AEndret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RAADETS DIREKTIV om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser og om aendring af direktiv 97/7/EF og direktiv 98/27/EF (forelagt af Kommissionen i henhold til EF-traktatens artikel 250, stk. 2)

BEGRUNDELSE

1. Sagsforloeb

Den 19. november 1998 vedtog Kommissionen et forslag til Europa-Parlamentets og Raadets direktiv om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser og om aendring af Raadets direktiv 90/619/EOEF og af direktiv 97/7/EF og direktiv 98/27/EF [1].

[1] EFT C 385 af 11.12.1998, s. 10.

Det OEkonomiske og Sociale Udvalg vedtog sin udtalelse paa den 363. plenarforsamling (moedet den 29. april 1999) paa forslag af ordfoerer Manuel Ataide Ferreira [2].

[2] CES 458/99.

Europa-Parlamentet vedtog den 5. maj 1999 en lovgivningsmaessig beslutning med Europa-Parlamentets udtalelse paa forslag af ordfoerer, fr. Oomen-Ruiten [3].

[3] A4-190/99.

Arbejdsgrupper i Raadet afholdt moede den 8. og 15. december 1998 samt den 18. januar, 8. februar, 8. marts, 17. maj og 22. juni 1999.

Politiske droeftelser fandt sted paa Raadets 2171. samling den 13. april 1999 i Luxembourg [4].

[4] Dok. 7206/99.

Det aendrede forslag er udarbejdet under hensyntagen til Europa-Parlamentets aendringer og indeholder en raekke aendringer, som er affoedt dels af forslagets samlede harmoniseringsomfang, dels af behovet for en tydelig sammenkobling med de gaeldende tekster. Forslaget er endvidere udarbejdet paa baggrund af Raadets arbejde. Endelig er der taget hensyn til arbejdet i Det OEkonomiske og Sociale Udvalg.

2. Bemaerkninger til aendringerne

* Henvisning

AEndring 1 er ikke medtaget, for henvisningen til artikel 153 er overfloedig, idet artiklen viser tilbage til artikel 95.

* Bemaerkninger

AEndring 2 og 3, som tager sigte paa at forbedre formuleringen af betragtning 3 og 5, er medtaget.

AEndring 4, som skal vise, at de faelles regler, der vedtages i henhold til dette direktiv, ikke kan forringe den overordnede forbrugerbeskyttelse i medlemsstaterne, medtages, fordi den ikke indskraenker forslagets samlede harmoniseringsomfang.

AEndring 7, som tager sigte paa at fjerne henvisningen til retten til betaenkningstid, medtages.

AEndring 42 medtages ikke, fordi aendring 43, der tager sigte paa at aendre artikel 1, stk. 2, ikke medtages.

AEndring 9 medtages ikke, fordi aendring 45, der tager sigte paa at aendre artikel 2, litra a), ikke medtages.

AEndring 10 medtages delvis.

AEndring 11 medtages.

Betragtning 18 udgaar, idet artikel 4 aendres, og derfor medtages aendring 12.

AEndring 13, som udelukkende er af redaktionel karakter, medtages ikke.

AEndring 14 medtages, men indsaettes som betragtning 16a.

* Artikel 1 : Anvendelsesomraade

AEndring 57 (som tager sigte paa at indfoere en bestemmelse, i form af stk. 1a, hvorefter det forbydes medlemsstaterne at vedtage andre bestemmelser end dem, der er fastsat i direktivet) medtages ikke. Da medlemsstaterne ikke i henhold til direktivet er udtrykkeligt befoejet til at vedtage eller bevare foranstaltninger, som beskytter forbrugerne i hoejere grad end dem, der fremgaar af direktivet (saakaldt minimumsbestemmelse), foelger det, at de ikke kan vedtage andre foranstaltninger end dem, der fremgaar af direktivet. Dette forhold er allerede praeciseret i betragtning 9. En saadan bestemmelse ville endvidere saette spoergsmaalstegn ved de oevrige direktivers anvendelsesomraade.

AEndring 43 (som tager sigte paa at aendre stk. 2 om flere paa hinanden foelgende kontrakter eller en raekke enkeltoperationer) medtages ikke. Teksten til artikel 1, stk. 2, saaledes som den fremgaar af det oprindelige forslag, er mere praecis.

AEndring 40 og 44 (som tager sigte paa at indfoeje stk. 2a til artikel 1, som udelukker kontrakter, hvor forbrugernes erklaering afgives under medvirken af en notar, fra det omraade, artikel 3-11 finder anvendelse paa) medtages ikke. En saadan bestemmelse ville faktisk medfoere, at denne form for kontrakter kom til at indgaa i direktivets anvendelsesomraade, samtidig med at medlemsstaterne ville blive forhindret i at traeffe nogen form for bestemmelser herom. Det problem, som denne form for kontrakter giver anledning til, vedroerer i oevrigt fortrydelsesrettens anvendelse. Da direktivets oevrige bestemmelser finder anvendelse uden saerlige problemer, er det saaledes inden for rammerne af artikel 4, vanskelighederne goer sig gaeldende.

* Artikel 2 : Definitioner

- Definitionen af "aftale vedroerende fjernsalg" aendres med henblik at omhandle aftaler, hvor leverandoeren udelukkende anvender fjernkommunikationsteknik frem til og i forbindelse med selve indgaaelsen af aftalen. Det drejer sig her om en tilpasning af definitionen til den, der indgaar i direktiv 97/7/EF. AEndringen inddrager den anden del af EP's aendring 45.

Den foerste del af aendringen tager sigte paa at omfatte enhver aftale vedroerende fjernsalg, uanset om den indgaas som led i et salgssystem eller et system til levering af tjenesteydelser organiseret af leverandoeren. Denne foerste del medtages ikke, for Kommissionen oensker ikke at inddrage tjenesteydelser, som en leverandoer lejlighedsvis yder ved fjernsalg, og definitionen i direktiv 97/7/EF, som Kommissionen oensker at tilpasse sig, er ogsaa baseret paa begrebet organiseret system.

- Definitionen af finansielle tjenesteydelser er forenklet i forhold til det oprindelig forslag; enhver henvisning til gaeldende direktiver fjernes for dels at sikre, at enhver finansiel tjenesteydelse, som kan formodes at blive tilbudt forbrugerne, er omfattet, dels at undgaa, at mangler viderefoeres, hvilket den tidligere valgte definition medfoerte. Med denne aendring tages der hensyn til de betaenkeligheder, Parlamentet giver udtryk for i aendring 46.

Endvidere udgaar det vejledende bilag, ogsaa for at undgaa fortolkningsproblemer. Informationerne heri indgaar nu direkte i selve artiklerne.

- Der er behov for en ny definition af "realkredit" for at tage hensyn til det krav, Parlamentet har fremsat om saerlige bestemmelser vedroerende realkredit.

- Parlamentets aendring 19, hvor definitionen af "forbruger" er forenklet og tilpasset til de almindeligt anvendte definitioner, medtages, og henvisningen til bopael i Faellesskabet, som skaber fortolkningsproblemer, udgaar.

- Definitionen af "varigt medium" aendres for at tydeliggoere dets omfang. OEnsket om at tydeliggoere teksten fremgaar ogsaa af Parlamentets aendring 20. AEndringen medtages dog ikke uaendret i betragtning af de foelger, formuleringen ville faa for elektronisk handel.

