A4-0082/99

Beslutning om meddelelse fra Kommissionen til Raadet, Europa-Parlamentet, Det OEkonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om udviklingen i folkesundhedspolitikken i Det Europaeiske Faellesskab (KOM(98)0230 - C4-0393/98)

Europa-Parlamentet,

* der henviser til meddelelse fra Kommissionen KOM(98)0230 - C4-0393/98,

* der henviser til sin beslutning af 19. november 1993 om sundhedspolitik efter Maastricht ((EFT C 329 af 06.12.1993, s. 375.)) og alle betaenkninger og beslutninger, som Parlamentet derefter har vedtaget vedroerende eller med relevans for folkesundheden,

* der henviser til den offentlige hoering afholdt af Udvalget om Miljoe- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse den 28. oktober 1998 i Bruxelles og det forberedende arbejdsdokument (SACO 102) »European Union Health Policy on the Eve of the Millenium« offentliggjort af Europa-Parlamentets Generaldirektorat for Forskning;

* der henviser til Amsterdam-traktaten,

* der henviser til redegoerelsen om en europaeisk sundhedspolitik, som formanden for Kommissionen, Santer, den 18. februar 1997 afgav for Europa-Parlamentet,

* der henviser til betaenkning fra Udvalget om Miljoe- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse (A4-0082/99),

A. der henviser til, at Amsterdam-traktatens artikel 152, stk. 1 (tidligere artikel 129 i EF-traktaten) tager sigte paa at supplere den nationale politik paa folkesundhedsomraadet, og at der i henhold til denne artikel skal sikres et hoejt sundhedsbeskyttelsesniveau ved fastlaeggelsen og gennemfoerelsen af alle Faellesskabets politikker og aktiviteter, og at der i artikel 152, stk. 4 og 5 udtrykkeligt henvises til medlemsstaternes rolle i forbindelse med levering af sundhedstjenesteydelser,

B. der henviser til, at baade demografi, kommunikationsmidler, livsstil, aldersprofiler, mobilitet, standarder for sundhedspleje og de sociale, oekonomiske og miljoemaessige faktorer, der er bestemmende for EU-borgernes sundhed, har gennemgaaet betydelige aendringer i loebet af gennemfoerelsesperioden for det foerste rammeprogram for en indsats paa folkesundhedsomraadet; der oensker at drage ved laere af erfaringerne i denne periode med hensyn til nye sygdomme og lidelser, herunder isaer smitsomme sygdomme,

C. der henviser til, at ikke alle henstillinger i ovennaevnte beslutning af 19. november 1993 om folkesundheden er fulgt op, og at der heller ikke har vaeret tilstraekkelig opfoelgning af Parlamentets beslutninger af 17. april 1996 ((EFT C 141 af 13.05.1996, s. 104, 129 og 131.)) om det europaeiske helbredskort, Alzheimers sygdom, sikkerhed paa blodomraadet og selvforsyning med blod i Det Europaeiske Faellesskab,

D. der henviser til den udbredte bekymring og kritik i forbindelse med visse aspekter af gennemfoerelsen af det foerste rammeprogram, bl.a. med hensyn til programmernes budgetmaessige begraensninger, de begraensede administrative ressourcer, manglende strategisk koordinering og evaluering, mangelfuld integration af sundhedshensynene i andre politiske omraader og interinstitutionelle forbindelser; der henviser endvidere til den utilstraekkelige bevidstgoerelse af offentligheden og fagfolk med hensyn til EU's sundhedspolitiske rolle paa trods af ihaerdige og engagerede bestraebelser fra personalet, som maatte arbejde fjernt fra det paagaeldende direktorats centrale saede,

E. der henviser til, at arbejdet i praktisk talt alle Kommissionens generaldirektorater kan blive beroert af de sundhedsmaessige aspekter af Faellesskabets politikker, at mange faelles politikker indvirker enten positivt eller negativt paa EU-borgernes sundhed paa internationalt eller regionalt plan og indfoerelse af sundheds- og miljoeeffektanalyser paa alle niveauer af beslutningsprocessen er blevet en integreret del af denne proces,

