Forslag til RÅDETS FORORDNING (EF) nr. . . .

af . . .

om indførelse af en støtteordning for producenter af visse markafgrøder (98/C 170/02)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 42 og 43,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet,

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg, og

ud fra følgende betragtninger:

Sigtet med den fælles landbrugspolitik er at nå de mål, der er fastsat i traktatens artikel 39, under hensyntagen til markedssituationen;

for at skabe større ligevægt på markedet blev der indført en ny støtteordning ved Rådets forordning (EØF) nr. 1765/92 af 30. juni 1992 om indførelse af en støtteordning for producenter af visse markafgrøder (1);

efter 1992-reformen af den fælles landbrugspolitik er der indtrådt en betydelig forbedring med hensyn til markedsligevægten;

jordudtagningen under den støtteordning for producenter af visse markafgrøder, som indførtes i 1992, har sammen med en sænkning af interventionsprisen medvirket til at holde produktionen under kontrol, samtidig med at en øget konkurrenceevne med hensyn til priserne har gjort det muligt at anvende betydeligt større kornmængder på hjemmemarkedet, navnlig til foder;

støtten ifølge af den i 1992 indførte ordning bør videreføres, idet der dog bør tages hensyn til markedsudviklingen og de erfaringer, der er opnået i forbindelse med anvendelsen af den nuværende ordning;

ved ændringen af støtteordningen er det nødvendigt at tage hensyn til Fællesskabets internationale forpligtelser;

den bedste måde at opnå en markedsligevægt på er at tilnærme Fællesskabets kornpriser til verdensmarkedspriserne og at indføre ikke-afgrødespecifikke arealbetalinger;

arealbetalingerne bør ændres, hvis markedsbetingelserne ikke svarer til dem, der i øjeblikket forventes;

det støtteberettigede areal bør begrænses til arealer med markafgrøder og arealer, der tidligere er udtaget af produktionen med offentlig støtte;

hvis det samlede areal, for hvilket der ansøges om støtte under ordningen, overstiger basisarealet, bør der foretages en reduktion af det støtteberettigede areal pr. bedrift for at sikre markedsligevægten;

arealbetalingerne bør afspejle de særlige strukturelle karakteristika, der påvirker udbyttet; det bør overlades til medlemsstaterne at udarbejde en regionaliseringsplan baseret på objektive kriterier; der bør fastlægges et ensartet gennemsnitligt udbytte i regionaliseringsplanerne; i planerne tages der hensyn til gennemsnitsudbyttet i de enkelte regioner i en given periode og til eventuelle strukturforskelle mellem de enkelte produktionsområder; der bør fastsættes en særlig procedure for behandlingen af disse planer på fællesskabsplan;

det bør tillades, at der anvendes forskellige udbytter for vandede og ikke-vandede arealer, under forudsætning af at der fastsættes et særskilt basisareal for vandede afgrøder, uden at det samlede basisareal derved udvides;

med henblik på beregningen af arealbetalingerne bør et grundbeløb pr. ton multipliceres med det gennemsnitlige kornudbytte, der er fastslået for den pågældende region;

der bør fastsættes en enkel arealbetaling for markafgrøder; grundbeløbet pr. ton bør forøges under hensyntagen til nedsættelsen af interventionsprisen for korn; de afgrødespecifikke betalinger for oliefrø og hørfrø bør afskaffes; der bør fastsættes en særlig støtte for proteinafgrøder for at bevare deres konkurrenceevne over for korn;

der bør fastsættes en særlig ordning for hård hvede for at sikre, at produktionen af hård hvede er af en sådan størrelse, at den kan dække forarbejdningsindustriens behov, uden at dette dog bør medføre overdrevne udgifter for budgettet; dette mål kan opnås ved at indføre en supplerende betaling, der for hver berørt medlemsstat begrænses til et maksimumsareal for hård hvede; en overskridelse af dette areal bør medføre en justering af de indgivne ansøgninger;

desuden foregår produktionen af hård hvede i nogle medlemsstater normalt i områder uden for de traditionelle produktionsområder; det er ønskeligt at sikre en vis produktion i førstnævnte områder gennem ydelse af en særlig støtte;

