AEndret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RAADETS DIREKTIV om visse retlige aspekter af elektronisk handel i det indre marked (forelagt af Kommissionen i henhold til EF-traktatens artikel 250, stk. 2)

BEGRUNDELSE

1. BAGGRUND

Den 18. november 1998 vedtog Kommissionen et forslag til Europa-Parlamentets og Raadets direktiv om visse retlige aspekter af elektronisk handel i det indre marked [1]. Forslaget blev fremsendt til Parlamentet og Raadet den 23. december 1998. Den 29. april 1999 [2] afgav Det OEkonomiske og Sociale Udvalg udtalelse om forslaget. Europa-Parlamentet, der er blevet hoert i henhold til den faelles beslutningsprocedure, har behandlet forslaget i Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder (der er ansvarlig for betaenkningen), i Udvalget om OEkonomi, Valutaspoergsmaal og Industripolitik, i Udvalget om Miljoe og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse og i Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse og Medier (der har afgivet udtalelse). Udvalget om Retlige Anliggender vedtog enstemmigt sin betaenkning den 22. April 1999 efter at have modtaget og behandlet udtalelserne fra de oevrige tre udvalg (vedtaget hhv. den 18. marts 1999, den 16. marts 1999 og den 24 marts 1999). Parlamentet vedtog sin udtalelse [3] paa moedet den 6. maj 1999, hvori det godkendte Kommissionens forslag med forbehold af sine aendringer, og hvori det opfordrede Kommissionen til i henhold til EF-traktatens artikel 250, stk. 2, at aendre sit forslag i overensstemmelse hermed.

[1] KOM (1998) 586 endelig udg. af 18.11.1998, EFT C 030 af 5.2.1999, s. 4.

[2] EFT C 169 af 16.6.1999.

[3] Europa-Parlamentets betaenkning (A4-0248/99) af 6.5.1999.

2. DET AENDREDE FORSLAG

Generelt stoetter Parlamentet initiativet og hovedretningslinjerne i Kommissionens forslag. Dette er saerlig vigtigt med hensyn til dets klare og udtalte stoette til de principper for det indre marked, der ligger bag forslaget.

Parlamentets aendringsforslag er i vidt omfang af teknisk art. Kommissionen kan helt eller delvist acceptere de fleste, i mange tilfaelde dog i en aendret formulering.

2.1. Fuldt ud acceptable aendringer

De aendringsforslag fra Parlamentet, der er blevet accepteret af Kommissionen og inkorporeret uden aendringer i det aendrede forslag vedroerer:

2.1.1. AEndringer i betragtningerne

AEndringer vedroerende forslagets virkninger:

· Betragtning 2 er aendret for at tage hensyn til aendring 1, hvori det understreges, at udviklingen af den elektroniske handel kan oege den europaeiske industris konkurrenceevne.

· En ny betragtning 2a er indsat for at inkorporere aendring 2, hvorefter Faellesskabets retlige ramme vil fremme udviklingen af informationssamfundets tjenester til fordel for de europaeiske borgere og aktoerer.

· En ny betragtning 16b er indsat for at inkorporere aendring 18, hvori det understreges, at direktivet skaber balance og indfoerer principper, som aftaler inden for denne industri kan baseres paa.

· En ny betragtning 22a er indsat for at inkorporere aendring 20, hvori det fremhaeves, at elektronisk handel er et middel til at yde offentlige tjenester paa det kulturelle, uddannelsesmaessige og sproglige omraade.

AEndringer vedroerende formaalet med og principperne bag forslaget:

· En ny betragtning 2b er indsat for at inkorporere aendring 24, hvorefter den frie bevaegelighed for informationssamfundets tjenester kan vaere et udtryk for ytringsfriheden som defineret i konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlaeggende frihedsrettigheder.

· En ny betragtning 4a er indsat for at inkorporere aendring 4 vedroerende behovet for at sikre, at der opnaas et hoejt integrationsniveau i Faellesskabet inden for elektronisk handel.

· En ny betragtning 16c er indsat for at inkorporere aendring 16, hvori det understreges, at der er behov for at sikre reel adgang til de instrumenter, der er etableret til bilaeggelse af tvister, herunder adgang til passende soegsmaalsformer, og at der er behov for at undersoege mulighederne for at give adgang til soegsmaal ad hensigtsmaessig elektronisk vej.

AEndringer til praecisering af visse aspekter af forslaget:

· Betragtning 6 er aendret under hensyn til aendring 7, hvori der til den opregning af almene hensyn, der er naevnt i denne betragtning, tilfoejes en henvisning til beskyttelsen af mindreaarige og den menneskelige vaerdighed.

· En ny betragtning 9a er indsat for at inkorporere aendring 17, der har til formaal yderligere at praecisere den i artikel 2, litra d), anfoerte definition paa en "tjenestemodtager".

· Betragtning 14 er aendret for at tage hensyn til aendring 12, hvori det bemaerkes, at forslaget ikke beroerer direktiv 92/28 om reklame for humanmedicinske laegemidler.

· Betragtning 15 er aendret for at tage hensyn til aendring 13, hvori det fastslaas, at medlemsstaterne for at beskytte fortroligheden af elektroniske meddelelser skal afstaa fra at forbyde eller begraense anvendelsen af kryptografiske metoder eller lignende vaerktoejer.

AEndringer vedroerende den elektroniske handels internationale dimension:

· En ny betragtning 20b er indsat for at inkorporere aendring 6 vedroerende behovet for at sikre en klar retlig ramme, der er i overensstemmelse med de regler, som gaelder paa internationalt niveau.

· En ny betragtning 20c er indsat for at inkorporere aendring 19 om behovet for at samarbejde paa globalt plan for at opnaa en tilpasning af de retlige rammer i EU og i tredjelande.

· En ny betragtning 20d er indsat for at inkorporere aendring 22, hvori det understreges, at der er behov for at styrke samarbejdet isaer med ansoegerlandene og Den Europaeiske Unions transatlantiske partnere.

2.1.2. AEndringer i artiklerne

Artikel 2

· Der er tilfoejet en definition af "forbruger" i artikel 2, litra ea) for at tage hensyn til aendring 32.

Artikel 5

· Der er tilfoejet en henvisning til direktiv 97/7 (direktivet om fjernsalg) i artikel 5, stk. 1, for at tage hensyn til aendring 33.

· Artikel 5, stk. 2, er aendret for at tage hensyn til aendring 34, hvori der foretages en praecisering af forpligtelsen til praecist og entydigt at angive priser og andre vaesentlige vilkaar og betingelser.

Artikel 6

· Der er tilfoejet en henvisning til direktiv 97/7 (direktivet om fjernsalg) i artikel 6 for at tage hensyn til aendring 37.

Artikel 9

· Kommissionens mulighed for at aendre de i artikel 9, stk. 2, anfoerte kontraktkategorier efter udvalgsproceduren (artikel 9, stk. 3) udgaar for at tage hensyn til aendring 40.

Titlen paa afdeling 4

· Titlen paa afdeling 4 er aendret for at tage hensyn til aendring 43.

Artikel 16

· Behovet for at inddrage forbrugersammenslutninger i udarbejdelsen af adfaerdskodekser har fundet udtryk i artikel 16, stk. 1, litra a), og artikel 16, stk. 1, litra d), som foelge af aendring 55 og 56.

· Der er medtaget en henvisning til adfaerdskodekser vedroerende beskyttelse af mindreaarige og den menneskelige vaerdighed (artikel 16, stk. 1, litra e) for at tage hensyn til aendring 57.

Artikel 22

· Det er praeciseret i artikel 22, stk. 1, at udelukkelsen af databeskyttelsesdirektivet fra direktivets anvendelsesomraade skal forstaas saaledes, at ogsaa direktiv 97/66 om behandling af personoplysninger inden for telesektoren er udelukket, jf. aendring 62.

Artikel 24

· Artikel 24, stk. 1, er aendret for at medtage en bestemmelse om, at rapporten om anvendelse af direktivet skal indeholde statistiske resultater og tage hensyn til udviklingen i digitale teknologier. AEndringen foretages for at tage hensyn til aendring 65 og 66.

· En ny artikel 24, stk. 2, er indsat. Ifoelge denne artikel skal rapporten om anvendelsen af direktivet indeholde en undersoegelse af behovet for forslag vedroerende det ansvar, der paahviler tjenesteydere af hyperlinks og soegeinstrumenter. Artiklen bygger paa aendring 67.

2.2. AEndringsforslag, der er accepteret i en aendret version

Foelgende aendringsforslag fra Parlamentet er blevet accepteret af Kommissionen helt eller delvist efter en generel aendring af udformningen og/eller i forbindelse med en yderligere praecisering:

2.2.1. AEndringer i betragtningerne

AEndringer vedroerende forslagets virkninger:

· En ny betragtning 5a er indsat for at inkorporere aendring 3 om behovet for at fastsaette en retlig ramme for det indre marked for at sikre retssikkerhed og tillid hos forbrugerne. Udkastet er aendret lidt for at sikre, at det stemmer overens med forslagets titel.

AEndringer vedroerende formaalet med og principperne bag forslaget:

· Betragtning 16 er aendret for at tage hensyn til den del af aendring 14, hvori det understreges, at medlemsstaterne boer kunne fremme selvregulering. Desuden er sidste punktum i betragtningen omarbejdet.

· En ny betragtning 17a er indsat for at inkorporere aendring 25, hvori det understreges, at begraensning af den frie bevaegelighed for informationssamfundets tjenester skal vaere i overensstemmelse med faellesskabsretten og tjene til gennemfoerelse af specifikke almene maalsaetninger.

AEndringer til praecisering af visse aspekter af forslaget:

· Betragtning 7 er omarbejdet for at tage hensyn til aendring 9, hvorefter en del af betragtning 7 skal udgaa for at sikre, at internationalprivatretlige regler ikke foerer til, at princippet om faellesskabsrettens forrang tilsidesaettes. Af hensyn til klarheden af sidste del er betragtning 7 omarbejdet og ikke slettet.

