Forslag til Raadets direktiv om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet og opkraevning af afgifter for brug af jernbaneinfrastruktur samt sikkerhedscertificering (KOM(98)0480 - C4-0563/98 - 98/0267(SYN))

Forslaget godkendt med foelgende aendringer:

(AEndring 3)

Betragtning 7

>Originaltekst>

(7) et begraenset, men voksende antal virksomheder oensker at benytte Faellesskabets jernbaneinfrastruktur;

>Tekst efter afstemning i Europa-Parlamentet>

(7) til en effektiv godstrafik og navnlig den graenseoverskridende del heraf kraeves det, at der tages skridt til en forsigtig aabning af markedet;

(AEndring 4)

Betragtning 7a (ny)

>Originaltekst>

>Tekst efter afstemning i Europa-Parlamentet>

(7a) den gradvise aabning af jernbanetransportmarkedet boer ledsages af tekniske harmoniseringsforanstaltninger, der boer ivaerksaettes saa hurtigt og effektivt som muligt;

(AEndring 5)

Betragtning 8

>Originaltekst>

(8) koebere af jernbanetransportydelser foretraekker at kunne deltage direkte i kapacitetstildelingsprocessen;

>Tekst efter afstemning i Europa-Parlamentet>

(8) kundernes interesser i den graenseoverskridende godstrafik varetages bedst gennem oeget konkurrence eller samarbejde mellem godkendte jernbanevirksomheder, saaledes at der bliver tale om en konkurrence, der ikke indskraenker de sociale rettigheder, og som opretholder de samme sikkerhedsstandarder;

(AEndring 6)

Betragtning 8a (ny)

>Originaltekst>

>Tekst efter afstemning i Europa-Parlamentet>

(8a) genoplivelsen af de europaeiske jernbaner gennem oeget konkurrence mellem de europaeiske jernbanevirksomheder kraever rimelige konkurrencebetingelser mellem jernbane- og vejtransport, isaer gennem behoerig hensyntagen til de forskellige eksterne virkninger;

(AEndring 7)

Artikel 2, litra h)

>Originaltekst>

h) »infrastrukturforvalter«, ethvert organ eller enhver virksomhed, der er ansvarlig for anlaeg og vedligeholdelse af jernbaneinfrastruktur

>Tekst efter afstemning i Europa-Parlamentet>

h)

»infrastrukturforvalter«, ethvert organ eller enhver virksomhed, der er ansvarlig for anlaeg og vedligeholdelse af jernbaneinfrastruktur; dette kan omfatte drift af kontrol- og sikkerhedssystemer

(AEndring 8)

Artikel 2, litra i)

>Originaltekst>

i) »net«, hele den jernbaneinfrastruktur, der ejes og forvaltes af en infrastrukturforvalter

>Tekst efter afstemning i Europa-Parlamentet>

i)

»net«, hele den jernbaneinfrastruktur, der ejes og/eller forvaltes af en infrastrukturforvalter

(AEndring 9)

Artikel 4, stk. 1

>Originaltekst>

1. Medlemsstaterne kan fastlaegge overordnede principper for afgifterne under overholdelse af kravet om forvaltningsmaessig uafhaengighed i artikel 7 i direktiv 91/440/EOEF. Infrastrukturforvalteren fastsaetter de naermere regler for afgifterne, opkraever afgifter for brugen af infrastruktur og inddriver betalingen.

>Tekst efter afstemning i Europa-Parlamentet>

1.

Medlemsstaterne fastlaegger overordnede principper for afgifterne under overholdelse af kravet om forvaltningsmaessig uafhaengighed i artikel 7 i direktiv 91/440/EOEF. Infrastrukturforvalteren fastsaetter de naermere regler for afgifterne, opkraever afgifter for brugen af infrastruktur og inddriver betalingen.

(AEndring 10)

Artikel 4, stk. 1a (nyt)

>Originaltekst>

>Tekst efter afstemning i Europa-Parlamentet>

1a. Medlemsstaterne kan ogsaa overdrage fastlaeggelsen af de naermere regler for afgifterne og opkraevningen af disse til det i artikel 33 omhandlede tilsynsorgan. I saa fald oprettes der en saerskilt og uafhaengig klageinstans, hvori fristerne for behandlingen af klager indgivet efter artikel 33 skal overholdes.

