Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om "Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om forbedring af turismens beskæftigelsespotentiale"

(2000/C 75/14)

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber besluttede den 10. maj 1999 under henvisning til EF-traktatens artikel 262 at anmode om Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om det ovennævnte emne.

Det forberedende arbejde henvistes til ØSU's Sektion for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug, som udpegede Henri Malosse til ordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 14. december 1999.

Det Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 369. plenarforsamling af 26.-27. januar 2000, mødet den 26. januar 2000, følgende udtalelse med 71 stemmer for, 2 imod og 1 hverken for eller imod.

1. Baggrunden for Kommissionens meddelelse

1.1. Kommissionen har sendt en meddelelse om opfølgningen på konklusionerne og anbefalingerne fra Arbejdsgruppen på Højt Plan vedrørende Turisme og Beskæftigelse, som blev offentliggjort i oktober 1998, til Det Økonomiske og Sociale Udvalg, Rådet, Europa-Parlamentet og Regionsudvalget. ØSU's udtalelse vil derfor også handle om arbejdet i Arbejdsgruppen på Højt Plan (herefter benævnt "arbejdsgruppen").

1.2. Kommissionens meddelelse er den seneste i rækken af politiske dokumenter, der sigter mod at puste nyt liv i EU's turismepolitik, der har "ligget underdrejet" siden den europæiske konference om turisme og beskæftigelse, som blev afholdt af det luxembourgske formandsskab i november 1997. Siden 1996 har Rådet nemlig blokeret et forslag om et flerårigt program til fordel for turismen i Europa, "PHILOXENIA"(1), i en sådan grad, at det i dag ikke længere er aktuelt (selv om Kommissionen fortsat nævner det i sin strategi i forbindelse med det meget udvandede kompromisforslag fra det østrigske formandsskab ...). Den foreliggende meddelelse kunne derfor ses som "den nye indfaldsvinkel", som ØSU efterlyste i en initiativudtalelse, der blev vedtaget på plenarforsamlingen den 24. og 25. marts 1999(2).

1.3. Meddelelsen tager i høj grad udgangspunkt i arbejdsgruppens konklusioner. Den lægger først og fremmest vægt på nødvendigheden af at have aktuelle oplysninger på europæisk plan om aktiviteter inden for turismen, knowhow og de mest bemærkelsesværdige initiativer. Meddelelsen etablerer med rette en forbindelse mellem turismen og de nationale beskæftigelsesplaner, som har været EU's beskæftigelsespolitiske redskab siden det særlige topmøde i Luxembourg i 1997. Endelig tages i meddelelsen fat i et begrænset antal forslag fra arbejdsgruppens rapport, idet der navnlig fremhæves de mulige synergieffekter mellem de strukturpolitiske, forsknings- og udviklingspolitiske, uddannelsespolitiske og virksomhedspolitiske virkemidler. Visse af arbejdsgruppens forslag, som f.eks. oprettelsen af et 'observationsnetværk' fortjener at blive uddybet yderligere i meddelelsen. I meddelelsen konkluderes det med rette, at det er nødvendigt at vedtage en strategi og fastlægge prioriteter, men der foreslås ingen prioriteringsrækkefølge. Med sin udtalelse ønsker ØSU at stille forslag, opridse perspektiver og fastlægge en prioritering. Til det formål har man analyseret arbejdsgruppens rapport og Kommissionens meddelelse, men også andre faktorer på baggrund af ØSU's tidligere arbejder såvel som nye overvejelser, som kontakter i marken har bidraget med.

2. ØSU's standpunkter og overvejelser vedrørende turisme- og beskæftigelsesproblematikken

2.1. ØSU har gentagne gange udtalt sig om turismen. Især skal nævnes initiativudtalelsen om "Turisme og regionaludvikling"(3), udtalelsen om EU's handlingsplan til fordel for turismen(4), udtalelsen om Philoxenia-Programmet(5) og for nylig også den føromtalte initiativudtalelse fra 1999. ØSU's holdning kan sammenfattes i følgende sætning fra sidstnævnte udtalelse:

"Europa kan ikke fortsat, hverken politisk eller strategisk, undlade at give den hurtigt voksende erhvervssektor i EU den anerkendelse, som den fortjener i kraft af dens økonomiske og samfundsmæssige position."

2.2. ØSU har allerede bekræftet og støttet arbejdsgruppens konklusioner og anbefalinger (initiativudtalelsen fra marts 1999). ØSU godkender i princippet den metode, der, som noget nyt, indebærer, at man vender fortidens "klient-system" ryggen og i stedet foreslår en mere dynamisk vision baseret på turismens bidrag til jobskabelsen. Selv om tallene i meddelelsen og i arbejdsgruppens rapport, nemlig 9 millioner job i dag og mellem 2,2 og 3 millioner ekstra job over de kommende ti år, ganske givet er løse overslag af flere årsager (vanskeligheder med præcist at vurdere sektorens omfang, sæsonarbejde og sort arbejde osv.), viser de tydeligt, at turistsektoren ligesom de nye kommunikationsteknologier har en lovende fremtid for sig.

2.3. Selv om sektorens strategiske rolle således er slået klart fast, mangler man stadig at definere, hvilken rolle og status EU's jobskabelsespolitikker skal have. ØSU's initiativudtalelse fra marts indeholder i punkt 3.2 nogle indledende overvejelser:

"at turistsektoren mere end nogen anden sektor udfolder sig på tværs af grænserne, og at dens aktiviteter fortjener en stimulerende, nyskabende og opsøgende europæisk politik med sigte på en holdbar udvikling af virksomhederne, som tilgodeser forbrugerbeskyttelsen og ligger harmonisk i tråd med andre interesser som f.eks. miljøet."

