MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RAADET, EUROPA-PARLAMENTET, DET OEKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET - PRINCIPPER OG RETNINGSLINJER FOR FAELLESSKABETS AUDIOVISUELLE POLITIK I DEN DIGITALE TIDSALDER

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RAADET, EUROPA-PARLAMENTET, DET OEKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

PRINCIPPER OG RETNINGSLINJER FOR FAELLESSKABETS AUDIOVISUELLE POLITIK I DEN DIGITALE TIDSALDER

SAMMENFATNING

Digitale teknologier medfoerer store aendringer i den audiovisuelle sektor, hvilket sandsynligvis kraever en tilpasning af baade de lovgivningsmaessige rammer og de forskellige stoettemekanismer for denne sektor. Det er derfor vigtigt, at operatoererne og de oevrige interesserede parter i sektoren informeres om Kommissionens planlagte strategi for de kommende fem aar.

Man forventer ogsaa en hurtig vaekst i den audiovisuelle sektor. Det omfatter nye former for indhold og nye maader at tilvejebringe det paa. Det giver et stort potentiale for nye job for hoejt kvalificerede. Det er vigtigt at sikre, at denne vaekst gavner den europaeiske audiovisuelle industri og ikke blot giver oeget import. (Det aarlige EU-handelsunderskud over for USA inden for den audiovisuelle sektor beloeber sig til EUR 7 milliarder). Hertil kommer sektorens sociale og kulturelle konsekvenser. Der findes fjernsyn i 98% af de europaeiske husstande, og gennemsnitseuropaeeren ser fjernsyn i mere end tre timer dagligt. De audiovisuelle medier spiller en vaesentlig rolle for transmissionen af sociale og kulturelle vaerdier, saa der staar store offentlige interesser paa spil.

Myndighedernes politik inden for denne sektor skal sikre visse offentlige interesser saasom kulturel og sproglig mangfoldighed, beskyttelse af mindreaarige og forbrugerbeskyttelse. Dem skal der ikke stilles spoergsmaal ved paa grund af den teknologiske udvikling. Efter omfattende samraad i de seneste aar ser det imidlertid ud, som om det er noedvendigt med nye lovgivningsmaessige tiltag i fremtiden.

Hvad angaar regulering, foreslaar Kommissionen forskellige fremgangsmaader for reguleringen af transmissionsinfrastruktur og indhold. Tjenesteydelser med audiovisuelt indhold skal reguleres i henhold til deres karakter og ikke efter deres leveringsform. Tilpasningen skal ske i form af en udvikling snarere end en omvaeltning. Det er noedvendigt med en afbalanceret tilgang til "public service" radio-/tv-spredning, og selvregulerende mekanismer kan meget vel komme til at spille en stoerre rolle for at opfylde maal af offentlig interesse. I lyset af den teknologiske udvikling skoenner Kommissionen, at visse lovgivningsmaessige spoergsmaal kan give problemer i den naermeste fremtid, og derfor skal de undersoeges yderligere nu. Det drejer sig bl.a. om kulturel og sproglig mangfoldighed, spoergsmaal om adgang til audiovisuelt indhold, beskyttelse af mindreaarige og reklamer.

Med hensyn til stoettemekanismer boer det vaere principperne om komplementaritet mellem nationalt plan og faellesskabsplan, EF-tillaegsvaerdi og fleksibilitet, der er gaeldende. Disse principper er indarbejdet i Kommissionens forslag til et nyt Media-program. Det foreslaaede "Media Plus"-program tager ogsaa hensyn til de nye udfordringer og muligheder i den digitale tidsalder. Der vil blive soerget for en koordinering af denne og andre faellesskabsaktioner saasom det femte rammeprogram for forskning og udvikling og det kommende "eEuropa"-initiativ.

Hvad angaar udenrigsanliggender, og med hensyn til kommende handelsforhandlinger inden for rammerne af WTO, er det afgoerende for Faellesskabet og dets medlemsstater at bevare handlefriheden i den audiovisuelle sektor, hvis Europa skal bevare sin kulturelle og sproglige mangfoldighed. Det er ogsaa vigtigt, at tiltraedelseslandene hurtigt og fuldt ud gennemfoerer den gaeldende faellesskabsret i den audiovisuelle sektor.

AKTIONSTIDSPLAN

Aktion // Gennemfoerelsesdato

Evalueringsrapport om virkningen af henstillingen om beskyttelse af mindreaarige i audiovisuelle tjenester og informationstjenester // September 2000

Rapport om gennemfoerelse af direktivet om tv uden graenser // December 2000

Eventuelle nye retningslinjer for statsstoette til biograffilm og tv-produktioner // 2000

Meddelelse om juridiske aspekter vedroerende biografsektoren // 2000

Foreloebig rapport om Faellesskabets statistiske informationsinfrastruktur // Oktober 2002

Uafhaengig undersoegelse om virkningen af artikel 4 og 5 i direktivet om tv uden graenser (krav til indhold) // Juni 2002

Undersoegelse af nye reklameteknikker i fjernsynet // Juni 2002

Revision af direktivet om tv uden graenser // December 2002

Endelig rapport om Faellesskabets statistiske informationsinfrastruktur // April 2005

Media Plus -programmet // Januar 2001 - december 2005

INDHOLDSFORTEGNELSE

Indledning 6

1. Den audiovisuelle sektor - derfor er den vigtig 7

2. Maal og midler for Faellesskabets audiovisuelle politik 9

3. Principper for regulering af den audiovisuelle sektor i den digitale tidsalder 10

4. Lovgivningsmaessig indsats 15

5. Principper for udvikling af faellesskabsstoetteordninger 19

6. Indsats inden for stoettemekanismer 20

7. Den eksterne dimension af Faellesskabets audiovisuelle politik 21

Konklusioner 23

INDLEDNING

Den audiovisuelle sektor gennemgaar store forandringer som foelge af indfoerelsen af digitalteknik. Disse forandringer vil sandsynligvis kraeve en tilpasning af baade de lovgivningsmaessige rammer og de forskellige stoettemekanismer i denne sektor paa nationalt plan og faellesskabsplan. Det er derfor meget vigtigt, at operatoererne i denne sektor nyder godt af et klart og forudsigeligt politisk miljoe, hvor de kan planlaegge investeringer og udvikle strategier for deres virksomheder. Det er afgoerende, hvis de fuldt ud skal udnytte mulighederne ved digital radio-/tv-spredning, digitale produktionsteknikker samt nye distributionsformer og aktivitetstyper, f.eks. via Internettet.

Naervaerende meddelelse skal bidrage til en saadan forudsigelighed ved at opstille Europa-Kommissionens prioriteter for de naeste fem aar samt maal og principper for Faellesskabets audiovisuelle politik paa lidt laengere sigt. Den er et led i Kommissionens omfattende revision af sektoren i loebet af de seneste to aar. Der findes detaljerede oplysninger om denne revision i afsnit 3. Den 28. juni 1999 vedtog Raadet konklusioner om resultaterne af den offentlige hoering om groenbogen om konvergens [1], der fremhaevede betydningen af disse resultater for den audiovisuelle sektor og bifaldt Kommissionens erklaering om at fremlaegge mere detaljerede lovgivningsmaessige principper for sektoren i en kommende meddelelse.

[1] Resultater af den offentlige hoering om groenbogen om konvergens: Meddelelse til Europa-Parlamentet, Raadet, Det OEkonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget (Kom(1999)108)

Digitalteknik medfoerer allerede vigtige sociale, kulturelle og uddannelsesmaessige aendringer, og vil resultere i endnu stoerre aendringer fremover. Digitalisering er ikke blot et kvantespring i maengden af audiovisuelt indhold og audiovisuel information, der er tilgaengelig for borgerne. Digitalisering giver ogsaa en lang raekke nye operatoerer mulighed for at deltage i produktion og distribution af AV-indhold og -information paa verdensplan. Der er allerede store forandringer undervejs for den audiovisuelle sektor: Det er muligt, at analog transmission i mange medlemsstater vil vaere gradvist afviklet i loebet af 10 aar, hvor det efterhaanden erstattes helt med digital transmission. Der kan let gives et eksempel paa digitaliseringens betydning. Mens kabel-tv-net normalt kun kan levere 30-40 kanaler med analog transmissionsteknologi, kan digitale kabelnet ikke blot tilbyde hundredvis af tv-kanaler men ogsaa interaktive tjenester, taletelefoni og hurtig internetadgang. Satellitbaserede tjenester vil snart have samme kapacitet, og selv mobiltelefoner kan nu give adgang til Internettet og elektroniske posttjenester. Man kan allerede nu for nogle faa hundrede euro koebe anordninger med omformere og dekoder, der giver internetadgang via fjernsynet, og i fremtiden vil seerne kunne sammensaette deres egne programflader uafhaengig af transmissionstidspunkter.