for at kunne opnå arealbetalingerne bør producenterne være forpligtede til at udtage en forud fastlagt andel af deres areal med markafgrøder; de udtagne arealer bør vedligeholdes, således at bestemte mindstenormer for miljøbeskyttelse overholdes; de udtagne arealer bør også kunne anvendes til nonfoodproduktion, forudsat at der kan foretages effektiv kontrol;

i den aktuelle markedssituation bør udtagningskravet fastsættes til 0 %; denne procentsats bør kunne tages op til fornyet overvejelse under hensyntagen til udviklingen i produktionen og på markedet;

der bør ydes en rimelig godtgørelse for udtagningsforpligtelsen; godtgørelsen bør svare til arealbetalingerne for andre markafgrøder end proteinafgrøder;

udtagningsforpligtelsen bør ikke gælde for mindre producenter, hvis ansøgninger om arealbetalinger ligger under et vist niveau; dette niveau bør fastsættes;

for frivillig udtagning bør de grundlæggende betingelser fastlægges på fællesskabsplan;

arealbetalingerne bør udbetales en gang om året for et givet areal; arealer, der ikke dyrkedes umiddelbart før ikrafttrædelsen af forordning (EØF) nr. 1765/92, bør ikke være støtteberettigede; for at tage hensyn til en række særlige situationer, hvor denne bestemmelse er urimelig restriktiv, bør der tillades visse undtagelser, som forvaltes af medlemsstaterne;

det er nødvendigt at fastlægge visse betingelser for ansøgning om arealbetalinger og at præcisere, hvornår udbetalingen til producenterne skal finde sted;

der bør fastsættes tidspunkter for betalingen, der kan sikre, at afsætningen af markafgrøder fordeler sig jævnt over høståret;

udsåningstidspunkterne bør tilpasses naturforholdene i de enkelte produktionsområder;

medlemsstaternes udgifter som følge af forpligtelserne i forbindelse med anvendelsen af denne forordning vil blive finansieret af Fællesskabet efter artikel 1 og 2 i Rådets forordning (EF) nr. . . . om finansiering af den fælles landbrugspolitik;

det er nødvendigt at fastsætte overgangsforanstaltninger og at give Kommissionen mulighed for i givet fald at indføre yderligere overgangsforanstaltninger;

tilpasningerne af støtteordningen for markafgrøder bør indføres fra høståret 2000/2001;

som følge af disse tilpasninger af den nuværende støtteordning og tidligere ændringer vil det af hensyn til klarheden være hensigtsmæssigt at lade en ny forordning træde i stedet for forordning (EØF) nr. 1765/92 -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. Ved denne forordning indføres en ordning med arealbetalinger til producenter af markafgrøder.

2. I denne forordning:

- omfatter produktionsåret perioden 1. juli til 30. juni

- forstås ved »markafgrøder« de i bilag I nævnte produkter.

KAPITEL I Arealbetalinger

Artikel 2

1. Fællesskabets producenter af markafgrøder kan ansøge om en arealbetaling på de i dette kapitel fastsatte betingelser.

2. Arealbetalingen fastsættes pr. hektar og differentieres regionalt.

Arealbetalingen ydes for det areal, hvor der dyrkes markafgrøder, eller som er udtaget i overensstemmelse med artikel 6, og som ikke overstiger et regionalt basisareal. Dette fastlægges som det gennemsnitlige antal hektarer i en region, hvor der dyrkes markafgrøder, eller som er udtaget af produktionen i overensstemmelse med en offentligt finansieret ordning i 1989, 1990 eller 1991. En region betyder i denne forbindelse en medlemsstat eller en region i medlemsstaten, alt efter den pågældende medlemsstats valg.

3. Producenter, der ansøger om arealbetaling, er forpligtede til at udtage en del af arealet på deres bedrift af produktionen, og får en godtgørelse for denne forpligtelse.

4. Hvis det samlede areal, for hvilket der ansøges om betaling under ordningen for producenter af markafgrøder, herunder det under ordningen udtagne areal, overstiger basisarealet, foretages der en forholdsvis nedsættelse af den enkelte landbrugers støtteberettigede areal for alle de betalinger, der i den pågældende region i samme produktionsår ydes i henhold til dette kapitel.

