A4-0172/98

Beslutning om meddelelse fra Kommissionen: »En dagsorden for byerne i Den Europaeiske Union« (KOM(97)0197 - C4-0235/97)

Europa-Parlamentet,

* der henviser til Kommissionens meddelelse (KOM(97)0197 - C4-0235/97),

* der henviser til forslag til beslutning af Spaak om de store bysamfund (B4-0591/95),

* der henviser til sin beslutning af 29. juni 1995 om Kommissionens dokument om Europa efter aar 2000 - Samarbejde om fysisk planlaegning af det europaeiske omraade (KOM(94)0354 - C4-0216/95) ((EFT C 183 af 17.07.1995, s. 39.)),

* der henviser til sine beslutninger af 28. oktober 1993 om EF-initiativernes fremtid under strukturfondene ((EFT C 315 af 22.11.1993, s. 245.)), 17. december 1993 om problemer og perspektiver i forbindelse med bykoncentrationer ((EFT C 20 af 24.01.1994, s. 511.)), 3. maj 1994 ((EFT C 205 af 25.07.1994, s. 111.)) og 28. marts 1996 om byomraaderne (Urban) ((EFT C 117 af 22.04.1996, s. 70.)),

* der henviser til sine beslutninger af 16. december 1988 om miljoeet i byomraader ((EFT C 12 af 16.01.1989. s. 370.)) og 12. september 1991 om bymiljoe ((EFT C 267 af 14.10.1991, s. 156.)) og forslag til beslutning om bymiljoe (B4-0532/95),

* der henviser til Kommissionens groenbog om bymiljoe (KOM(90)0218) og Raadets resolution om samme emne,

* der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget,

* der henviser til udtalelse fra Det OEkonomiske og Sociale Udvalg,

* der henviser til hoeringen den 5. februar 1998 om »En dagsorden for byerne i Den Europaeiske Union«,

* der henviser til betaenkning fra Udvalget om Regionalpolitik og udtalelser fra Udvalget om Beskaeftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om Miljoe- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse og Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender (A4-0172/98),

A. der henviser til, at 80% af befolkningen i EU bor i byer, hvilket afspejler, at vort kontinent overvejende bestaar af bysamfund, og til, at byerne baade skal opfylde den opgave at sikre borgernes livskvalitet og vaere drivkraft for det oekonomiske, sociale og kulturelle fremskridt,

B. der er opmaerksom paa, at mellem 2/3 og 3/4 af den samlede velfaerd i EU skabes i byomraader, og at de indre byomraader er plaget af nogle af de alvorligste sociale og oekonomiske problemer i Unionen,

C. der henviser til det stigende krav fra lokale, regionale og sociale kredse om udvikling af en europaeisk strategi for byerne, der kan harmonisere og samordne virkningerne af de forskellige faellesskabspolitikker for bymiljoeet,

D. der henviser til, at byerne staar over for nye udfordringer som foelge af globaliseringen inden for oekonomi, viden, information og kultur, samtidig med at deres traditionelle sociale og bymaessige strukturer ofte er nedslidt og forringet, og til, at disse udfordringer maaske ogsaa kan frembyde muligheder for forbedring og udvikling,

E. der henviser til, at globaliseringens nye rammer saetter byerne under et stadigt stoerre konkurrencepres, og at en europaeisk strategi for fysisk planlaegning i denne sammenhaeng kan spille en afgoerende rolle i styrkelsen af et afbalanceret bysystem baseret paa samarbejde og komplementaritet,

F. der henviser til resolutionerne fra FN's Habitat II-konference i Istanbul i 1996, der forpligter de deltagende lande til at foere en politik for bebyggelse, der hviler paa social retfaerdighed og et baeredygtigt miljoe,

G. der henviser til, at faellesskabspolitikkerne allerede har direkte indvirkning paa byerne, men at det sker paa en ukoordineret maade eller somme tider paa en maade, der virker mod hensigten, og til, at EF-traktaten angiver en saadan samordning, idet det fremgaar af artikel 130 B, at alle Faellesskabets politikker og aktioner fra starten skal tage hensyn til maalsaetningen om at fremme en harmonisk udvikling af Faellesskabet som helhed via en styrkelse af den oekonomiske og sociale samhoerighed, navnlig ved at formindske forskellene mellem de forskellige omraader,

