51998PC0159

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 74/60/EØF om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning vedrørende motordrevne køretøjers indre indretning (kabinens indre, bortset fra indvendige førerspejle, betjeningsorganers udformning, tag eller skydetag, ryglæn og sædebagsider /* KOM/98/0159 endelig udg. - COD 98/0089 */

EF-Tidende nr. C 149 af 15/05/1998 s. 0010


Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 74/60/EØF om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning vedrørende motordrevne køretøjers indre indretning (kabinens indre, bortset fra indvendige førerspejle, betjeningsorganers udformning, tag eller skydetag, ryglæn og sædebagsider) (98/C 149/10) (EØS-relevant tekst) KOM(1998) 159 endelig udg. - 98/0089(COD)

(Forelagt af Kommissionen den 2. april 1998)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 100 A,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg,

i henhold til fremgangsmåden i artikel 189 B i traktaten (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Det er hensigtsmæssigt at indføre bestemmelser vedrørende elektrisk drevne ruder i Rådets direktiv 74/60/EØF (2), senest ændret ved Kommissionens direktiv 78/632/EØF (3), med det formål at imødegå den fare, som børn kan blive udsat for ved lukning af sådanne ruder; tilsvarende krav gør sig gældende for elektrisk drevne oplukkelige tagsystemer og adskillelser; direktivets titel og anvendelsesområde må derfor ændres tilsvarende;

(2) direktiv 74/60/EØF er et af særdirektiverne under den EF-typegodkendelsesprocedure, der er fastlagt ved Rådets direktiv 70/156/EØF af 6. februar 1970 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil (4), senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/27/EF (5); følgelig finder bestemmelserne i direktiv 70/156/EØF om køretøjssystemer, komponenter og separate tekniske enheder også anvendelse på nærværende direktiv;

(3) i direktiv 70/156/EØF, særlig artikel 3, stk. 4, og artikel 4, stk. 3, kræves det, at der til hvert særdirektiv knyttes et oplysningsskema, der indeholder de relevante punkter i bilag I til nævnte direktiv, og en typegodkendelsesattest, der er baseret på bilag VI til samme direktiv, således at typegodkendelser kan edb-registreres;

(4) det er hensigtsmæssigt, at direktiv 74/60/EØF i fremtiden også kan indeholde bestemmelser om køretøjer i andre klasser end M1, som defineret i bilag II, del A, til direktiv 70/156/EØF; derfor bør artikel 1 i direktiv 74/60/EØF udvides til at omfatte samtlige køretøjsklasser i direktiv 70/156/EØF, således at der kan indføjes tekniske forskrifter for køretøjer i andre klasser end M1 i direktiv 74/60/EØF efter proceduren i artikel 13 i direktiv 70/156/EØF;

(5) ændringerne af direktiv 74/60/EØF vedrører kun administrative bestemmelser og elektrisk drevne ruder, oplukkelige tagsystemer og adskillelser; det er derfor ikke nødvendigt at ugyldiggøre godkendelser, der er meddelt i henhold til direktiv 74/60/EØF, og heller ikke at forbyde registrering, salg og ibrugtagning af fabriksnye køretøjer, som ikke har monteret elektrisk drevne ruder, oplukkelige tag-systemer eller adskillelser, og som er omfattet af sådanne godkendelser;

(6) i overensstemmelser med proportionalitetsprincippet i traktatens artikel 3 B går de i nærværende direktiv fastsatte foranstaltninger ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå det fastsatte mål: en EF-typegodkendelse for motorkøretøjer -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

I direktiv 74/60/EØF foretages følgende ændringer:

1) Titlen affattes således:

»Rådets direktiv 74/60/EØF af 17. december 1973 om motorkøretøjers indre indretning«.

2) Artikel 1, 2 og 3 affattes således:

»Artikel 1

I dette direktiv forstås ved »køretøj« ethvert motorkøretøj og påhængskøretøj dertil, som fastlagt i artikel 2 i direktiv 70/156/EØF.

Artikel 2

Medlemsstaterne kan ikke nægte EF-typegodkendelse eller national typegodkendelse af et køretøj af grunde, der vedrører køretøjets indre indretning, hvis køretøjet opfylder kravene i bilagene.

Artikel 3

Medlemsstaterne kan ikke nægte eller forbyde salg, registrering, ibrugtagning eller brug af et køretøj af grunde, der vedrører køretøjets indre indretning, hvis køretøjet opfylder kravene i bilagene.«

3) Bilagsfortegnelsen i bilaget til nærværende direktiv indsættes før bilag.

