Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2000 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EF-farvande og for EF-fartøjer i andre farvande, som er omfattet af fangstbegrænsninger, og om ændring af forordning (EF) nr. 66/98 /* KOM/99/0700 endelig udg. */

Forslag til RAADETS FORORDNING om fastsaettelse for 2000 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gaeldende for EF-farvande og for EF-fartoejer i andre farvande, som er omfattet af fangstbegraensninger, og om aendring af forordning (EF) nr. 66/98

(forelagt af Kommissionen)

BEGRUNDELSE

Dette forslag til raadsforordning vedroerer fastsaettelsen af fiskerimulighederne for EF paa flere fangstpladser og for tredjelandsfartoejer i EF-farvande og betingelserne for udnyttelse af disse fiskerimuligheder. EF har enekompetence til at fastsaette og fordele fiskerimulighederne, jf. forpligtelserne i artikel 8, stk. 4, i Raadets forordning (EOEF) nr. 3760/92 af 20. december 1992.

I det store hele indeholder dette forslag de samme elementer som TAC-forslaget for 1999, idet der dog er foretaget en opdatering paa baggrund af den seneste videnskabelige raadgivning, tillige med fiskerimulighederne i tredjelandsfarvande og i farvande, der forvaltes af regionale fiskeriorganisationer, foruden tredjelandes fiskerimuligheder i EF-farvande. Herved kan de fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser, der tidligere var spredt over mere end tyve forordninger, samles i en enkelt forordning.

Hvad angaar de autonome bestande, hvor ACFM har baseret sin udtalelse paa analytiske vurderinger, og hvor Den Videnskabelige, Tekniske og OEkonomisk Komité for Fiskeri (STECF) har bekraeftet udtalelsen fra ACFM, er de foreslaaede TAC baseret paa disse komitéers udtalelse.

Hvad angaar de autonome bestande, som der ikke foreligger analytiske vurderinger for, er der foreslaaet TAC (praeventive TAC). I disse tilfaelde har Kommissionen enten baseret sit forslag paa udtalelser fra ACFM eller fra STECF, naar disse organer har opgivet specifikke tal for TAC. Naar der ikke foreligger nogen specifikke tal, er den foreslaaede maengde lig med den, der forrige aar blev vedtaget af Raadet.

Visse bestande forvaltes af regionale fiskeriorganisationer eller paa grundlag af bilaterale konsultationer med tredjelande. Forslaget afspejler for disse bestandes vedkommende de afgoerelser, der er truffet paa baggrund heraf.

Af den seneste rapport fra ACFM, som bakkes op af STECF, fremgaar det, at mange af bestandene af demersale fisk og nogle pelagiske bestande i region 1 og 2 udnyttes for kraftigt og menes at vaere i en prekaer situation set fra et biologisk synspunkt. Der foreligger ogsaa analytiske vurderinger af en raekke bestande i region 3. Afhaengigt af, hvilken bestand der er tale om, har ACFM anbefalet en forvaltning, der indebaerer indfoerelse af meget restriktive TAC, og disse rekommandationer afspejles i naervaerende forslag.

I betragtning af at visse tekniske foranstaltninger boer ivaerksaettes fra 1. januar 2000, er de taget med i forslaget i form af en midlertidig undtagelse fra eller et supplement til hovedreglerne i afventning af, at de tilsvarende forordninger aendres.

Ifoelge Raadets forordning (EF) nr. 847/96 om supplerende betingelser for forvaltningen af TAC og kvoter fra aar til aar skal Raadet traeffe beslutning om, hvilke bestande der skal vaere omfattet af de i naevnte forordning fastsatte foranstaltninger. Dette aspekt er behandlet i bilag III til dette forslag.

Aftalen EF/Groenland

Det Europaeiske Faellesskab og den danske regering og det groenlandske landsstyre har vedtaget en tredje fiskeriprotokol for aarene 1995 - 2000 om betingelserne for EF-fartoejers fiskeri i groenlandske farvande og isaer for fangstkvoter til EF hvert aar, hvor protokollen er gyldig. Parterne er ogsaa blevet enige om at goere det muligt at oprette blandede selskaber og midlertidige faellesforetagender.

Ifoelge aftalen kan disse maengder fiskes af fartoejer, som ikke foerer en medlemsstats flag, i det omfang det er noedvendigt for, at EF's fiskeriaftaler med andre parter kan fungere tilfredsstillende.

Ifoelge bestemmelserne i den tredje fiskeriprotokol forpligter de kompetente myndigheder for Groenland sig til senest den 15. november hvert aar at tilbyde EF de supplerende fangstmuligheder, jf. aftalens artikel 8, der paa det paagaeldende tidspunkt forventes at foreligge det foelgende aar. Den 15. november 1999 tilboed de groenlandske myndigheder foelgende supplerende maengder for 2000:

Torsk NAFO 0,1 ; ICES V, XIV 2 000 t

Roedfisk (demersal) ICES V, XIV 15 000 t

Roedfisk (pelagisk) ICES V, XIV 6 500 t

Hellefisk NAFO 0,1 1 750 t

Hellefisk ICES V, XIV 1 700 t

Helleflynder NAFO 0,1 800 t

Helleflynder ICES V, XIV 450 t

Havkat NAFO 0,1 5 000 t

Blaahvilling ICES V, XIV 10 000 t

Skolaest NAFO 0,1 1 705 t

Skolaest ICES V, XIV 1 575 t

Afhaengig af resultatet af forhandlingerne mellem EF og Norge og i betragtning af de maengder af de paagaeldende arter, EF allerede raader over i 2000 i henhold til den tredje fiskeriprotokol, vil det maaske vaere i EF's interesse at acceptere en eller flere af de supplerende maengder, som det groenlandske landsstyre tilbyder. Til dette formaal vil Kommissionen goere sit forslag faerdigt saa snart som muligt.

Kommissionen foreslaar derfor Raadet at traeffe afgoerelse om de ovennaevnte supplerende fiskerimuligheder og at fordele de aarlige fangstkvoter i groenlandske farvande gennem vedtagelse af denne raadsforordning.

Forslag til

RAADETS FORORDNING

om fastsaettelse for 2000 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gaeldende for EF-farvande og for EF-fartoejer i andre farvande, som er omfattet af fangstbegraensninger, og om aendring af forordning (EF) nr. 66/98

RAADET FOR DEN EUROPAEISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europaeiske Faellesskab,

under henvisning til Raadets forordning (EOEF) nr. 3760/92 af 20. december 1992 om en faellesskabsordning for fiskeri og akvakultur [1], saerlig artikel 8, stk. 4,

[1] EFT L 389 af 31.12.1992, s. 1. Forordningen er senest aendret ved forordning (EF) nr. 1181/98 (EFT L 164 af 9.6.1998, s. 1).

under henvisning til Raadets forordning (EF) nr. 66/98 af 18. december 1997 om visse bevarelses- og kontrolforanstaltninger gaeldende for fiskeriaktiviteter i Antarktis og om ophaevelse af forordning (EF) nr. 2113/96 [2], saerlig artikel 21,

[2] EFT L 6 af 10.1.1998, s. 1.

under henvisning til forslag fra Kommissionen og

ud fra foelgende betragtninger:

(1) Efter artikel 4 i forordning (EOEF) nr. 3760/92 skal Raadet paa grundlag af den foreliggende videnskabelige raadgivning, herunder isaer rapporten fra Den Videnskabelige, Tekniske og OEkonomiske Komité for Fiskeri, vedtage de foranstaltninger, der er noedvendige for at sikre en rationel og ansvarlig udnyttelse af ressourcerne paa et baeredygtigt grundlag.

(2) Ifoelge artikel 8, stk. 4, i forordning (EOEF) nr. 3760/92 skal Raadet i overensstemmelse med artikel 4 fastsaette de samlede tilladte fangstmaengder (TAC) for de enkelte fiskerier eller fiskerigrupper; fiskerimulighederne boer tildeles medlemsstaterne og tredjelande i overensstemmelse med artikel 8, stk. 4, nr. ii) og iii), i naevnte forordning.

(3) For at disse TAC og kvoter kan forvaltes effektivt, boer der fastsaettes saerlige bestemmelser for fiskeriet.

(4) Principperne og visse procedurer for fiskeriforvaltningen boer fastlaegges paa faellesskabsplan, saaledes at medlemsstaterne kan sikre forvaltningen af de fartoejer, der sejler under deres flag.

(5) Efter bestemmelserne i artikel 2 i Raadets forordning (EF) nr. 847/96 af 6. maj 1996 om supplerende betingelser for forvaltningen af TAC og kvoter fra aar til aar [3] er det noedvendigt at fastslaa, hvilke bestande der omfattes af de forskellige foranstaltninger, som er fastsat i naevnte forordning.

[3] EFT L 115 af 9.5.1996, s. 3.

(6) I overensstemmelse med den procedure, der er fastsat i fiskeriaftalerne og -protokollerne, har Det Europaeiske Faellesskab forhandlet fiskerirettigheder med Kongedoemmet Norge [4], Danmarks regering, Faeroeernes hjemmestyre [5], Groenlands hjemmestyre [6], Republikken Island [7], Republikken Estland [8], Republikken Letland [9] og Republikken Litauen [10].

[4] EFT L 226 af 29.8.1980, s. 48.

[5] EFT L 226 af 29.8.1980, s. 12.

[6] EFT L 29 af 1.2.1985, s. 9.

[7] EFT L 161 af 2.7.1993, s. 1.

[8] EFT L 332 af 20.12.1996, s. 16.

[9] EFT L 332 af 20.12.1996, s. 1.

[10] EFT L 332 af 20.12.1996, s. 6.

(7) I henhold til artikel 122 i akten vedroerende OEstrigs, Finlands og Sveriges tiltraedelse er de betingelser, hvorunder de tildelte maengder, der er fastsat som led i tiltraedelsen, kan fiskes, de samme som dem, der gjaldt umiddelbart inden ikrafttraedelsen af traktaten om OEstrigs, Finlands og Sveriges tiltraedelse.

(8) I henhold til artikel 124 i tiltraedeaelsesakten af 1994 forvaltes de fiskeriaftaler, Kongeriget Sverige har indgaaet med tredjelande, af Faellesskabet. Faellesskabet har saaledes i overensstemmelse med disse aftaler foert forhandlinger med Republikken Polen og med Den Russiske Foederation.

(9) Faellesskabet er kontraherende part i en raekke regionale fiskeriorganisationer. Fiskeriorganisationerne har anbefalet, at der fastsaettes fangstbegraensninger og andre regler for bevarelse af visse arter, og Faellesskabet boer derfor foelge disse anbefalinger.

