51998PC0564

Forslag til Rådets beslutning om Det Europæiske Fællesskabs holdning til forslag til regulativ fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa om ensartede forskrifter for typegodkendelse af tankbiler i klasse N og O, for så vidt angår deres stabilitet over for væltning /* KOM/98/0564 endelig udg. - AVC 98/0292 */

EF-Tidende nr. C 374 af 03/12/1998 s. 0017


Forslag til Rådets beslutning om Det Europæiske Fællesskabs holdning til forslag til regulativ fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa om ensartede forskrifter for typegodkendelse af tankbiler i klasse N og O, for så vidt angår deres stabilitet over for væltning (98/C 374/06) (EØS-relevant tekst) KOM(1998) 564 endelig udg. - 98/0292(AVC)

(Forelagt af Kommissionen den 14. oktober 1998)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten on oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til samstemmende udtalelse fra Europa-Parlamentet,

under henvisning til Rådets afgørelse af 27. november 1997 om Det Europæiske Fællesskabs tiltrædelse af overenskomsten under FN's Økonomiske Kommission for Europa om indførelse af ensartede tekniske forskrifter for hjulkøretøjer samt udstyr og dele, som kan monteres og/eller benyttes på hjulkøretøjer, samt vilkårene for gensidig anerkendelse af godkendelser, der er meddelt på grundlag af sådanne forskrifter (1), særlig artikel 4, stk. 2, andet led, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Når et forslag til regulativ fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa, som skal blive til et bilag til den reviderede overenskomst af 1958, forelægges til afstemning i det administrationsudvalg, som er nedsat i henhold til bestemmelserne i artikel 1, stk. 2, i nævnte overenskomst, skal forslaget være godkendt af Rådet, inden Fællesskabet kan stemme for vedtagelse af et sådant regulativforslag;

(2) forslaget til regulativ om ensartede forskrifter for typegodkendelse af tankbiler i klasse N og O, for så vidt angår deres stabilitet over for væltning, fjerner de tekniske hindringer for samhandelen med motorkøretøjer mellem de kontraherende parter, for så vidt angår stabilitet over for væltning af tankbiler i klasse N og O; med de ensartede forskrifter i nævnte regulativ opnås en høj grad af sikkerhed og miljøbeskyttelse;

(3) regulativet bliver integreret i systemet for typegodkendelse af køretøjer og supplerer således gældende fællesskabslovgivning -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Det Europæiske Fællesskab stemmer for det forslag til regulativ om typegodkendelse af tankbiler i klasse N og O, for så vidt angår deres stabilitet over for væltning, som foreligger i dokument TRANS/WP.29/1998/36 ved afstemningen på det møde i administrationsudvalget, som afholdes den 11. november 1998 i forbindelse med 116. møde i arbejdsgruppen verdrørende køretøjers konstruktion under De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa, eller ved en afstemning på et senere møde.

(1) EFT L 346 af 17.12.1997, s. 78.