Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om "Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om europæisk erhvervslivs konkurrenceevne i den globale økonomi - forslag til styrkelse af erhvervslivets konkurrenceevne"

(1999/C 329/12)

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber besluttede den 22. januar 1999 under henvisning til EF-traktatens artikel 198 at anmode om Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om det ovennævnte emne.

Det forberedende arbejde henvistes til ØSU's Sektion for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug, som udpegede Peter Morgan til ordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 22. juli 1999.

Det Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 366. plenarforsamling af 22.-23. september 1999, mødet den 23. september 1999, følgende udtalelse med 92 stemmer for, 23 imod og 21 hverken for eller imod.

1. Indledning

1.1. Kommissionen har i sit debatoplæg ikke forsøgt at foretage en systematisk klassifikation af det europæiske erhvervsliv, som meddelelsen omhandler. Af hensyn til denne udtalelses formål foreslår ØSU følgende klassifikation:

A. Store virksomheder:

A1 statsejede virksomheder;

A2 aktieselskaber med sæde i Europa;

A3 aktieselskaber med sæde uden for Europa, men lokaliseret i Europa.

B. Små og mellemstore virksomheder:

B1 børsnoterede virksomheder;

B2 privatejede virksomheder;

B3 virksomheder finansieret med risikokapital.

1.2. Formålet med meddelelsen er at undersøge, hvordan man kan løse de problemer, der forhindrer Europa i at udnytte globaliseringen. Dette kræver, at man undersøger hver af ovenstående virksomhedstypers evne til at konkurrere i den globale økonomi og dermed bidrage til at skabe BNP-vækst og nye arbejdspladser i EU. Meddelelsen bygger på den tese, at virksomhederne kun har mulighed for dette gennem tilpasning, samt at EU og medlemsstaterne parallelt hermed er nødt til at føre en aktiv politik på dette område.

1.3. Som alle ØSU's udtalelser støtter også denne udtalelse målene for den europæiske samfundsmodel - dvs. sundhed, uddannelse, social sikring og beskæftigelse - der er en forudsætning for EU-borgernes faglige kvalifikationer og velfærd. Udtalelsen peger imidlertid på flere problemer i forbindelse med gennemførelsen af denne model, herunder navnlig finansieringen af sociale ydelser via lønskat snarere end indkomstskat og karakteren af de bestemmelser, som skal sikre tryghed i ansættelsen.

1.4. USA's økonomiske model bliver flere steder i meddelelsen omtalt i positive vendinger. Det centrale spørgsmål i denne udtalelse er, hvordan man inden for den europæiske samfundsmodels strukturer og lovgivning kan opnå lignende resultater som USA. Der er især tale om en kulturel udfordring, når man skal tilskynde til større risikovillighed inden for velfærdsstaten uden at bringe denne i fare.

1.5. Med globalisering menes, at producenter fra hele verden kan konkurrere på alle markeder, og at lavomkostningslande får en komparativ fordel i de primære og repetitive sektorer. For at fastholde den udvikling, som er sat i gang, er det nødvendigt, at industrilandene fører an i udviklingen inden for de højteknologiske sektorer med høj merværdi, som udnytter kvalificerede menneskelige ressourcer. Dette vil også virke forstyrrende. Der er en stor fare for, at virksomheder inden for lavteknologiområdet ikke kan klare sig, hvilket vil øge presset på stivhederne og ufleksibiliteten i økonomien. Europas evne til at tage disse udfordringer op er såvel i Kommissionens meddelelse som i denne udtalelse et tilbagevendende tema, der også er afhængig af, om det lykkes for Kommissionen at forhandle sig frem til en ny verdensorden for den internationale handel og forbedre den måde, hvorpå de internationale kapitalmarkeder fungerer.

1.6. Konkurrenceevne forudsætter, at en virksomhed kan udnytte produktionsfaktorerne bedre og erobre nye kunder på åbne markeder. Regeringernes opgave er at sikre, at lovrammerne støtter dette, og at skatterne på virksomheder og medarbejdere ikke føles som en straf. I det samlede billede må alle berørte gruppers interesser tilgodeses, og der må sikres og skabes arbejdspladser.

2. De europæiske virksomheder og markedsøkonomien

2.1. Store virksomheder

2.1.1. Indtil for få år siden var mange af Europas større virksomheder statslige monopoler, hvilket medførte, at Europa ikke deltog i visse af den globale økonomis sektorer. Landegrænserne har splittet nøglesektorer i den europæiske økonomi op i femten forskellige lande. Opbygningen af EU's indre marked har ryddet mange af disse hindringer af vejen.

2.1.2. Liberaliseringen af erhvervssektorer og privatiseringen af virksomheder i løbet af de seneste ti år er begyndt at rette op på situationen, om end der fortsat er meget, som mangler at blive gjort:

(a) Meddelelsen henviser til den europæiske forsvarsindustri, som ikke har kunnet indgå alliancer. Men i modsætning til den amerikanske forsvarsindustri har fusioner og virksomhedsovertagelser i den europæiske forsvarssektor været umulige på grund af statsligt ejerskab og indblanding fra regeringerne, der ofte sidder på en "golden share", dvs. en aktiemajoritet på 51 %, i virksomhederne.