(10) Af hensyn til bevarelse af fiskeressourcerne har Den Interamerikanske Kommission for Tropisk Tunfisk (IATTC) vedtaget at fastsaette fangstbegraensninger for visse tunlignende fiskebestande i Stillehavet. Faellesskabet boer overholde disse begraensninger og dermed samarbejde om bevarelse af disse bestande.

(11) Udnyttelsen af fiskerimuligheder boer ske i overensstemmelse med den gaeldende faellesskabslovgivning, navnlig Raadets forordning (EOEF) nr. 2847/93 af 12. oktober 1993 om indfoerelse af en kontrolordning under den faelles fiskeripolitik [11], Raadets forordning (EF) nr. 1626/94 af 27. juni 1994 om tekniske foranstaltninger til bevarelse af fiskeressourcerne i Middelhavet [12], Raadets forordning (EF) nr. 1627/94 af 27. juni 1994 om generelle bestemmelser for de saerlige fiskeritilladelser [13], Raadets forordning (EF) nr. 66/98 af 18. december 1997 om visse bevarelses- og kontrolforanstaltninger gaeldende for fiskeriaktiviteter i Antarktis og om ophaevelse af forordning (EF) nr. 2113/96 [14], Raadets forordning (EF) nr. 88/98 af 18. december 1997 om fastsaettelse af tekniske foranstaltninger til bevarelse af fiskeressourcerne i OEstersoeen, Baelterne og OEresund [15] og Raadets forordning (EF) nr. 850/98 af 30. marts 1998 om bevarelse af fiskeressourcerne gennem tekniske foranstaltninger til beskyttelse af unge marine organismer [16].

[11] EFT L 261 af 20.10.1993, s. 1. Forordningen er senest aendret ved forordning (EF) nr. 2846/98 (EFT L 358 af 31.12.1998, s. 5).

[12] EFT L 171 af 6.7.1994, s. 1.

[13] EFT L 171 af 6.7.1994, s. 7.

[14] EFT L 6 af 10.1.1998, s. 1. Forordningen er senest aendret ved forordning (EF) &

[15] EFT L 9 af 15.1.1998, s. 1. Forordningen er senest aendret ved forordning (EF) &

[16] EFT L 125 af 27.4.1998, s. 1. Forordningen er senest aendret ved forordning (EF) &

(12) Som hjaelp til bevarelsen af fiskebestandene boer der i 2000 ivaerksaettes en raekke supplerende kontrolforanstaltninger og tekniske fiskeribestemmelser.

(13) Af vaesentlige grunde, som er i den faelles interesse, boer denne forordning anvendes fra den 1. januar 2000, og for saa vidt angaar visse fiskerimuligheder i CCAMLR-omraadet, fra det tidspunkt, der er anfoert i bilag 1g -

UDSTEDT FOELGENDE FORORDNING:

KAPITEL I

ANVENDELSESOMRAADE OG DEFINITIONER

Artikel 1

1. Med denne forordning fastsaettes fiskerimulighederne for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i aar 2000, og for saa vidt bestande i Antarktis er beroert, desuden i perioder umiddelbart foer og efter aar 2000, gaeldende

(i) for fartoejer, der foerer en medlemsstats flag og er registreret i en medlemsstat, herefter benaevnt "faellesskabsfartoejer" eller "EF-fartoejer", i omraader med fangstbegraensninger,

(ii) og for fartoejer, der foerer et tredjelands flag og er registreret i et tredjeland, herefter benaevnt "tredjelandsfartoejer", i farvande, der hoerer under en medlemsstats hoejhedsomraade, herefter benaevnt "faellesskabsfarvande" eller "EF-farvande",

samt de saerlige betingelser, der gaelder for udnyttelsen af disse fiskerimuligheder.

2. I forbindelse med denne forordning kan fiskerimuligheder have form af:

a) TAC eller antal fartoejer, der har tilladelse til at fiske, og/eller saadanne tilladelsers varighed

b) de TAC-andele, der er tilgaengelige for Faellesskabet

c) kvoter tildelt Faellesskabet i tredjelandes farvande

d) tildeling af EF-fiskerimuligheder i henhold til b) og c) til medlemsstater i form af kvoter

e) tildeling af kvoter til tredjelande i EF-farvande.

Artikel 2

1. Definitionerne af ICES- [17], CECAF- [18](oestlige centrale atlanterhav eller FAO-omraade 34), NAFO- [19] og CCAMLR- [20]omraader er angivet i henholdsvis forordning (EOEF) nr. 3880/91 af 17. december 1991 om indberetning af statistiske oplysninger om fangster taget af medlemsstater, der driver fiskeri i det nordoestlige Atlanterhav [21], forordning (EF) nr. 2597/95 af 23. oktober 1995 om indberetning af statistiske oplysninger om fangster taget af medlemsstater, der driver fiskeri i visse omraader uden for det nordlige Atlanterhav [22], forordning (EOEF) nr. 2018/93 af 30. juni 1993 om indberetning af statistiske oplysninger om medlemsstaternes fangster og fiskeriaktiviteter i det nordvestlige Atlanterhav [23] og forordning (EF) nr. 66/98.

[17] Det Internationale Havundersoegelsesraad.

[18] Komitéen for Fiskeriet i Det OEstlige Centrale Atlanterhav

[19] Organisationen for Fiskeriet i Det Nordvestlige Atlanterhav.

[20] Konvention om bevarelse af de marine levende ressourcer i Antarktis.

[21] EFT L 365 af 31.12.1991, s. 1.

[22] EFT L 270 af 13.11.1995, s. 1.

[23] EFT L 186 af 28.7.1993, s. 1.

2. I denne forordning anvendes foelgende definitioner:

a. det NAFO-regulerede omraade er det omraade af NAFO-konventionen, der ikke omfattes af kyststaternes hoejhedsomraade eller jurisdiktion

b. Skagerrak afgraenses mod vest af en ret linje fra Hanstholm fyr til Lindesnes fyr og mod syd af en ret linje fra Skagen fyr til Tistlarna fyr og herfra til det naermeste punkt paa den svenske kyst

c. Kattegat afgraenses mod nord af en ret linje fra Skagen fyr til Tistlarna fyr og derfra til det naermeste punkt paa den svenske kyst og mod syd af en ret linje fra Hasenoere til Gnibens Spids, fra Korshage til Spodsbjerg og fra Gilbjerg Hoved til Kullen

d. Nordsoeen daekker ICES-underomraade IV og den del af ICES-afsnit IIIa, som ikke omfattes af den definition paa Skagerrak, der gives i denne artikel

e. forvaltningsomraade 3 daekkes af ICES-underafsnit 30 og 31 og den del af underafsnit 29, der ligger nord for 59° 30' N.

KAPITEL II

FISKERIMULIGHEDER OG TILKNYTTEDE BETINGELSER FOR EF-FARTOEJER

Artikel 3

1. Fiskerimulighederne for EF-fartoejer i EF-farvande og i internationale farvande fastsaettes herved som i bilag 1 og 2.

2. Herved tillades det EF-fartoejer i overensstemmelse med betingelserne i artikel 7 og 12 og under overholdelse af de kvoter, der er fastsat i bilag 1, at tage fangster i farvande, der tilhoerer Estlands, Faeroeernes, Groenlands, Islands, Litauens, Letlands og Norges fiskerijurisdiktion, og i fiskeriomraaderne omkring Jan Mayen, Polen og Den Russiske Foederation.

3. I henhold til fiskeriaftalerne mellem Det Europaeiske Faellesskab og republikkerne Estland, Letland og Litauen skal der for aar 2000 betales foelgende beloeb:

Land // Beloeb

Letland // EUR 252.000

Litauen // EUR 546.000

Beloebene skal indbetales paa de konti, der oplyses af myndighederne i det paagaeldende land.

Artikel 4

Fiskerimulighederne fordeles blandt medlemsstaterne under hensyntagen til:

a. udvekslinger i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, i forordning (EOEF) nr. 3760/92

b. nye tildelinger i henhold til artikel 21, stk. 4, artikel 23, stk. 1, og artikel 32, stk. 2, i forordning (EOEF) nr. 2847/93

c. supplerende landinger, der er tilladt efter artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96

d. maengder, der tilbageholdes efter artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96

e. nedsaettelser efter artikel 5 i forordning (EF) nr. 847/96.

Artikel 5

Kvotefleksibilitet

I bilag 3 fastsaettes for aar 2000 de bestande, for hvilke der gaelder en praeventiv eller en analytisk TAC, de bestande, som ikke er omfattet af de aarsbaserede fleksibilitetsbetingelser, der er fastsat i artikel 3 og 4 i forordning (EF) nr. 847/96, og de bestande, der er omfattet af de straffekoefficienter, der fastsat i artikel 5, stk. 2, i samme forordning.

Artikel 6

Betingelser for landing af fangster og bifangster

1. Fisk fra bestande, som er omfattet af faste fiskerimuligheder, boer ikke opbevares om bord eller landes, medmindre:

i) fangsterne er taget af fartoejer fra en medlemsstat eller et tredjeland, der har en kvote, og denne kvote ikke er opbrugt

ii) Faellesskabets andel af TAC ikke er blevet fordelt som kvoter mellem medlemsstaterne, og Faellesskabets andel ikke er opbrugt

iii) fangsterne, for saa vidt angaar alle andre arter end sild og makrel, er blandet med andre arter og er taget med redskaber, hvis maskestoerrelse er 32 mm eller derunder i region 1 og 2 eller 40 mm eller derunder i region 3 i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, i Raadets forordning (EF) nr. 850/98, og hverken sorteres om bord eller ved landingen

iv) fangsterne, for saa vidt angaar sild, er i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 2 i forordning (EF) nr. 1434/98 af 29. juni 1998 om de naermere betingelser for landing af sild med andre formaal bortset fra foedevareindustrien [24]

[24] EFT L 191 af 7.7.1998, s. 10.

v) fangsterne, for saa vidt angaar makrel, er blandet med hestemakrel eller sardin, og makrelmaengden ikke overstiger 10 vaegtprocent af den samlede maengde makrel, hestemakrel og sardin om bord, og fangsterne ikke sorteres

vi) fangsterne er et led i videnskabelige undersoegelser, som gennemfoeres i henhold til forordning (EF) nr. 850/98.

Samtlige landinger afskrives paa kvoterne eller, saafremt Faellesskabets andel ikke er blevet fordelt paa kvoter mellem medlemsstaterne, paa Faellesskabets andel, medmindre det drejer sig om fangster i henhold til nr. iii), iv), v) og vi).

