MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RAADET OG EUROPA-PARLAMENTET - FISKERIFORVALTNING OG NATURBESKYTTELSE I HAVMILJOEET

INDHOLDSFORTEGNELSE

RESUMÉ

1. INDLEDNING

2. SAMSPIL OG FOELGER

3. RETSFORSKRIFTER

4. INTERNATIONAL SAMMENHAENG

4.1. Internationale konferencer

4.2. Internationale konventioner og aftaler

5. INTERNE MAAL

5.1. Formindskelse af fiskeritrykket

5.2. Naturbeskyttelse i havmiljoeet

5.2.1. Forbedret selektivitet ved fiskeriets udoevelse

5.2.2. Beskyttelse af naturlige habitater eller habitater for arter af betydning for EU

5.2.3. Streng beskyttelse af marine dyrearter

5.2.4. Omraade- og tidsbestemte begraensninger af fiskeriaktiviteterne (beskyttede fiskerizoner)

5.3. Integreret forvaltning i kystomraader

5.4. Styrkelse af indsatsen inden for erhvervsuddannelse, information og raadgivning

5.5. Bedre bidrag fra den videnskabelige forskning

6. EKSTERNE MAAL

7. KONKLUSIONER

BILAG

Bilag I: Ordforklaring: de vigtigste af de anvendte udtryk og begreber

Bilag II: Eksempler paa fiskeriets direkte og indirekte indvirkning paa de marine arter og habitater

Bilag III : Henvisninger

RESUMÉ

I artikel 6 i traktaten om oprettelse af Det Europaeiske Faellesskab er fastsat som princip, at "miljoebeskyttelseskrav skal integreres i udformningen og gennemfoerelsen af Faellesskabets politikker og aktioner som naevnt i artikel 3, isaer med henblik paa at fremme en baeredygtig udvikling". Samspillet mellem fiskeriet og de marine oekosystemer skal fremover integreres i den faelles fiskeripolitik, og det skal bl.a. ske under samordning med naturbeskyttelsespolitikken.

Denne meddelelse indgaar i en helhedsstrategi, der bedre skal integrere miljoehensyn i andre EU-politikker i traad med Det Europaeiske Raads retningslinjer. Den supplerer en raekke meddelelser og forslag, der i den seneste tid er blevet forelagt Raadet og Europa-Parlamentet, og drejer sig isaer om, hvorledes man kan begraense fiskeriets, herunder akvakulturens, indvirkning paa de marine oekosystemer, og hvorledes man kan fremme ansvarlig handel.

Der er et mangfoldigt og varieret samspil mellem fiskeri- og akvakulturaktiviteterne paa den ene side og de marine oekosystemer paa den anden. Der er ingen tvivl om, at saadanne aktiviteter kan have direkte eller indirekte indvirkning paa den marine fauna og flora. Paa den anden side afhaenger disse aktiviteter jo af kvaliteten og maengden af de marine ressourcer, som udgoer denne fauna, og denne kvalitet og maengde afhaenger igen af, i hvilken tilstand ressourcernes levemiljoe er.

Forpligtelserne efter traktaten og EU's og medlemsstaternes internationale forpligtelser hviler isaer paa principperne om en baeredygtig udvikling, et ansvarligt fiskeri, forsigtighed og forebyggelse. Det er i det lange loeb umuligt at opretholde en oekonomisk baeredygtig fiskeriaktivitet, uden at man foelger en fornuftig forebyggende forvaltningsplan for beskyttelse af de udtoemmelige ressourcer, som fiskeriet afhaenger af. Overfiskning af en bestand medfoerer oekonomisk nedgang i det paagaeldende fiskeri. Derfor vil det i det lange loeb vaere til fordel for fiskeriet, at der traeffes foranstaltninger, der kan begraense og i sidste ende eliminere overfiskning, saa der skabes en baeredygtig ligevaegt mellem fiskeriaktiviteterne og de befiskede bestande. Saadanne foranstaltninger vil ogsaa vaere til fordel for de oekosystemer, som de paagaeldende fiskebestande er en del af.

Endvidere skal der, som fastsat i 1992-raadsforordningen om en faellesskabsordning for fiskeri og akvakultur, ved udnyttelsen af de levende marine ressourcer tages hensyn til virkningerne for det marine oekosystem. Det er derfor noedvendigt at tage hensyn til fiskeriaktiviteternes indvirkning, saavel den direkte som den indirekte, paa de dele af oekosystemet, der ikke har direkte kommerciel interesse for fiskeriet

Fiskeriforvaltningen og naturbeskyttelsen i havmiljoeet har samme sigte, navnlig at de marine oekosystemer bevares, ved at man fremmer en ansvarlig udnyttelse af de levende marine ressourcer som led i en baeredygtig udvikling, og derfor er der behov for bedre koordinering af og stoerre sammenhaeng mellem fiskeriforvaltningen og naturbeskyttelsen i havmiljoeet.

For at tilskynde til at de vigtigste principper i fiskeriforvaltningen og naturbeskyttelsen i havmiljoeet bliver gennemfoert, opstilles der i denne meddelelse en raekke prioriteter og gennemfoerelsesforanstaltninger, der er komplementaere og endog synergistiske. Meddelelsen kommer dog ikke ind paa alle aspekter af den faelles fiskeripolitik eller naturbeskyttelsespolitikken. Formaalet med meddelelsen er heller ikke at afstikke retningslinjer for en kommende reform af den faelles fiskeripolitik, der forventes gennemfoert i 2002. Blandt de foranstaltninger, der skal bidrage til bevarelse af fiskebestandene og dermed til at opnaa en baeredygtig udnyttelse af ressourcerne og beskytte naturen i havmiljoeet, kan naevnes:

- formindskelse af fiskeritrykket til fordel for kommercielle fiskebestande og marine oekosystemer gennem:

* begraensning af adgangen til fiskerizoner, af fangstmaengderne og af fiskeriaktiviteternes intensitet samt tilpasning af fangstkapaciteten til de disponible ressourcer

* fastlaeggelse af forvaltningsmaal paa mellemlang sigt

- forbedrede foranstaltninger til naturbeskyttelse i havmiljoeet, herunder:

* forbedret selektivitet ved fiskeriaktiviteternes udoevelse og skaerpet kontrol med, at selektivitetskravene overholdes

* beskyttelse af naturlige habitater eller habitater for arter af betydning for EU ved oprettelse af Natura 2000-nettet i kystomraader

* beskyttelse af ikke-kommercielle marine arter

* etablering af beskyttede omraader (tidsmaessigt og geografisk)

- integreret forvaltning i kystomraaderne ved:

* viderefoerelse af det allerede ivaerksatte demonstrationsprogram.

- forbedret uddannelse og oplysningsvirksomhed samt stoerre gennemsigtighed:

* uddannelse af erhvervsdrivende i de beroerte sektorer

* kommunikationsprojekter bestemt for den brede offentlighed

* inddragelse af erhvervsorganisationer og repraesentative miljoekredse, i raadgivningsproceduren

* information om og fremme af samarbejdet mellem forskere og mellem forskere og andre beroerte parter

- forbedring af den videnskabelige forsknings bidrag til fiskeriforvaltningen og oeget hensyntagen til fiskeriets biologiske indvirkning, herunder:

* finansiel stoette til tvaerfaglig forskning

* opstilling af prioriteter paa grundlag af en bred debat

De samme prioriteter som dem, der er opstillet internt, boer ogsaa fremmes af EU i bilaterale og multilaterale forhandlinger om fiskeriforvaltning eller naturbeskyttelse i havmiljoeet. Der er navnlig behov for at i videre omfang at integrere baeredygtig udnyttelse af de levende ressourcer og miljoehensyn i fiskeriaftaler med tredjelande. EU's og de enkelte medlemsstaters forpligtelser til at fremme ansvarligt fiskeri og baeredygtig udvikling kraever aktiv deltagelse i arbejdet i de forskellige regionale fiskeriorganisationer.

