Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »Grønbog om konvergensen mellem telekommunikationssektoren, mediesektoren og informationsteknologisektoren og de lovgivningsmæssige implikationer heraf - Mod en informationssamfundsstrategi« (98/C 214/23)

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber besluttede den 5. december 1997 under henvisning til EF-traktatens artikel 198 at anmode om Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om det ovennævnte emne.

Det forberedende arbejde henvistes til ØSU's Sektion for Industri, Handel, Håndværk og Tjenesteydelser, som udpegede Peter Morgan til ordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 1. april 1998.

Det Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 354. plenarforsamling af 29. og 30. april 1998, mødet den 29. april 1998, med 91 stemmer for, 5 imod og 6 hverken for eller imod, følgende udtalelse.

1. Indledning

1.1. ØSU anerkender, at grønbogen er et vigtigt initiativ i »Europa i spidsen for det globale informationssamfund: Rullende handlingsplan« (), samtidig med at den udstikker nye lovgivningsmæssige rammer for informationssamfundets fremtidige udvikling.

1.2. Konvergensen spiller en afgørende rolle for den økonomiske fremgang og sociale udvikling i Europa. Der er tale om omfattende og komplicerede spørgsmål. Hvis Europa kan kontrollere denne udvikling ved at skabe et klima, som stimulerer til forandring, vil dette være en drivkraft for økonomisk vækst, nye arbejdspladser, øgede valgmuligheder for forbrugerne og fremme af den kulturelle mangfoldighed. Hvis Europa ikke forstår at udnytte konvergensen tilstrækkelig hurtigt (og Europa halter allerede bagefter på det vigtige Internet-område), er der en reel fare for, at vore virksomheder og borgere vil blive overhalet i informationsrevolutionen, der overalt i verden revitaliserer virksomheder, brugere og regeringer.

1.3. ØSU mener, at den stadig voksende konvergens mellem de enkelte sektorer vil blive informationssamfundets drivkraft og impulsgiver. I forbindelse med dette vil leve- og arbejdsvilkårene, beskæftigelsens karakter og omfang samt produktionen af varer og tjenesteydelser forandre sig. Lovgivningen på disse områder er afgørende for de europæiske virksomheders sikkerhed og evne til at skabe innovationer, for beskæftigelsen såvel som for de fremtidige arbejds- og levevilkår i Europa.

1.4. Denne grønbog, som skal ses på baggrund af den rullende handlingsplan, beskæftiger sig med konvergensen og lovgivningen om denne. Det er vigtigt, at lovgivningen fungerer, hvis Europa skal være på forkant med udviklingen. I ØSU's svar på nedenstående spørgsmål fokuseres der på detaljerne i forbindelse med konvergens og lovgivning. ØSU går således ud fra, at andre aspekter af informationssamfundet er (og vil blive) behandlet i ØSU's udtalelser om andre dele af den rullende handlingsplan.

1.5. Det centrale spørgsmål i grønbogen er følgende:

Hvis konvergensen kræver tilpasning af eksisterende lovgivningsstrategier, skal en sådan tilpasning da:

(i) søge at bygge på, og hvor det er hensigtsmæssigt, udvide eksisterende rammer, fremfor at skabe nye;

(ii) skabe nye rammer for mange online og interaktive tjenester, som skal sameksistere med rammerne, som aktuelt finder anvendelse på traditionelle telekommunikations- og radio- og tv-spredningsaktiviteter, eller

(iii) søge at skabe omfattende rammer, der anvender ensartede lovgivningsstrategier på alle tre sektorer.

1.6. ØSU er imod den anden lovgivningsstrategi og foretrækker en kombination af den første og tredje strategi i det omfang, dette på lang sigt er praktisk muligt. I den nærmeste fremtid bør lovgivningen være baseret på de nuværende principper, men efterhånden som konkurrencen øges, kan det blive mindre besværligt at lovgive. Når de nye infrastrukturer og tjenester er mere etablerede, og brugernes nye præferencer kendes, kan de lovgivningsmæssige strukturer tages op til fornyet overvejelse.

2. Sammenfatning af Kommissionens grønbog

2.1. Informationssamfundet er ved at blive en realitet. Udviklingen heraf stimuleres af den hurtige teknologiske udvikling, der forandrer informationsindustrierne. Arten af denne forandring og den hastighed, hvormed den sker, kan stille de politiske beslutningstagere over for nye udfordringer.