2. Naar en af fiskerimulighederne i bilag 2 til denne forordning er udtoemt, er det uanset stk. 1 forbudt for fartoejer, der udoever de fiskerier, som disse fangstbegraensninger gaelder for, at lande usorterede fangster, der indeholder sild.

3. Beregningen af den procentvise andel af bifangster og anvendelsen af dem sker i overensstemmelse med artikel 4 i forordning (EF) nr. 850/98.

Artikel 7

Adgangsbegraensninger

1. EF-fartoejer maa ikke fiske i Skagerrak inden for 12 soemil fra Norges basislinje. Det tillades imidlertid fartoejer, der foerer dansk eller svensk flag, at fiske indtil 4 mil fra Norges basislinjer.

1. EF-fartoejers fiskeri i farvande, der hoerer under Islands jurisdiktion, er begraenset til det omraade, der er afgraenset af de rette linjer mellem foelgende skaeringspunkter:

Det sydvestlige omraade

1. 63°12'N og 23°05'V gennem 62°00'N og 26°00'V

2. 62°58'N og 22°25'V

3. 63°06'N og 21°30'V

4. 63°03'N og 21°00'V derfra 180°00'S

Det sydoestlige omraade

1. 63°14'N og 10°40'V

2. 63°14'N og 11°23'V

3. 63°35'N og 12°21'V

4. 64°00'N og 12°30'V

5. 63°53'N og 13°30'V

6. 63°36'N og 14°30'V

7. 63°10'N og 17°00'V derfra 180°00'S

Artikel 8

Saerlige betingelser for fiskeri efter sild i Nordsoeen

De i bilag 4 fastsatte foranstaltninger gaelder for fangst, sortering og landing af sild fra Nordsoeen, Skagerrak og Kattegat.

Artikel 9

Andre tekniske foranstaltninger og kontrolforanstaltninger

De tekniske foranstaltninger i bilag 5 gaelder i aar 2000 sideloebende med dem, der er fastsat i forordning (EF) nr. 850/99, 88/98 og 1626/94.

KAPITEL III

FISKERIMULIGHEDER OG TILKNYTTEDE BETINGELSER FOR FARTOEJER FRA TREDJELANDE

Artikel 10

Det tillades herved fartoejer, der sejler under Barbados', Estlands, Guyanas, Japans, Sydkoreas, Litauens, Letlands, Norges, Polens, Den Russiske Foederations, Surinams, Trinidads og Tobagos og Venezuelas flag, og fartoejer, der er registreret paa Faeroeerne, at tage fangster inden for de i bilag 1 fastsatte kvoter i EF-farvande og under overholdelse af de bestemmelser, der er fastsat i artikel 11 og 13.

Artikel 11

Uden at dette beroerer de adgangsbegraensninger, der er fastsat i EF-lovgivningen, begraenses fiskeri med fartoejer, der foerer:

(i) Norges flag, eller som er registreret paa Faeroeernes, til de dele af fiskerizonen paa 200 soemil, som ligger mere end 12 soemil fra medlemsstaternes basislinjer i Nordsoeen, Kattegat, OEstersoeen og Atlanterhavet nord for 43° 00' N; fiskeri i Skagerrak med fartoejer, der foerer norsk flag, er tilladt i omraader, der ligger mere end 4 soemil fra Danmarks basislinjer

(ii) Estlands, Letlands eller Litauens flag til de dele af fiskerizonen paa 200 soemil, som ligger mere end 12 soemil fra medlemsstaternes basislinjer i OEstersoeen nord for 59°30' N

(iii) Polens eller Den Russiske Foederations flag til de dele af fiskerizonen paa 200 soemil, som ligger mere end 12 soemil fra Sveriges basislinjer i OEstersoeen

(iv) Barbados', Guyanas, Surinams, Trinidads og Tobagos, Japans, Sydkoreas eller Venezuelas flag til de dele af fiskerizonen paa 200 soemil, som ligger mere end 12 soemil fra det franske departement Guyanas basislinjer.

KAPITEL IV

LICENSORDNINGER FOR EF-FARTOEJER

Artikel 12

1. Uanset de generelle bestemmelser om fiskerilicenser og saerlige fiskeritilladelser, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1627/94, kraeves der til fiskeri i tredjelandes farvande en licens, som er udstedt af tredjelandets myndigheder. Disse bestemmelser gaelder imidlertid ikke ved fiskeri i Norges del af Nordsoeen med:

a. fartoejer, som har en bruttotonnage paa 200 eller derunder

b. fartoejer, der fisker efter andre arter end makrel til konsum

c. svenske fartoejer i henhold til den etablerede praksis.

2. Det maksimale antal licenser og andre tilknyttede betingelser fastsaettes herved som anfoert i bilag 6. Licensansoegningerne, som medlemsstaternes myndigheder skal sende til Kommissionen, skal indeholde oplysninger om fiskeritype og navnet paa og en beskrivelse af det fartoej, som licensen skal udstedes til. Kommissionen forelaegger disse ansoegninger for myndighederne i det paagaeldende tredjeland.

3. EF-fartoejer skal foelge bevarelses- og kontrolforanstaltninger og alle andre bestemmelser for det omraade, som de befisker.

4. EF-fartoejer, som har licens til direkte fiskeri i faeroeske farvande, kan foretage et andet direkte fiskeri, forudsat at de faeroeske myndigheder paa forhaand faar meddelelse om aendringen.

KAPITEL V

LICENSORDNINGER FOR TREDJELANDES FARTOEJER

Artikel 13

1. I forbindelse med ansoegninger om licenser og saerlige fiskeritilladelser, som tredjelandes myndigheder indgiver til Kommissionen, skal der gives foelgende oplysninger:

a) fartoejets navn

b) registreringsnummer

c) ydre havnekendingsbogstaver og -tal

d) registreringshavn

e) ejerens eller befragterens navn og adresse

f) bruttotonnage og samlet laengde

g) maskinkraft

h) kaldesignal og radiofrekvens

i) planlagt fangstmetode

j) planlagt fangstomraade

k) arter, der vil blive fisket efter

l) periode, for hvilken der soeges om licens.

Uanset artikel 28b i Raadets forordning (EF) nr. 2847/93 er norske fartoejer paa under 200 bruttoton fritaget fra forpligtelsen til at have en licens og en fiskeritilladelse.

2. Licenser og saerlige fiskeritilladelser skal opbevares om bord. Fartoejer registreret paa Faeroeerne er fritaget fra denne forpligtelse.

3. Antallet af licenser og saerlige tilknyttede betingelser fastsaettes herved som i bilag 6a.

4. Fartoejer fra tredjelande, som har tilladelse til at fiske den 31. december 1999, kan fortsaette med at fiske i aar 2000, indtil listen over fartoejer, der har fiskeritilladelse, er forelagt for og godkendt af Kommissionen.

5. Licenser og saerlige fiskeritilladelser kan tilbagekaldes med henblik paa udstedelse af nye licenser og saerlige fiskeritilladelser. Tilbagekaldelser faar virkning dagen forud for datoen for Kommissionens udstedelse af nye licenser og saerlige fiskeritilladelser. Nye licenser og saerlige fiskeritilladelser faar virkning fra udstedelsesdatoen.

6. Licenser og saerlige fiskeritilladelse tilbagekaldes helt eller delvis inden udloebsdatoen, saafremt de i annex 10 fastsatte kvoter er opbrugt.

7. Licensen og den saerlige fiskeritilladelse tilbagekaldes i tilfaelde af manglende overholdelse af forpligtelserne i henhold til denne forordning.

8. Der udstedes i en periode paa op til tolv maaneder ikke licens og saerlig fiskeritilladelse til fartoejer, for hvilke forpligtelserne i henhold til denne forordning ikke er overholdt.

9. Kommissionen meddeler myndighederne i det beroerte tredjeland navnene paa og en beskrivelse af de fartoejer, som med virkning fra den efterfoelgende maaned ikke vil have tilladelse til at fiske i EF-fiskeriomraader som foelge af overtraedelse af de gaeldende regler.

Artikel 14

1. Tredjelandes fartoejer skal overholde de bevarelses- og kontrolforanstaltninger og oevrige bestemmelser, der gaelder for EF-fartoejers fiskeri i det omraade, som de befisker, herunder forordning (EF) nr. 2847/93, forordning (EF) nr. 1627/94, forordning (EF) nr. 88/98, forordning (EF) nr. 850/98 og Kommissionens forordning (EOEF) nr.1381/87 af 20. maj 1987 om fastsaettelse af maerknings- og dokumentationsbestemmelser for fiskerfartoejer [25].

[25] EFT L 132 af 21.5.1987, s. 9.

2. De i stk. 1 omhandlede fartoejer skal foere en logbog, hvori de i bilag 7 anfoerte oplysninger indfoeres.

3. Tredjelandsfartoejer med undtagelse af norske fartoejer, der fisker i ICES-afsnit IIIa, skal i overensstemmelse med reglerne i bilag 8 fremsende de i dette bilag anfoerte oplysninger til Kommissionen.

KAPITEL VI

SAERLIGE BESTEMMELSER FOR EF-FARTOEJERS FISKERI I OMRAADER UNDER REGIONALE FISKERIORGANISATIONER

NAFO-OMRAADE

Artikel 15

Faellesskabets deltagelse

1. Medlemsstaterne sender Kommissionen en liste over alle fartoejer, der foerer deres flag eller er registreret paa deres omraade, og som forventes at deltage i fiskeri i det NAFO-regulerede omraade, senest den 20. januar 2000 eller derefter senest tredive dage inden den forventede paabegyndelse af fiskeriet. Oplysningerne skal omfatte:

a) fartoejets navn

b) det officielle registreringsnummer, som de kompetente nationale myndigheder har tildelt fartoejet

c) fartoejets registreringshavn

d) fartoejets ejer eller befragter

e) attestation for, at skibsfoereren har faaet udleveret et eksemplar af de bestemmelser, der gaelder i det regulerede omraade

f) de vaesentligste arter, som fartoejet fisker efter i det regulerede omraade

g) de underomraader, hvor fartoejet forventes at udoeve fiskeri.