F. der henviser til de klare uligheder med hensyn til sundhedspolitikken, adgangen til sundhedspleje og den frie bevaegelighed for borgerne i EU, herunder faguddannede specialister, men ogsaa til den maalrettede indsats paa det sociooekonomiske omraade, som er et almindeligt anerkendt traek i Faellesskabets politikker,

G. der henviser til, at sundhedstjenesterne i alle medlemsstater staar under et stigende finansielt pres; der henviser til, at det derfor er oenskeligt, at Kommissionen og Raadet tilskynder til fastlaeggelse af realistiske og om noedvendigt koensspecifikke maalsaetninger paa sundhedsomraadet, som kan maales og er underlagt en tidsplan, for at finde en loesning paa de mest alvorlige sundhedsrisici og sygdomme,

H. der henviser til, at Amsterdam-traktaten laegger vaegt paa en direkte indsats for at forbedre folkesundheden og beskaeftige sig med de faktorer, der er bestemmende for folkesundheden, samtidig med at der fortsat paa lokalt, regionalt, nationalt og internationalt plan gives en udbredt oplysning om epidemiologi, demografi o. lign. saavel som om metoder, der har bevist deres nytte i praksis,

I. der henviser til, at de internationale organisationer, herunder WHO, OECD, Verdensbanken, andre institutioner og netvaerk af ikke-statslige organisationer, fagforeninger, uddannelsesinstitutioner og regionale myndigheder, yder et stort bidrag og spiller en vigtig rolle ud over EU's graenser i de sundhedsprogrammer, hvor Faellesskabet indgaar i et partnerskab og deltager i et samarbejde,

J. der henviser til, at udvidelsesprocessen, som EU nu foerer forhandlinger om med ansoegerlandene, vil kunne medfoere fordele for og udfordringer til den offentlige sundhedssektor i medlemsstaterne og ansoegerlandene,

K. der henviser til Domstolens kendelser vedroerende borgernes rettigheder med hensyn til visse laegemidler, og de mulige fordele af en hurtig udvikling af nye teknologier og farmaceutiske produkter, som foelger af de friheder, der er en del af det indre marked,

1. opfordrer Raadet og Kommissionen til under hensyntagen til prioriteringen af sundhedsbeskyttelsen i EF-traktaten og subsidiaritetsprincippet at gaa ud fra en positiv fortolkning af Amsterdam-traktatens bestemmelser vedroerende folkesundheden, saerlig artikel 152, som danner et godt grundlag for en baeredygtig udvikling af Faellesskabets rolle som partner i forbindelse med beskyttelse og forbedring af EU-borgernes sundhed, samtidig med at medlemsstaternes ansvar for ydelse af sundhedstjenester og laegehjaelp respekteres , og haaber samtidigt, at en kommende traktatrevision vil bevirke, at Faellesskabet i hoejere grad inddrages i spoergsmaal om beskyttelse af EU-borgernes sundhed;

2. hilser meddelelsen fra Kommissionen velkommen som et konstruktivt bidrag til debatten om en baeredygtig udvikling; foretraekker isaer muligheden for et enkelt strategisk rammeinstrument med en samlet finansiel ramme, men understreger samtidigt, at det er vigtigt at bevare Parlamentets rolle i forbindelse med faelles fastlaeggelse af rammens indhold og budget, og at det er afgoerende at inkorporere evalueringsprocesser; er enig i, at det vil vaere passende med tre hovedomraader inden for rammen:

a) bedre information med henblik paa at udbygge folkesundheden,

b) hurtig reaktion paa trusler mod folkesundheden,

c) forbedring af de faktorer, der er bestemmende for sundheden, via sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse;

og opfordrer Kommissionen til umiddelbart efter ratificeringen af Amsterdam-traktaten at fremsaette detaljerede og begrundede forslag, der omfatter et realistisk antal foranstaltninger, som kan gennemfoeres inden for de enkelte hovedomraader inden for rammeprogrammets femaarsperiode;

3. opfordrer Kommissionen til at goere en yderligere indsats med hensyn til foedevarers indvirkning paa sundheden, eftersom ernaeringen er en af de vigtigste sundhedsbestemmende faktorer i Unionen; opfordrer den derfor til at deltage i medlemsstaternes og andre parters bestraebelser paa at forbedre den offentlige oplysningspolitik paa dette omraade;