2.2. En af de mest betydelige faktorer er den stigende anvendelse inden for forskellige sektorer, særlig telekommunikations-, medie- og informationsteknologisektorerne (IT), af de samme teknologier. Tegnene på en sådan konvergens er blevet flere i de seneste år med fremkomsten af Internettet og de eksisterende nets stigende kapacitet til at bære både telekommunikationstjenester og radio- og tv-spredningstjenester. Konvergensfænomenet er relativt nyt, og der er mange forskellige meninger om, hvilke implikationer det vil få for samfundet og på den økonomiske aktivitet.

2.3. Der er bred enighed om, at udviklingen inden for digital elektronik og software skaber det teknologiske potentiale for en ny indfaldsvinkel til formidling og brug af informationstjenester. Der er mindre enighed om, i hvor vid udstrækning denne udvikling vil ændre den nuværende praksis, og hvornår det vil ske.

2.3.1. Nogle mener, at konvergens vil føre til en fuldstændig og hurtig forandring af de eksisterende telekommunikations-, medie- og informationsteknologitjenester på en sådan måde, at disse i øjeblikket seperate grupper af tjenester vil smelte sammen og i væsentlig grad udviske de tidligere så klare grænser mellem dem.

2.3.2. Andre mener, at de eksisterende separate sektorers specifikke karakter vil begrænse omfanget af konvergens af tjenester, og at medieindustrien spiller en rolle som bærer af sociale, kulturelle og etiske værdier inden for vort samfund, uafhængigt af den teknologi, som benyttes til at nå kunden. Dette betyder i givet fald, at regulering af de økonomiske vilkår og af vilkårene for indholdet af informationstjenester skal adskilles for at sikre effektivitet og kvalitet.

2.3.3. Atter andre mener, at hvis konvergensen opstår, vil den udvikle sig i løbet af et længere tidsrum.

2.4. Det er ikke desto mindre klart, at implikationerne af denne udvikling potentielt er vidtrækkende. Fremkomsten af nye tjenester og udviklingen af eksisterende tjenester ventes at udvide det samlede informationsmarked. Dette vil skabe nye muligheder for økonomisk vækst og beskæftigelse. Samtidig vil det nye miljø for kommunikationstjenester også skabe mulighed for at forbedre de europæiske borgeres livskvalitet ved at forøge forbrugernes valgmuligheder, lette adgangen til informationssamfundets fordele og fremme den kulturelle diversitet.

2.5. Der er derfor tale om potentielt positive tendenser i den europæiske økonomiske og sociale udvikling, som bør opmuntres. Den offentlige politik skal sikre et miljø, som understøtter konvergensen, for at sikre, at de potentielle muligheder kan udnyttes i rette tid.

2.6. Hvad der nu er behov for, er en vidtrækkende og detaljeret debat om konvergensfænomenet og dets konsekvenser, der kan tjene som bidrag til formuleringen af en sådan politik. Formålet med denne grønbog er at igangsætte en sådan debat. Denne debat skal ses i sammenhæng med andre vigtige kommissionsaktiviteter inden for telekommunikations-, medie- og informationsteknologisektorerne. I særdeleshed er denne debat central for det fremtidige kommunikationsmiljø efter den fuldstændige liberalisering af telekommunikationstjenester og -infrastruktur pr. 1. januar 1998.

2.6.1. Den proces, som igangsættes med grønbogen, skal sikre, at der under den overordnede gennemgang af effekten af 1998-lovgivningspakken for telekommunikation (som finder sted i slutningen af 1999) tages fuldt ud hensyn til konvergensens indvirkning på denne sektor.

2.6.2. Desuden er kabelvurderingen (), der udføres på baggrund af liberaliseringen og mere specifikt som et resultat af det engagement, som er et resultat af kabeldirektivet () og direktivet om fuldstændig (telekommunikations)konkurrence () emnet for en separat meddelelse fra Kommissionen. Gennemgangen sigter på at skabe en åben og konkurrencefremmende markedsstruktur i udbuddet af telekommunikations- og tv-net, som kan få en betydelig indvirkning på markederne, som berøres af konvergens. Særlig vil den tilskynde til konkurrence og hindre, at der opstår nye konkurrencehæmmende, protektionistiske holdninger eller flaskehalse. Kraftig konkurrence på disse områder vil tilskynde til udvikling af innovative nye tjenester til gavn for forbrugerne i De Europæiske Fællesskaber og vil give europæiske industrivirksomheder og tjenesteudbydere den fornødne ekspertise til at konkurrere på de globale markeder.

