Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RAADETS DIREKTIV om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fremstilling, praesentation og salg af tobaksvarer

(Nyaffattelse)

(forelagt af Kommissionen)

BEGRUNDELSE

1. Indledning

Direktivforslaget tager sigte paa at omarbejde tre eksisterende direktiver til gennemfoerelse af det indre marked vedroerende tjaereindholdet i cigaretter, tobak, der indtages oralt, og maerkning af tobaksvarer og paa at ajourfoere og supplere de paagaeldende bestemmelser paa grundlag af ny udvikling baseret paa videnskabelige kendsgerninger i forbindelse med gennemfoerelsen af det indre marked med udgangspunkt i et hoejt niveau for sundhedsbeskyttelse.

2. Retsgrundlag

Forslagets grundlag er traktatens artikel 95 med udgangspunkt i et hoejt niveau for sundhedsbeskyttelse. Der tages endvidere hensyn til folkesundhedsproblemer, som medlemsstaterne og videnskabelige sagkyndige har peget paa, og som Kommis sionens opmaerksomhed er blevet henledt paa (artikel 95, stk. 8).

3. Tjaere

Forslaget omfatter en viderefoerelse af reduktionen af tjaereindholdet i cigaretter, som blev indfoert ved Raadets direktiv 90/239/EOEF [1], og det fastsaettes, at tjaereindholdet i cigaretter, der er overgaaet til fri omsaetning, markedsfoeres eller fremstilles i medlemsstaterne, maa ikke overstige 10 mg pr. cigaret pr. 31. december 2003 (dvs. 3 aar fra vedtagelsen). Det boer i den forbindelse bemaerkes, at jo hoejere tjaereindholdet i tobakken er, jo stoerre er risikoen for lungekraeft. Rygere skal imidlertid vaere sig bevidst, at alle former for cigaretter er sundhedsskadelige. Det er langt at foretraekke, at de holder op med at ryge frem for at gaa over til cigaretter med et lavt tjaereindhold, som ogsaa kan indeholde andre skadelige stoffer. En EU-graense for tjaereindholdet sikrer imidlertid et hoejere sundhedsbeskyttelses niveau, end det ellers ville vaere tilfaeldet, og det giver en faelles regel for hele det indre marked.

[1] EFT L 137 af 30.5.1990, s. 36.

For Den Hellenske Republiks vedkommende findes der en loebende undtagelse, der skyldes saerlige sociooekonomiske problemer, og som goer, at graensen paa 10 mg foerst gaelder i Graekenland pr. 31. december 2006 (eller 6 aar fra vedtagelsen).

4. Nikotin

Paa grundlag af spoergeskemaer, som Kommissionens tjenestegrene havde udsendt til medlemsstaterne (og som blev naermere behandlet i Kommissionens beretning til Europa-Parlamentet, Raadet, Det OEkonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om, hvilke fremskridt der er gjort for beskyttelse af folkesundheden mod skadevirkninger af tobaksforbrug [2]), kunne det konstateres, at der i flere medlemsstater findes nationale regler om graenser for nikotinindholdet i cigaretter. Andre medlemsstater opfordrede til, at der blev indfoert en saadan graense paa EU-plan. Det er helt klart et problem, at bestemmelserne i det indre marked er forskellige, naar det drejer sig om en saa udbredt handelsvare, der ydermere indebaerer saa betydelige negative helbredsvirkninger for forbrugerne (Verdenssundhedsorganisationen skoenner, at der sker over 500 000 tobaksrelaterede doedsfald i EU). Nationale graenser for nikotinindholdet fungerer ikke saerlig effektivt, naar der ikke findes EU-regler. Denne retlige svaghed er saerlig stor, fordi nikotin er et vanedannende stof i tobaksvarer, som goer rygerne afhaengige og nedsaetter deres evne til at holde op med at ryge. Det foreslaas derfor, at nikotinindholdet i cigaretter, der er overgaaet til fri omsaetning, markedsfoeres eller fremstilles i medlemsstaterne, ikke maa overstige 1 mg pr. cigaret pr. 31. december 2003 (eller 3 aar fra vedtagelsen).

[2] KOM(1999) 407 endelig udg.

5. Kulilte

Ifoelge henstillingerne fra Udvalget af Kraeftspecialister paa Hoejt Plan fra Helsingfors i oktober 1996 (jf. bilaget til Kommissionens meddelelse om Faellesskabets nuvaerende og foreslaaede rolle i bekaempelsen af tobaksforbruget [3]) boer der ud over en nedsaettelse af den eksisterende graense for tjaereindholdet i cigaretter og etablering af en graense for nikotinindholdet i cigaretter indfoeres lignende bestemmelser vedroerende cigaretters kulilteindhold. En saadan foranstaltning kan begrundes med de videnskabelige kendsgerninger, der saetter cigaretters kulilteindhold i forbindelse med forekomsten af hjerte-kar-sygdomme hos rygere [4]. Det boer bemaerkes, at hjerte-kar-sygdomme ligesom kraeft klart er paavist som en af foelgerne af tobaksrygning. Dertil kommer, at kulilte gennem moderkagen kan paavirke fostrets iltoptagelse i livmoderen. Det kan medfoere lavere foedselsvaegt og fosterskader [5]. Der er for oejeblikket ikke nogen af medlemsstaterne, der har graenser for kulilteindholdet, men saadanne bestemmelser er blevet indfoert i adskillige tredjelande. I nogle medlemsstater er der dog krav om, at indholdet skal oplyses. Det boer endvidere bemaerkes, at baade Sverige og Finland indtil deres tiltraedelse havde graenser for kulilteindholdet eller krav om, at cigaretternes kulilteindhold skulle oplyses. Ligesom det er tilfaeldet med tjaere og nikotin anses det - for at sikre et hoejt niveau for sundhedsbeskyttelse - for noedvendigt at indfoere en graense for cigaretters kulilteindhold, der staar i forhold til de graenser, der er omhandlet i punkt 2 og 3. Der foreslaas derfor en graense for kulilteindholdet i cigaretter paa hoejst 10 mg pr. cigaret pr. 31. december 2003 (eller 3 aar efter vedtagelsen).

[3] KOM(96) 609 endelig udg.

[4] US Department of Health and Human Services. The Health Consequences of Smoking: Cardiovascular Disease. A report of the Surgeon General, Rockville, Maryland 1984.

[5] US Dep. Health and Human Services: Reducing the Health Consequences of Smoking; 1989.

6. Standarder for maaling

De maalemetoder, der foreslaas for de enkelte graensevaerdier, er dem, der er fastsat af International Standards Organisation (ISO), og som ajourfoerer dem, der for oejeblikket er anfoert i de eksisterende direktiver 89/622/EOEF [6], 90/239/EOEF [7] og 92/41/EOEF [8] (om tjaere og maerkning).

[6] EFT L 359 af 8.12.1989, s. 1.

[7] EFT L 137 af 30.5.1990, s. 36.

[8] EFT L 158 af 11.6.1992, s. 30.

