A4-0328/98

Beslutning om Kommissionens groenbog om konvergensen mellem telekommunikationssektoren, mediesektoren og informationsteknologisektoren og de lovgivningsmaessige implikationer heraf (KOM(97)0623 - C4-0664/97)

Europa-Parlamentet,

* der henviser til Kommissionens groenbog (KOM(97)0623 - C4-0664/97),

* der henviser til betaenkning fra Udvalget om OEkonomi, Valutaspoergsmaal og Industripolitik og udtalelser fra Udvalget om Forskning, Teknologisk Udvikling og Energi, Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder, Udvalget om Beskaeftigelse og Sociale Anliggender og Forbrugerbeskyttelse og Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse og Medier (A4-0328/98),

A. der henviser til, at informationssamfundet udfordrer de traditionelle former for organisering af vore samfund og noedvendiggoer hensigtsmaessige strukturer, som kan stoette den fortsatte virkeliggoerelse af deres maal, demokratiske vaerdier og kulturer og skabe muligheder for beskaeftigelse, ligestilling, bedre integrering af handicappede og aeldre samt velstand,

B. der henviser til, at de teknologiske forandringer i et samfund, der i vaesentlig grad er afhaengigt af informationsudveksling gennem elektroniske net, goer det ikke blot muligt, men ogsaa noedvendigt at overvinde de forskellige nets traditionelle specialisering og transmittere de forskellige former for kommunikation og information gennem mange forskellige infrastrukturer,

C. der henviser til, at faenomenet konvergens ikke noedvendigvis behoever at medfoere, at de forskellige sektorer smelter sammen, men snarere at nye aktiviteter paa tvaers af sektorerne og tjenester, der delvist overlapper hinanden, vil eksistere side om side, forudsat at lovgivningsrammen ikke stiller sig hindrende i vejen for disse nye organisationsformer,

D. der henviser til, at den teknologiske udvikling indebaerer en udfordring for anvendelsen af den eksisterende lovgivningsramme og er i strid med de principper, lovgivningen traditionelt har vaeret baseret paa, nemlig antagelsen af knappe og samtidig specialiserede netressourcer,

E. der henviser til, at lovgivningsrammen maa tilpasses et nyt paradigme (bred tilgaengelighed, indbyrdes udskiftelighed, multifunktionalitet og global netadgang) og det hertil svarende behov for nye oekonomiske strategier, synergi mellem virksomheder og nydefinering af de forskellige beroerte sektorers karakter, under hensyntagen til det hastige udviklingstempo og behovet for en forudsigelig, fleksibel og rummelig ramme,

F. der imidlertid henviser til, at konvergens ikke maa benyttes som paaskud for vertikal integration eller strategier for markedskontrol, og at de offentlige institutioner maa sikre, at en udvikling i denne retning ikke indskraenker forbrugernes valgmuligheder eller konkurrenternes muligheder for markedsadgang,

G. der henviser til, at ethvert forsoeg paa ensidigt at kontrollere kritiske ressourcer eller tjenester maa modarbejdes konsekvent af de offentlige institutioner, da skabelse af en »kritisk masse« af brugere med henblik paa udvikling af nye tjenester ikke er en acceptabel begrundelse for en saadan restriktiv praksis,

H. der henviser til, at aabne standarder og platforme og generiske eller indbyrdes kompatible tjenester, som er mere effektive redskaber til etablering af et omfattende brugergrundlag, boer fremmes; der isaer henviser til, at en stor del af innovationen i nye tjenester sker inden for smaa og mellemstore virksomheder, som i endnu hoejere grad end de store operatoerer har behov for, at de anvendte tekniske specifikationer er aabent tilgaengelige, og at udgifterne til markedsadgang ikke kunstigt skrues i vejret,

I. der henviser til, at der ikke er nogen lineaer forbindelse mellem teknologisk konvergens og brugeradfaerd, og det heraf foelger, at nye tjenester, der udvikles, i det mindste inden for en overskuelig fremtid, hvor det er muligt at forudse de nye lovgivningsmaessige behov, vil supplere snarere end erstatte de traditionelle medier og tjenester, og der henviser til, at overgangen vil ske gradvist,