(b) Meddelelsen fremhæver betydningen af en netværksbaseret verden, men den alt for langsomme liberalisering og privatisering af telesektoren har medført så høje priser i Europa, at borgernes lyst til at gå på Internettet lider under det.

(c) Der er fortsat en risiko for, at udviklingen og den kommercielle udnyttelse af de transeuropæiske netværk (TEN) bremses af statslige monopoler inden for el- og jernbanesektorerne.

(d) De tidligere statsejede virksomheder og regulerede industrisektorer er i mange tilfælde af afgørende betydning for, at der kan skabes en infrastruktur for virksomhederne i Europa, der er omkostningseffektiv og af høj kvalitet. Opbygningen af denne infrastruktur, der indledtes i 1980'erne, er langtfra gennemført, hvilket generelt hæmmer de europæiske virksomheders konkurrenceevne.

2.1.3. Liberalisering af industrisektorer som telekommunikation og tv- og radiospredning har langt om længe stimuleret fremkomsten af mange nye, hurtigt voksende og fremgangsrige højteknologi-virksomheder. Hvis der også fremover skal skabes og udvikles nye virksomheder inden for bl.a. informationsteknologi, bioteknologi og teknologi for vedvarende energi, er det nødvendigt med nye, velovervejede foranstaltninger med henblik på deregulering og beskyttelse mod, at dominerende stillinger misbruges.

2.1.4. Med undtagelse af Storbritannien er kursværdien på EU's aktiemarkeder overraskende lav. Dette skyldes delvist, at nogle store virksomheder fortsat er delvist statsejede, men også at der findes mange store privatejede virksomheder med sæde i Europa, som ikke er børsnoterede. Selvfølgelig er der mange fordele ved privat ejerskab, især for ejerne. Ulempen er, at det begrænser adgangen til international kapital. Det udgør derfor en potentiel bremseklods for konkurrencedygtige europæiske virksomheders globale ambitioner. Her bør man politisk sikre, at skatteordninger ikke hæmmer salget og børsnoteringen af private virksomheder. Børsnotering af private virksomheder har også den fordel, at medejerne får øget indsigt i ledelsens beslutninger.

2.1.5. I mange europæiske lande er det svært at gennemskue ejerforholdene i forbindelse med aktiekapital på grund af kompliceret gensidig aktiebesiddelse, hvor banker ofte er involveret. Aktieejerne har derfor kun lagt forholdsvis begrænset pres på virksomhedsledelserne for at forbedre effektiviteten.

2.1.6. ØSU går ind for, at virksomheder, der er etableret i Europa, betragtes som "europæiske" virksomheder, uanset hvor de har sæde.

2.1.7. Efterhånden som virksomheder udvikler en global dimension, får de også mulighed for at skabe eller ødelægge arbejdspladser i Europa. Mange arbejdspladser er blevet eksporteret fra EU-landene i de seneste ti år. Disse virksomheder vil i stigende grad sammenligne fordelene ved at etablere sig i Europa med andre lokaliteter i verden.

2.1.8. Interne investeringer bidrager i vid udstrækning til EU's beskæftigelse og BNP, og de pågældende virksomheder er naturligvis opmærksomme på deres EU-datterselskabers relative konkurrenceevne. Efterhånden som globaliseringen øges, og den samme gruppe af virksomheder, uanset om de er hjemmehørende i Europa, Asien, USA osv., etablerer sig overalt, bliver det stadig mindre vigtigt, hvor sådanne virksomheder konkret er placeret. Virksomhederne afpasser deres investeringsbeslutninger efter, hvor tiltrækkende en lokalitet i et land eller en region er, uanset hvorhenne i verden det er.

2.1.9. Nogle af de vigtigste faktorer for en "erhvervsvenlig" beliggenhed er arbejdskraftens kvalifikationer, lønomkostninger, beskatning, fysisk infrastruktur og lovgivning. Det er også vigtigt, at der er en velfungerende social dialog og harmoniske forhold på arbejdsmarkedet samt arbejdsmotivation og lokale markeder. Det er disse områder, som politikerne bør give prioritet. Udfordringen for lokaliteter i EU er at sikre en balance mellem dels en højt kvalificeret arbejdsstyrke og infrastrukturens og miljøets kvalitet, dels omkostningerne ved at drive virksomhed. (Se punkt 1.4-1.6).

2.2. Små og mellemstore virksomheder

Næsten alle virksomheder hører ind under kategorien "små og mellemstore virksomheder". Faktisk findes der kun meget få store virksomheder. De fleste børsnoterede SMV'er er mellemstore og har en medarbejderstab på nærmere 200 end 20 ansatte. I denne analyse vil disse blive placeret under kategorien "store virksomheder".

2.2.1. I lande som Tyskland og Italien har privatejede SMV'er udgjort den økonomiske rygrad. De er traditionelt blevet finansieret med familiekapital, ikke risikokapital. Men som følge af generationsskifte søger mange af disse virksomheder efter kapital og ejerskab uden for familien. Det er vigtigt, at man ikke hindrer en sådan udvikling. Det er selvfølgelig vigtigt, at kapitalen også anvendes til produktive investeringer og ikke blot til ren spekulation.