4) Bilag I ændres som angivet i bilaget til nærværende direktiv.

Artikel 2

1. Fra den [1. oktober 1998] kan medlemsstaterne ikke af grunde, der vedrører den indre indretning:

- nægte EF-typegodkendelse eller national typegodkendelse af en type motorkøretøj, eller

- forbyde registrering, salg eller ibrugtagning af køretøjer,

hvis køretøjerne opfylder kravene i direktiv 74/60/EØF som ændret ved nærværende direktiv.

2. Fra [1. oktober 1999]:

- kan medlemsstaterne ikke længere udstede EF-typegodkendelse

- kan medlemsstaterne nægte national typegodkendelse

for en ny køretøjstype af grunde, der vedrører køretøjets indre indretning, hvis den ikke overholder bestemmelserne i direktiv 74/60/EØF, som ændret ved nærværende direktiv.

3. Fra [1. oktober 2000]:

- skal medlemsstaterne anse typeattester, som ledsager fabriksnye køretøjer som omhandlet i direktiv 70/156/EØF, for ugyldige til det i samme direktivs artikel 7, stk. 1, nævnte formål

- kan medlemsstaterne nægte registrering, salg og ibrugtagning af fabriksnye køretøjer, hvis de ikke er ledsaget af en typeattest som omhandlet i direktiv 70/156/EØF,

af grunde, der vedrører deres indre indretning, hvis denne omfatter elektrisk drevne ruder, oplukkelige tagsystemer og/eller adskillelser, og hvis bestemmelserne i direktiv 74/60/EØF, som ændret ved nærværende direktiv, ikke er opfyldt.

4. Direktivets bestemmelser betyder ikke, at tidligere godkendelser af køretøjstyper, der ikke er udstyret med elektrisk drevne ruder, oplukkelige tagsystemer og/eller adskillelser, i henhold til direktiv 74/60/EØF bliver ugyldige, eller at sådanne godkendelser ikke kan udvides i henhold til bestemmelserne i det direktiv, de oprindelig blev meddelt i henhold til.

Artikel 3

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv inden den [1. oktober 1998]. De underretter straks Kommissionen herom.

Når medlemsstaterne vedtager disse bestemmelser, skal de indeholde en henvisning til dette direktiv, eller de skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for denne henvisning fastsættes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 4

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 5

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

(1) Udtalelse fra Europa-Parlamentet af 20. september 1995 (EFT C 269 af 16.10.1995, s. 82), Rådets fælles holdning af 22. december 1995 (EFT C 37 af 9.2.1996, s. 23) og Europa-Parlamentets beslutning af 9. maj 1996 (EFT C 152 af 27.5.1996, s. 44)

(2) EFT L 38 af 11.2.1974, s. 2.

(3) EFT L 206 af 29.7.1978, s. 26.

(4) EFT L 42 af 23.2.1970, s. 1.

(5) EFT L 233 af 25.8.1997, s. 1.

BILAG

1. Følgende bilagsfortegnelse indsættes inden bilag I:

»BILAGSFORTEGNELSE

Bilag I: Anvendelsesområde, definitioner, ansøgning om EF-typegodkendelse af et køretøj, specifikationer, meddelelse af EF-typegodkendelse, ændring af type og typegodkendelse samt produktionens overensstemmelse

Tillæg 1: Oplysningsskema

Tillæg 2: EF-typegodkendelsesattest

Tillæg 3: Placering af cylindrisk prøvestang i soltags- og vinduesåbning

Bilag II: Bestemmelse af hovedets anslagsområde

Bilag III: Fremgangsmåde til afprøvning af energiabsorberende materialer

Bilag IV: Fremgangsmåde til bestemmelse af H-punktet og ryglænets faktiske hældningsvinkel samt til kontrol af R- og H-punkternes indbyrdes position og af forholdet mellem ryglænets konstruktivt bestemte og faktiske hældningsvinkel

Tillæg: Den tredimensionale attraps enkelte dele

Bilag V: Metode til måling af fremspring

Tillæg: Apparat til måling af fremspring

Bilag VI: Apparat og fremgangsmåde til gennemførelse af punkt 5.2.1 i bilag I«.