(AEndring 11)

Artikel 5, stk. 1

>Originaltekst>

1. Jernbanevirksomheder er berettigede til den pakke af tjenesteydelser, der i bilaget er beskrevet som minimumadgangsydelser, samt i noedvendigt omfang til de tjenesteydelser, der er beskrevet i bilaget som adgangsydelser.

>Tekst efter afstemning i Europa-Parlamentet>

1.

Jernbanevirksomheder er berettigede til den pakke af tjenesteydelser, der i bilaget er beskrevet som minimumadgangsydelser, samt i noedvendigt omfang til de tjenesteydelser, der er beskrevet i bilaget som adgangsydelser. Saafremt tjenesterne ikke udbydes af den samme infrastrukturforvalter, skal jernbanevirksomhederne indgaa aftaler med samtlige infrastrukturforvaltere hhv. udbydere. Udbyderen af »hovedinfrastrukturen« skal vaere behjaelpelig ved udbudet af disse tjenesteydelser.

(AEndring 12)

Artikel 8, stk. 3

>Originaltekst>

3. Med forbehold af bestemmelserne i stk. 5 fastsaettes infrastrukturafgiften for den brug af jernbaneinfrastruktur, som omfatter minimumadgangsydelserne og om noedvendigt andre adgangsydelser, svarende til den omkostning, der paaloeber direkte som foelge af togets drift.

>Tekst efter afstemning i Europa-Parlamentet>

3.

Med forbehold af bestemmelserne i stk. 5 fastsaettes infrastrukturafgiften for den brug af jernbaneinfrastruktur, som omfatter minimumadgangsydelserne og om noedvendigt andre adgangsydelser, svarende til den omkostning, der paaloeber direkte som foelge af togets drift. Infrastrukturafgiften kan indeholde en beskeden andel af fortjenesten (rate of return), som skal staa i et rimeligt forhold til det samlede beloeb.

(AEndring 13)

Artikel 8, stk. 5

>Originaltekst>

5. Infrastrukturafgiften kan forhoejes med en ekstra afgift for at tage hensyn til omkostningerne ved de eksterne virkninger, der foelger af togets drift. En saadan afgift skal vaere differentieret efter omfanget af den foraarsagede virkning. Niveauet for disse afgifter beregnes efter offentliggjorte metoder, der fastlaegges efter hoering af de jernbanevirksomheder, som enten benytter eller maatte oenske at benytte infrastrukturen. Hvis der ikke tilsvarende kraeves betaling for eksterne omkostninger ved andre konkurrerende transportformer, skal disse afgifter resultere i, at der samlet ikke sker nogen aendring i infrastrukturforvalterens indtaegter. I tilfaelde af, at indarbejdelsen af et eksternt afgiftselement resulterer i ekstra indtaegter, afgoer medlemsstaterne, hvordan indtaegterne skal anvendes.

>Tekst efter afstemning i Europa-Parlamentet>

5.

Infrastrukturafgiften kan forhoejes med en ekstra afgift for at tage hensyn til omkostningerne ved de eksterne virkninger, der foelger af togets drift. Medfoerer en saadan afgift ekstra indtaegter, afgoer medlemsstaterne, hvordan indtaegterne skal anvendes. Opkraevning af betaling for eksterne omkostninger er dog kun tilladt, hvis der tilsvarende opkraeves betaling for eksterne omkostninger ved andre konkurrerende transportformer.

(AEndring 14)

Artikel 9

>Originaltekst>

1. Undtagelsesvist og kun for specifikke projekter kan afgiftsordninger for brugen af infrastruktur eller forbedringer af eksisterende infrastruktur baseres paa de langsigtede meromkostninger, der hidroerer fra den foretagne investering, herunder en rimelig forrentning. Afgifter kan kun fastsaettes paa dette grundlag, saafremt infrastrukturforvalteren over for tilsynsorganet dokumenterer, at:

a) den noedvendige investering ellers ikke ville vaere foretaget, og

b) investeringen og afgiftsordningen tilsammen resulterer i en mere effektiv ressourceallokering.

>Tekst efter afstemning i Europa-Parlamentet>

1. Infrastrukturforvalteren kan paa grundlag af de langsigtede meromkostninger forbundet med investeringsprojekter paa grundlag af de afgifter, der fastsaettes i henhold til artikel 8, fastsaette yderligere afgifter, hvis han over for tilsynsorganet kan bevise, at det ellers ikke vil vaere muligt at gennemfoere investeringsprojekter, der foerer til forbedring af effektiviteten og/eller ressourceallokeringen.