* Artikel 3 : Forudgaaende information

Parlamentets aendring 21, som hovedsagelig vedroerer informering af forbrugeren forud for aftalens indgaaelse, medtages, men med en anden ordlyd, som skal sikre, dels at der opstilles en liste over informationer, som har en mervaerdi i forbindelse med aftaler om fjernsalg, dels at listen sammenkobles med de gaeldende bestemmelser i saerdirektiverne (skadesforsikringer, livsforsikringer, "OPCVM" - investeringsforeninger -, prospekter og investeringsservice).

Det drejer sig om en helt central bestemmelse, som baade Parlamentet, Raadet og Det OEkonomiske og Sociale Udvalg kraever.

Denne bestemmelse medtages derfor, men med en liste over informationer, som er tilpasset og suppleret, saaledes at der tages hensyn til behovet for at naa frem til en samlet harmonisering.

Endvidere er teksten tilpasset og suppleret med henblik paa at sammenkoble den med de oevrige direktiver for paa den maade at sikre, at de oplysninger, som skal opgives i henhold til direktivet, svarer til oplysninger, som ikke allerede er omfattet af saerdirektiverne.

Stk. 2 medtages som foreslaaet af Parlamentet. Denne bestemmelse optraeder ligeledes i direktiv 97/7/EF.

Stk. 2a, som foreslaaet af Parlamentet, medtages ikke, for bestemmelsen vedroerer selve indgaaelsen af aftalen, som denne artikel ikke omhandler.

Stk. 3 og 4 i det oprindelige forslag udgaar, for ret til betaenkningstid inden aftalens indgaaelse bortfalder.

* Artikel 3a : Meddelelse om kontraktvilkaar og forudgaaende information

I henhold til Parlamentets aendring 21 skal kontraktvilkaarene og et resumé heraf med forudgaaende informationer meddeles skriftligt eller paa et varigt medium inden aftalens indgaaelse.

Denne del af aendring 21 kunne forhindre visse former for indgaaelse af aftaler til umiddelbar opfyldelse (f.eks. aftaler indgaaet pr. telefon).

Kommissionen kan dog tilslutte sig Parlamentets overordnede maal, nemlig at forbrugeren skal have informationer og kontraktvilkaar til raadighed.

Artikel 3a har derfor til formaal at sikre, at kontraktvilkaarene og de informationer, der er omhandlet i artikel 3, fremsendes paa papir eller paa et andet varigt medium umiddelbart efter aftalens indgaaelse, hvis forbrugeren ikke var i besiddelse heraf paa det tidspunkt, hvor aftalen blev indgaaet. Disse to situationer er i oevrigt afgoerende for, hvornaar den i artikel 4 omtalte fortrydelsesfrist gaelder fra.

Parterne vaelger mediet i faellesskab.

Endelig medtages OESU's aendring, som tager sigte paa at forbyde forskud, ikke, for at sikre, at der er overensstemmelse med direktiv 97/7/EF, som heller ikke omfatter et saadant forbud.

* Artikel 4 : Fortrydelsesret

AEndring 38, 39/aendr., 22, 48, 49 og 50 har til formaal at indfoere en almindelig fortrydelsesret af 30 dages varighed, hvor det tidspunkt, hvorfra fristen gaelder, skal bestemmes naermere, og hvor der skal opstilles en raekke undtagelser.

Kommissionen medtager Parlamentets princip om en almindelig fortrydelsesret.

Artikel 4 aendres derfor for at tage hensyn til Parlamentets stoerste betaenkeligheder, men formuleres paa visse punkter anderledes. Der skal nemlig tages hensyn til, at forslaget omfatter en lang raekke forskellige finansielle tjenesteydelser, hvoraf nogle er mere og andre mindre komplicerede, og hvoraf nogle svarer til vaesentlige langsigtede forpligtelser for forbrugeren, mens andre tager sigte paa operationer, som gennemfoeres oejeblikkeligt og med en beskeden indsats.

- Med det aendrede forslag indfoeres der en almindelig fortrydelsesret.

- Forbrugeren kan fortryde aftalen inden for en frist paa 14-30 dage, som medlemsstaterne kan fastsaette alt efter, om forbrugeren har behov for mere eller mindre beskyttelse i betragtning af de paagaeldende finansielle ydelser. Denne bestemmelse goer det f.eks. muligt at give en laengere frist for aftaler, som vedroerer betydelige beloeb, eller for aftaler, som er af lang varighed.

- For ikke at hindre fri bevaegelighed for finansielle tjenesteydelser er en leverandoer, som overholder fortrydelsesfristen i henhold til lovgivningen i den medlemsstat, hvor har hjemsted, dog ikke forpligtet til overholde en eventuel anden fortrydelsesfrist i den medlemsstat, hvor forbrugeren er bosiddende.

- Det tidspunkt, hvorfra fristen gaelder, afhaenger af bestemmelserne i den nye artikel 3a.

Undtagelserne afspejler delvis Parlamentets aendringer og gaelder:

- Finansielle tjenesteydelser i forbindelse med hvilke fortrydelsesretten kunne medfoere en risiko for spekulation (det drejer sig om de tidligere punkter 5-7 i det bilag, som nu udgaar).

- Skadesforsikringer, der gaelder i under 2 maaneder (i stedet for 1 maaned).

- Aftaler, som er opfyldt, inden forbrugeren goer sin fortrydelsesret gaeldende, og hvor fortrydelsesretten saaledes i realiteten ikke laengere tjener et formaal.

Det forekommer ikke at vaere oenskeligt, at udelukke enhver form for kreditter.

Som foelge af de betaenkeligheder, som baade Parlamentet og Raadet har givet udtryk for, er realkredit dog underlagt saerlige bestemmelser:

- Da denne form for tjenesteydelser er af stor betydning for forbrugerne, er det vigtigt, at de falder ind under direktivets anvendelsesomraade, og at bestemmelserne i fuldt omfang finder anvendelse paa denne form for tjenesteydelser.

- I betragtning af den forskel, der er paa national lovgivning om realkredit, og de forskellige former, som realkredit kan antage, viser det sig dog at vaere noedvendigt med saerlige bestemmelser om fortrydelsesret.

1. Medlemsstaterne kan fastsaette, at forbrugeren ikke laengere kan goere fortrydelsesretten gaeldende, naar finansieringsbeloebet med forbrugerens samtykke er overfoert til saelgeren af det immaterielle gode eller til en repraesentant for denne.

2. Medlemsstaterne kan fastsaette, at forbrugeren ikke laengere kan goere fortrydelsesretten gaeldende, naar forbrugeren paa gyldig og lovformelig vis har afgivet erklaering under medvirken af en notar om den aftale om realkredit, som forbrugeren er part i. Med denne ordlyd tages der bl.a. hensyn til foelgende forhold. Den garanti, som tilstedevaerelsen af en notar giver forbrugeren, gaelder kun, hvis notaren er til stede, naar kreditaftalen indgaas. I nogle medlemsstater kan kreditaftalen dog indgaas, inden der afgives erklaering under medvirken af en notar. I saa fald skal forbrugeren kunne fortryde, indtil der afgives erklaering under medvirken af en notar. Naar der er afgivet erklaering under medvirken af en notar, kan forbrugeren naegtes fortrydelsesret.

Det skal dog understreges, at i de fleste tilfaelde, hvor en notar skal medvirke for, at aftalen overhovedet kan indgaas, afgives der erklaering under parternes tilstedevaerelse, og aftalen er ikke en aftale om fjernsalg som defineret i artikel 2.