2. For fartoejer, der midlertidigt foerer en medlemsstats flag (bareboat charter), skal oplysningerne omfatte:

a) den dato, fra hvilken fartoejet har faaet tilladelse til at foere medlemsstatens flag

b) den dato, fra hvilken fartoejet har faaet medlemsstatens tilladelse til at udoeve fiskeri i det NAFO-regulerede omraade

c) navnet paa den stat, hvor fartoejet er registreret eller tidligere var registreret, og den dato, fra hvilken det er ophoert med at foere den paagaeldende stats flag

d) fartoejets navn

e) det officielle registreringsnummer, som de kompetente nationale myndigheder har tildelt fartoejet

f) fartoejets registreringshavn efter overfoerelsen

g) fartoejets ejer eller befragter

h) attestation for, at skibsfoereren har faaet udleveret et eksemplar af de bestemmelser, der gaelder i det regulerede omraade

i) de vaesentligste arter, som fartoejet fisker efter i det NAFO-regulerede omraade

j) de underomraader, hvor fartoejet forventes at udoeve fiskeri.

Artikel 16

Hellefiskfiskeri

Medlemsstaterne giver Kommissionen underretning om deres fangstplan for hellefiskfiskeriet i det NAFO-regulerede omraade senest den 20. januar 2000 eller derefter senest tredive dage inden den forventede paabegyndelse af fiskeriet. Fangstplanen skal bl.a. indeholde oplysninger om det eller de fartoejer, som deltager i dette fiskeri. Fangstplanen skal angive den samlede planlagte fiskeriindsats i dette fiskeri i forhold til omfanget af de fiskerimuligheder, der er til raadighed for den medlemsstat, der giver underretning.

Medlemsstaterne skal senest den 31. december 2000 underrette Kommissionen om gennemfoerelsen af deres fiskeriplan med angivelse af antallet af fartoejer, som har deltaget i fiskeriet, og antallet af fiskedage.

Artikel 17

Tekniske foranstaltninger

1. Maskestoerrelser

Anvendelse af trawl, som paa noget sted i nettet har masker af en stoerrelse, der er mindre end 130 mm, er forbudt ved direkte fiskeri efter de i bilag 9 naevnte arter. Denne mindstestoerrelse nedsaettes til 60 mm for direkte fiskeri efter tiarmet blaeksprutte (kortfinnet).

Fartoejer, som fisker efter rejer (Pandalus borealis), skal anvende net med en mindstemaskestoerrelse paa 40 mm.

2. Fastgoerelse af anordninger paa nettene

Anvendelse af andre anordninger eller metoder end de i dette stykke naevnte, som lukker maskerne i et net eller formindsker deres stoerrelse, er forbudt.

Sejldug, net eller andet materiale kan fastgoeres paa undersiden af fangstposen med det formaal at mindske eller forhindre beskadigelse.

Anordninger kan fastgoeres paa fangstposens overside, saafremt de ikke lukker dens masker. Anvendelse af slidgarn paa oversiden skal begraenses til dem, der er anfoert i bilag 10.

Fartoejer, som fisker efter rejer (Pandalus borealis), skal anvende sorteringsriste med en stoerste afstand mellem staengerne paa 22 mm.

3. Bifangster

Bifangster af de arter, der er opfoert i bilag 1e, for hvilke Faellesskabet ikke har fastsat nogen kvote i en del af det NAFO-regulerede omraade, og som tages i denne del i forbindelse med direkte fiskeri efter andre arter maa for hver art, der befinder sig om bord, ikke overstige 2 500 kg eller 10 vaegtprocent af alle fisk om bord, hvis sidstnaevnte maengde er stoerre. I en del af det regulerede omraade, hvor direkte fiskeri efter visse arter er forbudt, maa bifangsten af hver af de arter, der er opfoert i bilag 1e, dog ikke overstige henholdsvis 1 250 kg eller 5%.

De ovennaevnte procentsatser beregnes som vaegtprocent for hver art af den samlede fangst eksklusive fangsten af arter, for hvilke der er fastsat fangstbegraensninger for bifangster, og baseres paa fangsten pr. bestandsomraade.

Fartoejer, som fisker efter rejer (Pandalus borealis), skal i tilfaelde af, at samtlige bifangster af alle arter, som er opfoert i bilag 1e, i et givet traek overstiger 5 vaegtprocent, omgaaende skifte fiskefelt (minimum 5 soemil) med henblik paa at undgaa yderligere bifangster af disse arter.

Rejefangster medregnes ikke ved beregningen af bifangsten af bundfiskearter.

4. Mindstemaal

Fisk, der stammer fra det NAFO-regulerede omraade, og som ikke opfylder de mindstemaal, der er opfoert i bilag 11, maa ikke forarbejdes, beholdes om bord, omlades, landes, transporteres, opbevares, saelges, frembydes eller udbydes til salg, men skal straks genudsaettes. Hvis den andel af fangster, som ikke opfylder mindstemaalene, paa visse fangststeder overstiger 10% af den samlede maengde, skal fartoejet sejle mindst 5 soemil bort, inden fiskeriet genoptages. Forarbejdet fisk af en art, som der er fastsat et mindstemaal for i bilag 11, og som er under den i bilag 12 fastsatte stoerrelse, anses for at stamme fra fisk, som er mindre end mindstemaalet.

Artikel 18

Kontrolforanstaltninger

1. Foruden at overholde artikel 6, 8, 11 og 12 i forordning (EOEF) nr. 2847/93 skal skibsfoererne anfoere de i bilag 13 naevnte oplysninger i logbogen.

I overensstemmelse med naevnte forordnings artikel 15 skal medlemsstaterne ligeledes underrette Kommissionen om fangster af arter, for hvilke der ikke er fastsat nogen kvote.

2. Ved direkte fiskeri efter en eller flere af de arter, der er anfoert i bilag 9, maa fartoejer ikke medfoere net, hvis maskestoerrelse er mindre end den, der er fastsat i artikel 17, stk. 1. Fartoejer, der under samme fangstrejse driver fiskeri i andre omraader end det NAFO-regulerede omraade, kan dog medfoere saadanne net, forudsat at de er forsvarligt fastsurret og stuvet og ikke er umiddelbart tilgaengelige til brug, dvs.:

a) at nettene skal vaere haegtet af skovle og af slaebeliner og trawlwirer, og

b) at nettene, som befinder sig paa eller over daekket, skal vaere sikkert fastsurret til en del af overbygningen.

3. Foererne af EF-fiskerfartoejer skal opfylde foelgende forpligtelser i forbindelse med fangsterne af de arter, der er opfoert i bilag 1e:

a) de skal foere en produktionslogbog med oplysning om den samlede produktion for hver art eller hvert forarbejdet produkt, eller

b) de skal for hver art udarbejde en stuveplan for de forarbejdede produkter, som goer det muligt at se, hvor i lastrummet produkterne befinder sig.

Foererne skal yde den noedvendige bistand, saa det bliver muligt at kontrollere de maengder, der er anfoert i logbogen, og de forarbejdede produkter, der opbevares om bord.

4. Foererne af EF-fartoejer, der driver fiskeri efter roedfisk i omraade 3M, underretter hver anden mandag de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvis flag fartoejet foerer, eller hvor det er registreret, om de maengder roedfisk, der er fanget i omraade 3M i den periode paa to uger, der sluttede kl. 24.00 den foregaaende soendag.

5. EF-fartoejer maa ikke foretage omladninger i det NAFO-regulerede omraade, medmindre de forinden har faaet tilladelse hertil af de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvis flag fartoejet foerer, eller i hvilken fartoejet er registreret.

Artikel 19

Roedfiskfiskeri

Medlemsstaterne skal hver anden tirsdag inden kl. 12 for de 14 dage, der sluttede kl. 24 den foregaaende soendag, underrette Kommissionen om de maengder roedfisk, deres fartoejer har taget i afsnit 3M i det NAFO-regulerede omraade.

Artikel 20

Videnskabelige og statistiske oplysninger

1. For de fartoejer, der foerer deres flag eller er registreret paa deres omraade, og som fisker efter haaising og ising i afsnit 3LNO i det NAFO-regulerede omraade, indsender medlemsstaterne:

a) paa grundlag af de relevante oplysninger i logboegerne i henhold til artikel 18, stk. 1, maanedlige statistikker over fangster og genudsaetninger fordelt paa arealenheder paa hoejst 1 breddegrad og 1 laengdegrad

b) maanedlige oversigter over stikproevevise maalinger af fiskenes laengde for baade nominelle fangster og genudsaetninger, specificeret paa samme maade som i litra a).

2. For de fartoejer, der foerer deres flag og er registreret paa deres omraade, og som fisker efter roedfisk og fladfisk ved Flemish Cap, indsender medlemsstaterne:

a) ud over de normale rapporter, paa grundlag af de relevante oplysninger i logboegerne i henhold til artikel 18, stk. 1, maanedlige statistikker over genudsaetninger af torsk og

b) saerskilte maanedlige oversigter over stikproevevise maalinger af laengden af torsk for hver af de to typer fiskeri med oplysninger om dybde for hver stikproeve.

3. Stikproeverne ved laengdemaaling tages fra alle dele af de respektive fangster af hver af de paagaeldende arter, saaledes at der tages mindst en statistisk signifikant stikproeve fra det foerste traek hver dag. Fiskens stoerrelse maales fra snudespidsen til halefinnens spids.

Laengdestikproever udtaget som beskrevet i foerste afsnit anses for at vaere repraesentative for alle fangster af de beroerte arter.

Internationale farvande i NEAFC-konventionens omraade

Artikel 21

1. Medlemsstaterne sender Kommissionen en liste over de fartoejer, der foerer deres flag og er registreret paa deres omraade, og som har tilladelse til dels at fiske efter sild i ICES-underomraade I og II, dels at fiske efter dybhavsroedfisk i NEAFC-konventionens omraade [26], senest den 20. januar 2000, og herefter skal aendringer af listen, inkl. tilfoejelser, indsendes mindst 30 dage foer fartoejet indleder fiskeriet. Kun fartoejer paa denne liste anses for at have tilladelse til at fiske dybhavsroedfisk i det paagaeldende omraade.

[26] Kommissionen for Fiskeriet i Det Nordoestlige Atlanterhav.

2. Medlemsstaterne skal hver onsdag inden kl. 12 for den uge, der sluttede kl. 24 den foregaaende soendag, give Kommissionen meddelelse om, hvor store maengder sild eller dybhavsroedfisk deres fartoejer har taget, og hvor mange af deres fartoejer, der har deltaget i dette fiskeri.