En saadan afgiftsordning kan ogsaa omfatte overenskomster om en risikodeling i forbindelse med nye investeringer, isaer mellem infrastrukturforvaltere og godkendte ansoegere, herunder jernbanevirksomheder.

>Originaltekst>

2. Medlemsstaterne boer i princippet tilstraebe at sikre, at enhver trafik, der som et mindstemaal kan daekke den omkostning, den medfoerer, ikke paa grund af afgiftsordningen forhindres i at anvende infrastrukturkapacitet. Hvis et organ, der fastsaetter infrastrukturafgifter, oensker at faa daekket en stoerre del af omkostningerne, end hvad der er tilladt i henhold til artikel 8, stk. 3, 4 og 5, kan den for anden trafik end godstransport kun goere det ved at paalaegge ekstra afgifter i henhold til et af de saet regler, der er fastsat i stk. 3, 4 og 5.

>Tekst efter afstemning i Europa-Parlamentet>

2.

Medlemsstaterne boer i princippet tilstraebe at sikre, at enhver trafik, der som et mindstemaal kan daekke den omkostning, den medfoerer, ikke paa grund af afgiftsordningen forhindres i at anvende infrastrukturkapacitet. Hvis et organ, der fastsaetter infrastrukturafgifter, oensker at faa daekket en stoerre del af omkostningerne, end hvad der er tilladt i henhold til artikel 8, kan dette kun ske paa ikke-diskriminerende grundlag. Dette maa kun vedroere personbefordring; der maa kun opkraeves en hoejere afgift for fragttransport, for saa vidt det er muligt under hensyntagen til den intermodale konkurrenceevne.

>Originaltekst>

3. Der kan enten opkraeves en fast afgift af den jernbanevirksomhed, der goer stoerst brug af et afsnit af infrastrukturen, mens der anvendes en ordning med faste og variable afgifter over for de oevrige jernbanevirksomheder. Med henblik herpaa kan nettet opdeles i afsnit; hvert afsnit skal vaere mindst 1 000 km. Afgiften baseres paa og maa ikke overstige de omkostninger, som er forbundet med infrastrukturafsnittet, men som ikke daekkes af de i artikel 8, stk. 3, fastsatte afgifter. Hvis der opkraeves en fast afgift, sikrer afgiftsorganet, at andre jernbanevirksomheder, der udfoerer tilsvarende transport paa samme tid paa det samme marked, ikke paalaegges en gennemsnitlig afgift eller en afgift for drift af en ekstra transporttjeneste, som er mere end 10 % hoejere end den afgift, der betales af den jernbanevirksomhed, der goer stoerst brug af afsnittet.

>Tekst efter afstemning i Europa-Parlamentet>

>Originaltekst>

4. Afgifterne kan forhoejes og varieres paa grundlag af forhandlinger, afhaengigt af elasticiteten i efterspoergslen efter forskellige transporttjenester eller typer af transporttjenester. Det kan kun foregaa under noeje overvaagning af et tilsynsorgan, og kun saafremt der er fastsat klausuler, der sikrer, at brugere, som er afhaengige af jernbanetransport, ikke kommer til at betale urimeligt hoeje udgifter. Tilsynsorganer udarbejder og offentliggoer bindende regler efter hoering af de beroerte parter. Afgifter, der fastsaettes paa denne maade, skal indgaa i en kontrakt mellem infrastrukturforvalteren og den godkendte ansoeger.

>Tekst efter afstemning i Europa-Parlamentet>

>Originaltekst>

5. Infrastrukturforvalteren kan offentliggoere tariffer, hvori der sondres mellem forskellige klart definerede trafiktyper, og som afspejler, i hvilket omfang det accepteres at betale mere end de omkostninger, trafikken medfoerer. Det kan kun tillades, saafremt der er fastsat klausuler, der sikrer, at brugere, som er afhaengige af jernbanetransport, ikke kommer til at betale urimeligt hoeje afgifter, og saafremt der er indfoert ordninger, der sikrer, at trafik, der som et mindstemaal kan daekke de meromkostninger, den medfoerer, kan accepteres. Tilsynsorganer foerer tilsyn med tarifferne for forskellige trafiktyper og sikrer, at de er rimelige.