2.7. På baggrund af bestræbelserne på at sikre en konkurrencepræget basismarkedsstruktur er denne grønbogs betimelighed en følge af, at der hurtigt kan udvikles nye markeder, og at disse markeder grundlæggende vil være af global karakter. Hvis det gældende lovgrundlag i de enkelte medlemsstater eller i Europa som sådan ikke svarer til udviklingen af disse nye markeder eller endog hindrer udviklingen af disse, kan Europa komme til at stå i en konkurrencemæssigt ufordelagtig position i forhold til sine mere fleksible globale konkurrenter. Dette vil kunne begrænse forbrugernes deltagelse ved at indskrænke valgmulighederne og svække forbrugernes tillid til de nye tjenester og få negative konsekvenser for den økonomiske vækst og jobskabelsen i Europa.

2.8. Grønbogen behandler konvergensfænomenets karakter og fokuserer på udbuddet af tjenester og de net, over hvilke de distribueres. Den beskæftiger sig endvidere med konsekvenserne for såvel form som indhold af den lovgivning, som konvergensen vil kunne give anledning til. Selv om grønbogen omhandler visse aspekter af rammerne for lovgivning om udbud af tjenesterne, vil alle fremtidige initiativer på dette felt blive gennemført uden præjudice for Kommissionens igangværende arbejde eller implementeringen af eksisterende fællesskabslovgivning.

2.9. Grønbogen indtager ingen definitive holdninger med hensyn til de nye lovgivningsmæssige strukturer. Faktisk erkender den, at konvergensen kan føre til mindre lovgivning inden for telekommunikationssektoren og mediesektoren, og at den ikke bør føre til mere lovgivning på områder såsom IT (bortset fra på områder som falder uden for grønbogens rammer). Den analyserer derimod konvergensfænomenet, som det optræder på markedet, den identificerer emner i relation til lovgivningen, som denne udvikling giver anledning til, og den stiller spørgsmål vedrørende disse emner.

3. Spørgsmål 1

Arten og indvirkningen af konvergens i dag

3.1. Spørgsmål 1A

Mens konvergensen viser sig på det teknologiske niveau, i hvor stort omfang og med hvor stor hastighed sker dette på industri-, tjeneste- og markedsniveauerne?

ØSU forventer, at industrien vil besvare dette spørgsmål i løbet af høringsprocessen.

3.2. Spørgsmål 1B

Mærkes effekterne af konvergensen allerede i erhvervslivet og i vort dagligliv, og hvis dette er tilfældet, på hvilken måde?

3.2.1. Hvis man opdeler befolkningen i følgende fire grupper, nemlig

(i) erhvervsfolk o.l. på arbejdet;

(ii) erhvervsfolk o.l. (herunder pensionerede) i fritiden;

(iii) de unge;

(iv) de øvrige borgere (omkring halvdelen af den samlede befolkning) på arbejdet og i fritiden;

har konvergensen en meget stor indvirkning på den første gruppe, spiller en rolle for den anden gruppe, er ved at blive en livsstil for den tredje gruppe, og har endnu ikke nogen mærkbar betydning for den fjerde gruppe.

3.2.2. Den første gruppe, erhvervsfolk o.l. på arbejde, har en pc på hvert skrivebord, bærbare computere og mobiltelefoner er det normale tilbehør for mobile medarbejdere, og multimediepræsentationer er et fundamentalt redskab i erhvervslivet. E-post fra skrivebordet eller den bærbare computer og mobil kommunikation generelt gør konvergensteknologierne til en nødvendighed for kommunikation i den private sektor. Desuden er elektronisk forlagsvirksomhed og elektronisk handel hurtigt i færd med at blive den normale måde at drive virksomhed på. Elektronisk handel mellem virksomheder spiller utvivlsomt en større rolle end elektronisk handel mellem virksomheder og forbrugere.

3.2.3. For den anden gruppe, der i alt væsentligt er identisk med den første gruppe, om end i andre omgivelser, bliver hjemmet en forlængelse af kontoret. Pc'en kan selvfølgelig også tilbyde familien og den enkelte forskellige tjenester, som f.eks. dem, der anvendes af pensionister, og tekstbehandling spiller i mange hjem en vigtig rolle.

3.2.4. På grund af lektier, spil, fritidsinteresser og tekstbehandling ser unge i stadig større grad hjemmecomputeren som en uadskillelig del af hverdagen.

3.2.5. Omkring halvdelen af befolkningen er ikke i berøring med anden teknologi i hjemmet end telefonen og tv'et. Denne gruppe kan måske overtales til at anvende Internetttet og andre tillægstjenester, hvis disse tilbydes via tv'et. Der foreligger til dato ingen undersøgelser, som der kan drages konklusioner af.