Fiskeri, der er omfattet af internationale fiskeriorganisationer for staerkt vandrende fiskearter

Artikel 22

1. For fiskeri, der i henhold til forordning (EOEF) nr. 2847/93 ikke beroeres af de forpligtelser, der er angivet i artikel 6 og 8 i foernaevntne forordning skal medlemsstaterne:

- indfoere ordninger for registrering og stikproevekontrol, som hver maaned goer det muligt at anslaa de samlede maengder fisk af de bestande, der er naevnt i bilaget, og som landes eller omlades af fartoejer, der foerer deres flag, eller som er registreret paa deres omraade, samt de samlede maengder, der landes i deres havne af fartoejer, der foerer en anden medlemsstats flag, eller som er registreret i en anden medlemsstat

- meddele Kommissionen inden den 15. i hver maaned de samlede maengder af de i bilaget naevnte bestande, der i den foregaaende maaned er landet eller omladet af fartoejer, der foerer deres flag, eller som er registreret paa deres omraade, samt de samlede maengder, der er landet i deres havne af fartoejer, der foerer en anden medlemsstats flag, eller som er registreret i en anden medlemsstat.

2. Det er forbudt at drive notfiskeri efter tun:

- for fartoejer, der udelukkende eller hovedsagelig fisker i Adriaterhavet, fra den 1. til den 31. maj i hele Middelhavet og fra den 16. juli til den 15. august i Middelhavet, ekskl. Adriaterhavet

- for fartoejer, der udelukkende eller hovedsagelig fisker i Middelhavet, ekskl. Adriaterhavet, fra den 16. juli til den 15. august i hele Middelhavet og fra den 1. til den 31. maj i Adriaterhavet.

Medlemsstaterne skal sikre, at alle fartoejer, der foerer deres flag eller er registreret paa deres omraade, omfattes af ovennaevnte bestemmelser.

Ved anvendelsen af denne forordning afgraenses Adriaterhavet mod syd af en linje, der gaar fra den albansk-graeske graense til Capo Santa Maria di Leuca.

3. Som en undtagelse fra forordning (EF) nr. 1626/94 gaelder foelgende mindstemaal for aar 2000:

Art // Mindstestoerrelse

Thunnus thynnus // 70 cm eller 6,4 kg(*)

(*) Ved utilsigtet fangst gaelder bestemmelserne i artikel 8, stk. 3 i forordning (EF) nr. 1626/94, imidlertid ikke for fisk, der antalsmaessigt udgoer hoejst 15%, og som vejer mellem 3,2 kg og 6,4 kg.

4. Som en undtagelse fra forordning (EF) nr. 850/98 gaelder foelgende mindstemaal for aar 2000:

Art // Mindstestoerrelse

Tun (Thunnus thynnus) (**) // 6,4 kg eller 70cm

(**) Ved utilsigtet fangst gaelder bestemmelserne i artikel 19, stk. 1 i forordning (EOEF) nr. 850/98, imidlertid ikke for fisk, der antalsmaessigt udgoer hoejst 15%, og som vejer mellem 3,2 kg og 6,4 kg.

CCAMLR-omraadet

Artikel 23

I forordning (EF) nr. 66/98 foretages foelgende aendringer:

1. Artikel 4 affattes saaledes:

"Artikel 4

Direkte fiskeri efter de i bilag VI anfoerte arter er forbudt i de omraader og de perioder, der er angivet i naevnte bilag"

2. De TAC-angivelser, anvendelsesperioder og tilknyttede betingelser, som er fastsat i bilag 1g, traeder i stedet for de tilsvarende angivelser i artikel 5.

3. Der indsaettes et bilag VI, der affattes som angivet i bilag 14.

KAPITEL VII

Afsluttende bestemmelse

Artikel 24

Denne forordning traeder i kraft paa dagen for offentliggoerelsen i De Europaeiske Faellesskabers Tidende.

Den anvendes fra den 1 januar 2000. Hvor der er fastsat TAC for CCAMLR-omraadet for perioder, der starter inden den 1. januar 2000, finder artikel 23, stk. 2, dog anvendelse fra begyndelsen af den paagaeldende periode.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gaelder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfaerdiget i Bruxelles, den.

Paa Raadets vegne

Formand

BILAG 1

Fiskerimulighederne for EF-fartoejer i omraader, hvor der gaelder fangstbegraensninger, og for tredjelandsfartoejer i EF-farvande, angivet pr. art og pr. omraade (i tons levende vaegt, medmindre andet er anfoert). Alle fangstbegraensninger i dette bilag betragtes som kvoter efter artikel 7 og er derfor undergivet reglerne i forordning (EOEF) nr. 2847/93, saerlig artikel 14 og 15.

For at lette laesningen er bilaget opdelt i syv dele svarende til de vigtigste fangstomraader eller fiskerier:

· Bilag 1a: OEstersoeen

· Bilag 1b: Nordsoeen, Skagerrak og Kattegat

· Bilag 1c: Det nordoestlige Atlanterhav, herunder de groenlandske farvande (ICES-omraade I, II, IIIa, IV, V, XII, XIV og NAFO 0,1 (de groenlandske farvande))

· Bilag 1d: De vestlige EF-farvande (ICES-omraade Vb (EF-farvande), VI, VII, VIII, IX, X, CECAF-omraadet (EF-farvande), og farvandene ud for Fransk Guyana.

· Bilag 1e: Det nordvestlige Atlanterhav (NAFO-omraade)

· Bilag 1f: Staerkt vandrende fiskearter (alle omraader)

· Bilag 1g: Antarktiske farvande (CCAMLR-omraade)

Fiskebestandene er anfoert i alfabetisk raekkefoelge efter arternes latinske navne. Nedenfor gives en oversigt over de almindeligt anvendte navne og de latinske navne til brug i forbindelse med denne forordning.

Trivialnavn // Latinsk navn

Almindelig tun // Thunnus thynnus

Ansjos // Engraulis encrasicolus

Antarktisk isfisk // Champsocephalus gunnari

Antarktisk lyskrebs // Euphausia superba

Blaahvilling // Micromesistius poutassou

Brisling // Sprattus sprattus

Brugde // Cetorhinus maximus

Byrkelange // Molva dypterigia

Dybhavsreje // Pandalus borealis

Dybvandshummer // Nephrops norvegicus

Electrona carlsbergi // Electrona carlsbergi

Glashvarre // Lepidorhombus spp.

Graa antarktisk torsk // Lepidonothen squamifrons

Gulfinnet tun // Thunnus albacares

Gulhalet ising // Limanda ferruginea

Haaising // Hippoglossoides platessoides

Havkat // Anarhichas lupus

Havtaske // Lophiidae

Hellefisk // Reinhardtius hippoglossoides

Helleflynder // Hippoglossus hippoglossus

Hestemakrel // Trachurus spp.

Hvilling // Merlangius merlangus

Ising // Limanda limanda

Krabbe // Paralomis spp.

Krumrygget antarktisk torsk // Gobionotothen gibberifrons

Kuller // Melanogrammus aeglefinus

Kulmule // Merluccius merluccius

Laks // Salmo salar

Lange // Molva macrophthalma

Lodde // Mallotus villosus

Lubbe // Pollachius pollachius

Makrel // Scomber scombrus

Marmoreret antarktisk torsk // Notothenia rossi

Pighaj // Squalus acanthias

Pighvarre // Psetta maxima

Polartorsk // Boreogadus saida

Rejer 'Penaeus' // Penaeus spp

Roedfisk // Sebastes spp.

Roedspaette // Pleuronectes platessa

Roedtunge // Microstomus kitt

Rokker // Rajidae

Sej // Pollachius virens

Sild // Clupea harengus

Sildehaj // Lamna nasus

Skaerising // Glyptocephalus cynoglossus

Skolaest // Coryphaenoides rupestris

Skrubbe // Platichthys flesus

Sortfinnet isfisk // Chaenocephalus aceratus

Sperling // Trisopterus esmarki

Storoejet tun // Thunnus obesus

Svaerdfisk // Xiphias gladius

Sydgeorgisk isfisk // Pseudochaenichthys georgianus

Tiarmet blaeksprutte // Ilex illeocebrossus

Tobis // Ammodytidae

Toothfish // Dissostichus elegnoides

Torsk // Gadus morhua

Tunge // Solea solea

BILAG 1a - OESTERSOEEN

Alle TAC for dette omraade, undtagen for roedspaette, vedtages inden for rammerne af IBSFC.

>TABELPOSITION>

BILAG 1b - SKAGERRAK OG KATTEGAT OG NORDSOEEN

>TABELPOSITION>

BILAG 1c - DET NORDOESTLIGE ATLANTERHAV og GROENLAND

ICES-omraade I, II, IIIa, IV, V, XII, XIV og NAFO 0,1 (de groenlandske farvande)

>TABELPOSITION>

BILAG 1d - DE VESTLIGE EF-FARVANDE

ICES-omraade Vb (EF-farvande), VI, VII, VIII, IX, X CECAF (EF-farvande) og Fransk Guyana

>TABELPOSITION>

BILAG 1e - DET NORDVESTLIGE ATLANTERHAV

NAFO-omraade

Alle TAC og tilknyttede betingelser vedtages inden for rammerne af NAFO.

>TABELPOSITION>

BILAG 1f - STAERKT VANDRENDE FISKEARTER

Alle omraader

TAC paa dette omraade vedtages inden for rammerne af internationale fiskeriorganisationer for tunfiskeri, saasom ICCAT og IATTC.

>TABELPOSITION>

BILAG 1g - ANTARKTISKE FARVANDE

(CCAMLR-omraade)

Disse TAC, der vedtages af CCAMLR, er ikke tildelt medlemmerne af CCAMLR. Faellesskabets andel er saaledes ikke fastsat. Fangsterne overvaages af CCAMLR-sekretariatet, som vil meddele, naar fiskeriet skal indstilles som foelge af opbrugte TAC.

Tallene i dette bilag traeder i stedet for de tilsvarende tal, der er fastsat i artikel 5 i Raadets forordning (EF) nr. 66/98.

>TABELPOSITION>

BILAG 2

De i 2000 gaeldende fiskerimuligheder for sild, der landes usorteret til andre formaal end konsum (i tons levende vaegt). Alle fangstbegraensninger i dette bilag betragtes som kvoter efter artikel 7 og er derfor undergivet reglerne i forordning (EF) nr. 2847/93, saerlig artikel 14 og 15.

>TABELPOSITION>

BILAG 3

Bestande undergivet de forskellige foranstaltninger i forordning (EF) nr. 847/96.