En samlet studie og en sammenligning af Kommissionens meddelelse og rapporten fra arbejdsgruppen kan give et godt udgangspunkt.

2.4. Iværksættelse af en integreret jobskabelsesstrategi

2.4.1. Der er flere argumenter, der taler for at vælge at afprøve integrerede jobskabelsesstrategier i turistsektoren:

- Sektorens økonomiske betydning og udviklingspotentiale

- Turismens indvirkning på og afhængighed af adskillige andre sektorer (transport, handel ...)

- De forskellige befolkningsgrupper, der er repræsenteret i turistsektoren, og navnlig de mere udsatte grupper som f.eks. unge, kvinder og ufaglærte

- Forekomsten af job, der ikke kræver særlige kvalifikationer, usikre job og sæsonarbejde

- Turismens bidrag til den regionale udvikling: landområder, der søger nye aktivitetsområder; industriområder i tilbagegang, der søger alternative muligheder; bykerner, der ønsker at fremme kulturarven

- Udviklingen i de tjenesteydelser, der hænger sammen med efterspørgslen i turistsektoren, og som kræver en sammenkædning med såvel uddannelses- som forskningsforanstaltninger.

2.4.2. I turistbranchen understreges det med rette, at dens aktivitet er en af de få, der i dag kan forene produktivitet og jobskabelse. Den forbedring i kvalitet og i udbuddet af tjenesteydelser, som kunderne forventer, er en kilde til nye jobs.

2.5. Nye kompetencer til nye erhverv

2.5.1. Turisternes behov ændres i takt med den demografiske udvikling, og i øvrigt stiller turisterne stadigt større krav til overnatningsmuligheder og aktiviteter og ønsker en fornyelse på den kulturelle og underholdningsmæssige front. Det rejser en række større problemer vedrørende dynamiske uddannelses- og kvalificeringssystemer.

2.5.2. Problemet er fortsat, at uddannelserne altid halter bagefter udviklingen på arbejdsmarkedet. Det gælder derfor om at foregribe denne udvikling ved på den ene side at støtte sig til især behovsanalyser blandt forbrugere og brugere og på den anden side at fremme den faglige og kontinuerlige uddannelse for at styrke kompetencen og kvalifikationerne. Dette krav om foregribelse skaber mulighed for varige job og er et led i et udviklingsstadium, som kræver, at sektoren er mere professionel og opmærksom på efterspørgslen.

2.6. Følgevirkningerne af en ændret efterspørgsel i turistsektoren

2.6.1. Oprindeligt vedrørte turismen kun velhavende befolkningsgrupper fra rige lande. Gradvist har turismen bredt sig til nye befolkningsgrupper takket være den økonomiske udvikling, arbejdsmarkedslovgivningen, der sikrer mere tid til ferie, og endelig forbedrede transportmuligheder. Samtidigt opstod behovet for at investere i nye jobskabende produkter, der skulle opfylde ønsket om nye aktiviteter inden for kultur, sport og natur: temaparker, nye luft- og vandsportsaktiviteter, nye former for vandreture, udflugter osv.

2.6.2. I den forbindelse indeholder f.eks. den kulturelle sektor utallige muligheder for nye initiativer og job. Statistikker over antallet af besøgende ved monumenter, på museer, festivaler og kunstarrangementer viser, at kun meget få af disse steder udnytter deres potentiale i tilstrækkelig grad. I mange tilfælde ville en mere professionel tilgang kunne øge besøgstallet og antallet af job.

2.6.3. Hvis jagten på nye produkter og en øget udnyttelse af kulturarven og oversete initiativer foregår på europæisk plan, vil indsatsen kunne støttes via EU's handlingsprogrammer. Således bør man fremme forslag om erfaringsudveksling mellem regioner i forbindelse med iværksatte initiativer og strategier samt partnerskaber mellem virksomheder i forskellige lande. Der tænkes her f.eks. på Interreg-programmet, men også på "Joint European Venture" (JEV), som yder teknisk og økonomisk støtte til projekter til etablering af joint ventures mellem flere EU-medlemsstater på grundlag af initiativer til fornyelse og jobskabelse.

2.7. Arbejdstid betragtet på årsbasis, fleksibilitet og aflønning

2.7.1. Beskæftigelsen i turismen er karakteriseret ved sæsonafhængighed og en vis usikkerhed. Da de ansatte ofte skifter arbejdsplads, føler de sig i praksis ikke bundet til en bestemt virksomhed. Derudover er lønniveauet - bortset fra nogle få job, der kræver højt kvalificeret arbejdskraft - klart lavere end gennemsnittet for ansatte i andre sektorer.

2.7.2. Der bør tages højde for arbejdets sæsonprægede karakter, så det bedre kan forvaltes og styres. Alle de nationale lovgivninger indeholder krav om hviledage, og sæsonarbejdets særlige behov bør integreres, accepteres og tilrettelægges.

2.7.3. Ved hjælp af målrettede foranstaltninger er det allerede i mange regioner lykkedes at forlænge turistsæsonen. En koordineret fordeling af ferieperioderne i hele Europa kunne give en ekstra impuls i denne retning. En sådan forlængelse af turistsæsonen, tilrettelæggelse af arbejdstiden, øget efterspørgsel (turister fra ikke-europæiske lande og fra Østeuropa, nye socialklassers adgang til turismen og udvikling af nye former for turisme) er faktorer, der fremmer beskæftigelsen.