Internettet er det bedste eksempel paa den digitale revolution. Til stadigt lavere priser giver Internettet adgang til en uendelig maengde elektroniske data, uanset hvor i verden man befinder sig. Internettet repraesenterer en maengde nye muligheder for udbydere af indhold, herunder udviklere, producenter og distributoerer i den audiovisuelle sektor. Digitalt tv kommer sandsynligvis til at spille en central rolle her: Via anordninger med omformere og dekodere eller et integreret digitalt fjernsyn kan digitale tv-tjenester meget vel blive hjemmets primaere adgang til online-information og elektronisk handel. Denne udvikling kan faa dybtgaaende konsekvenser for baade Faellesskabets og medlemsstaternes politik inden for den audiovisuelle sektor. Den vil isaer betyde nye udfordringer paa det lovgivningsmaessige omraade og kraeve en revision af de lovgivningsmaessige teknikker, der hidtil har vaeret anvendt for at naa maal i offentlighedens interesse.

1. DEN AUDIOVISUELLE SEKTOR - DERFOR ER DEN VIGTIG

OEkonomisk vaekst og job

Den audiovisuelle sektor har potentialet til at skaffe hundredtusindvis af job for hoejt kvalificerede i Europa. Ifoelge en undersoegelse udfoert for Kommissionen i 1997 vil branchens samlede indtaegt i Europa stige med 70% inden udgangen af 2005, og denne vaekst kan resultere i op mod 350.000 nye job for hoejt kvalificerede. [2] I 1995 var 950.000 personer i Europa direkte beskaeftiget i denne sektor, og tallet var steget til 1.030.000 i 1997. [3]

[2] Norcontel: "OEkonomiske foelger af ny kommunikationsteknologi for de audiovisuelle markeder" (Economic Implications of new Communication Technologies on the Audiovisual Markets) http://europa.eu.int/comm/dg10/avpolicy/key_doc/new_comm/index.html.

[3] KOM(98) 590 endelig udg.: Rapport til Det Europaeiske Raad - "Jobmuligheder i informationssamfundet: Den informationsteknologiske revolution og dens muligheder".

Branchens vaekstpotentiale skyldes for en stor del udviklingen af innovative tjenesteydelser baseret paa digital teknologi. Kommissionens beretning om udviklingen af markedet for tv-tjenester i Den Europaeiske Union naevner f.eks. den hastige vaekst af digital-tv paa de primaere markeder for betalings-tv [4]. Markedet for den digitale videodisk (Digital Video Disc - DVD) vokser ogsaa hastigt, hvilket er specielt interessant for europaeerne paa grund af mulighederne for at lave flersprogede versioner af det samme materiale. Det er imidlertid overordentligt vigtigt, at udviklingen af nye tjenesteydelser til levering af audiovisuelt indhold - f.eks. betalings-tv, taxameterbetalt tv og videobestilling (Near-Video-on-Demand - NVOD) - ikke sker paa bekostning af eksisterende tjenesteydelser saasom markedet for biograffilm og video (baade kassetter og DVD). I stedet for at erstatte eksisterende midler til levering af audiovisuelt indhold er den nye teknologi et supplement hertil.

[4] KOM (1999) 540, i medfoer af artikel 6 i direktiv 95/47/EF, af Europa-Parlamentet og Raadet af 24. oktober 1995 om standarder for transmission af tv-signaler (EF-Tidende nr. L 281 af 23/11/1995, s. 0051 - 0054).

Specielt biograffilmene oplever noget af en renaessance i Europa. Antallet af biografgaengere i Europa steg fra 760,45 millioner i 1997 til 814 millioner i 1998 [5]. Denne stigning skyldes baade en vaekst i antallet af biograflaerreder i Europa (biografkomplekser) samt forbedrede biograffaciliteter. Samtidig er der en fortsat vaekst i det europaeiske videomarked, saerligt i salget af videokassetter. Endvidere er der ogsaa en eksplosiv vaekst i markedet for videospil, baade til PC og til fjernsyn.

[5] Screen Digest, september 1999. I 1988 var det samlede antal biografgaengere i Europa nede paa 592,72 millioner.

Vaeksten i denne sektor stiller os over for to udfordringer. For det foerste er det noedvendigt at sikre, at de lovgivningsmaessige rammer giver den audiovisuelle sektor mulighed for at udnytte potentialet for vaekst og jobskabelse i Europa fuldt ud, samtidig med at man fortsat beskytter almene interesser. For det andet skal Faellesskabet styrke den europaeiske audiovisuelle industris konkurrenceevne for at sikre, at digitaliseringen ikke blot resulterer i et vaeld af importeret eller arkivmateriale (gentagelser). Den europaeiske audiovisuelle industri skal kunne levere audiovisuelt indhold af hoej kvalitet, der er baade relevant og betydningsfuldt for de europaeiske borgere.

I denne forbindelse skal man huske paa, at det europaeiske audiovisuelle marked fortsat er staerkt domineret af amerikanske produktioner. Det aarlige EU-handelsunderskud over for USA inden for denne sektor naermer sig EUR 7 milliarder [6]. Amerikanske produktioner udgoer mellem 60 og 90% af medlemsstaternes audiovisuelle markeder (indtaegter fra salg af biografbilletter, salg og udlejning af videokassetter samt salg af tv-fiktionsprogrammer), mens den tilsvarende europaeiske del af det amerikanske marked ligger i stoerrelsesordenen 1 til 2%. Disse tal har ikke blot stor oekonomisk betydning men ogsaa kulturelle foelger. Hvis man oensker at bevare Europas kulturelle mangfoldighed, skal man bl.a. fremme produktion og cirkulation af audiovisuelt indhold af hoej kvalitet, der afspejler Europas kulturelle og sproglige identitet. Naar det er muligt at vaelge, foretraekker de europaeiske fjernsynsseere tydeligvis audiovisuelt indhold paa deres eget sprog, der afspejler deres egen kultur og interessesfaerer. Udfordringen bestaar derfor i at sikre, at der fortsat findes programmer af den art, skoent de ofte er dyrere end de importerede programmer.

[6] Der er tale om amerikanske milliarder, dvs. EUR 7.000 millioner.

Den sociale, kulturelle og uddannelsesmaessige betydning af den audiovisuelle sektor

Mens sektorens oekonomiske aspekter og jobskabende potentiale som anfoert ovenfor klart er vaesentlige elementer ved udarbejdelsen af en faellesskabspolitik, er det de audiovisuelle mediers sociale og kulturelle rolle, der danner udgangspunkt for den politiske planlaegning. Disse mediers sociale effekt er betydelig. Den er deres saerkende og er derfor et centralt element i enhver politik rettet mod disse medier. Denne sociale effekt fremgaar tydeligt af fjernsynets rolle. Ca. 98% af de europaeiske husstande har et fjernsynsapparat, og gennemsnitseuropaeeren saa ca. 205 minutters fjernsyn om dagen i 1998, hvilket er 6 minutter mere end det foregaaende aar [7]. Tallet er endnu hoejere for boern. Det er den primaere kilde til oplysning og underholdning i de europaeiske samfund. Naar det er sagt, saa skal man heller ikke overse radioens betydning som medium. Europaeerne hoerer lige saa meget radio, som de ser fjernsyn, og radioen er fortsat en vigtig informationskilde. Det er bemaerkelsesvaerdigt, at borgerne finder radiomediet mere paalideligt end baade fjernsyn eller den trykte presse [8].

[7] Analyse annuelle, IP, 1998.

[8] Eurobarometer 48, oktober-november 1997.

De audiovisuelle medier spiller en central rolle i de moderne demokratiske samfunds funktion. Uden den frie informationsstroem kan saadanne samfund ikke fungere. De audiovisuelle medier har ogsaa grundlaeggende betydning for udvikling og transmission af sociale vaerdier. Ikke kun, fordi disse medier i stort omfang paavirker hvilke fakta om og hvilke billeder af verden vi praesenteres for, men ogsaa fordi de giver os begreber og kategorier - politiske, sociale, etniske, geografiske, psykologiske osv. - som vi bruger til at forstaa disse fakta og billeder. De hjaelper os derfor ikke blot med at afgoere, hvad vi skal se fra den store verden, men ogsaa hvordan vi ser det.