· Betragtning 11 er aendret for at tage hensyn til aendring 11, som er naert knyttet til aendring 38 (jf. bemaerkningerne til aendring 38 vedroerende artikel 7).

· En ny betragtning 16a er indsat for at inkorporere aendring 15, hvori det understreges, at det er vigtigt, at direktivforslaget om ophavsret og direktivforslaget om elektronisk handel traeder i kraft nogenlunde samtidig.

AEndringer vedroerende den elektroniske handels internationale dimension:

· En ny betragtning 20a er indsat for at inkorporere aendring 5 om behovet for at koordinere de nationale regulerende foranstaltninger paa EU-plan for at undgaa en opsplitning af det indre marked og for at faa en staerk forhandlingsposition paa internationalt plan. Udkastet er aendret for at praecisere, at opstillingen af en retlig ramme paa EU-plan vil bidrage til, at EU faar en staerk forhandlingsposition paa internationalt plan.

2.2.2. AEndringer i artiklerne

Artikel 2

· Definitionen af "informationssamfundets tjenester" i artikel 2, litra a), som er en ordret gentagelse af den tilsvarende definition i direktiv 98/34 er erstattet af en direkte henvisning til dette direktiv. Det blev kraevet i aendring 29, og det accepteres, da der saaledes sker en praecisering af, at begrebet "informationssamfundets tjenester" allerede udgoer en del af den gaeldende faellesskabsret. For yderligere at forklare omfanget af definitionen af "informationssamfundets tjenester" er en ny betragtning (betragtning 2c) indsat, og en tilfoejelse til betragtning 3 er medtaget i forslaget.

Artikel 7

· AEndring 38 vedroerer udsendelse af uopfordret kommerciel kommunikation via elektronisk post. Formaalet med foerste del af aendringen er at fjerne forpligtelsen til, at uopfordret kommerciel kommunikation skal vaere angivet som saadan, naar modtageren modtager den. Dette ville efter Kommissionens opfattelse reducere beskyttelsen af brugerne i almindelighed og forbrugerne i saerdeleshed og er ikke blevet accepteret.

Anden del, hvori der indfoeres en forpligtelse for medlemsstaterne til at sikre, at forbrugerne kan lade sig registrere i "opt-out"-registre, som kontrolleres af tjenesteyderne, er en pragmatisk og brugbar loesning paa problemet vedroerende uopfordret kommerciel kommunikation, uden at det beroerer gaeldende direktiver. Der er derfor taget hensyn hertil i forslagets nye artikel 7, stk. 2. Denne aendring boer sammenholdes med aendringen af betragtning 11 (i overensstemmelse med aendring 11), hvori artiklens formaal forklares naermere. Det er ikke noedvendigt at tage hensyn til tredje del af aendring 38 i artikel 7, da det relevante spoergsmaal (forpligtelsen for tjenesteyderne til at underrette kunderne om beskyttelsen af personoplysninger) allerede behandles i databeskyttelsesdirektiverne. For at praecisere, at databeskyttelsesdirektiverne fuldt ud finder anvendelse paa elektronisk handel er der tilfoejet en saerlig betragtning herom (betragtning 6a).

Artikel 11

· Artikel 11, stk. 1 er aendret med det formaal at praecisere og forenkle kriteriet for, hvornaar visse online-kontrakter er indgaaet, jf. aendring 42.

· I artikel 11, stk. 2, er ordene "paa en effektiv og tilgaengelig maade" tilfoejet. Det samme gaelder en tilfoejelse om, at der skal vaere hensigtsmaessige midler til raadighed for at rette indtastningsfejl inden indgaaelsen af kontrakten. Der er desuden indsat en bestemmelse om, at forbrugeren skal kunne udskrive kontrakten. Disse aendringer er foretaget for at tage hensyn til aendring 73.

2.3. AEndringer eller dele af aendringer, som ikke er blevet accepteret

Der er en raekke aendringer, som Kommissionen ikke har kunnet acceptere af en af foelgende grunde:

2.3.1. AEndringernes formaal og formulering er ikke tilstraekkelig klar, hvilket kunne give anledning til en forkert fortolkning og foere til retsusikkerhed.

Der er ikke taget hensyn til aendring 8, 26 og 58 i det aendrede forslag, da de vedroerer et saerligt forhold som ophavsret. Dette synes overfloedigt i forbindelse med dette forslag, der er af horisontal karakter, og det kunne fortolkes forkert.

AEndring 23 og 64 er ikke blevet accepteret, da de kunne skabe forvirring mellem forskellige former for formaal af almen interesse. AEndring 28, 30, 39, 59 og 60 om en aendret udformning er ikke tilstraekkelig klare hvad angaar formaalet hermed og kunne fortolkes forkert.

2.3.2. AEndringerne ville ikke vaere forenelige med faellesskabsretten, herunder andre faellesskabsdirektiver.

Det gaelder aendring 10, der kunne fortolkes saaledes, at den er i strid med reglerne om beskyttelse af personoplysninger. Det gaelder ogsaa de aendringer, der har til formaal at aendre direktivets anvendelsesomraade paa en maade, som ikke er i overensstemmelse med de gaeldende faellesskabsregler for informationssamfundets tjenester (27 og 63).

2.3.3. AEndringerne ville forstyrre den interesseafvejning som i en raekke tilfaelde foelger af det oprindelige forslag.

Dette gaelder aendringerne vedroerende formidleransvar (45-49, 53 og 54), som vedroerer et meget vigtigt og foelsomt omraade, hvor der i det oprindelige forslag blev gjort en saerlig indsats i naert samarbejde med de beroerte parter for at naa frem til et passende kompromis mellem alle beroerte interesser. Det gaelder ogsaa de aendringer, der har til formaal at begraense undtagelserne i bilag II til forslaget (aendring 21 og 68).

2.3.4. AEndringerne ville paa dette stadium vaere for ambitioese i betragtning af integrationsniveauet i Faellesskabet.

Dette gaelder aendring 61 vedroerende soegsmaal ad elektronisk vej, selv om Kommissionen, hvad dette sidste spoergsmaal angaar, erkender, at der er behov for bedre klagemuligheder, isaer paa tvaers af graenserne, og derfor har indsat en ny betragtning 16c herom.

AEndret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RAADETS DIREKTIV om visse retlige aspekter af elektronisk handel i det indre marked

EUROPA-PARLAMENTET OG RAADET FOR DEN EUROPAEISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europaeiske Faellesskab, saerlig artikel 547, stk. 2, artikel 66 55 samt artikel 100 A 95,

under henvisning til forslag fra Kommissionen [4],

[4] EFT C 30 af 5.2.1999, p. 4

under henvisning til udtalelse fra Det OEkonomiske og Sociale Udvalg [5],

[5] EFT C 169 af 16.6.1999

i henhold til fremgangsmaaden i traktatens artikel 189 B 251 [6], og

[6] EFT C

ud fra foelgende betragtninger:

(1) Den Europaeiske Union har som maal at skabe stadig snaevrere baand mellem staterne og de europaeiske folk og at sikre oekonomiske og sociale fremskridt; i henhold til traktatens artikel 7 A 14(2) indebaerer det indre marked et omraade uden indre graenser med fri bevaegelighed for varer og tjenesteydelser samt fri etableringsret; udviklingen af informationssamfundets tjenester i et omraade uden indre graenser er et vaesentligt middel til at fjerne de barrierer, der deler de europaeiske folk;

(2) udviklingen af den elektroniske handel i informationssamfundet indebaerer store muligheder for beskaeftigelsen i Faellesskabet, isaer i de smaa og mellemstore virksomheder, og den vil fremme vaeksten i de europaeiske virksomheder samt investeringerne i innovation, samtidig med at den automatisk vil oege den europaeiske industris konkurrenceevne, hvis Internettet goeres tilgaengeligt for alle;

(2a) Faellesskabsretten og Faellesskabets retsorden har stor betydning for at goere det muligt for de europaeiske borgere og aktoerer at udnytte de muligheder, der er forbundet med elektronisk handel, fuldt ud og uden graensehindringer; dette direktiv har saaledes til formaal at sikre, at der skabes et hoejt integrationsniveau i faellesskabsretten paa omraadet, saa der opstaar et reelt omraade uden graenser for informationssamfundets tjenester;

(2b) den frie bevaegelighed for informationssamfundets tjenester kan i mange tilfaelde i faellesskabsretten ogsaa vaere et saerligt udtryk for et mere generelt princip, nemlig ytringsfriheden, som defineret i artikel 10, stk. 1, i konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlaeggende frihedsrettigheder, der er ratificeret af alle medlemsstaterne; derfor maa direktiver om levering af tjenester i informationssamfundet sikre, at denne virksomhed udoeves frit i lyset af ovennaevnte artikel og kun med forbehold af de begraensninger, der er omhandlet i denne artikels stk. 2 og i EF-traktatens artikel 46, stk. 1;

(2c) der findes allerede en definition af informationssamfundets tjenester i faellesskabsretten, i Europa-Parlamentets og Raadets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter [7], aendret ved direktiv 98/48/EF af 20. juli 1998 [8] og i Europa-Parlamentets og Raadets direktiv 98/84/EF af 20. november 1998 om retlig beskyttelse af adgangsstyrede og adgangsstyrende tjenester [9]; denne definition omfatter enhver tjeneste, der normalt ydes mod betaling, og som teleformidles, via netvaerk, ved hjaelp af elektronisk databehandlingsudstyr (herunder digital komprimering) og datalagringsudstyr paa individuel anmodning fra en tjenestemodtager; de tjenester, der henvises til i den vejledende liste i bilag V til direktiv 98/34/EF, aendret ved direktiv 98/48/EF, som ikke indebaerer databehandling og -lagring, er ikke omfattet af denne definition;

