Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om «Kommissionens forslag til Rådets forordning om tredje ændring af forordning (EF) nr. 850/98 af 30. marts 1998 om bevarelse af fiskeressourcerne gennem tekniske foranstaltninger til beskyttelse af unge marine organismer»
EF-Tidende nr. C 209 af 22/07/1999 s. 0027 - 0027
Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om "Kommissionens forslag til Rådets forordning om tredje ændring af forordning (EF) nr. 850/98 af 30. marts 1998 om bevarelse af fiskeressourcerne gennem tekniske foranstaltninger til beskyttelse af unge marine organismer" (1999/C 209/08) Rådet for Den Europæiske Union besluttede den 28. april 1999 under henvisning til EF-traktatens artikel 43 og 198 at anmode om Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om det ovennævnte emne. Det Økonomiske og Sociale Udvalg besluttede at overdrage det forberedende arbejde til Eduardo Chagas som hovedordfører. Det Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 364. plenarforsamling af 26. og 27. maj 1999, mødet den 26. maj 1999, enstemmigt følgende udtalelse. 1. Indledning 1.1. Med forordning (EF) 850/98(1) vedtog Rådet tekniske foranstaltninger til beskyttelse af unge marine organismer. 1.2. Efter at forordningen var vedtaget og offentliggjort, viste det sig, at den ikke tog højde for visse aspekter, som Kommissionen var blevet gjort bekendt med. 1.3. Det foreliggende forslag til forordning ændrer forordning (EF) nr. 850/98 på disse punkter. 2. Generelle bemærkninger 2.1. ØSU godkender forslaget til forordning. 2.2. Forslaget tager sigte på at rette op på nogle mangler og tage højde for visse nye forhold, der ikke blev taget hensyn til i forordning (EF) nr. 850/98. 2.3. Der er tale om en ganske normal tilpasning af tekniske foranstaltninger, som skal sikre det bedst mulige kompromis mellem den ideelle tekniske foranstaltning og de reelle vilkår for fiskeriet. Bruxelles, den 26. maj 1999. Beatrice RANGONI MACHIAVELLI Formand for Det Økonomiske og Sociale Udvalg (1) EFT L 125 af 27.4.1998.