J. der henviser til, at det derfor med rette kan antages, at fjernsyn i traditionel forstand i en overskuelig fremtid vil forblive det vigtigste medium, og at navnlig de mindre gunstigt stillede medlemmer af samfundet i hoejere grad og i laengere tid end gennemsnitsborgeren vil vaere afhaengige af de traditionelle medier og tjenester,

K. der henviser til, at det i et demokratisk samfund paahviler de offentlige institutioner at sikre borgerne adgang til og almindelig raadighed over kvalitetsindhold og et bredt informationsudbud, uanset infrastrukturen, gennem tjenester for offentlig og privat radio- og tv-spredning, saavel som et bredt udbud af medietjenester (herunder samfundsmedietjenester), et alment tjenesteudbud inden for telekommunikation udvidet til at omfatte Internet-adgang og gratis systematisk offentliggoerelse af information fra det offentlige paa Internet, samt at fremme demokratiets udvikling ad elektronisk vej paa en saadan maade, at nye tjenester ikke bliver redskaber for manipulation og fejlinformation, og saaledes at de opfylder kravene med hensyn til beskyttelse af privatlivets fred og sikkerhed,

L. der henviser til, at et vaesentligt element af public service-ydelserne paahviler samfundsmedietjenester, saasom samfundsradio, aabne tv-kanaler og Internet-baserede net for samfundsinformation, der opererer uden privat gevinst for oeje og kontrolleres af lokalsamfund eller de beroerte samfundsgrupper, og som oeger og forbedrer borgernes og lokalsamfundenes adgang til kommunikationsmidlerne,

M. der henviser til, at Kommissionen har erkendt, at kulturprodukter, herunder navnlig film og fjernsynsprogrammer, ikke kan behandles som andre produkter,

N. der henviser til Domstolens retspraksis, som fastslaar, at de regler, medlemsstaterne gennemfoerer af hensyn til kulturpolitikken og pluralismen, under henvisning til almenvellet berettiger indskraenkninger i den frie bevaegelighed for tjenesteydelser,

O. der henviser til, at der allerede findes en egnet retlig ramme for den audiovisuelle sektor paa EU-plan, at det derfor ikke er noedvendigt at overveje stoerre nye lovgivningsinitiativer paa nuvaerende tidspunkt, men at hovedvaegten tvaertimod boer laegges paa fuldstaendig gennemfoerelse og anvendelse af direktiverne for at yde operatoererne den noedvendige retssikkerhed og stabilitet med henblik paa den videre udvikling,

P. der henviser til, at udviklingens globale karakter goer det paakraevet, at enhver EU-

lovgivning udformes i overensstemmelse med naerhedsprincippet og EU's internationale forpligtelser, men ogsaa saa den kan danne grundlag for internationalt samarbejde og etableringen af en folkeretlig ramme,

Q. der henviser til, at der som foelge af liberaliseringen af markedet for telekommunikation og faenomenet konvergens er stadig stoerre behov for indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning, hvilket kan opnaas ved, at Kommissionen opmuntrer de nationale lovgivende myndigheder til at samordne i stoerst muligt omfang,

1. hilser Kommissionens groenbog velkommen som en katalysator for denne meget tidlige (og netop derfor rettidige i betragtning af den hastige udvikling) behandling af den fremtidige lovgivningsmodel for de konvergerende sektorer;

2. minder om, at spoergsmaalet foerst i anden raekke er af teknisk, retlig eller oekonomisk karakter, eftersom det isaer drejer sig om borgernes og forbrugernes behov og interesser, som bl.a. med hensyn til borgerlige rettigheder, beskaeftigelse, kulturel mangfoldighed og forbrugerbeskyttelse ikke noedvendigvis er sammenfaldende med erhvervslivets;

3. mener, at »konvergens« boer defineres noejagtigt som sammenkobling af eller indbyrdes udskiftelighed mellem netplatforme og tekniske transmissionsveje for elektronisk kommunikation samt harmonisering af tekniske komponenter til terminaludstyr, og opfordrer Kommissionen til begrebsmaessigt at definere de med »konvergens« forbundne faenomener tydeligere og underbygge dem med empirisk godtgjorte fakta samt til at forelaegge en analyse af husholdningers medieudstyr og medieforbrugsmoenstret i europaeisk og international sammenligning;