3.2.6. For at opnå en maksimal udvikling af konvergenstjenester i hjemmet er det nødvendigt at udvide båndbredden via xDSL (digitale abonnentsløjfer) over parsnoede telefonlinier og koaksial-kabler og på længere sigt ved hjælp af trådløs båndbredde.

4. Spørgsmål 2

Den socialøkonomiske, erhvervsmæssige og forbrugerrelaterede virkning af konvergensen

4.1. Spørgsmål 2A

Vil konvergensen få betydelig indvirkning på jobskabelsen og på undervisning og uddannelse i Den Europæiske Union? Hvordan vil konvergensen sandsynligvis påvirke vores måde at arbejde på? Vil dens virkninger være ens i hele Det Europæiske Fællesskab?

4.1.1. Konvergensens indvirkning på beskæftigelsen er allerede stor og vil sandsynligvis blive endnu større, efterhånden som de konvergerede tjenester bliver mere udbredte i Europa. I »Europa i spidsen for det globale informationssamfund: Rullende handlingsplan« har Kommissionen foretaget en omfattende analyse af indvirkningen på virksomhedsstrukturer, arbejdets tilrettelæggelse, uddannelse og undervisning, social samhørighed og andre socio-økonomiske aspekter. Selv om denne udtalelse beskæftiger sig med de lovgivningsmæssige rammer for de tre sektorer, der er berørt af konvergensen, betoner ØSU sin interesse i konvergensens socio-økonomiske aspekter og behovet for også at udarbejde lovgivning på dette område.

4.1.2. De positive virkninger omfatter bl.a. den umættelige efterspørgsel efter »indhold«, hvad enten der er tale om film, underholdningsprogrammer, sport, quizzer osv. Således har indtægterne fra tv-rettigheder bevirket en større professionalisme i sportsverdenen. Tv-kanalerne Discovery og National Geographic sætter naturen ind i en audiovisuel ramme. Audiovisuel forlagsvirksomhed har et enormt potentiale.

4.1.3. På den anden side vil elektronisk handel og elektronisk forlagsvirksomhed formodentlig have en forstyrrende effekt, idet den virtuelle adgang til bankerne vil erstatte de fysiske bankafdelinger. Bankvæsenet er én sektor, som man umiddelbart kommer til at tænke på. Alligevel vil visse af de fysiske bankafdelinger fortsat trives i en ny form. Således har der været en stærk stigning i antallet af storbiografer samtidig med det voksende filmudbud på tv, og bogkafeerne udvikler sig parallelt med boghandlerne på Internettet.

4.1.4. Der er også en generationsmæssig effekt. I modsætning til midaldrende arbejdsløse omgås de unge ubesværet med teknologien. Hvad angår de faglige uddannelser, kan man ikke forvente, at alle kan lære at arbejde med teknologi. Det er også vigtigt, at man ikke glemmer behovet for at uddanne en del af befolkningen i traditionelle håndværk og fagkundskaber, hvor der dog formodentlig i stadig større grad vil være brug for en grundlæggende IT-uddannelse. Internettet er selvfølgelig et meget betydeligt uddannelsesmedie, som successen med det amerikanske Internet-universitet viser.

4.1.5. Der vil sandsynligvis være tale om en kvalitativ indvirkning på vore arbejdsmetoder, hvilket f.eks. kan belyses ved at se på udviklingen i løbet af de seneste tyve år. For tyve år siden fandtes der ingen pc'er, tekstbehandlingsprogrammer, farveskærme, farveprintere, cd'er, cd-rom'er, faxmaskiner, mobiltelefoner, satellit-tv, videokonferencer eller Internet. Penge- og kreditkortautomater var ikke lige så udbredte, som de er i dag. Alle disse fremskridt har gjort erhvervslivets arbejdsmetoder mere effektive og hurtige, men arbejdet selv har ikke forandret sig grundlæggende. Det er svært at forudsige, om der vil ske en forandring af dette i fremtiden.

4.1.6. Der vil naturligvis ske forandringer i visse jobkategorier. Færre bankassistenter, mere personale til at tage sig af kundekontakten osv. Der vil også være flere muligheder for fjernarbejde, arbejde i hjemmet og selvstændig virksomhed på højere niveau. Forskellen mellem selvstændige erhvervsdrivende og ansatte bliver stadig mere flydende. Dette rejser nye spørgsmål om arbejdstagernes status (f.eks. arbejdstagernes ansvar, databeskyttelse af arbejdstagerne, lovgivningen om arbejdstagerrepræsentation og medbestemmelsesret).

