Udkast til Rådets forordning (EF) om affaldshåndteringsstatistik /* KOM/99/0031 endelig udg. - CNS 99/0010 */
EF-Tidende nr. C 087 af 29/03/1999 s. 0022
Forslag til Rådets forordning (EF) om affaldshåndteringsstatistik (1999/C 87/02) (EØS-relevant tekst) KOM(1999) 31 endelig udg. - 99/0010 (CNS) (Forelagt af Kommissionen den 27. januar 1999) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213, under henvisning til forslag fra Kommissionen, under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet, under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg, og ud fra følgende betragtninger: (1) Fællesskabet har brug for, at der regelmæssigt udarbejdes statistikker om produktion og håndtering af affald fra virksomheder og private husholdninger, så der kan føres kontrol med gennemførelsen af de tre principper for affaldspolitikken - affaldsforebyggelse, maksimering af genvinding og sikker bortskaffelse; (2) med henblik på at opnå sammenlignelige affaldsstatistiske resultater er der behov for en definition af de begreber, der beskriver affald og affaldshåndtering; (3) som led i affaldspolitikken er der opstillet en række principper, der skal overholdes af affaldsproducerende enheder og ved affaldshåndtering; det medfører kontrol med affaldet på forskellige stadier af affaldsstrømmen: i forbindelse med produktion, indsamling, behandling og deponering af affald; (4) Rådets forordning (EF) nr. 322/97 af 17. februar 1997 om EF-statistikker (1) udgør referencerammen for bestemmelserne i denne forordning; (5) for at sikre sammenlignelige resultater må affaldsstatistikkerne udarbejdes i overensstemmelse med den fastlagte opdeling og i et passende format og inden for en fastsat tidsfrist fra udløbet af referenceåret; (6) i overensstemmelse med principperne om nærhed og proportionalitet i traktatens artikel 3 B kan formålet med den foreslåede foranstaltning, nemlig en ramme for udarbejdelsen af fællesskabsstatistikker for håndtering af affald, ikke nås i tilstrækkelig grad af medlemsstaterne og kan derfor bedre nås af Fællesskabet; nærværende forordning begrænser sig til det minimum, der kræves for at nå disse mål, og det går ikke ud over, hvad der er nødvendigt hertil; (7) medlemsstaterne kan have behov for en overgangsperiode til at tilpasse eller etablere deres affaldsstatistikker; (8) gennemførelsen af denne forordning og dens tilpasning til den økonomiske udvikling og det tekniske fremskridt kræver, at der er snævert samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne i Udvalget for Det Statistiske Program; (9) Kommissionen har hørt Udvalget for Det Statistiske Program - UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: Artikel 1 1. Formålet med denne forordning er at fastsætte regler for udarbejdelse af EF-statistikker om håndtering af affald. 2. Medlemsstaterne og Kommissionen udarbejder inden for hvert deres kompetenceområde EF-statistikker om håndtering af affald fra virksomheder og private husholdninger. 