2.2.2. Der føres en omfattende diskussion i meddelelsen om risikokapital - navnlig den amerikanske udgave - og hvilken betydning risikokapital har for etableringen af SMV'er og deres vækst(1). Det amerikanske system med risikokapital rummer potentielt store risici og stort udbytte for alle parter - risikokapitalinvestorer, iværksættere og ansatte. Iværksætterne og deres ansatte har aktietegningsretter for en del af virksomhedens kapital, der ligger langt ud over Vesteuropas institutionelle normer. Systemet kendetegnes ved, at risikoforetagender lige såvel kan mislykkes som lykkes. Dette forhindrer dog ikke en iværksætter i at forsøge igen. Formålet med NASDAQ(2) er at lade risikokapitalinvestorerne sælge til aktieejerne, så snart risikoforetagendet er nået så vidt, at det kan sælges, hvorefter risikokapitalen kan genbruges til nye risikoforetagender.

2.2.3. Europæiske risikoforetagender kan sælges til offentligheden på en række nationale børser, og der er også adgang til EASDAQ(3) og NASDAQ. Den europæiske offentlighed er meget interesseret i denne type investering, således at risikokapitalen kan kanaliseres videre til andre projekter. De europæiske kapitalmarkeders infrastruktur mangler dog stadig væk kritisk masse, hvilket gør det vanskeligt for iværksætterne at få adgang til kapital. Der er også en relativ mangel på europæiske risikoforetagender inden for højteknologiområdet. I mangel af sådanne er man nødt til at anvende risikokapitalen til refinansiering af familievirksomheder og støtte af omstruktureringen af europæiske virksomheder via ledelsesopkøb(4).

2.2.4. Som et udtryk for "menneskets" kreative egenskaber og på baggrund af stor arbejdsløshed bør etablering af nye virksomheder og dermed nye arbejdspladser være genstand for stor samfundspolitisk anerkendelse. Dette er desværre ikke altid tilfældet, hvilket betyder, at Europa drænes for mange potentielle iværksættere. ØSU støtter mange af meddelelsens forslag til, hvordan der kan rettes op på denne situation:

- det er nødvendigt at fremme større risikovilje;

- der bør indføres hensigtsmæssige bestemmelser om konkurs og betalingsudygtighed for at modvirke, at virksomheder, der går fallit på en hæderlig måde, stemples som uhæderlige (selv om det kan være vanskeligt);

- systemet for beskatning af små virksomheder og for lønrelateret afgiftspålæggelse bør tages op til overvejelse;

- skatterne på kapitalvinding skal ikke straffe iværksættere eller ansatte, der bliver rige ved at eje en virksomhed eller på grund af aktietegningsrettigheder;

- afgifterne i forbindelse med arv og generationsskifte bør tages op til overvejelse for at sikre opretholdelsen af familievirksomheder;

- nationale systemer for offentlig anerkendelse skal omfatte iværksættere, som skaber mange nye arbejdspladser;

- iværksættere inden for højteknologisektoren bliver globale forbilleder: EU-landene bør være bedre til at støtte deres egne forbilleder;

- man bør give studerende mulighed for at stifte bekendtskab med iværksætterkulturen og indføre kurser i virksomhedsledelse som et vigtigt led i universitetsuddannelsen;

- universiteterne bør i højere grad tænke som iværksættere i forbindelse med den kommercielle udnyttelse af deres teknologier;

- virksomhedsparker for teknologioverførsel rummer store udviklingsmuligheder og bør etableres i tilknytning til de større tekniske universiteter.

2.2.5. Ud over at "dræne" EU for iværksættere fungerer USA også som en magnet for teknologikyndige, der tiltrækkes af jobmulighederne. Formodentlig kan denne udvikling kun standses, hvis stillingerne på teknologiområdet og de personlige karrieremuligheder er lige så tiltrækkende i EU.

2.2.6. Meddelelsen lægger med rette stor vægt på behovet for at stimulere etableringen af nye højteknologiske virksomheder, der har potentialet til at vokse, konkurrere globalt og skabe arbejdspladser. Det er vigtigt at sikre en tilstrækkelig strøm af nye studerende til de naturvidenskabelige fag og ingeniørstudiet og undervise dem i et iværksættervenligt miljø. Konkurrencer og priser bør anvendes til at få de studerende inden for naturvidenskab til at interessere sig for innovation og kommerciel udnyttelse. Små enkeltvirksomheder, der kun er berettiget til støttemidler fra det femte rammeprogram, hvis de samarbejder med en tredjepart, bør støttes af medlemsstaterne. Der bør være adgang til yderligere støttemidler for nye teknologiprojekter i form af såvel direkte støtte som skatteafskrivning for forskning og teknologisk udvikling. Systemet for beskyttelse af intellektuel ejendomsret bør også forbedres, især med henblik på at hjælpe iværksættere inden for højteknologiområdet.

2.2.7. Stimulering af udbudssiden via teknologisk iværksætterånd er selvfølgelig ikke tilstrækkeligt til at ændre den nuværende situation, hvor Europa halter bagefter USA, hvad angår etableringen af nye virksomheder på højteknologiområdet. Der er også et efterspørgselsproblem, hvad enten der er tale om informationsteknologi, bioteknologi eller energiteknologi. De offentlige myndigheder kan i en vis udstrækning skabe denne efterspørgsel, men holdningerne i erhvervslivet og blandt borgerne er også af afgørende betydning.