Arealer, for hvilke der ikke ansøges om betaling efter nærværende forordning, men som anvendes som grundlag for en ansøgning om støtte i henhold til forordning (EF) nr. . . ., medtages også ved beregningen af det samlede areal, for hvilket der er ansøgt om betaling.

Artikel 3

1. I forbindelse med fastsættelsen af de gennemsnitsudbytter, der skal anvendes til beregning af arealbetalingen, udarbejder hver medlemsstat en regionaliseringsplan med angivelse af de relevante, objektive kriterier for afgrænsningen af de enkelte produktionsregioner, så der opnås særskilte homogene områder.

Med henblik herpå udarbejder medlemsstaterne regionaliseringsplanerne under behørig hensyntagen til eventuelle særlige forhold. De kan navnlig graduere gennemsnitsudbytterne for at tage hensyn til eventuelle strukturforskelle mellem produktionsregionerne.

Medlemsstaterne kan i deres regionaliseringsplaner fastsætte forskellige udbytter for vandede og ikke-vandede arealer. I så fald skal medlemsstaten fastsætte et særskilt basisareal for arealer med vandede afgrøder.

Det vandede basisareal skal være lig med det gennemsnitlige areal, der fra 1989 til 1991 vandedes med henblik på dyrkning af markafgrøder, herunder forhøjelser i medfør af artikel 3, stk. 1, fjerde afsnit, sidste punktum, i forordning (EØF) nr. 1765/92. Fastsættelsen af det vandede basisareal må ikke føre til en forøgelse af det samlede basisareal for den pågældende medlemsstat. Overskrides dette basisareal, finder artikel 2, stk. 4, anvendelse.

Regionaliseringsplanen skal under alle omstændigheder sikre, at det gennemsnitsudbytte for den pågældende medlemsstat, som i overensstemmelse med de i stk. 2 nævnte kriterier er fastlagt for perioden, overholdes.

2. For hver enkel produktionsregion skal medlemsstaten give nærmere oplysninger om arealerne med og udbyttet af markafgrøder i den pågældende region i femårsperioden 1986/87 - 1990/91. Der beregnes et gennemsnitligt kornudbytte for hver enkel region, idet året med det største og året med det mindste udbytte i den pågældende periode udelukkes.

Denne forpligtelse kan dog med hensyn til portugisisk korn opfyldes ved at fremlægge data, som er blevet meddelt i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 3653/90 af 11. december 1990 om overgangsbestemmelser for den fælles markedsordning for korn og ris i Portugal (2), og med hensyn til de fem nye tyske delstater ved at anføre det gennemsnitlige udbytte, der gælder i de andre tyske delstater.

Hvis en medlemsstat beslutter at behandle vandede arealer særskilt i forhold til ikke-vandede arealer, skal der anføres et gennemsnitsudbytte for hver af de to arealkategorier, idet det samlede gennemsnitsudbytte dog ikke må ændres.

3. Medlemsstaterne forelægger deres regionaliseringsplan for Kommissionen senest den 1. august 1999 sammen med al nødvendig dokumentation. De kan opfylde denne forpligtelse ved at henvise til den regionaliseringsplan, de har forelagt Kommissionen i henhold til forordning (EØF) nr. 1765/92.

4. Kommissionen gennemgår de af medlemsstaterne forelagte regionaliseringsplaner og sikrer sig, at hver enkel plan er baseret på relevante, objektive kriterier og er i overensstemmelse med de foreliggende oplysninger om tidligere år. Kommissionen kan fremsætte indsigelser mod planer, der ikke er forenelige med de ovennævnte kriterier, navnlig med medlemsstatens gennemsnitsudbytte. I så fald skal planen justeres af den pågældende medlemsstat, efter at den har rådført sig med Kommissionen.

5. Regionaliseringsplanen kan efter anmodning fra Kommissionen eller på eget initiativ ændres af medlemsstaten efter den i stk. 1 til 4 beskrevne procedure.