3. Statistikkerne skal dække følgende områder: a) produktion og genvinding af affald opdelt efter økonomiske aktiviteter, jf. bilag I b) indsamling af husholdningsaffald og lignende affald foretaget af virksomheder og under kommunale indsamlingsordninger, jf. bilag II c) forbrænding, kompostering og bortskaffelse af affald foretaget af virksomheder og kommunale myndigheder, jf. bilag III. Ved udarbejdelsen af statistikkerne skal medlemsstaterne og Kommissionen sikre ækvivalens mellem det europæiske affaldskatalog, fastsat ved Kommissionens beslutning 94/3/EF (2), og den materialeorienterede aggregering i nærværende forordnings bilag IV. Artikel 2 I denne forordning forstås ved: a) »affald«: ethvert stof eller enhver genstand af de kategorier, der er anført i bilag I til Rådets direktiv 75/442/EØF (3), som indehaveren skiller sig af med eller agter eller er forpligtet til at skille sig af med b) »håndtering«: produktion, indsamling, transport, genvinding og bortskaffelse af affald, herunder opsyn med de forskellige processer og efterbehandling af deponeringsanlæg c) »genanvendelse«: oparbejdning i en produktionsproces af affaldsmaterialerne til det oprindelige formål eller til andre formål, herunder organisk genanvendelse, men undtaget energigenvinding d) »genvinding«: enhver affaldshåndteringsproces, der medfører et produkt med en potentiel økonomisk eller økologisk fordel, herunder genanvendelse og energigenvinding e) »bortskaffelse«: enhver affaldshåndteringsproces i forbindelse med forberedelse og udførelse af den endelige affaldsbehandling f) »farligt affald«: affald som defineret i henhold til artikel 1, stk. 4, i Rådets direktiv 91/689/EØF (4), jf. Rådets beslutning 94/904/EF (5), eller som af en medlemsstat anses for at have en eller flere af de egenskaber, der er anført i bilag III til direktiv 91/689/EØF g) »ikke-farligt affald«: affald, der ikke er omfattet af litra f) h) »deponeringsanlæg«: et affaldsbortskaffelsesanlæg til deponering af affald på eller i jorden, herunder interne affaldsbortskaffelsesanlæg (dvs. deponeringsanlæg, hvor affaldsproducenten deponerer eget affald på produktionsstedet), men ikke anlæg, hvor affald læsses af til forbehandling inden videre transport med henblik på genanvendelse, behandling eller bortskaffelse andetsteds, samt midlertidig (dvs. højst et år) opbevaring af affald forud for genanvendelse, behandling eller bortskaffelse. Artikel 3 1. Medlemsstaterne tilvejebringer de oplysninger, som er nødvendige for at kunne specificere de undersøgelsesdata, der er omfattet af bilag I, II og III, ved: - obligatoriske undersøgelser - anvendelse af andre kilder - statistiske vurderingsmetoder, eller - en kombination af disse metoder på betingelse af, at kravene til kvalitet og nøjagtighed opfyldes. For at nedbringe den byrde, der pålægges respondenterne, har de nationale myndigheder og fællesskabsmyndighederne adgang til administrative datakilder inden for de rammer og på de betingelser, som den enkelte medlemsstat og Kommissionen fastsætter på deres respektive kompetenceområde. 2. For at nedbringe den byrde, der pålægges små virksomheder, er virksomheder med under ti ansatte ikke omfattet af de obligatoriske undersøgelser. 3. Medlemsstaterne udarbejder statistiske resultater i henhold til den opdeling, der er foretaget i bilag I, II og III. 4. Medlemsstaterne indberetter resultaterne, herunder fortrolige oplysninger, til Eurostat i et passende format og inden for en tidsfrist fra udløbet af de referenceperioder, der er fastlagt i bilag I, II og III. Artikel 4 I en overgangsperiode på højst tre år fra nærværende forordnings ikrafttrædelse kan Kommissionen på anmodning af medlemsstaterne tillade, at bestemmelserne i bilag I, II og III fraviges, hvis det er nødvendigt, for at foretage større ændringer af de nationale statistiske systemer. Artikel 5 De foranstaltninger, der er nødvendige i forbindelse med gennemførelsen af nærværende forordning, herunder tilpasning til den økonomiske udvikling og tekniske fremkridt, fastlægges i henhold til proceduren i artikel 6. De omfatter navnlig: a) tilpasninger af de i bilagene anførte specifikationer b) de nødvendige gennemførelsesforanstaltinger i forbindelse med udarbejdelse af resultater i henhold til artikel 3, stk. 2, 3 og 4. Artikel 6 1. Kommissionen bistås af Udvalget for Det Statistiske Program. 