4.1.7. Ved overgangen til informationssamfundet præmieres IT-kundskaber. Hvis der ikke uddannes hardware- og software-ingeniører i EU, vil nøglejobs inden for f.eks. software blive eksporteret til bl.a. Indien.

4.1.8. Der er ingen grund til at antage, at disse virkninger ikke vil kunne mærkes i alle EU's regioner. Målet bør være, at den negative indvirkning på beskæftigelsen ikke bliver uforholdsmæssig stor i Europa, mens jobskabelsen kommer regioner uden for Europa til gavn.

4.1.9. Hvis alle regioner skal have fuldt udbytte af informationssamfundet, må der være universel adgang til bredbåndet til konkurrencedygtige priser. Der er ingen tvivl om, at de billige takster for lokalopkald er en vigtig årsag til Internettets succes i USA.

4.1.10. Multimediatjenesternes succes forudsætter også, at forbrugerne og medarbejderne kan anvende den nye teknologi på en kompetent måde (jf. 4.3.4).

4.2. Spørgsmål 2B

Hvilken virkning vil den aktuelle udvikling med sandsynlighed have på telekommunikations-, medie- og IT-sektorerne set i forhold til disse sektorers underliggende økonomi, de udbudte tjenester og de sandsynlige tjenesteudbydere?

4.2.1. Det er sandsynligt, at de traditionelle, kobbertrådsbaserede offentlige teleoperatører vil blive ramt hårdest. På den ene side er der fænomenet »World Com«, hvor nye leverandører af Internet-tjenester udfordrer de nuværende offentlige teleoperatørers traditionelle aktiviteter. Eftersom lovgivningen forhindrer visse af de nuværende offentlige teleoperatører i at gå ind i kabel- og mobilsektoren, vil de på den anden siden måske ikke kunne nå at gøre deres virksomheder klar til at udnytte konvergensen, så hurtigt de kunne ønske det. Det kan blive nødvendigt at omstrukturere disse teleoperatører for at diversificere dem og gøre dem konkurrencedygtige på nye markeder, som det antydes i forslaget til kabeldirektiv (). Hvad resultatet end bliver, vil indførelsen af xDSL-teknologi med henblik på at udvide den nuværende båndbredde for parsnoede telefonlinier være en strategisk prioritet for de offentlige teleoperatører.

4.2.2. Når kapacitetsbegrænsningerne i forbindelse med analog tv-spredning er blevet fjernet ved hjælp af et bredere digitalt spektrum, vil de offentlige tv-selskaber ikke længere være dominerende. Der vil ikke blive ændret ved de offentlige radio- og tv-selskabers etik og målsætninger, men måden at opfylde disse på må tilpasses den nye situation. Dette skulle dog heller ikke få nogen indvirkning på medlemsstaternes nuværende regler om offentlig radio- og tv-virksomhed inden for fællesskabslovgivningens rammer.

4.2.3. Hvad angår forbrugerudstyr, vil priserne på settop-bokse formentlig begrænse udbredelsen af digitalt tv. Producenternes evne til fortsat at sænke omkostningerne tyder dog på, at der i sidste ende kun vil være få hindringer for settop-boksenes indflydelse, mobilitet eller multimediefunktionalitet. Der er behov for en brugervenlig pc til radio- og tv-modtagelse, og en sådan vil utvivlsomt blive produceret på et tidspunkt.

4.3. Spørgsmål 2C

Hvilket bevis er der for, at der vil ske ændringer i Europa i den måde, hvorpå brugerne får adgang til tjenester, information, underholdning og kultur i hjemmet og på kontoret? Hvilke konsekvenser vil de aktuelle niveauer for pc-penetration, Internet-brug og tv-penetrationen have for optagelsen af nye tjenester? Hvilke (eventuelle) aktiviteter kræves der for at overvinde lave niveauer af multimediecomputerpenetration og Internet-brug?

4.3.1. Det følgende skema skal give et kort overblik over den aktuelle situation:

>TABELPOSITION>

4.3.2. Konsekvensen af de aktuelle niveauer for pc-penetration, Internet-brug og tv-penetration for de nye tjenesters succes er allerede blevet diskuteret. Erhvervsfolk o.l. på arbejdet, i eller uden for kontoret eller på telefonen, har stadig flere muligheder for at bruge de nye tjenester, især Internettet og herunder e-post. Digital-tv's penetration er minimal, og der er kun få nye tjenester.