H. der henviser til sine ovennaevnte beslutninger af 17. december 1993 ((EFT C 20 af 24.01.1994, s. 511.)) om problemer og perspektiver i forbindelse med bykoncentrationer og af 29. juni 1995 ((EFT C 183 af 17.07.1995, s. 39. )) om Europa efter aar 2000 - »Samarbejde om fysisk planlaegning af det europaeiske omraade«, hvor det gaar ind for udvikling baade af en europaeisk bystrategi og af en faellesskabspolitik for fysisk planlaegning, der begge skal have til formaal at samordne de forskellige faellesskabspolitikkers indvirkning paa byerne og deres omgivelser,

I. der henviser til, at det foerste officielle udkast til det europaeiske perspektiv for fysisk planlaegning som et af sine grundlaeggende politiske maal har et polycentrisk, decentraliseret og mere afbalanceret bysystem og et nyt forhold mellem land og by,

J. der henviser til, at strukturfondene er det vigtigste finansielle instrument, som EU raader over til at gennemfoere de faelles vigtigste maalsaetninger inden for byudvikling, og som beklager de ufuldstaendige oplysninger i Kommissionens meddelelse om strukturinterventioner i byerne,

K. der henviser til de fremragende resultater af Urban-initiativet, baade for saa vidt angaar gennemfoerelse af konkrete opgaver og synliggoerelse af Faellesskabets indsats over for borgerne, og til, at dette initiativ, der desuden har den store fortjeneste at styrke de lokale myndigheders, frivilliges og lokale foreningers rolle i den lokale udvikling, er et eksempel paa fordelene ved Faellesskabets intervention i bymiljoeet,

L. der henviser til, at koncentrationen af arbejdsloeshed og social marginalisering er saerlig alvorlig i byerne, og til den nye rolle, som EU har paataget sig i bekaempelsen af arbejdsloesheden, hvilket navnlig afspejles i det nye kapitel om beskaeftigelse i Amsterdam-traktaten,

M. der henviser til, at det overalt i Europa er blevet almindeligt, at kvarterer med hoejt betalte aktiviteter og indbyggere med et hoejt indkomstniveau ligger taet op ad omraader, hvor der er lave indkomster, hoej arbejdsloeshed og staerk afhaengighed af overfoerselsindkomster, og som er overbefolkede og med ringe boligforhold,

N. der erindrer om, at ud af 49 distrikter i et program under Urban-initiativet laa arbejdsloesheden i 15 distrikter paa over 30%,

O. der henviser til, at byerne kan spille en meget vigtig rolle i begraensningen af deres miljoeindvirkning ved at anvende miljoe- og energiressourcerne, sekundaere raavarer og bygningsarven paa en varig og effektiv maade og ved at forene lokalt partnerskab, teknologisk fornyelse og organisatoriske evner bl.a. med det formaal at blive bedre til at tiltraekke oekonomiske aktiviteter,

P. der henviser til de positive virkninger af de europaeiske kampagner til fordel for baeredygtige og bilfrie byer og til fordel for samarbejde mellem byerne, der er i overensstemmelse med resolutionerne fra FN's konference om miljoe og udvikling i Rio de Janeiro i 1992, som anbefalede byerne at udarbejde strategier for en baeredygtig lokal udvikling (lokale Agenda 21-planer),

Q. der henviser til naerhedsprincippet, ifoelge hvilket beslutningerne i EU traeffes saa taet paa borgerne som muligt, og til, at princippet om lokal autonomi er et direkte udtryk herfor,

R. der henviser til den sociokulturelle, miljoemaessige og borgernaere indsats, der goeres af nationale og europaeiske ngo'er,

S. der henviser til Europaraadets charter om lokal autonomi og til, at de fleste af EU's medlemsstater han undertegnet og ratificeret dette charter,