4. kraever, at en evaluering af konvergensens virkninger for beskaeftigelsen og udviklingen af forskellige arbejdsformer indgaar i processen med at forberede indfoerelsen af enhver ny lovgivning eller tilpasning af den allerede eksisterende;

5. mener, at transmissionen af information gennem de forskellige net grundlaeggende er den samme aktivitet, som derfor boer reguleres under en faelles ramme og ikke under separate rammer for de forskellige net, hvor de eneste undtagelser er dem, der er noedvendige for forvaltningen af radiofrekvensspektret, som ikke boer goeres til genstand for bortauktionering, og andre knappe ressourcer;

6. mener, at en hensigtsmaessig regulering, der afspejler ligevaegt inden for lovgivningen om medier, telekommunikation og konkurrence, vil skabe sikkerhed for investorerne og retlig sikkerhed paa grundlag af en konsekvent retsorden;

7. er af den opfattelse, at mobilkommunikation vil komme til at spille en vigtig rolle i den fremtidige raekke af anvendelsesmuligheder inden for telekommunikation, men ogsaa af alle former for informationssamfundstjenester, og henstiller til, at der tages saerligt hensyn til dette aspekt i forbindelse med udarbejdelsen af nye regelsaet, saaledes at mobilkommunikation ikke kommer til at fremstaa som en undtagelse fra den horisontale ramme, der skal etableres;

8. mener, at man for at lette omsaetningen af den teknologiske konvergens inden for informationsteknologi til konvergensprodukter boer vaere saerlig opmaerksom paa de generiske muligheder, der ligger i integrationen af forskellige teknologier, herunder systemarkitektur, indkapslet programmel og brugergraenseflader;

9. mener, at konvergens mellem telekommunikationssektoren, mediesektoren og informationsteknologisektoren maa komme til udtryk i EU-lovgivningen paa en saadan maade, at interoperabilitet mellem de forskellige teknologier ikke hindres; mener endvidere, at der maa udvikles direkte og brugervenlige graenseflader, hvilket stiller krav til EU om aktivt at engagere sig i og stoette aabne standarder og platforme, udviklingen af generiske tjenester og indbyrdes kompatible applikationer, en indsats for »gratis programmel«, samt oekonomiske samarbejdsalliancer baseret paa disse standarder og denne indsats;

10. anmoder om, at processen for indfoerelse af tekniske standarder gennemfoeres saa hurtigt som muligt, og at den baseres paa industriens henstillinger, saaledes som det i oejeblikket er tilfaeldet inden for de omraader, der daekkes af ETSI (Det Europaeiske Standardiseringsinstitut for Telekommunikation), og at forbrugernes repraesentanter tager aktivt del i den;

11. opfordrer til en konsekvent gennemfoerelse af EU's konkurrenceregler for at hindre, at der opstaar flaskehalse, som kunne indskraenke forbrugernes valgmuligheder, og for at undgaa, at dominerende aktoerer de foerste tilbudsgivere eller en bestemt tjeneste begraenser alle konkurrenternes muligheder for at faa adgang til markedet;

12. kraever, at udbydere af adgangsstyring og betalings-tv forpligtes til at tilbyde alle tekniske og kunderelaterede tjenesteydelser (kryptering, abonnentforvaltning, smart-card-distribution) enkeltvis efter oenske fra forbrugerne eller programudbyderne, og at forbrugerne ikke maa tvinges til at abonnere paa et urimeligt stort antal betalings-tv-kanaler, hvis de kun oensker et begraenset udvalg;

13. er af den opfattelse, at fjernsyn - som omtalt i direktivet om fjernsyn uden graenser - i de europaeiske demokratier i en overskuelig fremtid fortsat vil vaere det vigtigste medie for primaer informationsformidling og -forarbejdning, og at det foelgelig er af afgoerende betydning for meningsdannelsen og beslutningstagningen i vore pluralistiske samfund samt for demokratiets funktion, bevarelsen af den kulturelle mangfoldighed og formidlingen af samfundsvaerdier; mener endvidere, at dette gaelder uanset finansieringsform (gebyrer, reklame, abonnement, pay-per-view) og transmissionsmaade;