4. beklager, at ikke alle henstillinger i ovennaevnte beslutninger af 19. november 1993 og 17. april 1996 er fulgt op, og opfordrer til, at den utilstraekkelige prioritering af sundhedsressourcerne tages op til en interinstitutionel revision under hensyntagen til de aendrede behov og forventninger fra det foerste rammeprogram og som et led i forslag til en forbedret strategisk forvaltning af programmerne og en bedre tildeling af midler inden for rammerne af de finansielle overslag;

5. fastslaar igen, at Kommissionen boer udpege et af sine medlemmer som saerlig ansvarlig for et generaldirektorat for sundhed, som skal have tilstraekkelig kapacitet til at omfatte alle aspekter af sundhedspolitikken samt passende midler, herunder stoerre sundhedsrelateret og for de enkelte lande relevant ekspertise og som skal vaere placeret i Bruxelles;

6. opfordrer til, at kernen i EU's indsats paa sundhedsomraadet skal vaere at integrere sundhedsaspektet i alle andre politikker og at integrere en vurdering af indvirkningerne paa sundheden i de EU-politikker, og i den sammenhaeng isaer at prioritere forsknings-, landbrugs- og foedevarepolitikken, transportpolitikken og sociooekonomiske politikker, og mener navnlig at

a) Kommissionen boer udvide rapporterne om integration af sundhedshensyn til at omfatte en sundhedseffektanalyse,

b) Kommissionen i sine arbejdsprogrammer boer optage oplysninger om, hvilke forslag sandsynligvis vil indvirke paa sundheden,

c) Kommissionen og medlemsstaterne snarest muligt boer styrke et kohaerent samarbejde inden for alle lokale, regionale og nationale politikker og EU-politikker, der indvirker paa sundheden, f.eks. inden for regionale finansieringsprogrammer,

d) der inden for den foerste halvdel af rammeprogrammets periode boer udarbejdes en undersoegelse om metoder for sundhedseffektanalyser, som egner sig til anvendelse paa flere niveauer, og der boer tilstraebes gennemfoerelse og en foreloebig evaluering ved rammeprogrammets slutning;

7. opfordrer til, at der som et prioriteret maal for en faelles indsats fokuseres paa at skabe lighed paa sundhedsomraadet over hele EU, at styrke den regionale indsats paa sundhedsomraadet, at tilvejebringe stoerre kohaerens med de sociooekonomiske politikker og programmer, og opfordrer indtraengende til, at der ud fra kriterier, der er baseret paa konkret materiale, i klart samarbejde med medlemsstaterne, de regionale myndigheder og ikke-statslige organisationer fastlaegges og indfoeres prioriterede sundhedspolitiske maalomraader; kraever, at Kommissionen i videst muligt omfang benytter de foerste rapporter om integration af sundhedshensynene til at fokusere paa sociale uligheder, adgang til sundhedsrelaterede tjenester, rettigheder og ansvar i forbindelse med borgernes frie bevaegelighed, og muligheder for sundhedsarbejdere til at uddanne sig og udoeve deres hverv;

8. fastholder, at gennemskuelighed inden for de horisontale rammer er afgoerende, og at en klar definition af »alvorlige sygdomme« er af den stoerste betydning; kraever derfor, at Kommissionen umiddelbart efter ratificeringen af Amsterdam-traktaten fremsaetter klare forslag om maal, tidsplaner, metoder og strategier for indsatsen paa de enkelte prioriterede omraader, idet der skal vaere mulighed for fleksibilitet i tilfaelde af uforudsete udviklinger, herunder fortloebende udvikling og i paakommende fald finansiering af de eksisterende programmer; mener, at ogsaa de vigtigste kroniske sygdomme boer indgaa i disse forslag der, hvor mervaerdien af en indsats paa EU-plan kan vaere en fordel;

9. understreger igen betydningen af indfoerelse af en koensopdeling af alle relevante statistikker vedroerende folkesundhedens status og udvikling med henblik paa fastlaeggelse af en effektiv folkesundhedspolitik;