[7] EFT L 204 af 21.7.1998, s. 37

[8] EFT L 217 af 5.8.1998, s. 18

[9] EFT L 320 af 28.11.1998, s. 54

(3) informationssamfundets tjenester omfatter en lang raekke oekonomiske aktiviteter, som bl.a. kan bestaa i onlinesalg af varer; der er ikke alene tale om tjenester, der giver mulighed for onlineindgaaelse af kontrakter, men ogsaa, naar der er tale om en oekonomisk aktivitet, om tjenester, som modtageren ikke yder vederlag for, f.eks. tjenester, som bestaar i at tilbyde onlineinformation eller kommerciel kommunikation, eller tjenester som leverer redskaber til at soege, faa adgang til og hente data; informationssamfundets tjenester omfatter ogsaa tjenester, der bestaar i at udsende information via kommunikationsnetvaerk, i at give adgang til et kommunikationsnetvaerk eller i at vaere vaert for information, der leveres af tjenestemodtageren; tv-radiospredning i den betydning, hvori det er anvendt i direktiv 89/552/EOEF af 3. oktober 1989 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedroerende udoevelse af tv- radiospredningsvirksomhed [10], og radiospredning er ikke tjenester i informationssamfundet, da de ikke leveres paa individuel anmodning; derimod er tjenester som udsendes punkt-til-punkt, som f.eks. video on demand eller fremsendelse af kommerciel kommunikation via elektronisk post, tjenester i informationssamfundet;

[10] EFT L 298 af 17.10.1989, s. 23

(4) udviklingen af informationssamfundets tjenester i Faellesskabet begraenses af en raekke retlige hindringer for et velfungerende indre marked; hindringerne kan haemme udoevelsen af etableringsfriheden og den frie bevaegelighed for tjenesteydelser eller goere disse mindre attraktive; hindringerne skyldes, at de nationale lovgivninger er forskellige, og at der hersker retsusikkerhed med hensyn til, hvilke nationale ordninger der finder anvendelse paa disse tjenester; da lovgivningerne paa de paagaeldende omraader ikke er koordineret eller tilpasset hinanden, kan hindringerne efter De Europaeiske Faellesskabers Domstols retspraksis vaere berettiget, og det kan vaere usikkert, i hvilket omfang medlemsstaterne kan foere kontrol med tjenester fra en anden medlemsstat;

(4a) det er vigtigt at sikre, at elektronisk handel kan udnytte det indre marked fuldt ud, og der opnaas et hoejt integrationsniveau i Faellesskabet, saaledes som det er tilfaeldet i forbindelse med direktiv 89/552/EOEF;

(5) med hensyn til Faellesskabets maal, traktatens artikel 52 43 og 59 49 og den afledte faellesskabsret boer disse hindringer afskaffes gennem en samordning af visse nationale lovgivninger, herunder gennem en praecisering paa faellesskabsplan af de juridiske begreber, i det omfang det er noedvendigt for et velfungerende indre marked; dette direktiv, som kun vedroerer visse specifikke spoergsmaal, som giver anledning til problemer for det indre marked, er fuldt ud i overensstemmelse med hensynet til at overholde subsidiaritetsprincippet, som omhandlet i traktatens artikel 3 B 5;

(5a) af hensyn til retssikkerheden og forbrugernes tillid er det noedvendigt, at dette direktiv fastsaetter en klar og ensartet generel ramme for det indre marked, som omfatter visse retlige aspekter af elektronisk handel;

(6) i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet begraenses naervaerende direktiv til de foranstaltninger, som er strengt noedvendige for at opnaa et velfungerende indre marked; paa de omraader, hvor det er noedvendigt at traeffe foranstaltninger paa faellesskabsplan, og hvor det er noedvendigt for at sikre, at omraadet reelt er uden indre graenser for den elektroniske handel, skal direktivet sikre en hoej grad af beskyttelse af almene hensyn, og isaer en beskyttelse af mindreaarige, den menneskelige vaerdighed, forbrugeren og folkesundheden; i henhold til traktatens artikel 129 152 indgaar sundhedsbeskyttelsen som et vaesentligt led i Faellesskabets politik paa andre omraader; dette direktiv har ingen indvirkning paa de retsregler, der finder anvendelse paa egentlig levering af goder og heller ikke paa levering af tjenesteydelser, som ikke udgoer tjenester i informationssamfundet;

(6a) bestemmelserne om beskyttelse af personoplysninger, isaer Europa-Parlamentets og Raadets direktiv 95/46/EF [11] af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af saadanne oplysninger og 97/66/EF [12] af 15. december 1997 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred inden for telesektoren finder fuldt ud anvendelse paa informationssamfundets tjenester; disse direktiver opstiller allerede Faellesskabets retlige ramme inden for personoplysninger, og det er derfor ikke noedvendigt at behandle dette spoergsmaal i naervaerende direktiv for at sikre, at det indre marked fungerer efter hensigten, isaer den fri bevaegelighed for saadanne data mellem medlemsstaterne; naervaerende direktiv boer gennemfoeres og anvendes i fuld overensstemmelse med principperne om beskyttelse af personoplysninger, isaer hvad angaar uopfordret kommerciel kommunikation og reglerne om formidleransvar; direktivet kan ikke forhindre anonym brug af aabne netvaerk som f.eks. Internet;

[11] EFT L 281 af 23.11.1995, p.31

[12] EFT L 24 af 30.01.1998, p.1

(7) dette direktiv har ikke til formaal at opstille saerlige internationalprivatretlige regler om lovkonflikter og vaerneting og traeder ikke i stedet for internationale konventioner herom;

(8) informationssamfundets tjenester skal kontrolleres paa det sted, hvor tjenesterne udfoeres, for at sikre en effektiv beskyttelse af almene hensyn, og der skal derfor vaere sikkerhed for, at den kompetente myndighed yder denne beskyttelse ikke alene for borgerne i det paagaeldende land, men ogsaa for alle Faellesskabets borgere; for effektivt at sikre den frie bevaegelighed for tjenesteydelser og for at skabe retssikkerhed for tjenesteyderne og modtagerne boer disse tjenester alene vaere underlagt retssystemet i den medlemsstat, hvor tjenesteyderen er etableret; for at fremme den gensidige tillid mellem medlemsstaterne er det absolut noedvendigt klart at praecisere, at ansvaret paahviler oprindelseslandet;

(9) tjenesteyderens etableringssted skal fastlaegges i overensstemmelse med Domstolens retspraksis; naar der er tale om et selskab, der leverer tjenester via et Internetsted, befinder etableringsstedet sig ikke der, hvor den benyttede teknologi befinder sig, eller der, hvor stedet er tilgaengeligt; naar samme tjenesteyder har flere driftssteder, hoerer tjenesteyderen under den medlemsstats myndighed, i hvilken den paagaeldende har midtpunktet for sin virksomhed; opstaar der saerlige vanskeligheder med at fastslaa, i hvilken medlemsstat tjenesteyderen er etableret, boer der fastsaettes samarbejdsordninger mellem medlemsstaterne, og et raadgivende udvalg boer kunne hasteindkaldes;

(9a) definitionen paa en "tjenestemodtager" omfatter alle former for benyttelse af informationssamfundets tjenester, baade af personer, der giver oplysninger paa aabne netvaerk som f.eks. Internet, og af personer, som soeger oplysninger paa Internettet af private eller af erhvervsmaessige aarsager;

(10) den kommercielle kommunikation er af afgoerende betydning for finansieringen af informationssamfundets tjenester og for udviklingen af et stort udbud af nye gratis tjenester; af hensyn til forbrugerne og loyal forretningspraksis skal den kommercielle kommunikation, herunder rabatter, tilbud og reklamespil overholde en raekke forpligtelser vedroerende gennemsigtighed, og disse forpligtelser beroerer ikke Europa-Parlamentets og Raadets direktiv 97/7/EF [13] om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med aftaler vedroerende fjernsalg; dette direktiv beroerer ikke gaeldende direktiver om kommerciel kommunikation, navnlig Europa-Parlamentets og Raadets direktiv 98/43/EF [14] om reklame for tobaksvarer;

[13] EFT L 144 af 4.6.1997, s. 19.

[14] EFT L 213 af 30.7.1998, s. 9.

(11) artikel 10, stk. 2, i direktiv 97/7/EF og artikel 12, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Raadets direktiv 97/66/EF af 15. december 1997 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred inden for telesektoren [15] vedroerer spoergsmaalet om modtagerens samtykke i visse tilfaelde af uopfordret kommerciel kommunikation og finder fuldt ud anvendelse paa informationssamfundets tjenester; fremsendelse af uopfordret kommerciel kommunikation via elektronisk post kan vaere uoensket for forbrugerne og tjenesteyderne i informationssamfundet og kan vaere en hindring for en smidig funktion af interaktive netvaerk; spoergsmaalet om modtagerens samtykke i visse tilfaelde af uopfordret kommerciel kommunikation behandles isaer i direktiv 97/7/EF og 97/66/EF; i medlemsstater, som tillader uopfordret kommerciel kommunikation via elektronisk post, boer industriens frafiltreringsinitiativer tilskyndes og fremhjaelpes; derudover er det noedvendigt, at uopfordret kommerciel kommunikation under alle omstaendigheder klart kan identificeres som saadan for at forbedre gennemskueligheden og bidrage til at forbedre funktionen af saadanne initiativer fra sektoren, idet uopfordret kommerciel kommunikation via elektronisk post ikke boer resultere i ekstra udgifter for modtageren;

[15] EFT L 24 af 30.1.1998, s. 1

(12) for at fjerne de hindringer for udviklingen af graenseoverskridende tjenester i Faellesskabet, som de lovregulerede erhverv vil kunne tilbyde paa Internet, er det noedvendigt, at det paa faellesskabsplan sikres, at de faglige regler, der er fastsat for at beskytte bl.a. forbrugeren eller folkesundheden, overholdes; adfaerdskodeks paa faellesskabsplan er et egnet redskab til opstilling af etiske regler for kommerciel kommunikation, og det vil vaere mest hensigtsmaessigt at fremme udarbejdelsen eller en eventuel tilpasning af saadanne kodekser fremfor at optage dem i naervaerende direktiv; den faglige lovregulerede virksomhed, der er omfattet af naervaerende direktiv, skal forstaas som defineret i artikel 1, litra d), i Raadets direktiv 89/48/EOEF af 21. December 1988 om en generel ordning for gensidig anerkendelse af eksamensbeviser for erhvervskompetencegivende videregaaende uddannelser af mindst tre aars varighed [16];

[16] EFT L 19 af 24.1.1989, s. 16.