1. INDLEDNING

Fiskerisektoren har udviklet sig staerkt i anden halvdel af det tyvende aarhundrede, isaer fordi teknikken er blevet forbedret og udstyret moderniseret. I fiskeriet oplever man nu en stigende strukturel uligevaegt mellem fangstkapaciteten og fiskeressourcernes biologiske potentiale, hvilket betyder, at ressourcerne overudnyttes, og at der opstaar forandringer i de marine oekosystemer.

Effektiv forvaltning er en forudsaetning for, at fiskeriaktiviteterne er baade oekonomisk og oekologisk baeredygtige. Overfiskningen, der fortsat er et alvorligt problem for EU's fiskeri, medfoerer et unoedvendigt og alt for stort tryk paa de marine oekosystemer. Den formindskelse af bestandene, dette medfoerer, gaar ud over rentabiliteten i fiskeriet.

Overfiskningen er saa voldsom, at det fra videnskabelig side anbefales, at udnyttelsesraterne hurtigt reduceres med indtil 40%. Dette er navnlig tilfaeldet for en raekke bestande, der er af vital betydning for EU's fiskeri, saasom torsk, kuller, kulmule, roedspaette og sild. I flere tilfaelde menes det endog, at der ikke er tilstraekkeligt mange gydefisk til at sikre bestandene mod et biologisk sammenbrud. Saaledes har der maattet traeffes meget restriktive hasteforanstaltninger for nordsoesild for at undgaa en situation svarende til den, der i slutningen af 1970'erne gjorde det noedvendigt at indstille al sildefiskeri i fire aar.

Det er mere end nogensinde paakraevet, at der saettes kraftigt ind. Det indebaerer, at overkapaciteten, der er den vaesentligste aarsag til overfiskningen, skaeres ned. Det er netop, hvad EU forsoeger at opnaa med den fjerde fleraarige udviklingsplan, der blev vedtaget i april 1997, og som kommer til at bestemme, hvordan EU's fiskerflaader skal udvikle sig i de naermeste aar. Ved udarbejdelsen af forslag til den revision af rammeforordningen om den faelles fiskeripolitik, der forventes at finde sted i 2002, vil et af hovedformaalene vaere at opnaa fuld baeredygtighed med hensyn til kommercielt vigtige fiskebestande og fiskeri herefter og med hensyn til andre biota, der paavirkes af fiskeriaktiviteter. I det forberedende arbejde kommer der navnlig til at indgaa en evaluering af den nuvaerende politik og en omfattende hoering.

For at fiskeriet kan faa en oekologisk, oekonomisk og socialt baeredygtig fremtid, maa fiskeriforvaltningen aendres fra en strategi, der hovedsagelig bygger paa en analyse af de enkelte bestandes tilstand, til en integreret strategi, hvor der tages hensyn til samspillet med de marine oekosystemer. I de seneste aar har repraesentanterne for EU-medlemsstaterne og en lang raekke tredjelande paa de talrige internationale moeder og konferencer om fiskeri eller havmiljoe gentagne gange slaaet til lyd for et ansvarligt og baeredygtigt fiskeri.

Den faelles fiskeripolitik og EU's miljoepolitik har en lang raekke faelles interesseflader. Begge politikker gaar ind for, at der traeffes foranstaltninger til at beskytte naturen og bevare de marine oekosystemer, isaer gennem rationel forvaltning af disse ressourcer. Forbedring af havvandets kvalitet, ogsaa langs kysterne, er ogsaa et centralt punkt i disse maal, fordi maengden af, tilgaengeligheden til og kvaliteten af de ressourcer, som fiskerisektoren er afhaengig af, beror herpaa.

Denne meddelelse indgaar i en helhedsstrategi, som tilsigter stoerre integration af miljoeet i de andre EU-politikker, jf. det femte handlingsprogram paa miljoeomraadet, herunder specielt, at kravene om miljoebeskyttelse integreres i den faelles fiskeripolitik. Den er for saa vidt angaar den faelles fiskeripolitik ogsaa det foerste skridt til opfoelgning af Kommissionens meddelelse om Det Europaeiske Faellesskabs biodiversitetsstrategi [1] [a] og foelger Det Europaeiske Raads retningslinjer for, hvordan miljoehensyn skal tilgodeses i EU-politikkerne. Det er dog ikke meningen med meddelelsen at give et fuldstaendigt og meget detaljeret overblik over alle aspekter, der kunne tages op i denne forbindelse.

[1] For note a) til q) henvises til bilag III - REFERENCER - sidst i dokumentet.

Den daekker naturbeskyttelse i havmiljoeet, navnlig beskyttelse af arter og habitater, og foranstaltninger under den faelles fiskeripolitik, der skal munde ud i et baeredygtigt og ansvarligt fiskeri og gavne de marine oekosystemer. Den supplerer raekken af allerede eksisterende dokumenter om emner, der vedroerer samspillet mellem fiskeriaktiviteterne og havmiljoeet, herunder:

- styring af akvakulturens indvirkning paa miljoeet [b]

- bidrag til ansvarlig handel, navnlig med fiskerivarer, til miljoebeskyttelse og dermed til naturbeskyttelse i havet [c]

- beskyttelse og forbedring af vandkvaliteten [d], saavel i det aabne havn som langs kysterne, som fiskeressourcerne og fiskeriaktiviteterne afhaenger af.

Meddelelsen starter med en redegoerelse for samspillet mellem fiskeriaktiviteterne, de marine arter og de marine habitater, hvorefter den behandler retsgrundlaget for den faelles fiskeripolitik og for EU's naturbeskyttelsespolitik og ser paa disse politikker i international sammenhaeng. I meddelelsen slaas der til lyd for forbedret samordning af og sammenhaeng mellem fiskeriforvaltning og naturbeskyttelse i havmiljoeet, ligesom det fastslaas, hvilke betingelser og overordnede metoder der skal anvendes, for at dette maal kan naas baade i og uden for EU.

2. SAMSPIL OG FOELGER

Samspillet mellem fiskeriaktiviteterne, herunder akvakultur, og de marine oekosystemer er mangfoldigt og varieret [2]; der kan skelnes mellem direkte og indirekte samspil.

[2] Se bilag II for specifikke eksempler.

Fiskeriets stoerste direkte indvirkning paa de marine oekosystemer er fiskeridoedeligheden, som reducerer de marine populationer og aendrer deres demografiske sammensaetning, hvilket ogsaa gaelder for de arter, der genudsaettes [e].

En raekke fangstmetoder kan aendre havbunden og have betydelig indvirkning paa dens flora og fauna.

Endelig forstyrrer visse fiskeriaktiviteter de forskellige arter af havfugle, havkrybdyr og havpattedyr. Utilsigtet fangst kan udgoere en alvorlig trussel for truede arter.

Ovennaevnte direkte virkninger affoeder ogsaa en raekke indirekte virkninger, som kan give aendringer i oekosystemernes strukturer, isaer aendringer i foedekaederne, eller endog udgoere en trussel mod alle populationers reproduktionsevne, saavel kommercielle som ikke-kommercielle (paa grund af usaedvanlig stor doedelighed eller voldsomme aendringer i miljoeet).

Akvakultur kan ogsaa indvirke direkte paa havmiljoeet, idet den kan foere til aendring af havbunden eller habitaterne ved kysten, fordi der udledes affald (foderrester, medicinrester mv.), eller fordi der ligefrem kommer fremmede arter i miljoeet. Akvakulturaktiviteter kan indirekte overfoere sygdomme til vilde populationer eller endog paavirke saadanne populationers genetiske diversitet.

Det er ikke kun fiskeriet, som kan have negativ indvirkning paa de marine oekosystemer, for de ogsaa kan blive beskadiget af andre menneskeskabte aktiviteter saasom forurening med farlige og radioaktive stoffer, eutrofiering paa grund af tilfoersel af naeringsstoffer og fysiske forstyrrelser som foelge af opmudring og olieefterforskning.

