Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »Det transatlantiske økonomiske partnerskab« (98/C 407/45)

Det Økonomiske og Sociale Udvalg besluttede den 26. marts 1998 under henvisning til forretningsordenens artikel 23, stk. 3, at afgive udtalelse om det ovennævnte emne.

Det forberedende arbejde henvistes til ØSU's Sektion for EU's Eksterne Forbindelser og Handels- og Udviklingspolitik, der nedsatte en studiegruppe med Ann Davison som ordfører.

Det Økonomiske og Sociale Udvalg besluttede på sin 357. plenarforsamling, mødet den 10. september 1998, at ændre titlen på udtalelsen til Det transatlantiske økonomiske partnerskab og udpegede Ann Davison som hovedordfører. ØSU vedtog følgende udtalelse med 55 stemmer for, 8 imod og 2 hverken for eller imod.

1. Baggrund

1.1. De foreliggende forslag, er de seneste i en lang række. I 1990 drøftede USA og EU en ny aftale, som skulle danne grundlag for videreførelsen af de gode transatlantiske forbindelser efter den kolde krigs afslutning. Man foretrak på det tidspunkt en pragmatisk løsning, der fandt udtryk i den transatlantiske erklæring af november 1990. Den transatlantiske erklæring var grundlæggende en kodificeret udgave af tidligere samarbejdsaftaler mellem USA og EU, der bl.a. omfattede halvårlige topmøder og tilskyndede til samarbejde om økonomiske, handelsmæssige og politiske emner. I 1994 fik frygt for, at USA bevægede sig i retning af en mere isolationistisk holdning, en række EU-politikere til at foreslå en styrkelse af de handelsmæssige relationer i form af et transatlantisk frihandelsområde. De amerikanske fagforeninger AFL og CIO støttede tanken om et transatlantisk frihandelsområde som et alternativ til Den Nordamerikanske Frihandelsaftale. På grund af USA's kølige modtagelse af forslaget samt bekymring for, at en formel aftale skulle underminere den nyoprettede Verdenshandelsorganisations troværdighed valgte man igen en mere pragmatisk løsning - denne gang i form af »den nye transatlantiske dagsorden« og »en fælles handlingsplan for EU og USA«, som blev vedtaget i Madrid i december 1995, og som både omfattede politiske og handelsmæssige forbindelser. Samtidig indførtes den transatlantiske erhvervsdialog for at inddrage erhvervslivet i de transatlantiske drøftelser.

1.2. Siden 1995 er der gjort fremskridt i det bilaterale handelssamarbejde. EU og USA undertegnede en aftale om gensidig anerkendelse for et begrænset antal sektorer, tilskyndede til en udbygning af den transatlantiske erhvervsdialog og styrkede samarbejdet på andre områder, f.eks. inden for forskning og arbejdsmarkedspolitik. Man indgik en nyttig aftale om at løse konkurrenceproblemer på hinandens markeder. En fælles amerikansk/europæisk indsats bidrog til, at de multilaterale forhandlinger førte til bl.a. informationsteknologiaftalen og aftalerne vedrørende grundlæggende telekommunikations- og finanstjenester under GATS. Omvendt har fødevarespørgsmål og Helms-Burton- og D'Amato-lovene skabt alvorlige bilaterale spændinger i handlen.

1.3. I marts 1998 pegede Europa-Kommissionen på forskellige metoder til at intensivere bestræbelserne på at styrke forbindelserne mellem EU og USA. Man koncentrerede sig om handel, og Kommissionen udsendte en meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg med titlen »Det nye transatlantiske marked«.

1.4. Kommissionens forslag tjente tre formål:

- at styrke de politiske relationer mellem EU og USA ved at lade de bilaterale handelsforbindelser hvile på et positivt grundlag, så de ikke risikerer overvejende at få karakter af konfliktløsning;

- at udnytte de økonomiske fordele, som en uddybning af handelsrelationerne kan give, ikke mindst for forbrugerne, uden at slække på EU's miljø- og sundhedspolitik;

- at tilskynde til multilateral liberalisering gennem nye forhandlinger i WTO ved at pege på yderligere områder, der egner sig til liberalisering og opstille en model for fremtidige aftaler.

1.5. Mens ØSU var i færd med at behandle denne meddelelse, enedes man på topmødet mellem EU og USA i maj bl.a. om et Transatlantisk Økonomisk Partnerskab (TEP), som overflødiggør Kommissionens forslag. Denne udtalelse fokuserer derfor på elementerne i TEP-aftalen.

1.6. I forhold til forslagene i Kommissionens meddelelse vedrørende en aftale om et nye transatlantisk marked (NTM-aftalen) er erklæringen om det transatlantiske økonomiske partnerskab, der blev vedtaget i maj 1998, udtryk for en videreførelse af den ad hoc-strategi, der er blevet anvendt i den transatlantiske handelspolitik i de senere år. Det transatlantiske økonomiske partnerskab (TEP) bevarer en række kerneelementer fra Kommissionens NTM-forslag, f.eks. fokuseringen på lovgivningsmæssige barrierer for markedsadgang. Men i modsætning til NTM-aftalen er det transatlantiske økonomiske partnerskab ikke en global aftale, som skal gennemføres i alle sine enkeltdele. Gennemførelsen vil afhænge af den handlingsplan, som EU og USA endnu ikke har vedtaget. Denne ad hoc-agtige strategi vil give aftaleparterne mulighed for at fjerne eller nedprioritere »følsomme« emner. Dette kunne betyde, at TEP's virkning ville blive mere selektiv.