T. der henviser til, at borgernes deltagelse i de lokale demokratiske institutioner er en vaesentlig social integrationsfaktor, og som erindrer om, at et af elementerne i det europaeiske borgerskab bestaar i anerkendelse af fastboende udenlandske EU-borgeres stemmeret og valgbarhed ved kommunalvalg,

U. der henviser til den kommende udvidelse, som vil medfoere nye udfordringer og vanskeligheder i forbindelse med byspoergsmaalet, og til, at det er noedvendigt at tage fat paa disse problemer allerede nu og med det samme inddrage dem i EU's analyse af og strategi for byomraader,

V. der henviser til, at en effektiv europaeisk bypolitik kun kan gennemfoeres, hvis der sikres deltagelse af smaa og mellemstore byer,

1. mener, at det er paa hoeje tid at fastlaegge en europaeisk bystrategi, der er baseret paa naerhedsprincippet og paa anerkendelse af den centrale rolle, der tilkommer byerne i forbindelse hermed, og at denne strategi skal bestaa i en samordning af de faellesskabspolitikker, der allerede har indflydelse paa bymiljoeet, og i inddragelse af bydimensionen i alle faellesskabsforanstaltninger lige fra starten med det dobbelte formaal at styrke EU's konkurrenceevne og forbedre dens oekonomiske og sociale samhoerighed; finder det noedvendigt, at ikke blot oekonomiske og sociale aspekter, men ogsaa princippet om baeredygtig udvikling indgaar som en integreret bestanddel af politikken for bymiljoeet;

2. mener, at den europaeiske bystrategi er en uadskillelig del af en mere omfattende politik for fysisk planlaegning; fastholder sin stoette til udviklingen af en faellesskabspolitik for fysisk planlaegning forstaaet som samordning af de forskellige faellesskabspolitikkers indvirkninger paa det europaeiske omraade og opfordrer medlemsstaterne forsamlet i de uformelle raad for fysisk planlaegning om at udvise en fast politisk vilje, der kan fremskynde udarbejdelse og vedtagelse af det europaeiske perspektiv for fysisk udvikling;

3. bemaerker sig den vaegt, som det europaeiske perspektiv for fysisk udvikling laegger paa at fremme et polycentrisk og decentraliseret bysystem og en ny balance mellem bycentre og landzoner; kraever, at Kommissionens og medlemsstaternes politik med indvirkning paa fysisk planlaegning styrker netvaerk mellem smaa og mellemstore byer som modvaegt til tendenserne til koncentration af befolkningen og af det oekonomiske potentiale i storbyomraaderne;

4. fremhaever, at Kommissionen allerede raader over midler og kompetence f.eks. i ekspertgruppen vedroerende miljoe til at gennemfoere en samordningsopgave til udvikling af byerne; opfordrer Kommissionen til under udoevelse af sin initiativret og sine gennemfoerelsesbefoejelser at tage hensyn til bydimensionen i Faellesskabets politikker og aktioner ved hjaelp af mekanismer til intern samordning af sine egne tjenester; mener, at Faellesskabet kan goere en effektiv indsats for byerne ved paa et tidligt tidspunkt at tage fat paa deres saerlige problemer og navnlig ved at arbejde for en afbalanceret regionalpolitik, der kan bekaempe oerkendannelsen og sikre levedygtige landdistrikter;

5. mener, at det er absolut noedvendigt at forbedre kendskabet til realiteterne i de europaeiske byer, og navnlig at der er behov for at faa paalidelige og sammenlignelige data for medlemsstaterne; godkender Kommissionens forslag om at ivaerksaette en byanalyse og gentager sit forlangende om oprettelse af et observationsorgan for fysisk planlaegning, der ligeledes boer gaa i gang med undersoegelse af byproblematikken, herunder navnlig problemerne med arbejdsloeshed og social udstoedelse; opfordrer Kommissionen til i forbindelse med strukturfondsreformen at forelaegge fuldstaendig information om strukturinvesteringer i byerne i loebet af den indevaerende programperiode;

