BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RAADET om produktionen og afsaetningen af humle (1997-hoesten)

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. INDLEDNING

2. 1997-HOESTEN

2.1 Situationen paa verdensplan

2.1.1 Produktion

2.1.2 Markedsudvikling

2.2 Situationen i EU

2.2.1 Produktionsstruktur

2.2.2 Produktion

2.2.3 Afsaetning og priser

2.2.4 Indtaegter

3. DEN FAELLES MARKEDSORDNING FOR HUMLE

4. SAERLIGE MIDLERTIDIGE FORANSTALTNINGER FOR HUMLE

1. INDLEDNING

I henhold til artikel 11 i forordning (EOEF) nr. 1696/71 skal Kommissionen hvert aar forelaegge Raadet en beretning om produktionen og afsaetningen af humle. Formaalet med beretningen er at give oplysninger om udviklingen i produktion, priser og efterspoergsel.

I denne beretning, der er den 27. aarlige beretning fra Kommissionen, redegoeres der for de vigtigste begivenheder i produktionsaaret 1997. Den er centreret om de bemaerkelsesvaerdige forhold.

2. 1997-HOESTEN

2.1 Situationen paa verdensplan

2.1.1 Produktion

Verdens samlede humleareal er paa ca. 78 000 ha, hvoraf knap 63 000 ha er beliggende i de lande, der er medlemmer af IHGC (International Hob Growers Committee), og i de humleproducerende lande i EU (se tabel 1). Der er ligeledes en betydelig produktion i Kina, men der foreligger ingen praecise tal herom, kun grove skoen.

For IHGC's og EU's vedkommende er humlearealerne blevet reduceret med gennemsnitligt 9,14%. Reduktionen er endnu kraftigere i Ukraine (- 46%), Rusland (- 39%), Tjekkiet (- 25%), Bulgarien (- 24%) og Slovakiet (- 20%). Blandt de faa lande, hvor arealet er blevet udvidet, skal foerst og fremmest naevnes Frankrig (+ 9%) og Australien (+ 3,5%).

Med ca. 2 400 000 ctr. (1) var 1997-hoesten paa verdensplan mindre end 1996-hoesten (- 5,86%). Produktionens kvalitet var lidt bedre med et alphasyreindhold paa 7,75%; den samlede alphasyreproduktion aftog en smule (- 395 t) og var paa 9 300 tons.

(1) 1 ctr. = 50 kg.

Selv om 1997-hoesten, hvad produktionen angik, laa taet paa gennemsnittet for de seneste tyve aar, var der en betydelig stigning i det samlede udbytte og i alphasyreudbyttet.

Medens oelproduktionen i Europa - siden 1990 - har vaeret faldende fra aar til aar, er udviklingen gaaet i den modsatte retning paa de oevrige kontinenter, navnlig i Asien og isaer i Kina, som nu er verdens naeststoerste oelproducent efter USA.

Verdens samlede oelproduktion i 1998 anslaas til 1 300 mio. hl. En humletilsaetning paa 5,8 g alphasyre pr. hl oel forudsaetter, at bryggerierne anvender ca. 6,4 g/hl, idet forskellen skyldes svind under oplagring og forarbejdning af humle. Det betyder, at der er behov for 8 320 tons alphasyre til fremstilling af naevnte maengde oel, og maengden af humle fra 1997-hoesten er saaledes mere end tilstraekkelig til at daekke behovet (overskud paa 980 tons). Hertil kommer, at der anvendes mindre alphasyre end tidligere, fordi der er en tendens til at brygge mindre bitre oelsorter, og der hele tiden sker teknologiske fremskridt.

Paa verdensplan er der en overproduktion af humle i forhold til bryggeriernes behov. Derfor havde IHGC-medlemslandene foreslaaet at rydde 30% af 1996-arealerne, dvs. 18 000 ha. I 1997 blev der ryddet 6 300 ha, hvilket svarer til en reduktion paa 10%. Prognoserne for 1998 lader formode, at der vil blive foretaget en yderligere reduktion paa ca. 6 000 ha i IHGC-medlemslandene.