Den audiovisuelle industri er derfor ikke en industri som alle andre, og den fremstiller ikke kun varer, der skal saelges paa markedet, ligesom andre varer. Den er i virkeligheden en kulturel industri par excellence. Den har stor indflydelse paa det, som borgerne ved, tror og foeler, og den spiller en afgoerende rolle i transmission, udvikling og opbygning af kulturelle identiteter. Det gaelder foerst og fremmest for boern.

2. MAAL OG MIDLER FOR FAELLESSKABETS AUDIOVISUELLE POLITIK

Paa denne baggrund har radio-/tv-spredningssektoren - der er en af de primaere vektorer for audiovisuelt indhold - hele tiden vaeret underlagt saerlige regler i offentlighedens interesse. Denne regulering har hele tiden bygget paa de samme principper, der til gengaeld er baseret paa faelles vaerdier saasom ytringsfrihed, svarret, pluralisme, beskyttelse af forfattere og deres vaerker, fremme af kulturel og sproglig mangfoldighed, beskyttelse af mindreaarige og den menneskelige vaerdighed samt forbrugerbeskyttelse. Medlemsstaterne har offentlig forsyningspligt, hvilket primaert udfoeres af public service-institutioner. Reguleringen af denne sektor varetages i stigende grad af regeringsuafhaengige organer eller institutioner. Medlemsstaterne har endvidere ivaerksat finansielle instrumenter og andre stoetteinstrumenter for at fremme udvikling, produktion og distribution af audiovisuelt materiale.

Det Europaeiske Faellesskabs audiovisuelle politik har optaget disse principper og faelles maal og udviklet egne instrumenter i henhold til dens saerlige kompetence, specielt hvad angaar fri udveksling af tjenesteydelser og stoette til industrien.

Paa reguleringsniveau fastsatte direktivet om tv uden graenser [9] en lovgivningsmaessig ramme, der sikrer fri udveksling af radio-/tv-spredningstjenester i Faellesskabet under behoerig hensyntagen til visse veldefinerede almene interesseomraader (saerlig beskyttelse af mindreaarige, fremme af kulturel mangfoldighed og forbrugerbeskyttelse). Hvad angaar stoetteforanstaltninger paa faellesskabsniveau, bygger programmerne Media I og Media II videre paa medlemsstaternes indsats gennem stoette til uddannelse, projektudvikling og distribution af europaeiske produktioner. Endelig har Faellesskabet altid lagt stor vaegt paa at fremme teknologisk innovation i den audiovisuelle sektor, f.eks. gennem direktiv 95/47/EF om standarder for transmission af tv-signaler [10], der skulle skabe passende lovgivningsmaessige rammer for opstarten af nye digitale tv-tjenester. Endelig bidrog handlingsplanen for fremme af bredskaermsformatet (16/9) [11] til dette markeds udvikling, og der var saerlige foranstaltninger vedroerende nye teknologier i programmerne Media I og Media II.

[9] Direktiv 89/552/EOEF om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedroerende udoevelse af radio-/tv-spredningsvirksomhed, aendret ved Europa-Parlamentets og Raadets direktiv 97/36/EF; EF-Tidende nr. L 202/60 af 30/07/1997.

[10] Se fodnote 4.

[11] Raadets afgoerelse 93/424/EOEF af 22. juli 1993 om en handlingsplan for indfoerelse af avancerede tv-tjenester i Europa, EF-Tidende nr. L 196/48 af 5.8.1993.

Mens den digitale revolution giver nye udfordringer for Den Europaeiske Unions audiovisuelle politik, handler de grundlaeggende maal fortsat om at fremme produktion og distribution af europaeiske produktioner gennem oprettelse af sikre og stabile lovgivningsmaessige rammer for fri udveksling af audiovisuelle tjenester paa den ene side og passende stoettemekanismer paa den anden side.

Udviklingen i denne sektor goer det imidlertid noedvendigt at udarbejde mere detaljerede principper og maal for Faellesskabets politik. Endvidere skal Faellesskabets politik fremover mobilisere mere end blot de traditionelle aktoerer paa markedet (biografer, radio og fjernsyn). Der er nye aktoerer, hvis bidrag er vigtige, hvis den digitale revolution skal vaere til gavn for de europaeiske borgere. Det drejer sig f.eks. om producenter af nye former for audiovisuelt indhold, specielt med hensyn til information, uddannelse og kulturel mangfoldighed.

3. PRINCIPPER FOR REGULERING AF DEN AUDIOVISUELLE SEKTOR I DEN DIGITALE TIDSALDER

Den seneste omfattende revision af politikken paa det audiovisuelle omraade inkluderede en raekke vigtige vejledende og analytiske oevelser, specielt:

· Kommissionens groenbog om konvergensen mellem telekommunikationssektoren, mediesektoren og informationsteknologisektoren og de lovgivningsmaessige implikationer heraf, offentliggjort i december 1997. [12] Den medfoerte en omfattende totrinshoering. Resultatet opsummeres i Kommissionens meddelelse om hoeringen. [13]

[12] Groenbog om konvergensen mellem telekommunikationssektoren, mediesektoren og informationsteknologisektoren og de lovgivningsmaessige implikationer heraf, KOM (97) 623, 03.12.1997.

[13] Se fodnote 1.

· Den europaeiske audiovisuelle konference, der blev organiseret af Kommissionen og det britiske formandskab for EU i faellesskab i Birmingham i april 1998. [14]

[14] Se http://europa.eu.int/eac/bg-intro_en.html for detaljerede oplysninger om resultatet af konferencen.

· Oprettelsen af en ekspertgruppe om audiovisuel politik ved kommissaer Marcelino Oreja i 1997. Gruppen udgav sin rapport om den digitale tidsalder i oktober 1998. [15]

[15] "Den digitale tidsalder: Rapport fra ekspertgruppen om audiovisuel politik" (The Digital Age: Report of the High Level Group on Audiovisual Policy) Kontoret for De Europaeiske Faellesskabers Officielle Publikationer, Luxembourg. (ISBN 92-828-4690-3) http://europa.eu.int/comm/dg10/avpolicy/key_doc/hlg_en.html

Den 10. november 1999 ivaerksatte Kommissionen ogsaa en stoerre revision af de lovgivningsmaessige rammer for den elektroniske kommunikationsinfrastruktur. I sin meddelelse fra 1999 om nye rammer for elektroniske kommunikationsinfrastrukturer og tilknyttede tjenesteydelser [16], foreslaar Kommissionen ogsaa nye rammer, der skal omfatte alle kommunikationsinfrastrukturer samt de tjenesteydelser, der er forbundet med denne infrastruktur. Denne meddelelse, der ikke behandler spoergsmaal om audiovisuelt indhold, opstiller fem generelle principper for ny lovgivning. Ifoelge disse principper skal lovgivningen:

[16] Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Raadet, Det OEkonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget "Towards a new Framework for Electronic Communications Infrastructure and Associated Services: the 1999 Communications Review", KOM (1999) 539 endelig udg., 10.11.99

· baseres paa klart definerede politiske maalsaetninger;

· kun lige vaere saa omfattende, at disse maal opfyldes;

· yderligere styrke retssikkerheden paa et dynamisk marked;

· vaere teknologisk neutral [17], og;

[17] Teknologisk konvergens betyder, at de tjenesteydelser, der tidligere blev leveret via et begraenset antal kommunikationsnet, nu kan leveres via adskillige konkurrerende net. Det giver et behov for teknologisk neutralitet i lovgivningen. Identiske tjenesteydelser boer principielt reguleres paa samme maade, uanset hvordan de transmitteres.

· haandhaeves saa taet som muligt paa de aktiviteter, der lovreguleres.

Disse principper gaelder ogsaa for lovregulering af audiovisuelt indhold. De skal imidlertid tage hensyn til sektorens saerlige art paa nedenstaaende maade.