1.7. Det mest radikale element i Kommissionens forslag, forhandlingerne om en frihandelsaftale om tjenesteydelser mellem EU og USA, er blevet opgivet i TEP-strategien ligesom enhver tale om oprettelse af en bilateral forligsordning mellem EU og USA.

1.8. I forhold til NTM-forslagene lægger TEP større vægt på multilaterale løsninger på problemer med markedsadgang eller multilaterale strategier for at opnå enighed om lovgivningspolitiske spørgsmål.

2. Handelsrelationerne mellem EU og USA

2.1. For både EU og USA er den anden part det vigtigste område for udenlandske direkte investeringer. Det økonomiske forhold mellem de to områder er af stor betydning og ligevægtigt. De står for 19 % af hinandens samlede varehandel. Tjenesteydelser tegner sig for 66 % af den samlede merværditilvækst i økonomien i EU og for over 70 % i USA. Værdien af EU's investeringer i USA udgjorde i 1996 372 mia. dollars, mens de amerikanske investeringer i EU beløb sig til 348 mia. dollars ().

2.2. 3 mio. job i USA er direkte afhængige af EU-investeringer i kraft af direkte beskæftigelse i EU-ejede virksomheder. Yderligere 3 mio. er indirekte afhængige af EU-investeringer. Hertil kommer, at USA's eksport til Europa skønnes at understøtte yderligere 1 mio. job i USA. Et tilsvarende antal europæiske job er afhængige af amerikanske investeringer i Europa samt europæisk eksport til USA ().

3. Generelle bemærkninger

3.1. Støtte til EU's rolle som igangsætter

ØSU bifalder, at Kommissionen tager spørgsmålet om samhandelen mellem EU og USA op, men beklager, at der udelukkende fokuseres på handel. Beslutninger truffet for nylig i WTO tyder på, at økonomi og videnskab i snæver forstand prioriteres højere end relevante sociale, miljømæssige og forbrugerrelaterede spørgsmål. Lignende spørgsmål vil nødvendigvis også blive taget op i forbindelse med den foreslåede handelsaftale mellem EU og USA.

EU kan opnå store fordele ved at gøre USA opmærksom på de områder, hvor en reduktion af USA's handelshindringer ville gavne EU's eksport, men der bør kombineres med bestræbelser på, at skabe større forståelse for EU's samfundspolitiske model. For eksempel er det lykkedes USA at skabe nye job, men man kan rejse tvivl ved jobsikkerheden, reallønnen og det sociale sikkerhedsnet. Dertil kommer, at USA's engagement i internationale initiativer på miljøområdet har været skuffende, og at USA er uenig i EU's syn på forsigtighedsprincippet, især hvad angår fødevaresikkerhed.

Kommissionens initiativ, der sigter mod at uddybe handelsforbindelserne mellem USA og EU, hilses velkommen, forudsat at man samtidig også forsøger at øge forståelsen for ovennævnte spørgsmål.

ØSU så gerne et mere omfattende skøn over konsekvenserne for beskæftigelsen og omstruktureringen, opgjort sektor for sektor, men støtter bestræbelserne på at tage fat på velkendte problemer for EU-eksportørerne og er enig i målsætningen om at fremme økonomisk samarbejde over Atlanten, for så vidt som det ikke strider mod multilaterale principper i GATT eller andre multilaterale aftaler.

3.2. Det bliver efter ØSU's mening stadig mere nødvendigt, at EU indtager en fremtrædende position i forbindelse med fastsættelsen af dagsordenen for de bi- og multilaterale handelspolitiske forhandlinger, ikke mindst fordi en række vigtige beslutninger i WTO ikke er gået i den retning, som EU ønskede. Den seneste udvikling i USA viser, at selv om USA måske ikke er på vej mod isolationisme, sådan som nogle af ophavsmændene bag Den Transatlantiske Frihandelsaftale frygtede i 1994, så vil - og kan - landet ikke længere i samme grad fungere som lokomotiv i det internationale handelsdiplomati. USA's præsident kan ikke få Kongressens støtte til handelsinitiativer. Dette viser sig f.eks. i den amerikanske regerings vanskeligheder med at få forhandlingsmandat efter hasteproceduren. Endvidere mangler der stadig at blive gjort noget ved en del af de handelshindringer, som Kommissionen omtalte i sin rapport om hindringer for handel og investeringer i USA i 1997. Det er derfor en fordel for både EU og de transatlantiske forbindelser, at EU fremsætter forslag. ØSU støtter også, at Kommissionen og Rådet stiller sig i front med krav om en ny multilateral forhandlingsrunde i WTO.

3.3. ØSU støtter den mere udfarende holdning til international handelspolitik, som TEP-aftalen er præget af.

3.3.1. De nuværende forslag i TEP om et tættere transatlantisk samarbejde har ikke som mål at oprette et transatlantisk fællesmarked. De er et middel til at reagere på ændringerne i handelsforbindelserne og hindringerne for markedsadgang. Forhandlingerne koncentrerer sig på nuværende tidspunkt om hindringer på det lovgivningsmæssige område. I USA findes der stadig vigtige lovgivningsmæssige hindringer for markedsadgang, både på føderalt niveau, og endnu vigtigere på det subføderale niveau (dvs. delstatsniveau). Disse hindringer for markedsadgang påvirker de europæiske producenter og er dokumenteret i Kommissionens rapport om USA's hindringer for handel og investeringer. De omfatter f.eks. regler på telekommunikationsområdet, der begrænser adgangen til radiokommunikation og tjenesteydelser på mobil- og satellitområdet for europæiske leverandører.

