Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om "Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter"

(1999/C 368/06)

Rådet for Den Europæiske Union besluttede den 3. august 1999 under henvisning til EF-traktatens artikel 262 at anmode om Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om det ovennævnte emne.

Det forberedende arbejde henvistes til ØSU's Sektion for Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social Samhørighed, som udpegede Vasco Cal til ordfører uden studiegruppe. Sektionen vedtog sin udtalelse den 29. september 1999.

Det Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 367. plenarforsamling af 20.-21. oktober 1999, mødet den 20. oktober 1999, med 109 stemmer for, 1 imod og 2 hverken for eller imod, følgende udtalelse.

1. Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter, der blev fremlagt i juli måned 1999, skal ses på baggrund af Det Europæiske Råds beslutninger på topmødet i Berlin den 24. og 25. marts vedrørende finansieringen af EU for tidsrummet 2000-2006.

1.1. De vigtigste beslutninger, Det Europæiske Råd traf med hensyn til egne indtægter, var:

- den nuværende maksimale indkrævningssats på 1 % for momsindtægterne skal reduceres til 0,75 % i 2002 og i 2003 og til 0,5 % fra 2004 og frem;

- den procentandel af de såkaldte "traditionelle egne indtægter", som medlemsstaterne tilbageholder til dækning af opkrævningsomkostningerne, forhøjes fra de nuværende 10 % til 25 % med virkning fra 2001;

- der foretages tekniske tilpasninger af korrektionen af budgetuligevægte til fordel for Det Forenede Kongerige (for at tage højde for beslutningerne på Det Europæiske Råd i Berlin og de fremtidige omkostninger ved EU's udvidelse);

- de andre medlemsstaters finansiering af Det Forenede Kongeriges budgetkompensation ændres ved, at Østrigs, Tysklands, Nederlandenes og Sveriges finansieringsandel nedsættes til 25 % af deres normale andel;

- Kommissionen opfordres til at tage ordningen med egne indtægter og dens funktionsmåde op til fornyet vurdering inden 1. januar 2006, herunder undersøge virkningerne af EU's udvidelse, bidragskorrektionen for Det Forenede Kongerige og den bidragsnedsættelse, som de fire førnævnte medlemsstater indrømmes i forbindelse med finansieringen af den britiske rabat, samt spørgsmålet om skabelse af nye autonome egne indtægter for EU.

2. ØSU havde lejlighed til at behandle samme problemstillinger i en initiativudtalelse med titlen "Finansiering af Den Europæiske Union"(1), som det afgav på plenarforsamlingen den 24. og 25. marts 1999 med adresse til Det Europæiske Råd, der holdt møde samtidig. I udtalelsen erkendte ØSU vanskelighederne ved at vedtage nogle af de forslag, der var til diskussion, såsom skabelse af nye egne indtægter. Det stillede sig positivt til nogle af de foranstaltninger, som skulle vedtages af Det Europæiske Råd, og som nu indgår i det foreliggende forslag til Rådets afgørelse; det drejer sig navnlig om: mere udbredt anvendelse af BNI-indtægten, sænkning af den maksimale indkrævningssats for momsindtægterne, forhøjelse af den procentdel af provenuet, som tilbageholdes til dækning af opkrævningsomkostninger, samt hensyntagen til omkostningerne ved EU-udvidelsen i Det Forenede Kongeriges bidragskorrektion.

2.1. På baggrund af, at omkostningerne ved EU's udvidelse og tidsplanen for tiltrædelsen endnu ikke kan forudses med rimelig sikkerhed, gjorde ØSU i sin udtalelse om "Finansiering af Den Europæiske Union" gældende, at det vil være nødvendigt at tage hele problemstillingen omkring de egne indtægter, herunder budgetuligevægtene for visse medlemsstater, op til fornyet vurdering inden 2006. ØSU glæder sig derfor over, at Kommissionen og Det Europæiske Råd er blevet anmodet om at underkaste ordningen for egne indtægter og dens funktionsmåde en revision.

2.2. En gennemgang af de aktuelle budgetuligevægte og et skøn over de udgifter, EU-udvidelsen vil medføre på de forskellige budgetområder, peger klart på behovet for en sådan revision, eftersom udvidelsens budgetmæssige følgevirkninger "i alvorlig grad undervurderes".

2.3. Det grundlæggende spørgsmål, der rejses i nævnte udtalelse, rækker imidlertid langt videre. Positive ad hoc-foranstaltninger er ikke tilstrækkelige til at sikre en "rimelig, gennemsigtig, omkostningseffektiv og enkel" ordning for egne indtægter, som er Det Europæiske Råds ønske. Fra 2005/2006 - hvor de første tiltrædelser finder sted - vil den nye situation, som udvidelsen skaber, stille krav om "en overordnet reguleringsmekanisme, der fastsætter en ramme for den nye ordning for egne indtægter, hvorefter der skal være et direkte forhold mellem national velstand - målt som BNI pr. capita - og nettobudgetbalance i den enkelte medlemsstat. Man skal følgelig sikre et samlet niveau for egne indtægter, der tillader EU at udfylde og udbygge sin rolle".

2.3.1. Den kurve, som repræsenterer den grafiske afbildning af denne mekanisme, må ikke overskride de grænser, der fastsættes, for at budgetbalancerne overholdes.

Det direkte forhold mellem de to variabler bør ikke udtrykkes som en linje, men som et skraveret område omkring denne linje, således at korrektionsmekanismen udløses, når nettosituationen i en medlemsstat ligger uden for det skraverede område og afviger betydeligt fra nettosituationen i andre medlemsstater med samme velstandsniveau. Forholdet mellem budgetuligevægt målt i forhold til BNI pr. capita og operationelle budgetmæssige ligevægte kræver en model, som tager højde for variationerne i budgetbidragene fra år til år. Idémæssigt bør den aftalte mekanisme omfatte en udsvingsmargen, som ville være acceptabel, når den ses som et gennemsnit over mere end et år. Udsvingsmarginen bør være så bred, at den sikrer en bedre balance mellem hensynet til stabiliteten og forudsigeligheden i indtægtsniveauet og hensynet til de korrektioner, der skal foretages på budgetbalancerne, når de falder uden for den accepterede udsvingningsmargen. På den måde vil man undgå generelle korrektioner hvert år.

2.4. ØSU finder, at der, inden Kommissionen senest den 1. januar 2006 aflægger rapport om, "hvordan ordningen med egne indtægter fungerer, og specielt om udvidelsens virkninger på finansieringen af budgettet" (se forslaget til Rådets afgørelse, artikel 9), bør være en bred debat i alle EU-institutionerne og i medlemsstaterne om Den Europæiske Unions finansielle selvbestemmelse, om det relative fald i de traditionelle egne indtægter og om spørgsmålet om et niveau for egne indtægter, der er tilstrækkeligt til, at Den Europæiske Union kan fastholde og udbygge sin rolle. En sådan forudgående debat vil kunne sikre en bred konsensus, som vil gøre det lettere for Europa-Kommissionen at fremlægge konkrete forslag.

Bruxelles, den 20. oktober 1999.

Beatrice RANGONI MACHIAVELLI

Formand for

Det Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) EFT C 138 af 18.5.1999.