2.7.3.1. En rettidig, fremadskuende personaleplanlægning i virksomhederne og et udbud af arbejdspladser med arbejdsmarkedskonforme lønninger og arbejdsvilkår er imidlertid forudsætninger for en varig gunstig virkning på beskæftigelsen.

2.7.4. Hvad angår den generelle tendens til at sænke arbejdstiden, bør den nye tidsplanlægning tage højde for de særlige behov i turistsektoren og give mulighed for en mere rationel arbejdsform. Turisterhvervet er stærkt præget af nødvendigheden af at udvikle et udbud af tjenesteydelser i bestemte perioder og ude af takt med andre økonomiske sektorer, hvilket forårsager meget specielle arbejdsbetingelser. Der må anstilles grundige overvejelser over dette problem, for sektorens fremtid er i høj grad afhængig heraf. For så vidt angår tjenesteydelserne er kvaliteten betinget af de ansattes disponibilitet og motivation. Den sociale dialog bør forene sektorens særlige krav med kravene om livskvalitet, med ønsket om kvalitet og med udsigterne til at skabe jobs gennem arbejdstidsnedsættelser.

2.7.5. Hvad angår lønningerne har erfaringerne vist, at besparelser koncentreret om nedskæringer i arbejdslønnen i denne sektor påvirker tjenesteydelsernes kvalitet i negativ retning, og at de derfor er i strid med sektorens og turistvirksomhedernes grundlæggende interesser. På lang sigt har arbejdsgivere og arbejdstagere derfor helt klart et interessefællesskab, som kan ændre det ofte negative billede, som de unge har af denne sektor. Den europæiske turismes fremtid er også afhængig af at kunne tiltrække de unge generationer ved hjælp af gode arbejdsvilkår og lovende karriereperspektiver. I en enhver strategi for en opvurdering af turismen bør der derfor absolut lægges vægt på betydningen af at fremme medarbejderaspektet og på nødvendigheden af uddannelse i løbet af hele erhvervskarrieren. Visse store hotelkæders succes hviler i stort omfang på disse principper: motiverende lønninger, karriereperspektiver og uddannelse i løbet af hele erhvervskarrieren.

2.7.6. På alle disse punkter er det nødvendigt at udvikle den sociale dialog mellem arbejdsgiverorganisationer, der reelt repræsenterer sektoren, især de små og mellemstore virksomheder, og fagforeningerne. På grund af turismens grænseoverskridende karakter er der behov for, at denne dialog også foregår på EU-plan. Registrering af "god praksis" på dette område på EU-plan vil ligeledes skabe en vis merværdi.

3. Bemærkninger til Kommissionens meddelelse

3.1. Information om turismen i Europa

3.1.1. Til trods for Kommissionens seneste fremskridt inden for statistikmetodologi for turistsektoren, der muliggør en overordnet plan for sektoren ("satellitkonti"), fælles redskaber forvaltet af Eurostat, og en vis harmonisering af oplysningerne, er turistsektoren af naturlige årsager vanskelig at vurdere: det er i dag umuligt at sætte tal på, hvor mange EU-borgere der besøger et medlemsland, der er en tiltagende rejseaktivitet, det er vanskeligt at opdele rejseaktiviteterne i turisme, forretningsrejser, familiebesøg osv., stigende antal fritidsboliger, besøg hos venner, sæsonarbejde, sort arbejde osv.

3.1.2. Den eneste vej til at opnå pålidelige og udtømmende oplysninger om turismeaktiviteternes indflydelse og til at udarbejde prognoser er at indføre en definitions- og beregningsmetode, der garanterer en tilfredsstillende målestok for turismeaktiviteterne i overensstemmelse med EU-standarderne, og som afspejler den offentlige og den private sektors sammensætning og behov.

3.1.3. For at videreudbygge analysen og bedre indkredse sektorens reelle situation og de tendenser, der gør sig gældende i den, foreslår ØSU, at man overtager arbejdsgruppens forslag om at skabe et netværk af "aktionscentre og observatorier" bestående af lokale og regionale organisationer (reklamebureauer, agenturer, handelskamre...), der kender markedet godt, og som er de eneste, der kan forstå de til tider meget forskellige situationer. Disse centre kunne ligeledes fungere som "centre for turistrådgivning" og informere aktører inden for turisme om kvalitetsnormer og analyser af forbrugernes forventninger. Kommissionens rolle består i sammen med de nationale og lokale myndigheder at stille garantier for de lokale organisationer, sikre uddannelse af deres ansvarshavende og få de lokale organisationer til at danne et struktureret europæisk netværk (efter Euro-Infocenter-modellen).

3.1.4. EU's rolle bør være at indsamle informationer på europæisk og internationalt plan ved hjælp af en udvekslingsplatform (forsøget kunne udvides til at omfatte partnerskabslandene omkring Middelhavet og Central- og Østeuropa) med henblik på at udvikle informationsredskaber og fastlægge præstationsindikatorer. Udviklingen af en sådan platform baseret på et net af lokale observatorier, der er etableret i velafprøvede lokale strukturer, vil give mulighed for at lancere projekter på tværs af regioner og etablere effektive "benchmarkingsaktiviteter" det vil sige udbrede iværksættelsen af den bedste praksis.

3.2. Udvikling af virksomhederne

3.2.1. Turistbranchen består i Europa hovedsageligt af små og mellemstore virksomheder, der ofte har svært ved at imødekomme de aktuelle konkurrencekrav (adgang til "turismeudbyderne", firmaprofilering, moderne markedsføringsmidler, kvalitet, forbrugerrelationer etc.). Den er også kendetegnet ved en række andre små aktører, der i høj grad er afhængige af turismen: håndværkere, forretningsdrivende, selvstændige mv.