3. RETSFORSKRIFTER

Den faelles fiskeripolitik og miljoepolitikken bekender sig begge til principperne om baeredygtig udvikling, om rationel og ansvarlig forvaltning, og om forsigtighed og forebyggelse (jf. bilag I).

Blandt EF-traktatens maal kan naevnes harmonisk og afbalanceret oekonomisk udvikling, baeredygtig og miljoevenlig vaekst samt oekonomisk og social samhoerighed. I traktatens artikel 6 hedder det, at miljoebeskyttelseskrav skal integreres i udformningen og gennemfoerelsen af Faellesskabets politikker og aktioner. Den faelles fiskeripolitik har derfor en klar miljoemaessig dimension, idet denne politik har ansvaret for at bevare og forvalte de levende marine ressourcer og for at foelge fiskeriaktiviteternes indvirkning paa de marine oekosystemer i almindelighed [f]. Dette princip er indarbejdet i artikel 2 i forordning (EOEF) nr. 3760/92 [g], som er grundforordningen om den faelles fiskeripolitik. Denne forordning skal fremme et baeredygtigt fiskeri og en rationel udnyttelse af fiskeressourcerne. For at forordningen kan ivaerksaettes, maa der udstedes gennemfoerelsesforordninger.

Nogle af traktatens maal paa miljoeomraadet er at bevare, beskytte og forbedre miljoekvaliteten og at udnytte naturressourcerne forsigtigt og rationelt. EU's politik bygger primaert paa forsigtighedsprincippet og princippet om forebyggelse samt princippet om genoprettelse af miljoeskader ved kilden. Ved udarbejdelsen af miljoepolitikken tages der hensyn til de eksisterende videnskabelige og tekniske data og de miljoemaessige forhold i de forskellige omraader i EU. Det femte handlingsprogram paa miljoeomraadet bekraefter forpligtelsen til at integrere kravene om miljoebeskyttelse i de oevrige EU-politikker.

Der er to EU-direktiver, der specifikt vedroerer naturbeskyttelse, herunder naturbeskyttelse i kystomraader og i havmiljoeet: direktiv 79/409/EOEF om beskyttelse af vilde fugle ("fugledirektivet") [h] og direktiv 92/43/EOEF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter ("habitatdirektivet")[i]. Bestemmelserne i de to direktiver skal sikre, at habitater eller arter af stor oekologisk betydning genoprettes eller opretholdes i god stand, og at biodiversiteten opretholdes.

Selv om de to politikker om henholdsvis naturbeskyttelse i havmiljoeet og baeredygtig forvaltning af fiskeriet bekender sig til de samme principper og har nogenlunde samme maal, gennemfoeres disse politikker fortsat alt for ofte parallelt og uafhaengigt af hinanden. Der vil kunne opnaas stoerre effektivitet, hvis der skabes stoerre sammenhaeng mellem de trufne foranstaltninger.

4. INTERNATIONAL SAMMENHAENG

4.1 Internationale konferencer

Det fremgaar af sluterklaeringerne fra de seneste internationale konferencer om fiskeri eller havmiljoe, at der er enighed om at fremme et baeredygtigt fiskeri og beskytte havmiljoeet. Denne enighed er udtrykt i konklusionerne fra saavel verdensomspaendende konferencer som internationale konferencer af mindre geografisk raekkevidde.

Et godt eksempel paa verdensomspaendende fora er verdenskonferencen om miljoe og udvikling (Rio de Janeiro, 1992: Agenda 21, kapitel 17) og opfoelgningen heraf gennem De Forenede Nationers generalforsamlings saerlige moede (UNGASS), der i juni 1997 bl.a. erklaerede (stk. 36), at det er ubetinget noedvendigt, at regeringerne hurtigst muligt tager skridt til at komme overfiskning til livs og til at skaere overskydende fiskerikapacitet vaek.

Blandt de seneste regionale politiske fora kan naevnes midtvejsministerkonference i marts 1997 til opfoelgning af Nordsoekonferencen, hvor der blev vedtaget en konkluderende politisk erklaering, der specifikt fokuserer paa, at fiskeri- og miljoeaspekter skal integreres ("Bergen-konklusionerne").

4.2. Internationale konventioner og aftaler

Hvad angaar fiskeriforvaltning har EU godkendt en raekke internationale konventioner og aftaler, som indeholder en formel forpligtelse til at tage hensyn til samspillet mellem de levende marine ressourcer og de marine oekosystemer og til fiskeriets biologiske indvirkning paa de marine oekosystemer. Tilsvarende har en raekke konventioner og internationale aftaler om miljoebeskyttelse, der allerede er indgaaet, eller som der forhandles om, til formaal at beskytte marine arter og habitater mod menneskeskabte forstyrrelser, bl.a. forstyrrelser som foelge af fiskeri og akvakultur. Blandt disse konventioner eller internationale aftaler er der nogle, der er af specifikke eller som kun daekker et vist geografiske omraade (fx Barcelona-konventionen og dens protokol om saerligt beskyttede omraader [j]. Hvad angaar det aabne hav, skal der for at de internationale forpligtelser, som EU har indgaaet, kan overholdes, handling til paa verdensplan, regionalt plan eller delregionalt plan.

Selv om principperne og maalene er de samme, saa oeger de mange internationale forpligtelser risikoen for, at der opstaar divergens, som maa undgaas ved at sikre den fornoedne sammenhaeng med de relevante EU-politikker.

5. INTERNE MAAL

For at skabe stoerre samordning af og sammenhaeng mellem den faelles fiskeripolitik og naturbeskyttelsespolitikken maa der vedtages en strategi, hvori man integrerer en raekke konkrete sektorforanstaltninger.

5.1. Formindskelse af fiskeritrykket

For at naa de maal, traktaten opstiller, maa den faelles fiskeripolitik sikre stoerre ligevaegt mellem de disponible ressourcer og fiskerikapaciteten. Om en saadan ligevaegt kan skabes afhaenger helt og holdent af, om fiskeritrykket formindskes. Den eneste maade, man kan opnaa en saadan formindskelse paa, er ved at foretage en samlet nedskaering af antallet af fartoejer og disses aktivitetsniveau (fx beregnet i antal dage, hvor fartoejerne fisker eller befinder i et givet omraade) og effektivitet (der kan variere efter fartoejernes stoerrelse, maskineffekt eller udstyr).

Formindskelsen vil medvirke til at beskytte de marine oekosystemer som helhed, da den ikke kun bliver til fordel for de kommercielle arter, men ogsaa for de arter, der fanges sammen med maalarterne, navnlig dem, der saedvanligvis genudsaettes, fordi de er vanskelige at afsaette. Den vil ogsaa vaere til fordel for habitaterne og havbundens flora og fauna, fordi der bliver faerre traek, hvilket igen reducerer de trukne fiskeredskabers mekaniske virkninger paa havbunden.

Naar man anvender forsigtighedsprincippet ved kontrol med og, om noedvendigt, begraensning af fiskeridoedeligheden, maa man ogsaa tage hensyn til den usikkerhed, der er forbundet med vurderingen af bestandene og de befiskede populationers dynamik, navnlig hvad angaar rekrutteringsudsving (antal ungfisk, der bliver saarbare over for fiskeriredskaberne hvert aar) eller usikkerheder i forbindelse med den naturlige doedelighed.

Den igangvaerende gennemfoerelse af de gaeldende betingelser i den faelles fiskeripolitik, betyder, at Kommissionen:

- fortsaetter sin indsats for at foere kontrol med og i fornoedent omfang at formindske fiskeritrykket ved at fremsaette forslag om begraensning af fangstmaengderne, fiskeriaktiviteterne og adgangen til fiskerizonerne samt om tilpasning af fiskerikapaciteten til de disponible ressourcer. Man maa naturligvis give nedfiskede bestande hoejeste prioritet.