2.1.2 Markedsudvikling

De tyske humlepriser faldt i forhold til den foregaaende hoest, og navnlig priserne paa spotmarkedet, som ligger langt under gennemsnittet for de sidste tyve aar. De amerikanske gennemsnitspriser faldt ogsaa (1,58 $/Pound (453,59 g), dvs. 174,17 $/ctr. eller 156,88 ECU/ctr.), men da udbyttet er stoerre end i Europa (1,94 tons/ha mod 1,41 tons/ha) er den gennemsnitlige indtaegt pr. ha stoerre (6 775,64 $/ha, dvs. 6 103 ECU/ha, mod 5 528 ECU/ha i EU).

Indgaaelse af langtidskontrakter, hvor tendensen paa laengere udviser en tilbagegang med hensyn til maengde, varighed og pris, har trods alt vist sig at vaere en fordelagtig ordning til sikring af indkomsten, idet priserne for bestemte sorter og bestemte maengder forudfastsaettes for et vist antal aar, og de i kontrakterne fastsatte priser normalt er hoejere end spotpriserne (se tabel 2 og 5).

Et forhold, der saerligt bekymrer visse medlemmer af IHGC, er, at prisdannelsen for de aromatiske sorter er baseret paa maengden af alpha frem for paa selve aromaen.

2.2 Situationen i EU

2.2.1 Produktionsstruktur

Ligesom det var tilfaeldet med landbrugssektoren i almindelighed, fortsatte de strukturelle aendringer inden for humledyrkningen. For oejeblikket er der 4 123 humleproducerende bedrifter i EU (se tabel A), dvs. ca. 10,68% faerre i forhold til 1996. I samme periode oegedes det gennemsnitlige humleareal pr. bedrift fra 5,9 til 6,5 ha. I EU er knap 500 bedrifter ophoert med at producere humle.

2.2.2 Produktion

I 1997 var EU's humleareal paa 26 786 ha, dvs. 545 ha (2%) mindre end i 1996 (se tabel 1 og 6). Stoerstedelen af arealerne er beliggende i Tyskland (21 381 ha, svarende til 80%), hvis humleareal dog i forhold til 1996 er blevet reduceret med 432 ha, dvs. 1,98%.

Paa nuvaerende tidspunkt repraesenterer de aromatiske sorter 60,42% af det samlede humleareal. Den mest dyrkede sort er fortsat Perle (25% af arealet med aromatiske humlesorter). Af de aromatiske sorter, for hvilke arealerne er blevet kraftigt foroeget, kan naevnes: Hallertauer Tradition (+ 375 ha) og Perle (+ 96 ha). De bitre sorter udgoer 37,27% og de andre sorter 2,31%.

Den del af arealet, der i 1997 blev anvendt til bitre sorter, mindskedes en smule til fordel for andre sorter. Blandt de bitre sorter er den mest dyrkede i oejeblikket Hallertauer Magnum (3 026 ha), efterfulgt af Northern Brewer (2 983 ha, hvilket repraesenterer en nedgang paa 643 ha i forhold til 1996). Derefter foelger sorterne Nugget (1 329 ha), Target (1 137 ha) og Brewer's Gold (516 ha); for de to sidstnaevnte sorter var der ogsaa tale om en arealmaessig nedgang paa henholdsvis 250 ha og 323 ha. Det er en kendsgerning, at den generelle tendens for de bitre sorter gaar i retning af en mere udbredt dyrkning af superalphasorterne, som der er stoerre efterspoergsel efter paa markederne, f.eks. Hallertauer Magnum og Nugget. Dyrkningsarealet foroegedes for Nugget med 9,92% og for Magnum med ca. 25% i forhold til 1996-hoesten.

Maengdemaessigt var hoesten i 1997 betydeligt mindre end i 1996 (- 11,48%). Med en produktion paa 837 464 ctr. var det gennemsnitlige udbytte pr. ha paa 1,56 tons eller 31 ctr.

Produktionen var af god kvalitet, og indholdet af alphasyre var paa 8,75% i gennemsnit for hele EU for de tre sortsgrupper, hvilket giver 3 662 tons alphasyre (137 kg/ha) til oelproduktionen i 1998.