>TABELPOSITION>

BILAG 4

Saerlige foranstaltninger for sild taget i Nordsoeen

1. Medlemsstaterne vedtager saerlige foranstaltninger vedroerende fangst, sortering og landing af sild taget i Nordsoeen eller i Skagerrak og Kattegat, saa det sikres, at fangstbegraensningerne, navnlig de i bilag 2 fastsatte, overholdes. Disse foranstaltninger skal isaer omfatte foelgende:

· saerlige kontrol- og inspektionsprogrammer

· planer for fiskeriindsats, herunder fortegnelser over fartoejer med fiskeritilladelse og, hvis det skoennes noedvendigt paa grund af en kvoteudnyttelse paa over 70%, begraensninger i saadanne fartoejers aktivitet

· kontrol med omladning og fremgangsmaader, der indebaerer genudsaetning

· om muligt et midlertidigt forbud mod fiskeri i omraader, hvor det er konstateret, at sild, isaer yngel, udgoer en stor andel af bifangsterne.

2. Medlemsstater, hvor der landes sild, som ikke er sorteret fra den oevrige fangst, skal sikre, at der etableres behoerige stikproeveordninger, saa alle landinger af bifangster af sild overvaages effektivt. Det er forbudt at lande fangster, der indeholder usorterede sild, i havne, hvor der ikke er etableret saadanne stikproeveordninger.

3. Inspektoerer fra Kommissionen udfoerer i henhold til artikel 29 i forordning (EOEF) nr. 2847/93, og naar Kommissionen finder det noedvendigt i forbindelse med punkt 1 og 2, uafhaengige inspektioner for at kontrollere de kompetente myndigheders gennemfoerelse af proeveudtagningsprogrammerne og af de naermere foranstaltninger, der er naevnt i punkt 1.

4. Kommissionen forbyder landinger af sild, hvis det skoennes, at de i punkt 1 og 2 naevnte foranstaltninger ikke sikrer en streng kontrol med fiskeridoedeligheden for sild i alle fiskerier.

5. Alle landinger af sild, der er taget i ICES-omraade IIIa, IV og VIId af fartoejer, som, medens de tager disse fangster i de paagaeldende omraader, udelukkende medbringer slaeberedskaber med en maskestoerrelse paa 32 mm eller derover, vil blive fratrukket i den relevante kvote, der fremgaar af bilag 1 til denne forordning.

6. Alle landinger af sild, der er taget i ICES-omraade IIIa, IV og VIId af fartoejer, som, mens de tager disse fangster i de paagaeldende omraader, medbringer slaeberedskaber med en maskestoerrelse paa under 32 mm, vil blive fratrukket i den relevante kvote, der fremgaar af bilag 2 til denne forordning. Sild landet af fartoejer, der udoever fiskeri paa disse betingelser, maa ikke udbydes til konsum.

BILAG 5

Tekniske overgangsforanstaltninger

1) Sorteringsvinduer i OEstersoeen

Som undtagelse fra betingelserne i bilag V til Raadets forordning (EF) nr. 88/98 og for at sikre selektiviteten i trawl, snurrevod og lignende redskaber med en specifik maskestoerrelse som omhandlet i bilag IV til samme forordning er det i 2000 tilladt at anvende de to sorteringsvinduemodeller, som er beskrevet i tillaeg I til dette bilag.

2) Forbud mod fiskeri efter torsk i OEstersoeen i sommerperioden

Fiskeri efter torsk er forbudt i OEstersoeen, Baelterne og OEresund i perioden fra 1. juli til og med 20. august.

3) Lukning af Bornholmsgattet

Alt fiskeri er forbudt fra 15. maj til 31 august 1998 i et omraade, der er afgraenset som foelger:

- 55° 30' N, 15° 30' OE

- 55° 30' N, 16° 10' OE

- 55° 15' N, 16° 10' OE

- 55° 15' N, 15° 30' OE

4) Begraensninger i fiskeriet efter tobis

I aar 2000 er det forbudt at lande eller om bord at opbevare tobis, der er taget inden for det geografiske omraade, som afgraenses ved Englands og Skotlands oestkyst og en linje, der forbinder foelgende koordinater:

- Englands oestkyst ved 55º30' N

- 55°30' N, 1°00' laengde

- 58°00' N, 1°00' OE

- 58°00' N, 2°00' V

- Skotlands oestkyst ved 2°00' V.

5) Begraensninger i fiskeriet efter ansjos

Det er forbudt at lande eller opbevare ansjos ombord fra 1 januar til 30 juni, der er fanget inden for det geografiske omraade, som afgraenses ved en linje, der forbinder foelgende koordinater:

- Spaniens nordkyst ved 1°35' V

- 44°45' N, 1°35' V

- 44°45' N, 1°45' V

- 46°00' N, 1°45' V

- Frankrigs vestkyst ved 46°00' N.

6) Tunge og faststaaende redskaber

Uanset de betingelser, der er fastsat i bilag VI til forordning (EF) nr. 850/98, gaelder for aar 2000 en mindstemaskestoerrelse paa 90 mm for tunge (Solea solea) i ICES-afsnit IVc og VIId.

7) Snurpenot og havpattedyr

Uanset de betingelser, der er fastsat i artikel 33, stk. 1, i Raadets forordning (EF) nr. 850/98, er det for nedennaevnte fartoejer i forbindelse med fiskeri efter tun tilladt at omkredse grupper af delfiner med snurpenot paa de betingelser, der er fastlagt i aftalen om det internationale program for bevarelse af delfiner, som undertegnedes i Washington den 15. maj 1998:

Fartoejets navn: AURORA B; havnekendingsbogstaver og -nummer: BI-2-5-97; kaldesignal: EAQT

Fartoejets navn: ALBACORA; havnekendingsbogstaver og -nummer: CA-3-1099; kaldesignal: EGDY

Fartoejets navn: ALMIRANTE; havnekendingsbogstaver og -nummer: CA-3-1069; kaldesignal: EAYN.

Tillaeg I til bilag 5

Sorteringsvinduer (model 1)

I torskefiskeriet monteres to sorteringsvinduer med plastbelagte, fuldt aabne diamantmasker i fangstposen paa trawl og snurrevod. Den indvendige maskestoerrelse skal vaere mindst 105 mm. Sorteringsvinduerne skal monteres ved hjaelp af et separat netstykke (mellem de almindelige diamantmasker og sorteringsvinduets masker). Maskestoerrelsen i det separate netstykke skal vaere lig stolpelaengden i sorteringsvinduets net ganget med kvadratroden af 2.

Der skal monteres et sorteringsvindue i hver side af fangstposen, og afstanden fra fangstposens bageste ende til vinduerne skal vaere 40-50 cm. Vinduets laengde skal vaere 80 % af fangstposens samlede laengde, og vinduets hoejde skal vaere 50 cm. Figur 1. Vinduet skal monteres paa en maade, som sikrer en aabning mellem vinduets oeverste og nederste soem paa 15-20 cm.

Sorteringsvinduer (model 2)

Identifikation af vinduerne

Vinduerne skal vaere rektangulaere netstykker, som monteres i fangstposen. Der skal vaere to vinduer i fangstposen.

Vinduernes stoerrelse

Hvert vindue skal have en bredde paa mindst 45 cm i hele sin laengde. Hvert vindue skal have en laengde paa mindst 3,5 m maalt langs kanterne (figur 2), og vinduets laengde skal vaere mindst 80 % af fangstposens samlede laengde.

Maskestoerrelse i vinduerne

Maskerne i vinduerne skal have en mindstemaskestoerrelse paa 105 mm. Det skal vaere kvadratmasker, dvs. at alle fire sider i vinduet skaeres stolperet. Nettet skal monteres saadan, at stolperne er parallelle med og vinkelrette paa fangstposens laengderetning. Vinduerne skal have en bredde paa otte aabne kvadratmasker.

Vinduernes placering

Fangstposen skal deles i et over- og et underpanel med soemliner i styrbord og bagbord side. De to vinduer skal placeres i underpanelet i direkte forbindelse med og lige under soemlinerne. Vinduernes bageste ende skal vaere mellem 40-50 cm fra bindestrikken. Figur 2

Den forreste ende af vinduet skal fastgoeres til otte masker af fangstposens normale diamantmaskede net. En af siderne skal fastgoeres til soemlinen eller umiddelbart ved siden af soemlinen. Den anden side skal fastgoeres til de normale diamantmasker i fangstposens underpanel og skal foelge en raekke masker, som er skaaret maskeret.

Maskestoerrelser i hele fangstposen

I alle fangstposens dele skal der vaere en mindstemaskestoerrelse paa 105 mm.

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

BILAG 6

Kvantitative begraensninger af licenser og fiskeritilladelser til EF-fartoejer, der udoever fiskeri i tredjelandsfarvande. Disse oplysninger er kun til orientering. De svarer til forhandlingssituationen ved udgangen af 1999 og kan aendre sig som foelge af aendringer i tredjelandenes lovgivning.

>TABELPOSITION>

BILAG 6a

Kvantitative begraensninger af licenser og fiskeritilladelser til tredjelandsfartoejer, der udoever fiskeri i EF-farvande.

>TABELPOSITION>

BILAG 7

Oplysninger, der skal indfoeres i logbogen

Naar der fiskes inden for den fiskerizone paa 200 soemil ud for EF-medlemsstaternes kyster, som er omfattet af Faellesskabets fiskeriforskrifter, indfoeres foelgende oplysninger i logbogen:

Umiddelbart efter hvert traek:

1.1 fangstmaengde pr. art (i kg levende vaegt)

1.2 dato og klokkeslaet for traekket

1.3 fangstposition

1.4 fangstmetode

Umiddelbart efter hver omladning til eller fra et andet fartoej:

2.1 angivelsen "modtaget fra" eller "overfoert til"

2.2 maengde pr. omladet art (i kg levende vaegt)

2.3 navn og havnekendingsbogstaver og -nummer for det fartoej, til eller fra hvilket omladningen fandt sted

2.4 omladning af torsk er ikke tilladt

Umiddelbart efter hver landing i en havn i Faellesskabet:

3.1 havnens navn

3.2 maengde pr. landet art (i kg levende vaegt)

Umiddelbart efter hver fremsendelse af oplysninger til Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber:

4.1 dato og klokkeslaet for fremsendelsen

4.2 meddelelsens art: IN, OUT, ICES, WKL eller 2 WKL

4.3 i tilfaelde af radiotransmission: radiostationens navn

BILAG 8

Indhold og naermere regler ved fremsendelse af oplysninger til Kommissionen

1. Foelgende oplysninger fremsendes til Europa-Kommissionen efter nedenstaaende tidsplan:

1.1. Ved hver indsejling i de fiskerizoner paa 200 soemil ud for EF-medlemsstaternes kyster, som omfattes af Faellesskabets fiskeriforskrifter:

(a) de under punkt 1.5 anfoerte oplysninger

(b) last af hver art (i kg levende vaegt)

Hvis fiskeriet kraever mere end én indsejling i den under punkt 1.1 naevnte zone paa en given dag, er det tilstraekkeligt at give indberetning ved foerste indsejling.