Hindringerne for markedsadgang i delstaterne er lige så betydningsfulde. Det er ikke længere acceptabelt, at USA forventer åben adgang til EU's markeder, mens det selv holder betydelige lovgivningsmæssige hindringer uden for forhandlingerne, blot fordi denne regulering foregår på delstatsniveau.

ØSU mener, at målet for det transatlantiske partnerskab ikke bør være skabelsen af et fælles marked, men en velovervejet reaktion på de ændrede vilkår for handelspolitikken, der særlig kræver, at hindringerne på delstatsniveau, der systematisk har været udeladt fra de multilaterale aftaler, inddrages. Det bør ledsages af aftaler om sociale, miljømæssige og forbrugerrelaterede anliggender.

3.4. Gennemførelse

I sin udtalelse fra 1996 om forbindelserne mellem Den Europæiske Union og USA (CES 701/96) gav ØSU sin støtte til den pragmatiske model med et nyt transatlantisk marked i stedet for en formel transatlantisk frihandelsaftale, fordi det var bekymret for, at en frihandelsaftale kunne stride imod de multilaterale principper bag oprettelsen af Verdenshandelsorganisationen. En klar ulempe ved en pragmatisk sektorbaseret tilgang er, at der ikke er en overordnet kraft, der kan fremme indgåelsen af en aftale, hvis der opstår problemer i de enkelte sektorer. Så længe en sådan kraft ikke findes, vil udviklingen afhænge af parternes evne til at finde fælles løsninger og af politisk vilje. På den anden side betyder den valne holdning til enhver ny handelsaftale i USA, at der vil blive brug for synlige resultater på et tidligt tidspunkt. En løsning kunne bestå i at gå sektorvis frem kombineret med den disciplin, som klare frister giver. I udtalelsen fra 1996 udtrykte ØSU en vis bekymring for, at forslaget om et transatlantisk marked ikke omfattede nogen formel procedure for regelmæssig evaluering, som kunne medvirke til at sikre, at der skete fremskridt i de sektoriale forhandlinger. Det er derfor gået langsomt med at opfylde målene for det transatlantiske marked, hvorfor et nyt initiativ har været nødvendigt.

3.5. Alle formelle aftaler vedrørende samhandlen over Atlanten bør efter ØSU's opfattelse undgås, fordi de - hvis de bliver præsenteret for resten af verden som et fait accompli - vil underminere WTO's idégrundlag. På den anden side er ØSU nervøs for, at en pragmatisk tilgang igen vil ende i dødvande. TEP-aftalen mangler stadig frister, der kan tjene som pejlepunkter for forhandlerne i de enkelte sektioner. Er initiativet ikke gennemført senest midt i år 2000, kan det blive et flop.

3.6. ØSU ser gerne, at den plan, som omtales sidst i TEP-aftalen, kommer til at indeholde klare frister, og det opfordrer Kommissionen til formelt at rapportere til Europa-Parlamentet og ØSU om opfyldelsen både af målsætningerne for TEP og den sociale/miljømæssige dagsorden.

3.7. Bilaterale forhandlinger kontra multilaterale forhandlinger

I TEP opstilles ti fælles målsætninger for multilaterale forhandlinger. Under forbehold af de specifikke bemærkninger kan ØSU gå ind for disse fælles målsætninger. ØSU noterer sig, at fælles målsætninger for de multilaterale forhandlinger tildeles en mere fremtrædende plads i aftalen om TEP end i meddelelsen om det nye transatlantiske marked. ØSU ser med tilfredshed på denne ændring i vægtningen.

3.8. Kommissionen er i sin meddelelse meget påpasselig med at sikre, at forslagene til en uddybning af handelsrelationerne over Atlanten ikke kommer i konflikt med EU's opbakning til multilaterale løsninger. Man må dog erkende, at selv en uformel aftale mellem EU og USA kan skabe præcedens for fremtidige multilaterale forhandlinger i WTO. TEP-aftalen af 18. maj 1998 henviser specifikt til, at et styrket samarbejde kan anvendes til at sætte dagsordenen for et mere åbent og lettere tilgængeligt handelssystem på verdensplan. Skal et sådant handelssystem være multilateralt, kræver det støtte fra de andre medlemmer af WTO, særlig for at en ny WTO-forhandlingsrunde kan krones med held. Men man opnår næppe støtte fra de andre WTO-medlemmer, hvis aftalen mellem EU og USA præsenteres for dem som et fait accompli. De fælles holdninger til forbedringer af aftalen om handelsrelateret intellektuel ejendomsret (Agreement on Trade Related Intellectual Property Rights), som TEP-aftalen opfordrer til at fortsætte, risikerer netop at blive opfattet som et sådant fait accompli af de andre WTO-medlemmer.

3.9. For at undgå at bilaterale forhandlinger mellem EU og USA underminerer de multilaterale bestræbelser, må arbejdet foregå parallelt med forhandlingerne i WTO. At dømme efter det arbejdsprogram, som WTO's ministerkonference vedtog i Singapore i 1996, og forpligtelsen til at forberede en ny runde, som blev indgået under WTO's ministerkonference i anledning af 50-års jubilæet for GATT i maj 1998, er der næppe noget politisk område, omfattet af TEP, som ikke også kan diskuteres i WTO's regi.