7. Andre skadelige stoffer

Ud over regler for cigaretters indhold af tjaere, nikotin og kulilte foreslaas det, at medlemsstaterne endvidere kan kraeve, at tobaksfabrikanter eller -importoerer udfoerer andre proever, som de nationale myndigheder fastsaetter bestemmelser om, med henblik paa at vurdere maengden af andre stoffer i deres tobaksvarer opdelt pr. handelsnavn. Formaalet hermed er at give medlemsstaterne mulighed for at kontrollere saerlige stoffer i tobaksvarer foer og efter forbraendingen, som kan have sundhedsmaessig betydning, f.eks. indhold og tilstedevaerelse af kemiske bestanddele. Ifoelge forslaget skal toksikologiske data og andre oplysninger, der indgives i medfoer af disse bestemmelser, beskyttes af medlemsstaterne for saa vidt angaar forretningshemmeligheder.

8. Maerkning

De eksisterende faellesskabsbestemmelser om maerkning [9] omfatter isaer to punkter: for det foerste findes der i forvejen krav, at tjaere- og nikotinindholdet skal angives paa cigaretpakker, og for det andet er der fastsat bestemmelser om en raekke advarsler, der skal goere forbrugerne opmaerksomme paa tobaksrygnings helbredsmaessige virkninger, og advarslerne skal trykke paa alle former for tobaksvareemballage.

[9] Direktiv 89/622/EOEF (EFT L 359 af 8.12.1989, s. 1), aendret ved direktiv 92/41/EOEF (EFT L 158 af 11.6.1992, s. 30).

9. __________

Med hensyn til det foerste punkt foreslaas det, at tjaere- og nikotinindholdet fortsat skal angives, og at ogsaa kulilteindholdet skal anfoeres. Forbrugerne faar saaledes bedre oplysning om tre vigtige skadelige bestanddele i cigaretter. Kravet omfatter for oejeblikket som den eneste tobaksvare kun cigaretter, og det aendres der ikke paa i forslaget. Der er saaledes endnu ikke paa internationalt plan blevet udviklet nogen standardmetoder til maaling af tjaere-, nikotin- og kulilteindholdet i andre tobaksvarer end cigaretter, skoent der har vaeret visse tiltag vedroerende hjemmerullede cigaretter og cigarer, som tyder paa, at saadanne varer i realiteten har et stoerre indhold af tjaere, nikotin og kulilte end faerdigfremstillede cigaretter. Det er dog ikke paa nuvaerende tidspunkt muligt at indfoere krav om angivelse af indholdet i andre tobaksvarer end cigaretter, naar det ikke findes noget internationalt anerkendt maalesystem.

10. __________

Med hensyn til det andet punkt, der er naevnt i punkt 8 (advarsler) skal der ifoelge forslaget tages hensyn til saavel erfaringerne fra de eksisterende EU-bestemmelser [10] som nye, relevante videnskabelige data om de omraader, advarslerne beroerer, og om arten og sammensaetningen af rygerne i EU, saaledes at der kan ske en forbedring af praesentationen, virkningen, synligheden, forstaaelsen og indholdet af advarslerne til forbrugerne paa tobaksvarer.

[10] Evaluation of warning texts on cigarette packets. Dept. of Human Sciences, Stockholm 1997.

11. __________

Hvad angaar kravene til, hvordan advarslerne skal trykkes, foreslaas det, at der skal anvendes sorte typer paa hvid baggrund omkranset af en sort kant. Det er hensigten dermed at undgaa nogle ret almindelige problemer, der har vaeret i forbindelse med anvendelsen af de eksisterende faellesskabsbestemmelser om, at advarslerne skal trykkes paa kontrasterende baggrund.

12. __________

Advarslernes stoerrelse oeges ifoelge forslaget til at omfatte saavel en generel advarsel (en af to muligheder) paa forsiden som en supplerende advarsel (en af fem muligheder) paa den modsatte side. For cigaretters vedkommende skal ogsaa tjaere-, nikotin- og kulilteindholdet angives.

13. __________

Formuleringen af advarslerne er blevet aendret i forslaget med henblik paa at henlede forbrugernes opmaerksomhed paa sammenhaengen mellem rygning og bestemte sygdomme og paa den saerlige fare, der er, ved at ryge, naar man er gravid. Der peges ogsaa paa, at rygning er vanedannende.

14. Roegfri tobak og tobak, der indtages oralt

Hvad angaar tobak, der indtages oralt, kan det bemaerkes, at Sverige ifoelge akten tiltraedelsesakten er fritaget fra forbuddet mod markedsfoering af tobak, der indtages oralt [11]. Forslaget aendrer ikke paa denne fritagelse. Med hensyn til advarslen paa saadanne produkter og andre former for roegfri tobak (f.eks. snus) gaar den videnskabelige udtalelse imidlertid ikke laengere ind for en kraftig advarsel, som nu er gaeldende ifoelge direktiv 92/41/EOEF ("Kraeftfremkaldende"). Det foreslaas derfor, at denne advarsel erstattes med en mere generel. Det vil i hoejere grad afspejle den paaviste sundhedsrisiko ved saadanne produkter, der kun forbruges i meget smaa maengder paa EU's marked, idet der ikke henvises til de praecise produkter, der er omfattet af en eksisterende direktiv, som forbyder markedsfoering af dem, hvor der er paavist stor risiko for visse typer kraeft i munden og hvor saadanne produkter kan foere til, at brugeren begynder at ryge paa grund af nikotins vanedannende virkninger [12].

[11] Definition af "tobak, som indtages oralt": varer, der er bestemt til oral indtagelse, med undtagelse af varer bestemt til at ryges eller tygges, og som helt eller delvis bestaar af tobak i form af pulver eller fine partikler eller enhver kombination af disse former - navnlig varer i portionsbreve eller poroese breve - eller i en form, der minder om et levnedsmiddel (den eksisterende definition i direktiv 92/41/EOEF).

[12] - Long-term use of smokeless tobacco, G. Bolinder, Stockholm 1997.

15. __________

De produkter, der omhandles i punkt 14, omfatter ikke lovlige rygeafvaenningsmidler, der kan indeholde nikotin, og som i EU er underkastet proce durer for laegemiddelgodkendelse (f.eks. nikotinplastre, inhalatorer og tyggegummi).

16. Yderligere vareoplysninger

I den tidligere omtalte beretning fra Kommissionen om forebyggelse af rygning [13] peges der paa betydelige forskelle mellem medlemsstaternes love og bestemmelser om stoffer, der kan tilsaettes tobaksvarer. Adskillige medlemsstater har paa dette omraade, hvad man kunne kalde strenge bestemmelser. Andre anvender saadanne bestemmelse uden videre. Og atter andre har ikke nogen nationale bestemmelser om tilsaetningsstoffer. Endelig er der én medlemsstat, som anvender de regler, der gaelder i USA. Der er derfor stor usikkerhed forbundet med kontrollen af tilsaetningsstoffer i det indre marked som foelge af de mange forbrugere, det drejer sig om, og paa grund af at tobaksvarer i stigende omfang fremstilles i et land, men forbruges i et andet, hvilket medfoerer kontrolproblemer. Ifoelge forslaget skal alle tobaksfabrikanter og -importoerer derfor indsende en liste over alle de ingredienser, der ikke er tobak, herunder tilsaetningsstoffer og maengden heraf, og som anvendes ved fremstillingen af deres tobaksvarer opdelt pr. handelsnavn. Listen ledsages af en erklaering om, hvorfor de paagaeldende ingredienser og bestanddele indgaar i deres tobaksvarer. For at der kan foretages en vurdering af de helbredsmaessige virkninger af saadanne ingredienser, der ikke er tobak, foreslaas det endvidere, at medlemsstaterne indhenter oplysninger om de paagaeldende ingredienser, der ikke er tobak, foer og efter forbraendingen, og at tobaksfabrikanterne og -importoererne skal godtgoere, at de paagaeldende ingredienser er uden risiko for forbrugernes sundhed, naar de anvendes efter hensigten i deres tobaksvarer.