>Tekst efter afstemning i Europa-Parlamentet>

(AEndring 15)

Artikel 10

>Originaltekst>

1. Enhver rabat paa de afgifter, infrastrukturforvalteren opkraever af en jernbanevirksomhed for en hvilken som helst transporttjeneste, skal vaere i overensstemmelse med de i stk. 2, 3 og 4 fastsatte kriterier, jf. dog traktatens artikel 85, 86 og 90.

>Tekst efter afstemning i Europa-Parlamentet>

Enhver rabat paa de afgifter, infrastrukturforvalteren opkraever af en jernbanevirksomhed for en hvilken som helst transporttjeneste, skal vaere i overensstemmelse med de

i artikel 4, stk. 5, fastsatte kriterier, jf. dog traktatens artikel 85, 86 og 90.

>Originaltekst>

2. Rabatter maa ikke overstige infrastrukturforvalterens faktiske besparelser ved operationen sammenholdt med en tilsvarende saerskilt enkelttur. Ved fastsaettelsen af rabattens stoerrelse maa der ikke tages hensyn til besparelser, som allerede er indregnet i afgiften.

>Tekst efter afstemning i Europa-Parlamentet>

>Originaltekst>

3. Rabatter kan kun vedroere afgifter, der opkraeves for et bestemt afsnit af infrastrukturen.

>Tekst efter afstemning i Europa-Parlamentet>

>Originaltekst>

4. Der skal gaelde saerskilte rabatordninger for forskellige typer af transporttjenester.

>Tekst efter afstemning i Europa-Parlamentet>

(AEndring 16)

Artikel 13

>Originaltekst>

1. Infrastrukturforvaltere kan efter de i stk. 2 til 6 fastsatte principper opkraeve en afgift for kapacitet, hvorom der ansoeges, men som ikke udnyttes.

>Tekst efter afstemning i Europa-Parlamentet>

Infrastrukturforvaltere kan opkraeve en

passende afgift for kapacitet, hvorom der ansoeges, men som ikke udnyttes. Denne afgift skal tilskynde til effektiv udnyttelse af kapaciteten.

>Originaltekst>

2. Afgiften skal anvendes paa en maade, som tilskynder til effektiv udnyttelse af kapaciteten.

>Tekst efter afstemning i Europa-Parlamentet>

>Originaltekst>

3. Hvis alle ansoegninger om kapacitet kan imoedekommes uden samordning, maa afgiften hoejst svare til omkostningerne ved at stille kanalen til raadighed.

>Tekst efter afstemning i Europa-Parlamentet>

>Originaltekst>

4. Hvis samordning er paakraevet, maa afgiften hoejst afspejle vaerdien af den kapacitet, hvorom der er ansoegt.

>Tekst efter afstemning i Europa-Parlamentet>

>Originaltekst>

5. Der kan anvendes saerlige ordninger, hvis en virksomhed har en aftale om, at den skal kunne drive et eller flere tog, uden at de noejagtige tidspunkter for driften er specificeret.

>Tekst efter afstemning i Europa-Parlamentet>

>Originaltekst>

6. Reservationsafgifter inddrives foerst efter udloebet af den periode, for hvilken der er ansoegt om kapacitet.

>Tekst efter afstemning i Europa-Parlamentet>

(AEndring 17)

Artikel 14a (ny)

>Originaltekst>

>Tekst efter afstemning i Europa-Parlamentet>

Artikel 14a

>Originaltekst>

>Tekst efter afstemning i Europa-Parlamentet>

1. Medlemsstaterne kan traeffe de noedvendige foranstaltninger for at sikre, at foelgende jernbanetransporttjenester prioriteres hoejest ved tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet:

>Originaltekst>

>Tekst efter afstemning i Europa-Parlamentet>

a) offentlige trafiktjenster i henhold til Raadets forordning (EOEF) nr. 1191/69 af 26. juni 1969(1) om medlemsstaternes fremgangsmaade med hensyn til de med begrebet offentlig tjeneste forbundne forpligtelser inden for sektoren for transporter med jernbane, ad landeveje og sejlbare vandveje

>Originaltekst>

>Tekst efter afstemning i Europa-Parlamentet>

b) transporttjenester, der helt eller delvis udfoeres i infrastrukturer, der specielt er bygget eller indrettet til de paagaeldende tjenester (saerlige hoejhastighedsstraekninger eller straekninger beregnet til godstransport), dog med forbehold af EF-traktatens artikel 85, 86 og 90.

