Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om et EF-handlingsprogram på mellemlang sigt for foranstaltninger med henblik på fælleseuropæisk støtte til medlemsstaternes indsats over for vold mod børn, unge og kvinder (Daphne-programmet) (2000-2004)« () (98/C 407/31)

Rådet for Den Europæiske Union besluttede den 14. august 1998 under henvisning til EF-traktatens artikel 198 at anmode om Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om det ovennævnte emne.

Det forberedende arbejde henvistes til ØSU's Sektion for Social-, Familie-, Uddannelses- og Kulturspørgsmål, der udpegede Christina Wahrolin til ordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 16. juli 1998.

Det Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 357. plenarforsamling af 9. og 10. september 1998, mødet den 9. september 1998, enstemmigt følgende udtalelse.

1. Indledning

Sigtet med Kommissionens meddelelse er på europæisk plan at styrke initiativer, aktioner og foranstaltninger til bekæmpelse af vold mod børn, unge og kvinder.

Kommissionen foreslår

- et flerårigt EF-handlingsprogram (Daphne-programmet), som er udformet med henblik på at etablere nye og styrke eksisterende netværk mellem ikke-statslige organisationer i EU,

- specifikke foranstaltninger til beskyttelse af børn mod vold, bl.a. via indsamling af statistikker og ved i højere grad at gøre brug af Europol i eftersøgningen af forsvundne børn,

- desuden foreslås specifikke foranstaltninger på fællesskabsplan i løbet af 1999.

2. ØSU's bemærkninger

2.1. Programmet indeholder nogle meget rigtige synspunkter, men der er brug for at præsentere disse på en mere tydelig og sammenhængende måde. Det er vigtigt at pointere, at der er tale om usædvanligt komplicerede problemer, hvis løsninger og årsager det kan være nødvendigt at diskutere på forskellige niveauer.

2.2. Vold mod kvinder og børn er udbredt og forekommer overalt i samfundet. De mænd, som mishandler eller begår seksuelle overgreb, kommer fra alle miljøer og fra alle aldersgrupper. De mishandlende mænd kender som regel kvinden. Volden sker hovedsagelig inden for hjemmets fire vægge. Disse omstændigheder er årsag til, at volden ofte er usynlig og har høje mørketal.

Visse grupper er særligt udsatte for vold og overgreb, f.eks. handicappede. Dette skyldes dels, at de kan have svært ved at give udtryk for, at de har været udsat for vold, dels at de kan befinde sig i et afhængighedsforhold til bestemte mennesker i deres dagligdag.

Lignende afhængighedsforhold kan opstå mellem børn og voksne i mange andre sammenhænge. De er eksempler på situationer, hvor en relation, der er baseret på afhængighed, udnyttes på en hensynsløs måde af den stærkere part i forholdet.

Til trods for at samfundet i løbet af de senere år har vedtaget en lang række foranstaltninger, er den skjulte vold fortsat meget udbredt. For at løse dette alvorlige samfundsproblem kræves det derfor, at man i større udstrækning fokuserer på årsagerne til volden mod kvinder. Det handler bl.a. om samfundets og de enkelte individers kvindesyn. Forældede opfattelser af kvinderollen eksisterer stadigvæk. Sådanne fordomme, som direkte eller indirekte kommer til udtryk i opfattelsen af mænds magt over kvinder, må bekæmpes med alle midler, da de i længden kan give grobund for vold mod kvinder. For at kunne træffe passende forholdsregler mod denne vold er det derfor vigtigt at øge bevidstheden om de årsager, som ligger bag volden mod kvinder.

Spørgsmål vedrørende vold mod kvinder hænger således sammen med ligestilling mellem kvinder og mænd, magtfordelingen mellem kønnene og mænds syn på kvinder. Voldtægt kan ses som et ekstremt eksempel på ubalance i magtforholdet mellem kønnene. Der er andre fænomener i samfundet, der er nært forbundet med volden mod børn og kvinder, og som på lignende måde er udtryk for en sådan ubalance: prostitution, pornografi, incest, lemlæstelse af kønsdelene og sexchikane.

Det kvindesyn, der kommer til udtryk i disse foreteelser, er næppe foreneligt med EU's ligestillingsmål, der bl.a. går ud på, at kvinder og mænd skal have lige rettigheder, forpligtelser og muligheder på alle områder. ØSU håber, at Daphne-programmet kan bidrage til at opfylde denne målsætning og sikre kvinder og børn retten til at nyde de grundlæggende menneskerettigheder.

2.3. Gerningsmændene

ØSU påpeger, at man i diskussionen om præventive foranstaltninger af letforståelige grunde også må se på de personer, som begår disse forbrydelser, altså gerningsmændene. En åbenlys mangel ved programmet er, at gerningsmændene knap nok nævnes. Spørgsmål, der bør tages op, er: Hvem er det, som mishandler? Hvorfor gør de det? Hvordan kan man få vedkommende til at stoppe?

Det bør desuden påpeges, at forskellige typer gerningsmænd kræver forskellige typer aktioner i lovgivning og programmer. Forskning omkring årsagerne til volden samt behandlingsmetoder for mænd med voldsproblemer kan give svaret på disse spørgsmål. ØSU ville ønske, at der også kunne afsættes projektmidler til behandlingsmetoder for gerningsmændene. ØSU har konstateret, at opfølgningssystemet er forskelligt fra land til land, og mener, at det ville være værdifuldt med en erfaringsudveksling mellem medlemsstaterne, både om opfølgningssystemet og forskellige rehabiliteringsprogrammer.