Miljoeaspekter

6. mener, at byerne er uundvaerlige medspillere og forhandlingspartnere i baade den nationale og Faellesskabets miljoepolitik og i miljoepolitikken uden for Faellesskabet; anmoder i denne forbindelse Kommissionen om at stoette byernes bestraebelser paa at fremme baeredygtige udviklingsstrategier;

7. Kommissionen skal

* medtage baeredygtighed som en integrerende del af sin bypolitik og foeje den til listen over net, der stoettes,

* anvise og udvikle sammenlignelige indikatorer for baeredygtighed og gennemfoere en ordning for baeredygtighedsanalyse,

* yde en stoerre stoette til lokale Agenda 21-aktiviteter og overveje at oprette en saerlig budgetpost til dette formaal,

* fortsaette med at fremme udveksling af erfaringer,

* fortsaette med at give finansiel bistand til at fremme passende aktiviteter inden for net, der beskaeftiger sig med bymiljoe,

* fortsaette med at stoette ekspertgruppen om bymiljoe,

* hurtigst muligt udarbejde en hvidbog om bymiljoe,

* sikre, at lokal bymiljoeforskning kommer med i aktionen »fremtidens by« under det femte rammeprogram,

* oprette en mekanisme til fortloebende vurderinger og revision af eksisterende politikker og fremtidige programmer, der ogsaa omfatter ansoegerlandene,

* soerge for i forbindelse med revisionen af strukturfondsforordningerne at inddrage kriterier vedroerende indsatsen for at bekaempe niveauer af miljoeforurening, der er saa hoeje, at de udgoer en fare for folkesundheden,

* gennemfoere en undersoegelse af EU-initiativernes indvirkning paa byerne;

Sociale aspekter

8. fremhaever byernes rolle i bekaempelsen af arbejdsloeshed og social marginalisering og mener, at Faellesskabets fremtidige beskaeftigelsespolitik boer anerkende byerne som direkte parter og boer anvendes inden for rammerne af et partnerskab; mener at der i strukturfondenes naeste programperiode boer laegges vaegt paa lokale beskaeftigelsesinitiativer og paa at styrke metodikken i de omraadebestemte beskaeftigelsesaftaler;

9. mener, at internationaliseringen og baeredygtigheden indebaerer en raekke indbyrdes forbundne sociale, miljoemaessige og kulturelle dimensioner, som udgoer noeglefaktorer for byerne i EU;

10. minder om, at konklusionerne fra Habitat II-konferencen i 1996 var baseret paa principperne om lighed, bekaempelse af fattigdom, fremme af familien, medbestemmelsesret for borgerne, partnerskab, solidaritet, samarbejde og international koordination;

11. henviser til, at indikatorerne for baeredygtighed i byerne er knyttet til nye former for fremskridt, for hvilke noegleordet er innovation, idet alle borgere og sociale parter boer vaere bevidste om de begraensede ressourcer (i form af vand, luft), affaldsforvaltning, sundhedsvaesen, kulturarv, boliger og transport paa grundlag af de specifikke behov i hver by (f.eks. er industri- eller turistbyer af forskellige grunde udsat for stoerre krav i forbindelse med de sociale og miljoemaessige infrastrukturer);

12. konstaterer, at den sociale udelukkelse ikke blot skyldes fattigdom, men ogsaa isolation og manglende kommunikation, og mener, at de europaeiske byer kan blive vigtige forsoegsomraader for social innovation, hvor der kan udvikles nye former for sameksistens gennem skabelse af interessegrupper, som fremmer dialogen og den aktive deltagelse fra alle sociale gruppers side, saerlig de mest ugunstigt stillede;

13. bemaerker en stigning i omfanget og antallet af byomraader med oekonomiske og sociale problemer samt i omraader med fattigdom inden for visse udviklede regioner, og mener, at en rehabilitering af disse kvarterer skal ske gennem fornyelse og omlaegning af handlen, saerlig ved hjaelp af SMV'er og gennem tilvejebringelsen af teknologiske og industrielle parker og handelscentre samt kultur- og fritidscentre med aktiv deltagelse fra de lokale myndigheder, de sociale parter og de ikke-statslige organisationer;