[13] Kommissionens beretning af 8.9.1999 (KOM(1999) 407 endelig udg.).

17. __________

For at sikre forretningshemmeligheder i forbindelse med oplysninger om fremstillingen af de enkelte tobaksmaerker foreslaas det, at medlemsstaterne paa tilstraekkelig vis beskytter saadanne oplysninger.

18. Varebeskrivelser

Beskrivelsen af visse tobaksvarer kan for oejeblikket give anledning til misforstaaelser hos forbrugerne, som kan tro, at nogle varer er mindre sundhedsskadelige end andre. Det drejer sig isaer om betegnelser som "lavt tjaereindhold", "light", "ultra light", "mild" osv. Rygere, der ellers har proevet at holde op med at ryge, kan maaske blive lokket af saadanne varer i den tro, at de er sundere, paa trods af at de faktisk fortsat udgoer en stor sundhedsrisiko, isaer fordi man skal inhalere dybere for at indtage en given dosis nikotin. Ifoelge forslaget er det forbudt at anvende saadanne betegnelser, medmindre de udtrykkeligt er blevet tilladt af medlemsstaterne, som underretter Kommissionen om betingelserne i forbindelse med en saadan tilladelse. Kommissionen orienterer Europa-Parlamentet og Raadet.

19. Internationale henstillinger

De foreslaaede foranstaltninger er i overensstemmelse med henstillingerne fra Kommissionens Raadgivende Udvalg vedroerende Kraeftforebyggelse [14] og fra Verdenssundhedsforsamlingen under WHO [15]. Forslaget tager ogsaa hensyn til den udtalelse, Kommissionens Forbrugerudvalg vedtog den 14. juni 1998 om en socialt forsvarlig tobakspolitik for Faellesskabet.

[14] KOM(96) 609 endelig udg. - bilaget.

[15] Tobacco or Health, a status report, Genève, 1997, s. 49.

20. Revision og rapportering

De videnskabelige data om tobak og tobaksforbrug gennemgaar selvfoelgelig en permanent udvikling. Dertil kommer, at tekniske faktorer vedroerende fremstilling af de paagaeldende produkter loebende skal vurderes med hensyn til f.eks. metoder til maaling af tjaere-, nikotin- og kulilteindhold, tilsaetningsstoffer og andre ingredienser, der ikke er tobak, samt med hensyn til nye eller aendrede produkter, der markedsfoeres, samtidig med at man sikrer et hoejt niveau for sundhedsbeskyttelse og tager hensyn til nye videnskabelige kendsgerninger samt forbrugerbeskyttelse og forbrugerinformation. Det er derfor vigtigt med en procedure til revision og udveksling af erfaringer for at sikre et velfungerende indre marked. For at sikre gennemskuelighed og hurtig udveksling af oplysninger med henblik paa et velfungerende indre marked foreslaas det derfor, at Kommissionen hvert andet aar Kommissionen forelaegger Europa-Parlamentet, Raadet og Det OEkonomiske og Sociale Udvalg en rapport om gennemfoerelsen af direktivet, og eventuelt fremsaetter yderligere forslag for at tilpasse det til udviklingen vedroerende tobaksvarer under hensyntagen til enhver ny udvikling baseret paa videnskabelige kendsgerninger med udgangspunkt i et hoejt niveau for sundhedsbeskyttelse (artikel 95).

Kommissionen kan endvidere altid hoere den relevante videnskabelige komité om sager, der falder ind under direktivets anvendelsesomraade.

21. Konklusion

Dette direktivforslag omfatter en omarbejdning af de eksisterende direktiver vedroerende tjaereindholdet i cigaretter, tobak, der indtages oralt, og maerkning af tobaksvarer. Foreslaaede aendringer og tilfoejelser i forhold til de eksisterende direktiver fremgaar af understregninger i teksten og af ordet "ny" i sammen ligningsskemaet. Det indeholder desuden bestemmelser, der skal harmonisere medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om nikotin- og kulilte indholdet i cigaretter, om beskrivelse af tobaksvarer og om anvendelse af ingredienser, der ikke er tobak. Endelig er der bestemmelser om revision paa grundlag af en rapporteringsprocedure, hvor der navnlig tages hensyn til nye videnskabelige data, i det omfang det indre markeds gennemfoerelse og funktion paavirkes.

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RAADETS DIREKTIV

om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fremstilling, praesentation og salg af tobaksvarer (Nyaffattelse) (EOES-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RAADET FOR DEN EUROPAEISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europaeiske Faellesskab, saerlig artikel 95,

under henvisning til forslag fra Kommissionen [16],

[16] EFT C

under henvisning til udtalelse fra Det OEkonomiske og Sociale Udvalg [17],

[17] EFT C

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget [18],

[18] EFT C

i henhold til fremgangsmaaden i traktatens artikel 251, og

ud fra foelgende betragtninger:

(1) Raadets direktiv 89/622/EOEF af 13. november 1989 om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om maerkning af tobaksvarer samt om forbud mod markedsfoering af visse tobaksvarer, der indtages oralt [19] blev aendret betydeligt ved direktiv 92/41/EOEF [20]. Da det er noedvendigt at foretage yderligere aendringer af saavel disse direktiver som Raadets direktiv 90/239/EOEF af 17. maj 1990 om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om maksimalt tilladt tjaereindhold i cigaretter [21], boer alle disse direktiver nyaffattes af hensyn til klarheden.

[19] EFT L 359 af 8.12.1989, s. 1.

[20] EFT L 158 af 11.6.1992, s. 30.

[21] EFT L 137 af 30.5.1990, s. 36.

(2) Der er vaesentlige forskelle mellem medlemsstaternes bestemmelser om fremstilling, praesentation og salg af tobaksvarer. Da fremstilling, praesentation og salg af tobaksvarer foregaar paa tvaers af medlemsstaternes graenser, kan de naevnte forskelle laegge hindringer i vejen for den frie bevaegelighed for tobaksvarer samt medfoere konkurrencefordrejning og saaledes haemme det indre markeds funktion.

(3) Disse hindringer boer fjernes, og med henblik herpaa boer der ske en indbyrdes tilnaermelse af bestemmelserne om fremstilling, praesentation og salg af tobaksvarer, idet medlemsstaterne dog skal have mulighed for under visse forhold at fastsaette saadanne krav, som de finder noedvendige for at sikre beskyttelsen af befolkningens sundhed.

(4) i henhold til traktatens artikel 95, stk. 3, skal Kommissionens forslag i henhold til artikel 95, stk. 1, inden for sundhed, sikkerhed, miljoebeskyttelse og forbruger beskyttelse bygge paa et hoejt beskyttelsesniveau.