>Originaltekst>

>Tekst efter afstemning i Europa-Parlamentet>

Dette gaelder uden forskel for alle udfoerte tjenester, jf. artikel 1, med tilsvarende karakteristika og analoge ydelser.

>Originaltekst>

>Tekst efter afstemning i Europa-Parlamentet>

2. Medlemsstaterne kan i forbindelse med de i stk. 1, litra a), udfoerte tjenester, godtgoere infrastrukturforvalteren det oekonomiske tab som foelge af, at det er blevet ham paalagt at reservere en bestemt infrastrukturkapacitet til de offentlige tjenester.

>Originaltekst>

>Tekst efter afstemning i Europa-Parlamentet>

(1) EFT L 156 af 28.06.1969, s. 1.

(AEndring 18)

Artikel 14b (ny)

>Originaltekst>

>Tekst efter afstemning i Europa-Parlamentet>

Artikel 14b

>Originaltekst>

>Tekst efter afstemning i Europa-Parlamentet>

Medlemsstaterne kan, hvad angaar fordeling af infrastrukturkapacitet paa ikke-diskriminerende grundlag, overdrage saerlige rettigheder til jernbanevirksomheder, der udfoerer bestemte former for tjenester eller udfoerer dem i bestemte regioner, saafremt disse rettigheder er paakraevede for at sikre en tilfredsstillende offentlig service eller en effektiv udnyttelse af infrastrukturkapaciteten eller for at muliggoere finansiering af nye infrastrukturer, dog med forbehold af bestemmelserne i EF-traktatens artikel 85, 86 og 90.

(AEndring 19)

Artikel 19, stk. 1a (nyt)

>Originaltekst>

>Tekst efter afstemning i Europa-Parlamentet>

1a. Medlemsstaterne kan paa deres kompetenceomraade fastsaette, at ogsaa andre fysiske eller juridiske personer end jernbanevirksomheder kan vaere godkendte ansoegere. For den graenseoverskridende godstrafik gaelder paa hele Faellesskabets omraade de i direktiv 95/18/EF(1) omhandlede jernbanevirksomheder som godkendte ansoegere.

>Originaltekst>

>Tekst efter afstemning i Europa-Parlamentet>

(1) EFT L 143 af 27.06.1995, s. 70.

(AEndring 20)

Artikel 20, stk. 5

>Originaltekst>

5. Rammeaftaler er i princippet gyldige i hoejst fem aar. Infrastrukturforvalteren kan i saerlige tilfaelde acceptere en laengere gyldighedsperiode. Enhver saadan undtagelse skal vaere begrundet med tilstedevaerelsen af forretningskontrakter, saerlige investeringer eller risici.

>Tekst efter afstemning i Europa-Parlamentet>

5.

Rammeaftaler er i princippet gyldige i hoejst syv aar. Infrastrukturforvalteren kan tillade en laengere gyldighedsperiode, saafremt dette kan begrundes med tilstedevaerelsen af forretningskontrakter hhv. saerlige investeringer eller risici.

(AEndring 21)

Artikel 23, stk. 2-4

>Originaltekst>

2. Infrastrukturforvalteren sikrer, at ingen type transportydelse eller godkendt ansoeger gives fortrinsstilling ved planlaegningsprocessen og samordningen, jf. dog artikel 20, stk. 7, artikel 25, stk. 3, og artikel 27.

>Tekst efter afstemning i Europa-Parlamentet>

Udgaar

>Originaltekst>

3. Infrastrukturforvalteren hoerer alle beroerte parter om udkastet til togplan og giver dem mindst en maaned til at fremsaette deres synspunkter. Beroerte parter omfatter alle, som har ansoegt om kapacitet, samt andre parter, som har bemaerkninger til, hvordan togplanen kan indvirke paa deres mulighed for at levere jernbanetransportydelser i togplansperioden.