14. anmoder medlemsstaterne om, at de inden for den fysiske planlaegning forhindrer ejendomsspekulationer, som udgoer en af de alvorligste aarsager til affolkningen af bycentrene; anmoder endvidere om, at de i stedet fremmer de unges adgang til deres foerste bolig samt integrationen af aeldre, handicappede og indvandrere;

15. minder om, at byplanlaegning maa tage udgangspunkt i, at alle borgere, ogsaa boern, aeldre og handicappede skal kunne bruge den offentlige transport, og at der boer tages hensyn til disse gruppers behov ved projektering af bygninger, gader m.m;

16. mener, at frem for alt beskaeftigelse er vejen til de unges integration i samfundet; understreger noedvendigheden af at bekaempe ungdomsarbejdsloesheden og sikre adgang til arbejde; anmoder alle beroerte parter, saavel private ivaerksaettere som arbejdsgivere, fagforeninger, lokale myndigheder, uddannelsescentre og universiteter, om i forbindelse med de lokale beskaeftigelsesinitiativer at fremme integreringen af unge samtidig med udviklingen af den tredje beskaeftigelsesplan;

17. paapeger, at den demografiske udvikling i EU i de naeste 25 aar vil medfoere, at antallet af personer, som er over 60 aar, stiger til over 37 millioner (mens den erhvervsaktive befolkning vil gaa ned til 30 millioner); da denne situation vil oege presset paa pensionsordningerne og socialsikringen, kraeves der aendringer og udbygninger af de oekonomiske aktiviteter for at opretholde et hoejt socialt beskyttelsesniveau; henviser til, at det som oftest er kvinderne, der paatager sig ansvaret for boern, aeldre og handicappede, og henstiller, at der traeffes foranstaltninger med henblik paa oprettelse af dagcentre, boerneinstitutioner og hjemmeserviceordninger for aeldre og handicappede, for at kvinderne kan forene familie- og erhvervsliv;

18. fastslaar noedvendigheden af, at de transeuropaeiske net omfatter transportnet i byerne, som kan lette trafikken mellem byerne og oplandet, samt mellem bycentrene og de adgangspunkter hertil, der bestaar af lufthavne, havne, banegaarde og busholdepladser; kraever, at det femte rammeprogram for F& U ikke blot undersoeger fremtidens byer, men ogsaa innovative offentlige transportsystemer, som er tilgaengelige for alle, og som respekterer miljoeet og tilskynder til ikke at anvende private transportmidler;

19. anerkender noedvendigheden af at imoedekomme halvdelen af befolkningens krav og af, at der tages hensyn til deres saerlige behov i den europaeiske byudviklingsmodel; anmoder derfor Kommissionen om under udarbejdelsen og gennemfoerelsen af de fremtidige bypolitikker at indfoeje konkrete foranstaltninger rettet mod for kvinderne;

Aspekter vedroerende borgerlige frihedsrettigheder

20. mener, at respekten for lokal autonomi som defineret i Europaraadets charter om lokal autonomi indebaerer finansiel autonomi og de noedvendige midler til at gennemfoere den; mener, at borgernes deltagelse gennem de kommunale demokratiske institutioner ikke blot udgoer en social integrationsfaktor, men ogsaa har betydning for den politiske og oekonomiske effektivitet; gaar ind for en ubegraenset anvendelse af traktatens bestemmelse om stemmeret for fastboende EU-borgere;

21. er af den opfattelse, at byerne har en vis integrationsfunktion, hvorfor bekaempelsen af social udstoedelse samt racisme og fremmedhad boer prioriteres mest muligt; byerne boer derfor stadig bestraebe sig paa at give et alsidigt og bredspektret tilbud, som tilgodeser behovene hos de grupper, der er truet af marginalisering og udstoedelse;

