Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »Kommissionens forslag til Rådets direktiv om den skattemæssige behandling af private motorkøretøjer, som overføres permanent til en anden medlemsstat i forbindelse med flytning, eller som benyttes midlertidigt i en anden medlemsstat end den, hvori de er registreret« () (98/C 235/07)

Rådet for Den Europæiske Union besluttede den 6. marts 1998 under henvisning til EF-traktatens artikel 99 at anmode om Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om det ovennævnte emne.

Det forberedende arbejde henvistes til ØSU's Sektion for Industri, Handel, Håndværk og Tjenesteydelser, som udpegede Michael Kubenz til ordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 6. maj 1998.

Det Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 355. plenarforsamling af 27. og 28. maj 1998, mødet den 27. maj 1998, med 111 stemmer for og 2 hverken for eller imod, følgende udtalelse.

1. Indledning

1.1. Direktivforslaget har til formål at erstatte direktiv 83/182/EØF om afgiftsfritagelse inden for Fællesskabet ved midlertidig indførsel af visse transportmidler () og direktiv 83/183/EØF om afgiftsfritagelse ved privatpersoners indførsel af personlige ejendele fra en medlemsstat (), ændret ved direktiv 89/604/EØF ().

1.2. Direktivet skal konsolidere og ajourføre de eksisterende direktiver. Problemer, som er opstået i forbindelse med direktivernes anvendelse, skal løses, og borgernes forventninger med hensyn til det indre marked og den dermed forbundne frie bevægelighed skal tilgodeses.

1.3. Ifølge forslaget må medlemsstaterne ikke lægge registreringsafgifter eller tilsvarende afgifter på køretøjer, der medføres ind på deres område i forbindelse med flytning. Ved midlertidig flytning giver forslaget enkeltpersoner ret til at benytte et køretøj i seks måneder inden for enhver given 12-måneders periode.

Forslaget fastsætter bl.a. følgende:

- der bliver større frihed til at benytte lejede biler i en anden medlemsstat end den, hvor bilen er registreret. Det foreslås at give tilladelse til genudlejning, når en lejekontrakt udløber i en anden medlemsstat, og udlejningskøretøjet efterlades på denne medlemsstats område;

- ejerens familiemedlemmer får ret til at benytte køretøjet i en anden medlemsstat end den, hvor det er registreret. Samme ret gives til personer, som ikke er medlemmer af familien, forudsat at ejeren også befinder sig i køretøjet;

- personer, som arbejder i en anden medlemsstat end den, hvori de har deres bopæl, får flere fleksible rettigheder; sådanne personer får ret til at benytte deres køretøj i den medlemsstat, hvor de arbejder, i ni måneder inden for en given 12-måneders periode;

- en medlemsstat må ikke opkræve afgifter, hvis et køretøj i forbindelse med tilladt midlertidig brug beskadiges, og reparationsomkostningerne overstiger køretøjets værdi;

- de særlige afgiftsordninger for køretøjer, som overføres til en medlemsstat i forbindelse med ægteskab eller arv, ophæves;

- de nationale myndigheder skal rådføre sig med hinanden, hvis der opstår tvivl om, hvor en person har sin faste bopæl.

2. Generelle bemærkninger

2.1. De foreslåede ændringer tager højde for det faktum, at hindringer for privatkøretøjers frie bevægelighed mellem medlemsstaterne er et af de mest følsomme problemfelter for personer bosat i EU. Hvad enten de skyldes beskatning eller andre faktorer, udgør sådanne hindringer en hæmsko for personers frie bevægelighed, idet motorkøretøjet i talrige tilfælde er det foretrukne transportmiddel.

2.2. ØSU bifalder det foreslåede direktiv.

2.3. ØSU er imidlertid klar over, at direktivet kan resultere i et provenutab for de medlemsstater, som opkræver registreringsafgifter. Imidlertid drejer det sig om så få tilfælde, at provenutabet synes at være overkommeligt. De pågældende medlemsstater kunne eventuelt kompensere for provenutabet f.eks. ved hjælp af højere brændstofafgifter (jf. også tabellen i bilaget).

2.4. ØSU udtrykker håb om, at EU-borgernes rettigheder vil komme klarere til udtryk ved hjælp af dette nye direktiv, samtidig med at misbrug af skattefordele forhindres.

3. Særlige bemærkninger

3.1. Ad artikel 2 »Definitioner«

3.1.1. I artikel 2, litra f), defineres begrebet »familie«. ØSU gør opmærksom på, at der i nogle medlemsstater opereres med familiedefinitioner, som er mere omfattende og medtager andre partnerskabsformer ().

3.2. Ad artikel 4 »Betingelser, hvorunder der ikke skal betales afgift efter en flytning«

3.2.1. I artikel 4, stk. 1, litra b), anvendes udtrykket »benyttet«. Det er uklart, fordi det praktisk talt er umuligt at dokumentere en dato for ibrugtagningen. Det ville være mere entydigt at anvende den dato, hvor den person, der flytter, har fået indregistreret køretøjet i sit navn.