2.2.3 Afsaetning og priser

Afsaetning i henhold til kontrakt

Gennemsnitsprisen for humle solgt paa kontrakt var paa 202 ECU/ctr., dvs. 8 ECU mere pr. ctr. end for 1996-hoesten, og priserne spaendte lige fra 143 ECU/ctr. i Spanien til 384 ECU/ctr. i Irland. I disse to lande blev hele produktionen solgt paa kontrakt (se tabel 6). I OEstrig og Tyskland laa kontraktpriserne lavere end det foregaaende aar (henholdsvis - 5 ECU/ctr. og - 13 ECU/ctr.), medens de steg betydeligt i Det Forenede Kongerige (+ 88 ECU/ctr.).

Den del af 1997-hoesten, der blev solgt paa kontrakt, udgjorde 73% (se tabel 5 i bilaget), hvilket svarer til det foregaaende aar (72%). Belgien ligger med sine 19% klart under dette gennemsnit. I Portugal var der intet salg paa kontrakt.

De hoejeste gennemsnitspriser for kontrakter blev konstateret for de aromatiske sorter (213 ECU/ctr.), hvor de hoejeste priser opnaaedes for sorterne Bramling Cross, Challenger, First Gold, Fuggles, Goldings og Progress. Udtrykt i ECU laa priserne for disse sorter, der hovedsageligt dyrkes i Det Forenede Kongerige, over gennemsnittet for denne gruppe. I national valuta er de britiske priser dog faldet kraftigt. Denne forskel skyldes den kraftige revaluering af det britiske pund. For sorten Strisselspalt, der udelukkende dyrkes i Frankrig, kunne der konstateres en gennemsnitlig kontraktpris paa 249 ECU/ctr. De sorter, der blev solgt til de laveste priser, omfattede foerst og fremmest Hersbrucker, som tegner sig for ca. 19% af arealet med aromatiske sorter (kontraktpris 166 ECU/ctr.).

For de bitre sorter laa den gennemsnitlige kontraktpris paa 183 ECU/ctr. De sorter, der her generelt opnaaede de hoejeste priser, var Buket (der udelukkende dyrkes i OEstrig), Target, Yeoman og Northdown. Kontraktpriserne for sorten Nugget var stort set uaendrede.

Afsaetning paa spotmarkedet

Gennemsnitsprisen for humle solgt paa spotmarkedet var meget lavere end aaret foer, nemlig 64 ECU/ctr. mod 98 ECU/ctr. i 1996. Ogsaa her var der dog tale om ret markante forskelle mellem medlemsstaterne, lige fra 52 ECU/ctr. i Belgien til 187 ECU/ctr. i Frankrig (se tabel 6).

Spotpriserne udviste ingen stor forskel mellem de aromatiske sorter (62 ECU/ctr.) og de bitre sorter (66 ECU/ctr.), medens de var betydeligt hoejere for de andre sorter.

Spotprisen for sorten Nugget faldt fra 96 ECU/ctr. til 62 ECU/ctr. (- 35%). Denne sort, der har et meget stort indhold af alphasyre, har virket tiltraekkende paa en del producenter, hvilket resulterede i et overvaeldende udbud paa verdensmarkedet; her kommer forsyningerne for en stor dels vedkommende fra USA, hvor dyrkningsarealet for denne sort ligeledes er tiltagende (3 638 ha i 1997 mod 3 497 ha i 1996).

Priserne paa spotmarkedet faldt kraftigt i Tyskland (- 36%) og Belgien (- 34%) og en smule i OEstrig (- 2%), medens de steg i de oevrige lande, navnlig i Frankrig (+ 60%).

Den sort, der blandt de mest udbredte opnaaede de laveste priser, var, som det har vaeret tilfaeldet lige fra 1993, den aromatiske sort Hersbrucker, som tidligere var meget vaerdsat af amerikanerne, men som nu taber terraen, fordi amerikanerne har aendret forbrugsvaner til fordel for andre sorter som Spalter Select og Hallertauer Tradition. Medens prisen paa spotmarkedet for sorten Hersbrucker kun androg 29 ECU/ctr., var prisen for de to nye aromatiske sorter paa henholdsvis 38 ECU/ctr. og 50 ECU/ctr., hvilket dog stadig er mindre end den gennemsnitsprisen for aromatiske humlesorter i EU.

Af de otte humleproducerende medlemsstater kunne tre notere priser under EU-gennemsnittet (for alle sorter under ét), nemlig Belgien, Tyskland og Spanien.