4.3.3. For at opnå en maksimal udnyttelse af de konvergerede tjenester, især i hjemmet, er det nødvendigt med en radikal omfortolkning af begrebet »brugervenlighed«. Pc'ens brugergrænseflade er uacceptabel for den uerfarne bruger.

4.3.4. Uddannelse og undervisning er en forudsætning for, at multimediecomputere og Internettet kan opnå større udbredelse. Den teknologiske udviklings hastighed understreger behovet for livslang uddannelse og stiller store krav til de eksisterende uddannelsesinstitutioner. De offentlige myndigheder bør give skolerne, gymnasierne, de højere læreanstalter samt voksenuddannelserne ekstra ressourcer til at udbyde undervisning i computerteknologierne og deres potentiel. Større offentlige og private virksomheder skulle allerede have tilstrækkelige ressourcer til at oplære deres medarbejdere, mens mindre virksomheder muligvis vil være afhængige af handelskamres og arbejdsgiverorganisationers initiativer samt af uddannelsesinstitutionerne. Offentlige programmer til at forbedre de lediges jobmuligheder må også søge at identificere kandidater, der formår at lære disse færdigheder. ØSU mener, at der er brug for en betydelig indsats overalt i EU, og at et initiativ fra Kommissionens side ville være på sin plads.

4.4. Spørgsmål 2D

Hvilke former for F& U-programmer skal Fællesskabet iværksætte i forbindelse med spørgsmålet om konvergens på baggrund af de holdninger, som blev præsenteret i Kommissionens arbejdsdokument vedrørende det femte rammeprogram?

4.4.1. ØSU har allerede fremsat en udtalelse om prioriteterne for det femte rammeprogram (forskning, teknologisk udvikling og demonstration 1998-2002) () og forbereder en yderligere udtalelse som svar på de specifikke programmer ().

5. Spørgsmål 3

Hindringer for konvergens

5.1. Hvad er den sandsynlige effekt af de udpegede hindringer, og er der andre hindringer eller faktorer, som kan have en mærkbar indvirkning på konvergensprocessen i Europa?

5.1.1. Kommissionen har med stor præcision udpeget de aktuelle og potentielle hindringer for konvergens. De specifikke områder, ØSU ønsker taget op, behandles i nedenstående svar på spørgsmål 4-9.

6. Spørgsmål 4

Indvirkningen af konvergens på den aktuelle lovgivning

6.1. Spørgsmål 4A

Kræver den aktuelle udvikling mere eller mindre lovgivning inden for de sektorer, som berøres af konvergens, og mere eller mindre brug af markedskræfterne, for at man kan opnå de opstillede målsætninger?

6.1.1. Lovgivning er nødvendigt for at sikre offentlighedens tillid på to områder.

6.1.2. Fra et markedsmæssigt perspektiv er der kun behov for lovgivning på de områder, hvor der endnu ikke er fuld konkurrence, eller hvor denne ikke i tilstrækkelig grad fungerer efter hensigten. På andre områder bør konkurrencereglerne være enerådende. Den aktuelle udvikling understreger fordelene ved at afskaffe monopoler og finde alternative måder at levere tjenester af almen økonomisk interesse på. Dette forudsætter garanteret adgang til netværker, ubegrænsede konkurrencemarkeder samt transparent prissætning med henblik på at sikre forbrugerne tjenester af højeste kvalitet.

6.1.3. Foruden hensynet til markedet kan lovgivning være nødvendig for at tilgodese den brede offentligheds interesser (se punkt 7.5.1 og 8.2.3 nedenfor).

6.2. Spørgsmål 4B

Udfordrer konvergensen de principper, som ligger til grund for eksisterende lovgivningsstrategier inden for telekommunikations-, medie- og IT-sektorerne, og i givet fald, hvor stor er denne udfordring?

6.2.1. Konvergensen er en udfordring for den eksisterende lovgivning. Talekommunikation over Internettet er et godt eksempel. Man begyndte at tildele autorisationer til talekommunikation på et tidspunkt, hvor netværkene var mere eller mindre åbne for talekommunikation, og hvor tilladelsen både garanterede for kvaliteten og sikrede, at monopolet havde en sådan størrelse, at investeringerne kunne give et afkast. I de digitale infrastrukturers tidsalder er talekommunikation blot endnu en form for digital bitstrøm. Det bør overvejes, om der skal tildeles autorisationer til talekommunikationstjenester. ØSU foretrækker i princippet, at de konkurrerende talekommunikationstjenester blot er underkastet de fri markedskræfter.