2. Kommissionens repræsentant forelægger udvalget et udkast til de foranstaltninger, der skal træffes. Udvalget afgiver en udtalelse om dette udkast inden for en frist, som formanden kan fastsætte under hensyntagen til, hvor meget det pågældende spørgsmål haster. Det udtaler sig med det flertal, der er fastsat i traktatens artikel 148, stk. 2, for vedtagelse af de afgørelser, som Rådet skal træffe på forslag af Kommissionen. Under afstemninger i udvalget tillægges de stemmer, der afgives af repræsentanterne for medlemsstaterne, den vægt, der er fastlagt i nævnte artikel. Formanden deltager ikke i afstemningen. Kommissionen vedtager foranstaltninger, der straks finder anvendelse. Hvis de ikke er i overensstemmelse med den af udvalget afgivne udtalelse, underrettes Rådet dog straks af Kommissionen om disse foranstaltninger. I så fald gælder følgende: Kommissionen udsætter gennemførelsen af de foranstaltninger, den har truffet afgørelse om, i et tidsrum på tre måneder fra forelæggelsen for Rådet. Rådet kan med kvalificeret flertal træffe en anden afgørelse inden for det tidsrum, der er nævnt i ovenstående afsnit. Artikel 7 Kommissionen forelægger senest tre år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden og derefter hvert tredje år en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om de statistikker, der er udarbejdet i henhold til denne forordning, herunder navnlig om deres kvalitet og den byrde, der pålægges erhvervslivet. Artikel 8 Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. (1) EFT L 52 af 22.2.1997, s. 1. (2) EFT L 5 af 7.1.1994, s. 15. (3) EFT L 194 af 25.7.1975, s. 39. (4) EFT L 377 af 31.12.1991, s. 20. (5) EFT L 356 af 31.12.1994, s. 14. BILAG I PRODUKTION OG GENVINDING AF AFFALD OPDELT EFTER ØKONOMISKE AKTIVITETER Afdeling 1 Dækning Der udarbejdes statistikker for alle de aktiviteter, der falder inden for hovedafdeling C til Q, bortset fra hovedgruppe 12, i NACE Rev. 1. Disse hovedafdelinger dækker alle økonomiske aktiviteter, bortset fra landbrug, jagt og skovbrug (A), fiskeri (B) og brydning af uran- og thoriummalme (12), der falder uden for dette bilags område. Afdeling 2 Affaldskategorier 1. De affaldskategorier, for hvilke der skal udarbejdes statistikker om affaldsproduktion og -genvinding, er fremkommet ved aggregering af positioner i det europæiske affaldskatalog. 2. Hver position i det europæiske affaldskatalog henføres til den aggregerede materialeorienterede affaldsliste, der er anført i punkt 1 i denne afdeling. Konverteringstabellen imellem det europæiske affaldskatalog og den materialeorienterede aggregering findes i bilag IV. 3. Der skal udarbejdes statistikker om følgende affaldskategorier: >TABELPOSITION> Afdeling 3 Undersøgelsesdata for affaldskategorierne De undersøgelsesdata, for hvilke der skal udarbejdes statistikker, fremgår af nedenstående tabel. Minimumskravet til opdelingen af de anførte undersøgelsesdata er det trecifrede niveau. Alle undersøgelsesdata fremgår af affaldslisten i afdeling 2, punkt 3, i dette bilag. >TABELPOSITION> Afdeling 4 Første referenceår og indberetningshyppighed 1. Det første referenceår er kalenderåret 1999. 