2.2.8. Iværksættere overalt i Europa er vrede over at blive overbebyrdet med lovgivning og bureaukrati. I opstartsfasen vil en virksomhed kun have en eller to ledere, og disse vil være fuldt beskæftiget med at etablere virksomheden og skabe markeder, som kan støtte beskæftigelsen. Det er derfor nødvendigt at fjerne nogle af de bureaukratiske forhindringer, som hæmmer virksomhedsetablering og gør det vanskeligt for nye virksomheder at overleve. I visse lande reagerer myndighederne alt for sløvt, både hvad angår udstedelse af tilladelser til etablering af en virksomhed og i forbindelse med driften af denne.

3. Særlige bemærkninger til Kommissionens meddelelse

3.1. Afsnit I - Tendenser: globaliseringsfænomenet

ØSU accepterer i brede træk Kommissionens analyse af udviklingstendenserne, men foreslår følgende tilføjelser:

3.1.1. Meddelelsen understreger vigtigheden af disse industrier, som har "overhalet de mere traditionelle sektorer med hensyn til vækst, kapitalværdi og eksportevne." Virksomheder i disse sektorer har få værdier ud over menneskelig kapital. Efter et årti, hvor Europa udelukkende har sidestillet jobskabelse i USA med såkaldte "Mac-jobs" (beskæftigelse i burgerbarer o.l.), afslører meddelelsen nu den reelle effekt: "Fra 1995 til 1996 skabte IT-industrien og elektronikindustrien 250000 nye job i den amerikanske økonomi. 2 mio. job skyldes i dag softwareindustrien, som tæller over 44000 virksomheder". Udfordringen for Europa er at skabe en virksomhedskultur, der gør det muligt for sådanne virksomheder at trives her.

3.1.2. Meddelelsen diskuterer Europas forudsætninger for at konkurrere i disse nye sektorer. Selv om dette må ses som en udfordring, vil det ikke være nemt, eftersom videnindustrierne og den elektroniske handel i USA udvikles på et forbilledligt frit marked. Markedet opfylder sin klassiske funktion som en "opdagelsesproces", hvor det viser sig, hvad der kan sælges, og hvad der ikke kan sælges, hvad som fungerer, og hvad som ikke fungerer, samt hvad der kan lykkes, og hvad der ikke kan lykkes. Nogle risikoforetagender har således haft succes, mens flertallet har måttet give op. Mange af dem, som har succes, eksporterer senere denne succes. Men selv uden at eksportere har nye virksomheder meget lettere ved at udnytte det ensartede amerikanske marked end det opsplittede europæiske marked.

3.1.3. Det fremgår ikke klart af meddelelsen, hvordan Kommissionen mener, at Europa skal konkurrere, og hvordan man kan overtage bestemte elementer fra den amerikanske model, hvis man ikke accepterer den liberalistiske filosofi, som ligger til grund for disse. Hvis en virksomhed går fallit i USA, kan alle berørte starte forfra. "Læreprocessen" omfatter således både iværksætteren, der kan blive ved med at forsøge, og dennes ansatte, der kan omdanne virksomheden igen og igen. Den amerikanske model kan dog ikke uden videre overføres til Europa. Det er nødvendigt at finde en balance i EU mellem gode rammer for erhvervslivet og bevarelse af den økonomiske og sociale samhørighed.

3.2. Afsnit II - Europæisk erhvervslivs position

3.2.1. Meddelelsen foreslår en diagnose bestående af følgende elementer:

a) Konkurrenceevne: der er brug for nye definitioner

b) Virksomhederne foretrækker det "kendte" frem for det "nyskabende"

c) Den kulturelle identitet og den audiovisuelle sektor - en udfordring og en chance

d) Forsknings- og teknologipolitik: en utilstrækkelig indsats og mangelfuld organisation

e) Problemer med patenter og handel med licenser

f) Alliancer og fusioner og virksomhedsovertagelser inden for højteknologi - det er ikke så let i Europa

g) Europa vil ikke tage nogen risici.

ØSU er generelt enig i denne analyse, men har kommentarer til følgende punkter:

3.2.2. Begrænset brug af informationsteknologi

3.2.2.1. En vigtig bidragende faktor er de høje omkostninger ved telekommunikation. Et mere grundlæggende problem er karakteren af de forandringer, som er nødvendige, hvis den enkelte virksomhed skal få fuldt udbytte af informationsteknologien. Disse forandringer omfatter organisationsstruktur, jobindhold, arbejdsmetoder osv. ØSU anerkender, at fremme af brugen af informationsteknologi til dels er afhængig af kvaliteten af ledelsen og klimaet i virksomheden. Det bør i øvrigt undersøges, om EU-lovgivningen er tilstrækkelig tilpasset sådanne reorganiseringer af arbejdsprocessen. Som nævnt tidligere gælder det også her om at skabe ligevægt. At der må sikres passende livs- og arbejdsvilkår i EU står uden for enhver tvivl.