3.2.2. Denne situation, som man hverken ser i USA (der har en meget koncentreret turistbranche) eller i de nyindustrialiserede lande, hvor markedet er domineret af udenlandske virksomheder eller offentlige monopoler, er også en kilde til rigdom for den europæiske turisme: forskelligartethed, kvalitet og originalitet på indkvarteringssiden, kort afstand mellem udbyderen af turismetjenesteydelserne og det kulturelle miljø osv.

3.2.3. I stedet for at affinde sig med den tiltagende udvaskning af denne europæiske forskelligartethed bør EU gøre det til et trumfkort. Man ved jo, at den store spredning af aktører er den bedste garanti for opretholdelsen af beskæftigelsen og for lokal jobskabelse i turistområderne, der meget ofte samtidig er områder, hvor beskæftigelsen er dalende (landområder, områder med udviklingsefterslæb, øer eller afsondrede egne osv.).

3.2.4. Nogle af EU's turistområder kender farerne ved masseturisme: ødelæggelse af det naturlige miljø, "udbydernes", dvs. rejsearrangørernes dominans af turistmarkedet, tab af den lokale kultur. Kort sagt forsimples disse områder og bliver til "turistdestinationer", som lidt efter lidt taber deres egentlige rigdomme som gæstfrihed, et naturligt miljø, traditioner og kultur. "Udbyderne" kan fra den ene dag til den anden svigte disse rejsemål til fordel for fjernere liggende lande, ofte uden for Europa, og føje økonomisk katastrofe til den kulturelle ødelæggelse. Således opstår risikoen for en "monokultur" i turismen og en uligevægt mellem de lokale iværksættere og de store rejsearrangører, som i større og større fusioner ofte handler som oligopoler, der ensidigt fastsætter betingelserne uden mulighed for forhandling.

3.2.5. Partnerskaber mellem små og mellemstore virksomheder i sektoren forekommer at være et vigtig middel til at undgå "udbydernes" alt for kraftige dominans og til at overvinde den hindring, der ligger i, at de er for små. EU bør derfor anbefale de nationale og regionale myndigheder at opfordre til at danne sammenslutninger og foreninger. På det grænseoverskridende plan bør JEV-instrumentet, der særdeles effektivt støtter samarbejde mellem SMV'er i EU, fremmes ved hjælp af særlige reklamekampagner rettet mod turistbranchen. På den anden side er det væsentligt, at EU's konkurrencepolitik ser på forholdet mellem rejsearrangører og lokale virksomheder inden for turisterhvervet for at genskabe den nødvendige ligevægt.

3.2.6. Ligeledes vil ethvert EU-tiltag, der har til formål at forbedre erhvervsklimaet for de små virksomheder, have en positiv indvirkning på hele sektoren: nedsættelse af momsen på arbejdskraften, indskrænkning af administrative formaliteter, nedbringelsen af betalingsfrister, mere striks håndhævelse af konkurrencereglerne over for monopoler og ulovlige aftaler, ligebehandling af aktører i branchen, inklusive foreninger og kooperativer. I den forbindelse vil ØSU gerne opfordre Rådet, som for nylig udelukkede turisterhvervene fra muligheden for en reduceret momssats på trods af, at der uden tvivl er tale om en af de mest arbejdskraftkrævende sektorer, til at indtage en mindre afvisende holdning.

3.3. Offentligt/privat partnerskab

3.3.1. ØSU mener, at de offentlige myndigheder på både lokalt, nationalt og EU-plan, har en vigtig opgave i forbindelse med udarbejdelse og fremme af strategier for turismen. På nuværende tidspunkt kan støtte fra den private sektor imidlertid bidrage til at fremskynde processen.

3.3.2. Især i EU's mindre velstående regioner er udviklingen af turismen ofte afhængig af, at der findes infrastrukturer af høj kvalitet som f.eks. vandbehandlingsanlæg især ved havet, fysisk planlægning i kystområder, vintersportsinfrastrukturer, forbedringer af kurbade, sportsinstallationer, marinaer, lufthavne osv. Omfanget af disse investeringer overstiger ofte de offentlige myndigheders muligheder. EU kan og bør yde sit bidrag inden for rammerne af strukturpolitikken for mindre velstående områder. Ved hjælp af sin politik for offentlige indkøb kan EU også fremme offentlig og privat finansiering og franchisemarkedet og gøre det muligt for privatkapital at deltage i disse projekter. EU-incitamenter til at anvende denne moderne form for finansiering af projekter af almen interesse ville således være et nyttigt bidrag til udviklingen af sektorens potentiale.

3.4. Turisme og forskning & udvikling

3.4.1. I meddelelsen lægges med rette vægt på den mulige positive effekt af innovation og nye teknologier. I denne henseende må det 5. FTU-rammeprograms bidrag fremhæves, især dets horisontale prioriterede projekter ("Fremme af innovation" og "Tilskyndelse til små og mellemstore virksomheders deltagelse i forskningsprogrammer") eller visse nøgleaktioner som "Integreret udvikling af landdistrikterne eller kystområderne" eller "Fremtidens by"). Desværre er disse aktioner uden for størstedelen af turistindustriens rækkevidde. ØSU insisterer på smidige støtteprocedurer over for små virksomheder, som har et uudnyttet innovationspotentiale, og på målrettede teknologispredningsprojekter, som iværksættes af erhvervslivets organisationer. For at sikre størst mulig gennemsigtighed og lette adgangen til det 5. FTU-rammeprogram, som 98 % af operatørerne stadig ikke har adgang til, kræver ØSU, at der indføres et brugervenligt "informationskontor" på internettet med støttepunkter (Euro Info Centre eller Rådgivningscentre).