>Tekst efter afstemning i Europa-Parlamentet>

>Originaltekst>

4. Infrastrukturforvalteren traeffer de noedvendige foranstaltninger til at forsoege at loese paapegede problemer.

>Tekst efter afstemning i Europa-Parlamentet>

(AEndring 22)

Artikel 24, stk. 3-5

>Originaltekst>

3. Infrastrukturforvalteren tilstraeber gennem hoering af de beroerte ansoegere at loese eventuelle konflikter med henblik paa opfyldelse af de i artikel 18 anfoerte principper.

>Tekst efter afstemning i Europa-Parlamentet>

Udgaar

>Originaltekst>

4. Netvejledningen skal indeholde en redegoerelse for principperne for samordningen. De skal isaer afspejle vanskeligheden ved at arrangere internationale kanaler og de konsekvenser, aendringer kan faa for andre infrastrukturforvaltere.

>Tekst efter afstemning i Europa-Parlamentet>

>Originaltekst>

5. Hvis ansoegninger om kapacitet ikke kan imoedekommes uden samordning, tilstraeber infrastrukturforvalteren at imoedekomme alle ansoegninger gennem samordning.

>Tekst efter afstemning i Europa-Parlamentet>

(AEndring 23)

Artikel 25, stk. 2

>Originaltekst>

2. Hvis infrastrukturen er blevet erklaeret for kapacitetsbegraenset infrastruktur, skal infrastrukturforvalteren foretage en kapacitetsanalyse, som beskrevet i artikel 28, medmindre en kapacitetsforbedringsplan, som beskrevet i artikel 29, allerede er under gennemfoerelse.

>Tekst efter afstemning i Europa-Parlamentet>

2.

Hvis infrastrukturen er blevet erklaeret for kapacitetsbegraenset infrastruktur, skal infrastrukturforvalteren foretage en kapacitetsanalyse, som skal vaere afsluttet inden tre maaneder, medmindre en kapacitetsforbedringsplan, som beskrevet i artikel 29, allerede er under gennemfoerelse.

(AEndring 24)

Artikel 26, stk. 2-4

>Originaltekst>

2. Infrastrukturforvaltere foretager om noedvendigt en evaluering af behovet for reservekapacitet, der skal vaere til raadighed inden for den endelige togplan, for at de kan reagere hurtigt paa forventede ansoegninger om kapacitet med kort varsel.

>Tekst efter afstemning i Europa-Parlamentet>

Udgaar

>Originaltekst>

3. Infrastrukturforvalteren sikrer, at oplysninger om reservekapacitet, som kan anvendes til at imoedekomme ansoegninger med kort varsel, stilles til raadighed for alle godkendte ansoegere, som maatte oenske at benytte denne kapacitet.

>Tekst efter afstemning i Europa-Parlamentet>

>Originaltekst>

4. Almindelige statistikker over, hvor hurtigt ansoegninger med kort varsel besvares, og i hvilket omfang ansoegningerne imoedekommes, offentliggoeres for hver i artikel 21 omhandlet togplansperiode.

>Tekst efter afstemning i Europa-Parlamentet>

(AEndring 25)

Artikel 27, stk. 2 og 3

>Originaltekst>

2. Hvor der findes egnede alternative straekninger, kan infrastrukturforvalteren i samraad med de beroerte parter forbeholde infrastruktur til brug for bestemte typer trafik. Med forbehold af traktatens artikel 85, 86 og 90 kan infrastrukturforvalteren i saa tilfaelde give denne type trafik fortrinsstilling ved tildelingen af kapacitet.

>Tekst efter afstemning i Europa-Parlamentet>

2.

Hvor der findes egnede alternative straekninger, kan infrastrukturforvalteren i samraad med de beroerte parter forbeholde infrastruktur til brug for bestemte typer trafik.

>Originaltekst>

Forbeholdelse af infrastruktur til saerlige formaal er ikke til hinder for, at den paagaeldende infrastruktur kan benyttes af andre typer trafik, hvis der er kapacitet til raadighed, og hvis toget opfylder de noedvendige karakteristika for drift paa den paagaeldende linje.