(13) hver medlemsstat skal tilpasse sin lovgivning om krav, isaer formkrav, som vil kunne hindre indgaaelse af elektroniske kontrakter med forbehold af enhver faellesskabsforanstaltning, som maatte blive truffet paa det fiskale omraade med hensyn til elektronisk fakturering; der skal foretages en systematisk gennemgang af de lovgivninger, hvor en saadan tilpasning er paakraevet, og gennemgangen skal omfatte alle etaper og led i kontraktforholdet, herunder opbevaring af kontrakten; tilpasningen skal resultere i, at det reelt og faktisk bliver muligt retligt og i praksis at indgaa kontrakter ad elektronisk vej; retsvirkningen af elektroniske signaturer er reguleret i Europa-Parlamentets og Raadets direktiv 99/.../EF af ..... [om en faellesskabsramme for elektroniske signaturer [17]; det er noedvendigt at praecisere, paa hvilket tidspunkt en elektronisk kontrakt skal betragtes som indgaaet; tjenestemodtagerens accept af kontrakten kan bestaa i, at denne foretager en onlinebetaling; en tjenesteyders modtagelsesbekraeftelse kan bestaa i onlinelevering af en tjeneste, der leveres mod vederlag;

[17] KOM(1998) 297 endelig udg. af 13.5.1998.

(14) Raadets direktiv 93/13/EOEF [18] af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkaar i forbrugeraftaler og direktiv 97/7/EF indeholder vaesentlige regler om forbrugerbeskyttelse i kontraktforhold, og disse direktiver skal stadig fuldt ud finde anvendelse paa informationssamfundets tjenester; Raadets direktiv 84/450/EOEF [19] af 10. september 1984 om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om vildledende reklame om vildledende reklame, aendret ved Europa-Parlamentets og Raadets direktiv 97/55/EF [20] EF af 6. oktober 1997 om aendring af direktiv 84/450/EOEF om vildledende reklame for at medtage sammenlignende reklame, og Raadets direktiv 87/102/EOEF [21] af 22. december 1986 om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om forbrugerkredit om forbrugerkredit, senest aendret ved Europa-Parlamentets og Raadets direktiv 98/7/EF [22] af 16. februar 1998 om aendring af direktiv 87/102/EOEF, om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om forbrugerkredit, Raadets direktiv 90/314/EOEF af 13. juni 1990 om pakkerejser, herunder pakkeferier og pakketure, Raadets direktiv 90/314/EOEF [23] af 13. juni 1990 om pakkerejser, herunder pakkeferier og pakketure om pakkerejser, herunder pakkeferier og pakketure samt Europa-Parlamentets og Raadets direktiv 98/6/EF [24] af 16. februar 1998 om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med om angivelse af priser paa forbrugsvarer, udgoer ogsaa en del af den gaeldende faellesskabsret; naervaerende direktiv boer ikke beroere Europa-Parlamentets og Raadets direktiv 98/43/EF [25] af 6. juli 1998 om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om reklame for tobaksvarer og sponsorering til fordel for disse, som er blevet vedtaget som led i det indre marked og heller ikke andre direktiver om beskyttelse af folkesundheden, isaer Raadets direktiv 92/28/EOEF [26] af 31. marts 1992 om reklame for humanmedicinske laegemidler;

[18] EFT L 95 af 21.4.1993, s. 29.

[19] EFT L 250 af 19.9.1984, s. 17.

[20] EFT L 290 af 23.10.1997, s. 18.

[21] EFT L 42 af 12.2.1987, s. 48.

[22] EFT L 101 af 1.4.1998, s. 17.

[23] EFT L 158 af 23.6.1990, s. 59.

[24] EFT L 80 af 18.3.1998, s. 27.

[25] EFT L 213 af 30.7.1998, p.9

[26] EFT L 113 af 30.4.1992, s. 13.

(15) fortrolig behandling af elektroniske meddelelser sikres ved artikel 5 i direktiv 97/66/EF; medlemsstaterne skal i medfoer af naevnte direktiv forbyde enhver form for opfangning eller overvaagning af disse elektroniske meddelelser af andre end afsenderen og modtageren, og afstaa fra at forbyde eller begraense anvendelsen af kryptografiske metoder eller vaerktoejer med henblik paa at beskytte fortroligheden eller sikre, at den information, som er overfoert eller oplagret, er aegte;

(16) forskellene i gaeldende eller kommende nationale bestemmelser eller i den nuvaerende eller kommende nationale retspraksis med hensyn til tjenesteydernes civil- og strafferetlige ansvar, naar de optraeder som formidlere, er til hinder for et velfungerende indre marked, isaer fordi det hindrer udviklingen af de graenseoverskridende tjenester og medfoerer konkurrencefordrejning; tjenesteyderne har i visse tilfaelde en pligt til at handle for at undgaa eller bringe ulovlig virksomhed til ophoer; bestemmelserne i naervaerende direktiv boer udgoere et passende grundlag for at udarbejde hurtige og paalidelige ordninger, som goer det muligt at traekke ulovlig information tilbage og forhindre adgangen hertil; saadanne ordninger boer udarbejdes ved frivillige aftaler mellem alle beroerte parter og fremmes af medlemsstaterne; det er i alle de parters interesse, som deltager i levering af informationssamfundets tjenester, at vedtage og anvende saadanne ordninger; ansvarsbestemmelserne i dette direktiv boer ikke vaere til hinder for, at de forskellige beroerte parter udvikler og faktisk gennemfoerer tekniske beskyttelses- og identifikationssystemer samt tekniske overvaagningsinstrumenter, som er muliggjort af den digitale teknik inden for de graenser, der er fastsat i direktiv 95/46/EF og 97/66/EF;

(16a) det er vigtigt, at Europa-Parlamentets og Raadets direktiv …/…/EF om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslaegtede rettigheder i informationssamfundet [27] og naervaerende direktiv traeder i kraft nogenlunde samtidig med henblik paa at opstille et klart regelsaet for spoergsmaalet om formidleransvar for overtraedelser af ophavsret og beslaegte rettigheder paa faellesskabsplan;

[27] KOM(99° 250 endelig udg. af 21.5.1999.

(16b) direktivet skaber balance mellem de beroerte interesser og indfoerer principper, som aftaler og normer inden for denne industri kan baseres paa;

(16c) den faktiske udoevelse af frihedsrettighederne paa det indre marked kraever, at der sikres ofrene reel adgang til de instrumenter, der er etableret til bilaeggelse af tvister; de skader, der kan opstaa i forbindelse med informationssamfundets tjenester, er kendetegnet ved det hurtige tempo, hvormed de opstaar, og ved deres geografiske udstraekning; som foelge af disse saerlige kendetegn og noedvendigheden af at paase, at de nationale myndigheder ikke bringer den gensidige tillid i fare, som de skal indgyde hinanden, opstilles der i dette direktiv det krav, at medlemsstaterne skal sikre, at der er adgang til passende soegsmaalsformer; medlemsstaterne boer undersoege, om der er behov for at give adgang til soegsmaal ad hensigtsmaessig elektronisk vej;

(17) hver medlemsstat boer i givet fald tilpasse lovgivning, der vil kunne hindre anvendelsen af regler om udenretslig bilaeggelse af tvister ad hensigtsmaessig elektronisk vej; resultatet af denne tilpasning skal vaere reelt og faktisk at goere det muligt retligt og i praksis at faa saadanne regler til at fungere, herunder i situationer paa tvaers af landegraenser; de udenretslige organer til bilaeggelse af forbrugstvister skal overholde visse vaesentlige principper som naermere angivet i Kommissionens henstilling 98/257/EF af 30. marts 1998 om de principper, der finder anvendelse paa organer med ansvar for udenretslig bilaeggelse af tvister paa forbrugsomraadet [28];

[28] EFT L 115 af 17.4.1998, p. 31.

(17a) i forbindelse med dette direktiv forekommer det til trods for princippet om kontrol ved kilden af informationssamfundets tjenester berettiget, at medlemsstaterne under visse omstaendigheder kan ivaerksaette foranstaltninger til begraensning af den frie bevaegelighed for informationssamfundets tjenester; disse restriktioner skal imidlertid indfoeres under overholdelse af faellesskabsretten og skal tjene til gennemfoerelse af én af foelgende almene maalsaetninger: varetagelse af almenvellet interesser, navnlig beskyttelse af mindreaarige eller bekaempelse af tilskyndelse til had paa grundlag af race, koen, religion eller nationalitet, beskyttelse af folkesundheden og den offentlige sikkerhed samt forbrugerbeskyttelse; saadanne foranstaltninger skal vaere strengt proportionelle med deres maal og maa ikke gaa ud over, hvad der er noedvendigt for at naa dette;

(18) det er noedvendigt at holde visse former for virksomhed uden for direktivets anvendelsesomraade, da den frie bevaegelighed for tjenesteydelser ikke paa nuvaerende tidspunkt kan sikres i henhold til traktaten eller gaeldende afledt faellesskabsret; dette beroerer ikke eventuelle retsakter, som vil vaere noedvendige for et velfungerende indre marked; skatter og afgifter, isaer moms, som paalaegges en stor del af de tjenesteydelser, der omhandles i dette direktiv, skal holdes uden for direktivets anvendelsesomraade, og Kommissionen har i denne forbindelse ligeledes til hensigt at udvide anvendelsen af princippet om beskatning paa oprindelsesstedet hvad angaar levering af tjenesteydelser inden for det indre marked, saaledes at der kan sikres en overordnet sammenhaeng;

(19) hvad angaar undtagelsen i naervaerende direktiv, boer kontraktforpligtelser i forbrugerkontrakter fortolkes som omfattende oplysninger om de vaesentlige faktorer i kontraktindholdet, herunder forbrugerrettighederne, som har afgoerende betydning for beslutningen om at indgaa en kontrakt;

(20) direktivet boer ikke finde anvendelse paa ydelser fra tjenesteydere, etableret i tredjelande; da den elektroniske handel er af global dimension, boer det sikres, at Faellesskabets bestemmelser er i overensstemmelse med de internationale regler; direktivet boer ikke beroere resultaterne af de igangvaerende droeftelser i de internationale organisationer (blandt andet WTO, OECD, UNCITRAL) om de retlige aspekter; det samme gaelder droeftelserne i Global Business Dialogue, der er ivaerksat paa grundlag af Kommissionens meddelelse af 4. februar 1998 "Globaliseringen og informationssamfundet. Der maa staerkere international samordning til" [29];

[29] KOM(98) 50 endelig udg.