(1) Proportionalitetsprincippet

De noedvendigheds- og proportionalitetsprincipper, der er fastsat i traktaten og udviklet af Domstolens domspraksis med hensyn til fri udveksling af tjenesteydelser, udgoer grundlaget for Faellesskabets relevante lovgivningsmaessige instrumenter for den audiovisuelle sektor samt for informationssamfundet i almindelighed. Ifoelge proportionalitetsprincippet skal der kun vaere saadanne indgreb, som er noedvendige for at naa det paagaeldende maal. Dette princip illustreres med relevante faellesskabsinstrumenter. Radio-/tv-spredningstjenester er daekket af direktivet om tv uden graenser samt af andre instrumenter om intellektuel ejendomsret og beskyttelse af krypterede tjenester [18], hvorimod audiovisuelle tjenester og informationstjenester bortset fra spredningstjenester er daekket af en lovgivningsmaessig gennemsigtighedsmekanisme, der blev vedtaget i 1998 [19], og som snart skal suppleres med et direktiv om elektronisk handel. [20]

[18] Direktivet om samordning af visse bestemmelser vedroerende ophavsrettigheder og ophavsretsbeslaegtede rettigheder i forbindelse med radio- og tv-udsendelse via satellit og viderespredning pr. kabel (Raadets direktiv 93/83/EOEF, EF-Tidende nr. L 248 af 06/10/1993, s. 15) og direktivet om retlig beskyttelse af adgangsstyrede og adgangsstyrende tjenester (Europa-Parlamentets og Raadets direktiv 98/84/EF, EF-Tidende nr. L 320 af 28/11/1998, s. 54-57).

[19] Europa-Parlamentets og Raadets direktiv 98/48/EF, der for tredje gang aendrer direktiv 83/189/EOEF og fastsaetter en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter.

[20] Faelles holdning vedtaget 7. december 1999.

Anvendelsen af proportionalitetstesten kraever en tilbundsgaaende analyse af den paagaeldende tjeneste. Der skal f.eks. tages hensyn til, i hvilket omfang den individuelle bruger kan vaelge og kontrollere det modtagne indhold. Det indebaerer, at lovgivningsmaessige tiltag med hensyn til f.eks. beskyttelse af mindreaarige i forbindelse med en planlagt ukodet tv-tjeneste skal vaere anderledes end for en krypteret taxameterbetalt tjenesteydelse, der kraever bruger-ID og direkte betaling.

I betragtning af resultaterne af de hidtidige hoeringer skoenner Kommissionen, at Faellesskabet ikke behoever at skabe nye lovgivningsmaessige rammer for audiovisuelt indhold, men at det bedst haandterer de aktuelle aendringer ved at bygge paa eksisterende instrumenter og principper og fremme selvregulerende initiativer, hvor det er relevant.

(2) Adskillelse af bestemmelser om transport og bestemmelser om indhold

Revisionsprocessen og i saerdeleshed hoeringen om groenbogen om konvergens skabte konsensus om behovet for saerskilte fremgangsmaader for regulering af transporten af elektroniske signaler og den noedvendige infrastruktur hertil paa den ene side samt for regulering af indhold, herunder audiovisuelt indhold, paa den anden side. Efter Kommissionens mening indebaerer det:

· sikring af, at bestemmelserne om indholdet er i overensstemmelse med de saerlige karakteristika for givne indholdstjenester og med de samfundsmaessige maalsaetninger for disse tjenester;

· sikring af, at bestemmelserne om indhold behandler den audiovisuelle sektors specifikke forhold med udgangspunkt i de nuvaerende strukturer;

· at der anvendes en relevant reguleringsordning for nye audiovisuelle tjenester, idet det anerkendes, at markedets reaktioner er uforudsigelige, og at der er behov for foerstegangsinvesteringer i forbindelse med disse tjenesters lancering, samtidig med at der opretholdes en relevant beskyttelse af forbrugerne.

Naar man skelner mellem transport og indhold, skal man vaere saerlig opmaerksom paa spoergsmaal vedroerende forbrugernes adgang til indhold, f.eks. med hensyn til elektroniske programoversigter og regler om forsyningspligt. [21]

[21] Se afsnit 4.2.

(3) Maalsaetninger af almen interesse og lovgivning paa faellesskabsniveau

Faellesskabsrettens principper og metoder er meget relevante for udviklingen af stabile og juridisk sikre lovgivningsmaessige rammer. Det er en uomgaengelig noedvendighed for effektiv drift og udvikling af markedet for audiovisuelt indhold i Faellesskabet. De lovgivningsmaessige rammer skal ogsaa sikre effektiv beskyttelse af samfundets almene interesser, herunder ytringsfrihed, svarret, beskyttelse af forfattere og deres vaerker, pluralisme, forbrugerbeskyttelse, beskyttelse af mindreaarige og den menneskelige vaerdighed samt fremme af sproglig og kulturel mangfoldighed.

Kommissionen skoenner, at den digitale revolution ikke rejser tvivl om, at der er behov for identifikation i en audiovisuel politik af relevante almene interesser, som eventuelt skal beskyttes gennem lovgivningen. De teknologiske nyskabelser noedvendiggoer imidlertid en fortsat vurdering af de anvendte midler og metoder for at sikre, at de stadig er i overnsstemmelse med de opstillede maal.

Audiovisuel politik handler om tjenester, der giver audiovisuelt indhold til offentligheden. Saadanne tjenester er "kommunikation til offentligheden" [22], og de kan paavirke visse almene interesser, der er forbundet med mediesektoren som helhed (f.eks. ophavsrettigheder og beslaegtede rettigheder, beskyttelse af kunstvaerker, beskyttelse af mindreaarige og forbrugere, kulturel mangfoldighed osv.).

[22] Begrebet "kommunikation til offentligheden" findes allerede i faellesskabslovgivningen - f.eks. i de forskellige direktiver om ophavsrettigheder. Definitionen af tv-radiospredning i artikel 1 (a) i direktivet om tv uden graenser bygger paa princippet om "fjernsynsprogrammer, der er bestemt for offentligheden". Paa den anden side beroerer tjenester, der primaert handler om fremme af privat korrespondance (f.eks. e-post), normalt ikke saadanne almene interesser, og beskyttelsen af privatlivets fred kan kun begraenses ved lov, hvor der er tale om aktiviteter, der er forbudt ifoelge straffeloven (f.eks. med hensyn til videregivelse af boernepornografi).

Distributionsformen (uanset om der er tale om punkt-til-multipunkt-kommunikation saasom radio-/tv-spredning, eller punkt-til-punkt-kommunikation saasom videobestilling) er fortsat meget vigtig, men nye tjenesteformer kan ogsaa goere det noedvendigt at tage andre faktorer i betragtning for at vurdere noedvendigheden og proportionaliteten af lovgivningsmaessige tiltag.

Det er noedvendigt med en gradueret tilgang til regulering for at tage hensyn til de almene interesser, der paavirkes af den enkelte tjenestetype. Den primaere begrundelse for denne regulering er det reelle eller potentielle markeds manglende opfyldelse af disse maal (bortset fra visse tilfaelde saasom beskyttelse af mindreaarige eller ophavsrettigheder, hvor markedskraefterne ikke er indstillet paa at naa saadanne maal). Reguleringen skal tage hoejde for de paagaeldende transaktioners kommercielle eller ikke-kommercielle karakter samt brugernes valg- og kontrolmuligheder.

(4) Anerkendelse af public service-virksomhedens rolle samt behovet for gennemsigtighed i finansieringen heraf

Public service-tv spiller en vigtig rolle i Faellesskabets medlemsstater, specielt med hensyn til kulturel og sproglig mangfoldighed, uddannelsesprogrammer, objektiv informering af folkeopinionen, sikring af pluralisme og levering af kvalitetsprogrammer paa ukodede kanaler. Integrationen af public service-virksomhed i det nye digitale audiovisuelle miljoe kraever en afbalanceret indsats. Hvis det tostrengede transmissionssystem i Europa med offentlige og private radio-/tv-selskaber skal have en fremtid, skal public service-selskabernes rolle tilpasses fair konkurrence og et frit marked i henhold til protokol nr. 32 til EF-traktaten om offentlig radio- og tv-virksomhed i medlemsstaterne. Det betyder, at:

- medlemsstaterne selv kan overdrage, definere og organisere den offentlige forsyningspligt og bestemme, hvordan deres public service-selskaber skal finansieres (licensbetaling, statsstoette, dobbelt finansiering osv.);

- medlemsstaternes definition af offentlig forsyningspligt skal vaere i overensstemmelse med Faellesskabets interesser, naar det drejer sig om tjenester af almen oekonomisk interesse (efter Kommissionens vurdering);

- medlemsstaternes finansieringsordning skal overholde proportionalitetsprincippet og maa ikke paavirke samhandelen og konkurrencen i Faellesskabet i et omfang, der strider mod den faelles interesse i henhold til traktatens artikel 86, stk. 2, som fortolket i protokollen (idet der tages hoejde for realiseringen af den offentlige forsyningspligt) og Domstolens domspraksis;

- mens definitionen af den offentlige forsyningspligt og den tilhoerende finansieringsordning er medlemsstaternes ansvar, har Kommissionen pligt til at sikre, at de er forenelige med traktaten og Domstolens domspraksis med hensyn til baade statsstoetteregler og den fri udveksling af tjenesteydelser.