7. Spørgsmål 5

Overvindelse af hindringerne. Etablering af det rette lovgrundlag for erhvervslivet og forbrugerne

7.1. Spørgsmål 5A

Er definitionerne inden for telekommunikations-, medie- og IT-sektorerne i den nationale lovgivning og/eller fællesskabslovgivningen tilpasset konvergensprocessen?

7.1.1. Som det fremgår af eksemplet i ovenstående punkt, bør lovgivningen definitionsmæssigt foretage en klar sondring mellem infrastruktur og indholdstjenester og anerkende det nye i de digitale infrastrukturer. Det er vigtigt, at revisionen af EU's telekommunikationslovgivning i 1999 tydeligt afspejler denne sondring, samt at de gældende definitioner ajourføres.

7.1.2. Der er ikke behov for et nyt regelsæt i forbindelse med udviklingen af nye »konvergerede« tjenester såsom elektronisk handel. Hvad angår forbrugerbeskyttelse, retten til privatlivets fred osv., bør den nuværende lovgivning tilpasses på en sådan måde, at den tager hensyn til borgernes interesser og sikrer markedernes fortsatte vækst.

7.2. Spørgsmål 5B

Vil konvergensfænomenet kræve tilpasning af eksisterende strategier eller anvendelse af nye strategier på spørgsmål vedrørende adgang til markeder og tildeling af autorisationer, adgang til net, kunder (herunder adgangs-styringssystemer), indhold og prissætning?

Autorisationer

7.2.1. Eksklusive autorisationer til bredbåndsoperatører for en begrænset periode er berettiget, når de pågældende skal sikres adgang til infrastrukturmarkedet, hvad enten der er tale om telekommunikation, kabel- eller satellit-tv. Restriktioner på, hvad de eksisterende netværker må overføre, kan også retfærdiggøres, hvor den pågældende bærer indtager en dominerende stilling, eller hvor nye aktører skal anspores til at gå ind på markedet. Som fremhævet i Kommissionens grønbog er digital jordbaseret radio- og tv-spredning et nyt felt, som kræver en ny strategi vedrørende tildeling af autorisationer for at tilskynde nye operatører til at gå ind på markedet.

7.2.2. Det ville være hensigtsmæssigt med et fælles sæt principper for tildeling af autorisationer inden for EU, især hvis disse tager sigte på at fremme adgangen til markedet.

Adgang

7.2.3. Leverandører af Internet-tjenester bør have adgang på samme betingelser som andre tjenesteleverandører. Det er ikke begrundet, at de skal påtage sig universelle tjenesteforpligtelser.

7.2.4. Kabel, trådløse telefoner og el-ledninger er nogle af alternativerne til den lokale sløjfe. Der bør indføres regler, som fremmer en bæredygtig konkurrence om leveringen af lokale infrastrukturer.

7.2.5. ØSU er enig i den strategi, som direktivet om retlig beskyttelse af adgangsstyrede og adgangsstyrende tjenester () lægger, og kan støtte, at direktivets grundlæggende principper udvides til at omfatte de nye tjenesters miljø.

7.2.6. De kommercielle og lovgivningsmæssige forhold i forbindelse med web-browsere og søgemaskiner er i hastig udvikling. ØSU mener, at misbruget af dominerende stilling bør begrænses.

7.2.7. ØSU accepterer analogien mellem elektroniske programguides (EPG) og flyreservationssystemer. Inden for traditionel tv- og radiospredning bør EPG-systemerne være ikke-diskriminerende. På Internet-området bør EPG-systemerne konkurrere på samme måde som web-browserne.

7.2.8. ØSU accepterer også Application Programming Interface (API)-analogien mellem pc'er og settop-bokse. Det er imidlertid vigtigt, at en standardisering i industrien ikke bliver gennemtvunget udefra. Markedskræfterne bør få tid til at fastlægge en de facto-standard for settop-bokse.

Indhold

7.2.9. Indhold og enerettigheder falder klart ind under kommercielle aftaler og konkurrencelovgivning. Markedskræfterne har bevirket en forvridning i relation til den vertikale integration af tv- og radiospredning, der har at gøre med den pris, som betalings-tv-selskaberne er villige til at betale for rettighederne til vigtige begivenheder med henblik på at promovere deres infrastruktur. Det er for tidligt at konkludere, om udviklingen af infrastrukturejerskab og udnyttelsen og udviklingen af vigtige begivenheder vil give offentligheden øget adgang til større begivenheder. For øjeblikket benyttes dette indhold til at markedsføre de nye konvergenstjenester, men rettighederne til genudsendelser kan øge offentlighedens adgang. Medlemsstaterne er i færd med at revidere deres holdning på baggrund af direktivet om »tv uden grænser« ().