6. Hvis en medlemsstat i medfør af stk. 1 vælger at fastlægge produktionsregioner, hvis afgrænsning ikke svarer til afgrænsningen af de regionale basisarealer, forelægger den Kommissionen en oversigt over alle ansøgninger om betaling og de hertil svarende udbytter. Fremgår det af disse oplysninger, at det gennemsnitsudbytte, der følger af regionaliseringsplanen for 1993, eller at det gennemsnitsudbytte, der for de nye medlemsstaters vedkommende følger af planen for 1995, er overskredet i en medlemsstat, nedsættes alle betalinger i denne medlems-stat for det følgende produktionsår i forhold til den konstaterede overskridelse. Denne bestemmelse finder dog ikke anvendelse, når den mængde udtrykt i tons korn, for hvilken der er indgivet ansøgninger, ikke overskrider den mængde, der fremkommer ved at multiplicere medlemsstatens samlede basisareal med ovennævnte gennemsnitsudbytte.

Medlemsstaterne kan vælge for hver enkelt basisareal at kontrollere, om der har været en eventuel overskridelse af gennemsnitsudbyttet. I så fald finder bestemmelserne i dette stykke anvendelse på betalingerne for hvert af de berørte basisarealer.

Artikel 4

1. Beregningen af arealbetalingen foretages ved, at multiplicere grundbeløbet pr. ton med det gennemsnitlige kornudbytte, der er fastslået i regionaliseringsplanen for den pågældende region.

2. Grundbeløbet pr. ton fastsættes til:

- 72,5 ECU for proteinafgrøder og

- 66 ECU for andre markafgrøder.

Artikel 5

Der udbetales et supplement til arealbetalingen på 344,5 ECU/ha for det areal, hvor der dyrkes hård hvede, i de traditionelle produktionsregioner, der er nævnt i bilag II, op til de lofter, der er fastsat i bilag III.

Hvis summen af de arealer, for hvilke der ansøges om supplement til arealbetalingen, i et produktionsår overskrider det loft, der er fastsat ovenfor, foretages der en forholdsmæssig nedsættelse af det areal pr. producent, som supplementet kan betales for.

Medlemsstaterne kan dog under iagttagelse af de i bilag III fastsatte lofter pr. medlemsstat fordele de i nævnte bilag anførte arealer mellem de produktionsområder, der er anført i bilag II, eller om nødvendigt mellem produktionsregionerne som omhandlet i artikel 3, efter produktionen af hård hvede i perioden 1993-1997. Hvis i dette tilfælde summen af de arealer, for hvilke der i en region ansøges om supplement til arealbetalingen, i et produktionsår overskrider det tilsvarende regionale loft, foretages der en forholdsmæssig nedsættelse af det areal pr. producent, som supplementet kan betales for. Denne nedsættelse foretages efter, at der inden for en medlemsstat er sket en omfordeling af arealer fra regioner, som ikke har nået deres regionale loft, til regioner, som har overskredet dette loft.

I andre regioner end de i bilag II nævnte med en veletableret produktion af hård hvede ydes der en særlig støtte på 138,9 ECU/ha for et areal på højst det antal ha, der er angivet i bilag IV.

Artikel 6

1. Udtagningsforpligtelsen for den enkelte producent, der ansøger om arealbetaling, fastsættes som en andel af det areal med markafgrøder, for hvilket vedkommende har indgivet ansøgning, og denne andel udtages i henhold til denne forordning.

Udtagningsforpligtelsen er i øjeblikket på 0 %.

2. Medlemsstaterne anvender miljøforanstaltninger, som svarer til den særlige situation, der gælder for det udtagne areal.

3. Det udtagne areal kan anvendes til at tilvejebringe materialer til fremstilling i Fællesskabet af produkter, som ikke primært er bestemt til konsum eller foderbrug, under forudsætning af at der anvendes effektive kontrolordninger.

Medlemsstaterne bemyndiges til at indføre en national støtteordning for producenter, hvorved der ydes dem hjælp til at dække omkostningerne ved plantning af flerårige vækster med henblik på produktion af biomasse. Støtten må imidlertid ikke overstige et beløb, der svarer til renterne for lån af kapital, som skal tilbagebetales i fem éns, årlige rater, og som højst svarer til fem års arealbetalinger for de pågældende arealer.

4. Betalingen for udtagningsforpligtelsen beregnes som arealbetalingen i henhold til artikel 4, stk. 1 og stk. 2, andet led. Hvis der er fastsat forskellige udbytter for vandede og ikke-vandede arealer, finder udbyttet for ikke-vandede arealer anvendelse. For Portugals vedkommende skal der ved betalingen tages hensyn til den støtte, der er ydet i henhold til forordning (EØF) nr. 3653/90.