(5) Direktiv 90/239/EOEF fastsatte et maksimalt tjaereindhold i cigaretter, der markedsfoeres i medlemsstaterne, med virkning fra den 31. december 1992. Paa grund af tjaeres kraeftfremkaldende egenskaber er det noedvendigt at nedsaette tjaereindholdet i cigaretter yderligere.

(6) Direktiv 89/622/EOEF indeholder bestemmelser om en generel advarsel, der skal anfoeres paa alle tobaksvarepakninger, samt om supplerende advarsler, der udelukkende skal anfoeres paa cigaretpakker, og udvidede i 1992 kravet om supplerende advarsler til andre tobaksvarer.

(7) Direktiv 89/622/EOEF forboed markedsfoering af visse typer af tobak, der indtages oralt. Sverige er ifoelge artikel 151 i akten vedroerende OEstrigs, Finlands og Sveriges tiltraedelse undtaget fra direktivets bestemmelser herom.

(8) Det er blevet paavist, at cigaretter afgiver kulilte i et omfang, der er farligt for menneskers sundhed, og som kan medvirke til hjertesygdomme og andre lidelser. Disse forskelle i reglerne vedroerende kulilte er af en saadan art, at de skaber visse handelshindringer og dermed haemmer det indre markeds funktion.

(9) Der er en raekke forskelle mellem medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om begraensning af det maksimalt tilladte nikotinindhold i cigaretter. Disse forskelle er af en saadan art, at de skaber visse handelshindringer og dermed haemmer det indre markeds funktion. Nogle medlemsstater og videnskabelige sagkyndige har peget paa specifikke folkesundhedsproblemer paa et omraade, hvor der i forvejen er sket en harmonisering, og Kommissionen har behandlet spoergsmaalet.

(10) Saadanne hindringer boer derfor fjernes, og med henblik herpaa boer overgangen til fri omsaetning og markedsfoeringen af samt den frie bevaegelighed for cigaretter underkastes faelles regler for saa vidt angaar det maksimalt tilladte niveau for nikotin og for kulilte.

(11) Paa grund af omfanget af det indre marked for tobaksvarer og den voksende tendens hos tobaksfabrikanterne til at samle produktionen til hele EF paa nogle faa produktionsanlaeg i medlemsstaterne er der behov for lovgivning paa faellesskabsplan snarere end paa nationalt plan for at opnaa et velfungerende indre marked for tobaksvarer.

(12) For saa vidt angaar gennemfoerelsen af dette direktiv boer der fastsaettes tilstraekkelige tidsfrister, som dels aabner mulighed for saa effektivt som muligt at gennemfoere den omlaegning, der blev ivaerksat ved direktiv 90/239/EOEF, dels goer det muligt for forbrugerne og fabrikanter gradvis at tilpasse sig til produkter med lavere tjaere-, nikotin- og kulilteindhold.

(13) Ved direktiv 90/239/EOEF fik Graekenland en undtagelse fra fristen for at gennemfoere bestemmelserne om det maksimalt tilladte tjaereindhold. Denne undtagelsen er fortsat i kraft.

(14) Det er blevet paavist, at tobaksvarer indeholder og afgiver mange skadelige og kraeftfremkaldende stoffer, der er sundhedsfarlige, naar de braendes. Forbrugerne har ret til at blive informeret om, at saadanne stoffer findes i tobaksvarer, naar de koeber eller anvender varen, og de har ret til at faa oplysningerne paa en klar, laeselig og forstaaelig maade. En af de mest effektive metoder til at kanalisere saadanne oplysninger er advarsler paa tobaksvarers emballage.

(15) Erfaringerne fra anvendelsen af maerkningsbestemmelserne i direktiv 89/622/EOEF har vist, at disse bestemmelser ikke er tilstraekkelige til, at maalet kan naas, isaer som foelge af tobaksvarers farlige, herunder vanedannende, egenskaber samt de mange og komplekse oplysninger, der skal gives.

(16) I medlemsstaterne har det fortsat vaeret forskelligt, hvordan advarsler og indhold er blevet anfoert. Forbrugere i en medlemsstat kan saaledes vaere bedre informeret om risici ved tobaksvarer end forbrugere i en anden. Disse forskelle er uacceptable, og de kan skabe handelshindringer og dermed haemme et velfungerende indre marked for tobaksvarer. Det er noedvendigt, at de gaeldende bestemmelser strammes og goeres klarere. Der boer sikres et hoejt niveau for sundhedsbeskyttelse.

(17) Saadanne hindringer boer derfor fjernes, og med henblik herpaa boer overgangen til fri omsaetning og markedsfoeringen af samt den frie bevaegelighed for tobaksvarer underkastes klarere og strammere bestemmelser om advarsler og indhold.

(18) I en raekke medlemsstater findes der hverken lovgivning eller frivillige aftaler om de ingredienser og tilsaetningsstoffer, der anvendes ved fremstilling af tobaksvarer. En raekke medlemsstater, hvor der findes lovgivning eller frivillige aftaler herom, modtager ingen oplysninger fra tobaksfabrikanterne om, hvor store maengder ingredienser og tilsaetningsstoffer der findes i bestemte tobaksvarer opdelt pr. handelsnavn.

(19) Denne mangel paa oplysninger og manglen paa toksikologiske data forhindrer myndighederne i medlemsstaterne i paa en hensigtsmaessig maade at vurdere tobaksprodukters toksicitet og fare for forbrugernes sundhed. Dette er ikke i overensstemmelse med Faellesskabets forpligtelse til at sikre et hoejt niveau for sundhedsbeskyttelse.

(20) Faellesskabet og medlemsstaterne har pligt til at paase, at tobaksfabrikanternes handelsmaessige og intellektuelle ejendomsret beskyttes i henhold til national og international ret. Der boer derfor fastsaettes bestemmelser om fortrolig behandling af produktoplysninger, i det omfang det er foreneligt med hensynet til almenhedens interesser.

(21) De tekniske og videnskabelige fremskridt vedroerende tobaksvarer goer det paakraevet med en regelmaessig revurdering af direktivets bestemmelser og dets anvendelse i medlemsstaterne. Der boer derfor vaere bestemmelser om, at Kommissionen regelmaessigt skal udarbejde rapporter.

(22) Raadets direktiv 89/552/EOEF [22], senest aendret ved Europa-Parlamentets og Raadets direktiv 97/36/EF [23], forbyder alle former for fjernsynsreklamer vedroerende cigaretter og andre tobaksvarer. Europa-Parlamentes og Raadets direktiv 98/43/EF [24] indeholder bestemmelser om direkte og indirekte reklame for tobaksvarer, herunder sponsorering.

[22] EFT L 298 af 17.10.1989, s. 23.

[23] EFT L 202 af 30.7.1997, s. 60.

[24] EFT L 213 af 30.7.1998, s. 9.

(23) Ved Raadets resolution af 26. november 1996 om begraensning af rygning i Det Europaeiske Faellesskab [25] opfordredes Kommissionen til at tage saerligt hensyn til skadevirkningerne af rygning for EF-borgernes helbred og livskvalitet i de forskellige politikker, der har betydning for tobak og tobaksvarer. Ved den samme resolution opfordredes Kommissionen til at undersoege, hvilke yderligere foranstaltninger Faellesskabet eventuelt kunne traeffe for at stoette medlemsstaternes indsats for at begraense rygning.