3. Medlemsstaterne kan bestemme, at forbrugeren ikke har fortrydelsesret i forbindelse med realkredit, som er baseret paa realkreditobligationer (f.eks. "Pfandbrief").

Artikel 4, stk. 2, om illoyal tilskyndelse aendres efter Parlamentets oenske, men med en lidt anden ordlyd.

Endelig udgaar stk. 4, eftersom kreditter indgaar i listen over de naevnte undtagelser.

* Artikel 5: Opfyldelse af aftalen og betaling af ydelser leveret inden fortrydelsesretten er gjort gaeldende

Parlamentets aendring 23, som har til formaal at forbedre bestemmelsens ordlyd, medtages delvis i det aendrede forslag.

Opbygningen af artikel 5 aendres saaledes, ved at der indfoejes et stykke, hvori det hedder, at paabegyndes aftalens opfyldelse, inden fortrydelsesfristen udloeber, forudsaetter det tilsagn fra forbrugerens side.

Parlamentets forslag til en bestemmelse, som tager sigte paa at forbyde, at den pris, der skal betales, kan vaere saa stor, at den kan opfattes som en bod, medtages, blot med en lidt anden ordlyd.

I oevrigt optraeder bestemmelsen om forudgaaende information om den pris, der skal betales, nu i listen over forudgaaende informationer, som er omhandlet i forslagets artikel 3. Stk. 2 aendres i overensstemmelse hermed.

Endelig havde Parlamentets aendring til formaal at fastsaette en maksimal frist for refusion af beloeb, som leverandoerer har modtaget, i det tilfaelde fortrydelsesretten goeres gaeldende. Princippet fastholdes, men fristen forlaenges til 30 dage (svarende til fristen i direktiv 97/7/EF).

* Artikel 6 : Forudgaaende information

Da forudgaaende informering af forbrugeren om fortrydelsesretten nu er omhandlet i artikel 3, og retten til betaenkningstid bortfalder, udgaar artikel 6.

* Artikel 7 : Meddelelser paa et varigt medium

Bestemmelsen vedroerende meddelelse af forudgaaende informationer og kontraktvilkaar paa papir eller paa andet varigt medium, som parterne vaelger i faellesskab, indgaar nu som integrerende del af artikel 3a og artikel 4, stk. 3.

Bestemmelsen om, at parterne skal vaelge i faellesskab, skyldes betaenkeligheder, som Parlamentet har givet udtryk for i aendring 51.

Endvidere er kravet om en "skriftlig" meddelelse i den i andre direktiver anfoerte betydning opfyldt, uanset om den skriftlige meddelelse optraeder paa papir eller et andet varigt medium.

Artikel 7 udgaar derfor.

* Artikel 8 : Indisponible tjenesteydelser

Parlamentets aendring 25 vedroerende artikel 8, stk. 1-3, har til formaal at fastsaette en maksimal frist for den tilbagebetaling, der skal finde sted i tilfaelde af indisponible tjenesteydelser.

AEndringen medtages, men fristen forlaenges til 30 dage i stedet for de 14 dage, som Parlamentet havde foreslaaet.

* Artikel 8a : Betaling med kort

Den andel del af aendring 25 har til formaal at indfoeje i forslaget til direktiv den beskyttelsesforanstaltning, der er omhandlet i direktiv 97/7/EF, artikel 8, og som tager sigte paa tilfaelde af svigagtig anvendelse af betalingskort.

AEndringen medtages, men optraeder nu i artikel 8a for at tydeliggoere teksten.

* Artikel 8b : Tilbagesendelse af originaler

Parlamentets aendring 26 tager sigte paa at forpligte forbrugeren til at tilbagesende de dokumenter, som er i forbrugerens besiddelse, i det tilfaelde forbrugeren fortryder, eller tjenesteydelsen er indisponibel, og med det formaal at forebygge svig.

Princippet i denne aendring fastholdes. Forbrugeren er dog kun forpligtet til at tilbagesende originaler, som er forsynet med leverandoerens underskrift, for de er de eneste gyldige. En saadan forpligtelse kan ikke udvides til at omfatte kopier, for det er i realiteten umuligt at kontrollere, om de reproduceres, eller reklamemateriale.

* Artikel 9 : Tjenesteydelser uden forudgaaende anmodning

Parlamentets aendring 27 medtages ikke, for aendringen ville medfoere, at forbudet i den oprindelige bestemmelse bortfalder, og kun foelgerne af dette forbud ville vaere omtalt.

* Artikel 10 : Uanmodede henvendelser

AEndring 52 og 28 har til formaal dels at tilfoeje elektronisk post og telefon til listen over kommunikationsmidler, som kun maa anvendes, hvis forbrugeren forinden har givet tilladelse hertil, dels at praecisere, at medlemsstaterne er forpligtet til at goere det muligt for forbrugeren at modsaette sig at blive kontaktet via andre fjernkommunikationsmidler.

Endelig gaelder det som i direktiv 97/7/EF, at i forbindelse med telefonhenvendelser skal leverandoerens identitet og formaalet med henvendelsen angives ved begyndelsen af enhver samtale.

AEndringerne medtages kun delvis.

Med henblik paa at skabe overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv 97/7/EF og 97/66/EF kraeves der kun forudgaaende samtykke i forbindelse med opkaldsautomater og fax.

Andre kommunikationsmidler kan anvendes til at rette henvendelse til forbrugeren, medmindre forbrugeren har givet udtryk for, at denne ikke oensker saadanne henvendelser.

Beskrivelsen af disse principper er dog delvis tilpasset ordlyden i direktiv 97/7/EF for paa den maade at tydeliggoere teksten og sikre, at der er overensstemmelse.

Den del af aendringen, som vedroerer de oplysninger, der skal gives i tilfaelde af telefonsamtaler, medtages.

Den sanktion, der udstedes i tilfaelde af manglende overholdelse af disse bestemmelser, og som tidligere var omhandlet i artikel 11, aendres og indfoejes i stk. 5.

* Artikel 11 : Bestemmelsernes ufravigelige karakter

Parlamentet har ikke aendret denne artikel. Den aendres dog i begraenset omfang - stk. 2 udgaar.

Dette stykke havde til formaal at fastsaette de sanktioner, som skulle anvendes i tilfaelde af manglende overholdelse af artikel 6 og 10.

Da artikel 6 udgaar, er sanktionen vedroerende artikel 10 overfoert direkte til artikel 10, hvor den er indsat (stk. 5), og stk. 2 i artikel 11 udgaar saaledes.

* Artikel 12 : Soegsmaals- og klagemuligheder

Parlamentets aendring 29, som tager sigte paa at aendre ordlyden i artikel 12, stk. 1 (ved at erstatte "eventuelt" med "eventuelle") medtages ikke, da aendringen ikke medfoerer en forbedring i forhold til den oprindelige tekst.

Artikel 12 aendres dog for ikke laengere kun at omhandle soegsmaals- og klagemuligheder (og for at sikre overensstemmelse med direktiv 97/7/EF), og derfor omhandler artikel 12a nu udenretslig bilaeggelse af tvister.

AEndring 31, som tager sigte paa at indfoere saerlige bestemmelser om den kompetence, der er tillagt domstolene i Faellesskabet, for at lette forbrugerens adgang til domstolene i den medlemsstat, hvor forbrugeren er bosiddende, og som tilfoerer regler, der adskiller sig fra bestemmelserne i Bruxelles-konventionen, medtages ikke, fordi der i denne aendring er tale om en undtagelse i forhold til denne konvention.