10. opfordrer Kommissionen og Raadet til at sikre den stoerst mulige frihed med hensyn til oplysning om bedst praksis, epidemiologi, tjenester, netvaerk, risici og muligheder og at sikre den stoerst mulig bevidstgoerelse hos offentligheden, inden for fagkredse og hos de lovgivende myndigheder om Faellesskabets indsats og mervaerdien af dets rolle i forbindelse med beskyttelse og forbedring af folkesundheden: opfordrer navnlig til:

a) at Faellesskabet gennemfoerer en omfattende oplysningskampagne i samarbejde med de nationale og regionale myndigheder og ikke-statslige organisationer, uden at der er tale om direkte sundhedsundervisning,

b) at ikke-statslige organisationer og klart identificerede og ansvarlige sociale partnere samt organer, der repraesenterer borgerne, plejesektoren og patienterne i hoejere grad inddrages i beslutningsprocessen,

c) at Kommissionen ogsaa i partnerskab med Parlamentet og medlemsstaterne etablerer fora, hvor kontakten med interesserede borgere og organisationer kan forbedres og styrkes, og bistaar i opretholdelse af tilgaengelige net for udveksling af oplysninger,

d) at disse fora aabent droefter vigtige sundhedsrelaterede spoergsmaal, herunder uligheder paa sundhedsomraadet, den frie bevaegelighed, uddannelse af sundhedsarbejdere, bedst praksis og normer inden for sundhedstjenesterne, etik, forskning og teknologier;

11. opfordrer Kommissionen til etablere rammerne for en dialog mellem alle involverede parter (regeringer, patientorganisationer, den farmaceutiske industri, fagforeninger, osv.) om, hvordan man i faellesskab kan styre de hurtige aendringer;

12. opfordrer til oeget samarbejde og kommunikation mellem EU-institutionerne og internationale sundhedsrelaterede organisationer, isaer

a) FN-organer, navnlig WHO, gennem oprettelse af samarbejdscentre og med anvendelse af sagkundskab i medlemsstaterne og organerne,

b) andre organer, herunder OECD, Europaraadet og Verdensbanken,

c) gennem udvikling af en dialog mellem EU og USA og gennem bestraebelser paa at integrere sundhedspolitikker i samarbejdsinitiativer og aftaler med andre tredjelande og regionale sammenslutninger,

d) gennem deltagelse i og forhandlinger med WTO,

e) med udviklingslande og -regioner, saerlig AVS-lande, hvor EU-partnerskabsprojekter og -programmer bidrager til beskyttelse og forbedring af sundheden og hvor der skal vaere sammenhaeng mellem den interne og den eksterne udviklingspolitik,

f) med internationale professionelle sundheds- og forskningsnet;

13. foregriber Kommissionens meddelelse om »Sundhed og udvidelsen«, idet det giver udtryk for sin bekymring over, at sundhedstilstanden i de fleste ansoegerlande er ringere end i EU-medlemsstaterne og at visse sundhedsrisici tiltager; opfordrer til:

a) at Raadet og Kommissionen i forhandlingerne med ansoegerlandene giver sundhedsrelaterede forpligtelser og faktorer stoerre prioritet for derved at styrke sundhedslovgivningen i disse lande,

b) at der udvikles bedre udvekslingsmuligheder og forbindelser mellem ikke-statslige organisationer, eksperter inden for sundhedsomsorg, informationssystemer, osv.,

c) en realistisk vurdering af potentielle problemer og fordele som et led i rammeprogrammets udvikling og i forberedelsen paa tiltraedelsen;

14. opfordrer Raadet og Kommissionen til som et led i forberedelserne forud for den naeste regeringskonference fortloebende og konsekvent at erkende og evaluere internationale udviklinger saasom nye teknologier og laegemidler saavel som fremskridtene paa det indre marked og at reagere positivt derpaa; opfordrer derfor Raadet og Kommissionen til at samarbejde med Parlamentet om at yde det fremsynede lederskab og de praktiske ressourcer, der er noedvendige for at opfylde EU-borgernes behov og forventninger, ved at erklaere perioden fra 2000 til 2010 for Det Europaeiske AArti for Folkesundheden;

15. paalaegger sin formand at sende denne beslutning til Raadet og Kommissionen.