[25] EFT C 374 af 11.12.1996, s. 4.

(24) Ved Kommissionens meddelelse til Raadet og Europa-Parlamentet om Faellesskabets nuvaerende og foreslaaede rolle i bekaempelsen af tobaksforbruget [26] blev der peget paa behovet for en yderligere revision af graensevaerdierne for tjaere og nikotin. Der blev ogsaa efterlyst en revision af de eksisterende krav med hensyn til advarsler. Der blev endvidere paapeget behovet for en indsats vedroerende definitionen af beskrivelsen "lavt tjaereindhold", da saadanne informationer kan vaere vildledende for forbrugerne ved at faa det til at se ud som om, sundhedsrisikoen ved saadanne produkter er mindre. Der blev i meddelelsen peget paa, at der ikke findes nogen faellesskabsbestemmelser vedroerende vurdering eller regulering af toksicitet og helbredsmaessige virkninger som foelge af anvendelsen af tilsaetnings stoffer i tobaksvarer. Der findes faellesskabs lovgivning om tilsaetningsstoffer og ingredienser i mange andre varer, hvor de kan have virkninger for forbrugernes sundhed.

[26] KOM(96) 609 endelig udg.

(25) Anvendelsen af betegnelser som "lavt tjaereindhold" paa cigaretpakninger kan vaere vildledende for forbrugerne ved at faa dem til at tro, at saadanne produkter ifoelge sagens natur er sikrere end andre cigarettyper. De nationale bestemmelser om definitionen af saadanne cigaretter afspejles ikke i EF-retten, hvilket medfoerer potentielle hindringer for det indre marked og en lakune i foranstaltningerne for sikre et hoejt niveau for sundhedsbeskyttelse paa dette omraade. Nogle rygere har et stoerre indtag af tjaere end det, der er anfoert paa pakkerne med cigaretter med "lavt tjaereindhold", paa grund af deres rygeadfaerd.

(26) I sin betaenkning af 4. november 1997 om Kommissionens meddelelse opfordrede Europa-Parlamentet til, at ethvert stof, der tilsaettes tobakken, skal vaere giftfrit, og det skal vaere paavist, at det ikke har skadelige virkninger for sundheden hverken foer eller efter forbraendingen. I betaenkningen stoettes initiativer, der har til formaal at goere advarsler om sundhedsfare mere fremtraedende og let laeselige og trykt i sort-hvidt.

(27) Udvalget af Kraeftspecialister paa Hoejt Plan fremkom med nogle henstillinger om tobak, der var et resultat af konsensuskonferencen om tobak i Helsinki [27]; Udvalget af Kraeftspecialister henstillede til, at Faellesskabet traf foranstaltninger vedroerende toksicitet og sundhedsskadelige virkninger ved ingredienser, herunder tilsaetningsstoffer, i cigaretter; og udvalget fandt, at der hurtigst muligt skulle fastsaettes en graensevaerdi for nikotin i cigaretter. Udvalget anbefalede, at bestemmelserne om maerkning af cigaretter blev skaerpet og gjort tydeligere, samt at forbrugerne skulle have praecise oplysninger om rygning og de sundhedsmaessige konsekvenser heraf.

[27] Bilaget til KOM(1999) 609 endelig udg.

(28) Naervaerende direktiv boer ikke beroere medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til gennemfoerelse og anvendelse af de i bilag III anfoerte direktiver -

UDSTEDT FOELGENDE DIREKTIV:

Artikel 1 - Formaal

Dette direktiv har til formaal at tilnaerme medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om cigaretters tjaereindhold og om advarsler om sundhedsrisici paa tobaksvarepakninger samt at tilnaerme medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om kulilte- og nikotinindhold samt ingredienser i tobaksvarer, idet de skal bygge paa et hoejt sundhedsbeskyttelsesniveau.

Artikel 2 - Definitioner

I dette direktiv forstaas ved:

1) "tobaksvarer": varer, der er bestemt til at ryges, indsnuses, suttes eller tygges, hvis de, ogsaa kun delvis, er fremstillet af tobak

2) "tjaere": nikotinfri anhydrid kondensat af ufiltreret roeg

3) "nikotin": nikotinalkaloider

4) "tobak, som indtages oralt": varer, der er bestemt til oral indtagelse, med undtagelse af varer bestemt til at ryges eller tygges, og som helt eller delvis bestaar af tobak i form af pulver eller fine partikler eller enhver kombination af disse former - navnlig varer i portionsbreve eller poroese breve - eller i en form, der minder om et levnedsmiddel

5) "ingrediens": alle stoffer, undtagen naturlige tobaksblade eller tobaksplantedele, der anvendes som tilsaetningsstof ved fremstilling eller tilberedning af tobaksvarer, og som genfindes i det endelige produkt i uaendret eller aendret form.

Artikel 3 - Graensevaerdier for tjaere, nikotin og kulilte i cigaretter

1. Tjaereindholdet i cigaretter, der overgaar til fri omsaetning, markedsfoeres eller fremstilles i medlemsstaterne, maa ikke overstige 10 mg pr. cigaret fra den 31. december 2003.

2. Nikotinindholdet i cigaretter, der overgaar til fri omsaetning, markedsfoeres eller fremstilles i medlemsstaterne, maa ikke overstige 1,0 mg pr. cigaret fra den 31. december 2003.

3. Kulilteindholdet i cigaretter, der overgaar til fri omsaetning, markedsfoeres eller fremstilles i medlemsstaterne, maa ikke overstige 10 mg pr. cigaret fra den 31. december 2003.

Artikel 4 - Undtagelse

For Graekenland gaelder som en midlertidig undtagelse foelgende graensevaerdi for tjaereindholdet og dato for ivaerksaettelse: 10 mg tjaere pr. cigaret fra den 31. december 2006.

Denne undtagelse kan ikke berettige kontrol ved Faellesskabets indre graenser.

Artikel 5 - Maalemetoder

1. Indholdet af tjaere, nikotin og kulilte, jf. artikel 3, som skal anfoeres paa cigaretpakkerne, maales efter ISO-metoderne 4387 (tjaere), 10315 (nikotin) og 8454 (kulilte).

Noejagtigheden af de angivelser, der staar anfoert paa pakningerne, kontrolleres ved hjaelp af ISO 8243-standarden.

2. Medlemsstaterne kan kraeve, at de proever, der er omhandlet i stk. 1, udfoeres af et proevningslaboratorium, som medlemsstatens myndigheder har godkendt hertil.

3. Medlemsstaterne kan endvidere kraeve, at tobaksfabrikanter eller -importoerer udfoerer enhver anden proeve, som de nationale myndigheder fastsaette, med henblik paa at vurdere maengden af andre stoffer, der afgives af deres tobaksvarer opdelt pr. handelsnavn. Medlemsstaterne kan desuden kraeve, at saadanne proever udfoeres i godkendte proevningslaboratorier, jf. stk. 2.

4. Resultaterne af alle proever, der udfoeres i henhold til stk. 3, meddeles aarligt til de nationale myndigheder.

5. Medlemsstaterne traeffer de fornoedne foranstaltninger for at beskytte forretnings hemmeligheder i forbindelse med oplysninger, der meddeles i medfoer af denne artikel.