2. Bilag I ændres således:

a) Fodnote 1 udgår.

b) Titlen affattes således:

»ANVENDELSESOMRÅDE, DEFINITIONER, ANSØGNING OM EF-TYPEGODKENDELSE AF ET KØRETØJ, SPECIFIKATIONER, MEDDELELSE AF EF-TYPEGODKENDELSE, ÆNDRING AF TYPE OG TYPEGODKENDELSE SAMT PRODUKTIONENS OVERENSSTEMMELSE«.

c) Punkt 1 affattes således:

»1. ANVENDELSESOMRÅDE

Dette direktiv gælder for køretøjer af klasse M1 (¹).

(¹) Som defineret i bilag II, del A, til direktiv 70/156/EØF.«

d) Punkt 2.1 og 2.2 affattes således:

»2.1. ved »indre indretning«:

2.1.1. det indre af passagerkabinen, undtagen indvendige førerspejle

2.1.2. betjeningsorganernes udformning

2.1.3. tag eller skydetag

2.1.4. ryglæn og sædebagsider

2.1.5. elektrisk drevne ruder, oplukkelige tagsystemer og adskillelser

2.2. ved »køretøjstype«, hvad angår den indre indretning af passagerkabinen, motorkøretøjer, der ikke frembyder væsentlige indbyrdes forskelle med hensyn til:«

e) Der indsættes følgende nye punkt 2.2.3 - 2.2.5:

»2.2.3. tag eller skydetag

2.2.4. ryglæn og sædebagsider

2.2.5. elektrisk drevne ruder, oplukkelige tagsystemer og adskillelser«

f) Der indsættes følgende nye punkt 2.10 - 2.13:

»2.10. ved »elektriske ruder« ruder, der lukkes ved hjælp af strøm fra køretøjet

2.11. ved »elektrisk drevet oplukkeligt tagsystem« bevægelige paneler i køretøjets tag, som lukkes ved hjælp af strøm fra køretøjet enten ved en skyde- eller vippebevægelse, dog ikke kalechesystemer

2.12. ved »elektrisk drevet adskillelse« et system, der opdeler passagerkabinen i mindst to dele, og som lukkes ved hjælp af strøm fra køretøjet

2.13. ved »åbning« den største uhindrede lysning mellem overkant eller forkant - afhængigt af lukkeretningen - på en elektrisk drevet rude, oplukkeligt tagsystem eller adskillelse og den køretøjsdel, der udgør rudens, adskillelsens eller tagsystemets afgrænsning, når den betragtes inde fra køretøjet eller - hvad angår adskillelsessystemet - fra den bageste ende af passagerkabinen.

En åbning måles ved, at der (uden brug af kræfter) indføres en cylindrisk prøvestang i den, normalt vinkelret på ruden, tagpanelet eller adskillelsen som vist i figur 1, i retning fra køretøjets indre eller fra den bageste del af passagerkabinen.«

g) Punkt 3-3.3 affattes således:

»3. ANSØGNING OM EF-TYPEGODKENDELSE AF ET KØRETØJ

3.1. Ansøgning om EF-typegodkendelse af et køretøj, hvad angår dets indre indretning i henhold til direktiv 70/156/EØF, artikel 3, stk. 4, indgives af køretøjets fabrikant.

3.2. Oplysningsskemaet udformes som vist i tillæg 1.

3.3. Den tekniske tjeneste, som har ansvaret for udførelse af typegodkendelsesprøvningen, skal have udleveret følgende:«

h) Der indsættes følgende nye punkt 5.5.2 og 5.5.2.1:

»5.5.2. Elektrisk drevne oplukkelige tagsystemer

5.5.2.1. Derudover skal elektrisk drevne oplukkelige tagsystemer og betjeningsanordningerne dertil opfylde forskrifterne i punkt 5.8«

i) Punkt 5.8 og 5.8.1 omnummereres og bliver til punkt 5.9 og 5.9.1:

j) Der indsættes følgende nye punkt 5.8 - 5.8.6.1.4:

»5.8. Elektrisk drevne ruder, oplukkelige tagsystemer og adskillelser

5.8.1. Nedenstående krav til elektrisk drevne ruder, oplukkelige tagsystemer og adskillelser tager sigte på at mindske faren for personskade som følge af utilsigtet aktivering eller fejlbetjening.