(20a) til trods for den elektroniske kommunikations globale karakter er det noedvendigt at koordinere de nationale regulerende foranstaltninger paa unionsplan for at undgaa en opsplitning af det indre marked og for at faa etableret en hensigtsmaessig regulerende ramme paa europaeisk plan; en saadan koordinering vil ogsaa kunne bidrage til etablering af en faelles og staerk forhandlingsposition i internationale fora;

(20b) for ikke at hindre udviklingen af den elektroniske handel er det noedvendigt, at denne retlige ramme er klar, enkel, konsekvent og i overensstemmelse med de regler, som gaelder paa internationalt niveau, for at den europaeiske industris konkurrencedygtighed ikke skades, og for at vedtagelse af innovative foranstaltninger paa dette omraade ikke hindres;

(20c) hvis markedet skal fungere effektivt ad elektronisk vej i en globaliseret sammenhaeng, er det paakraevet, at Den Europaeiske Union og de store omraader uden for Europa udveksler erfaringer med henblik paa tilpasning af lovgivning og procedurer;

(20d) samarbejdet med tredjelande om elektronisk handel boer styrkes, isaer med ansoegerlandene og Den Europaeiske Unions hoved handelspartnere;

(21) medlemsstaterne boer soerge for, at der ved gennemfoerelsen af Faellesskabets retsakter i national ret traeffes forholdsregler, som bevirker, at faellesskabsretten gennemfoeres lige saa effektivt og strengt som deres nationale ret;

(22) vedtagelsen af dette direktiv boer ikke hindre, at medlemsstaterne tager hensyn til de forskellige sociale, samfundsmaessige og kulturelle virkninger af informationssamfundets opstaaen, og boer heller ikke gribe ind i de kulturpolitiske foranstaltninger, isaer paa det audiovisuelle omraade, som medlemsstaterne i henhold til faellesskabsretten maatte vedtage under hensyn til deres sproglige mangfoldighed, de nationale og regionale saerpraeg samt deres kulturarv; udviklingen af informationssamfundet boer under alle omstaendigheder sikre de europaeiske borgere behoerig adgang til den europaeiske kulturarv i et digitalt miljoe;

(22a) medlemsstaterne raader med elektronisk kommunikation over et glimrende middel til at yde offentlige tjenester paa det kulturelle, uddannelsesmaessige og sproglige omraade;

(23) Ministerraadet understregede i sin resolution af 3. november 1998 19. Januar 1999 om forbrugerdimensionen i informationssamfundet [30], at forbrugerbeskyttelsen fortjener en saerlig opmaerksomhed i denne forbindelse; Kommissionen vil undersoege, hvorvidt gaeldende lovgivning om forbrugerbeskyttelse ikke allerede indeholder fyldestgoerende beskyttelse med henblik paa informationssamfundet; den skal i givet fald paavise eventuelle mangler i denne lovgivning og de aspekter, hvor supplerende foranstaltninger maatte vise sig noedvendige; Kommissionen skal i givet fald udarbejde specifikke supplerende forslag med henblik paa afhjaelpning af de mangler, den maatte paavise;

[30] EFT C 23 af 28.1.1999, s. 1

(24) dette direktiv boer ikke beroere Raadets forordning (EOEF) nr. 2299/89 af 24. Juli 1989 om en adfaerdskodeks for edb-reservationssystemer [31], aendret ved forordning (EOEF) nr. 3089/93 [32];

[31] EFT L 220 af 29.7.1989, s. 1.

[32] EFT L 278 af 11.11.1993, s. 1.

(25) ifoelge Raadets forordning (EF) nr. 2027/97 [33] om luftfartsselskabers erstatningsansvar i tilfaelde af ulykker og Warszawa-konventionen af 12. oktober 1929 har luftfartsselskaberne forskellige forpligtelser med hensyn til de oplysninger, de skal give til deres passagerer, bl.a. om luftfartsselskabernes ansvar; naervaerende direktiv boer ikke beroere kravene i disse to retsakter -

[33] EFT L 285 af 17.10.1997, s. 1.

UDSTEDT FOELGENDE DIREKTIV:

Kapitel I – Almindelige bestemmelser

Artikel 1 - Formaal og anvendelsesomraade

1. Dette direktiv har til formaal at sikre et velfungerende indre marked, saerlig den frie bevaegelighed for informationssamfundets tjenester mellem medlemsstaterne.

2. Ved dette direktiv foretages der, for saa vidt det er noedvendigt for at naa det i stk. 1 omhandlede maal, en tilnaermelse af de nationale bestemmelser, der finder anvendelse paa de tjenester i informationssamfundet, som vedroerer bestemmelserne om det indre marked, tjenesteydernes etablering, kommerciel kommunikation, elektroniske kontrakter, formidleransvar, adfaerdskodekser, udenretslig bilaeggelse af tvister, klageadgang og samarbejde mellem medlemsstaterne.

3. Dette direktiv supplerer den faellesskabsret, der finder anvendelse paa informationssamfundets tjenester, uden at det beroerer det nuvaerende niveau for beskyttelse af folkesundheden og forbrugeren som indfoert ved Faellesskabets retsakter, herunder de retsakter, der er udstedt med henblik paa det indre markeds funktion.

Artikel 2 - Definitioner

I dette direktiv forstaas ved:

(a) "informationssamfundets tjenester": enhver tjeneste, der normalt ydes mod betaling, og som teleformidles ad elektronisk vej paa individuel anmodning fra en tjenestemodtager;

med henblik paa denne definition forstaas ved:

– "teleformidling": at en tjeneste ydes, uden at parterne er til stede samtidig

– "ad elektronisk vej": at en tjeneste fra afsendelsesstedet sendes og paa bestemmelsesstedet modtages ved hjaelp af elektronisk databehandlingsudstyr (herunder digital komprimering) og datalagringsudstyr, og som udelukkende sendes, rutes og modtages via traad, radio, optiske midler eller andre elektromagnetiske midler

– "paa individuel anmodning fra en tjenestemodtager": at en tjeneste ydes ved transmission af data paa individuel anmodning

informationssamfundets tjenester som defineret i artikel 1, nr. 2, i Europa-Parlamentets og Raadets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter som aendret ved direktiv 98/48/EF af 20 juli 1998 [34]

[34] EFT L 204 af 21.7.1998, s. 37, som aendret ved direktiv 98/48/EF af 20.7.1998, EFT L 217 af 5.8.1998, s. 18.

(b) "tjenesteyder": enhver fysisk eller juridisk person, som leverer en tjeneste i informationssamfundet

(c) "etableret tjenesteyder": en tjenesteyder, som faktisk udoever en oekonomisk aktivitet i et ubegraenset tidsrum ved hjaelp af en fast indretning. Det forhold, at der findes og anvendes tekniske og teknologiske hjaelpemidler, der benyttes til at levere tjenesten, medfoerer ikke, at tjenesteyderen er etableret

(d) "tjenestemodtager": enhver fysisk eller juridisk person, som, uanset om det er til erhvervsmaessig brug eller ej, anvender en tjeneste i informationssamfundet, bl.a. for at soege i eller goere informationen tilgaengelig

(e) "kommerciel kommunikation": alle former for kommunikation bestemt til direkte eller indirekte at fremme afsaetning af goder eller tjenester eller til etablering af et image for en virksomhed, en organisation eller en person, som udoever handels-, industri- eller haandvaerksvirksomhed eller et liberalt erhverv. Som kommerciel kommunikation som saadan anses ikke:

- de navne og adresser, som goer det muligt at faa direkte adgang til denne virksomheds, organisations eller persons virksomhed, herunder et domaenenavn eller en e-post-adresse,

- kommunikation vedroerende en virksomheds, organisations eller persons goder, tjenester eller image udarbejdet uafhaengigt af denne, isaer uden finansiel modydelse

(f) "forbruger": en fysisk person, der i forbindelse med de af dette direktiv omfattede aftaler ikke handler som led i sit erhverv

(f) (g) "koordineret omraade": de krav, der gaelder for informationssamfundets tjenesteydere og informationssamfundets tjenester.

Artikel 3 - Det indre marked

1. Hver medlemsstat paaser, at de tjenester i informationssamfundet, som leveres af en tjenesteyder, etableret paa medlemsstatens omraade, er i overensstemmelse med de nationale bestemmelser, der finder anvendelse i denne medlemsstat paa det omraade, der er koordineret ved dette direktiv.

2. Medlemsstaterne kan ikke af grunde, der henhoerer under det omraade, der er koordineret ved dette direktiv, begraense den frie bevaegelighed for tjenester i informationssamfundet fra en anden medlemsstat.