6. Medlemsstaterne sender senest den 31. maj hvert aar Kommissionen oplysninger, der er meddelt i medfoer af denne artikel.

Artikel 6 - Maerkning

1. Cigaretters indhold af tjaere, nikotin og kulilte skal vaere paatrykt den ene side af cigaretpakkerne paa det eller de officielle sprog i den medlemsstat, hvor varen markedsfoeres, saaledes at mindst 10% af den paagaeldende flade er daekket.

Denne procentsats forhoejes til 12% i lande med to officielle sprog og til 15% i lande med tre officielle sprog.

2. Alle tobaksvarepakninger - undtagen pakninger til roegfri tobak og tobak, der indtages oralt - skal vaere forsynet med en af foelgende generelle advarsler:

- "Rygning draeber"

- "Rygning kan draebe"

Alle tobaksvarepakninger - undtagen pakninger til roegfri tobak og tobak, der indtages oralt - skal vaere forsynet med en supplerende advarsel fra listen i bilag I.

Tobak, der indtages oralt, for saa vidt som det maa markedsfoeres i henhold til artikel 9, og roegfri tobak skal vaere forsynet med den advarsel, der er anfoert i bilag II. Advarslen skal anbringes paa den mest synlige af pakningens sider og paa eventuel ydre emballage, der anvendes ved detailsalg af varen. Medlemsstaterne kan fastsaette, hvor advarslen skal anbringes paa denne flade, for at sproglige krav kan imoedekommes.

3. Den generelle advarsel, der er omhandlet i stk. 2, foerste afsnit, anbringes paa den mest synlige af pakningens sider og paa eventuel ydre emballage, der anvendes ved detailsalg af varen. Medlemsstaterne kan fastsaette, hvor advarslen skal anbringes paa denne flade, for at sproglige krav kan imoedekommes.

Den advarsel, der er omhandlet i stk. 2, andet afsnit, anbringes paa pakningens anden lige saa synlige side og paa eventuel ydre emballage, der anvendes ved detailsalg af varen. Medlemsstaterne kan fastsaette, hvor advarslen skal anbringes paa disse flader, for at sproglige krav kan imoedekommes.

4. De advarsler og indholdsoplysninger, der skal angives ifoelge denne artikel, anfoeres saaledes:

- Trykt med sort, fed skrift i skrifttypen Helvetica paa hvid baggrund. For at sproglige krav kan imoedekommes, kan medlemsstaterne selv fastsaette skrifttypens punktstoerrelse, under forudsaetning af at den skriftstoerrelse, der fastsaettes i deres lovgivning, sikrer, at den stoerst mulige andel af det omraade, der er forbeholdt den paagaeldende tekst, bliver udfyldt

- Smaa bogstaver, undtagen tekstens begyndelsesbogstav

- Centreret paa det omraade, hvor den paagaeldende tekst skal trykkes, parallelt med pakningens overkant

- Omkranset af en sort kant, der er mindst 3 mm og hoejst 4 mm bred, og som paa ingen maade forstyrrer den paagaeldende advarsel eller information

- Paa det eller de officielle sprog i den medlemsstat, hvor varen markedsfoeres.

5. Det er forbudt at trykke tekster, der kraeves i henhold til denne artikel, paa pakningernes underside eller banderole. De tekster, der kraeves i henhold til denne artikel maa ikke kunne fjernes eller slettes og maa under ingen omstaendigheder tildaekkes eller opdeles ved andre paaskrifter eller billeder eller ved aabningen af pakningen.

6. Den generelle advarsel, jf. stk. 2, foerste afsnit, og advarslen vedroerende roegfri tobak og tobak, der indtages oralt, jf. stk. 2, tredje afsnit, skal daekke mindst 25% af ydersiden af den paagaeldende flade af tobakspakningen, som den er paatrykt. Denne procentsats forhoejes til 27% i lande med to officielle sprog og til 30% i lande med tre officielle sprog.

7. Den supplerende advarsel, jf. stk. 2, andet afsnit, skal daekke mindst 25% af ydersiden af den paagaeldende flade af tobakspakningen, som den er paatrykt. Denne procentsats forhoejes til 27% i lande med to officielle sprog og til 30% i lande med tre officielle sprog.

De supplerende advarsler, jf. stk. 2, andet afsnit, skal alternere, saaledes at det sikres, at hver advarsel successivt fremstaar paa samme maengde pakninger. Der tillades en tolerancemargen paa ca. 5%.

Artikel 7 - Yderligere vareoplysninger

1. Medlemsstaterne fastsaetter, at alle tobaksfabrikanter og -importoerer senest den 31. december 2003 skal sende dem en liste over alle de ingredienser - og maengden heraf - som anvendes ved fremstillingen af deres tobaksvarer opdelt pr. handelsnavn. Listen skal ledsages af en erklaering om, hvorfor de paagaeldende ingredienser og bestanddele indgaar i deres tobaksvarer.

Medlemsstaterne fastsaetter endvidere, at tobaksfabrikanterne og -importoererne skal fremlaegge alle oplysninger om de paagaeldende ingredienser, der ikke er tobak, foer og efter forbraendingen, samt at de skal godtgoere, at de paagaeldende ingredienser er uden risiko for forbrugernes sundhed, naar de anvendes efter hensigten i deres tobaksvarer. Disse oplysninger indgives sammen med listen og erklaeringen, jf. foerste afsnit, en gang om aaret, foerste gang den 1. januar 2004.

2. Medlemsstaterne traeffer de fornoedne foranstaltninger for at beskytte forretnings hemmeligheder i forbindelse med oplysninger, der meddeles i medfoer af stk. 1.

3. Medlemsstaterne sender senest den 31. maj hvert aar Kommissionen alle toksikologiske data og andre oplysninger, der meddeles i medfoer af denne artikel.

Artikel 8 - Varebeskrivelser

1. Det er forbudt at anvende betegnelser som "lavt tjaereindhold", "light", "ultra light", "mild" eller andre lignende betegnelser, der har til formaal at give eller direkte eller indirekte giver indtryk af, at en given tobaksvare er mindre skadelig end andre, medmindre de paagaeldende betegnelser udtrykkeligt er blevet tilladt af de medlemsstater, hvor tobaksvaren er blevet markedsfoert eller fremstillet.

2. Medlemsstater, der tillader, at saadanne betegnelser anvendes, underretter Kommis sionen herom samt om, hvilke betingelser tilladelsen er underkastet. Kommissionen offentliggoer disse oplysninger i den rapport, der er omhandlet i artikel 10.

Artikel 9 - Tobak, der indtages oralt

Medlemsstaterne forbyder markedsfoering af tobak, som indtages oralt, jf. dog artikel 151 i akten vedroerende OEstrigs, Finlands og Sveriges tiltraedelse.

Artikel 10 - Rapport

Senest den 31. december 2005 og derefter hvert andet aar skal Kommissionen forelaegge Europa-Parlamentet, Raadet og Det OEkonomiske og Sociale Udvalg en rapport om gennemfoerelsen af dette direktiv, idet den eventuelt fremsaetter yderligere forslag for at tilpasse det til udviklingen vedroerende tobaksvarer, i det omfang det er noedvendigt for det indre markeds gennemfoerelse og funktion, og under hensyntagen til enhver ny udvikling baseret paa videnskabelige kendsgerninger.