2. Medlemsstaterne leverer oplysninger hvert tredje år. Afdeling 5 Indberetning af resultater til Eurostat Resultaterne indberettes senest 18 måneder efter udløbet af referenceåret. Afdeling 6 Rapport om statistikkernes dækning og kvalitet 1. For hver af de grupperinger af aktiviteter, der er anført i afdeling 7, angiver medlemsstaterne, hvor stor en procentdel af denne aktivitet der er dækket af de indsamlede oplysninger. Dækningen kan beregnes ved hjælp af eksterne kriterier, såsom beskæftigelsen, for hvilken der skulle være tilgængelige oplysninger for de i afdeling 7 i dette bilag definerede statistiske enheder. Hvis medlemsstaterne ønsker at anvende eksterne kriterier uden forbindelse med de i afdeling 7 i dette bilag definerede statistiske enheder, må de i kvalitetsrapporten forklare, hvilken metode de har anvendt, jf. punkt 3 i denne afdeling. Minimumskravet til dækningen er 90 % for hver gruppe aktiviteter. 2. Medlemsstaterne udarbejder en kvalitetsrapport for de obligatoriske undersøgelsesdata vedrørende de i afdeling 3 anførte farlige og ikke-farlige affaldskategorier, hvoraf det fremgår, hvor præcise de indsamlede oplysninger er. 3. Kommissionen inddrager dæknings- og kvalitetsrapporterne i den i artikel 7 i denne forordning nævnte rapport. Afdeling 7 Produktion af resultater 1. Resultaterne vedrørende de i afdeling 3 anførte undersøgelsesdata udarbejdes for følgende grupperinger af NACE Rev. 1: >TABELPOSITION> 2. De statistiske enheder er de lokale enheder, jf. Rådets forordning (EØF) nr. 696/93 af 15. marts 1993 om de statistiske enheder til observation og analyse af det produktive system i Det Europæiske Fællesskab (1). (1) EFT L 76 af 30.3.1993, s. 1. BILAG II INDSAMLING AF HUSHOLDNINGSAFFALD OG LIGNENDE AFFALD FORETAGET AF VIRKSOMHEDER OG UNDER KOMMUNALE INDSAMLINGSORDNINGER Afdeling 1 Dækning 1. Der skal udarbejdes statistikker for alle faglige enheder, jf. forordning (EØF) nr. 696/93, inden for hovedgruppe 90, undergruppe 51.57 og hovedafdeling I i NACE Rev. 1. De dækker transport (I), engroshandel med affaldsprodukter (51.57) og kloakvæsen og renovationsvæsen (90). 2. Affaldsindsamling omfatter blandet og sorteret husholdningsaffald og lignende affald ifølge listen i næste afdeling. 3. Affaldsindsamling omfatter ud over almindelig affaldsindsamling foretaget af kommunerne eller på vegne af dem også affaldsindsamling foretaget af virksomheder. Afdeling 2 Affaldskategorier 1. Nedenfor er anført, hvilke affaldskategorier der skal udarbejdes statistikker for. Affaldskategorierne skal anføres særskilt. 2. Liste over affaldskategorier: >TABELPOSITION> Afdeling 3 Undersøgelsesdata 1. For hver af de i afdeling 2, punkt 2, anførte affaldskategorier udarbejdes de i nedenstående tabel anførte undersøgelsesdata. 2. Undersøgelsesdata vedrørende indsamling af husholdningsaffald og lignende affald: >TABELPOSITION> 3. På regionalt plan skal de i nedenstående tabel anførte undersøgelsesdata udarbejdes: >TABELPOSITION> Afdeling 4 Første referenceår og indberetningshyppighed 1. Det første referenceår, for hvilket der skal udarbejdes statistikker, er kalenderåret 1999. 