3.4.2. Men da EU's FTU er andet og mere end det 5. FTU-rammeprogram (som udgør knap 4 % af Europas forskning), mener ØSU, at der også skal gennemføres fælles projekter og aktioner ved hjælp af Cost-aktioner med omkostningsdeling og ved at udnytte traktatens artikler 168 og 169 (tidligere artikel 130 k og 130 l) om fælles aktioner efter Eureka-procedurerne.

3.5. Den sociale dialogs berettigelse i beskæftigelsespolitik og uddannelse/opgradering

3.5.1. ØSU ønsker ligesom arbejdsgruppen at understrege, hvor vigtig beskæftigelsespolitikken og uddannelse/opgradering er for sektorens vækst og stabilitet. Set i det perspektiv er den sociale dialog en altafgørende faktor navnlig på EU-plan, fordi der er tale om en sektor, hvis aktiviteter går på tværs af grænserne.

3.5.2. Man bør endog insistere på, at det især er på det sociale og menneskelige plan, at EU-aktionen er berettiget. Frygten for "social dumping" mellem regionerne kan føre til, at en række virksomheder undlader at investere i menneskelige ressourcer (uddannelse, kvalifikationer, forbedret kompetence, motivering af personalet) eller til, at de søger billig eller mindre kvalificeret arbejdskraft. Ved hjælp af en social dialog om de store udfordringer i sektoren (uddannelse, arbejdstid osv.) i store turistområder (f.eks. Middelhavsøerne og bjergområderne) ville der være en reel mulighed for effektivt at finde frem til bedste praksis for at forbedre motivationen og ydelsernes kvalitet.

3.5.3. Erfaringer med dialog i hotel- og restaurationsbranchen viser, at det er muligt at gøre nye fremskridt, især når det drejer sig om job, der ikke kræver kvalificeret arbejdskraft, eller om arbejdstid, hvor det i retningslinjerne for beskæftigelsen nævnes, at det, at arbejdstiden kan betragtes på årsbasis, kan være hensigtsmæssigt for sæsonarbejde.

3.5.4. ØSU er naturligvis opmærksom på spørgsmålet om repræsentationen af de forskellige instanser inden for turisme og på den ringe sociale dialog, der findes i mange lande. Det forekommer derfor ØSU vigtigt på basis af visse medlemsstaters bedste praksis at favorisere arbejdsmarkedets parter og øge deres repræsentation, navnlig når det drejer sig om små og mellemstore virksomheder og sæsonarbejdere. Også på europæisk plan må der i højere grad tages højde for de faktiske forhold i sektoren.

3.5.5. ØSU ønsker, at det i medlemsstaternes nationale beskæftigelsesplaner angives, hvilke foranstaltninger der også på det økonomiske plan er truffet til fordel for beskæftigelse på turistområdet, og at der angives nogle kvalitative elementer i udviklingen i den sociale dialog i denne sektor.

3.5.6. Dialogen mellem arbejdsmarkedets parter skal også dreje sig om uddannelse og mobilitet, især for at hæve kvalifikationsniveauet og sikre, at sæsonarbejdere kan finde erhvervsaktiviteter, der supplerer sæsonarbejdet.

3.5.7. Hvad angår anerkendelse af kvalifikationer og erhvervsadgang, understreger ØSU betydningen af, at principperne om fri etableringsret og ligeværdigheden/gensidig anerkendelse af kvalifikationer anvendes fuldt ud i overensstemmelse med de analyser, som ØSU's Markedsobservatorium har foretaget(6). Inden for visse erhverv som f.eks. ejendomsmæglere, vognmænd og guider er der fortsat talrige forhindringer for fri udveksling af tjenesteydelser og fri etablering. Disse hindringer er enten faktiske eller lovbestemte. Selv om det er nødvendigt at sikre forbrugerne, er det også legitimt at sikre disse principper om fri bevægelighed og fri erhvervsudøvelse.

3.5.8. Hvad angår finansiering af erhvervsuddannelsesaktioner beklager ØSU, at man i meddelelsen begrænser sig til at henvise til de europæiske strukturfonde. I stedet for finansiering burde der snarere på europæisk plan anstilles overvejelser over uddannelser inden for turisterhvervet. ØSU foreslår, at der i år 2000 afholdes en ministerkonference på Rådsplan, hvor ministrene for turisme og for uddannelse behandler dette spørgsmål. ØSU kan allerede nu foreslå et omfattende grænseoverskridende praktikant- og lærlingeprogram, der kunne finansieres med nationale eller regionale midler, med midler fra virksomhederne selv og eventuelt med yderligere EU-midler. I øvrigt kunne denne konference lancere specifikke programmer inden for rammerne af Leonardo II med det formål at opstille modeller for europæiske programmer, venskabsordninger og skolenetværk. I de store grænseoverskridende turistområder bør der gennemføres fælles undersøgelser for at finde frem til fælles kvalifikationsbehov, også for virksomhedsledere, og for at planlægge en omlægning af eksisterende uddannelsesordninger eller indføre nye kurser.