Det er afgoerende, at der skabes en saadan balance paa nationalt plan samt paa faellesskabsplan, specielt for at give public service-selskaber i Europa mulighed for fuldt ud at udnytte mulighederne ved ny informationsteknologi, men ogsaa for at de bedre kan leve op til den offentlige forsyningspligt, der under alle omstaendigheder skal defineres af medlemsstaterne.

(5) Selvregulering: en supplerende proces

Indfoerelse af stabile lovgivningsmaessige rammer i et miljoe med hurtig udvikling fremhaever selvreguleringens mulige rolle som supplement til de lovgivningsmaessige rammer, der er etableret af de offentlige myndigheder. Hidtil har man kunnet laere foelgende af den igangvaerende debat [23]:

[23] Det tyske formandskab afholdt et vigtigt seminar om selvregulering i medierne i Saarbruecken den 20.-21. april 1999.

· Skoent det er regeringerne og de offentlige myndigheder, der skal definere maalsaetninger vedroerende almenvellet, fastsaette krav om beskyttelsesgraden heraf og vedtage de noedvendige bestemmelser i den henseende, kan de paagaeldende operatoerer og brugere ikke desto mindre bidrage til gennemfoerelsen af de samme maalsaetninger gennem udvikling af selvregulerende foranstaltninger inden for de overordnede lovgivningsmaessige rammer. Saadanne foranstaltninger kan overfloediggoere en detaljeret regulering.

· Selvregulering paa baade nationalt plan og faellesskabsplan kan vaere et godt eksempel paa anvendelse af subsidiaritetsprincippet, saa laenge det ikke foerer til en fragmentering af det indre marked. Omvendt boer udviklingen af adfaerdsregler paa faellesskabsplan fremmes.

· Selvregulering egner sig bedre til nogle omraader end andre. F.eks. vil selvregulering nok ikke vaere oenskvaerdig eller gennemfoerlig, naar det handler om ophavsrettigheder, hvor rettighedsindehaverne fortsat har brug for lovens beskyttelse i lyset af de oekonomiske interesser, der er paa spil.

· De nuvaerende store virksomheder skal ikke have lov til at bruge selvregulering til at definere "spilleregler", der bedst opfylder deres egne interesser til skade for mindre konkurrenter og/eller nye markedsdeltagere.

(6) Tilsynsmyndigheder

De forskellige hoeringer, der er afholdt paa faellesskabsniveau, har faaet Kommissionen til at opstille faelles retningslinjer for udvikling af tilsynsmyndigheder inden for den audiovisuelle sektor:

· Tilsynsmyndighederne skal vaere uafhaengige af regeringen og operatoererne.

· Indholdsmaessige spoergsmaal er primaert nationale anliggender, da de er direkte og naert forbundet med de kulturelle, sociale og demokratiske behov i et bestemt samfund. I overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet er bestemmelser om indhold derfor primaert medlemsstaternes ansvar.

· Teknologisk konvergens kraever oeget samarbejde mellem de beroerte tilsynsmyndigheder (kommunikationsinfrastrukturer, audiovisuel sektor, konkurrence).

· tilsynsmyndighederne kan bidrage til udvikling og gennemfoerelse af selvregulering. I den henseende vil Kommissionen undersoege fordelen ved at etablere et saerligt forum for samarbejde paa faellesskabsplan mellem tilsynsmyndigheder, operatoerer og forbrugere i den audiovisuelle sektor.

4. LOVGIVNINGSMAESSIG INDSATS

Paa basis af disse principper agter Kommissionen at udvikle foelgende foranstaltninger.

4.1. Direktivet om tv uden graenser

Direktivet blev vedtaget i 1989 og revideret i 1997 for at tage hoejde for markedsudviklingen og den teknologiske udvikling. Medlemsstaterne skulle gennemfoere direktivet inden den 30. december 1998, og i overensstemmelse med rollen som traktatens vogter skal Kommissionen primaert sikre, at direktivet gennemfoeres korrekt og noeje overholdes.

Direktivet har hele tiden udgjort stabile og sikre lovgivningsmaessige rammer for radio-/tv-spredningstjenester i Faellesskabet. Markedsudviklingen og den teknologiske udvikling kan kraeve revision i fremtiden af direktivets bestemmelser, men i dag er det et effektivt instrument for punkt-til-multipunkt-kommunikation, og det er noeje tilpasset markedets og teknologiens nuvaerende tilstand.

Der skal udarbejdes en rapport om direktivets anvendelse inden udgangen af 2000. I henhold til direktivets artikel 26 skal der udarbejdes endnu en rapport to aar senere. Den skal tage hensyn til den teknologiske udvikling i sektoren samt til resultaterne af de undersoegelser, Kommissionen har ladet foretage vedroerende beskyttelse af mindreaarige og reklamer rettet mod mindreaarige. [24] Eventuelle aendringer af direktivet vil blive foreslaaet i denne sammenhaeng. Artikel 25, litra a i direktivet kraever ogsaa en uafhaengig undersoegelse af effekten af direktivets bestemmelser vedroerende fremme af europaeiske produktioner, der skal implementeres inden juni 2002. Det giver input til den rapport, der skal foreligge inden udgangen af 2002. Ydermere giver det mulighed for en samlet undersoegelse af lovgivningsmaessige instrumenter og stoetteinstrumenter til fremme af kulturel og sproglig mangfoldighed for saa vidt angaar den audiovisuelle sektor.

[24] "Study on Parental Control in Television Broadcasting", marts 1999 http://europa.eu.int/comm/dg10/avpolicy/key_doc/parental_control/index.html. Indkaldelse af tilbud om en undersoegelse af fjernsynsreklamers og teleshoppings indvirkning paa mindreaarige, EF-Tidende 99/S 139-102855.

4.2. Adgang til audiovisuelt indhold

Den audiovisuelle sektor har traditionelt vaeret underlagt visse regler, der har skullet sikre adgang til visse former for indhold, som maaske ikke altid ville findes, hvis de var overladt til de frie markedskraefter. Disse regler kan fremover kraeve en tilpasning i lyset af markedsudviklingen og den teknologiske udvikling.

Hvad angaar kabelnet har den saakaldte forsyningspligt paalagt kabeloperatoerer at udbyde visse tv-kanaler. I de fleste tilfaelde er disse kanaler drevet af public service-selskaber. Med den begraensede kabelkapacitet for analog transmission har forsyningspligten betydet en skroebelig balance mellem at opfylde vigtige maal i den almene interesse (pluralisme, programmer paa minoritetssprog osv.), samtidig med at der holdes tilstraekkelig plads fri paa kablet til andre tjenester. Dette spoergsmaal behandles i kommunikationsmeddelelsen fra 1999. [25]

[25] Ibid. fodnote 16, afsnit 4.2.4.

I et digitalt radio-/tv-spredningsmiljoe er adgang til audiovisuelt indhold ikke kun et spoergsmaal om tilgaengelighed men ogsaa om, hvorvidt indholdet er umiddelbart tilgaengeligt. For at finde vej gennem det store udbud af indhold i et digitalt transmissionsmiljoe, har seerne brug for en elektronisk programoversigt (Electronic Programme Guide, EPG). Det giver ikke blot seerne mulighed for at finde vej til de oenskede kanaler og tjenester, men det giver ogsaa mulighed for smagsproever paa fjernsynsprogrammer og lettere adgang til taxameterbetalt tv og videobestilling. Det bliver ogsaa muligt at sende reklamer med avanceret og paalidelig filtrering til beskyttelse af mindreaarige. Udformningen og driften af saadanne elektroniske programoversigter kan naturligvis paavirke baade praesentationen og tilgaengeligheden af audiovisuelt indhold. Som saadan rejser elektroniske programoversigter vigtige spoergsmaal med hensyn til pluralisme, kulturel mangfoldighed og andre maal af almen interesse. Paa samme vis spiller brugerprogramgraensefladen API (Application Programme Interface) [26] en vigtig rolle her. Det er API, der afgoer, hvilke EPG'er der kan installeres i dekodere og digitale fjernsyn. [27] Den tekniske udvikling kan imidlertid foere til en situation, hvor seerne kan vaelge mellem en raekke EPG'er. Hvis det bliver tilfaeldet, skal reguleringen vurderes paa ny i henhold til principperne om noedvendighed og proportionalitet. Paa dette tidlige stadium, hvor markedet og den teknologiske udvikling er meget uforudsigelige, foreslaar Kommissionen ingen specifikke foranstaltninger for den audiovisuelle sektor men bemaerker, at det er et omraade, der noeje skal overvaages.