Der siges meget om informationskampagner i Kommissionens forslag til program, hvilket sikkert er af stor betydning. Det er dog ikke alle kategorier af gerningsmænd, som er modtagelige for sådanne kampagner. Resultatet fra Verdenskongressen mod Kommerciel Seksuel Udnyttelse af Børn () viser tydeligt, at kampagner af denne art ikke har nogen større effekt på de pædofile, men derimod kan have en væsentlig præventiv indvirkning på de mænd, der ved siden af deres seksuelle kontakter med voksne også udnytter børn.

3. Samarbejde

Programmet tager højde for behovet for samarbejde mellem de frivillige organisationer samt mellem de frivillige organisationer og myndighederne, hvilket ØSU støtter. For at kunne udnytte de forskellige myndigheders og frivillige foreningers erfaringer og viden er det vigtigt at støtte forskellige samarbejdsformer.

4. Børn

ØSU er klar over, at der af kulturelle og andre årsager kan findes forskellige definitioner af begrebet barn. Man kunne derfor ønske en henvisning til artikel 1 i FN's Konvention om barnets rettigheder, hvor der ved et barn forstås ethvert menneske under 18 år, medmindre barnet bliver myndigt tidligere efter den lov, der gælder for barnet.

Med henvisning til artikel 12 i ovennævnte børnekonvention bør et kommende handlingsprogram sikre børn retten til efter alder og modenhed at udtrykke deres synspunkter i alle forhold, der vedrører dem. Det er endvidere vigtigt at identificere eller indrette og støtte netværk for børn og unge, som arbejder for børns rettigheder, samt at garantere deres deltagelse i udarbejdelse og gennemførelse af programmer, der vedrører dem.

ØSU påpeger også, at børn af mishandlede kvinder er blevet glemt, og at det er på høje tid at sætte fokus på de børn, som lever i familier, hvor moderen mishandles. I overensstemmelse med FN's børnekonvention er det derfor vigtigt, at disse børn betragtes som selvstændige individer, der selv behøver hjælp og støtte. Forskningsresultater viser, at vold overføres mellem generationerne, og det er derfor vigtigt, at børn straks får mulighed for at bearbejde deres oplevelser.

5. Ansøgerlandene

Det er meget positivt, at ansøgerlandene får mulighed for at deltage i programmet. Det er på høje tid, at man fokuserer på børns situation i disse lande og samtidig øger bevidstheden både hos almenheden og hos de lovgivende og udøvende myndigheder. Der er et stort behov for mere viden på dette område, og det er derfor utrolig vigtigt, at de frivillige organisationer i Vesten kan dele deres erfaringer og viden på dette område med andre. Videns- og erfaringsudveksling mellem ansøgerlandene og de vesteuropæiske lande bør fremmes.

6. Medierne

Medierne har utrolig stor indflydelse i dagens samfund og kan derved spille en betydningsfuld rolle ved spredningen af information. Det er vigtigt at opmuntre dem, som arbejder i medierne, til at udarbejde strategier til at styrke mediernes rolle og sikre information af højeste kvalitet, troværdighed og etiske standard om alle aspekter af vold og seksuelle overgreb mod børn og kvinder.

Kommunikationen mellem borgerne foregår i stadig større udstrækning via Internettet, hvilket åbner store informationsmuligheder og kan lette samarbejdet mellem organisationerne. Der kan indrettes vidensbanker, hvor forskellige typer af faktamateriale kan samles på en struktureret og lettilgængelig måde. Indførelsen af den ny teknologi har dog også haft negative konsekvenser. Distribution af ulovligt materiale såsom børnepornografi og voldspornografi hen over grænserne er nu blevet lettere. Eftersom det er et meget alvorligt globalt problem af grænseoverskridende karakter, er der brug for nært samarbejde mellem medlemslandene.

7. Sammenfatning

ØSU ønsker stærkt at understrege Kommissionens holdning, at vold mod kvinder og børn skal betragtes som en alvorlig krænkelse af de grundlæggende menneskerettigheder. Mishandling og seksuel udnyttelse af kvinder og børn er i alt for lang tid blevet betragtet som et internt familieanliggende. Kommissionens meddelelse vil væsentligt styrke mulighederne for at bekæmpe undertrykkelsen af kvinder og børn.

Det er desuden meget positivt, at de frivillige organisationers betydning fremhæves. Disse organisationer har et stort videns- og erfaringsgrundlag vedrørende vold mod kvinder og børn.

ØSU tilslutter sig også forslaget om indsamling og analyse af offentlige statistikker på EU-niveau om seksuel udnyttelse og misbrug af børn såvel som forslaget om at opfordre medlemsstaterne til at udnytte Europols ressourcer både ved eftersøgning og returnering af forsvundne børn, ved eventuel indgriben mod gerningsmænd og i forbindelse med organiseret kriminalitet.

Eftersom dette problem findes i alle lande, er det vigtigt, at ansøgerlandene også indbydes til at deltage i programmet.

Bruxelles, den 9. september 1998.

Tom JENKINS

Formand for Det Økonomiske og Sociale Udvalg

() EFT C 259 af 18.8.1998, s. 2.

() Se også initiativudtalelsen »Sex-turisme og udnyttelse af børn« - EFT C 284 af 14.9.1998, s. 92, der er under udarbejdelse med Georgios Sklavounos som ordfører.