5.8.2. Normale brugskrav

Bortset fra de tilfælde, der er omhandlet i punkt 5.8.3, må elektrisk drevne ruder, oplukkelige tagsystemer og adskillelser kun kunne lukkes, når én af følgende betingelser er opfyldt:

5.8.2.1. Når nøglen, der styrer aktiveringen af køretøjets motor, er anbragt i tændingslåsen.

5.8.2.2. Ved muskelkraft alene, uden hjælp fra køretøjets elektriske system.

5.8.2.3. Ved kontinuerlig aktivering udefra af et låsesystem.

5.8.2.4. I tidsrummet fra det øjeblik, hvor tændingen er slået fra og/eller nøglen er fjernet, til det øjeblik, hvor ingen af de to fordøre har været åbnet så meget, at fører eller passager kan stige ud.

5.8.2.5. Når lukkebevægelsen for elektrisk drevet rude, oplukkeligt tagsystem eller adskillelse begynder fra en åbning på højst 4 mm.

5.8.2.6. Når en elektrisk drevet rude i en dør uden vinduesramme lukker automatisk som følge af, at døren lukkes. I så fald må den største åbning som defineret i punkt 2.13, inden ruden lukkes, højst være 12 mm.

5.8.2.7. Lukning ved kontinuerlig aktivering af en fjernbetjeningsenhed er tilladt under én af følgende forudsætninger:

5.8.2.7.1. Fjernbetjeningsanordningen må ikke kunne lukke elektrisk drevne ruder, oplukkelige tagsystemer og adskillelser fra en afstand af mere end 6 m fra køretøjet.

5.8.2.7.2. Fjernbetjeningsanordningen må ikke kunne lukke elektrisk drevne ruder, oplukkelige tagsystemer og adskillelser:

- hvis der mellem anordningen og køretøjet findes en uigennemsigtig flade

og

- hvis afstanden mellem fjernbetjeningsanordningen og køretøjet er større end 11 m.

5.8.2.8. Lukning ved enkelt tryk er kun tilladt for elektrisk drevet rude i førersiden, og kun når tændingen er slået til.

5.8.3. Automatisk genåbning

5.8.3.1. Ingen af kravene i punkt 5.8.2 gælder, hvis elektrisk drevne ruder, oplukkelige tagsystemer og adskillelser er forsynet med automatisk genåbning.

5.8.3.1.1. Anordningen skal genåbne ruden, tagsystemet eller adskillelsen, inden klemmekraften har nået en værdi på 100 N, inden for en afstand af 200 til 4 mm over overkanten på en rude eller adskillelse, foran forkanten på et skydetag eller ved bagkanten på et vippetag.

5.8.3.1.2. Ved en sådan automatisk genåbning skal ruden, taget eller adskillelsen bevæge sig til en af følgende stillinger:

5.8.3.1.2.1. En stilling, hvor en halvstiv cylinderformet stang med diameter 200 mm kan anbringes i åbningen ved samme berøringspunkter som benyttes til bestemmelse af genåbningsegenskaberne i punkt 5.8.3.1.1.

5.8.3.1.2.2. En stilling, som mindst svarer til stillingen, før lukningen påbegyndtes.

5.8.3.1.2.3. En stilling, der er mindst 50 mm mere åben end stillingen, da genåbningen påbegyndtes.

5.8.3.1.2.4. Den største åbningsvinkel for vippetag.

5.8.3.1.3. Kontrol af elektrisk drevne ruder, oplukkelige tagsystemer og adskillelser med automatisk genåbning foretages ved, at der indføres et måleinstrument eller en prøvestang i åbningen inde fra køretøjet eller - for adskillelser - fra den bageste del af passagerkabinen på en sådan måde, at stangens cylindriske overflade er i berøring med en hvilken som helst del af køretøjet, som udgør afgrænsningen af vinduet, tagåbningen eller adskillelsen. Måleinstrumentets forhold mellem kraft og deformation må højst være 10 N/mm. Prøvestangens placering (som normalt er vinkelret på ruden, taget eller adskillelsen) er vist i figur 1.

5.8.4. Placering og betjening af afbryder

5.8.4.1. Afbrydere til elektrisk drevne ruder, oplukkelige tagsystemer og adskillelser skal være anbragt og kunne betjenes på en sådan måde, at der er mindst mulig fare for utilsigtet lukning. Lukning må kun kunne ske ved kontinuerlig påvirkning af afbryderen, undtagen i de af punkt 5.8.2.6 og 5.8.3 omfattede tilfælde.