3.5.9. Ud over tjenesteydelser (indkvartering, hoteller osv.) bør strategier til udvikling af relevante kvalifikationer tage sigte på at uddanne "udviklere" i at udforme produktpakker omfattende transport, fritidsaktiviteter, gastronomi, kultur osv. Det gælder altså om at udvikle tværgående kompetence inden for turisme: turismen er samtidig karakteriseret ved vekseluddannelse og lærlingeuddannelse, anvendelse af ny kommunikationsteknologi for producenterne og "udviklerne", særlig uddannelse med henblik på kvalitetsydelser og sproguddannelse. Formålet skal være en grundig universitetsuddannelse af "udviklere" med mangeartet kompetence, som er i stand til at tilpasse sig forskellige aktiviteter.

4. Andre overvejelser over "En ny europæisk strategi for turismen"

4.1. Vækstkrise

4.1.1. I udtalelsen om Turisme og Regionaludvikling af 20. september 1990(7) fremsatte ØSU nye tanker om billigere ferieformer, turisme med kulturelt sigte, turisme i bjergområderne og i landdistrikterne. De er fortsat aktuelle. Udtalelsen understregede krisen i turisterhvervet, som på en måde var blevet offer for sin egen succes (uensartet vækst i udbuddet, skader på miljøet osv.). Ti år senere gælder denne analyse stadig. Man kan faktisk tale om en "vækstkrise".

4.1.2. Dertil kommer, at Europas andel af verdensturismen stadig falder trods de lovende tal. Mens antallet af turister i verden anslås at være fordoblet om tyve år, vil Europa sandsynligvis kun tiltrække 45-46 % af den internationale turisme mod 60 % i dag. Kun forretningsrejser og rejser til verdenskendte, men overfyldte steder (Rom, Athen, Paris osv.) er stadig en god forretning, mens de traditionelle europæiske feriedestinationers tiltrækningskraft ofte svækkes af forskellige grunde: sæsonbestemt overfyldning, fald i ydelsernes kvalitet, øget usikkerhed, dårligere miljø (vandkvalitet, bygninger osv.).

4.1.3. Da turisme er en rentabel økonomisk aktivitet, som bør fremmes, må den tillige styres. Uanset hvilken synsvinkel der anlægges, er turismen hverken kulturelt eller sociologisk neutral. Den indebærer et møde mellem forskellige befolkninger og forskellige samfund. Den påvirker den økonomiske adfærd og arbejdsvilkårene. Den kan medføre gener i det naturlige miljø og i bymiljøet: skader på historiske steder, uheldigt byggeri, spild, ødelæggelse af fauna og flora. Den sæsonbestemte masseturisme tvinger også myndighederne til at anlægge meget kostbare infrastrukturer, som kun anvendes nogle få måneder om året, og som derfor kun vanskeligt kan gøres rentable, hvilket kan resultere i gældsætning i de pågældende samfund. Turismen kan også fremme kriminaliteten, f.eks. narkotika og prostitution, uden dog at være ansvarlig for den.

4.1.4. Alle disse potentielle negative virkninger medfører, at den lokale befolkning reagerer afvisende, ofte voldeligt. Den ukontrollerede masseturisme kan skabe frustrationer i en befolkning, som ser sig frarøvet sin hjemstavn, sin kultur, sine traditioner og værdier: "Vi giver alt og får intet igen". En kontrolleret turisme integreret i det naturlige miljø og den lokale kultur er derfor ønskelig. Denne form for turisme eksisterer allerede i mange af EU's regioner, der hidtil har været sparet for masseturisme. I denne sammenhæng understreger ØSU, at det civile samfund i turistregionerne spiller en vigtig rolle, at det skal inddrages og høres på samme måde som de professionelle og de politisk ansvarlige om en "bæredygtig" lokal udviklingsstrategi for turismen.

4.2. Turisme og det indre marked

4.2.1. Der er stadig en lang vej at gå, før der er skabt et indre marked for turisme. Indførelsen af euroen gør mangler og lakuner på talrige områder endnu mere himmelråbende. De blev allerede afsløret i udtalelsen fra 1990(8). Der kan bl.a. nævnes:

- Standardklassifikation af indkvarteringsformer, som i dag volder europæiske og andre turister hovedbrud

- Reservationssystemernes interoperabilitet

- Anerkendelse af kvalifikationer og fri etableringsret

- Betalingssystemers sikkerhed, kontrakters gyldighed, betalingsfrister, klageprocedurer osv.

- Fordelingen af de sæsonbestemte turiststrømme, som ikke længere har nogen mening, hvis den er begrænset til nationalt niveau.

4.2.2. Hertil kommer nu regulering af fjernsalg, hvis omfang stiger pga. Internettet.

4.3. Turisme og kultur

4.3.1. Den europæiske kulturarvs potentiale er enormt og er et vigtigt trumfkort for udviklingen af turismen inde i landet og i byerne. Der bør dog udarbejdes en oversigt over mindre kendte steder, og de bør integreres i et globalt netværk. Den kulturelle turisme kræver markedsføringsstøtte, og der må investeres i fremme og markedsføring af steder af ægte kulturel interesse, hvis besøgstallet skal øges, og selvfinansierings- og udnyttelseskapaciteten forbedres.

4.3.2. På beskæftigelsesplanet bør dette give sig udtryk i skabelsen af nye fag i forbindelse med turisme og kultur, f.eks. inden for formidling, projektudvikling, dokumentationssøgning, fremme af regionale sprog, udformning af informations- og promotionsmateriale, flersprogede servicefaciliteter osv. En sådan kombination af turisme- og kulturbaseret kompetence og kultur er absolut nødvendig for udviklingen af denne type turisme.