* Artikel 12a: Udenretslig bilaeggelse af tvister

Der indsaettes en artikel 12a, som udelukkende omhandler adgang til udenretslig bilaeggelse af tvister, og som svarer til stk. 3 i det oprindelige forslag.

* Artikel 13: Bevisbyrde

Denne artikel aendres ikke.

* AEndring 34 tager sigte paa at indfoere artikel 13a, som er ny

Denne aendring, som har til formaal at sikre, at medlemsstaternes privatret fortsat finder anvendelse, medmindre andet foelger af dette direktiv, medtages ikke, for anvendelsesomraadet er ikke klart defineret, og aendringen synes kun at bekraefte den gaeldende situation paa det retlige omraade.

* Artikel 14: Direktiv 90/619/EOEF

Med artikel 4, som aendret, fastsaettes fortrydelsesfristen til 14-30 dage.

Fristen svarer til fristen i henhold til direktiv 90/619/EOEF, og det er derfor ikke noedvendigt at aendre direktivet.

Artiklen udgaar derfor.

* Artikel 15, 16, 17, 18 og 19

Artiklerne aendres ikke.

AEndring 35, som tager sigte paa at forkorte gennemfoerelsesperioden, medtages ikke, for Parlamentets frist er for kort.

AEndring 36, som tager sigte paa at forpligte Kommissionen til at forelaegge en rapport senest fire aar efter direktivets ikrafttraedelse og i givet fald fremsaette forslag til aendring heraf, medtages ikke.

3. Oversigt

* Det OEkonomiske og Sociale Udvalgs arbejde

Vigtigste punkter i OESU's udtalelse // Kommissionens svar

3.1 Artikel 1, stk. 1 : erstatte « tilnaerme » med « harmonisere »

3.2. Artikel 1, stk. 2 : boer gaelde « hver ny individuel og saerskilt aftale »

3.3. Artikel 2, litra a) : indfoeje « udelukkende » i definitionen

3.4.1 nyt stykke i artikel 3 om forbud mod forskud

3.4.2. i den portugisiske udgave erstatte « taxas de mercado » med « flutuacoes do marcado » og lade slutningen af saetningen udgaa.

3.5.1. og 3.5.2. redaktionelle aendringer

3.5.3. i artikel 4 udgaar portefoeljeadministration og investeringsraadgivning

3.6. tjenesteydelser, hvor det ikke er muligt at anvende fortrydelsesretten //

3.7. mulighed for at forlange papir i stedet for varigt medium

3.8. redaktionel aendring af artikel 9

3.9. artikel 10 : kun beholde opting-in

3.10. artikel 11, stk. 2

3.11. erstatte « naer tilknytning » med « naermere forbindelse »

3.12. udvidet kompetence for domstolene i det land, hvor forbrugeren har bopael

3.13. beretning om gennemfoerelse

* minimumsbestemmelse

* retsgrundlag (artikel 153) // Forkastet ; der er ingen forskel //

Forkastet (jf. bemaerkningerne til artikel 1, stk. 2)

Godkendt //

Forkastet //

Artikel 3 aendres fuldstaendig i retning af forudgaaende information ; aendringen er ikke laengere aktuel

Artikel 4 aendres fuldstaendig ; aendringen er ikke laengere aktuel //

Forkastet //

Delvis godkendt ved udelukkelse af tjenesteydelser, der er leveret fuldt ud, inden fortrydelsesretten goeres gaeldende

Forkastet. Men jf. de aendringer, der er indfoert ved artikel 3a, om parternes enighed om varigt medium //

Forkastet

Forkastet (jf. bemaerkningerne til artikel 10)

Delvis accepteret (jf. aendringerne, artikel 10 og 11) //

Forkastet //

Forkastet (jf. bemaerkningerne til artikel 12) //

Forkastet (jf. bemaerkning til artikel 17)

Forkastet (jf. betragtning 9)

Forkastet (jf. bemaerkningerne til foerste henvisning)

* Parlamentets arbejde

>TABELPOSITION>

AEndret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RAADETS DIREKTIV om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser og om aendring af direktiv 97/7/EF og direktiv 98/27/EF

EUROPA-PARLAMENTET OG RAADET FOR DEN EUROPAEISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europaeiske Faellesskab, saerlig artikel 47, stk. 2, artikel 55 og 95,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det OEkonomiske og Sociale Udvalg, og

i henhold til fremgangsmaaden i traktatens artikel 251, og ud fra foelgende betragtninger:

(1) Der boer i forbindelse med gennemfoerelsen af maalene for det indre marked vedtages foranstaltninger med henblik paa dets gradvise konsolidering, og disse foranstaltninger skal blandt andet bidrage til virkeliggoerelsen af et hoejt forbrugerbeskyttelsesniveau i overensstemmelse med traktatens artikel 95 og 153;

(2) fjernsalg af finansielle tjenesteydelser er baade for forbrugerne og leverandoererne et af de mest maerkbare resultater af gennemfoerelsen af det indre marked;

(3) i forhold til det indre marked er det i forbrugernes interesse at have lige adgang til det stoerst mulige antal finansielle tjenesteydelser i Faellesskabet, saaledes at de faar mulighed for at vaelge de ydelser, der bedst opfylder deres behov; valgfrihed er en vaesentlig rettighed for forbrugerne, og for at sikre valgfriheden er det paakraevet med et hoejt forbrugerbeskyttelsesniveau for at sikre oeget tillid blandt forbrugerne til fjernsalg;

(4) det er afgoerende for et velfungerende indre marked, at en forbruger kan forhandle om og indgaa aftaler med en leverandoer, der er etableret i et andet land, ogsaa selv om leverandoeren er etableret i det land, hvor forbrugeren har sin bopael;

(5) finansielle tjenesteydelser er i kraft af deres immaterielle beskaffenhed yderst velegnede til fjernsalg, og indfoerelsen af en retlig ramme til regulering af fjernsalg af finansielle tjenesteydelser skal skabe tillid hos forbrugerne, hvis der skal goeres brug af de nye teknologier i forbindelse med fjernsalg af finansielle tjenesteydelser, herunder elektronisk handel;

(6) Europa-Parlamentets og Raadets direktiv 97/7/EF af 20. maj 1997 om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med aftaler vedroerende fjernsalg [5], indeholder hovedreglerne for aftaler om fjernsalg af varer og tjenesteydelser indgaaet mellem en leverandoer og en forbruger; finansielle tjenesteydelser er imidlertid ikke omfattet af det paagaeldende direktiv;

[5] EFT L 144 af 4.6.1997, s. 19.

(7) i forbindelse med vurderingen af behovet for saerlige foranstaltninger paa dette omraade opfordrede Kommissionen alle interesserede parter til at give deres mening til kende bl.a. i groenbogen »Finansielle tjenesteydelser - opfyldelse af forbrugernes forventninger« [6]; hoeringen i den forbindelse viste, at det var noedvendigt at styrke forbrugerbeskyttelsen paa dette omraade; Kommissionen har foelgelig besluttet at fremlaegge et saerligt forslag om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser [7];

[6] KOM (96) 209, endelig udg. af 22. 5.1996.

[7] Meddelelse fra Kommissionen - Finansielle tjenesteydelser: oeget forbrugertillid, KOM(97)309, endelig udg. af 26.6.1997.