- for alle kommercielt vigtige bestande, herunder bestandene naevnt i "Bergen-konklusionerne", og for andre biota, der paavirkes af fiskeriaktiviteter, tilstraeber at vedtage en forsigtighedsstrategi ved at indfoere relevante bestandsindikatorer og/eller begraensning af fiskeritrykket.

Det vigtigste bevarelsesmaal i den faelles fiskeripolitik er at finde frem til og opretholde et passende fiskeritryk baade paa kommercielt udnyttede fiskebestande og paa andre biota. For at naa dette maal er det noedvendigt at tage diverse forvaltningsforanstaltninger op til fornyet overvejelse og i givet fald at forbedre dem. Som anfoert i indledningen er det ikke formaalet med denne meddelelse at behandle alle taenkelige aspekter af den faelles fiskeripolitik til bunds, idet en raekke aspekter allerede er ved at blive undersoegt, mens andre mere passende vil kunne behandles i forbindelse med reformen af den faelles fiskeripolitik i 2002.

5.2. Naturbeskyttelse i havmiljoeet

For fuldstaendigt at kunne integrere maalet om at beskytte alle dele af de marine oekosystemer maa man i forvaltningen af de naturressourcer i de marine oekosystemer, der er af interesse for fiskeriet, ogsaa tage hensyn til behovet for at bevare de biologiske elementer, der ikke har fiskerimaessig og/eller kommerciel betydning.

Hvis et oekosystem i et omraade har behov for at blive beskyttet mod visse fiskeriaktiviteters indvirkning, kan habitaterne og arterne i et saadant omraade beskyttes bl.a. ved, at der traeffes passende tekniske foranstaltninger til at forbedre selektiviteten ved fiskeriets udoevelse, eller ved, at der indfoeres omraade- eller tidsbestemte begraensninger for de paagaeldende fiskeriaktiviteter.

5.2.1. Forbedret selektivitet ved fiskeriets udoevelse

Man kan reducere fangsterne af ungfisk, krebsdyr og bloeddyr eller fangsterne af ikke-kommercielle arter, der kraever yderligere beskyttelse, ved at traeffe nye tekniske foranstaltninger eller ved at revidere de eksisterende. En saadan forbedring af fiskerimetodernes selektivitet kan ogsaa fremmes ved diverse incitamenter, herunder oekonomiske. Den reviderede forordning om tekniske foranstaltninger [k], som Raadet udstedte i marts 1998, er et stort skridt i retning af bedre beskyttelse af ungfisk. Det verdensomspaendende forbud (undtagen for OEstersoeen) mod anvendelse af drivgarn, som Raadet vedtog i juni 1998 [l], og som traeder fuldt i kraft fra den 1. januar 2002, vil faa meget stor positiv betydning for bevarelsen af mindre hvaler og visse fiskearter, herunder hajer.

- Paa grundlag af de foreliggende oplysninger vil Kommissionen fortsaette med at foreslaa foranstaltninger til forbedring af fiskeredskabernes selektivitet og med at forbedre kontrol- og gennemfoerelsesmetoderne. Sigtet med bestemmelserne er fortsat at begraense fangsterne af ungfisk og at minimisere utilsigtet bifangst og/eller beskadigelse af saerligt truede fiskearter, havpattedyr, havfugle og havkrybdyr.

5.2.2. Beskyttelse af naturlige habitater eller habitater for arter af betydning for EU

Som led i gennemfoerelsen af habitatdirektivet skal medlemsstaterne udpege saerlige bevaringsomraader for at oprette et sammenhaengende europaeisk oekologisk net, benaevnt Natura 2000. De skal traeffe passende foranstaltninger til at undgaa, at de naturlige habitater eller habitaterne for arter af betydning for EU forringes, og til at undgaa, at de arter, som der er udpeget saerlige bevaringsomraader for, forstyrres.

Habitatdirektivets bestemmelser gaelder automatisk for marine habitater og marine arter i territorialfarvande (maks. 12 soemil). Hvis en medlemsstat udoever sine suveraenitetsrettigheder i den eksklusive oekonomiske zone paa 200 soemil (fx giver tilladelse til at drive en boreplatform), betragter den sig som berettiget til at haandhaeve nationale bestemmelser i dette omraade, og derfor er Kommissionens holdning i dette tilfaelde, at habitatdirektivet ogsaa gaelder, da EU-bestemmelserne er en integrerende del af den nationale lovgivning.

Etableringen af Natura 200-nettet i havomraader er ikke uforenelig med, at der opretholdes baeredygtige fiskeri- og akvakulturaktiviteter i de udpegede omraader. Dog maa de forstyrrelser, som saadanne aktiviteter giver, ikke fremkalde virkninger, som strider mod direktivets bevaringsmaal for habitaterne.

Der er opstillet et detaljeret arbejdsprogram og en noejagtig tidsplan for Natura 2000-nettets etablering. Medlemsstaterne skal navnlig udpege saerlige bevaringsomraader og traeffe de fornoedne bevaringsforanstaltninger, herunder om noedvendigt relevante forvaltningsplaner for omraaderne, senest i juni 2004 [3]. I denne forbindelse skal myndighederne overveje, hvilke aktiviteter, herunder fiskeriaktiviteter, der boer justeres for at skade de naturlige habitater og bevaringstilstanden for arter af betydning for EU mindst muligt.

[3] Det uheld, olietankskibet "Sea Empress" blev udsat for ved den walisiske kyst i februar 1996, og som indtraf i naerheden af omraader af stor oekologisk betydning, har demonstreret behovet for, at der i forbindelse med udpegningen af saerlige bevaringsomraader ogsaa traeffes forvaltningsforanstaltninger. Disse foranstaltninger, som skal traeffes som led i Natura 2000-nettet, tager navnlig hensyn til konklusionerne fra det faelles raadsmoede (transport og miljoe) den 25. januar 1993 om havomraadernes saarbarhed over for ulykker, der indtraeffer for fartoejer, som transporterer braendstof eller farlige stoffer (erklaering fra EU-kommissaer Franz Fischler paa Europa-Parlamentets session den 15.3.1996; mundtlige forespoergsler og forhandling, punkt 10: Katastrofer til soes - "Sea Empress" - P&I-klubber).

- Kommissionen soerger for, at de gaeldende bestemmelser nu ogsaa anvendes korrekt. Den skal saaledes soerge for, at etableringen af Natura 2000-nettet omfatter de kyst- og havomraader, der er anfoert paa listerne over habitater og arter i det habitatdirektivet.

- Paa mellemlang sigt agter Kommissionen at foretage en revision af bilagene til habitatdirektivet, naar de eksisterende bestemmelser i habitatdirektivet reelt er blevet anvendt og deres virkning med hensyn navnlig til at beskytte de marine arter og habitater, der allerede er opfoert i direktivets bilag, er blevet evalueret. I perioden forud for en saadan revision vil man fremme forskning, der kan oege kendskabet til havmiljoeet og indsamle erfaringer fra projekter til forvaltning af marine bevaringsomraader.

5.2.3. Streng beskyttelse af marine dyrearter

Habitatdirektivet forpligter medlemsstaterne til at traeffe de fornoedne foranstaltninger til at oprette en ordning med streng beskyttelse af visse marine dyrearter i deres naturlige udbredelsesomraade. Dette indebaerer navnlig, at medlemsstaterne maa oprette et system til overvaagning af utilsigtet bifangst og drab af saadanne arter (fx munkesael, havskildpadder eller hvaler), og at de maa traeffe yderligere forsknings- og beskyttelsesforanstaltninger i det omfang, det er noedvendigt for at sikre, at utilsigtet bifangst og drab ikke har nogen negativ indvirkning af betydning paa de fangede arter. EU har allerede medfinansieret en lang raekke bifangstovervaagningsordninger, navnlig under fiskeriforskningsprogrammerne (AIR- og FAIR-projekter).

- Kommissionen vil noeje overvaage medlemsstaternes gennemfoerelse af denne foranstaltning, isaer naar de har udarbejdet deres foerste rapport om gennemfoerelsen af habitatdirektivet, som efter planen skal foreligge i aar 2000.