2. Medlemsstaterne leverer oplysninger hvert tredje år. Afdeling 5 Indberetning af resultater til Eurostat Resultaterne indberettes senest 18 måneder efter udløbet af referenceperiodens kalenderår. Afdeling 6 Rapport om statistikkernes dækning og kvalitet 1. For den i afdeling 3 anførte størrelse »befolkning omfattet af den kommunale indsamlingsordning«, som skal udfyldes på NUTS 2-niveau, udarbejder medlemsstaterne en kvalitetsrapport, hvoraf det fremgår, hvor præcise de indsamlede oplysninger er. 2. For de øvrige undersøgelsesdata i afdeling 3, der skal udarbejdes på NUTS 1-niveau eller nationalt plan, anfører medlemsstaterne de indsamlede oplysningers beregnede dækning for hver affaldskategori. Minimumskravet til dækningen er 90 % for hver affaldskategori. 3. For de i afdeling 3 anførte undersøgelsesdata udarbejder medlemsstaterne en kvalitetsrapport, hvoraf det fremgår, hvor præcise de indsamlede oplysninger er. 4. Kommissionen inddrager dæknings- og kvalitetsrapporterne i den i artikel 7 i denne forordning nævnte rapport. Afdeling 7 Produktion af resultater 1. Resultaterne for alle undersøgelsesdata, undtagen 2 00, skal udarbejdes med en opdeling på de tre NACE-opdelinger transport (I), engroshandel med affaldsprodukter (51.57) og kloakvæsen og renovationsvæsen (90). 2. De statistiske enheder for alle undersøgelsesdata er de faglige enheder, der er fastlagt i forordning (EØF) nr. 696/93. For de undersøgelsesdata, der skal udarbejdes på NUTS 1- eller Nuts 2-niveau, kan de lokale faglige enheder anvendes som statistiske enheder (valgfrit). BILAG III FORBRÆNDING, KOMPOSTERING OG BORTSKAFFELSE AF AFFALD FORETAGET AF VIRKSOMHEDER OG KOMMUNALE MYNDIGHEDER Afdeling 1 Dækning Der udarbejdes statistikker for hele økonomien. Afdeling 2 Affaldskategorier Den liste over affaldskategorier, for hvilke der skal udarbejdes statistikker, er den materialeorienterede aggregering af det europæiske affaldskatalog, der fremgår af afdeling 2, punkt 3, i bilag I. Afdeling 3 Undersøgelsesdata 1. De undersøgelsesdata, for hvilke der skal udarbejdes statistikker, fremgår af nedenstående tabel. 2. Liste over undersøgelsesdata for forbrænding, kompostering og bortskaffelsesoperationer: >TABELPOSITION> Afdeling 4 Første referenceår og indberetningshyppighed 1. Det første referenceår, for hvilket der skal udarbejdes statistikker, er kalenderåret 1999. 2. Medlemsstaterne leverer oplysninger årligt. Afdeling 5 Indberetning af resultater til Eurostat Resultaterne indberettes senest 12 måneder efter udløbet af referenceperiodens kalenderår. Afdeling 6 Rapport om statistikkernes dækning og kvalitet 1. For hver af de i afdeling 7, punkt 2, anførte typer af operationer anfører medlemsstaterne, hvor stor en procentdel af denne aktivitet der er dækket af de indsamlede oplysninger. Dækningen kan beregnes ved hjælp af eksterne kriterier, såsom beskæftigelsen og den modtagne affaldsmængde. Minimumskravet til dækningen er 90 % for hver proces. 2. For de i afdeling 3, punkt 2, anførte undersøgelsesdata udarbejder medlemsstaterne en kvalitetsrapport, hvoraf det fremgår, hvor præcise de indsamlede oplysninger er. 3. Kommissionen inddrager dæknings- og kvalitetsrapporterne i den i artikel 7 i denne forordning nævnte rapport. Afdeling 7 Produktion af resultater 1. Resultaterne for de i afdeling 3 anførte undersøgelsesdata skal udarbejdes for forbrænding, kompostering og bortskaffelsesoperationer. 2. Liste over forbrændnings-, komposterings- og bortskaffelsesoperationer; koderne svarer til koderne i bilagene til direktiv 75/442/EØF, som ændret ved Kommissionens beslutning 96/350/EF (1): >TABELPOSITION> 3. De statistiske enheder er de faglige enheder. (1) EFT L 135 af 6.6.1996, s. 32. BILAG IV KONVERTERINGSTABEL IMELLEM DET EUROPÆISKE AFFALDSKATALOG (EAK) OG DEN MATERIALEORIENTEREDE AGGREGERING >TABELPOSITION>