5.8.4.2. Alle afbrydere for bageste sideruder, tagsystemer og adskillelser, som er beregnet for betjening af passager bag i køretøjet, skal kunne afbrydes af en afbryder, som betjenes af føreren og er anbragt foran et lodret tværplan gennem forsædernes R-punkter. Førerafbryderen må ikke forhindre, at en adskillelsesafbryder sænker adskillelsen. En sådan førerafbryder er dog ikke påkrævet, hvis bageste sideruder, tagsystemer eller adskillelser er udstyret med automatisk genåbning. Placering, betjening og markering af førerafbryderen skal være sådan valgt, at der er mindst mulig fare for utilsigtet lukning.

5.8.5. Beskyttelsesanordninger

Anordninger til beskyttelse af det elektriske system i tilfælde af overbelastning eller blokering skal reaktiveres automatisk, når afbryderen for ruder, oplukkeligt talsystemet eller adskillelse aktiveres.

5.8.6. Anvisninger i instruktionsbog

5.8.6.1. I køretøjets instruktionsbog skal der være tydelige anvisninger om elektrisk drevne ruder, oplukkelige tagsystemer og adskillelser, bl.a. følgende:

5.8.6.1.1. Forklaring af følgerne af eventuel fastklemning.

5.8.6.1.2. Brug af førerafbryderen.

5.8.6.1.3. En advarsel om de farer, der er - især for børn - ved ukorrekt brug/aktivering af elektrisk drevne ruder, oplukkelige tagsystemer og adskillelser. Oplysningerne skal omfatte førerens ansvar, herunder anvisninger for passagererne, og en anbefaling om kun at forlade køretøjet, hvis nøglen er taget ud af tændingslåsen.

5.8.6.1.4. En advarsel om, at der skal udvises særlig forsigtighed ved brug af fjernbetjening (jf. punkt 5.8.2.7), f.eks. kun at aktivere den, når køretøjet er fuldt synligt, så det er sikkert, at ingen kan komme i klemme i elektrisk drevne ruder, oplukkelige tagsystemer eller adskillelser.«

k) Punkt 6-8 affattes således:

»6. MEDDELELSE AF EF-TYPEGODKENDELSE

6.1. Er de pågældende krav opfyldt, meddeles EF-typegodkendelse i henhold til artikel 4, stk. 3, i direktiv 70/156/EØF.

6.2. EF-typegodkendelsesattesten udformes som vist i tillæg 2.

6.3. Hver godkendt køretøjstype tildeles et godkendelsesnummer i henhold til bilag VII i direktiv 70/156/EØF. En medlemsstat må ikke tildele samme nummer til to forskellige køretøjstyper.

7. ÆNDRING AF TYPE OG TYPEGODKENDELSE

7.1. Ved ændring af en type, der er godkendt i henhold til dette direktiv, finder bestemmelserne i artikel 5 i direktiv 70/156/EØF anvendelse.

8. PRODUKTIONENS OVERENSSTEMMELSE

8.1. Der træffes foranstaltninger til sikring af produktionens overensstemmelse med den godkendte type, jf. bestemmelserne i artikel 10 i direktiv 70/156/EØF.«

l) Der indsættes følgende nye tillæg 1-3:

»Tillæg 1

OPLYSNINGSSKEMA Nr.: . . .

I HENHOLD TIL BILAG I TIL RÅDETS DIREKTIV 70/156/EØF (*) OM EF-TYPEGODKENDELSE AF ET KØRETØJ FOR SÅ VIDT ANGÅR DETS INDRE INDRETNING

(DIREKTIV 74/60/EØF, SENEST ÆNDRET VED DIREKTIV . ./. . ./EF)

Nedennævnte oplysninger skal forelægges i tre eksemplarer og omfatte en indholdsfortegnelse. Eventuelle tegninger skal forelægges i en passende målestok på A4-ark eller foldet til denne størrelse. Eventuelle fotografier skal være tilstrækkelig detaljerede.

Hvis systemer, komponenter eller separate tekniske enheder omfatter elektronisk styrede funktioner, anføres relevante funktionsspecifikationer.

>START GRAFIK>

0. ALMINDELIGE OPLYSNINGER

0.1. Fabriksmærke (firmabetegnelse): ..........

0.2. Køretøjets type: ..........

0.3. Typeidentifikationsmærker som markeret på køretøjet (b): ..........

..........