5.2.4. Omraade- og tidsbestemte begraensninger af fiskeriaktiviteter (beskyttede fiskerizoner)

En beskyttet fiskerizone [4] er et afgraenset omraade, hvor der anvendes saerlige foranstaltninger, der afviger fra og generelt er mere bindende end dem, der gaelder for hele det forvaltningsomraade, som den beskyttede fiskerizone udgoer en del af [m]. Restriktionerne kan gaelde perioder af aaret, redskaber, fartoejer, fangstsammensaetning eller en kombination af disse aspekter.

[4] I sin 22. rapport af 3.12.1992 [dok. SEK(92) 2347] opregner Den Videnskabelige og Tekniske Komité for Fiskeri omkring tyve midlertidigt beskyttede fiskerizoner (som blev fornyet ved TAC- og kvoteforordningen) eller permanent beskyttede fiskerizoner (oprettet ved forordning (EF) nr. 894/97) i EU-farvande.

- Kommissionen planlaegger omraade- og tidsbestemte begraensninger, der skal formindske visse fiskeriers eller akvakulturaktiviteters indvirkning paa de marine oekosystemer saasom:

- direkte doedelighed i konsumfiskebestande (fx omraader, hvor der er en stor koncentration af koensmodne fisk under gydningen eller en hoej andel af ungfisk, krebsdyr og bloeddyr), hvorved man oeger mulighederne for for saadanne arter at genopbygge eller bevare gydebestandens biomasse, eller

- direkte doedelighed i fiskebestande saasom tobis, der foerst og fremmest anvendes til fremstilling af fiskemel og fiskeolie, for at lade stoerre maengder foede vaere tilbage i havet til arter, der er senere i foedekaeden saasom fisk, fugle eller havpattedyr, eller

- direkte indvirkning (fangster, beskadigelser, forstyrrelser osv.) paa diverse arter, navnlig pattedyr, fugle, krybdyr og bentiske organismer.

Saadanne tids- og omraadebestemte begraensninger og de omraader, der udpeges og forvaltes under Natura 2000-nettet, kan have yderligere gunstig indvirkning paa de marine oekosystemer.

- Det kan overvejes at traeffe foranstaltninger til forbedring af selektiviteten eller til oprettelse af beskyttede fiskerizoner som en sikkerhedsforanstaltning; foranstaltningerne skal traeffes i forebyggende oejemed, naar det kan godtgoeres, at det kan faa alvorlige eller endog uoprettelige foelger for de marine oekosystemer, hvis der ikke gennemfoeres saadanne foranstaltninger. Foranstaltningerne aendres paa baggrund af periodiske evalueringer. Til gengaeld kan der eventuelt vedtages midlertidige undtagelser fra de bindende foranstaltninger, som er indfoert i forebyggende oejemed, hvis nye videnskabelige oplysninger viser, at saadanne undtagelser ikke vil faa nogen stoerre indvirkning.

5.3 Integreret forvaltning i kystomraader

Kystfiskeriets saerlige rolle i kystomraaderne. Kystfiskeriet er, hvis det forvaltes ordentligt, en baeredygtig aktivitet, der anvender fornyelige ressourcer til at opretholde det sociale og kulturelle net, til at bidrage til den lokale oekonomi og til at tiltraekke kulturel turisme, uden at det har nogen miljoemaessigt negativ indvirkning af betydning. Udnyttelsen af de marine ressourcer volder en raekke problemer, baade i samkvemmet mellem forskellige erhverv eller forskellige samfund og med hensyn til rationel forvaltning. Samkvemsproblemerne foerer undertiden til konfliktsituationer, som er vanskelige at haandtere for de lokale myndigheder. Problemerne med rationel forvaltning er ikke kun begraenset til de vanskeligheder, der er forbundet med at forvalte en ressource, som tilhoerer alle, men omfatter ogsaa de vanskeligheder, der foelger af, at man skal naa saa umiddelbart uforenelige maal som paa den ene side at opretholde beskaeftigelsen og producentindkomsterne og paa den anden side at opretholde bestandene. Endelig kan havbrug have betydelig indvirkning paa beskyttede kystfarvande, hvor denne aktivitet netop er meget gaengs. Derfor skal der en saerlig integreret forvaltning til i kystomraaderne.

I 1996 ivaerksatte Kommissionen et demonstrationsprogram vedroerende integreret forvaltning i kystomraader [n]. Med dette program, der forvaltes i faellesskab af Kommissionens tjenestegrene med ansvar for henholdsvis miljoe, regionalpolitik og fiskeri (og med bidrag fra den tjenestegren, der er ansvarlig for forskning, og fra Det Faelles Forskningscenter), oensker man at indsamle erfaringer fra 35 pilotprojekter, der repraesenterer de forskelligartede forhold langs EU's kyster.

- Den endelige rapport om programmet (i form af en meddelelse fra Kommissionen, der skal foreligge i begyndelsen af aar 2000) kommer til at indeholde henstillinger om den fremtidige indsats og skitserer, hvilke foranstaltninger der er noedvendige for at fremme en baeredygtig udvikling i kystomraaderne, herunder et baeredygtigt og ansvarligt fiskeri. De foreloebige resultater viser, hvor vigtigt det er, at administrationerne i de forskellige sektorer (herunder inden for fiskeriet) samarbejder om at finde loesninger, der paa samme tid opfylder samfundets indbyrdes afhaengige maal om miljoebeskyttelse, velstand og opretholdelse af social- og kulturavl. For at naa frem til loesninger, der kan gennemfoeres, er det ogsaa af afgoerende betydning, at alle interesserede og beroerte personer medvirker fuldt ud, og at de er tilstraekkeligt informeret.

5.4. Styrkelse af indsatsen inden for erhvervsuddannelse, information og raadgivning

Det er ikke tilstraekkeligt, at de besluttende instanser faar forelagt videnskabelige oplysninger om fiskeriaktiviteternes indvirkning paa de marine oekosystemer, hvis man ikke samtidig soerger for den fornoedne gennemsigtighed for erhvervs- og miljoeorganisationerne, saa disse kan tilslutte sig rationelle politiske beslutninger.

Hvis der ikke foreligger tilstraekkelig information om fiskeriets indvirkning paa de marine oekosystemer, er det nemlig vanskeligt at finde realistiske loesninger, at tilgodese de beroerte parters legitime interesser eller at lave kompromiser, samtidig med at man tager hensyn til de retlige, oekonomiske eller sociale begraensninger, der er paalagt de instanser, som skal traeffe de politiske valg. En saadan informationsmangel tilsloerer ogsaa interessekonflikterne mellem visse erhvervsgrupper inden for fiskeriet.

Der er ingen gennemsigtighed, hvis ikke man i let forstaaelig form udsender relevante videnskabelige oplysninger til de raadgivende organer, som er med til at udforme de beroerte politikker. I dette oejemed agter Kommissionen paa kort eller mellemlang sigt:

- at arbejde for en forbedring af uddannelsen af de beroerte erhvervsfolk. Det maa antages, at disse bedst kan forstaa betydningen af, at de marine oekosystemer beskyttes, saa de tilpasser deres erhvervspraksis, naar det er noedvendigt. De har endvidere en vigtig rolle at spille i overvaagningen af havmiljoeets kvalitet

- at styrke sin informationspolitik om fiskeriets og akvakulturens biologiske indvirkning paa de marine oekosystemer og om fiskeriforvaltningens bidrag til at begraense denne indvirkning. Der vil endvidere blive udarbejdet informationsmateriale, saa offentligheden kan forstaa, hvad det er for nogle sociooekonomiske og politiske interesser, der er forbundet med beskyttelsen af de marine oekosystemer. Kommissionen vil specielt lette adgangen for de instanser, der beskaeftiger sig med miljoebeskyttelse, til de videnskabelige konklusioner, som danner grundlag for Kommissionens forslag om fastlaeggelse af de samlede tilladte fangstmaengder

- at inddrage erhvervsorganisationer og repraesentative miljoekredse i de hoeringsprocedurer, der er planlagt med henblik paa at udforme foranstaltninger til forvaltning af havmiljoeet. Til illustration heraf blev der i 1998 nedsat en kontaktgruppe for at udvide og lette informationsudvekslingen mellem Kommissionen og ikke-statslige miljoe- og udviklingsorganisationer

- at ivaerksaette en raekke projekter med henblik paa bedre at informere specialisterne inden for fiskeri og marin oekologi om de budgetmidler, der er til raadighed, at overbevise dem om, at det er noedvendigt med tvaerfagligt samarbejde, og at i hoejere grad at lade dem deltage i det videnskabelige arbejde. Saadant informations- og motiveringsarbejde skal ogsaa udfoeres af de relevante nationale myndigheder.