3.2.2.2. En god udnyttelse af informationsteknologien forudsætter grundige IT-kundskaber hos de enkelte brugere. Dette er delvist et spørgsmål om antallet og kvaliteten af de IT-uddannede, der er til rådighed for virksomheder i EU's indre marked. Samtidig er kvinders karrieremuligheder på dette område underudviklede. Ud over de IT-uddannedes faglige kundskaber er de almene brugerkundskaber, såvel i ledelsen som blandt de ansatte, et af de allervigtigste spørgsmål i forbindelse med europæiske virksomheders konkurrenceevne. Ambitiøse medarbejdere bør forbedre deres IT-kundskaber og forståelse for denne teknologi, og virksomheder, der ønsker at konkurrere, bør sikre, at dette kan lade sig gøre.

3.2.3. Alt for langsom globalisering af forretningstjenesteydelser

3.2.3.1. Det oplyses i meddelelsen, at Europa halter langt bagefter USA, hvad angår forretningstjenesteydelser, men Kommissionen giver ingen forklaring på dette fænomen. Årsagen er, at de europæiske kapitalmarkeder har været langsomme til at udvikle sig. Tjenesteydelser i forbindelse med første aktietilbud, fusioner og virksomhedsovertagelser, virksomhedsrapportering og andre aktieselskabsaktiviteter er derfor underudviklede, og sektoren domineres af udenlandske investeringsbanker, advokater og børsmæglere, bogholdere og revisorer samt finansielle PR-virksomheder. Der er i relation hertil en mangel på europæiske virksomheder inden for personlige finansielle tjenester, eftersom pensionssystemerne traditionelt har været statslige i de fleste medlemsstater, og aktiemarkederne ikke spiller nogen større rolle for den private opsparing.

3.2.3.2. Det andet centrale aspekt i udviklingen af forretningstjenesteydelser er "outsourcing", dvs. at virksomheder koncentrerer sig om deres kernefunktioner og overlader deres perifere servicefunktioner til andre. Uafhængige servicevirksomheder etableres for at varetage en bred vifte af opgaver, f.eks. inden for logistik, anlægsopgaver, catering, informationsteknologi, PR osv. I Europa er er denne specialisering begyndt noget senere.

3.2.3.3. Det hedder i meddelelsen, at en "indsats for at udnytte beskæftigelsespotentialet i servicesektoren vil være et vigtigt element i en europæisk beskæftigelsesstrategi". EU og medlemsstaterne kan bidrage til at fremme denne proces ved at skabe de nødvendige rammebetingelser. Man kan bl.a. tilskynde de offentlige myndigheder til at lægge deres serviceopgaver ud til private. Dette kunne også forbedre de tjenester, som leveres til såvel myndigheder som borgere.

3.2.4. Forsknings- og teknologipolitik

De oplysninger, der gives i meddelelsen, er ikke tilstrækkelige til at forklare forskellene mellem USA, EU og Japan hvad angår udgifter til forskning og teknologisk udvikling. Forskning og teknologisk udvikling finder sted i erhvervssektorer, hvor virksomhederne er aktive. De centrale spørgsmål er det relative beløb, som anvendes i hver sektor, og antallet af virksomheder pr. sektor. På denne måde kan vi i det mindste afgøre, om der er tilstrækkelig sammenlignelig forskning og teknologisk udvikling på virksomhedsniveau - f.eks. mellem Rolls Royce og General Electric, Volkswagen og Ford, Philips og Sony eller Glaxo og Merck. Hvis Europa ikke satser nok på forskning og teknologisk udvikling i højteknologisektorerne, skyldes dette delvist, at der er en mangel på europæiske virksomheder i disse sektorer. Generelt deltager europæiske virksomheder ikke i de nye sektorer, og der etableres heller ikke tilstrækkeligt mange nye virksomheder. Der er selvfølgelig undtagelser såsom SAP og Nokia [se også punkt 3.3.5(g)].

3.3. Afsnit III - Retningslinjer for en ny industripolitik

Dette afsnit i meddelelsen indledes med følgende ord:

"Ser man nærmere på de internationale tendenser og europæisk erhvervslivs position, må det konstateres, at der er behov for en tilpasning af industripolitikken, bl.a. for at skabe øget interesse for iværksætterkulturen og vilje til at løbe en risiko og støtte oprettelse af nyskabende virksomheder, der kan og vil erobre verdensmarkedet."

3.3.1. Dette mål skal opnås ved hjælp af følgende foranstaltninger:

a) Tilpasning af uddannelsessystemerne og øget interesse for iværksættere

b) Forbedring af forløbet "forskning - udnyttelse af resultaterne"

c) Bedre vilkår for dem, der er villige til at løbe en risiko

d) Offentlig støtte skal i højere grad gå til immaterielle investeringer

e) Udnyttelse af den menneskelige kapital

f) Øget mobilitet i arbejdsstyrken

g) Fortsat udnyttelse af de konkurrencemæssige fordele ved det indre marked

h) En mere effektiv konkurrence, der svarer til markedernes verdensomspændende og nyskabende karakter

i) Fortsættelse af den positive indsats for at liberalisere offentlige sektorer

j) Internationale konkurrenceregler

k) Kontrol med reglernes anvendelse

l) Europæisk erhvervslivs position skal forsvares gennem større årvågenhed, grundig forberedelse af de kommende forhandlinger og samarbejde

m) Bedre koordinering på verdensplan

n) Øget ansvar til erhvervslivet

o) Forbruger- og brugerinteresser.