>Tekst efter afstemning i Europa-Parlamentet>

>Originaltekst>

3. Hvis infrastruktur er forbeholdt til saerlige formaal, som beskrevet i stk. 2, anfoeres dette i netvejledningen.

>Tekst efter afstemning i Europa-Parlamentet>

(AEndring 26)

Artikel 28

>Originaltekst>

Artikel 28

Kapacitetsanalyse

>Tekst efter afstemning i Europa-Parlamentet>

Udgaar

>Originaltekst>

1. Formaalet med den i artikel 25, stk. 2, omhandlede kapacitetsanalyse er at afdaekke de begraensninger i kapaciteten, der goer det umuligt at imoedekomme ansoegninger om kapacitet i fuldt omfang, og at stille forslag til, hvordan yderligere ansoegninger kan imoedekommes. Analysen skal afdaekke aarsagerne til problemerne, og hvilke foranstaltninger der kan traeffes paa kort og mellemlang sigt for at afhjaelpe dem.

>Tekst efter afstemning i Europa-Parlamentet>

>Originaltekst>

2. Analysen skal omfatte infrastrukturen, driftsprocedurerne, karakteren af de forskellige tjenester, der opererer paa infrastrukturen, og alle disse faktorers indvirkning paa kapaciteten. Blandt de foranstaltninger, der kan foreslaas, kan naevnes aendret linjefoering af tjenester, aendrede tider for tjenester, hastighedsaendringer og infrastrukturforbedringer.

>Tekst efter afstemning i Europa-Parlamentet>

>Originaltekst>

3. En kapacitetsanalyse udfoeres af infrastrukturforvalteren i samraad med nuvaerende og forventede kommende brugere af den paagaeldende infrastruktur

>Tekst efter afstemning i Europa-Parlamentet>

>Originaltekst>

4. En kapacitetsanalyse skal vaere udfoert senest to maaneder efter, at infrastruktur er blevet erklaeret for kapacitetsbegraenset.

>Tekst efter afstemning i Europa-Parlamentet>

(AEndring 27)

Artikel 29, stk. 2 og 3

>Originaltekst>

2. En kapacitetsforbedringsplan udarbejdes i samraad med brugere af den paagaeldende kapacitetsbegraensede infrastruktur. Planen skal afdaekke aarsagerne til kapacitetsbegraensningen, de forskellige muligheder for at forbedre kapaciteten, den forventede fremtidige trafikudvikling, begraensninger for infrastrukturudviklingen, omkostningerne ved de forskellige optioner, herunder forventede aendringer i adgangsafgifter, og en costbenefitanalyse af de foreslaaede foranstaltninger til at forbedre kapaciteten.

>Tekst efter afstemning i Europa-Parlamentet>

Udgaar

>Originaltekst>

3. Den foreslaaede plan skal omfatte en handlingsplan for de foranstaltninger, der skal gennemfoeres, og en tidsplan for gennemfoerelsen.

>Tekst efter afstemning i Europa-Parlamentet>

(AEndring 28)

Artikel 33, stk. 8a (nyt)

>Originaltekst>

>Tekst efter afstemning i Europa-Parlamentet>

8a. De nationale reguleringsinstanser udveksler jaevnligt synspunkter og erfaringer af hensyn til en europaeisk daekkende koordinering af deres beslutningsgrundlag. Kommissionen bistaar dem hermed.

Lovgivningsmaessig beslutning med Europa-Parlamentets udtalelse om forslag til Raadets direktiv om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet og opkraevning af afgifter for brug af jernbaneinfrastruktur samt sikkerhedscertificering (KOM(98)0480 - C4-0563/98 - 98/0267(SYN))(Samarbejdsprocedure - foerstebehandling)

Europa-Parlamentet,

* der henviser til Kommissionens forslag til Raadet KOM(98)0480 - 98/0267(SYN) ((EFT C 321 af 20.10.1998, s. 10.)),

* hoert af Raadet, jf. EF-traktatens artikel 189 C og artikel 75 (C4-0563/98),

* der henviser til forretningsordenens artikel 58,

* der henviser til betaenkning fra Udvalget om Transport og Turisme og udtalelse fra Udvalget om OEkonomi, Valutaspoergsmaal og Industripolitik (A4-0059/99),

1. godkender Kommissionens forslag med forbehold af sine aendringer;

2. opfordrer Raadet til at optage Parlamentets aendringer i den faelles holdning, som det fastlaegger i henhold til EF-traktatens artikel 189 C, litra a);

3. opfordrer Raadet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at foelge den tekst, Parlamentet har godkendt, og kraever, at der indledes samraadsprocedure;

4. paalaegger sin formand at sende denne udtalelse til Raadet og Kommissionen.