51999PC0223

Ændret forslag til Rådets direktiv om mindstekrav til beskyttelse af æglæggende høner i forskellige produktionssystemer /* KOM/99/0223 endelig udg. - CNS 98/0092 */

EF-Tidende nr. C 184 af 30/06/1999 s. 0004


Ændret forslag til Rådets direktiv om mindstekrav til beskyttelse af æglæggende høner i forskellige produktionssystemer(1)

(1999/C 184/03)

KOM(1999) 223 endelig udg. - 98/0092(CNS)

(Forelagt af Kommissionen i henhold til EF-traktatens artikel 250, stk. 2, den 12. maj 1999)

Den 11. marts 1998 forelagde Kommissionen ovennævnte forslag for Rådet.

Som følge af Europa-Parlamentets udtalelse fra dets møde den 28. januar 1999 er det oprindelige forslag ændret således:

- Der indsættes følgende betragtning: "det er også vigtigt at skabe balance mellem alle faktorer, herunder patologiske aspekter og de samfundsøkonomiske og miljømæssige implikationer;"

- I artikel 2 indsættes som stk. 6: "6. 'Næbtrimning': fjernelse af spidsen fra overnæb og undernæb."

- Artikel 3, stk. 1, første afsnit, affattes således: "1. Medlemsstaterne drager omsorg for, at alle nybyggede eller ombyggede produktionssystemer og alle produktionssystemer, der for første gang tages i brug, dog med undtagelse af dem, der allerede er omfattet af direktiv 88/166/EØF, fra den 1. januar 2001 mindst opfylder følgende krav:"

- Artikel 3, stk. 1, litra b), affattes således: "b) Alle høner skal have adgang til passende siddeanordninger anbragt mindst 10 cm over jord- eller gulvniveau uden skarpe kanter og med mindst 15 cm beregnet til hver høne. Den vandrette afstand mellem siddepindene må ikke være over 1 m."

- Artikel 3, stk. 1, litra e), affattes således: "e) Ved benyttelse af vandrender skal hvert dyr have adgang til mindst 3 cm plads ved renden, og ved anvendelse af runde drikkeskåle skal adgangen mindst være på 1,5 cm. Ved benyttelse af drikkekopper eller vandnipler skal der være mindst en drikkekop eller vandnippel for hver ti dyr. Hvis gruppestørrelsen er på under ti høner, skal gruppen have adgang til mindst to drikkekopper eller vandnipler."

- Artikel 3, stk. 2, affattes således: "2. I produktionssystemer, hvor hønerne kan bevæge sig frit mellem forskellige etager, skal følgende supplerende betingelser være opfyldt up over de i stk. 1 nævnte:

a) Belægningstætheden må ikke være over 20 høns pr. m2 gulvareal; redearealet medregnes ikke i gulvarealet.

b) Højden mellem etagerne skal være mindst 50 cm.

c) Vandings- og fodringsanlæggene skal være jævnt fordelt.

d) Myndighederne kan tillade næbtrimning med den indskrænkning, at der kun må foretages næbtrimning på kyllinger på under ti dage.

e) Mindst en tredjedel af gulvarealet skal være forsynet med strøelse."

- Artikel 3, stk. 3, affattes således: "3. I stimulusberigede bure skal følgende supplerende betingelser være opfyldt ud over de i stk. 1 nævnte:

a) Burene skal overalt være mindst 50 cm høje.

b) Burene skal have en forside, der kan åbnes helt, eller en tilsvarende åbning i en anden del af buret for at hindre, at dyrene kommer til skade.

c) Der skal være en gang på mindst 1 m mellem bure, der er stillet oven på hinanden, således at inspektion, indsætning og udtagning af høner lettes.

d) Hønernes næb må ikke trimmes."

- Artikel 4, stk. 3, affattes således: "3. Fra den 1. januar 2006 skal det i stk. 1, litra a), krævede areal dog udvides til mindst 550 cm2 pr. høne."

- Artikel 6, stk. 3, affattes således: "3. Medlemsstaterne underretter hvert andet år senest den sidste arbejdsdag i april og den første gang senest den 30. april 2003 Kommissionen om resultaterne af de inspektioner, der er foretaget i løbet af de foregående to år i henhold til denne artikel, herunder antallet af inspektioner i forhold til antallet af bedrifter på deres område. Denne rapport skal være tilgængelig for offentligheden."

- Artikel 9, stk. 1, affattes således: "Kommissionen forelægger inden den 1. januar 2008 Rådet og Europa-Parlamentet en rapport, der er udarbejdet på grundlag af en udtalelse fra Den Videnskabelige Veterinærkomité om produktionssystemer, som opfylder kravene til æglæggende høners velfærd set ud fra et patologisk, zooteknisk, fysiologisk, adfærdsmæssigt og økonomisk synspunkt, tillige med forslag til afvikling af de produktionssystemer, som ikke opfylder disse krav."

- Artikel 10 affattes således: "Artikel 10

Direktiv 88/166/EØF ophæves med virkning fra den 1. januar 2001."

- Artikel 11, stk. 1, første afsnit, affattes således: "1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 1. januar 2001. De underretter straks Kommissionen herom."

(1) EFT C 157 at 4.6.1999, s. 8.