[26] Brugerprogramgraensefladen API kan sammenlignes med et computeroperativsystem. Den definerer, hvordan software-applikationer styres og vises.

[27] Regler vedroerende forsyningspligt, API'er og EPG'er rejser ogsaa vigtige spoergsmaal om adgang til infrastruktur og de tjenester, der er forbundet med en saadan adgang. Se Kommissionens meddelelse "Towards a new Framework for Electronic Communications Infrastructure and Associated Services: the 1999 Communications Review", KOM (1999) 539 endelig udg., 10.11.99, og Kommissionens beretning om udviklingen af markedet for digitale tv-tjenester i Den Europaeiske Union, KOM (1999) 540, endelig udg., 10.11.99, for yderligere oplysninger om disse spoergsmaal.

Adgang til indhold kan ogsaa give anledning til spoergsmaal om prisniveauet. Hvor der er fare for social udstoedelse (der kan foere til et samfund, hvor nogen har rigelig adgang til information, og andre ikke har adgang til information) boer forbrugerne have adgang til det paagaeldende indhold til en overkommelig pris. Direktivet om tv uden graenser giver f.eks. medlemsstaterne mulighed for at sikre, at begivenheder med stor samfundsmaessig betydning vises paa gratis tv-kanaler.

4.3. Beskyttelse af ophavsrettigheder og kampen mod kommerciel piratvirksomhed

Internettet giver nye muligheder for distribution af audiovisuelt materiale, og digitalteknikken goer det muligt at lave perfekte kopier af saadant materiale. Det betyder, at beskyttelse af ophavsrettigheder og beslaegtede rettigheder samt kampen mod piratvirksomhed skal udgoere et centralt element af politikken paa det audiovisuelle omraade. Den kommercielle piratvirksomhed har allerede naaet et omfang, hvor det sandsynligvis betyder alvorlige oekonomiske konsekvenser for de personer, der har ophavsretten til det audiovisuelle materiale. Den nationale lovgivning til bekaempelse af piratvirksomhed er imidlertid utilstraekkelig til at bekaempe denne plage effektivt. [28] Der er behov for europaeiske og/eller internationale rammebestemmelser for at sikre, at den intellektuelle ejendomsret respekteres paa Internettet (f.eks. Kommissionens forslag til et direktiv om ophavsret og beslaegtede rettigheder i informationssamfundet, der beskytter ophavsmaend, udoevende kunstnere og fremstillere af fonogrammer i den digitale sfaere og implementerer WIPO's traktat om ophavsrettigheder og WIPO's traktat om fremfoerelser og fonogrammer, der blev vedtaget i december 1996 [29], og som samtidig bidrager til, at det indre marked kan fungere korrekt). Kommissionen finder det yderst vigtigt, at forslaget til et direktiv om ophavsrettigheder og beslaegtede rettigheder i informationssamfundet hurtigt vedtages.

[28] Det fremgik f.eks. tydeligt af den hoering, som Kommissionen afholdt i Muenchen i marts 1999 om groenbogen om varemaerkeforfalskning og piratvirksomhed paa det indre marked.

[29] KOM (97) 628, endelig udg.

4.4. Beskyttelse af mindreaarige

Digitalteknikken kan i nogle tilfaelde goere de traditionelle foranstaltninger til beskyttelse af mindreaarige virkningsloese. F.eks. vil digitale modtagere med indbygget harddisk goere transmissionstidspunktet (vandskellet) til et mindre effektivt middel til beskyttelse af mindreaarige, specielt naar et stigende antal boern har fjernsyn og computere paa deres egne vaerelser. Internettet giver selvfoelgelig adgang til alt det, der findes paa World Wide Web, samt til nyheder og "chat"-grupper doegnet rundt.

Det er derfor sandsynligt, at filtrerings- og spaerringsteknikker fremover kommer til at spille en stoerre rolle i beskyttelse af mindreaarige mod skadeligt audiovisuelt indhold. [30] Dette medfoerer paa ingen maade et mindre ansvar for radio-/tv-selskaber eller de oevrige involverede parter. Der er ogsaa behov for stoerre gennemsigtighed og sammenhaeng, naar audiovisuelt indhold erklaeres uegnet for mindreaarige. I oejeblikket findes der ingen tydelige og gennemsigtige kriterier for at forbyde materiale for mindreaarige. Endelig er der betydningen af oplysning og uddannelse. De voksne skal baade informeres om det skadelige indholds indvirkning paa boern samt om, hvordan man kan beskytte sine boern. Boernene kan til gengaeld faa en bedre undervisning i brugen af medierne, saa de kan finde de ting, der er gavnlige for dem, og laere at haandtere skadeligt indhold.

[30] Yderligere oplysninger om dette emne kan findes i "Study on Parental Control in Television Broadcasting", http://europa.eu.int/comm/dg10/avpolicy/key_doc/parental_control/index.html Se ogsaa Faellesskabets handlingsplan til fremme af sikker udnyttelse af Internettet. http://www2.echo.lu/iap/.

I nogle henseender er regulering ikke altid et effektivt middel til at naa disse maal. Det kan ofte vaere mere effektivt at bruge de mere fleksible adfaerdskodekser og lignende selvregulerende foranstaltninger. Erfaringen viser imidlertid, at selvregulering er mere effektiv, naar den eksisterer under overordnede lovgivningsmaessige rammer.

I denne sammenhaeng illustrerer Raadets henstilling om en effektiv beskyttelse af mindreaarige og den menneskelige vaerdighed [31], at regulering og selvregulering supplerer hinanden og danner basis for at afproeve denne fremgangsmaade i praksis. Henstillingen, der omfatter baade radio-/tv-spredning samt audiovisuelle tjenester og informationstjenester - specielt dem, der findes paa Internettet (online-tjenester) - opfordrer medlemsstaterne, industrien og de oevrige beroerte parter til at udvikle nationale rammer for selvregulering som supplement til de eksisterende lovgivningsmaessige rammer.

[31] Raadets henstilling af 24. september 1998 om udvikling af den europaeiske industris konkurrenceevne inden for audiovisuelle tjenester og informationstjenester gennem fremme af nationale rammer, der tager sigte paa at opnaa en sammenlignelig og effektiv beskyttelse af mindreaarige og den menneskelige vaerdighed. (EF-Tidende nr. L 270 af 07/10/1998, s. 48).

Som det fremgaar af selve henstillingen, vil Kommissionen forelaegge Europa-Parlamentet og Raadet en evalueringsrapport om henstillingens virkninger i fjerde kvartal 2000.

4.5. Reklamer og sponsorvirksomhed

Direktivet om tv uden graenser indeholder en raekke bestemmelser vedroerende reklamer, der skal beskytte forbrugerne og det audiovisuelle materiales integritet samt sikre redaktionel uafhaengighed. F.eks. er det samlede antal reklamer pr. time begraenset, og visse typer programmer maa ikke afbrydes af reklamer. Reklamer skal ogsaa klart adskilles fra andre programmer, og skjult reklame er forbudt. [32]

[32] Andre af Faellesskabets retlige instrumenter gaelder ogsaa for reklamer i den audiovisuelle sektor - f.eks. direktiv 84/450/EOEF om vildledende reklame, der blev aendret ved Europa-Parlamentets og Raadets direktiv 97/55/EF af 6. oktober 1997 for at medtage sammenlignende reklame (EF-Tidende nr. L 290 af 23/10/1997, s. 0018 - 0023).

Den teknologiske udvikling giver anledning til nye spoergsmaal paa dette omraade - f.eks. med hensyn til saakaldt "virtuelle reklamer", hvor eksempelvis reklamebannere ved sportsbegivenheder digitalt kan "erstattes" med andre bannere, uden at seerne bemaerker det. Der skal ogsaa tages stilling til, hvordan man skal haandtere reklamer, der transmitteres samtidig med et fjernsynsprogram, og som kun fylder en del af skaermen.

Den digitale teknik skaber en raekke helt nye reklame- og afsaetningsmuligheder, som vi ikke har mulighed for at forudse i dag. Specielt audiovisuelt indhold paa Internettet giver en maengde muligheder, hvilket rejser en lang raekke spoergsmaal om, hvordan man sikrer en passende forbrugerbeskyttelse. Baade med hensyn til digitalt tv og audiovisuelle tjenester paa Internettet handler det ikke om at begraense udviklingen af nye reklameformer, men om at sikre en fortsat haandhaevelse af grundprincipper saasom forbud mod skjult reklame samt en klar separation af reklamer og andet materiale. Kommissionen vil derfor ivaerksaette en undersoegelse af nye reklameteknikker med henblik paa en eventuel kommende evaluering af bestemmelserne i direktivet om tv uden graenser - specielt med hensyn til interaktivitet og skjulte reklamer - for at analysere, hvordan der kan foretages en klar sondring mellem reklamer og andet indhold.