5. Producenterne kan få udtagningsbetalingen for jordudtagning, der overstiger deres forpligtelse. I så fald må det udtagne areal ikke overstige et areal, som medlemsstaten fastlægger ved hjælp af satser, der er afpasset efter de særlige forhold og sikrer en tilstrækkelig udnyttelse af landbrugsarealerne. Det udtagne areal skal mindst udgøre 10 % af det areal med markafgrøder, for hvilket der indgives ansøgning, og som udtages i henhold til denne forordning. Betalingen for udtagningen kan ydes for en flerårig periode på op til fem år.

6. Producenter, der ansøger om betaling for et areal, der ikke overstiger det areal, der på grundlag af det for den pågældende region fastlagte udbytte er nødvendigt til produktion af 92 tons korn, omfattes ikke af udtagningsforpligtelsen.

Artikel 7

Ansøgninger om betalinger kan ikke indgives for arealer, der pr. 31. december 1991 var græsarealer uden for omdriften, anvendtes til flerårige afgrøder eller henlå som skovarealer eller arealer med ikke landbrugsmæssig udnyttelse.

Medlemsstaterne kan på betingelser, der fastlægges nærmere, fravige det foregående afsnit for at tage hensyn til særlige forhold, navnlig hvad angår arealer, der indgår i et omstruktureringsprogram, eller arealer med flerårige markafgrøder, der normalt indgår i omdriften med de i bilag I nævnte afgrøder. I så fald træffer medlemsstaterne passende foranstaltninger for at undgå, at sådanne undtagelser medfører en betydelig forøgelse af det samlede støtteberettigede landbrugsareal. Foranstaltningerne kan navnlig bestå i, at arealer, der tidligere var støtteberettigede, i stedet ikke længere anses som støtteberettigede.

Medlemsstaterne kan ligeledes fravige første afsnit for at tage hensyn til særlige situationer i forbindelse med forskellige former for offentlige foranstaltninger, når en landbruger på grund af sådanne foranstaltninger begynder at dyrke jorder, der tidligere ikke var støtteberettigede, for at fortsætte sin normale landbrugsvirksomhed, og hvis den pågældende foranstaltning bevirker, at jorder, der oprindeligt var støtteberettigede, ikke længere er det, således at den samlede mængde støtteberettigede jorder ikke forøges betydeligt.

Medlemsstaterne kan desuden i visse tilfælde, der ikke er omhandlet i de to foregående afsnit, fravige første afsnit, hvis de i en plan, der skal forelægges Kommissionen, dokumenterer, at det samlede støtteberettigede areal forbliver uændret.

Artikel 8

1. Udbetalingerne finder sted i den periode fra 1. januar til 31. marts, der følger efter høsten.

2. For at kunne opnå arealbetalingen skal producenten senest den 31. maj forud for høsten have sået frøene og senest den 15. maj have indgivet en ansøgning.

3. Medlemsstaterne tager de fornødne skridt til at minde ansøgerne om, at miljølovgivningen skal overholdes.

Artikel 9

Gennemførelsesbestemmelserne til dette kapitel vedtages efter proceduren i artikel 23 i Rådets forordning (EØF) nr. 1766/92 (3), især:

- dem der vedrører fastlæggelsen og forvaltningen af basisarealer

- dem der vedrører udarbejdelsen af produktionsregionaliseringsplaner

- dem der vedrører ydelsen af arealbetalingen

- dem der vedrører det minimumsareal, der kan ydes betaling for; i disse bestemmelser skal der især tages hensyn til kravene vedrørende overvågning og til den pågældende ordnings tilstræbte effektivitet

- dem der for hård hvede fastlægger betingelserne for at opnå det i artikel 5 omhandlede supplement til arealbetalingen og betingelserne for at opnå den i nævnte artikel omhandlede særlige støtte, navnlig bestemmelserne vedrørende de regioner, der kan tages i betragtning

- dem der vedrører jordudtagning, navnlig angående artikel 6, stk. 3; disse betingelser kan også omhandle dyrkning af produkter uden betaling

- dem der vedrører betingelserne for at anvende artikel 7; ved disse betingelser fastlægges de vilkår, på hvilke undtagelser fra artikel 7 kan tillades, og medlemsstaternes pligt til at forelægge de planlagte foranstaltninger for Kommissionen til godkendelse.