Artikel 11 - Import, salg og forbrug af tobaksvarer

1. Medlemsstaterne maa ikke af grunde, der vedroerer begraensning af tjaere-, nikotin- eller kulilteindholdet i cigaretter, maerkning eller andre krav i dette direktiv, forbyde eller begraense import, salg eller forbrug af tobaksvarer, der er i overensstemmelse med dette direktiv.

2. Dette direktiv beroerer ikke medlemsstaternes mulighed for, under overholdelse af traktaten, at fastsaette strengere bestemmelser om import, salg og forbrug af tobaksvarer, som de finder noedvendige for at beskytte befolkningens sundhed.

Artikel 12 - Gennemfoerelse

1. Med forbehold af artikel 13 for saa vidt angaar fristerne for gennemfoerelse saetter medlemsstaterne de noedvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 31. december 2001. De underretter straks Kommissionen herom.

Disse love og administrative bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggoerelsen ledsages af en saadan henvisning. De naermere regler for henvisningen fastsaettes af medlemsstaterne.

2. Produkter, der forefindes paa direktivets ikrafttraedelsesdato, og som ikke er i overens stemmelse med dette direktiv, kan markedsfoeres i endnu to aar efter denne dato.

3. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen de nationale retsforskrifter, som de udsteder paa det omraade, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 13 - Ophaevelse

Direktiv 89/622/EOEF, 90/239/EOEF og 92/41/EOEF ophaeves uden at dette beroerer medlemsstaterne forpligtelser vedroerende de frister for gennemfoerelse og anvendelse af direktiverne, der er anfoert i bilag III.

Henvisninger til de ophaevede direktiver skal forstaas som henvisninger til naervaerende direktiv og laeses efter sammenligningsskemaet i bilag IV.

Artikel 14 - Ikrafttraeden

Dette direktiv traeder i kraft paa tyvendedagen efter offentliggoerelsen i De Europaeiske Faellesskabers Tidende.

Artikel 15 - Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfaerdiget i Bruxelles, den

Paa Europa-Parlamentets vegne Paa Raadets vegne

Formand Formand

BILAG I

Tobaksvarer, undtagen roegfri tobak og tobak, der indtages oralt

Supplerende advarsler, der skal vaere anfoert paa de nationale lister, jf. artikel 6, stk. 2, andet afsnit,

1. Rygning nedsaetter levealderen

2. Rygning giver hjerte-kar-sygdomme

3. Rygning er kraeftfremkaldende.

Supplerende advarsler, som medlemsstaterne kan vaelge imellem

1. Hvis du er gravid, skader rygning dit barns sundhed

2. Beskyt boernene mod tobaksroeg - de har ret til selv at vaelge

3. Din laege kan hjaelpe dig med at holde op med at ryge

4. Rygning er vanedannende

5. Hold op med at ryge, hvis du vil nedsaette risikoen for alvorlige sygdomme.

BILAG II

Roegfri tobak og tobak, der indtages oralt

Roegfri tobak (eller evt. tobak, der indtages oralt) kan skade dit helbred

BILAG III

Frister for gennemfoerelse og for anvendelse af ophaevede direktiver

(jf. artikel 13)

Direktiv Frister for gennemfoerelse Frister for anvendelse

89/622/EOEF (EFT L 359 af 8.12.1989, s. 1) 1. juli 1990 31. december 1991

31. december 1992

31. december 1993

90/239/EOEF (EFT L 137 af 30.5.1990, s. 36) 18. november 1991 31. december 1992 [28]

[28] For alle medlemsstater undtagen Graekenland.

31. december 1997 [29] 31. december 1992 [30]

[29] Do.

[30] Undtagelse, der kun gaelder for Graekenland.

31. december 1998 [31]

[31] Do.

31. december 2000 [32]

[32] Do.

31. december 2006 [33]

[33] Do.

92/41/EOEF (EFT L 158 af 11.6.1992, s. 30) 1. juli 1992 1. juli 1992

1. januar 1994

31. december 1994

BILAG IV - SAMMENLIGNINGSSKEMA

>TABELPOSITION>

KONSEKVENSANALYSE FORSLAGETS KONSEKVENSER FOR VIRKSOMHEDERNE, HERUNDER ISAER SMAA OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER (SMV'er)

Forslagets titel

Udkast til forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RAADETS DIREKTIV om harmonisering og indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fremstilling, praesentation og salg af tobaksvarer (omarbejdning) (EOES-relevant tekst)

Forslaget

1. Set i lyset af naerhedsprincippet og proportionalitetsprincippet tager direktivforslaget sigte paa at omarbejde tre eksisterende direktiver til gennemfoerelse af det indre marked vedroerende tjaereindholdet i cigaretter, tobak, der indtages oralt, og maerkning af tobaksvarer og paa at ajourfoere og supplere de paagaeldende bestemmelser paa grundlag af ny udvikling baseret paa videnskabelige kendsgerninger i forbindelse med gennemfoerelsen af det indre marked med udgangspunkt i et hoejt niveau for sundhedsbeskyttelse.

Hovedmaalene er, at graensen for tjaereindholdet i cigaretter, der blev indfoert ved Raadets direktiv 90/239/EOEF, saenkes yderligere, at der paa EU-plan indfoeres graenser for nikotin- og kulilteindholdet i cigaretter, at der kraeves oplysninger om ingredienser (tilsaetningsstoffer), der ikke er tobak, og at tillade anvendelse af visse typer varebeskrivelse.

De foreslaaede foranstaltninger gaar ikke videre end, hvad der er noedvendigt for at naa traktatens maal, navnlig artikel 95, og de er i fuld overensstemmelse med principperne i protokollen om naerhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.

Konsekvenser for virksomhederne

2. Hvem beroeres af forslaget-

- De erhvervssektorer, der beroeres af forslaget, er foerst og fremmest cigaretproducenter og -importoerer. Nogle af bestemmelserne gaelder ogsaa for andre tobaksvarer end cigaretter, men de udgoer mindre en 10% af det samlede tobaksforbrug.

- Det er isaer store multinationale selskaber, der tegner sig for det samlede salg af tobaksvarer, navnlig cigaretter. De smaa og mellemstore virksomheder inden for branchen beskaeftiger sig hovedsageligt med andre varer end cigaretter (f.eks. snus, pibetobak og rulletobak).

- De smaa og mellemstore virksomheder i branchen er ikke koncentreret i bestemte regioner i EU.

3. Hvilke foranstaltninger skal virksomhederne traeffe i henhold til forslaget-

For flere af bestemmelsernes vedkommende (graenser for tjaere, nikotin og kulilte) er der tale om en udvidelse af reglerne i de eksisterende direktiver. Der er bestemmelser om anvendelse af ISO-standarder for maaling.

For saa vidt angaar tilsaetningsstoffer skal medlemsstaterne have en erklaering og oplysninger om ingredienser, der ikke er tobak. Saadanne oplysninger kan selvfoelgelig indhentes fra producenterne af de paagaeldende tilsaetningsstoffer. Med hensyn til varebeskrivelserne beroerer kun de virksomheder, der anvender saadanne betegnelser paa deres produkter. I de tilfaelde skal der soeges om tilladelse hos medlemsstaterne myndigheder.