3.10. ØSU opfordrer Europa-Kommissionen og Rådet til at sikre, at forberedelserne til de næste multilaterale forhandlinger i WTO kommer til at løbe parallelt med de bilaterale forhandlinger.

3.11. Spørgsmålet er, om TEP-forhandlingerne kan bortlede ressourcer fra den endnu vigtigere, kommende forhandlingsrunde i WTO. ØSU synes dog, at forslagene er værd at beskæftige sig med, fordi de virker realistiske og er blevet vel modtaget af erhvervslivet på begge sider af Atlanten. I nogle tilfælde kan de desuden vise vejen for WTO-forhandlinger, særlig hvis de ledsages på det sociale og miljømæssige område.

3.12. På baggrund af sit engagement i udviklingen af verdens fattige lande støtter ØSU målsætningerne i afsnit 8 i TEP-erklæringen om fælles mål for EU og USA i de multilaterale forhandlinger.

3.13. ØSU bifalder den i erklæringen indeholdte forpligtelse til samarbejde om at sikre, at de mindst udviklede lande får gavn af det multilaterale handelssystem. Dette forudsætter en generel forbedring af EU's og USA's handels-, gælds- og bistandspolitik, særlig i forbindelse med Afrika. I forlængelse af vægtningen i sin tidligere udtalelse bifalder ØSU øget samarbejde på dette område og ser nu frem til afgørende resultater.

3.14. ØSU håber, at anvendelsen af ordet partnerskab indebærer en større forpligtelse til at samarbejde på flere områder - udviklingshjælp, miljø, arbejdsmarkeds- og forbrugerstandarder, monetære spørgsmål og forbindelserne til resten af verden. Uden anerkendelse af berettigede krav og ønsker fra arbejdstager-, miljø- og forbrugerorganisationer risikerer offentlighedens støtte til handelsinitiativer at svinde bort.

4. Spørgsmålet om ekstraterritorialitet

Helms-Burton- og D'Amato-lovene

4.1. På topmødet mellem EU og USA den 18. maj lykkedes det tilsyneladende i det mindste delvis at løse de problemer, som de amerikanske Helms-Burton- og D'Amato-love har skabt. USA's forsøg på at underkaste EU amerikansk lovgivning uden for amerikansk territorium har skabt alvorlige spændinger i de transatlantiske relationer. Der er i realiteten tale om en tredelt aftale.

4.2. Den amerikanske regering gik med til at afstå fra i henhold til D'Amato-lovgivningen at gribe ind over for en række EU-virksomheders investeringer i den iranske energisektor. Den har også accepteret at søge om Kongressens godkendelse af en ændring af afsnit IV i Helms-Burton-loven, som vil give EU ubegrænset fritagelse. Endelig er den amerikanske regering villig til at lodde stemningen i Kongressen med hensyn til en undtagelse fra bestemmelserne i afsnit III.

4.3. Til gengæld for USA's holdning har EU accepteret en aftale om disciplin med henblik på en bedre beskyttelse af investeringer. Det drejer sig om en politisk aftale, men de to parter er enedes om at fremsende den til WTO med henblik på en stærkere multilateral beskyttelse mod ekspropriation. EU støtter aftalen under forudsætning af, at USA implementerer den.

4.4. Den tredje del består af en erklæring om politiks samarbejde over Atlanten med henblik på fremover at undgå konflikter som dem, de to amerikanske love har skabt. Denne del af aftalen indeholder principper for iværksættelse af økonomiske sanktioner. Det fremgår, at man skal tilstræbe multilateralt godkendte sanktioner, navnlig sanktioner, der støttes af FN's sikkerhedsråd. Ifølge erklæringen får begge parter frie hænder til at vedtage sanktioner, hvis det ikke er muligt at opnå multilateral støtte, men samtidig forpligtes såvel EU som USA til at afstå fra at foreslå eller stræbe efter ny lovgivning om økonomiske sanktioner, der rækker ud over eget territorium - sådan lovgivning skal tværtimod modarbejdes. Den amerikanske regering er med andre ord nu forpligtet til at modarbejde ny lovgivning fra Kongressen af samme type som Helms-Burton- og D'Amato-lovene.

4.5. Dette er regeringens klart udtrykte hensigt, men der er ingen garanti for, at regeringen vil få held med at modsætte sig lovgivningsinitiativer fra Kongressen. Det er heller ikke givet, at Hamilton-Crane-Luger-lovforslaget, der åbner mulighed for undtagelser fra sanktioner og giver præsidenten større råderum, bliver vedtaget. Selv om store dele af det amerikanske erhvervsliv er tilhænger af forslaget, vinder det ikke genklang i Kongressen, der har blikket rettet mod det kommende valg den 3. november. Pres fra eksil-cubanere og lignende interessegrupper har lettere ved at trænge igennem.

Til gengæld er den part, der ikke indfører økonomiske sanktioner, forpligtet til at forfølge de fælles politiske mål, f.eks. om politiske reformer i et sanktioneret land, men efter selvvalgte metoder. EU vil med andre ord få råderum til at fortsætte sit kritiske engagement i Iran.

4.6. ØSU gentager sin fordømmelse af USA's ekstraterritoriale lovgivning og forlanger, at USA snarest skal rette op på dette forhold.