0.3.1. Mærkets anbringelsessted: ..........

0.4. Køretøjets klasse (c): ..........

0.5. Fabrikantens navn og adresse: ..........

0.8. Adresse på samlefabrik(ker): ..........

9. KARROSSERI

9.10. Indvendigt udstyr

9.10.1. Beskyttelse af fører og passagerer

9.10.1.1. Oversigtsplan eller fotografier, der viser placeringen af vedlagte snit eller projektioner:

..........

9.10.1.2. Fotografi eller tegning, der viser referenceområdet, herunder det undtagne område (punkt 2.3.1 i bilag I til direktiv 74/60/EØF): ..........

9.10.1.3. Fotografier, tegninger og/eller eksploderet afbildning af indvendigt udstyr, som viser kabinens dele og de anvendte materialer (med undtagelse af indvendige førerspejle), betjeningsorganernes udformning, tag og skydetag, ryglæn, sæder og sædebagsider (punkt 3.2 i bilag I til direktiv 74/60/EØF): ..........

9.10.3. Sæder

9.10.3.5. Koordinater eller tegning af R-punktet (x):

9.10.3.5.1. Førersædet: ..........

9.10.3.5.2. Alle andre siddepladser: ..........

9.10.3.6. Ryglænets vinkel

9.10.3.6.1. Førersædet: ..........

9.10.3.6.2. Alle andre siddepladser: ..........

..........

(Dato, fil)>SLUT GRAFIK>

Tillæg 2

Model

(største format: A4 (210×297 mm))

EF-TYPEGODKENDELSESATTEST

>START GRAFIK>

MYNDIGHEDENS STEMPEL

Meddelelse om

- typegodkendelse (¹)

- udvidelse af typegodkendelse (¹)

- nægtelse af typegodkendelse (¹)

- inddragelse af typegodkendelse (¹)

af køretøj/komponent/separat teknisk enhed (¹) i henhold til direktiv 74/60/EØF, senest ændret ved direktiv . ./. . ./EF

Typegodkendelse nr. ..........

Begrundelse for udvidelse: ..........

Del I

0.1. Fabriksmærke (firmabetegnelse): ..........

0.2. Type og almindelig(e) handelsbetegnelse(r): ..........

0.3. Eventuelle typeidentifikationsmærker som markeret på køretøjet/komponenten/den separate tekniske enhed (¹) (²) : ..........

0.3.1. Denne mærknings placering: ..........

0.4 Køretøjets klasse (¹) (³): ..........

0.5. Producentens navn og adresse: ..........

..........

0.7. For komponenter og separate tekniske enheder, EF-godkendelsesmærkets anbringelsessted og fastgørelsesmåde: ..........

0.8. Adresse(r) på samlefabrik(ker): ..........

(¹) Det ikke gældende overstreges.

(²) Indeholder typeidentifikationen tegn, som ikke indgår i beskrivelsen af den type køretøj, komponent eller separat teknisk enhed, som omfattes af denne typegodkendelsesattest, erstattes de pågældende tegn i dokumentationen med symbolet»?« (f.eks. ABC??123??).

(³) Som defineret i bilag IIA til direktiv 70/156/EØF.

Del II

1. Eventuelle supplerende oplysninger: se tillæg

2. Teknisk tjeneste, der forestår prøvningen: ..........

..........

3. Prøvningsrapportens dato: ..........

4. Prøvningsrapportens nummer: ..........

5. Eventuelle bemærkninger: se tillæg ..........

6. Sted: ..........

7. Dato: ..........

8. Unterskrift: ..........

9. Indholdsfortegnelsen til den informationspakke, der er indgivet til den godkendende myndighed, og som kan fås ved henvendelse dertil, er vedlagt.

Tillæg til EF-typegodkendelsesattest nr. . . . vedrørende typegodkendelse af køretøj i henhold til direktiv 74/60/EØF, senest ændret ved direktiv . . .

1. Supplerende oplysninger

1.1. Karrosseritype: ..........

1.2. Antal siddepladser: ..........

5. Bemærkninger: ..........

(f.eks. gyldig for både højre- og venstrestyrede køretøjer)>SLUT GRAFIK>

Tillæg 3

PLACERING AF CYLINDRISK PRØVESTANG I SOLTAGS- OG VINDUESÅBNING

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Figur 1

(*) Punkter og fodnoter i dette oplysningsskema er nummereret som i bilag I til direktiv 70/156/EØF. Ikke relevante punkter er udeladt.«