3.2.2. Et særligt problem knytter sig til køretøjer, som hidtil har været navneregistreret under et familiemedlem, som ikke flytter med.

3.2.3. I artikel 4, stk. 1, litra c), kræves det, at motorkøretøjet skal bringes ind i den medlemsstat, hvortil den pågældende flytter, senest tolv måneder efter flytningen.

3.2.4. ØSU finder ikke denne passus relevant. Snarere burde man her begrænse mulighederne for videresalg inden for et bestemt tidsrum og samtidig fastlægge regler om det maksimale antal køretøjer pr. familie.

3.3. Ad artikel 5 »Generelle betingelser, hvorunder der ikke skal betales afgift, når et køretøj benyttes midlertidigt i en anden medlemsstat end den, hvori det er registreret«

3.3.1. Efter ØSU's opfattelse hører artikel 5, stk. 2, tematisk hjemme i artikel 7. I så fald vil dette ikke være nødvendigt med en tidsmæssig begrænsning, da en sådan ikke fastsættes i artikel 7.

3.3.2. Under alle omstændigheder må man jo stille det spørgsmål, hvordan det skal være muligt at påvise eller dokumentere en periode på ni (eller vilkårligt mange) måneder, når passage af EU's indre grænser ikke er forbundet med nogen form for kontrol eller dokumentation.

3.4. Ad artikel 6 »Særlige tilfælde af privat brug, hvor det ikke er tilladt at opkræve afgift«

3.4.1. ØSU foreslår, at man forlænger fristerne for biludlejningsfirmaer i artikel 6, litra a).

3.4.2. ØSU foreslår artikel 6, litra d), affattet således:

»private køretøjer, der benyttes af en person bosiddende i den medlemsstat, hvor køretøjet benyttes midlertidigt, forudsat at den person, der bragte køretøjet til den medlemsstat, hvor køretøjet benyttes midlertidigt, også befinder sig i køretøjet.«

3.4.3. ØSU foreslår, at man fastlægger obligatoriske regler for, hvordan den i artikel 6, litra f), omhandlede situation skal dokumenteres, bl.a. således at den kan anerkendes gensidigt af medlemsstaterne ().

3.5. Ad artikel 7 »Tilfælde af erhvervsmæssig brug, hvor det ikke er tilladt at opkræve afgift«

3.5.1. Analogt med artikel 6, litra f), foreslår ØSU, at der også her fastsættes en obligatorisk form.

3.6. Ad artikel 8 »Bestemmelser om uoprettelig skade på køretøjer«

3.6.1. ØSU pointerer, at markedsprisen er vanskelig at fastsætte netop for ældre brugtvognes vedkommende.

3.7. Ad artikel 9 »Permanent brug i en anden medlemsstat end den, hvori brugeren har fast bopæl«

3.7.1. ØSU foreslår, at forbudet mod brug i artikel 9, stk. 3, gøres mindre kategorisk.

3.8. Ad artikel 12 »Bilæggelse af tvister«

3.8.1. Ifølge artikel 12, stk. 3, overlades det til Kommissionen at træffe afgørelse i tilfælde af tvister mellem medlemsstaterne. ØSU mener, at denne opgave retteligt burde lægges over til EF-Domstolen.

4. Konklusioner og sammenfatning

4.1. Gennemførelsen af det indre marked forudsætter personers frie bevægelighed og fri udveksling af varer, i dette tilfælde private personbiler. Samtidig lægger nogle medlemsstater registreringsafgifter på personmotorkøretøjer ud fra beskatningsmæssige og politiske overvejelser.

4.2. Det Økonomiske og Sociale Udvalg er af den opfattelse, at dette direktiv og ØSU's kommentarer hertil vil styrke borgernes rettigheder, specielt i tilfælde hvor de flytter til en anden medlemsstat, uden at det går ud over medlemsstaternes legitime beskatningsinteresser.

Bruxelles, den 27. maj 1998.

Tom JENKINS

Formand for Det Økonomiske og Sociale Udvalg

() EFT C 108 af 7.4.1998, s. 75.

() EFT L 105 af 23.4.1983, s. 59 (ØSU's udtalelse: EFT C 131 af 12.6.1976, s. 50).

() EFT L 105 af 23.4.1983, s. 64 (ØSU's udtalelse: EFT C 131 af 12.6.1976, s. 49).

() EFT L 348 af 29.11.1989, s. 28 (ØSU's udtalelse: EFT C 180 af 8.7.1987, s. 13).

() Også adoptiv- og plejebørn kan udgøre et særligt problem.

() Nogle medlemsstater kræver, at der udfyldes omfattende spørgeskemaer selv i tilfælde af kortvarigt køretøjsbytte.

BILAG til Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse

Provenu af motorkøretøjsrelaterede skatter og afgifter 1994

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>