4.7. ØSU bifalder de fremskridt, der er gjort med henblik på at fjerne spændingerne i de transatlantiske forbindelser som følge af USA's upassende forsøg på at anvende ekstraterritoriale love, og kræver, at den amerikanske kongres hurtigt skal gå i gang med at realisere den politiske aftale, som blev indgået på topmødet mellem EU og USA i maj 1998.

- ØSU ser positivt på det styrkede samarbejde mellem EU og USA om bekæmpelse af terrorisme, den tiltagende bandekriminalitet og narkotikahandel.

Det er spørgsmål, som det internationale samarbejde bør prioritere højt.

- ØSU støtter også forslaget om, at overholdelse af menneskerettighederne og grundliggende sociale rettigheder belønnes i forbindelse med den nye generelle præferenceordning.

- Der er behov for en udvidelse af samarbejdet mellem EU og USA om handelsrelaterede udenrigspolitiske spørgsmål, herunder en større udbredelse af principperne i EU's adfærdskodeks for våbeneksport.

5. Tekniske handelshindringer

5.1. Ligesom aftrapning eller afskaffelse af tekniske handelshindringer var et af de centrale mål i Kommissionens meddelelse, er de det nu i TEP-erklæringen. Erklæringen tilskynder til at bygge på de gode erfaringer fra forhandlingerne om gensidig anerkendelse efter en overensstemmelsesvurdering, som blev undertegnet på topmødet mellem EU og USA den 18. maj i London. På dette felt er TEP også noget mere detaljeret med hensyn til den praktiske gennemførelse: efter overvejende europæisk mønster skal handelshindringer afskaffes gennem fremme af gensidig tillid til hinandens procedurer og praksis, samt - hvor dette er muligt - konvergens. Dette gør det ikke kun muligt gensidigt at anerkende hinandens testresultater, men også at acceptere, at regulering og mærkning hos den anden part svarer til ens egen. I TEP-aftalen opfordres desuden til øget dialog mellem forskere, rådgivende eksperter, standardiseringsorganer og regulerende instanser. ØSU mener, at der bør foretages visse ændringer i kommissoriet for de regulerende instanser for at tilskynde dem til for alvor at gå ind i handelsdebatten. Herudover bør forbruger- og miljøorganisationer konsulteres vedrørende ændringer af standarder, der berører dem.

5.2. ØSU støtter ligesom i udtalelsen fra 1996, at initiativerne til afskaffelse af handelshindringer udvides under forudsætning af, at relevante interessegrupper uden for erhvervslivet fuldt ud inddrages. Det støtter også Kommissionens forslag om at vælge telekommunikation, kemikalier og motorkøretøjer som de områder, hvor indsatsen for gensidig anerkendelse skal intensiveres.

5.3. I TEP-erklæringen peges på, at WTO-aftalen om tekniske handelshindringer (artikel 6) åbner mulighed for og tilskynder til aftaler om gensidig anerkendelse mellem WTO-medlemmer. Enhver aftale om gensidig anerkendelse er således kompatibel med WTO-bestemmelserne. Ved at indgå bilaterale aftaler om gensidig anerkendelse kan EU og USA således i henhold til TEP-aftalen vise vejen frem i WTO. Det strider heller ikke imod aftalen om afskaffelse af tekniske handelshindringer at orientere tredjelande om, hvad EU og USA bliver enige om på området.

5.4. ØSU opfordrer Kommissionen og Rådet til i forbindelse med arbejdet vedrørende gensidig anerkendelse under TEP-aftalen at holde WTO underrettet om arbejdsprogrammet og at inddrage tredjelande i arbejdet så tidligt som muligt.

5.5. TEP-aftalen opfordrer også til øget samarbejde vedrørende regulering inden for plante-, dyre- og folkesundhed, herunder bioteknologi, der anerkendes som et yderst følsomt område. Kommissionen skriver i sin meddelelse, at standarder, som affødes af et sådant arbejde, som et minimum skal opretholde det nuværende beskyttelsesniveau. Skønt der i TEP-aftalen står, at høje standarder for sikkerhed, sundhed, forbruger- og miljøbeskyttelse vil blive opretholdt, er beskyttelsesklausulen i Kommissionens meddelelse ikke nævnt. Eftersom der stadig er fundamental forskel på EU's tilgang, der hviler på et forsigtighedsprincip, og USA's, der i højere grad er baseret på forskning, vil konvergens uvægerligt rejse spørgsmål vedrørende fordele og ulemper ved den ene eller anden metode.

5.6. ØSU anmodede i sin udtalelse fra 1996 om, at økonomiske og sociale interesseorganisationer blev inddraget i debatten om handlen, eftersom det står i disses magt at frembringe eller mindske spændinger. Der foreslås ikke nogen dialog med repræsentanter for landmænd og forbrugere.

5.7. I forbindelse med EU's forslag til implementeringen af TEP ønsker ØSU garanti for, at EU's sundheds- og miljøstandarder ikke svækkes som følge af et lovgivningsmæssigt samarbejde med USA. Navnlig ønsker det præciseret, om aftalerne med USA vil komme til at indeholde garantier for, at EU's standarder ikke vil blive forringet.

5.8. ØSU opfordrer forbrugerne og landmændene til snarest muligt at diskutere berøringspunkter mellem fødevarestandarder og handelsspørgsmål i den nye dialog.