Der planlaegges en gradvis udbygning af hele denne indsats, navnlig uddannelsen af erhvervsdrivende, herunder uddannelse af undervisere.

5.5. Bedre bidrag fra den videnskabelige forskning

De besluttende instanser maa raade over praecise og objektive oplysninger om fiskeriets biologiske indvirkning paa de marine oekosystemer. Disse oplysninger (biologiske, oekologiske eller sociooekonomiske) vil give dem mulighed for at vurdere og sammenligne omkostninger og fordele ved alternative loesninger.

For at styrke den relevante forskning har EU afsat betydelige budgetbevillinger til:

- evaluering af samspillet mellem fiskeri, akvakultur og miljoe, som medtaget af EU blandt maalene for det femte rammeprogram, navnlig foerste temaprogram "Livskvalitet og forvaltning af bioressourcer"

- videnskabelige og tekniske undersoegelser samt foranstaltninger til fordel for miljoeet under specifikke programmer (videnskabelige og tekniske undersoegelser inden for fiskeriet mv.).

Paa kort sigt vil de videnskabelige oplysninger om fiskeriets biologiske indvirkning i mange tilfaelde vaere utilstraekkelige [o]. Paa denne baggrund at det fuldt berettiget at gennemfoere forsigtighedsprincippet, som det goer det paakraevet, at Kommissionen fremover forelaegger Raadet forslag til retsforskrifter; retsforskrifterne kan:

- enten vaere justeringsforanstaltninger paa lang sigt

- eller vaere forebyggende foranstaltninger efter forsigtighedsprincippet, naar indvirkningen ikke kan kvantificeres praecist, eller naar det ikke er videnskabeligt muligt at fastslaa, hvilken aarsagssammenhaeng der er mellem indvirkningen og de fiskeriaktiviteter, som er den sandsynlige aarsag til indvirkningen. Der maa foretages en revision eller justering af foranstaltningerne i lyset af nye videnskabelige oplysninger.

Paa lang sigt har Kommissionen allerede anbefalet en strategi [p] for, hvorledes den relevante forskning kan styrkes, og hvorledes forskningsresultaterne kan anvendes inden for den faelles fiskeripolitik og politikken for naturbeskyttelsen i havmiljoeet. Kommissionens tjenestegrene er i samarbejde med de kompetente videnskabelige organer, navnlig Det Internationale Havundersoegelsesraad (ICES) for oejeblikket ved at se paa, hvad dette vil koste.

For at forbedre den videnskabelige forsknings bidrag til forvaltning af et baeredygtigt fiskeri og til naturbeskyttelse i havmiljoeet vil Kommissionen navnlig goere foelgende:

- Den vil forstaette sine bestraebelser for at fremme forskningen, saa det bliver lettere af forstaa samspillet mellem fiskeri og havmiljoe. I saadan forskning fokuserer man ikke kun paa tekniske aspekter, men ogsaa paa at udarbejde en oekosystemstrategi. OEkosystemstrategien er et ledende princip, der blev opnaaet enighed om under konventionen om den biologiske mangfoldighed, men det kraever endnu meget arbejde, foer dette princip kan gennemfoeres via forvaltningsforanstaltninger.

- Paa grund af budgetbegraensningerne, skal der laves en vis prioritering inden for forskningen vedroerende samspillet mellem udnyttelsen af de levende marine ressourcer og miljoeet. Denne prioritering er et politisk valg, og Kommissionen vil tilskynde til en bred debat herom.

6. EKSTERNE MAAL

En bedre samordning og sammenkaedning af den faelles fiskeripolitik og naturbeskyttelsespolitikken vil ogsaa gavne EU-strategien for paa internationale plan at fremme en baeredygtig udvikling, et ansvarligt fiskeri og bevarelse af biodiversiteten. Den samme prioritering, som gaelder internt, skal ogsaa gaelde i de bilaterale og multilaterale forhandlinger om fiskeriaktiviteter, navnlig naar der udarbejdes bilaterale fiskeriaftaler eller saadanne aftaler fornys, eller som led i internationale aktiviteter, der foerst og fremmest vedroerer naturbeskyttelse i havmiljoeet.

Dette kraever, at EU forpligter sig til at goere en effektiv indsats paa internationalt plan for at bevare de levende marine ressourcer og integrere alle miljoeaspekter i forvaltningen af disse ressourcers udnyttelse, navnlig med hensyn til:

- gennemfoerelse og overvaagning af allerede vedtagne foranstaltninger (FN's havretskonvention, aftalen om bevarelse af faelles bestande og staerkt vandrende arter og adfaerdskodeks for ansvarligt fiskeri)

- opfoelgning af konferencen om baeredygtig udvikling og den relevante UNGASS og ydelse af et effektivt bidrag hertil

- EU's deltagelse i forhandlinger om fremme af ansvarlig handel med fiskerivarer, jf. henstillingerne i meddelelsen om markedsudsigterne for fiskerivarer [q]

- arbejdet i forbindelse med konferencerne mellem parterne i den internationale konvention om biologisk mangfoldighed (navnlig principperne og andre retningslinjer, der udarbejdes under oekosystemstrategien) eller andre konventioner, der bidrager til dens generelle maal ved at behandle mere specifikke spoergsmaal (fx CITES og Bonn-konventionen.

Ligeledes boer samordningen og sammenhaengen forbedres for internationale aktiviteter paa regionalt plan til forvaltning af fiskeriet og til beskyttelse af havmiljoeet. Samordnings- og integrationsbestraebelserne boer intensiveres paa alle niveauer saavel i EU som mellem de relevante myndigheder i medlemsstaterne. Dette gaelder navnlig:

- arbejdet under og udarbejdelsen af internationale konventioner om miljoebeskyttelse i havet eller om naturbeskyttelse, som i nogen grad kan have betydning for fiskeripolitikken (aftaler om beskyttelse af hvaler, Bern-konventionen, Barcelona-konventionen, Helsinki-konventionen osv.)

- EU's rolle i og bidrag til fiskeriaftaler og regionale fiskeriorganisationer.

Paa baggrund af Raadets konklusioner af 30. oktober 1997, der understreger samhoerigheden mellem den faelles fiskeripolitik og udviklingspolitikken, har Kommissionen arbejdet paa at foretage en fuldstaendig vurdering af sin politik med hensyn til fiskeriaftaler. Dette arbejde vil omfatte alle relevante spoergsmaal i forbindelse med saadanne instrumenter (herunder beskyttelse af fiskebestande, miljoeaspekter, sociooekonomiske aspekter og udviklingsaspekter). Kommissionen agter paa grundlag af resultaterne af denne undersoegelse og en bred debat med de interesserede parter i fornoedent omfang at justere sin politik med hensyn til bilaterale fiskeriaftaler og at bestraebe sig for at finde reelt integrerede loesninger, der paa én og samme tid tager hoejde for de mange og forskelligartede samfundsmaessige aspekter, herunder sociooekonomiske aspekter og udviklings- og miljoeaspekter, navnlig behovet for at beskytte naturen i havmiljoeet.