3. Stk. 1 anvendes kun paa bestemmelserne i artikel 9, 10 og 11, i det omfang lovgivningen i den paagaeldende medlemsstat finder anvendelse i henhold til dens internationalprivatretlige regler.

Kapitel II - Principper

Afdeling1: Bestemmelser om etablering og oplysninger

Artikel 4 - Princippet om, at der ikke kraeves forhaandsgodkendelse

1. Medlemsstaterne fastsaetter i deres lovgivning, at adgangen til aktiviteten som tjenesteyder i informationssamfundet ikke kan underlaegges krav om forudgaaende godkendelse eller ethvert andet krav, der indebaerer, at denne adgang afhaenger af en beslutning, foranstaltning eller en saerlig handling fra en myndigheds side.

2. Stk. 1 beroerer ikke godkendelsesordninger, som ikke saerligt og udelukkende vedroerer informationssamfundets tjenester, eller som er omfattet af Europa-Parlamentets og Raadets direktiv 97/13/EF [35].

[35] EFT L 117 af 7.5.1997, s. 15.

Artikel 5 - Generel oplysningspligt

1. Med forbehold af bestemmelserne i direktiv 97/7/EF fastsaetter medlemsstaterne i deres lovgivning, at informationssamfundets tjenester skal goere det muligt for modtagerne og de kompetente myndigheder let, direkte og vedvarende at faa adgang til foelgende oplysninger:

(a) tjenesteyderens navn

(b) den adresse, hvor tjenesteyderen er etableret

(c) de navne og adresser, som goer det muligt hurtigt at kontakte tjenesteyderen og at kommunikere direkte og konkret med denne, herunder tjenesteyderens e-post-adresse

(d) det register, hvor tjenesteyderen er registreret, og dennes registreringsnummer i registeret, hvis tjenesteyderen er optaget i et handelsregister

(e) den aktivitet der er omfattet af den godkendelse, der er modtaget af tjenesteyderen, og navn og adresse paa den myndighed, der har udstedt godkendelsen, hvis den paagaeldende aktivitet er omfattet af en godkendelsesordning

(f) med hensyn til lovregulerede erhverv

- den erhvervssammenslutning eller tilsvarende institution, hvor tjenesteyderen er registreret, hvis denne er registreret i en saadan sammenslutning eller institution

- den erhvervsbetegnelse, der er tildelt i etableringsmedlemsstaten, den erhvervsregulering, der gaelder i etableringsmedlemsstaten, samt de medlemsstater, hvori informationssamfundets tjenester regelmaessigt leveres

(g) det momsnummer, hvorunder tjenesteyderen er registreret hos skatte- og afgiftsmyndighederne, hvis tjenesteyderen udoever en momspligtig virksomhed.

2. Medlemsstaterne fastsaetter i deres lovgivning, at priser og andre vaesentlige vilkaar og betingelser for informationssamfundets tjenester skal angives praecist og entydigt og skal indeholde alle yderligere omkostninger.

Afdeling 2 - Kommerciel kommunikation

Artikel 6 - Oplysningspligt

Med forbehold af forpligtelserne i direktiv 97/7/EF fastsaetter medlemsstaterne i deres lovgivning, at den kommercielle kommunikation skal overholde foelgende betingelser:

(a) den kommercielle kommunikation skal klart kunne identificeres som saadan

(b) den fysiske eller juridiske person, for hvis regning den kommercielle kommunikation foretages, skal klart kunne identificeres

(c) reklametilbud som rabatter, praemier og tilgift skal, naar de er tilladt af den medlemsstat, hvor tjenesteyderen er etableret, klart kunne identificeres som saadanne, og betingelserne for at opnaa dem skal vaere let tilgaengelige og fremlaegges praecist og utvetydigt

(d) konkurrencer eller spil i reklameoejemed skal, naar de er tilladt af den medlemsstat, hvor tjenesteyderen er etableret, klart kunne identificeres som saadanne, og betingelserne for deltagelse skal vaere let tilgaengelige og fremlaegges praecist og entydigt.

Artikel 7 - Uopfordret kommerciel kommunikation

1. Medlemsstaterne fastsaetter i deres lovgivning, at uopfordret kommerciel kommunikation via elektronisk post klart og utvetydigt skal vaere angivet som saadan, naar modtageren modtager den.

2. Med forbehold af direktiv 97/7/EF og direktiv 97/66/EF, medlemsstaterne traeffer foranstaltninger for at sikre, at tjenesteydere, der fremsender uopfordret kommerciel kommunikation via elektronisk post respekterer og regelmaessigt efterser "opt-out"-registre, hvor fysiske personer, der ikke oensker at modtage saadan kommerciel kommunikation, kan lade sig registrere.

Artikel 8 - Lovregulerede erhverv

1. Medlemsstaterne fastsaetter i deres lovgivning om kommerciel kommunikation inden for lovregulerede erhverv, at erlaeggelse af informationssamfundets tjenester er tilladt under overholdelse af faglige regler om uafhaengighed, vaerdighed, faglig etik samt tavshedspligt og loyalitet over for klienter og fagfaeller.

2. Medlemsstaterne og Kommissionen opfordrer faglige sammenslutninger og organisationer til at udarbejde adfaerdskodekser paa faellesskabsplan for naermere at angive, hvilke oplysninger der kan gives med henblik paa erlaeggelse af informationssamfundets tjenester i overensstemmelse med stk. 1.

3. Naar det er noedvendigt for at sikre, at det indre marked fungerer, og i betragtning af de adfaerdskodekser, der gaelder paa faellesskabsplan, kan Kommissionen efter proceduren i artikel 23 praecisere de i stk. 2 omhandlede oplysninger.

Afdeling 3 - Elektroniske kontrakter

Artikel 9 - Behandling af elektroniske kontrakter

1. Medlemsstaterne drager omsorg for, at deres lovgivning goer det muligt at indgaa kontrakter ad elektronisk vej. Medlemsstaterne sikrer sig bl.a., at det retssystem, der finder anvendelse paa kontraktforholdet, hverken er til hinder for den faktiske anvendelse af elektroniske kontrakter, eller foerer til, at saadanne kontrakter paa grund af den omstaendighed, at de er indgaaet elektronisk, mister deres virkning og retlige gyldighed.

2. Medlemsstaterne kan bestemme, at stk. 1 ikke finder anvendelse paa foelgende kontrakter:

(a) kontrakter, som kraever medvirken af en notar

(b) kontrakter, som for at vaere gyldige kraever registrering hos en offentlig myndighed

(c) familieretlige kontrakter

(d) arveretlige kontrakter.

3. Listen i stk. 2 over kontraktkategorier kan aendres af Kommissionen efter proceduren i artikel 23.

4. 3. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen den fuldstaendige liste over kontraktkategorier, der er omfattet af undtagelsen i stk. 2.

Artikel 10 - Oplysningspligt

1. Medlemsstaterne fastsaetter i deres lovgivning, at betingelserne for indgaaelse af en elektronisk kontrakt skal forklares klart og utvetydigt forud for kontraktens indgaaelse af tjenesteyderen, medmindre parterne er erhvervsdrivende og har aftalt andet. Oplysningerne skal bl.a. omfatte:

(a) de forskellige led i forbindelse med kontraktens indgaaelse

(b) oplysninger om, hvorvidt den indgaaede kontrakt opbevares eller ej, og adgangen til kontrakten

(c) mulighederne for at rette indtastningsfejl.

2. Medlemsstaterne fastsaetter i deres lovgivning, at de forskellige led i forbindelse med indgaaelse af en elektronisk kontrakt skal fastlaegges saaledes, at det sikres, at der foreligger et fuldstaendigt og klart samtykke fra parterne.

3. Medlemsstaterne fastsaetter i deres lovgivning, at tjenesteydere, medmindre parterne er erhvervsdrivende og har aftalt andet, skal angive de eventuelle adfaerdskodekser, de er underlagt, samt de navne og adresser, der goer det muligt at faa adgang til disse kodekser ad elektronisk vej.

Artikel 11 - Tidspunktet for kontraktens indgaaelse

1. Medlemsstaterne fastsaetter i deres lovgivning, at kontrakten, medmindre parterne er erhvervsdrivende og har aftalt andet, naar det kraeves af en tjenestemodtager, at denne for at acceptere et tilbud fra en tjenesteyder giver udtryk for sit samtykke ved hjaelp af teknologiske hjaelpemidler, saasom at klikke paa en ikon, er indgaaet, naar tjenestemodtageren ad elektronisk vej fra tjenesteyderen har modtaget en bekraeftelse paa modtagelsen af tjenestemodtagerens accept.

Der gaelder foelgende principper:

(a) modtagelsesbekraeftelsen anses for at vaere modtaget, naar tjenestemodtageren kan faa adgang hertil

(b) tjenesteyderen skal straks sende modtagelsesbekraeftelsen

(a) kontrakten er indgaaet, naar tjenestemodtageren:

- ad elektronisk vej fra tjenesteyderen har modtaget en bekraeftelse for modtagelsen af tjenestemodtagerens accept, og

- har bekraeftet modtagelsen af modtagelsesbekraeftelsen

(b) modtagelsesbekraeftelsen anses for at vaere modtaget, og bekraeftelsen anses for at vaere afgivet, naar de parter, til hvilke de er rettet, kan faa adgang hertil

(c) tjenesteyderens modtagelsesbekraeftelse og tjenestemodtagerens bekraeftelse skal sendes hurtigst muligt.

2. Medlemsstaterne fastsaetter i deres lovgivning, at tjenesteyderen, medmindre parterne er erhvervsdrivende og har aftalt andet, skal stille hensigtsmaessige midler til raadighed for tjenestemodtageren paa en effektiv og tilgaengelig maade, saa denne kan faa kendskab til og rette sine indtastningsfejl og transaktioner foretaget ved en fejltagelse inden kontraktens indgaaelse. Kontraktvilkaar og almindelige betingelser i forholdet til forbrugeren skal stilles til raadighed paa en saadan maade, at denne kan lagre og udskrive dem.