1.2. Ved hver udsejling fra den under punkt 1.1 naevnte zone:

(a) de under punkt 1.5 anfoerte oplysninger

(b) last af hver art (i kg levende vaegt)

(d) det ICES-afsnit, hvor fangsterne er taget

(e) maengde (i kg levende vaegt) af hver art, omladet til og/eller fra andre fartoejer siden indsejlingen i zonen og modtagerfartoejets havnekendingsbogstaver og -nummer

(f) maengde (i kg, levende vaegt) af hver art, landet i en faellesskabshavn siden indsejlingen i zonen.

Hvis fiskeriet kraever mere end én indsejling i den under punkt 1.1 naevnte zone paa en given dag, er det tilstraekkeligt at give indberetning ved seneste udsejling.

1.3. Hver tredje dag begyndende paa tredjedagen efter foerste indsejling i den under punkt 1.1 naevnte zone, naar der fiskes efter sild og makrel, og hver uge begyndende paa syvendedagen efter foerste indsejling i den under punkt 1.1 naevnte zone, naar der fiskes efter andre arter end sild og makrel:

(a) de under punkt 1.5 anfoerte oplysninger

(b) maengde (i kg levende vaegt) af hver art fanget siden fremsendelsen af forrige meddelelse

1.4. Hver gang fartoejet sejler fra ét ICES-afsnit til et andet:

(a) de under punkt 1.5 anfoerte oplysninger

(b) maengde (i kg levende vaegt) af hver art fanget siden fremsendelsen af forrige meddelelse

1.5. a) Skibets navn, radiokaldesignal, havnekendingsbogstaver og -nummer, og foererens navn

(b) licensnummer, hvis fartoejet har en licens

(d) meddelelsesform

(e) dato, klokkeslaet og position.

2.1. De under punkt 1 anfoerte oplysninger fremsendes til Europa-Kommissionen i Bruxelles (telex 24189 FISEU-B) via en af de under punkt 3 angivne radiostationer og i den under punkt 4 beskrevne form.

2.2. Hvis meddelelsen paa grund af force majeure ikke kan fremsendes af det paagaeldende fartoej, kan fremsendelsen ske via et andet fartoej paa foerstnaevnte fartoejs vegne.

3. Radiostationens navn Radiostationens kaldesignal

Skagen OXP

Blaavand OXB

Roenne OYE

Norddeich DAF DAK

DAH DAL

DAI DAM

DAJ DAN

Scheveningen PCH

Oostende OST

North Foreland GNF

Humber GKZ

Cullercoats GCC

Wick GKR

Portpatrick GPK

Anglesey GLV

Ilfracombe GIL

Niton GNI

Stonehaven GND

Portishead GKA

GKB

GKC

Land's End GLD

Valentia EJK

Malin Head EJM

Boulogne FFB

Brest FFU

Saint-Nazaire FFO

Bordeaux-Arcachon FFC

Torshavn OXJ

Bergen LGN

Farsund LGZ

Floroe LGL

Rogaland LGQ

Tjoeme LGT

AAlesund LGA

Blaavand OXB

Norddeich DAF DAK

DAH DAL

DAI DAM

DAJ DAN

Gryt (intet kaldesignal)

Goeteborg SOG

Maarianhamina OHM

Helsinki OHG

Meddelelsernes form

De under punkt 1 omhandlede oplysninger skal indeholde foelgende enkeltheder, der meddeles i nedenstaaende raekkefoelge:

- fartoejets navn

- radiokaldesignal

- havnekendingsbogstaver og -nummer

- loebenummer for meddelelsen for den paagaeldende fangstrejse

- angivelse af meddelelsens art efter foelgende kode:

- meddelelse ved indsejling i en af de under punkt 1.1 naevnte zoner: "IN"

- meddelelse ved indsejling i en af de under punkt 1.1 naevnte zoner: "OUT"

- meddelelse ved udsejling af et ICES-afsnit til et andet: "ICES"

- ugentlig meddelelse: "WKL"

- meddelelse hver tredje dag: "2 WKL"

- dato, klokkeslaet og position

- det ICES-afsnit/underomraade, hvor fiskeriet forventes paabegyndt

- dato for fiskeriets forventede paabegyndelse

- last (i kg levende vaegt) af hver art under anvendelse af den i punkt 5 anfoerte kode

- maengde (i kg levende vaegt) af hver art fanget siden fremsendelsen af forrige meddelelse under anvendelse af den i punkt 5 anfoerte kode

- det ICES-afsnit/underomraade, hvor fangsterne er taget

- maengde (i kg levende vaegt) af hver art, omladet til og/eller fra andre fartoejer siden fremsendelsen af forrige meddelelse

- navn og kaldesignal for det fartoej til og/eller fra hvilket der er omladet

- maengde (i kg levende vaegt) af hver art landet i en faellesskabshavn siden fremsendelse af forrige meddelelse

- foererens navn.

Kode til oplysning om de arter, lasten omfatter, i henhold til punkt 4:

Haaising (Hypoglossoides platessoides) // PLA

Ansjos (Engraulis encrasicholus) // ANE

Havtaske (Lophius spp.) // MNZ

Guldlaks (Argentina sphyraena) // ARG

Havbrasen (Brama brama) // POA

Brugde (Cetorinhus maximus) // BSK

Byrkelange (Molva dypterygia) // BLI

Blaahvilling (Micromesistius poutassou) // WHB

Torsk (Gadus morhua) // COD

Hestereje (Crangon crangon) // CSH

Blaekspruttte (Loligo spp.) // SQC

Pighaj (Squalus acanthias) // DGS

Hellefisk (Reinhardtius hippoglossoides) // GHL

Kuller (Melanogrammus aeglefinus) // HAD

Kulmule (Merluccius merluccius) // HKE

Helleflynder (Hippoglossus hippoglossus) // HAL

Sild (Clupea harengus) // HER

Hestemakrel (Trachurus trachurus) // HOM

Lange (Molva molva) // LIN

Makrel (Scomber scombrus) // MAC

Glashvarre (Lepidorhombus spp.) // LEZ

Dybhavsreje (Pandalus boralis) // PRA

Jomfruhummer (Nephrops norvegicus) // NEP

Sperling (Trisopterus esmarkii) // NOP

Andre arter // OTH

Roedspaette (Pleuronectes platessa) // PLE

Lubbe (Pollachius pollachius) // POL

Sildehaj (Lamma nasus) // POR

Roedfisk (Sebastes spp) // RED

Skolaest (Coryphaenoides rupestris) // RNG

Sej (Pollachius virens) // POK

Laks (Salmo salar) // SAL

Tobis (Ammodytes spp.) // SAN

Sardin (Sardina pilchardus) // PIL

Rejer 'Penaeus' (Penaeidae) // PEZ

Brisling (Sprattus sprattus) // SPR

Blaeksprutte (Illex spp.) // SQX

Tunfisk (Thunnidae) // TUN

Brosme (Brosme brosme) // USK

Hvilling (Merlangius merlangus) // WHG

Ising (Limanda ferruginea) // YEL

BILAG 9

Liste over arter i det NAFO-regulerede omraade

Trivialnavn // Latinsk navn

Vigtigste bundfisk (undtagen fladfisk)

Torsk

Kuller

Roedfisk

Stor roedfisk

Dybhavsroedfisk

Kulmule

Skaegbrosme

Sej; graasej //

Gadus morhua

Melanogrammus aeglefinus

Sebastes spp.

Sebastes marinus

Sebastes mentella

Merluccius bilinearis

Urophycis chuss

Pollachius virens

Fladfisk

Haaising

Skaerising

Gulhalet ising

Hellefisk

Helleflynder

Roedtunge

Sommerhvarre

Amerikansk slethvarre

Flynderfisk; fladfisk //

Hippoglossoides platessoides

Glyptocephalus cynoglossus

Limanda ferruginea

Reinhardtius hippoglossoides

Hippoglossus hippoglossus

Pseudopleuronectes americanus

Paralichthys dentatus

Scophthalmus aquosus

Pleuronectoformes

Andre bundfisk

Amerikansk havtaske

Knurhanearter

Atlantisk tomocod

Blaahvilling

En art laebefisk

Brosme

Uvak; fjordtorsk

Byrkelange

Lange

Stenbider; kvabso; kulso

En art trommefisk

Nordlig kuglefisk

AAlebrosmearter

Vestatlantisk aalekvabbe

Polartorsk

Skolaest

Nordlig skolaest

Tobis

Ulk

Nordlig skaelfisk

En art laebefisk

Teglfisk

Skaegbrosme

Havkat

Stribet havkat; koteletfisk

Plettet havkat

Andre bundarter //

Lophius americanus

Prionotus spp.

Microgadus tomcod

Micromesistius poutassou

Tautogolabrus adspersus

Brosme brosme

Gadus ogac

Molva dypterygia

Molva molva

Cyclopterus lumpus

Menticirrhus saxatilis

Sphoeroides maculatus

Lycodes spp.

Macrozoarces americanus

Boreogadus saida

Coruphaenoides rupestris

Macrouris berglax

Ammodytes spp.

Myoxocephalus spp.

Stenotomus chrysops

Tautoga onitis

Lopholatilus chamaeleonticeps

Urophycis tenuis

Anarhichas spp.

Anarhichas lupus

Anarhichas minor

. . . .

BILAG 10

Slidgarn godkendt til anbringelse paa oversiden af trawl

Slidgarn af ICNAF-typen

Et rektangulaert netstykke, der fastgoeres paa oversiden af fangstposen med det formaal at mindske eller forhindre beskadigelse af den, og som opfylder foelgende betingelser:

a) nettets maskestoerrelse maa ikke vaere mindre end den, der gaelder for selve trawlet;

b) nettet maa kun fastgoeres til fangstposen langs nettets forkant og sidekanter og dette paa en saadan maade, at det ikke straekker sig mere end fire masker ud over delestroppen og slutter mindst fire masker foran fangstposens bundmaske; hvor der ikke anvendes delestrop, maa nettet ikke daekke mere end en tredjedel af fangstposen, maalt mindst fire masker fra fangstposens bundmaske

c) antallet af masker i nettets bredde skal vaere mindst halvanden gang antallet af masker i bredden i den daekkede del af fangstposen, idet begge bredder maales vinkelret paa fangstposens laengdeakse.