Af de 837 464 ctr., der blev produceret i EU i 1997, var det ifoelge de officielle oplysninger kun 20 709 ctr., der ikke blev afsat (2,47%). Irland og Spanien solgte hele deres produktion paa kontrakt til gennemsnitspriser paa henholdsvis 384 ECU/ctr. og 143 ECU/ctr. (se tabel 5); herefter fulgte OEstrig, som solgte 98% af sin produktion paa kontrakt til en gennemsnitspris paa 250 ECU/ctr.

2.2.4 Indtaegter

I 1997 faldt indtaegterne i forhold til 1996, idet gennemsnitsindtaegterne pr. ha. for humlearealer i fuld produktion laa paa 5 528 ECU/ha (se tabel 6) mod 6 166 ECU/ha i 1996 (- 10%).

For EU som helhed var indtaegterne stoerst for de aromatiske sorter, nemlig 5 955 ECU/ha i fuld produktion, hvilket er et fald paa 5,8% i forhold til aaret foer. I Frankrig, OEstrig og Det Forenede Kongerige var der dog en stigning i indtaegterne for disse sorter.

De mest rentable aromatiske sorter var for Frankrig Strisselspalt (7 926 ECU/ha i fuld produktion) og for Det Forenede Kongerige Challenger (10 157 ECU/ha i fuld produktion), Goldings (11 305 ECU/ha i fuld produktion) og Fuggles (10 053 ECU/ha i fuld produktion). Det skal bemaerkes, at sorten Célia, som kun dyrkes i OEstrig og udelukkende saelges paa kontrakt, ogsaa gav en indtaegt af denne stoerrelsesorden, nemlig 10 746 ECU/ha i fuld produktion.

Indtaegterne faldt ogsaa for de bitre sorter, nemlig til 4 895 ECU/ha i fuld produktion (- 18%), og alle producentlande, bortset fra Det Forenede Kongerige, kunne notere mindre indtaegter, navnlig Belgien (- 26%), Tyskland (- 25%) og Portugal (- 49%). I Portugal skyldtes denne indtaegtsnedgang udelukkende prisfaldet for sorten Nugget, som er den eneste sort, der dyrkes i Portugal, og som udelukkende saelges paa spotmarkedet. Blandt de EU-lande, der udbyder humle af sorten Nugget paa spotmarkedet, var det dog Portugal, der opnaaede de hoejeste priser (93 ECU/ctr. mod EU-gennemsnittet paa 62 ECU/ctr.). For de "andre" sorter, som hovedsagelig dyrkes i Tyskland (616 ha) og i mindre omfang i Det Forenede Kongerige (2 ha), steg gennemsnitsindtaegterne (+ 13%). Da disse sorter kun dyrkes paa smaa arealer, har de kun en ubetydelig indflydelse paa producenternes samlede gennemsnitsindtaegter.

3. DEN FAELLES MARKEDSORDNING FOR HUMLE

Den faelles markedsordning for humle blev indfoert allerede i 1971 ved forordning (EOEF) nr. 1696/71 og havde til formaal at forbedre produkternes kvalitet og at sikre producenterne en rimelig levestandard. Da man ved udarbejdelsen af markedsordningen bevidst undlod at indfoere en saerlig ordning for handelen med tredjelande og heller ikke indfoerte nogen interventionsordning, er EU's humlesektor i hoej grad udsat for konkurrencen paa verdensmarkedet.

Grundforordningen indeholder en raekke vaesentlige elementer, som senere er blevet praeciseret i specifikke raads- og kommissionsforordninger. Det drejer sig om afsaetningen af humle efter en attestationsprocedure og en ordning med "forud indgaaede kontrakter", anerkendelse og fremme af producentsammenslutninger og samhandelen med tredjelande. Endvidere indeholder forordningen bestemmelser om en stoetteordning for humle produceret i EU. Denne stoette andrager 480 ECU/ha til og med hoesten i aar 2000. Stoetten er faktisk en blanding af de to stoetteformer i den tidligere ordning, nemlig producentstoetten og stoetten til sortsomstilling. Producentsammenslutningen kan frit beslutte, om den vil udbetale hele stoetten til medlemmerne i forhold til deres dyrkningsarealer eller kun en andel af stoetten (mellem 80 og 100%) afhaengigt af, om der fortsat skal imoedekommes ansoegninger om sortsomstilling, eller om der eventuelt skal gennemfoeres andre foranstaltninger (se litra c) nedenfor).