(8) hvis medlemsstaterne vedtager forskellige bestemmelser om eller fastsaetter bestemmelser, der yder forbrugerne forskellig beskyttelse i forbindelse med fjernslag af finansielle tjenesteydelser, vil dette kunne have negativ indvirkning paa det indre marked og paa den indbyrdes konkurrence mellem virksomhederne; der er derfor behov for, at der paa faellesskabsplan fastsaettes faelles regler paa omraadet i overensstemmelse med en uaendret overordnet forbrugerbeskyttelse i alle medlemsstater;

(9) under hensyn til, at der i naervaerende direktiv fastsaettes et hoejt forbrugerbeskyttelsesniveau med henblik paa at sikre den fri bevaegelighed for finansielle tjenesteydelser, kan medlemsstaterne ikke inden for de omraader, som harmoniseres med direktivet, vedtage andre bestemmelser end dem, der er fastlagt heri;

(10) naervaerende direktiv omfatter alle finansielle tjenesteydelser, som kan vaere genstand for fjernsalg; visse finansielle tjenesteydelser er imidlertid reguleret ved specifikke faellesskabsbestemmelser; disse specifikke bestemmelser finder fortsat anvendelse paa de paagaeldende finansielle tjenesteydelser; det er imidlertid hensigtsmaessigt at fastsaette principper for fjernsalg af saadanne tjenesteydelser;

(11) i overensstemmelse med subsidiaritets- og proportionalitetsprincippet som omhandlet i traktatens artikel 5 kan maalene i naervaerende direktiv ikke i tilstraekkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, og de kan saaledes paa grund af foranstaltningens omfang og virkninger bedre gennemfoeres paa faellesskabsplan;

(12) aftaler, der indgaas med henblik paa fjernsalg, kraever anvendelse af en eller flere fjernkommunikationsteknikker; disse forskellige teknikker anvendes som led i et ordnet system til levering af varer eller tjenesteydelser ved fjernsalg uden leverandoerens og forbrugerens samtidige tilstedevaerelse; den konstante udvikling af disse kommunikationsteknikker goer det noedvendigt at fastsaette de principper, der skal gaelde paa dette omraade, selv for de teknikker, som endnu kun anvendes i begraenset omfang; aftaler om fjernsalg er saaledes aftaler, der udbydes, forhandles og indgaas paa afstand;

(13) én aftale, der bestaar af flere paa hinanden foelgende transaktioner, kan give anledning til forskellige juridiske formuleringer afhaengigt af lovgivningen i de enkelte medlemsstater; direktivet boer imidlertid anvendes i samtlige medlemsstater paa samme maade; direktivet boer saaledes anvendes paa den foerste af flere paa hinanden foelgende operationer eller den foerste af en raekke enkeltoperationer over en vis periode, der kan betragtes som udgoerende et hele, hvad enten operationen eller raekken af operationer er omfattet af en enkelt aftale eller flere paa hinanden foelgende saerskilte aftaler;

(14) direktivet tager sigte paa systemer til fjernsalg af tjenesteydelser organiseret af leverandoeren af de finansielle tjenesteydelser og udelukker saaledes tjenesteydelser, der praesteres helt lejlighedsvis og uden for rammerne af en forretningsstruktur, der har til formaal at indgaa aftaler om fjernsalg;

(15) leverandoeren er den person, der leverer tjenesteydelser ved fjernsalg; naervaerende direktiv boer imidlertid ogsaa finde anvendelse i tilfaelde af, at en af etaperne i forbindelse med markedsfoeringen involverer en mellemmand; under hensyntagen til arten og graden af denne involvering boer de relevante bestemmelser i naervaerende direktiv finde anvendelse paa denne mellemmand uanset dennes juridiske status;

(16) anvendelsen af fjernkommunikationsteknikker maa ikke uberettiget begraense den information, der gives forbrugeren; for at sikre gennemsigtighed fastsaettes der i dette direktiv minimumskrav, der skal sikre, at forbrugerne faar tilstraekkelig information baade foer og efter aftalens indgaaelse; forbrugeren boer inden aftalens indgaaelse have de noedvendige forudgaaende informationer, saaledes at denne har passende mulighed for at tage stilling til den finansielle tjenesteydelse, som tilbydes; leverandoeren maa specificere det tidsrum, i hvilket det eventuelle tilbud er gaeldende;

(16a) med henblik paa den bedst mulige beskyttelse af forbrugeren er det vigtigt, at denne informeres tilstraekkeligt om dette direktivs bestemmelser og om eventuelle adfaerdskodekser paa dette omraade;

(17) der boer gaelde en fortrydelsesret for forbrugeren, uden at denne skal betale bod eller angive aarsagen;

(18) (udgaar)

(19) forbrugeren boer beskyttes mod tjenesteydelser uden forudgaaende bestilling; forbrugeren boer vaere fritaget for enhver forpligtelse ved tjenesteydelser uden forudgaaende bestilling, da manglende svar ikke er ensbetydende med samtykke; denne bestemmelse finder imidlertid ikke anvendelse ved stiltiende forlaengelser af aftaler, der er gyldigt indgaaet mellem parterne, naar medlemsstaternes lovgivning tillader en saadan stiltiende forlaengelse;

(20) medlemsstaterne boer traeffe alle noedvendige foranstaltninger for at sikre, at de forbrugere, der ikke oensker at blive kontaktet under anvendelse af visse kommunikationsteknikker, beskyttes effektivt mod saadanne henvendelser; naervaerende direktiv beroerer ikke de saerlige beskyttelsesforanstaltninger, forbrugerne er omfattet af ifoelge gaeldende faellesskabsregler om beskyttelse af personoplysninger og privatlivets fred;

(21) for at beskytte forbrugeren et der vigtigt at tage stilling til spoergsmaalet om eventuelle tvister; der boer med eventuelt udgangspunkt i eksisterende procedurer i medlemsstaterne indfoeres en egnet og effektiv klage- og procesordning til bilaeggelse af eventuelle tvister mellem leverandoerer og forbrugere;

(22) med hensyn til forbrugernes retsbeskyttelse og saerligt deres adgang til domstole og retsinstanser i tilfaelde af graenseoverskridende tvister boer Kommissionens meddelelse til Raadet og Europa-Parlamentet »En mere effektiv opnaaelse og fuldbyrdelse af retsafgoerelser i Den Europaeiske Union« [8], tages i betragtning;

[8] EFT C 33 af 31.1.1998, s. 3.

(23) medlemsstaterne boer tilskynde offentlige eller private organer til bilaeggelse af udenretslige tvister til at indgaa i et samarbejde med henblik paa loesningen af graenseoverskridende tvister; et resultat af dette samarbejde kunne isaer vaere at give forbrugeren mulighed for at indgive klage over leverandoerer, etableret i en anden medlemsstat, ved de udenretslige organer i det land, hvor forbrugeren bor;

(24) Faellesskabet og medlemsstaterne har inden for rammerne af GATS (General Agreement on Trade in Services) forpligtet sig til at give forbrugerne mulighed for at koebe bank- og investeringsydelser i udlandet; medlemsstaterne kan ifoelge GATS vedtage foranstaltninger, som er dikteret af forsigtighed, herunder foranstaltninger til beskyttelse af investorer, indskydere, forsikringstagere eller personer, som en leverandoer af finansielle tjenesteydelser skal levere en saadan ydelse til; disse foranstaltninger maa ikke udgoere hindringer, der er mere vidtgaaende end noedvendigt til sikring af forbrugernes beskyttelse;

(25) (udgaar)

(26) som foelge af vedtagelsen af naervaerende direktiv boer anvendelsesomraadet for Europa-Parlamentets og Raadets direktiv 97/7/EF og 98/27/EF af 19. maj 1998 om soegsmaal med paastand om forbud paa omraadet beskyttelse af forbrugerne tilpasses [9] -

[9] EFT L 166 af 11.6.1998, s. 51.