Afdeling 4 - Formidleransvar for tjenesteydere

Artikel 12 - Ren formidling ("mere conduit")

1. Ved levering af en tjeneste i informationssamfundet i form af transmission paa et kommunikationsnet af information, der leveres af tjenestemodtageren, eller levering af adgang til kommunikationsnettet fastsaetter medlemsstaterne i deres lovgivning, at yderen af en saadan tjeneste ikke er ansvarlig for den transmitterede information, dog bortset fra det forhold, at der kraeves nedlagt forbud, forudsat at tjenesteyderen:

(a) ikke selv foretager transmissionen,

(b) ikke udvaelger modtageren af transmissionen, og

(c) ikke udvaelger og ikke aendrer den transmitterede information.

2. Den i stk. 1 omhandlede transmission og levering af adgang omfatter automatisk, mellemliggende og transient oplagring af transmitteret information, forudsat at denne oplagring udelukkende tjener til udfoerelse af transmission paa kommunikationsnettet, og dens varighed ikke overskrider den tid, der med rimelighed kan antages at vaere noedvendig til transmissionen.

Artikel 13 - Oplagringsform, "Caching"

Medlemsstaterne fastsaetter i deres lovgivning, at tjenesteyderen i tilfaelde af levering af en tjeneste i informationssamfundet, der bestaar i transmission paa et kommunikationsnet af information, der leveres af en tjenestemodtager, dog bortset fra det forhold, at der kraeves nedlagt forbud, ikke paadrager sig ansvar for automatisk, mellemliggende og midlertidig oplagring af denne information foretaget alene med det formaal at goere senere transmission af informationen paa anmodning af andre tjenestemodtagere mere effektiv, forudsat at

(a) tjenesteyderen ikke aendrer informationen

(b) tjenesteyderen overholder betingelserne for adgang til informationen

(c) tjenesteyderen overholder reglerne om ajourfoering af informationen, angivet paa en saadan maade, at det er i overensstemmelse med industriens standarder

(d) tjenesteyderen ikke goer indgreb i den teknologi, som er i overensstemmelse med industriens standarder, og som anvendes med det formaal at faa data om anvendelsen af informationen, og

(e) tjenesteyderen straks tager skridt til at traekke informationen tilbage eller goere adgang hertil umulig, naar han faar konkret kendskab til, at

- informationen er blevet trukket tilbage derfra, hvor den oprindeligt befandt sig paa nettet

- adgang til informationen er blevet gjort umulig

- en kompetent myndighed har kraevet informationen trukket tilbage eller adgangen hertil forbudt.

Artikel 14 - Oplagring

1. Medlemsstaterne fastsaetter i deres lovgivning, at tjenesteyderen i tilfaelde af levering af en tjeneste i informationssamfundet, der bestaar i oplagring af information leveret af en tjenestemodtager, ikke paadrager sig ansvar, bortset fra tilfaelde, hvor der kraeves nedlagt forbud for information oplagret paa anmodning af en tjenestemodtager, forudsat at

(a) tjenesteyderen ikke har konkret kendskab til, at aktiviteten er ulovlig, og, for saa vidt angaar erstatningskrav, ikke har kendskab til forhold eller omstaendigheder, hvoraf det fremgaar, at aktiviteten er ulovlig,

(b) tjenesteyderen fra det oejeblik, han har et saadant kendskab, straks tager skridt til at traekke informationen tilbage eller goere adgang hertil umulig.

2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, naar tjenestemodtageren handler under tjenesteyderens myndighed eller kontrol.

Artikel 15 - Ingen tilsynsforpligtelse

1. Med hensyn til levering af de i artikel 12 og 14 omhandlede tjenester paalaegger medlemsstaterne ikke tjenesteyderne en generel forpligtelse til at foere tilsyn med den information, de fremsender eller oplagrer, eller en generel forpligtelse til aktivt at efterforske forhold eller omstaendigheder, der tyder paa ulovlig virksomhed.

2. Stk. 1 beroerer ikke enhver maalrettet og midlertidig tilsynsvirksomhed, som kraeves af de nationale judicielle myndigheder i henhold til national lovgivning, naar det er noedvendigt af hensyn til statens sikkerhed, forsvaret, den offentlige sikkerhed og til forebyggelse, efterforskning, afsloering og forfoelgning i straffesager.

Kapitel III - Ivaerksaettelse

Artikel 16 - Adfaerdskodekser

1. Medlemsstaterne og Kommissionen opfordrer til, at

(a) erhvervssammenslutninger og -organisationer samt forbrugersammenslutninger paa faellesskabsplan udarbejder adfaerdskodekser, som skal bidrage til, at artikel 5-15 anvendes efter hensigten

(b) udkast til adfaerdskodekser paa nationalt eller faellesskabsplan fremsendes til Kommissionen, for at denne kan undersoege, om de er forenelige med faellesskabsretten

(c) der er elektronisk adgang til adfaerdskodekserne paa faellesskabssprogene

(d) erhvervssammenslutningerne og -organisationerne samt forbrugersammenslutningerne forelaegger medlemsstaterne og Kommissionen evalueringer af anvendelsen af deres adfaerdskodekser og deres indvirkning paa praksis, brug og saedvaner i forbindelse med elektronisk handel.

(e) der udarbejdes adfaerdskodekser vedroerende beskyttelse af mindreaarige og den menneskelige vaerdighed

2. Forbrugersammenslutninger skal i spoergsmaal, der kan vedroere dem, inddrages i udarbejdelsen og ivaerksaettelsen af adfaerdskodekser, der udarbejdes som led i stk. 1, litra a).

Artikel 17 - Udenretslig bilaeggelse af tvister

1. Medlemsstaterne drager omsorg for, at deres lovgivning i tilfaelde af uenighed mellem en tjenesteyder og en modtager af en tjeneste i informationssamfundet goer det muligt faktisk at anvende ordninger for udenretslig bilaeggelse af tvisten, herunder ad hensigtsmaessig elektronisk vej.

2. Medlemsstaterne drager omsorg for, at organer til udenretslig bilaeggelse af forbrugstvister under overholdelse af faellesskabsretten anvender principperne om uafhaengighed og aabenhed, kontradiktion og effektiv fremgangsmaade, samt om afgoerelsens lovlighed, om partsfrihed og om retten til repraesentation.

3. Medlemsstaterne tilskynder organerne for udenretslig bilaeggelse af tvister til at holde Kommissionen underrettet om de afgoerelser, de traeffer vedroerende informationssamfundets tjenester, og om alle andre oplysninger om praksis, brug og saedvaner i forbindelse med elektronisk handel.

Artikel 18 - Soegsmaalsadgang

1. Medlemsstaterne drager omsorg for, at klager over virksomhed i forbindelse med informationssamfundets tjenester effektivt kan indbringes for domstolene med henblik paa hurtigst muligt ved en sag om foreloebige forholdsregler at bringe den paastaaede overtraedelse til ophoer og forhindre, at der opstaar yderligere skade for de beroerte interesser.

2. Forhold, der strider mod nationale bestemmelser til gennemfoerelse af artikel 5-15 i dette direktiv, og som er til skade for forbrugernes interesser, udgoer en overtraedelse som omhandlet i artikel 1, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Raadets direktiv 98/27/EF [36].

[36] EFT L 166 af 11.6.1998, s. 51.

Artikel 19 - Samarbejde mellem myndighederne

1. Medlemsstaterne drager omsorg for, at deres kompetente myndigheder raader over de kontrol- og undersoegelsesbefoejelser, der er noedvendige for, at dette direktiv ivaerksaettes effektivt. Medlemsstaterne drager omsorg for, at tjenesteyderne giver de nationale myndigheder de noedvendige oplysninger.

2. Medlemsstaterne drager omsorg for, at deres kompetente myndigheder samarbejder med de nationale myndigheder i andre medlemsstater og med henblik herpaa udpeger en kontaktperson, hvis navn og adresse meddeles til de oevrige medlemsstater og til Kommissionen.

3. Medlemsstaterne yder hurtigst muligt den bistand og giver de oplysninger, der kraeves af en myndighed i en anden medlemsstat eller af Kommissionen, herunder ad hensigtsmaessig elektronisk vej.

4. Medlemsstaterne opretter i deres administration kontaktpunkter, hvortil der er adgang ad elektronisk vej, og hos hvilke tjenestemodtagerne og tjenesteyderne kan henvende sig for, at

(a) faa oplysninger om deres rettigheder og pligter i kontraktforhold,

(b) faa navne og adresser paa de myndigheder, organisationer eller sammenslutninger, hos hvilke tjenestemodtagerne kan faa oplysninger om deres rettigheder eller indgive klage, og

(c) faa bistand i tilfaelde af tvist.

5. Medlemsstaterne drager omsorg for, at de kompetente myndigheder underretter Kommissionen om de afgoerelser, som traeffes i sager eller tvist om informationssamfundets tjenester, samt om praksis, brug og saedvaner i forbindelse med elektronisk handel.

6. De naermere regler om samarbejde mellem de nationale myndigheder som omhandlet i stk. 2-5 fastsaettes af Kommissionen efter proceduren i artikel 23.

7. Medlemsstaterne kan anmode Kommissionen om at hasteindkalde det i artikel 23 omhandlede udvalg til behandling af vanskeligheder i forbindelse med anvendelsen af artikel 3, stk. 1.

Artikel 20 – Elektroniske kommunikationsveje

Kommissionen kan efter proceduren i artikel 23 traeffe foranstaltninger for at sikre velfungerende elektroniske kommunikationsveje mellem medlemsstaterne som omhandlet i artikel 17, stk. 1 og artikel 19, stk. 3 og 4.