3.3.2. Foranstaltningerne j) til o) falder ind under den overordnede rubrik "bred enighed og retfærdige spilleregler på verdensplan". Disse foranstaltninger beskriver tilsammen EU's proaktive rolle inden for Verdenshandelsorganisationen (WTO) og øvrige internationale forhandlinger om handel, der har ØSU's fulde støtte. Det er indlysende, at EU har en vigtig rolle at spille i forbindelse med udviklingen af en ny verdensorden. Hvis dette skal være muligt, må EU værne om sin moralske autoritet, især nu hvor den europæiske samfundsmodel står på spil. Nylige uoverensstemmelser med Verdenshandelsorganisationen, hvor afgørelser om bananer og oksekød er blevet afvist, kan undergrave EU's position i fremtidige tvister, hvor det ville være til EU's fordel at kunne påberåbe sig afgørelser fra Verdenshandelsorganisationen, der går imod tredjeparter.

3.3.2.1. Europæiske virksomheder ville være mere konkurrencedygtige på verdensmarkedet, hvis der var sammenlignelige konkurrencevilkår i andre dele af verden, især hvad angår sociale og arbejdsrelaterede normer. I de kommende WTO-forhandlinger bør EU insistere på, at de sociale og arbejdsrelaterede normer over hele verden skal forbedres på grundlag af ILO's arbejde.

3.3.2.2. Gennem deres kontakter med tilsvarende organisationer i andre dele af verden bør arbejdsmarkedets parter arbejde for, at den europæiske model anerkendes.

3.3.2.3. Vore handelspartnere vil selvfølgelig være bange for, at EU i visse tilfælde vil forsøge at få dem til at bære visse af omkostningerne ved vores økonomiske og sociale model. For at sikre det europæiske erhvervslivs konkurrenceevne bør Kommissionen overveje at indføre lettelser for alle yderligere omkostningsbyrder for europæiske virksomheder, der ikke kan overføres på denne måde. Fremme af den europæiske models sociale standard bør dog gives førsteprioritet.

3.3.3. Hvad angår punkt (b) om forskning foreslås tre foranstaltninger, som ØSU giver sin fulde tilslutning til. ØSU har afgivet en udtalelse om det femte rammeprogram(5). Det er glædeligt, at pilotinvesteringsinitiativet I-TEC har været en succes, og ØSU håber, at dette initiativ forlænges under det femte rammeprogram. Behovet for at forbedre patentsystemet anerkendes, og ØSU ser frem til Kommissionens planlagte initiativer.

3.3.4. ØSU giver sin fulde tilslutning til Kommissionens henstillinger vedrørende udnyttelse af den menneskelige kapital (e).

3.3.4.1. For at udvikle og udnytte teknologien og sikre kvalitet og høj merværdi er Europa nødt til at prioritere uddannelsen og udviklingen af de menneskelige ressourcer (jf. punkt 1.5). Hertil hører også, og i særdeleshed, udviklingen af iværksættermentaliteten.

3.3.4.2. For at være konkurrencedygtig bør en virksomhed være baseret på menneskelige ressourcer og ledes af en iværksætter. Uanset hvor kvalificeret en arbejdsstyrke er, er det nødvendigt med lederskab, hvis den skal kunne udnytte sit fulde potentiale. Kunder skaber arbejdspladser, iværksættere skaber kunder, samfundet bør skabe iværksættere. I forbindelse med udviklingen af den menneskelige kapital bør fremme af en iværksætterkultur have høj prioritet.

3.3.4.3. Iværksætterkulturen bør begynde i skolen og i vore holdninger til skolebørns erhvervsarbejde. Unge i EU lærer generelt ikke om virksomheder eller om det at være iværksætter og lærer heller ikke at værdsætte erhvervslivets samfundsrolle. Der er imidlertid visse undtagelser: Således gennemføres der på det sekundære skoletrin, og tilsyneladende med stor succes, stadig flere virksomhedssponsorerede uddannelsesprogrammer om det at være iværksætter.

3.3.4.4. ØSU mener, at Kommissionen bør træffe aktive foranstaltninger med henblik på at udbrede information om de bedste eksempler, tilskynde til, at denne viden formidles til flere lande og på forskellige måder, samt efterligne uddannelsesprogrammer om det at være iværksætter, som er blevet gennemført med succes flere forskellige steder inden for det almene grundskolesystem - f.eks. programmerne "Young Enterprise" i Storbritannien, "Jeune Entreprise" i Frankrig og "Ung Företagsamhet" i Sverige. Sådanne initiativer bør støttes af Den Europæiske Socialfond.