Efter samme procedure kan Kommissionen:

- enten gøre betalingerne betinget af, at der anvendes særlige frø, certificerede frø af hård hvede, bestemte sorter af oliefrø, hård hvede og hørfrø eller give medlemsstaterne mulighed for at opstille sådanne betingelser for ydelse af betalinger

- tillade, at de i artikel 8, stk. 2, nævnte datoer kan ændres for visse zoner, hvor særlige klimaforhold bevirker, at de normale datoer ikke kan anvendes

- med forbehold af budgetsituationen og som en undtagelse fra artikel 8, stk. 1, tillade, at der i bestemte regioner inden den 1. januar foretages udbetaling af indtil 50 % af arealbetalingerne og af betalingen for jordudtagning for år, i løbet af hvilke exceptionelle klimatiske forhold har medført et så stort fald i høstudbyttet, at producenterne står over for alvorlige finansielle vanskeligheder.

Artikel 10

De i dette kapitel omhandlede foranstaltninger betragtes som interventioner til stabilisering af landbrugsmarkederne, jf. artikel . . ., i forordning (EF) nr. . . . ./. .

KAPITEL II Almindelige bestemmelser og overgangsbestemmelser

Artikel 11

Størrelsen af arealbetalingerne og betalingen for jordudtagning samt den i denne forordning fastsatte arealprocentdel, der skal udtages, kan efter proceduren i traktatens artikel 43, stk. 2, ændres på baggrund af produktions-, produktivitets- og markedsudviklingen.

Artikel 12

Skulle det blive nødvendigt at indføre særlige foranstaltninger for at lette overgangen fra den gældende ordning til den ved denne forordning indførte ordning, vedtages disse efter proceduren i artikel 23 i forordning (EØF) nr. 1766/92.

Artikel 13

Forordning (EØF) nr. 1765/92 ophæves.

Artikel 14

1. Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

2. Den anvendes fra produktionsåret 2000/2001 og derefter.

3. Forordning (EØF) nr. 1765/92 anvendes fortsat for produktionsåret 1999/2000.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i . . .

På Rådets vegne

. . .

(1) EFT L 181 af 1.7.1992, s. 12, senest ændret ved forordning (EF) nr. 2309/97 (EFT L 321 af 22.11.1997, s. 3).

(2) EFT L 362 af 27.12.1990, s. 28.

(3) EFT L 181 af 1.7.1992, s. 21, senest ændret ved forordning (EF) nr. 923/96 (EFT L 126 af 24.5.1996, s. 37).

BILAG I

Produkter

>TABELPOSITION>

BILAG II

Traditionelle produktionsområder for hård hvede

GRÆKENLAND

Præfekturer

Midtgrækenland

Peloponnes

De Joniske Øer

Thessalia

Makedonien

De Ægæiske Øer

Thraki

ØSTRIG

Pannonien

SPANIEN

Provinser

Almería

Badajoz

Burgos

Cádiz

Córdoba

Granada

Huelva

Jaén

Málaga

Navarra

Salamanca

Sevilla

Toledo

Zamora

Zaragoza

FRANKRIG

Regioner

Midi-Pyrénées

Provence-Alpes-Côte d'Azur

Languedoc-Roussillon

Departementer (1)

Ardèche

Drôme

ITALIEN

Regioner

Abruzzo

Basilicata

Calabria

Campagnia

Lazio

Marche

Molise

Umbria

Puglia

Sardegna

Sicilia

Toscana

PORTUGAL

Distrikter

Santarém

Lisboa

Setùbal

Portalegre

Evora

Beja

Faro

(1) Hvert af disse departementer kan knyttes til et af ovennævnte områder.

BILAG III

Maksimalt garantiareal, for hvilket der kan ydes supplement til godtgørelsen for hård hvede

>TABELPOSITION>

BILAG IV

Maksimalt garantiareal, for hvilket der kan ydes særstøtte for hård hvede

>

TABELPOSITION>