22. opfordrer de nationale ansvarlige myndigheder til at uddanne socialraadgivere og andre socialarbejdere, der beskaeftiger sig med indvandrerspoergsmaal, saaledes at de kan goere en bedre indsats for indvandrerne;

23. opfordrer de kommunale myndigheder til at gennemfoere kampagner, der skal oege den indfoedte befolknings bevidstgoerelse med hensyn til en god modtagelse af indvandrerne, samt give oplysning om tolerance og bekaempe racisme og fremmedhad;

24. goer opmaerksom paa, at baade den objektive sikkerhed i byerne og den subjektive sikkerhedsfornemmelse hos borgerne i de sidste aartier har vaeret aftagende, og understreger, at den tiltagende kriminalitet er en alvorlig trussel mod overholdelsen af de borgerlige frihedsrettigheder i EU;

25. opfordrer byerne til at ivaerksaette effektive foranstaltninger til forebyggelse af kriminalitet, fordi forebyggelse af lovovertraedelser er meget vigtigt for borgerne og mener, at det under den strafferetlige forfoelgelse af lovovertraedere er noedvendigt at laegge vaegt paa resocialisering af de straffede, erstatning for begaaede lovovertraedelser og sikring af borgerne mod, at den samme person gentager forbrydelsen;

26. goer opmaerksom paa, at det i mange europaeiske byer allerede er lykkedes at ivaerksaette kriminalitetsforebyggende foranstaltninger; foreslaar derfor byforvaltningerne, at de gennem opretholdelse af net til udveksling af erfaringer paa dette omraade informerer hinanden om gode (praeventivt effektive) fremgangsmaader;

27. foreslaar med henblik paa forebyggelse af kriminalitet i byerne - i betragtning af deres betydning for bekaempelse af stofmisbrug - en kohaerent, tvaerfaglig fremgangsmaade for foranstaltninger, som skal vanskeliggoere opstaaelsen af kriminalitet:

* strukturforanstaltninger,

* samfundsrelaterede foranstaltninger,

* situationsrelaterede foranstaltninger,

* foranstaltninger med hensyn til gerningsmanden;

28. goer Kommissionen opmaerksom paa noedvendigheden af at inddrage disse konklusioner i strukturfondsreformen, frem for alt hvad angaar de fremtidige kriterier for at blive omfattet af maal nr. 2;

29. fremhaever endnu en gang boerns ret til at vokse op i sikre omgivelser;

Aspekter vedroerende regionaludvikling og strukturelle interventioner

30. fremhaever, at naerhedsprincippet og beskyttelsen af den lokale autonomi forudsaetter en passende inddragelse af de lokale myndigheder i anvendelsen af partnerskabsprincippet, som boer styrkes under den kommende reform af strukturfondsforordningerne, og som udgoer en praksis, som andre faellesskabspolitikker boer indgaa i, navnlig for saa vidt angaar politikker, der har direkte indvirkning paa bymiljoeet;

31. erindrer om, at det foerste punkt paa dagsordenen for byerne i EU er reform af strukturfondsforordningerne; noterer sig Kommissionens forslag om at indfoere et nyt anvendelsesomraade for maal nr. 2 med vaegt paa byomraader med store lommer med fattigdom og social marginalisering, som skal vaere et af fire omraader; mener ikke, at dette vil vaere en passende katalysator for ny vaekst i EU's byomraader;

32. understreger, at det er noedvendigt, at Kommissionen og medlemsstaterne i saerlig grad tager hoejde for de problemer, som ikke-EU-borgere, der er i de foerste ofre for social udstoedelse, stoeder paa;

33. vurderer, at det nye anvendelsesomraade for maal nr. 2 ikke udtoemmer mulighederne for behandling af byernes problemer inden for strukturfondenes rammer, og kraever, at strukturpolitikken for maal 1 afpasses efter behovet i de smaa og mellemstore byer og byomraaderne;