6. Told på industrivarer

6.1. ØSU støtter, at 2010 fastsættes som frist for MFN-baseret afskaffelse af al told på industrivarer, forudsat at en kritisk masse af de øvrige WTO-medlemmer er villige til at tilslutte sig en aftale. Dette svarer til fremgangsmåden ved indgåelsen af informationsteknologiaftalen i 1996. ØSU beklager de svage formuleringer i TEP-aftalen og den manglende frist.

6.2. ØSU anmoder Kommissionen og Rådet om at arbejde for fastsættelsen af en frist for afskaffelsen af al told på industrivarer på grundlag af en kritisk masse svarende til den, der blev anvendt ved indgåelsen af informationsteknologiaftalen.

7. Landbrug

7.1. ØSU støtter fuldt ud, at landbruget undtages fra den bilaterale TEP-aftale. Ifølge TEP-aftalen skal enhver yderligere liberalisering af landbruget i stedet ske gennem multilaterale forhandlinger. Der henvises i aftalen kun til landbrugspolitikken i forbindelse med samarbejde vedrørende f.eks. fødevarer- og sundhedsforskrifter.

7.2. ØSU anerkendte i sin udtalelse fra 1996 om de transatlantiske forbindelser, at en reform af den fælles landbrugspolitik er forbundet med en yderligere liberalisering af adgangen til landbrugsmarkedet. I 1996 mente ØSU, at man hurtigere kunne nå resultater i andre sektorer, men reformen af den fælles landbrugspolitik er nødvendig for, at EU kan indtage en troværdig position i den nye landbrugsforhandlingsrunde, der efter planen skal starte i 1999.

7.3. ØSU støtter, som nævnt, at EU på et tidligt tidspunkt lægger sig fast på en klar holdning i de multilaterale forhandlinger, der efter al sandsynlighed starter 1999/2000. Dette vil være en fordel for såvel EU som for verdenshandlen. Men EU vil kun tage teten, hvis den kan indtage en troværdig forhandlingsposition. Efter ØSU's mening forudsætter en sådan troværdighed yderligere reformer inden for landbruget - ikke mindst en reform af den fælles landbrugspolitik efter retningslinjerne i Agenda 2000.

7.4. ØSU går ind for multilaterale forhandlinger på landbrugsområdet. Efter ØSU's opfattelse bør EU fastsætte en troværdig holdning til de kommende drøftelser om en videreførsel af forhandlingerne som omtalt i artikel 20 i WTO's landbrugsaftale.

8. Tjenesteydelser

8.1. TEP-aftalens målsætning er at forbedre markedsadgangen væsentligt, men aftalen omfatter ikke den audiovisuelle sektor og søtransport. ØSU foretrækker, at man koncentrerer sig om specifikke sektorer frem for at forhandle alle spørgsmål på en gang.

8.2. Det er helt klart, at en række uafklarede spørgsmål gør det uhensigtsmæssigt at medtage den audiovisuelle sektor. Ud over vigtige spørgsmål om sprog og kultur mangler der internationalt anerkendte forskrifter for fænomener som vold. Man bør være meget opmærksom på sidstnævnte emne under drøftelserne.

8.3. Der er betydelige muligheder for større markedsadgang i USA inden for finansielle tjenesteydelser og telekommunikation (f.eks. er USA's mobiltelefonsystem inkompatibelt med systemet i resten af verden). Enhver liberalisering af transatlantiske eller multilaterale tjenesteydelser skal indeholde klare undtagelser for at sikre effektive kontrolordninger og forbrugerbeskyttelse af f.eks. borgere i tyndtbefolkede egne. Det skal gøres klart, at sociale sikringsordninger og arbejdersammenslutningers ordninger med gensidig forsikring ikke er omfattet. ØSU ønsker ikke at se, at sådanne kooperative ordninger, der tilskynder de velstillede til at støtte de mindre velstillede, undergraves.

8.4. De transatlantiske forhandlinger kunne imidlertid tage fat på de hindringer for markedsadgang, som skyldes de enkelte staters forvaltning af reglerne og syndfloden af forskellige regler i de amerikanske stater. EU's banksektor er f.eks. forholdsvis åben. Der gælder de samme love og administrative bestemmelser for amerikanske banker i Europa som for de europæiske. Den manglende integration af bankmarkedet i USA gør det derimod vanskeligt for de europæiske banker at trænge ind på markedet i de amerikanske stater. Det er vigtigt, at der gøres fremskridt på dette område, eftersom Europa har en stærk sektor for finansielle tjenesteydelser.

8.5. ØSU er tilhænger af en forsigtig tilgang og ønsker, at fremskridt i banksektoren og en åbning af USA's marked, der beskyttes af bestemmelser på delstatsniveau og den manglende samordning af lovgivningen i USA, prioriteres højt.

8.6. Med hensyn til reguleringen indeholder den prædefinerede dagsorden flere følsomme emner som f.eks. oprindelsesbestemmelser og sikkerhedsklausuler under GATS. Efter ØSU's mening bør reguleringen snarere aftales gennem multilaterale forhandlinger end ved bilaterale drøftelser.

8.7. ØSU glæder sig over de fremskridt, der er gjort inden for gensidig anerkendelse af kvalifikationer.

8.8. Regulering af servicesektoren bør dog efter ØSU's opfattelse ske gennem multilaterale aftaler.

9. Investeringer, konkurrence, offentlige indkøb og miljø

9.1. TEP-aftalen indeholder en målsætning om at formulere fælles holdninger til disse emner i de relevante multinationale fora.