4.6 Statsstoette til biograffilm og tv-produktioner: Lovgivningsmaessige rammer for biografsektoren

I beslutningen af 9.6.1998 om den franske stoetteordning til filmproduktion fastsatte Kommissionen visse specifikke kriterier for vurderingen af statsstoette til biograffilm og tv-produktion i henhold til undtagelserne paa kulturomraadet som beskrevet i EF-traktatens artikel 87, stk. 3, d. I samme beslutning forpligtede Kommissionen sig til at revidere de relevante stoetteordninger i alle medlemsstater i henhold til ovennaevnte kriterier. Efter afslutningen af denne undersoegelse vil Kommissionen i 2000 vurdere behovet for at opstille mere praecise retningslinjer for behandlingen af statsstoette til biograffilm og tv-produktion.

I loebet af 2000 vil Kommissionen ogsaa praesentere en meddelelse om juridiske aspekter vedroerende biografsektoren, der bl.a. skal indeholde en definition af europaeiske produktioner.

5. PRINCIPPER FOR UDVIKLING AF FAELLESSKABSSTOETTEORDNINGER

Den digitale tidsalder giver nye muligheder for producenter og distributoerer. Den betyder ogsaa nye udfordringer - specielt vedroerende opsplitning af markeder samt foelgerne for finansieringen af produktioner.

I denne forbindelse spiller de eksisterende stoetteordninger paa baade nationalt plan og faellesskabsplan en afgoerende rolle for at bevare forskelligheden i europaeiske produktioner samt for at forbedre industriens konkurrenceevne. Globaliseringen betyder, at europaeiske producenter og distributoerer er noedt til at tage hoejde for det audiovisuelle markeds internationale dimension. De europaeiske stoetteordninger skal derfor bl.a. saette dem i stand til bedre at udnytte markedet baade paa europaeisk plan og paa verdensplan.

Med dette for oeje skal tre principper gaelde for Unionens indsats:

5.1. Komplementaritet mellem nationale mekanismer og faellesskabsmekanismer

Skoent begge kategorier er medvirkende til at styrke den europaeiske audiovisuelle industri, har de nationale stoetteordninger og faellesskabsstoetteordningerne ofte forskellige maalsaetninger. Paa nationalt plan laegges der vaegt paa at fremme nyskabelser og produktion, mens Faellesskabets stoettemekanismer sigter mod en bedre udnyttelse af mulighederne paa det indre marked. Naar det er sagt, saa tager de nationale systemer i stigende grad hensyn til de oekonomiske realiteter i denne sektor - specielt inden for rammerne af automatiske stoettemekanismer. [33]

[33] Automatiske ordninger er ordninger, der automatisk giver stoette (i form af gavebistand, laan etc.) til en producent (eller en distributoer) fra film til film eller paa baggrund af en raekke film (eller programmer) ud fra et saet objektive kriterier. Der kan f.eks. vaere tale om, at en bestemt film bliver set af 1 million mennesker, og at ordningen f.eks. giver én ecu i tilskud pr. solgt billet, saaledes at produktions-/distributionsselskabet modtager ECU 1 million til investering i produktionen af den naeste film. Automatiske ordninger beloenner success.

Der er behov for yderligere overvejelser paa faellesskabsniveau - med deltagelse af alle interesserede parter - for at finde ud af, hvordan man styrker komplementariteten mellem de forskellige stoettemekanismer og udvikler en sammenhaengende strategi.

5.2. EF-tillaegsvaerdi

EF-stoetten til denne sektor har vaeret koncentreret om distribution (inklusive salgsfremmende foranstaltninger), udvikling af projekter og produktionsselskaber samt erhvervsuddannelse. Disse prioriteter blev i stor udstraekning bekraeftet ved evalueringen af Media II-programmet. Ved at intervenere paa baade tidlige og senere produktionstrin sikrer disse prioriteter ogsaa en effektiv komplementaritet med hensyn til nationale initiativer og en hoej tillaegsvaerdi.

Man soeger ogsaa at tilvejebringe en EF-tillaegsvaerdi ved at skabe en bedre synergi mellem de forskellige instrumenter til fremme af indhold i informationssamfundet (audiovisuelle, informationsmaessige og uddannelsesmaessige multimedier, indhold, der afspejler kulturel og sproglig mangfoldighed osv.) samt mellem de instrumenter, der direkte skal stoette smaa og mellemstore virksomheder i denne sektor.

5.3. Stoetteinstrumenternes tilpasningsevne og fleksibilitet

Paa baggrund af sektorens hurtige udvikling samt fremkomsten af nye former for indhold og nye maader at udnytte audiovisuelt materiale paa skal stoetteprogrammerne vaere tilstraekkeligt fleksible. Det skal f.eks. vaere muligt at soesaette pilotprojekter og lade erfaringerne herfra danne grundlag for en tilpasning af Faellesskabets stoettemekanismer.

6. INDSATS INDEN FOR STOETTEMEKANISMER

Paa baggrund af disse principper agter Kommissionen at udvikle sin indsats inden for foelgende omraader:

6.1. Kulturel og sproglig mangfoldighed

Som naevnt tidligere i denne meddelelse er kulturel og sproglig mangfoldighed et centralt maal for Faellesskabets politik inden for den audiovisuelle sektor. I takt med sektorens udvikling opstaar der et saerligt behov for at evaluere de midler, der anvendes for at naa maalet.

Den digitale sfaere kraever en mere bredspektret tilgang paa baade nationalt plan og faellesskabsplan, der ikke blot omfatter udviklingen i radio-/tv-spredningssektoren (navnlig udviklingen hen imod en model, hvor seerne ikke blot kan vaelge mellem mange flere kanaler men samtidig faar stoerre kontrol med sendetidspunkter) men ogsaa nye former for audiovisuelt indhold.

Paa dette stadium, hvor den fremtidige udvikling stadig er usikker, er det for tidligt at vaelge en bestemt fremgangsmaade. Det er noedvendigt med flere analyser og oplysninger. I den henseende er det meget vigtigt med en rettidig og effektiv gennemfoerelse af Raadets beslutning om etablering af en faelles infrastruktur for statistisk information vedroerende industri og markeder inden for de audiovisuelle og dermed forbundne sektorer. [34]

[34] Raadets beslutning 1999/297/EF af 26. april 1999 om etablering af en faelles infrastruktur for statistisk information vedroerende industri og markeder inden for de audiovisuelle og dermed forbundne sektorer, EF-Tidende nr. L 117, 05.05.1999, s. 0039-0041

Kommissionens maalsaetning er imidlertid klar: Europas kulturelle og sproglige mangfoldighed skal sikres. Derfor skal den indgaa i informationssamfundets udvikling.

6.2. Det nye Media Plus-program

Det nuvaerende Media II-program loeber indtil udgangen af 2000. Kommissionen forslaar en revidering og styrkelse af dette instrument for at tage hensyn til de nye udfordringer og muligheder, som digitalteknikken giver. Kommissionens forslag til et nyt "Media Plus"-program beskrives i meddelelsen af ........ Media-programmet har afgoerende betydning for den europaeiske audiovisuelle industris fremtid. Inden for alle indsatsomraader (uddannelse, udvikling, distribution, reklame) vil det nye "Media Plus"-program tage hensyn til den nye digitale sfaere. Hvad angaar fleksibilitetsprincippet, giver programmet mulighed for, at pilotprojekter kan udvikles og evalueres i programforloebet.

6.3. "eEuropa"-initiativet

For at loese informationssamfundets udfordringer - adgang til investeringskapital, uddannelse, forskning etc. - har Kommissionens formand Prodi ivaerksat "eEuropa", der er et stoerre initiativ for informationssamfundet i Europa. Det er klart, at ordet "samfund" er mindst lige saa vigtigt som "information". Derfor tilstroeber eEuropa-initiativet ogsaa at give europaeerne adgang til audiovisuelt indhold - i alle former - der opfylder deres behov, og som afspejler Europas kulturelle og sproglige mangfoldighed.