UDSTEDT FOELGENDE DIREKTIV:

Artikel 1 : Anvendelsesomraade

a) Formaalet med dette direktiv er at tilnaerme medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser.

b) Med hensyn til aftaler om finansielle tjenesteydelser, der omfatter flere paa hinanden foelgende operationer eller en raekke enkeltoperationer over en vis periode, finder bestemmelserne i dette direktiv kun anvendelse i forbindelse med den foerste operation, uanset om denne operation eller raekke af operationer efter national lovgivning kan betragtes som en del af en enkelt aftale eller af individuelle og saerskilte aftaler.

Artikel 2: Definitioner

I dette direktiv forstaas ved:

a) »Aftale vedroerende fjernsalg«: enhver aftale mellem en leverandoer og en forbruger om finansielle tjenesteydelser, der er indgaaet som led i et salgssystem eller et system til levering af tjenesteydelser organiseret af leverandoeren, som for den paagaeldende aftales vedkommende udelukkende anvender en eller flere former for fjernkommunikationsteknik frem til og i forbindelse med selve indgaaelsen af aftalen

b) « finansiel tjenesteydelse »: enhver bank-, forsikrings-, investerings- og betalingstjenesteydelse

b a) « realkredit » : enhver kredit, uanset med hvilken garanti eller sikkerhed, som hovedsagelig tjener det formaal at muliggoere erhvervelse eller bevarelse af ejendomsret over jord eller en bygning, som er opfoert eller skal opfoeres, eller tjener det formaal at muliggoere renovation eller forbedring af en bygning

c) »leverandoer«: enhver fysisk eller juridisk person, der som led i sit erhverv selv leverer tjenesteydelser, som goeres til genstand for en af naervaerende direktiv omfattet aftale, eller en person, der optraeder som mellemmand ved leveringen af saadanne tjenesteydelser eller ved indgaaelsen af en aftale om fjernsalg mellem parterne

d) »forbruger«: enhver fysisk person, som i forbindelse med de af naervaerende direktiv omfattede aftaler ikke handler i medfoer af sin handelsmaessige eller erhvervsmaessige virksomhed

e) »fjernkommunikationsteknik«: ethvert middel, som uden leverandoerens og forbrugerens samtidige tilstedevaerelse kan anvendes med henblik paa indgaaelse af en aftale om tjenesteydelse mellem disse parter

f) »varigt medium«: en genstand, hvorpaa forbrugeren kan lagre oplysninger, som specifikt er tilsendt denne personligt, og som navnlig befinder sig paa edb-disketter, cd-rom'er og harddisken paa forbrugerens computer, hvor den elektroniske post gemmes

g) »formidler eller leverandoer af fjernkommunikationsteknik«: enhver fysisk eller juridisk person, offentlig eller privat, hvis handelsmaessige eller erhvervsmaessige virksomhed bestaar i at stille en eller flere former for fjernkommunikationsteknik til raadighed for leverandoererne.

Artikel 3: Forbrugeroplysning inden aftalens indgaaelse

1. I god tid inden indgaaelsen af aftalen skal forbrugeren have foelgende oplysninger:

a) leverandoerens navn og adresse og navn og adresse paa leverandoerens repraesentant i det land, hvor forbrugeren er bosiddende, som denne i givet fald kan henvende sig til, naar en saadan repraesentant forefindes

b) en beskrivelse af den finansielle tjenesteydelses vigtigste egenskaber

c) den finansielle tjenesteydelses samlede pris, inkl. alle afgifter

d) betalings- og leveringsbetingelser og betingelserne for opfyldelse af aftalen

e) det tidsrum, i hvilket tilbuddet eller prisen er gaeldende

f) naar prisen kan variere fra det tidspunkt, hvor oplysningerne gives, til det tidspunkt, hvor aftalen indgaas, en angivelse af muligheden for variationer og de elementer, som saetter forbrugeren i stand til at efterproeve prisen paa det tidspunkt, hvor aftalen indgaas

g) omkostningerne ved anvendelse af fjernkommunikationsteknikken, naar de beregnes efter en anden sats end grundsatsen

h) eksistensen og varigheden af en fortrydelsesret samt vilkaarene og betingelserne for at goere den gaeldende, som omhandlet i artikel 4

i) mangel paa fortrydelsesret for de finansielle tjenesteydelser, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, andet afsnit

j) det beloeb, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, litra a), eller i det tilfaelde, som er omhandlet i artikel 5, stk. 1, litra b), det beloeb, der anvendes som basis for beregning af den pris, der skal betales, hvis forbrugeren goer fortrydelsesretten gaeldende

k) i givet fald aftalens korteste gyldighedsperiode i forbindelse med aftaler om varige eller regelmaessige finansielle tjenesteydelser

l) oplysninger om ophaevelse af aftalen

m) gaeldende lovgivning for aftalen, naar der findes en bestemmelse i aftalen om valg af en anden lovgivning end den, der gaelder i det land, hvor forbrugeren er bosiddende

n) den kompetente domstol i tilfaelde af tvister, naar der findes en bestemmelse om valg, der tillaegger andre domstole end dem i det land, hvor forbrugeren er bosiddende, kompetence i tilfaelde af tvister, jf. dog Bruxelles-konventionen

o) oplysninger om det tilsynsorgan, som leverandoeren er afhaengig af, naar denne er underlagt et saadant tilsyn

p) klageadgang og ordning til udenretslig bilaeggelse af tvister

Det gaelder dog, at i forbindelse med

- de tjenesteydelser, der er omhandlet i direktiv 92/49/EOEF, dog med forbehold af bestemmelserne i direktivets artikel 43, skal forbrugeren kun have de oplysninger, der er omhandlet i litra c), d), e), f), g), h), i), j), k), l) og p)

- de tjenesteydelser, der er omhandlet i direktiv 92/96/EOEF, dog med forbehold af bestemmelserne i direktivets artikel 31 og bilag 2, skal forbrugeren kun have de oplysninger, der er omhandlet i litra c), e), f), g), j) og o)

- de finansielle tjenesteydelser, der er omhandlet i direktiv 85/611/EOEF, dog med forbehold af bestemmelserne i direktivets artikel 27-35 og 44-47 og bilag A og B, skal forbrugeren kun have de oplysninger, der er omhandlet i litra g), i), m), n), o) og p)

- de finansielle tjenesteydelser, der er omhandlet i direktiv 89/298/EOEF, dog med forbehold af bestemmelserne i direktivets artikel 7-18 og 21, skal forbrugeren kun have de oplysninger, der er omhandlet i litra g), i), m), n), o) og p)

- de tjenesteydelser, der er omhandlet i direktiv 93/22/EOEF, dog med forbehold af bestemmelserne i direktivets artikel 11, skal forbrugeren kun have de oplysninger, der er omhandlet i litra e), f), g), h), i), j), m), n), o) og p).