9.2. Investeringer

9.2.1. Forhandlinger om investeringer finder sted inden for rammerne af forhandlingerne om en multilateral aftale om investeringer (MAI). Mange af problemerne i MAI skyldes uoverensstemmelser mellem EU og USA. I modsætning til konkurrence og offentlige indkøb har ulandene dog, når det gælder investeringer, store interesser på spil. Derfor må ulandene ikke blive præsenteret for et fait accompli i WTO.

9.2.2. Et alvorligt problem, der igen er opstået i MAI-forhandlingerne, er, at man ikke har været i stand til at sammenkoble investeringer på den ene side og mindstenormer for arbejdsvilkår og andre normer for forretningspraksis på den anden. Som nævnt ovenfor er ØSU enig i, at OECD's retningslinjer for multinationale selskaber på passende vis bør indgå i enhver aftale om investeringer.

9.2.3. ØSU har allerede tidligere klart redegjort for sin holdning med hensyn til investeringer. Det mener bl.a., at OECD's retningslinjer vedrørende multinationale selskaber på passende vis skal indarbejdes i alle multilaterale aftaler. Det håber, at dialogen vedrørende arbejdsmarkeds-, miljø- og forbrugerspørgsmål vil tilskynde regeringerne i EU og USA til at støtte disse principper.

9.3. Konkurrencepolitik

9.3.1. Ifølge TEP-aftalen skal parterne bestræbe sig på at styrke samarbejdet om konkurrencepolitikken. EU og USA har allerede en bestemmelse om »positive comity« (udvisning af imødekommenhed) i deres bilaterale aftale om konkurrencepolitik. Ifølge denne bestemmelse kan den af parterne, der finder, at en konkurrenceforvridende praksis på den anden parts territorium indvirker på dens eget marked, anmode den anden parts konkurrencemyndigheder om at gribe ind over for denne praksis.

9.3.2. EU har forsøgt at få konkurrencepolitik på WTO's multilaterale dagsorden. På ministermødet i Singapore i 1996 nedsattes en arbejdsgruppe om international konkurrencepolitik under WTO, som skal afgive rapport i slutningen af 1998. EU har i denne arbejdsgruppe været den vigtigste fortaler for fastsættelsen af multilaterale WTO-principper på konkurrenceområdet. USA har derimod fremført, at en multilateral tilgang hverken er mulig eller nødvendig, og at problemerne udmærket kan løses gennem bilateralt samarbejde.

9.3.3. En aftale om konkurrencepolitikken kunne hjælpe med at tilvejebringe en model for udviklingslande og svare på kritikken af visse multinationale selskabers magt, f.eks. i forbindelse med salg af såsæd.

9.3.4. ØSU går ind for at fortsætte forhandlingerne om multilaterale principper på konkurrenceområdet i WTO. Arbejdet i WTO skal prioriteres lige så højt som de bilaterale forhandlinger med USA.

9.4. Offentlige indkøb

9.4.1. TEP-aftalen indeholder en generel passus om nødvendigheden af at udvide og lette adgangen til markedet for offentlige indkøb (dvs. statslige indkøb). En udvidelse af markedsadgangen i USA er af stor betydning på grund af en række tiltag for at fremme salget af amerikanske varer. Markedsadgangen kan bl.a. udvides gennem anvendelsen af elektroniske midler ved udsendelse af informationer om udbud og ved indsendelse af tilbud.

9.4.2. Der findes endnu ingen multilaterale aftaler om offentlige indkøb, kun en plurilateral, som blev indgået i 1994 i forbindelse med Uruguay-runden, og som hovedsagelig er baseret på aftalen mellem EU og USA. Fremskridt på det bilaterale plan vil således ikke kollidere med en multilateral fremgangsmåde. Når WTO-aftalen om offentlige indkøb kun er blevet undertegnet af ganske få lande, er det bl.a. fordi den er så indviklet, at omkostningerne ved at opfylde den for små lande og udviklingslande er for store i forhold til det potentielle udbytte. En forenkling af aftalen vil således medvirke til en større udbredelse, uden at den påtvinges udviklingslandene.

9.4.3. ØSU opfordrer Kommissionen til fortsat at presse på for en udvidelse af adgangen til det amerikanske marked for offentlige indkøb, navnlig i de enkelte stater.

9.4.4. ØSU anmoder EU og USA om i forbindelse med bilaterale forhandlinger om offentlige indkøb at undersøge, hvordan den nuværende plurilaterale aftale kan forenkles for at få flere lande til at skrive den under.

10. Udvidelse af den transatlantiske dialog

10.1. Ifølge TEP-erklæringen skal begge parter også arbejde for en udvidelse af deltagerkredsen i den transatlantiske dialog. Dette er et mål, som ØSU fremhævede i sin udtalelse fra 1996 om de transatlantiske forbindelser. Det glæder sig derfor over dette generelle mål, men er samtidig bekymret, fordi der på en række områder ikke er gjort nævneværdige fremskridt. Mens den transatlantiske erhvervsdialog har været en succes og nu også omfatter en dialog for små virksomheder, er der kun gjort ringe eller ingen fremskridt andre steder.