Ved den seneste aendring af grundforordningen i august 1997 - ved forordning (EF) nr. 1554/97 (2) - lagdes der saerligt vaegt paa at styrke producentsammenslutningernes rolle. Med henblik herpaa fastsattes foelgende regler:

(2) EFT L 208 af 2.8.1997, s. 1.

a) Medlemmerne af en anerkendt producentsammenslutning skal (uden risiko for en nedsaettelse af stoetten) selv kunne afsaette alle eller en del af deres produkter, hvis sammenslutningen har givet tilladelse hertil. Sammenslutningen har ret til at foere kontrol med de priser, der aftales mellem producenter og forhandlere, og den skal give sit samtykke til indgaaelsen af kontrakter. Hvis producentsammenslutningen ikke vil godkende de foreslaaede priser, er den forpligtet til at overtage buddet til en hoejere pris og til at finde en anden koeber.

b) Muligheden for at gennemfoere sortsomstilling skal til stadighed foreligge, dvs. uden begraensning af areal og periode, idet betalingen for omstillingen er inkluderet i den faste hektarstoette, som er naevnt ovenfor. De disponible midler til dette formaal fastsaettes af producentsammenslutningen under hensyntagen til efterspoergslen og inden for visse graenser (se litra c) nedenfor).

c) Der er mulighed for at tilbageholde indtil 20% af producenternes stoette til gennemfoerelse af saerforanstaltninger. Det kan vaere rationalisering og mekanisering af avls- og hoestarbejdet, vedtagelse af faelles produktionsregler (dyrkningsmetoder, goedning, sorter, ...), sortsomstilling, salgsfremstoed, bestemmelse og forbedring af kvalitet, forskning og "interventionsforanstaltninger" som omhandlet i litra a). Formaalet med denne foranstaltning er at sikre producentsammenslutningens fleksibilitet med hensyn til stoettens forvaltning og at give mulighed for at anvende alle 20% af stoetten til gennemfoerelse af sortsomstilling, hvis dette findes hensigtsmaessigt.

Hvis en producentsammenslutning ikke afsaetter deres medlemmers fulde produktion, bliver denne mulighed en forpligtelse, og procentsatsen er i saa fald altid 20%.

4. SAERLIGE MIDLERTIDIGE FORANSTALTNINGER FOR HUMLE

Raadet har for nylig vedtaget en forordning om indfoerelse af saerlige midlertidige foranstaltninger for humle (forordning (EF) nr. 1098/98).

Humlemarkedet er for tiden praeget af konjunkturbestemt, men ogsaa strukturbetinget overskudsproduktion; det er derfor hensigtsmaessigt at mindske produktionen gennem en reduktion af dyrkningsarealet i EU.

De saneringsforanstaltninger, der er vedtaget for en femaarig periode fra 1998-hoesten, vedroerer midlertidigt ophoer med humledyrkning og/eller endelig rydning af humlearealer.

Producentsammenslutningerne faar i forbindelse hermed en stoerre fleksibilitet, uden at de dog maa overskride den nuvaerende aarlige bevillingsramme.

De to ordninger er frivillige, og det gaelder saavel for medlemsstaten som for producentsammenslutningerne og de individuelle producenter.

Gennemfoerelsen af foranstaltningerne sker ved:

- Medtagelse af "midlertidigt ophoer" og "endelig rydning" i den raekke af saerlige foranstaltninger, som producentsammenslutningerne kan ivaerksaette med henblik paa en samlet tilpasning af produktionen til markedsbehovet.

- Udbetaling fra producentsammenslutningen af et bidrag, der tilbageholdes i producentstoetten (og som ikke maa overstige 20%). Dette bidrag skal tjene til delvis daekning af de faktiske omkostninger i forbindelse med anvendelsen af foranstaltningerne og det deraf foelgende indkomsttab.

- Udbetaling af et kompensationsbeloeb til producenterne - af en stoerrelse svarende til den stoette de ville have modtaget, hvis produktionen havde fundet sted - i en periode paa hoejst fem aar for de arealer, der midlertidigt udtages af produktionen eller ryddes, saafremt visse betingelser overholdes.