2. De i stk. 1 naevnte oplysninger, hvis kommercielle sigte skal fremgaa utvetydigt, skal gives paa en klar og forstaaelig maade under anvendelse af midler, der er tilpasset den anvendte fjernkommunikationsteknik, idet navnlig principperne om redelig forretningspraksis og beskyttelse af personer, der i henhold til deres nationale lovgivning er umyndige, f.eks. mindreaarige, skal overholdes.

3. udgaar

4. udgaar

Artikel 3a: Meddelelse om kontraktvilkaar og forudgaaende oplysninger

1. Naar aftalen er indgaaet, skal leverandoeren paa en klar og forstaaelig maade meddele forbrugeren alle kontraktvilkaar og de informationer, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, enten paa papir eller paa et andet varigt medium.

2. Leverandoeren er fritaget for denne forpligtelse, naar kontraktvilkaarene og de informationer, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, er meddelt forbrugeren forud for aftalens indgaaelse, enten paa papir eller paa et andet varigt medium.

3. Parterne vaelger mediet i faellesskab.

Artikel 4: Fortrydelsesret efter aftalens indgaaelse

1. Medlemsstaterne kan fastsaette, at forbrugeren kan fortryde aftalen uden at angive sine grunde og uden at skulle betale bod inden for en frist paa 14-30 dage, afhaengig af de beroerte finansielle tjenesteydelser:

a) fra aftalens indgaaelse, naar kontraktvilkaarene og de informationer, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, er meddelt forbrugeren forud for aftalens indgaaelse, i overensstemmelse med artikel 3a, stk. 2

b) naar aftalen er indgaaet paa forbrugerens udtrykkelige foranledning, inden forbrugeren har modtaget kontraktvilkaarene og de informationer, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, fra den dag, hvor disse oplysninger eller de sidste af disse oplysninger er modtaget, i overensstemmelse med artikel 3a, stk. 1.

Naar leverandoeren overholder fortrydelsesfristen i henhold til lovgivningen i den medlemsstat, hvor leverandoeren har hjemsted, er leverandoeren ikke forpligtet til overholde en eventuelt anden fortrydelsesfrist i den medlemsstat, hvor forbrugeren er bosiddende.

1a. Fortrydelsesretten gaelder ikke ved aftaler om:

a) valutatransaktioner

b) modtagelse, overfoersel og/eller udfoerelse af ordrer og tjenesteydelser vedroerende foelgende finansielle produkter:

- pengemarkedsinstrumenter

- omsaettelige vaerdipapirer

- OPCVM-investeringsforeninger og andre kollektive investeringsordninger

- finansielle futures og optioner

- valutakurs- og renteinstrumenter, hvis pris afhaenger af svingninger paa kapitalmarkedet, som leverandoeren ikke har nogen indflydelse paa.

c) skadesforsikringer, der gaelder i under 2 maaneder

d) aftaler, som er helt opfyldt, inden forbrugeren goer sin fortrydelsesret gaeldende.

1b. Medlemsstaterne kan fastsaette, at forbrugeren ikke laengere kan goere fortrydelsesretten gaeldende i forbindelse med realkredit:

- naar finansieringsbeloebet med forbrugerens samtykke er overfoert til saelgeren af det immaterielle gode eller en repraesentant for denne

- naar forbrugeren paa gyldig og lovformelig vis har afgivet erklaering under medvirken af en notar om den aftale om realkredit, som forbrugeren er part i.

Medlemsstaterne kan dog fastsaette, at forbrugeren ikke har den fortrydelsesret, der er omhandlet i stk. 1, i forbindelse med realkredit, som er baseret paa realkreditobligationer.

2. Uden at fortrydelsesretten indskraenkes, kan aftalen annulleres med alle de hermed forbundne retsvirkninger i henhold til den lovgivning, der finder anvendelse paa aftalen, naar forbrugeren paa illoyal vis af leverandoeren er blevet tilskyndet til at indgaa den paagaeldende aftale, med forbehold af forbrugerens ret til at faa erstatning for det tab, forbrugeren har lidt i henhold til national ret.

En leverandoers meddelelse til forbrugeren indeholdende objektive oplysninger om prisen paa en finansiel tjenesteydelse, hvis pris afhaenger af svingninger paa kapitalmarkedet, er ikke en illoyal tilskyndelse som omhandlet i foerste afsnit.

3. Forbrugeren goer sin fortrydelsesret gaeldende ved at meddele dette til leverandoeren paa papir eller paa et andet varigt medium, som leverandoeren raader over og har adgang til.

4. (udgaar)

5. OEvrige retlige konsekvenser af og betingelser for anvendelsen af fortrydelsesretten foelger af den for kontrakten gaeldende lovgivning.

Artikel 5: Opfyldelse af aftalen og betaling af ydelser leveret inden fortrydelsesretten er gjort gaeldende

-1 Leverandoeren kan kun paabegynde aftalens opfyldelse inden den i artikel 4, stk. 1, omhandlede frist udloeber, hvis forbrugeren udtrykkeligt giver tilsagn hertil.

1. Naar en forbruger goer sin fortrydelsesret i henhold til artikel 4, stk. 1, gaeldende, er han kun forpligtet til snarest muligt at betale enten:

a) et fast beloeb, svarende til prisen for den finansielle tjenesteydelse, som leverandoeren faktisk har ydet, inden fortrydelsesretten goeres gaeldende, uanset paa hvilket tidspunkt fortrydelsesretten goeres gaeldende

b) en del af den samlede pris, naar prisen paa den finansielle tjenesteydelse, som leverandoeren faktisk har ydet, afhaenger af det tidspunkt, hvor fortrydelsesretten goeres gaeldende, idet forbrugeren da beregner prisen som en forholdsmaessig andel af den samlede pris paa grundlag af den tid, der er forloebet mellem tidspunktet for aftalens indgaaelse og tidspunktet, hvor forbrugeren goer fortrydelsesretten gaeldende.

Det beloeb, der skal betales, kan hverken i tilfaelde a) eller b) vaere saa stort, at det kan opfattes som en bod.

2. Er leverandoeren ikke i stand til at godtgoere, at forbrugeren har faaet meddelelse i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, litra j), kan leverandoeren ikke kraeve nogen form for betaling fra forbrugeren, naar denne goer fortrydelsesretten gaeldende.

3. Leverandoeren refunderer snarest muligt og senest i loebet af tredive dage forbrugeren ethvert beloeb, som han maatte have modtaget af denne i forbindelse med indgaaelsen af aftalen om fjernsalg, med undtagelse af de i stk. 1, omhandlede beloeb.

Artikel 6

Udgaar

Artikel 7

Udgaar

Artikel 8: Indisponible tjenesteydelser

1. Er den af aftalen omfattede finansielle tjenesteydelse helt eller delvis indisponibel, skal leverandoeren straks underrette forbrugeren herom, medmindre andet gaelder i henhold til medlemsstaternes civilretlige bestemmelser om manglende opfyldelse af aftaler.

2. Er den finansielle tjenesteydelse fuldstaendig indisponibel, tilbagebetaler leverandoeren straks og senest i loebet af tredive dage forbrugeren det beloeb, som denne maatte have erlagt.

3. Er den finansielle tjenesteydelse delvis indisponibel, kan aftalen kun fuldbyrdes med forbrugerens og leverandoerens udtrykkelige samtykke.