14. henstiller til, at der foretages en gennemgribende nyvurdering af effektiviteten af de konkurrencepolitiske instrumenter, der anvendes i forbindelse med konvergensmiljoeet, saa der i rette tid kan udarbejdes forslag til eventuelle noedvendige aendringer, og at der i forbindelse med anvendelsen af EU's retsinstrumenter tages hoejde for noedvendigheden af at fremme etableringen af staerke europaeiske operatoerer inden for hver af de beroerte sektorer;

15. opfordrer, da konvergensproblemet paa ny opkaster spoergsmaalet om koncentration paa medieomraadet, Kommissionen til endelig at forelaegge et forslag til direktiv om spoergsmaalet medieejendom og pluralisme, hvori der tages hensyn til alle former for elektronisk kommunikation af relevans for meningsdannelsen, og hvori det anerkendes, at et af noeglespoergsmaalene vil vaere adgangen til seere og programrettigheder;

16. kraever, at der i netvaerksoperatoerers licens indfoejes must-carry-forpligtelser, for saa vidt angaar public service-programudbyderes programmer, hvilket ogsaa boer gaelde digital radio- og tv-spredning (digitale net og terminaludstyr/decoderbokse) og »user guide systems« (EPG = Electronic Programme Guide);

17. anser det for noedvendigt at udvide bestemmelserne om aaben adgang af ONP-typen, hver gang flaskehalse truer med at forhindre en korrekt anvendelse af konkurrencebestemmelserne, og opfordrer i den forbindelse Kommissionen til at anvende dette princip paa sammenkobling af net inden for den audiovisuelle sektor, paa interoperabilitet mellem de forskellige tjenester, paa betinget adgang og dekodere, paa abonnementsforvaltning og paa netbrowsere;

18. opfordrer Kommissionen til at udarbejde et direktivforslag om afhjaelpning af de endnu eksisterende mangler, navnlig i den beskyttelse, som forbrugerbeskyttelseslovgivningen giver forbrugerne af varer og tjenesteydelser, som tilbydes gennem den ny teknologi, men opfordrer til, at der indtages en forsigtig holdning med hensyn til lovgivning i forbindelse med nye tjenester, og saaledes at der kun lovgives, hvor og naar det viser sig paakraevet for at sikre forbrugernes og offentlighedens interesser, i henhold til forud fastlagte principper, baseret paa forbrugernes og industriens faktiske adfaerd, og hvis industriens selvregulering baseret paa disse principper ikke forekommer at vaere tilstraekkeligt effektiv;

19. er af den opfattelse,

* at der trods konvergens mellem transmissionsplatforme ogsaa fremover vil eksistere klare politiske maal, hvortil der skal knyttes et egnet lovgivningsniveau eller organ; at det i stedet for en generel nivellering er noedvendigt med en styrket differentiering, at det i stedet for en sammensmeltning er noedvendigt med en bedre koordination af lovgivningsinstanser;

* at der ogsaa fremover vil findes sektorbestemte politiske maal, der ikke kan opnaas blot ved at anvende den europaeiske konkurrenceret, da denne er udformet med henblik paa at korrigere karteller og misbrug af markedsdominerende stillinger retrospektivt og fra tilfaelde til tilfaelde;

* at det ogsaa fremover vil vaere hensigtsmaessigt og rimeligt at adskille bestemmelserne om infrastrukturen for elektronisk kommunikation fra bestemmelserne om transmitteret indhold, og at dette ogsaa boer gaelde for internationale aftaler;

* at der selv med teknisk konvergens fortsat maa vaere et klart forhold mellem maal og midler, hvorfor bortfald af frekvensknaphed ikke goer det overfloedigt at forfoelge politiske maal, saasom pluralisme, beskyttelse af mindreaarige, fremme af kulturel mangfoldighed samt produktion og distribution af programmer af hoej kvalitet;

20. henviser til, at Faellesskabet i henhold til EF-traktatens artikel 128 (nu Amsterdam-traktatens artikel 151) bidrager til, at medlemsstaternes kulturer kan udfolde sig, idet det respekterer den nationale og regionale mangfoldighed, og ser Faellesskabets indsats - ogsaa paa det audiovisuelle omraade - som vaerende udformet til at fremme og »om noedvendigt« stoette og udbygge medlemsstaternes indsats; henviser endvidere til, at Faellesskabet ifoelge samme artikels stk. 4 tager hensyn til de kulturelle aspekter i sin indsats i henhold til andre bestemmelser i traktaten;