10.2. Dialogen på miljøområdet sættes i gang til efteråret på en konference på højt niveau i Wien, men forbrugerdialogen, der efter planen skulle være startet i begyndelsen af sommeren 1998, har desværre måttet udskydes. Da økonomiske midler er en nøglefaktor, er det vigtigt, at dialogen på de forskellige områder også inddrager fonde og stiftelser. Arbejdsmarkedsdialogen har kun gjort få fremskridt, og selv om man allerede har holdt uformelle møder, er det endnu ikke lykkedes at opstille en konkret dagsorden. Landbrugsdialogen er stadig kun af uformel article Det kan bidrage til at give dialogerne en højere status, hvis man lader højtstående regeringsembedsmænd deltage.

10.3. Dialogen om uddannelse og videreuddannelse har haft succes med en konference på højt niveau i Akron, Ohio i begyndelsen af 1998 om efteruddannelse af arbejdstagere og et opfølgende seminar i London i maj om handicappedes adgang til arbejdsmarkedet. Konferencerne ventes at resultere i en række transatlantiske partnerskaber.

10.4. Et af problemerne har været, at dialogen på de forskellige områder ikke er koordineret. Den transatlantiske borgerdialog kunne have fungeret som paraply, men har påtaget sig en mere specifik rolle som transatlantisk donorforum. F.eks. vil idéen med en transatlantisk pris til virksomheder, der oplærer eller ansætter handicappede - som foreslået på Akron-konferencen og i en ØSU-udtalelse - kun kunne realiseres i kraft af et samarbejde med den transatlantiske erhvervsdialog. ØSU har til hensigt at støtte dette.

10.5. Et emne, der vedrører den personlige kontakt, og som endnu ikke har været berørt, er de bureaukratiske procedurer, som man udsættes for, når man rejser over Atlanten.

10.6. ØSU er nervøs for, at resultaterne af den transatlantiske erhvervsdialog snart vil blive begrænset på grund af den manglende konsensus om værdien af den internationale handel i USA. For at imødegå de kritiske røster fra visse arbejdsmarkeds-, miljø- og forbrugerorganisationer foreslår ØSU, at den transatlantiske erhvervsdialog i højere grad tager kontakt til disse kredse. Dette kunne f.eks. ske gennem en overordnet transatlantisk økonomisk og social dialog. Det håber samtidig, at det amerikanske erhvervsliv vil bruge flere kræfter på at overbevise den offentlige mening i USA om fordelene ved et internationalt engagement.

10.7. ØSU ønsker derfor, at der i forbindelse med gennemførelsen af TEP-aftalen lægges mere vægt på at fremme de personlige kontakter. Dette indebærer støtte og opbakning til eksisterende og foreslåede transatlantiske dialoger samt oprettelsen af et forum, der kan tage sig af koordinering og kommunikation imellem dem. ØSU foreslår, at repræsentanter for økonomiske og sociale interessegrupper i EU, der deltager i den transatlantiske dialog, hvert år skal mødes med repræsentanter for EU-institutionerne med henblik på at vurdere de fremskridt, der er gjort, og diskutere arbejdsprogrammet for det kommende år. Dette ville give større gennemsigtighed, bidrage til fastsættelsen af en fælles EU-holdning samt skabe basis for en overordnet transatlantisk økonomisk og social dialog, som ØSU kan være behjælpelig med at arrangere.

Resumé/konklusion

ØSU hilser Kommissionens bestræbelser på at styrke og uddybe forbindelserne mellem USA og EU velkommen. ØSU foretrækker det transatlantiske økonomiske partnerskabs mere begrænsede dagsorden for handelen frem for de mere vidtgående forslag på handelsområdet i det nye transatlantiske marked.

Ikke desto mindre er ØSU skuffet over, at man udelukkende koncentrerer sig om emnet i tilknytning til handel, og over, at arbejdstagernes, miljøets og forbrugernes interessegrupper stadig ikke bidrager til debatten om handel. Denne utilfredshed deles også af de organisationer i USA, som ØSU samarbejder med. ØSU ønsker, at der skal gøres en fornyet indsats på de områder, som blev foreslået i udtalelsen af 30. maj 1996 ().

For det første ville der være større tiltro til det handelsmæssige samarbejde mellem EU og USA, hvis det blev underbygget af en diskussion om skabelsen af faste arbejdspladser med en passende social beskyttelse. Jobskabelse er trods alt et af TEP's vigtigste mål.

For det andet lykkedes det ikke - på trods af øget konsultation mellem EU og USA om miljøspørgsmål - at nå til enighed om tilstrækkeligt effektive initiativer til bekæmpelse af drivhuseffekten på Kyoto-konferencen i november 1997. Der er behov for fornyede bestræbelser for at hjælpe USA med at finde en måde til at leve op til disse vigtige internationale forpligtelser, som er acceptabel for vælgerne.

For det tredje vil ØSU afvente, hvilke fremskridt der sker med bistand til udviklingslandene, helst også i samarbejde med Japan, for at særlig Afrikas behov kan blive tilstrækkeligt højt prioriteret.

For det fjerde er der behov for, at de nye transatlantiske dialoger får tildelt tilstrækkelige ressourcer, og at de er genstand for opmærksomhed hos højtstående politiske beslutningstagere, således at de kan yde deres eget bidrag til handelsforbindelserne mellem EU og USA.

Bruxelles, den 10. september 1998.

Tom JENKINS

Formand for Det Økonomiske og Sociale Udvalg

() Europa-Kommissionens meddelelse »Det nye transatlantiske marked« af 11.3.1998.

() Det nye transatlantiske marked: analyse af de økonomiske konsekvenser, 15.4.1998.

() EFT C 212 af 22.7.1996.