3.3.5. Hvad angår punkt (g) (Fortsat udnyttelse af de konkurrencemæssige fordele ved det indre marked), er ØSU enig i bemærkningen om, at det "indre marked giver virksomheder i EU en konkurrencemæssig fordel".

a) Europæisk standardisering er en styrke, som GSM er et tydeligt eksempel på.

b) En statut for det europæiske selskab vil blive hilst velkommen af virksomheder, der opererer i flere af EU's medlemsstater.

c) Fastlæggelse af normer for regnskabsføring ville være en stor fordel. Grænseoverskridende fusioner og virksomhedsovertagelser begrænses i vid udstrækning på grund af usikkerheden omkring værdien af de virksomheder, man er interesseret i at fusionere med eller overtage.

d) Koordination af skattesystemer er et tveægget sværd. Den samlede erhvervsbeskatning og skatten på arbejde varierer betydeligt. Harmonisering kunne muligvis indebære højere skatter i visse lande, hvilket ville skade virksomhedernes konkurrenceevne. Enhver reform bør overvejes omhyggeligt, idet der tages hensyn til konkurrenceevne og beskæftigelse.

e) Fastlæggelse af lovgivningsmæssige rammer for informationssamfundet ville være til stor nytte. Visse af problemerne i den forbindelse blev behandlet i grønbogen om konvergens(6), der offentliggjordes sidste år. Rådet har anmodet Kommissionen om at se på, hvordan man kan forbedre rammevilkårene for informationssamfundet, og ØSU ser frem til at behandle de forslag, der måtte blive fremlagt.

f) Indførelsen af euroen har mange fordele, hvad angår etablering af universelle kapitalmarkeder med stor volumen og likviditet for aktier og obligationer. Der skal imidlertid skabes egnede rammebetingelser, for at disse markeder kan fungere fornuftigt. Gennemsigtig euro-prissætning vil med tiden medføre en reel styrkelse af konkurrenceevnen på det indre marked.

g) ØSU mener ikke desto mindre, at der er muligheder for større institutionel og industripolitisk integration på områder som national støtte til forskning og udvikling og indkøb af forsvarsmateriel og infrastruktur.

3.3.6. Punkt (h) drejer sig om konkurrence, og ØSU er enig med meddelelsen i, at "de virksomheder, der udvikler sig i et stærkt konkurrencepræget miljø på deres oprindelige marked (vil) være bedre udrustet til at klare globaliseringen". Meddelelsen påpeger, at den geografiske afgrænsning af markedet muligvis er global nu. Dette bekræftes bl.a. af fusionerne mellem BP og Amoco og Daimler og Chrysler. Man bør imidlertid ikke glemme, at konkurrenceevne meget ofte er baseret på geografiske virksomhedsgrupperinger, der støttes af tilhørende datterselskaber. Konkurrencepolitikken bør derfor sigte mod at fremme og bevare et meget konkurrencepræget miljø for EU's virksomheder på deres oprindelige marked. ØSU er enig i meddelelsens syn på spørgsmålet om dominerende stilling. Hindringer for markedsadgangbør stoppes, undtagen i den fase, hvor en ny vare eller tjenesteydelse etableres. Der bør dog tages passende hensyn til antitrustlovgivning, og beskyttelse mod virksomheder, der dominerer markedet, bør prioriteres højest.

3.3.7. Med hensyn til punkt n) (øget ansvar til virksomhederne) mener ØSU, at ikke blot virksomhederne selv, men også de organisationer, der repræsenterer såvel store som små og mellemstore virksomheder, bør inddrages. De bør derfor tilstræbe at etablere kontakter med tilsvarende organisationer på verdensplan.

4. Konklusion

4.1. ØSU hilser Kommissionens meddelelse velkommen og er fuldstændig enig i analysen, citeret i punkt 3.3, og i mange af forslagene til foranstaltninger.

4.2. Det hedder i meddelelsens konklusion:

"Der er opstået nye former for konkurrence som følge af globaliseringen, og de er i højere grad baseret på beherskelse af teknologi, adgang til verdensmarkeder, hurtige reaktioner, innovation og immaterielle investeringer. Europa er blevet styrket med euroens indførelse og skal udnytte potentialet i disse økonomiske forandringer til at frigøre sine virksomhedsskabende kræfter og opnå en ny og dynamisk udvikling i beskæftigelsen; Europa skal fremhæve sine værdier i de internationale fora, og her tænkes især på integreringen af markederne, den kulturelle identitet og den sociale beskyttelse."

4.3. ØSU er blevet anmodet om at bidrage til diskussionen med Kommissionen, Rådet, Parlamentet og Regionsudvalget om, hvordan disse målsætninger kan opfyldes. Som en indledning på denne diskussion stiller ØSU følgende spørgsmål:

4.3.1. Hvad er konsekvenserne for industripolitikken, hvis alle ikke-europæiske virksomheder med operationer i Europa klassificeres som "europæiske"?

4.3.2. I hvor stor udstrækning hæmmer den langsomme udvikling af kapitalmarkeder på det europæiske kontinent fortsat europæisk erhvervslivs deltagelse på de globale markeder og i internationale fusioner og virksomhedsovertagelser?

4.3.3. Hvordan kan EU og medlemsstaterne hjælpe nuværende og tidligere statsejede virksomheder til at deltage i rationaliseringen af europæiske virksomheder, så disse kan skabe konkurrencedygtige grupper i global målestok? Hvordan kan man afbøde de virkninger, som en sådan omlægning får for alle aktieejerne?

4.3.4. Kan Europa udvikle en form for risikokapital, der er forenelig med en social markedsøkonomis normer?

4.3.5. Hvilke foranstaltninger kan man træffe for at udvikle efterspørgslen efter højteknologiske produkter og tjenesteydelser på det europæiske marked, så efterspørgselens "pull"-effekt understøttes af en teknologisk "push"-effekt?