Desuden vil Kommissionen forelaegge Raadet og Europa-Parlamentet en meddelelse om EU's deltagelse i arbejdet i de regionale fiskeriorganisationer med henblik paa:

- at understrege EU's rolle og deltagelse i en baeredygtig forvaltning af ressourcerne i det aabne hav og af staerkt vandrende arter og faelles bestande, idet denne rolle foerst og fremmest gaar via aktiv og effektiv deltagelse i arbejdet i regionale fiskeriorganisationer

- at insistere paa, at give Kommissionen skal have mulighed for at spille den rolle, som tilkommer den paa den internationale scene, navnlig med hensyn til baeredygtig forvaltning af fiskeressourcerne.

7. KONKLUSIONER

Fiskeriaktiviteterne er snaevert forbundet med de marine oekosystemer: fiskes der for intenst, eller er fiskeriet daarligt afpasset efter de foreliggende betingelser, kan det i alvorlig grad forringe disse oekosystemer og oedelaegge den biologiske ligevaegt. Desuden kan en menneskeskabt forringelse af de marine oekosystemer, der skyldes andre faktorer end fiskeri, gaa ud over bevarelsen af de befiskede ressourcer. Behovet for at integrere miljoeaspekter og forvalte udnyttelsen af de levende marine ressourcer paa en baeredygtig maade indgaar allerede i maalene for den faelles fiskeripolitik. Dette maal er dog endnu ikke naaet helt, hverken med hensyn til kommercielle fiskebestandes baeredygtighed eller med hensyn til begraensning af den negative indvirkning paa de marine habitater eller arter, der ikke er af direkte interesse for fiskeriet. Det er heller ikke endnu lykkedes EU fuldt ud at begraense eller fjerne den skadelige indvirkning, som skyldes andre menneskeskabte aktiviteter end fiskeri. Det er til gavn for fiskeripolitikken og naturbeskyttelsespolitikken, at der traeffes supplerende foranstaltninger, som er faelles for de to omraader.

For at kunne naa de maal, der er opstillet for fiskeriforvaltning og naturbeskyttelse, maa der etableres et snaevrere samarbejde mellem alle aktoerer, ligesom disse aktoerer maa goeres mere bevidste om situationen, og dette kraever en effektiv samordning paa alle niveauer.

For at kunne traeffe politiske beslutninger maa man have godt kendskab til miljoeet og til, hvilken indvirkning de eksisterende eller paataenkte foranstaltninger har eller kan faa. Ikke blot maa indsamlingen og behandlingen af data goeres bedre, men der maa ogsaa tages stoerre hensyn hertil, isaer blandt beslutningstagere og i samfunds- og erhvervskredse. Det er denne viden, som skal danne grundlag for viderefoerelse af en politik, der skal reducere fiskeritrykket gennem justering af flaadekapaciteten og forbedring af fiskeriteknikkernes selektivitet, og som skal bevare den marine biodiversitet ved at tage hensyn til fiskeriaktiviteternes indvirkning paa de marine arter og habitater, og navnlig dem, der er af betydning for EU.

Naturbeskyttelsesmulighederne skal forbedres og udvides, bl.a. ved i hoejere grad at integrere naturbeskyttelse i fiskeriforvaltningsforanstaltninger.

I skema I gives der en kort beskrivelse af visse maal og foranstaltninger til gennemfoerelse af princippet om baeredygtig udnyttelse af de levende marine ressourcer og princippet om integration af naturbeskyttelsesmaal.

SKEMA I: Maal og foranstaltninger

MAAL // Foranstaltninger

Formindskelse af fiskeritrykket // Viderefoerelse af bestraebelserne for at begraense fiskeriaktiviteten og -kapaciteten for at begraense indvirkningen paa marine biota og habitater

Fastlaeggelse af forvaltningsmaal paa mellemlang sigt

Naturbeskyttelse // Forbedring af selektiviteten ved fiskeriaktiviteternes udoevelse

Oprettelse af Natura 2000-nettet, navnlig i kystomraader indtil 2004, herunder de fornoedne fiskeriforvaltningsforanstaltninger i traad med bevaringsmaalene

Paa mellemlang sigt evaluering af, hvor effektivt det er til at beskytte naturen i havmiljoeet, og fremlaeggelse af forslag til revision af bilagene til habitatdirektivet

Tids- og omraadebestemte begraensninger, som skal reducere virkningerne af bestemte fiskeriaktiviteters indvirkning paa de marine oekosystemer

Integreret forvaltning i kystomraader // Viderefoerelse af demonstrationsprogrammet indtil aar 2000

Uddannelse, information og raadgivning // Fremme af uddannelse af de beroerte erhvervsdrivende

Styrkelse af kommunikationspolitikken over for den brede offentlighed

Inddragelse af erhvervsorganisationer og repraesentative miljoekredse i raadgivningsproceduren

Styrkelse af forskerdeltagelse og -samordning

Bedre bidrag fra den videnskabelige forskning

// Viderefoerelse af stoetten til forskningen i samspillet mellem fiskeri og havmiljoe

Prioritering paa grundlag af en bred droeftelse, herunder prioritering inden for en oekosystemstrategi

Internationale maal // Anvendelse af samme prioritering som den interne i bilaterale og multilaterale forhandlinger om fiskeriforvaltning eller naturbeskyttelse i havmiljoeet

Forpligtelse fra EU's side til paa internationalt plan at goere en effektiv indsats for at fremme en baeredygtig udvikling, ansvarligt fiskeri, naturbeskyttelse i havmiljoeet og forbedret samordning og sammenhaeng paa verdensplan og regionalt plan

BILAG I

DE VIGTIGSTE AF DE ANVENDTE UDTRYK OG BEGREBER

Biodiversitet/biologisk mangfoldighed: Mangfoldigheden af levende organismer fra alle kilder, herunder bl.a. terrestriske, marine og andre akvatiske oekosystemer og de oekologiske strukturer, de indgaar i; dette omfatter mangfoldighed inden for de enkelte arter og mellem arterne samt oekosystemernes mangfoldighed (konventionen om den biologiske mangfoldighed).

Havhabitat: Havomraade, der er kendetegnet ved saerlige geografiske, abiotiske og biotiske traek ("havbund").

Fiskeriforvaltning: Integreret proces med indsamling af oplysninger, analyse, planlaegning, beslutningstagning, fordeling af ressourcer samt udarbejdelse og anvendelse af fiskeriforordninger, der regulerer de aktuelle og de fremtidig fiskeriaktiviteter, isaer for at sikre, at ressourcerne forbliver produktive.

Rationel forvaltning: Det princip, at enhver forvaltningsforanstaltning skal vaere baseret paa de bedste foreliggende videnskabelige oplysninger og paa en analyse heraf foretaget af et uafhaengigt videnskabeligt organ.

Baeredygtig udvikling: En udvikling, der for alle relevante sektorpolitikker, saavel nationalt som internationalt, indregner den oekonomiske vaeksts indvirkning paa miljoeet, og hvor sigtet er ligeligt at tilfredsstille de nuvaerende og de kommende generationers behov, navnlig ved at miljoeressourcerne tilkendes en vaerdi, saa de oekonomiske aktiviteters indvirkning paa miljoeet kan identificeres og evalueres.

Ansvarligt fiskeri: Fiskeri, hvor hensynet til oekosystemer og biodiversitet kombineres med forbrugeroensker og fiskeriinteresser.

Forebyggende indsats: Korrigerende foranstaltning, der maa vedtages for at undgaa, at der opstaar en virkning, som kan faa alvorlige og uoprettelige foelger, hvis der ikke gribes ind.