4.3.3. Endvidere er turisme med kulturelt sigte et væsentligt middel til at øge befolkningernes viden om hinanden. Denne form for turisme skal ikke kun være koncentreret om viden om kulturarven, men også om den levende kultur og samtidens kreativitet. En ny europæisk strategi skal også omfatte fælles bestræbelser på at forbedre kulturelle seværdigheder på tværs af grænserne, fælles aktioner til fremme af europæiske kulturrigdomme over for tredjelande, støtte fra strukturfondene til fremme af kulturarven og til samtidens kreativitet.

4.4. Turisme og europæisk borgerskab

4.4.1. ØSU er overbevist om turismen er en integrationsfaktor i denne henseende. Skabelsen af "Schengen"- og "Euro"-områderne er i princippet et meget konkret og meget positivt skridt. Denne approach bør undersøges nærmere, idet der især lægges vægt på de beskæftigelsesmæssige virkninger og på de perspektiver, som sektoren åbner hvad angår faglig mobilitet. Faciliteter for turister fra tredjelande bør også ses i dette lys.

4.5. Turisme, samhørighed og bæredygtig udvikling

4.5.1. Udviklingen af turisme i ugunstigt stillede regioner har allerede vist sin værdi som middel til at styrke samhørigheden. En række uheldige tendenser bør dog mane til forsigtighed (skader på miljøet, ureguleret urbanisering, ringe resultater for den lokale økonomi, negative reaktioner fra befolkningens side).

4.5.2. Det kraftige pres, som udviklingen af turismen øver på det nære sociale og økologiske miljø, har ofte negative konsekvenser, som modvirker bestræbelserne på at fremme turismen. Turismen må planlægges og udvikles efter nye bæredygtige principper. Udviklingen af turismen medfører ofte nye specifikke infrastrukturer, og ikke sjældent må det konstateres, at disse infrastrukturer, der kan skæmme landskabet, står ubrugte hen i størstedelen af året.

4.5.3. Turismen af i dag er ofte baseret på en koncentration af et stort antal personer på små områder i meget korte perioder. Det skaber en række problemer med affaldsforvaltning, vandforsyning, energiproblemer og ligeledes problemer på transportområdet.

4.5.4. Miljøforvaltning er kun en del af udviklingen hen imod bæredygtighed, som er et begreb, der tillige omfatter globalisering, forudseenhed og koncentration.

4.5.5. I denne sammenhæng må turisme-samhørighedsindfaldsvinklen for at være effektiv udformes på en ny måde på grundlag af en bæredygtig udvikling, som først og fremmest bevarer de naturlige aktiver, dvs. en ansvarlig og bæredygtig turisme samt økoturisme.

4.5.6. Det må konstateres, at regionerne i forbindelse med en europæisk strategi til reel fremme af turismen som en jobskabende faktor ofte har mere brug for metoder end for penge. "Benchmarking" af bedste praksis på regionalt plan synes at høre ind under EU og kunne foretages af de lokale turismeobservatorier.

4.6. Billigere ferieformer

4.6.1. At gøre turistaktiviteterne tilgængelige for et større antal er en betydningsfuld faktor i jobskabelsen. Retningslinjerne for beskæftigelsen bør derfor lægge vægt på de forskellige nationale foranstaltningers multiplikatoreffekt for at støtte billigere ferieformer og fremme disse aktiviteter inden for det europæiske indre marked (netværk af turistlandsbyer, initiativer for unge, eksperimenter med ferieformer for ældre og for pensionister ...).

4.6.2. Der må iværksættes foranstaltninger for at sikre, at alle får adgang til ferie, samtidig med at man til stadighed sørger for ikke at skabe ghettoer på steder, som kun modtager feriegæster med usikker økonomi.

4.6.3. Af hensyn til de menneskelige relationer, må der overvejes foranstaltninger, som gør det muligt at undgå en opdeling i sociale lag. Turismen må i fremtiden fremme integration og modvirke sociale opdelinger.

4.6.4. En udvidelse af turistaktiviteterne til alle sociale lag må ikke forstås som en opfordring til "masseturisme" i nedsættende betydning: middelmådig kvalitet, mangel på kulturelt indhold, osv. Turistaktiviteter må derimod også opfattes som en kilde til berigelse og oplevelse. Erfaringen viser for øvrigt, at forbrugere med lave indkomster er meget interesserede i ferieformer, som gør det muligt at opleve forskellige befolkninger og kulturer: logi hos private, landboferie, vandreture og rejser med kulturelt indhold.

4.7. Turisme og skolerne

4.7.1. Ved efter samråd på europæisk plan at sprede skoleferierne, kan man fremme en familieturisme af høj kvalitet og reducere (det miljømæssige og økonomiske) pres i de mest besøgte områder.

4.7.2. Uden at undervurdere den komplekse karakter af et sådant samråd (traditioner, klima, kulturel kontekst ...) henstiller ØSU, at de berørte instanser i Det Europæiske Råd (uddannelse, industri-turisme) sætter undersøgelser i gang om dette spørgsmål.

4.8. Turisme og udvidelsen

4.8.1. Turismens potentiale vil øges med EU's udvidelse. Der er i første række tale om efterspørgslen fra østeuropæiske kunder, der opdager vore lande. Men der er også tale om det ofte undervurderede udbud af turistattraktioner i Østeuropa. Den samlede effekt af disse to faktorer vil styrke turistsektorens dynamik. Det er derfor overordentligt vigtigt at inddrage Central- og Østeuropa i et europæisk initiativ inden for turismen, især ved hjælp af integrerede projekter i specifikke områder (f.eks. i Østersøområdet, Karpaterne eller området omkring floden Oder).