4.3.6. Hvilke foranstaltninger bør EU træffe for at fremme sine værdier, navnlig den sociale markedsmodel, i internationale sammenhænge? Hvilke alternativer har EU, hvis dette mislykkes eller kun delvist lykkes?

4.3.7. Er de foranstaltninger, som skitseres i afsnit 3 i meddelelsen, generelt tilstrækkelige til at fremme udbredelsen af en ny virksomhedskultur, øge risikovilligheden og tilskynde til, at der etableres innovative virksomheder, der kan og vil erobre verdensmarkederne? Kan man tilpasse erhvervslivets rammevilkår og virksomhedskultur, samtidig med at man bevarer den økonomiske og sociale samhørighed? Det, der står på spil, er Europas evne til at skabe virksomheder, der kan konkurrere effektivt i det 21. århundrede.

Bruxelles, 23. september 1999.

Beatrice RANGONI MACHIAVELLI

Formand for

Det Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) Se "Forslag til Rådets afgørelse om finansielle støtteforanstaltninger for innovative og jobskabende små og mellemstore virksomheder (SMV) - Vækst- og beskæftigelsesinitiativet", EFT C 157 af 25.5.1998, s. 65.

(2) NASDAQ = National Association of Securities Dealers Automated Quotation.

(3) EASDAQ = European Association of Securities Dealers Automated Quotation.

(4) EFT C 235 af 27.7.1998, s. 13.

(5) EFT C 355 af 21.11.1997, s. 38.

(6) EFT C 214 af 10.7.1998, s. 79.

BILAG

til Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse

Følgende ændringsforslag blev forkastet under debatten, men opnåede over en fjerdedel af de afgivne stemmer:

Punkt 3.2.3.3

De to sidste punktummer erstattes med følgende:

"Især inden for arbejdsintensive personlige tjenesteydelser findes der et stort behov og et tilsvarende beskæftigelsespotentiale."

Begrundelse

"Outsourcing" i sig selv er ikke garanti for kvalitet. På grund af den høje arbejdsløshed drejer det sig ikke om at "outsource" eksisterende arbejdspladser, men om at finde nye beskæftigelsesmuligheder. Et lands økonomiske styrke og dermed også konkurrenceevne ligger netop også i dets evne til at afdække efterspørgsel efter varer og tjenesteydelser.

Afstemningsresultat

For: 61, imod: 67, hverken for eller imod: 7.

Punkt 3.3.2.3

Punktet slettes.

Begrundelse

Dette giver ud fra en økonomisk betragtning ingen mening. Mikro- og makroøkonomiske forhold blandes sammen.

Afstemningsresultat

For: 64, imod: 66, hverken for eller imod: 9.

Punkt 3.3.4.2

Punktet udgår.

Afstemningsresultat

For: 58, imod: 68, hverken for eller imod: 12.

Det blev vedtaget på plenarforsamlingen at erstatte følgende dele af sektionens udtalelse med ændringsforslag, selv om den oprindelige tekst opnåede mere end en fjerdedel af de afgivne stemmer.

Punkt 1.6

"Konkurrenceevne forudsætter, at en virksomhed kan udnytte produktionsfaktorerne bedre for at erobre nye kunder på åbne markeder til priser, som gør det muligt at betale skatter, foretage investeringer og sikre aktieejernes interesser. Det vil gøre det muligt at sikre alle aktieejeres interesser og beskytte og øge beskæftigelsen. Regeringernes opgave er at sikre, at lovrammerne støtter dette, og at skatterne på virksomheder og medarbejdere ikke føles som en straf. I EU-landene yder staten også socialsikring for at afbøde følgerne for arbejdstagere, når virksomheder bukker under i det konkurrenceprægede og globaliserede erhvervsklima."

Afstemningsresultat

For: 79, imod: 62, hverken for eller imod: 3.

Punkt 2.2.4 - 3. led

"beskatningen af små virksomheder bør reduceres og forenkles, og byrden af arbejdsgiverafgifter bør tages op til overvejelse;"

Afstemningsresultat

For: 69, imod: 67, hverken for eller imod: 2.

Punkt 2.2.4 - 5. led

"der bør indføres lavere arveafgifter for at bevare virksomheder eller deres værdi i familiens eje;"

Afstemningsresultat

For: 73, imod: 66, hverken for eller imod: 3.

Punkt 3.1.3

"Det fremgår ikke klart af meddelelsen, hvordan Kommissionen mener, at Europa skal konkurrere, og hvordan man kan overtage bestemte elementer fra den amerikanske model, hvis man ikke accepterer den liberalistiske filosofi, som ligger til grund for disse. Det er meget let at oprette virksomheder i USA. Der er meget få restriktioner hvad angår beskæftigelse, arbejdstid osv. Et rigtigt 'foretagende' kan skabes af en iværksætter og dennes team af ansatte. Hvis en virksomhed går fallit, kan alle berørte starte forfra. 'Læreprocessen' omfatter således både iværksætteren, der kan blive ved med at forsøge, og dennes ansatte, der kan omdanne virksomheden igen og igen. Det er nødvendigt at finde en balance i EU mellem gode rammer for erhvervslivet og bevarelse af den økonomiske og sociale samhørighed."

Afstemningsresultat

For: 76, imod: 62, hverken for eller imod: 4.