BILAG II

EKSEMPLER PAA FISKERIETS DIREKTE OG INDIREKTE INDVIRKNING PAA DE MARINE ARTER OG HABITATER

Generelt fiskes der maalrettet efter én eller flere arter eller en gruppe af arter. Doedelighedens hovedindvirkning paa maalarterne er, at gennemsnitsalderen og -stoerrelsen af fiskene i bestanden formindskes, og dermed reduceres bestandens samlede biomasse, isaer gydebestandens biomasse. De fleste fiskearter producerer mange aeg og kan taale, at biomassen af gydemodne fisk reduceres ganske betydeligt. I nogle tilfaelde er fiskeridoedeligheden dog saa stor, at gydebestanden formindskes saa meget, at produktionen af aeg ikke er tilstraekkelig til at sikre den senere rekruttering. En saadan overfiskning af de bestande, der skal forny populationerne, kaldes "recruitment overfishing". I alvorligste fald kan dette medfoere, at bestanden og fiskeriet bryder sammen. Det skete for silde- og makrelbestanden i Nordsoeen nogle aartier tilbage; sidstnaevnte bestand har i over tyve aar i oevrigt ikke vist tegn paa gendannelse.

Populationerne af fisk, der ikke er maalarter, soefugle, havpattedyr og bundlevende hvirvelloese dyr kan ogsaa blive aendret, fordi de utilsigtet bliver fanget, fx ved at de filtres ind i nettene eller fanges i trawl, liner og faelder. Nu til dags foreligger der dog sjaeldent tal for den doedelighed, som fiskeriet foraarsager paa ikke-maalarter. Undersoegelser, der blev foretaget mellem 1992 og 1995 i Nordsoeen, viste for eksempel, at der i denne periode aarligt blev draebt ca. 4 500 marsvin.

Bestemte former for havbund eller typer af flora og fauna paa havbunden udgoer vigtige steder for udviklingen af aeg, larver og yngel af forskellige organismer. Skades saadan havbund, kan det faa foelger for hele oekosystemet. Ligeledes danner bestemte bundlevende organismer samfund, som stabiliserer de lag, de vokser paa, og skades disse samfund, kan det medfoere, at de underliggende lag udsaettes for erosion.

Nogle bundlevende dyr saasom soestjerner og eremitkrebs er forholdsvis lidt foelsomme over for de oedelaeggelser, som trawl foraarsager, og de udnytter de andre organismer, der er blevet beskadiget eller draebt af fiskeredskaber, der traekkes.

Undersoegelser af virkningerne af bomtrawl i Nordsoeen viser, at der er sket aendringer i rigeligheden af hvirvelloese bunddyr og i sammensaetningen af bunddyrssamfundene. Arter, som er gaaet staerkt tilbage, ser ud til at vaere blevet erstattet af andre; det samlede antal arter i sektoren har saaledes kun aendret sig lidt. De skader, som skraberedskaberne forvolder paa havbunden ved hoest af kammusling, synes at vaere alvorligere end dem, der foraarsages af bomtrawl.

Beskatningen af en bestemt fiskebestand kan faa komplicerede virkninger for dens praedatorer, konkurrenter eller foedearter. Foelgerne af denne vekselvirkning mellem en lang raekke arter kan komme til udtryk paa mange maader. Kolonier af havfugle eller havpattedyr kan blive paavirket af fiskeri efter de arter, der danner koloniernes foedegrundlag. Udtoemmes de ressourcer, som disse kolonier lever af, kan det gaa ud over de paagaeldende fugles og pattedyrs reproduktion. Endvidere kan en faldende forekomst af en saerlig foedeart aendre adfaerden hos artens praedatorer og goere disse til rovfisk for andre arter, hvorved sidstnaevntes doedelighed oeges.

Fiskeriet kan ogsaa betyde et foedetilskud for nogle organismer. Saaledes giver genudsaetninger og affald fra erhvervsfiskeriet aadselaedende havfugle et foedegrundlag, som ellers ikke ville vaere til raadighed. Der er ogsaa forskellige fiskearter, der kan udnytte genudsaetninger og affald. Og tidevandsbestemt indsamling af bloeddyr og krebsdyr kan ogsaa afdaekke foede, som ellers ikke er tilgaengelig for fugle. Et saadant supplerende foedegrundlag har bidraget til, at den naturlige population af visse havfuglearter er blevet oeget.

BILAG III

HENVISNINGER

[a] Meddelelse fra Kommissionen til Raadet og Europa-Parlamentet om Det Europaeiske Faellesskabs biodiversitetsstrategi. Dokument KOM(96)42 endelig udg. af 4.2.1998.

[b] Akvakultur og miljoe i Det Europaeiske Faellesskab, Luxembourg, Kontoret for De Europaeiske Faellesskabers Officielle Publikationer, 1995 (ISBN 92-826-9066-0).

[c] Meddelelse fra Kommissionen til Raadet og Europa-Parlamentet om handel og miljoe. Dokument SEK(96)52 af 23.2.1996.

[d] Meddelelse fra Kommissionen til Raadet og Europa-Parlamentet om Det Europaeiske Faellesskabs vandpolitik. Dokument KOM(96)59 endelig udg. af 21.2.1996.

[e] Beretning fra Kommissionen til Raadet om genudsaetninger i EF-fiskeriet - aarsager, virkninger, loesninger. Dok. SEK(92)423 endelig udg. af 12.3.1992.

[f] EU's enekompetence for saa vidt angaar miljoeaspekterne af fiskeriressourcernes beskyttelse - Konference med deltagelse af miljoeministrene fra Nordsoelandene. Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene. Dokument SEK(95)776 af 17.5.1995.

[g] Raadets forordning (EOEF) nr. 3760/92 af 20. december 1992 om en faellesskabsordning for fiskeri og akvakultur (EFT L 389 af 31.12.1992).

[h] Raadets direktiv 79/409/EOEF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle. (EFT L 103 af 25.4.1979)

[i] Raadets direktiv 92/43/EOEF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L 206 af 22.7.1992).

[j] Barcelona-konventionen, Raadets afgoerelse 77/585/EOEF af 25. juli 1977 (EFT L 240 af 19.9.1977) og den hertil knyttede protokol om saerligt beskyttede omraader i Middelhavet, Raadets afgoerelse 84/132/EOEF af 1. marts 1984 (EFT L 68 af 10.3.1984).

[k] Raadets forordning (EF) nr. 850/98 af 30. marts 1998 om bevarelse af fiskeressourcerne gennem tekniske foranstaltninger til beskyttelse af unge marine organismer (EFT L 125 af 27.4.1998).

[l] Raadets forordning (EF) nr. 1239/98 af 8. juni 1998 om aendring af forordning (EF) nr. 894/97 om fastlaeggelse af tekniske foranstaltninger til bevarelse af fiskeressourcerne (EFT L 171 af 17.6.1998).

[m] Raadets forordning (EF) nr. 894/97 af 29. april 1997 om fastlaeggelse af tekniske foranstaltninger til bevarelse af fiskeressourcerne (EFT L 132 af 23.5.1997) (konsolideret tekst i Raadets forordning (EOEF) nr. 3094/86) og Raadets forordning (EF) nr. 850/98 af 30. marts 1998 om bevarelse af fiskeressourcerne gennem tekniske foranstaltninger til beskyttelse af unge marine organismer (EFT L 125 af 27.4.1998).

[n] Demonstrationsprogram vedroerende integreret planlaegning i kystomraader. Informationsdokument fra Europa-Kommissionens tjenestegrene - XI/79/96. Dokumentet indeholder meddelelsen fra Kommissionen til Raadet og Europa-Parlamentet om integreret forvaltning i kystomraader. Dokument KOM(95)511 endelig udg. af 31.10.1995 og KOM(97)744 endelig udg. af 11.1.1998.

[o] Report on the meeting on the data base for evaluation of biological impact of fisheries (rapport fra moedet om databasen for evaluering af fiskeriets biologiske indvirkning). Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene. Dok. SEK(94)1453 af 7.9.1994.

[p] Meddelelse fra Kommissionen til Raadet om evaluering af fiskeriets biologiske indvirkning. Dokument KOM(95)40 endelig udg. af 5.5.1995.

[q] Meddelelse fra Kommissionen til Raadet og Europa-Parlamentet. Udsigterne for EU's marked for fiskerivarer: ansvar, partnerskab, konkurrenceevne. KOM(97)719 af 16.12.1997.