4.8.2. Alt andet lige kan disse overvejelser også gælde området omkring Middelhavet som led i en turismepolitik for hver især af de enkelte større turistområder.

5. Henstillinger: Metoder og principper for en europæisk aktion

5.1. ØSU's henstillinger fremsættes på baggrund af følgende betragtninger:

5.1.1. Opbygningen af Europa har haft positive virkninger for udviklingen af turismen (fri bevægelighed for personer, Schengen-aftalen, fælles mønt ...).

5.1.2. Turismen har ydet et enestående bidrag til en forbedring af beskæftigelsen i Europa, især fordi den er en af de få sektorer, som kan forene produktivitet og jobskabelse.

5.1.3. Det er blevet besluttet at bevare og anerkende diversiteten i EU's "lokalområder", også efter den fremtidige udvidelse, gennem de menneskelige, kulturelle og naturlige rigdomme.

5.1.4. Den ukontrollerede turisme indebærer risici for miljø, naturrigdomme og den kulturelle diversitet og kommer til udtryk i en vækstkrise, der kan true sektorens vækstpotentiale.

5.1.5. Der er behov for at valorisere og sikre de job, der ikke kræver kvalificeret arbejdskraft, således at de bliver mere attraktive.

5.1.6. Det er vigtigt at have en generel politik baseret på kvalitet og en bred vifte af udbud.

5.1.7. De områder af EU, der er meget afhængige af turisme, og som har høje infrastrukturomkostninger (især øer og meget perifert beliggende områder), står i en vanskelig situation.

5.1.8. Der hersker ulige konkurrencevilkår, især i forholdet mellem det lokale erhvervsliv og rejsearrangørerne.

5.1.9. En europæisk indfaldsvinkel er hensigtsmæssig, både fordi turismen naturligvis er grænseoverskridende, fordi der i høj grad er sammenfald mellem problemerne i de forskellige områder i EU, og fordi det følgelig vil være billigere og mere effektivt at finde fælles løsninger.

5.2. ØSU anbefaler Rådet, Europa-Parlamentet, medlemsstaterne og Kommissionen at tage initiativ til udarbejdelse af en europæisk strategi for turisme, der omfatter følgende:

5.2.1. Der bør iværksættes samfinansiering af pilotprojekter for udveksling af erfaringer og "benchmarking" inden for områder som fastlæggelse af lokale strategier, miljøbeskyttelse, tjenesteydelsers kvalitet, den sociale dialog og uddannelse i forbindelse med nye turisterhverv på baggrund af et struktureret net af lokale aktionscentre og observatorier, der er etableret i eksisterende organisationer.

5.2.2. De eksisterende EU-instrumenter (strukturfondene, erhvervspolitik, F& U-politik, Leonardo-programmet, JEV, Life-programmet osv.) bør med fordel anvendes til at støtte de regioner, der er mest afhængige af turismen, og fremme innovation og partnerskab.

5.2.3. Konkurrencereglerne bør i højere grad finde anvendelse i sektoren, navnlig for at bekæmpe konkurrenceforvridning, monopoler og oligopoler, som gør situationen meget vanskelig for hundredtusinde af sektorens små virksomheder.

5.2.4. Den sociale dialog bør styrkes på europæisk niveau, navnlig hvad angår kvalifikationsniveau, uddannelse, mobilitet, arbejdsvilkår, arbejdstid og jobsikkerhed.

5.2.5. Der bør iværksættes en undersøgelse inden for pilotområder med de relevante eksperter, forbruger- og lønmodtagerorganisationer angående et europæisk kvalitetscharter med fælles normer samt certificerings- og vurderingsmekanismer.

5.2.6. Man bør bede medlemsstaterne fastsætte kvalitative elementer i beskæftigelsespolitikken og den sociale dialog i forbindelse med de nationale beskæftigelsesplaner.

5.2.7. Allerede nu bør der tages initiativ til en europæisk strategi for turisme i ansøgerlandene, navnlig vedrørende Phare- og Sapard-midler.

5.2.8. Kommissionens bør årligt offentliggøre en rapport om gennemførelse af strategien, fællesskabspolitikkernes indflydelse på sektoren (Det Indre Marked, den fælles landbrugspolitik, udenrigsforhold, socialpolitik mv.) og beløbsstørrelsen på EU-tilskud.

5.2.9. EU-institutionerne bør regelmæssigt høre sektorens økonomiske og sociale aktører, især for at analysere EU-lovgivningens indvirkning på turismen.

5.2.10. Der bør afholdes en årlig "opfølgningskonference" med deltagelse af medlemsstater, relevante aktører (eksperter, arbejdstagere, forbrugere, tilknyttede aktiviteter etc.), Europa-Parlamentet og ØSU.

Bruxelles, den 26. januar 2000.

Beatrice Rangoni Machiavelli

Formand for

Det Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) KOM(96) 168 endelig udg., EFT C 222 af 31.7.1996, s. 9; ØSU's udtalelse: EFT C 30 af 30.1.1997, s. 103.

(2) ØSU's udtalelse 323/99 af 24.3.1999, EFT C 138 af 18.5.1999, s. 4.

(3) EFT C 332 af 31.12.1990, s. 157

(4) EFT C 19 af 21.1.1998, s. 116

(5) EFT C 30 af 30.1.1997, s. 103

(6) ØSU's udtalelse CES 789/98, EFT C 235 af 27.7.1998, s. 10.

(7) EFT C 332 af 31.12.1990, s. 157.

(8) EFT C 332 af 31.12.1990, s. 157.