Artikel 21 - Sanktioner

Medlemsstaterne fastsaetter den sanktionsordning, der skal finde anvendelse paa overtraedelse af de nationale bestemmelser, der udstedes i henhold til dette direktiv, og traeffer alle de foranstaltninger, der er noedvendige for at sikre gennemfoerelsen af dem. De saaledes fastsatte sanktioner skal vaere effektive, staa i rimeligt forhold til overtraedelsen og have en afskraekkende virkning. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen disse bestemmelser senest paa det i artikel 25 naevnte tidspunkt og enhver senere aendring snarest muligt.

Kapitel IV – Udelukkelse fra anvendelsesomraadet og undtagelser

Artikel 22 - Udelukkelse fra anvendelsesomraadet og undtagelser

1. Dette direktiv finder ikke anvendelse paa:

(a) det fiskale omraade

(b) det omraade, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Raadets direktiv 95/46/EF [37] og 97/66/EF [38] [39];

[37] EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.

[38] EFT L 24 af 30.1.1998, s. 1.

[39] EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.

(c) aktiviteter inden for informationssamfundets tjenester som omhandlet i bilag I. Listen over disse former for aktivitet kan aendres af Kommissionen efter proceduren i artikel 24 23.

2. Artikel 3 finder ikke anvendelse paa de i bilag II omhandlede omraader.

3. Som undtagelse fra artikel 3, stk. 2, og med forbehold af soegsmaal, kan medlemsstaterne under overholdelse af faellesskabsretten traeffe foranstaltninger til begraensning af den frie bevaegelighed for en tjeneste i informationssamfundet, forudsat at foelgende bestemmelser overholdes:

(a) foranstaltningerne skal:

(i) vaere noedvendige af en af foelgende grunde:

- ufravigelige retsgrundsaetninger, isaer beskyttelsen af mindreaarige, eller bekaempelse af tilskyndelse til racehad eller til forfoelgelse paa grund af koen, religion eller nationalitet

- sundhedsbeskyttelse

- den offentlige sikkerhed

- forbrugerbeskyttelse

(ii) traeffes over for en tjeneste i informationssamfundet, som kraenker de under i) omhandlede maal, eller som udgoer en alvorlig og tungtvejende risiko for en kraenkelse af disse maal

(iii) staa i et rimeligt forhold til disse maal;

(b) medlemsstaterne skal forud have:

- opfordret den i artikel 3, stk. 1, omhandlede medlemsstat til at traeffe foranstaltninger, og saadanne foranstaltninger er ikke blevet truffet, eller de har ikke vaeret tilstraekkelige

- meddelt Kommissionen og den medlemsstat, hvor tjenesteyderen er etableret, at den har til hensigt at traeffe saadanne foranstaltninger

(c) medlemsstaterne kan i deres lovgivning fastsaette, at de i litra b) naevnte betingelser ikke finder anvendelse i hastende tilfaelde. Foranstaltningerne skal i saa fald hurtigst muligt med angivelse af grundene til, at medlemsstaten finder, at der er tale om et hastende tilfaelde, meddeles Kommissionen og den medlemsstat hvor tjenesteyderen er etableret

d) Kommissionen kan traeffe afgoerelse om, hvorvidt foranstaltningerne er i overensstemmelse med faellesskabsretten. Er afgoerelsen negativ, skal medlemsstaten undlade at traeffe de paataenkte foranstaltninger eller straks bringe allerede trufne foranstaltninger til ophoer.

Kapitel V – Raadgivende udvalg og afsluttende bestemmelser

Artikel 23 - Udvalg

Kommissionen bistaas af et raadgivende udvalg, der bestaar af repraesentanter for medlemsstaterne, og som har Kommissionens repraesentant som formand.

Kommissionens repraesentant forelaegger udvalget et udkast til de foranstaltninger, der skal traeffes. Udvalget afgiver en udtalelse om dette udkast inden for en frist, som formanden kan fastsaette under hensyn til, hvor meget det paagaeldende spoergsmaal haster, i givet fald ved afstemning.

Udtalelsen optages i moedeprotokollen, derudover har hver medlemsstat ret til at anmode om, at dens holdning indfoeres i moedeprotokollen.

Kommissionen tager stoerst mulig hensyn til udvalgets udtalelse. Den underretter udvalget om, hvorledes den har taget hensyn til dets udtalelse.

Artikel 24 - Rapport

1. Senest tre aar efter dette direktivs ikrafttraeden og derpaa hvert andet aar forelaegger Kommissionen Europa-Parlamentet, Raadet og Det OEkonomiske og Sociale Udvalg en rapport med statistiske resultater om anvendelsen af dette direktiv tillige med eventuelle forslag til tilpasning af det til udviklingen i digitale teknologier og informationssamfundets tjenester.

2. Denne rapport boer undersoege noedvendigheden af at foretage en tilpasning i lyset af den tekniske og oekonomiske udvikling og ny retspraksis i medlemsstaterne. Den boer navnlig analysere behovet for forslag vedroerende det ansvar, der paahviler tjenesteydere af hyperlinks og soegeinstrumenter, krav vedroerende notifikationer og paadragelse af ansvar efter anvendelse af indholdet.

Artikel 25 - Gennemfoerelse

Medlemsstaterne saetter de noedvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv inden for et aar fra dets ikrafttraeden. De giver meddelelse herom til Kommissionen.

Naar medlemsstaterne vedtager disse bestemmelser, skal de indeholde en henvisning til dette direktiv, eller de skal ved offentliggoerelsen ledsages af en saadan henvisning. De naermere regler for denne henvisning vedtages af medlemsstaterne.

Artikel 26 – Ikrafttraeden

Dette direktiv traeder i kraft paa tyvendedagen efter offentliggoerelsen i De Europaeiske Faellesskabers Tidende.

Artikel 27 - Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfaerdiget i Bruxelles, den

Paa Europa-Parlamentets vegne Paa Raadets vegne

Formand Formand

BILAG I

Aktiviteter, der ikke er omfattet af direktivets anvendelsesomraade

Aktiviteter inden for informationssamfundets tjenester som omhandlet i artikel 22, stk. 1, men som ikke er omfattet af dette direktiv:

- notarvirksomhed

- repraesentation og forsvar af en klient for retten

- spil om penge med undtagelse af spil med henblik paa kommerciel kommunikation.

BILAG II

Omraader som omhandlet i artikel 22, stk. 2, men som artikel 3 ikke finder anvendelse paa:

- ophavsret, ophavsretsbeslaegtede rettigheder, rettigheder som omhandlet i direktiv 87/54/EOEF [40], og i direktiv 96/9/EOEF [41], samt industrielle ejendomsrettigheder

[40] Raadets direktiv 87/54/EOEF af 16. december 1986 om retlig beskyttelse af halvlederprodukters topografi; EFT L 24 af 27.1.1987, s. 36.

[41] Europa-Parlamentets og Raadets direktiv 96/9/EF af 11. marts 1996 om retlig beskyttelse af databaser (databasedirektivet), EFT L 77 af 27.3.1996, s. 20.

- udstedelse af elektroniske penge af institutter, for hvilke medlemsstaterne har anvendt en af undtagelserne i artikel 7, stk. 1, i direktiv . . ./. . ./EF [42]

[42] Europa-Parlamentets og Raadets direktiv ../.../EF af ......... [om adgang til elektroniske pengeinstitutter og overvaagning af dem].

- artikel 44, stk. 2, i direktiv 85/611/EOEF [43]

[43] Raadets direktiv 85/611/EOEF af 20. december 1985 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i vaerdipapirer (investeringsinstitutter); EFT L 375 af 31.12.1985, s. 3, senest aendret ved Europa-Parlamentets og Raadets direktiv 95/26/EF, EFT L 168 af 18.7.1995, s. 7.

- artikel 30 og afsnit V i direktiv 92/49/EOEF [44], afsnit IV i direktiv 92/96/EOEF [45], artikel 7 og 8 i direktiv 88/357/EOEF [46] og artikel 4 i direktiv 90/619/EOEF [47]

[44] Raadets direktiv 85/611/EOEF af 20. december 1985 om samordning af love og administrative bestemmelser vedroerende direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring, EFT L 375 af 31.12.1985, s. 3, senest aendret ved Europa-Parlamentets og Raadets direktiv 95/26/EF (EFT L 168 af 18.7.1995, s. 7).

[45] Raadets direktiv 92/56/EOEF af 10. november 1992 om samordning af love og administrative bestemmelser vedroerende direkte livsforsikringsvirksomhed og om aendring af direktiv 79/267/EOEF og 90/619/EOEF (tredje livsforsikringsdirektiv), EFT L 360, 9.12.1992, s. 1, aendret ved direktiv 95/26/EF.

[46] Raadets andet direktiv 88/357/EOEF af 22. juni 1988 om samordning af love og administrative bestemmelser vedroerende direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring, om fastsaettelse af bestemmelser, der kan lette den faktiske gennemfoerelse af den frie udveksling af tjenesteydelser, og om aendring af direktiv 73/239/EOEF, EFT L 172 af 4.7.1988, s. 1, senest aendret ved direktiv 92/49/ om aendring af direktiv 79/267/EOEF, EFT L 330 af 29.11.1990, s. 50, aendret ved direktiv 92/96/ om aendring af direktiv 79/267/EOEF, EFT L 330 af 29.11.1990, s. 50, aendret ved direktiv 92/96/ EOEF.

[47] Raadets direktiv af 8. november 1990, om samordning af love og administrative bestemmelser vedroerende direkte livsforsikringsvirksomhed, om fastsaettelse af bestemmelser, der kan lette den faktiske gennemfoerelse af den fri udveksling af tjenesteydelser, og om aendring af direktiv 79/267/EOEF, EFT L 330 af 29.11.1990, s. 50, aendret ved direktiv 92/96/EOEF.

- kontraktforpligtelser i forbindelse med forbrugerkontrakter

- uopfordret kommerciel kommunikation via elektronisk post eller via tilsvarende individuel kommunikation.