I mangel af et saadant udtrykkeligt samtykke tilbagebetaler leverandoeren forbrugeren ethvert beloeb, som denne maatte have erlagt, saa hurtigt som muligt og senest i loebet af tredive dage.

I tilfaelde af delvis levering af tjenesteydelsen tilbagebetaler leverandoeren forbrugeren ethvert beloeb, der er erlagt for den del af ydelsen, som ikke er leveret, snarest muligt og senest i loebet af tredive dage.

Artikel 8a: Betaling med kort

Medlemsstaterne soerger for at fastsaette passende regler om, at en forbruger

- kan anmode om annullering af en betaling, hvis forbrugerens betalingskort er blevet anvendt svigagtigt i forbindelse med aftaler, der falder ind under direktivet

- i et saadant tilfaelde af svigagtig anvendelse faar krediteret eller refunderet de foretagne indbetalinger.

Artikel 8b: Tilbagesendelse af originaler

Hvis forbrugeren udoever sine rettigheder enten i medfoer af artikel 4, stk. 1, eller i de tilfaelde, der er omtalt i artikel 8, tilbagesender forbrugeren snarest muligt leverandoeren alle de originaler vedroerende aftalen, som er forsynet med leverandoerens underskrift, og som blev tilsendt forbrugeren ved aftalens indgaaelse.

Artikel 9: Tjenesteydelser uden forudgaaende bestilling

Med forbehold af medlemsstaternes retsregler vedroerende stiltiende forlaengelse af kontrakter, naar retsreglerne tillader en saadan stiltiende forlaengelse, traeffer medlemsstaterne de noedvendige foranstaltninger for, at:

- forbyde levering af finansielle tjenesteydelser til en forbruger, uden forudgaaende anmodning herom fra forbrugerens side, naar denne levering indebaerer en anmodning om omgaaende eller senere betaling

- fritage forbrugeren for enhver forpligtelse i tilfaelde af uanmodet levering, idet forbrugerens manglende svar ikke er ensbetydende med samtykke.

Artikel 10: Uanmodede henvendelser

1. Anvender leverandoeren foelgende teknikker, forudsaetter det, at forbrugeren forinden har givet tilsagn hertil:

- automatiske opkaldssystemer uden menneskelig medvirken (opkaldsautomat)

- fax.

2. Medlemsstaterne traeffer de noedvendige foranstaltninger for at sikre, at anvendelse af andre fjernkommunikationsteknikker end dem, der er omhandlet i stk. 1, og som muliggoer individuelle henvendelser:

a) ikke er tilladt, hvis de beroerte forbrugere ikke har givet tilsagn hertil

eller

b) kun kan anvendes, hvis forbrugeren ikke udtrykkeligt har modsat sig det.

3. De i stk. 1 og 2 omhandlede foranstaltninger maa ikke medfoere udgifter for forbrugerne.

4. I tilfaelde af telefonhenvendelser skal leverandoerens identitet og det kommercielle formaal med henvendelsen praeciseres ved begyndelsen af enhver samtale med forbrugeren.

5. Medlemsstaterne fastsaetter passende og effektive sanktioner, som staar i forhold til overtraedelsen, i tilfaelde af leverandoerens manglende overholdelse af bestemmelserne i artikel 10.

Medlemsstaterne paaser derfor navnlig, at forbrugeren faar adgang til - naar som helst og uden udgift eller betaling af bod - at haeve aftalen.

Artikel 11: Bestemmelsernes ufravigelige karakter

1. Forbrugeren kan ikke give afkald paa de rettigheder, der tilkommer denne i medfoer af dette direktiv.

2. Udgaar

3. Er kontrakten omfattet af lovgivningen i et tredjeland, kan forbrugeren ikke beroeves den beskyttelse, der foelger af dette direktiv, naar forbrugeren er bosiddende i en medlemsstat, og naar kontrakten har naer tilknytning til Faellesskabet.

Artikel 12: Soegsmaal og klagemuligheder

1. Medlemsstaterne soerger for, at der findes egnede og effektive soegsmaals- og klagemuligheder til bilaeggelse af tvister mellem leverandoerer og forbrugere.

2. De i stk. 1 omhandlede foranstaltninger omfatter bestemmelser, hvorefter et eller flere af nedennaevnte organer efter national ret kan indbringe en sag for domstolene eller for de kompetente administrative myndigheder med henblik paa at sikre overholdelsen af de nationale bestemmelser til gennemfoerelse af naervaerende direktiv:

a) offentlige organer eller deres repraesentanter

b) forbrugerorganisationer, der har en berettiget interesse i at beskytte forbrugerne

c) faglige organisationer, der har en berettiget interesse i at indbringe en sag.

3. udgaar

4. Medlemsstaterne traeffer de noedvendige foranstaltninger for at sikre, at formidlere og leverandoerer af fjernkommunikationsteknikker - paa baggrund af en retsafgoerelse, en administrativ beslutning eller en af en kontrolorgan truffet beslutning rettet til dem - i det omfang det er muligt, ophoerer med enhver fremgangsmaade, der ikke er i overensstemmelse med dette direktiv.

Artikel 12a: Udenretslig bilaeggelse af tvister

Medlemsstaterne tilskynder de udenretslige organer, der er oprettet med henblik paa udenretslig bilaeggelse af tvister, til at samarbejde ved loesning af graenseoverskridende tvister.

Artikel 13: Bevisbyrde

Det paahviler leverandoeren at godtgoere, at han har opfyldt sin pligt til at informere forbrugeren, at forbrugeren har givet sit samtykke til aftalens indgaaelse og i givet fald til aftalens fuldbyrdelse.

Et kontraktvilkaar, hvorefter det paahviler forbrugeren at godtgoere, at leverandoeren helt eller delvist har undladt at opfylde sine forpligtelser i henhold til dette direktiv, er et urimeligt kontraktvilkaar i den i Raadets direktiv 93/13/EOEF [10] anfoerte betydning.

[10] EFT L 95 af 21.4.1993, s. 29.

Artikel 14: Direktiv 90/619/EOEF

Udgaar

Artikel 15: Direktiv 97/7/EF

I direktiv 97/7/EF foretages foelgende aendringer:

1. Artikel 3, stk. 1, foerste led, affattes saaledes:

«- der vedroerer de finansielle tjenesteydelser, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Raadets direktiv . . ./. . ./EF (*).

(*) EFT L . . .»

2. Direktivets bilag II udgaar.

Artikel 16: Direktiv 98/27/EF

I bilaget til direktiv 98/27/EF indsaettes som punkt 10:

«10. Europa-Parlamentets og Raadets direktiv . . ./. . ./EF af . . .om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser (*).

(*) EFT L . . .»

Artikel 17: Gennemfoerelse

1. Medlemsstaterne saetter de noedvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 30. juni 2002. De underretter straks Kommissionen herom.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggoerelsen ledsages af en saadan henvisning. De naermere regler for henvisningen fastsaettes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste love og administrative bestemmelser, som de udsteder paa det omraade, der er omfattet af dette direktiv. I den forbindelse fremsender de en sammenlignende oversigt over de eksisterende eller planlagte nationale bestemmelser til gennemfoerelse af hver af dette direktivs artikler.

Artikel 18: Ikrafttraeden

Dette direktiv traeder i kraft paa tyvendedagen for offentliggoerelsen i De Europaeiske Faellesskabers Tidende.

Artikel 19: Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfaerdiget i Bruxelles, den

Paa Europa-Parlamentets vegne, Paa Raadets vegne,

Formand Formand