34. mener, at den nye reform maa styrke konceptet for regional udvikling som uadskillelig fra den rolle, som byerne spiller i forhold til deres omgivelser; anser det for noedvendigt, at integreret intervention i byomraader skal prioriteres hoejest i strukturfondenes programlaegning (mainstreaming), og opfordrer Kommissionen til i strukturfondsprogrammerne at indarbejde de bedste metoder og innovative strukturer, der er udviklet under Urban-initiativet, saasom opbygning af lokal ekspertise og udvikling af lokale virksomheder; mener, at det i denne forbindelse er noedvendigt, at udbygningen af den trafiktekniske infrastruktur ikke begraenses til selve byerne, men ogsaa inddrager trafikken fra byernes opland baade for at fastholde den oekonomiske samhoerighed, der blandt andet bestaar i pendultrafikken af arbejdskraft fortrinsvis med bopael i byernes udkant, og for at sikre den sociale samhoerighed mellem byerne og deres opland;

35. fastholder sin stoette til opretholdelse af faellesskabsinitiativet Urban med tilstraekkelige midler til at konsolidere dets aktioner og til at udvikle en innovativ strategi, der kan have betydning paa europaeisk plan, og som bygger paa samarbejde og partnerskab mellem forskellige byomraader og smaa og mellemstore byer; understreger sin positive vurdering af initiativet til trods for dets oprindelige eksperimenterende karakter og mener at dets forlaengelse paa grundlag af de hoestede erfaringer er en noedvendig forudsaetning for gennemfoerelsen af en integreret bypolitik;

36. beklager Kommissionen forslag om som led i strukturfondsreformen at opgive Urban-initiativet;

37. erindrer Kommissionen og Raadet om omfanget af det nuvaerende Urban-initiativ, der for perioden 1994-1999 investerer 850 mio ecu i ca. 115 byer;

38. mener, at det inden for rammerne af Faellesskabets regionalpolitik er noedvendigt at styrke etableringen af et samarbejde mellem byerne om udveksling af erfaringer, men at det ogsaa er nyttigt med et samarbejde om at loese faelles problemer med henblik paa at fremme komplementariteten mellem byerne; mener desuden, at det nye Interreg-program ogsaa boer omfatte samarbejde mellem byer;

39. mener, at samarbejdet mellem byerne inden for rammerne af faellesskabspolitikken desuden boer give anledning til at:

* udvikle kulturelle netvaerk med det formaal at fremme hoejere og mere homogene standarder for udnyttelsen af kulturen i overensstemmelse med principperne for kulturel mangfoldighed,

* udvikle netvaerk for sportsaktiviteter med det formaal at fremme bedre standarder for anvendelsen af de basale sportsanlaeg,

* fremme moedesteder for de forskellige religioese trosretniger med det formaal konkret at fremme en kultur for aabenhed og respekt for forskellighed;

40. paaskoenner, at det britiske formandskab har udvist det initiativ at opfoere bymaessige problemer paa dagsordenen for det uformelle moede i Glasgow den 8.-9. juni, hvor der vil blive fokuseret paa god praksis, og haaber, at det oestrigske formandskab vil fortsaette arbejdet med de bedste loesninger for byerne;

41. finder det noedvendigt ogsaa at udbygge samarbejdsforbindelserne mellem byerne i EU og byer i de lande i Europa og Middelhavsomraadet, der ikke er medlemmer af EU, saavel som byer i andre tredjelande inden for rammerne af de eksisterende faellesskabsprogrammer med det formaal at fremme dialog og loesning af faellesskabsproblemer i overensstemmelse med aanden i resolutionerne fra FN's Habitat II-konference;

42. mener, at den nye reform boer bibeholde og styrke pilotprojekter og innovative aktioner, der i oejeblikket finansieres under artikel 10 i Den Europaeiske Fond for Regionaludvikling, og at de boer bibeholdes i deres grundlaeggende form, men at forvaltningen af dem boer aendres og forbedres gennem en direkte og frugtbar dialog mellem de lokale myndigheder og Kommissionen, og at Kommissionen boer spille en strategisk rolle paa innovationsomraadet;

43. paalaegger sin formand at sende denne beslutning til Raadet og Kommissionen.