I visse tilfaelde findes der allerede frivillige aftaler mellem medlemsstatens myndigheder og branchen, eller en saadan er blevet foreslaaet.

4. Hvilke oekonomiske virkninger forventes forslaget at faa-

- Forslaget ventes at faa positive virkninger for beskaeftigelsen, idet det indebaerer en harmonisering og indbyrdes tilnaermelse af bestemmelserne vedroerende det indre marked, hvilket vil foere til klarere og sikrere vilkaar for erhvervslivet. I de enkelte medlemsstater anvendes f.eks. for oejeblikket forskellige regler for tilsaetningsstoffer i tobaksvarer, og det bliver klarere og mere enkelt med forslaget. Et citat fra Verdensbankens 1999-beretning [34] kan her vaere paa sin plads:

[34] Curbing the epidemic - World Bank, Washington 1999.

"Paastande om, at restriktive foranstaltninger over for tobak og tobaksvarer medfoerer omfattende beskaeftigelsesnedgang, bygger saedvanligvis paa undersoegelser, der er finansieret af tobaksindustrien, og som indeholder et skoen over antallet af tobaksrelaterede job i de enkelte sektorer, de indtaegter, som disse job giver, afgiftsprovenuet fra salg af tobaksvarer samt evt. tobaks andel af landets handelsbalance. I undersoegelserne foretages desuden et skoen over multiplikatoreffekten af de penge, der tjenes ved produktion og fremstilling af tobak og tobaksvarer, og som skulle stimulere aktiviteter andre steder i samfundsoekonomien. De metoder, der ligger til grund for undersoegelserne, er imidlertid blevet kritiseret. For det foerste vurderes tobaks og tobaksvarers bruttobidrag til beskaeftigelsen og til samfundsoekonomien. Der tages aldrig, eller i hvert fald kun sjaeldent, hensyn til, at hvis man ikke laengere bruger penge til tobak, bruger man dem som regel til andre ting, hvilket saaledes genererer alternative job som en kompensation. For det andet overvurderer metoderne virkningerne af tiltag, der reducerer efterspoergslen, fordi skoennene over bestemte variabler, f.eks. rygevaner og mekaniseringstendenser i cigaretproduktionen, ofte er statiske. Uafhaengige undersoegelser af tobaks virkninger for oekonomien naar frem til ganske andre slutninger. I stedet for at betragte tobaks og tobaksvarers bruttobidrag til samfundsoekonomien vurdere de uafhaengige undersoegelser nettobidraget, dvs. alle tobaksrelaterede aktiviteters bidrag til samfunds oekonomien, efter at der er taget hensyn til de kompenserende virkninger af de alternative jobmuligheder, som genereres af de penge, der ikke anvendes til tobaksvarer. I saadanne undersoegelser konkluderes det, at restriktive foranstaltninger over for tobak og tobaksvarer kun har faa eller ingen negative virkninger for den samlede beskaeftigelse, undtagen i meget faa tobaksproducerende lande. En undersoegelse i Det Forenede Kongerige viste, at beskaeftigelsen ville stige med over 100 000 fuldtidsaekvivalenter i 1990, hvis rygerne i stedet brugte deres penge paa luksusvarer, og hvis en nedgang i afgiftsprovenuet som foelge af ikke-afgiftsrelaterede foranstaltning til reduktion af efterspoergslen blev opvejet af beskatning af andre varer og tjenesteydelser. En undersoegelse i USA viste, at beskaeftigelsen ville stige med 20 000 job fra 1993 til 2000, hvis al indenlandsk forbrug faldt vaek. Der ville ganske vist vaere en nettonedgang i beskaeftigelsen i USA's tobaksproducerende omraader, men beskaeftigelsen paa nationalt plan ville stige som foelge af de penge, der ville blive frigjort fra koeb af tobaksvarer til andre sektorer i samfundsoekonomien. Industrielle forandringer kan selvfoelgelig vaere vanskelige og foraarsage social og politiske problemer paa kort sigt. Men der sker saa mange forandringer i samfundsoekonomien, og denne ville ikke vaere usaedvanlig."

- Med hensyn til investeringer og oprettelse af nye virksomheder vil forslag goere love og administrative bestemmelser klarere i det indre marked, hvilket forventes at bidrage til at fremme investeringer og oprettelse af nye virksomheder i den paagaeldende sektor, samtidig med at der sikres et hoejt niveau for sundhedsbeskyttelse (jf. traktatens artikel 95).

- Virksomhedernes konkurrenceevne ville ligeledes blive vaesentligt forbedret, hvor reglerne vedroerende det indre marked bliver klarere og harmoniserede. Det bliver lettere under disse forhold at opnaa stordriftsbesparelser.

5. Forslaget indeholder ikke saerlige foranstaltninger, der tager hoejde for smaa og mellemstore virksomheders situation, idet saadanne foranstaltninger ikke indgik i de foregaaende direktiver, der nu bliver omarbejdet (89/622/EOEF, 90/239/EOEF, 92/41/EOEF). Da de nye bestemmelser i vidt omfang er en udvidelse af de eksisterende bestemmelser, er der ikke noget saerlig grund til at indfoere saerlige hensyn til smaa og mellemstore virksomheder.

Hoering af de beroerte kredse

6. Der er blevet foretaget en grundig hoering af de erhvervssektorer, der maa forventes at blive beroert, nationale myndigheder, internationale organisationer og ngo'er.

Groupement des industries européennes du Tabac, Confederation of European Community Cigarette Manufacturers Ltd, SEITA, Philip Morris, Imperial Tobacco, RJ. Reynolds, Rothmans, European Cigar Manufacturers Association og European Smoking Tobacco Association er f.eks. alle blevet hoert.

Der har vaeret droeftelser med ministerier i medlemsstaterne (UK, IRL, LUX, NL, F, ESP, IT, SV, FIN, B). Med hensyn til ngo'er har der vaeret droeftelser med Verdenssundhedsorganisationen (WHO), International Standards Organisation (ISO), International Agency for Cancer Research, International Union Against Cancer.

Flere af de store tobaksfirmaer saetter spoergsmaalstegn ved retsgrundlaget for Kommissionens forslag og mener, at foranstaltningerne ikke falder ind under artikel 95. Det er at se bort fra, at de tre direktiver, der omarbejdes, vedroerer de indre marked.

Selskaberne stoettede bedre advarsler som et middel til at oplyse forbrugerne. De oensker dog, at denne styrkelse af forbrugeroplysningerne sker paa grundlag af en naermere droeftelse med medlemsstaterne og Kommissionen snarere end ved en aendring af et direktiv.

Med hensyn til tilsaetningsstoffer paapeger selskaberne, at de eksisterende lovgivningsmaessige forhold (dvs. 15 forskellige nationale ordninger) er tilfreds stillende, og at der findes effektiv kontrol. Dette er i modstrid med de faktiske forhold, som er beskrevet i Kommissionens undersoegelse af spoergsmaalet (jf. Kommissionens beretning af 8.9.1999, KOM(1999) 407 endelig udg., f.eks. s. 16).

Forslaget har faaet kraftig stoette fra saavel medlemsstaternes myndigheder (Raadets konklusioner, der forventes vedtaget den 18.11.1999) som ngo'er og Europa-Parlamentet i en nyere betaenkning (EFT C 14 af 19.1.1998, s. 197).