21. opfordrer Kommissionen til at foreslaa en klar og udtoemmende definition af de tjenesteydelser og aktiviteter, der er omfattet af lovgivningen, for bl.a. at undgaa divergerende definitioner i de nationale bestemmelser til gennemfoerelse af direktiverne i national ret;

22. anmoder under henvisning til, at hoeringerne om groenbogen ifoelge Kommissionens arbejdsdokument har paavist en stadig stigende efterspoergsel efter kvalitetsindhold, Kommissionen om som led i den bebudede handlingsplan at stille forslag om styrkelse af Media II-programmet, isaer paa baggrund af konklusionerne fra Birmingham-konferencen;

23. mener, at indholdsregulering boer ske i overensstemmelse med naerhedsprincippet og EU's internationale forpligtelser og boer gradueres efter behov og maalsaetninger i almenvellets interesse og efter det publikum, der sigtes paa, under saerlig hensyntagen til kravene vedroerende pluralisme i den offentlige meningsdannelse, og opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at den privilegerede behandling af public service radio- og tv-spredningsvirksomhed i overensstemmelse med protokol nr. 9 til Amsterdam-traktaten om offentlig radio- og tv-virksomhed i medlemsstaterne altid ledsages af meget strenge betingelser med hensyn til programmernes indhold og kvalitet, og understreger, at konvergensen aendrer arbejdsmiljoeet for radio og tv, saaledes at produktionen forenkles, og der skabes muligheder for et bredere udbud; konstaterer dog, at landene boer have mulighed for at finansiere og stoette programmer, der fremstilles med henblik paa public service;

24. mener, at en bedre koordinering mellem de kompetente sektorspecifikke reguleringsinstanser er noedvendig;

25. mener, at der ogsaa fremover vil vaere sektorspecifikke maal, som ikke alle kan opfyldes gennem anvendelse af den europaeiske konkurrenceret;

26. mener, at udviklingen af teleshopping vil faa staerk indflydelse paa konvergensens omfang og udvikling;

27. mener, at de lovgivende myndigheder i EU maa tage hoejde for de varierende reguleringstraditioner hos vore handelspartnere, navnlig USA, saaledes at europaeiske virksomheder i tilsvarende brancher ikke stilles daarligere paa det konkurrencemaessige omraade;

28. mener, at den i ONP-direktiverne ((Europa-Parlamentets og Raadets direktiv 98/10/EF af 26. februar 1998 om ONP-vilkaar for taletelefonitjenesten og om udbud af forsyningspligtydelser paa teleomraadet under konkurrenceforhold (EFT L 101 af 1.4.1998, s. 24).

Europa-Parlamentets og Raadets direktiv 97/33/EF af 30. juni 1997 om samtrafik paa teleomraadet med henblik paa at sikre forsyningspligtydelser og interoperabilitet ved anvendelse af ONP-principperne (EFT L 199 af 26.7.1997, s. 32).

Europa-Parlamentets og Raadets direktiv 95/62/EF af 13. december 1995 om ONP-vilkaar for taletelefonitjenesten (EFT L 321 af 30.12.1995, s. 6).

Raadets direktiv 92/44/EOEF af 5. juni 1992 om etablering af ONP-vilkaar for faste kredsloeb (EFT L 165 af 19.6.1992, s. 27).

Raadets direktiv 90/387/EOEF af 28. juni 1990 om oprettelse af det indre marked for teletjenester ved gennemfoerelse af tilraadighedsstillelse af aabne net ONP (Open Network Provision - tilraadighedsstillelse af aabne net) (EFT L 192 af 24.7.1990, s. 1).)) planlagte revision af gennemfoerelsen af direktivernes bestemmelser boer rumme en oversigt og en henstilling med hensyn til, om de eksisterende sektorspecifikke bestemmelser enten skal forblive sektorspecifikke eller goeres sektoroverskridende;

29. paalaegger sin formand at sende denne beslutning til Raadet, Kommissionen, CEN, CENELEC, ETSI og medlemsstaternes parlamenter.