Flerstykkede slidgarn

Stykker af net, der saavel i vaad som i toer tilstand ingen steder har en maskestoerrelse, der er mindre end maskestoerrelsen i det trawl, hvortil de fastgoeres, under forudsaetning af, at:

i) hvert netstykke:

a) kun fastgoeres langs dets forkant tvaers henover fangstposen vinkelret paa dennes laengdeakse;

b) er af en bredde, der mindst er lig med fangstposens bredde (idet bredden maales vinkelret paa fangstposens laengdeakse paa fastgoerelsesstedet);

c) ikke er af en laengde paa over ti masker.

ii) den samlede laengde af de saaledes fastgjorte netstykker ikke overstiger to tredjedele af fangstposens laengde.

Stormasket slidgarn (af modificeret polsk type)

Et rektangulaert netstykke knyttet af samme materiale som fangstposen eller af et enkelttraadet tykt materiale uden knuder, som fastgoeres til den bageste del af fangstposens overside og helt eller delvis daekker denne, som i vaad tilstand overalt har en maskestoerrelse, der er det dobbelte af maskestoerrelsen i fangstposen, og som kun fastgoeres til fangstposen langs nettets forkant, sidekanter og bagkant, paa en saadan maade, at hver maske i nettet noejagtig falder sammen med fire masker i fangstposen.

BILAG 11

Mindstemaal for fisk, der landes

>TABELPOSITION>

BILAG 12

Mindstemaal for forarbejdede fisk, der landes

>TABELPOSITION>

(*) Mindstemaal for vaadsaltet fisk.

BILAG 13

Oplysninger, der skal fremgaa af logbogen

Oplysningens art // Kode

Fartoejets navn

Fartoejets nationalitet

Fartoejets registreringsnummer

Registreringshavn

Type af (dagligt) anvendte redskaber

Type af redskaber

Dato

- dag

- maaned

- aar

Position

- bredde

- laengde

- statistisk omraade

Antal draet pr. 24 timer(1)

Antal timer med redskabsfiskeri pr. 24 timer(1)

Navne paa arter

Daglig fangst af hver art (tons levende vaegt)

Daglig fangst af hver art til konsum

Daglig bortkastet maengde af hver art

Omladningsplads(er)

Dato(er) for omladning

Skibsfoererens underskrift // 01

2(2)

(1) Saafremt to eller flere typer redskaber anvendes inden for samme 24-timers periode, skal der foeres saerskilte optegnelser for hver type.

(2) Koden suppleres med en af de forkortelser, der er anfoert i bilagets anden del.

Standardforkortelser for de vigtigste arter i NAFO-omraadet

>TABELPOSITION>

Standardforkortelser for fiskeredskaber

Forkortelse // Redskab

OTB

OTB 1

OTB 2

OTM

OTM 1

OTM 2

PTB

PTM

GNS

LLS

LLD

MIS

NK // Bundtrawl (side- eller haek - ikke specificeret)

Bundtrawl (til sidetrawling)

Bundtrawl (til haektrawling)

Flydetrawl (side- eller haek - ikke specificeret)

Flydetrawl (til sidetrawling)

Flydetrawl (til haektrawling)

Bundtrawl til parfiskeri (to fartoejer)

Flydetrawl til parfiskeri (to fartoejer)

Hildingsnet (ikke specificeret)

Hildingsnet (faststaaende)

Langliner (faststaaende eller flydende - ikke specificeret)

Langliner (faststaaende)

Langliner (flydende)

Forskellige redskaber

Ukendte redskaber

BILAG 14

Forbud mod fiskeri i CCAMLR-omraadet

>TABELPOSITION>

FINANSIERINGSOVERSIGT

1. Foranstaltningens betegnelse

Forslag til Raadets Forordning om fastsaettelse for 2000 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gaeldende for EF-farvande og for EF-fartoejer i andre farvande, som er omfattet af fangstbegraensninger, og om aendring af forordning (EF) nr. 66/98

2. Budgetpost

B7-800

3. Retsgrundlag

Artikel 8, stk. 4, i Raadets forordning (EOEF) nr. 3760/92.

4. Beskrivelse af foranstaltningen

4.1 Foranstaltningens generelle formaal

- at opretholde og udvikle EF-fiskernes traditionelle fiskeriaktiviteter i de litauiske og lettiske farvande

- at skaffe forsyninger til EF-markedet

- at mindske fiskeriindsatsen i EF-farvandene

- at fastlaegge de endelige fiskekvoter, der skal tildeles Norge i de groenlandske farvande i forbindelse med de aftaler om gensidig adgang til fiskerimuligheder, der er indgaaet mellem EF og Norge for aar 2000.

4.2 Foranstaltningens varighed og naermere bestemmelser for dens fornyelse

1. januar til 31. december 2000.

5. Klassifikation af udgifterne/indtaegterne

5.1 Obligatoriske udgifter

5.2 Opdelte bevillinger

6. Udgifternes/indtaegternes art

Finansiel godtgoerelse for fiskerimuligheder i de litauiske og lettiske farvande og for supplerende fangstmuligheder tilbudt af Groenland i henhold til artikel 8 i fiskeriaftalen mellem EOEF paa den ene side og den danske regering og det groenlandske hjemmestyre paa den anden. Der kunne ikke opnaas nogen aftale om fiskerimuligheder i de estiske farvande for aar 2000.

7. Finansielle virkninger

Aftalerne med Litauen og Letland: EUR 798 200

Den finansielle godtgoerelse i henhold til aftalens artikel 4 i fiskeriaftalen mellem Det Europaeiske Faellesskab og Republikken Litauen (EUR 546 200) og artikel 4 i fiskeriaftalen mellem Det Europaeiske Faellesskab og Republikken Letland (EUR 252 000) er blevet forhandlet paa grundlag af de gennemsnitlige landingspriser i 1998 i EF-OEstersoehavne. Der er foretaget fradrag for flaadernes anslaaede omkostninger ved udnyttelsen for hver af arterne.

Aftalen med Groenland: Minimumsbeloeb: EUR 639 160

Maksimumsbeloeb: EUR 1 757 690

Det beloeb, der skal indgaas forpligtelser for i 2000, er beregnet paa grundlag af et bidrag paa EUR 319,58 pr. ton torskeaekvivalent.

7.1 Beregningsmetode for de samlede omkostninger ved foranstaltningen (forholdet mellem de individuelle og de samlede omkostninger)

Aftalerne med Litauen og Letland:

>TABELPOSITION>

1 633 tons tildelt i litauiske og lettiske farvande, og 667 tons overfoert til EF-farvande.

Samlet finansiel godtgoerelse: EUR 798 200 (rundet op til naermeste EUR 200)

Gennemsnitspris EUR/ton: 52,6

Aftalen med Groenland:

Minimumsbeloeb:

2 000 tons torskeaekvivalent x 319,58 = EUR 639 160

Maksimumsbeloeb:

5 500 tons torskeaekvivalent x 319.58 = EUR 1 757 690

8. Forholdsregler mod svig

Faellesskabets finansielle bidrag skal af Litauen og Letland anvendes til udvikling af det paagaeldende lands fiskerisektor, jf. artikel 4 i de to aftaler. Beloebet administreres for Litauens vedkommende af ministeriet for landbrug og skovbrug og for Letlands vedkommende af det nationale fiskeriraad under landbrugsministeriet.

Fiskeriaftalen mellem Faellesskabet og Groenland indeholder ingen saerlige bestemmelser om den endelige anvendelse af det finansielle bidrag fra Kommissionen.

9. Oplysninger om cost/effectiveness

Aftalerne med Litauen og Letland:

EF-flaaden i OEstersoeen er blevet haardt ramt af reduktioner af fangstmulighederne, navnlig paa grund af biologiske faktorer (vandets lave saltindhold og M-74-syge) og forurening af vandet. Enhver foroegelse af fiskerimulighederne ud over de nuvaerende kritiske fangstniveauer vil medvirke til at forhindre, at flaaden og de tilknyttede industrier og tjenester paa land bryder sammen og forsvinder. En saadan foroegelse vil ogsaa i et vist omfang medvirke til at forhindre udbetalinger under oplaegningsordninger eller sociale programmer.

Erfaringerne viser, at den finansielle godtgoerelse, der er af samme stoerrelsesorden som i tidligere aar, hovedsagelig er blevet anvendt af Litauen og Letland til fortsat at forbedre fiskeriforskningen og uddannelsen inden for fiskeriforvaltningen og til kontrolaktiviteter. Dette har medfoert bedre videnskabelige vurderinger og en bedre haandhaevelse i Litauens og Letlands fiskerizoner og bidraget til en mere rationel udnyttelse af bestandene til gavn for alle parter i OEstersoeen.

De foreslaaede udgifter indgaar i budgetplanlaegningen for den paagaeldende periode.

Aftalen med Groenland:

Den bilaterale aftale om gensidig adgang mellem Faellesskabet og Norge forvaltes paa aarsbasis ved at beregne balancen mellem Faellesskabets fangstmuligheder i norske farvande og de norske fangstmuligheder i EF-farvandene for forskellige arter. Dette arrangement kan aendres aarligt paa grundlag af situationen for de forskellige beroerte fiskebestande. For aar 2000 er det vanskeligt at indgaa arrangementet med Norge paa grund af den ringe tilstand, de vigtigste fiskebestande i EF-farvandene befinder sig i. Det Internationale Havundersoegelsesraad (ICES) henstiller, at TAC for 2000 for bestande som torsk, kuller og sej reduceres med 40%. Dette goer det yderst vanskeligt at give kompensation for EF-fartoejers adgang til norske ressourcer i form af norsk adgang til de ringe EF-ressourcer. Paa den anden side er TAC for arktisk torsk blevet formindsket. Ligeledes vil Faellesskabets andel af "samhoerighedstorsk" blive mindre i 2000, men maa stadig kompenseres. EF-fiskerfartoejerne er afhaengige af fortsat adgang til de vaerdifulde arter i de norske farvande saasom torsk, kuller og sej i Barentshavet.

Disse grunde goer det noedvendigt at give kompensation til Norge i form af nogle af de fangstmuligheder, Faellesskabet har adgang til i henhold til fiskeriaftalen med Groenland. For at undgaa at bringe bevarelsen af fiskebestandene i EF-farvandene i fare, samtidig med at medlemsstaternes fiskeriaktiviteter saa vidt muligt opretholdes, er koeb af supplerende fangstmuligheder fra Groenland den eneste maade til sikring af et afbalanceret arrangement for gensidig adgang med Norge for aar 2000.

10. Udgifter til administration (sektion iii, del A, i budgettet)

Forslaget kraever ingen udvidelse af Kommissionens personale og ingen ekstra administrationsomkostninger.

51999PC0700