6.4. Forskning og udvikling

I det femte rammeprogram for forskning og udvikling, er en raekke aktionslinjer interessante for den audiovisuelle sektor. F.eks. handler aktionen om multimedieindhold og -vaerktoejer [35] om interaktive elektroniske udgivelser og digitalt kulturelt indhold, uddannelse og erhvervsuddannelse, teknologier for talt sprog og skriftsprog og spoergsmaal om adgang til indhold. Yderligere forskning af denne art har afgoerende betydning for denne sektors fremtidige trivsel.

[35] http://europa.eu.int/comm/dg12/rtdinf21/en/key/09.html

6.5. Koordinering af relevante faellesskabsinstrumenter

Kommissionen vil soerge for, at de aktionslinjer i eksisterende faellesskabsprogrammer og i programmer under udvikling, der kan vaere til gavn for operatoerer i den audiovisuelle sektor, ikke overlapper hinanden, og at de supplerer hinanden mest muligt. Der laegges saerlig vaegt paa, at de interesserede parter faar relevante oplysninger paa det rette tidspunkt, og at der vedtages aktionslinjer, der passer til virkeligheden i denne sektor.

6.6. Udveksling af erfaring mellem medlemsstaterne

Kommissionen vil lette udvekslingen af information og erfaring mellem de ansvarlige for de nationale stoettemekanismer, med henblik paa at fremme optimal praksis og optimere komplementariteten mellem nationale mekanismer og faellesskabsmekanismer. I foerste omgang skal der oprettes en uformel gruppe af repraesentanter fra medlemsstaterne, der kan udveksle oplysninger om drift og evaluering af nationale mekanismer. Denne gruppe kan paa et senere tidspunkt diskutere spoergsmaal af faelles interesse, specielt hvad angaar koblingen mellem stoettemekanismer og -systemer paa nationalt plan og paa faellesskabsplan.

7. DEN EKSTERNE DIMENSION AF FAELLESSKABETS AUDIOVISUELLE POLITIK

Der er to centrale elementer i udviklingen af den eksterne dimension af Faellesskabets audiovisuelle politik: Udvidelsen af Den Europaeiske Union samt den nye runde af multilaterale forhandlinger inden for rammerne af Verdenshandelsorganisationen WTO. Endvidere er der spoergsmaalet om samarbejde mellem Faellesskabet og tredjelande eller regionale organisationer i den audiovisuelle sektor.

· Udvidelse af Den Europaeiske Union

Udvidelsen af Unionen giver mange muligheder for den europaeiske audiovisuelle industri samt mere generelt for kulturel og sproglig mangfoldighed i Europa. I den aktuelle forberedelsesfase handler det primaert om, at ansoegerlandene skal implementere den gaeldende faellesskabsret, saerligt direktivet om tv uden graenser og direktiverne vedroerende intellektuel ejendomsret. Der tales om at oprette et faelles audiovisuelt "rum" for 500 millioner borgere med frihed til at levere tv-tjenester.

Endvidere taler de aktuelle fremskridt vedroerende indfoerelse af den gaeldende faellesskabsret for at give alle ansoegerlande mulighed for fuldt ud at deltage i det kommende Media Plus-program. Beskyttelse og udvikling af de lokale audiovisuelle industrier og stimulering af audiovisuel og kulturel udveksling mellem Den Europaeiske Union og ansoegerlandene indebaerer baade kulturelle og industrielle prioriteter. Kommissionen vil undersoege, i hvilket omfang det enkelte ansoegerlands situation paa det audiovisuelle omraade kan retfaerdiggoere en implementering af saerlige foranstaltninger inden for rammerne af foer-tiltraedelsesinstrumenterne.

Parallelt med disse to grundlaeggende aspekter af foer-tiltraedelsesstrategien er det vigtigt at arbejde taet sammen med ansoegerlandene i internationale fora og at styrke dialogen med alle interesserede parter i disse lande. Kommissionen vil overveje, hvilke initiativer der kan stimulere erfaringsudveksling mellem forvaltninger, tilsynsmyndigheder og industrier i medlemsstaterne paa den ene side og ansoegerlandene paa den anden side.

· Multilaterale handelsforhandlinger

Resultaterne af Uruguay-runden har foelgende betydning for den audiovisuelle sektor:

· Audiovisuelle tjenester er daekket af GATS;

· Faellesskabet og dets medlemsstater afgav ingen loefter vedroerende audiovisuelle tjenester i GATS. Flertallet af handelspartnerne indtog samme holdning.

· Faellesskabet og dets medlemsstater indfoerte fem undtagelser til mestbegunstigelsesklausulen (der er nu otte undtagelser, der daekker nationale foranstaltninger og faellesskabsforanstaltninger for de 15 medlemsstater).

Det Europaeiske Faellesskab og dets medlemstater fastholdt derfor deres handlefrihed med hensyn til baade eksisterende og kommende foranstaltninger paa nationalt plan og faellesskabsplan. Denne handlefrihed er noedvendig, da det i dag er umuligt at forudse de spoergsmaal og udfordringer, der utvivlsomt vil opstaa som foelge af Internettets hurtige udvikling.

Det understreges, at denne fremgangsmaade, der sigter mod at bevare og fremme kulturel mangfoldighed, paa ingen maade har lukket det europaeiske marked for tjenester eller indhold fra lande uden for EU. Tvaertimod er det europaeiske marked fortsat et af de mest aabne markeder i verden, og tredjelandenes audiovisuelle industrier nyder godt af dets vaekst. Kommissionen har forberedt sig paa kommende handelsforhandlinger i WTO - specielt GATS 2000 - gennem en detaljeret hoering af de beroerte sektorer. Organisationer og virksomheder fra den audiovisuelle sektor er blevet opfordret til at tilkendegive deres interesse og holdninger via et spoergeskema om de kommercielle aspekter af audiovisuelle tjenester. De hidtil indkomne bidrag viser et klart oenske om at bevare den handlefrihed, der blev forhandlet om under Uruguay-runden, baade for eksisterende foranstaltninger og for den kommende udvikling.

Kommissionen vil fortsaette denne dialog med industrien og om noedvendigt udvide den til at omfatte andre omraader, der sandsynligvis vil paavirke den audiovisuelle sektor, saasom investeringer eller tilskud.

· OEget samarbejde i den audiovisuelle sektor

Der er fortsat store muligheder i den audiovisuelle sektor for at forbedre samarbejdet mellem Faellesskabet og tredjelande samt regionale og internationale organisationer.

Der laegges vaegt paa samarbejdet mellem Den Europaeiske Union og Europaraadet om at sikre en harmonisk udvikling og en gnidningsloes drift af det europaeiske audiovisuelle omraade uden for Den Europaeiske Union. Kommissionen vil undersoege, om det er hensigtsmaessigt, at Faellesskabet og dets medlemsstater underskriver visse af Europaraadets instrumenter (f.eks. konventionerne om koproduktion af biograffilm og om graenseoverskridende tv).

Et bilateralt eller regionalt samarbejde med de tredjelande, der deler Den Europaeiske Unions synspunkt om den audiovisuelle sektors specifikke forhold, og som har lignende politikker vedroerende fremme af kulturel og sproglig mangfoldighed, kan vise sig nyttigt paa flere omraader. Det kan foere til frugtbar udveksling af oplysninger om, hvordan man sikrer og udvikler kulturel mangfoldighed i forbindelse med globalisering. Kommissionen vil undersoege, hvordan man kan fremme dette samarbejde, herunder ogsaa gennem relevante faellesskabsprogrammer.

· International dialog

Med den stigende globalisering er der et oeget behov for, at Faellesskabet udvikler sin dialog med baade industrien og forbrugerne paa internationalt plan. Fora saasom den globale erhvervsdialog om elektronisk handel (GBDe) og forskellige former for dialog mellem EF og tredjelande paa branche- og forbrugerplan kan vaere passende rammer for en saadan dialog.

KONKLUSIONER

Kommissionen bekraefter de grundlaeggende principper, der er kernen i Faellesskabets audiovisuelle politik. Faellesskabet skal udvikle denne politik paa baggrund af de eksisterende lovgivningsmaessige instrumenter og stoettemekanismer. Den teknologiske udvikling og markedsudviklingen skal noeje overvaages for at sikre, at de relevante instrumenter tilpasses paa behoerig vis. I den henseende vil der i de kommende fem aar vaere saerlig fokus paa direktivet om tv uden graenser, som sikrer adgang til audiovisuelt indhold, der afspejler Europas kulturelle og sproglige mangfoldighed, og som beskytter mindreaarige og forbrugere i reklamer. Faellesskabsstoettemekanismerne til den audiovisuelle sektor skal styrkes og tilpasses den aktuelle udvikling og det aktuelle behov.