7.2.10. ØSU mener ikke, den brede offentlighed har et grundlæggende krav på gratis transmissioner i en verden med kommerciel sport. Der må på den ene eller anden måde betales for adgangen til at overvære sportsbegivenheder. Fordi adgangen til vigtige begivenheder er med til at sælge betalings-tv-abonnementer, kan den være mere værd for visse radio- og tv-selskaber end for andre. På et tidspunkt vil arrangørerne af sportsbegivenheder blive nødt til at afveje indtægterne fra et betalende tv-publikum til begivenheden med fordelen ved et tv-publikum som mål for annoncering. Ofte kan et større publikum, der er mål for annoncering, være mere værd end et mindre, betalende tv-publikum. Bortset fra dette mener ØSU, at transmissionen af vigtige sportsbegivenheder og andre større arrangementer hører til den grundlæggende information, som borgerne har krav på. Under direktivet om »Tv uden grænser« kan medlemsstaterne udvælge bestemte sportsbegivenheder og andre større arrangementer, som der skal være gratis adgang til på tv.

Prissætning

7.2.11. ØSU accepterer i store træk grønbogens synspunkt om, at markedskræfterne og konkurrencen skal bestemme priserne for markedspenetration. Lovgivning kan spille en rolle ved at sikre transparente priser, hvor markedet ikke er nogen garanti for dette.

7.3. Spørgsmål 5C

Vil konvergensen stille krav om ændringer i strategierne for tildeling af og prissætning på frekvensspektrum, og i særlig grad, hvilken strategi skal vælges på baggrund af konvergensen i forhold til spørgsmålet om at gennemføre overgangen fra analoge til digitale tjenester, herunder behovet for en tidsplan for afviklingen af de analoge tjenester?

7.3.1. Der bør være en tidsfrist for den endelige overgang fra analoge til digitale tjenester. En tidsfrist for hele Fællesskabet svarende til den i 1992 ville være hensigtsmæssig.

7.4. Spørgsmål 5D

Hvad bør standardiseringens formål være på baggrund af konvergensen, og hvilket forhold bør der være mellem regional og international standardisering?

7.4.1. Industrien bør føre an i standardiseringen, selv om visse standarder kan dikteres af de offentlige myndigheders krav. ØSU har for nylig afgivet en udtalelse om standardisering ().

7.5. Spørgsmål 5E

Hvilke (eventuelle) yderligere aktiviteter er der behov for, for at sikre, at forbrugeres og handicappede brugeres interesser respekteres på baggrund af konvergensen?

7.5.1. Generelt beskyttes forbrugernes interesser af de love og regler, der gælder for information, tv osv. Internettet er et specielt problem, eftersom det giver enkeltpersoner mulighed for at kommunikere i relativ anonymitet med andre enkeltpersoner og grupper. ØSU har fremsat udtalelser om hhv. »Handlingsplan til fremme af sikker anvendelse af Internet« () og »Beskyttelse af mindreårige og den menneskelige værdighed« ().

7.5.2. For funktionshæmmede brugere er pc'en det vigtigste udstyr. Efterhånden som pc'en udvikler sig, bør det være muligt at gøre grænsefladen mere brugervenlig for funktionshæmmede.

8. Spørgsmål 6

Sikring af målsætninger af almen interesse i lyset af konvergens

8.1. Spørgsmål 6A

Er konvergensfænomenet en støtte eller udfordring til den måde, hvorpå målsætninger af almen interesse nås i telekommunikations-, medie- og IT-sektorerne?

8.1.1. Inden for telekommunikationsområdet er konvergensfænomenet neutralt, fordi netværkene allerede er uafhængige af tjenesterne, selv om den igangværende regulering er nødt til at sikre brugernes adgang til tjenesterne. Dette kan bedst opnås ved at sikre adgang til bredbåndsnettene.

8.1.2. Inden for radio- og tv-virksomhed fører konvergensen, eller rettere sagt udviklingen af den digitale platform, til vertikal integration. Det er en udfordring at regulere denne udvikling.

8.1.3. I IT-sektoren er det vigtigste spørgsmål, hvordan man kontrollerer de facto-standarder og bundtning af tjenester. Striden mellem Microsoft og Sun Microsystems om Java og bundtningen af Microsoft Internet Explorer i Windows er derfor et nøglespørgsmål. Hvis fri konkurrence og innovation skal trives, må der være offentligt tilgængelige standarder og grænseflader samt restriktioner på bundtning for at forhindre, at de dominerende aktører fjerner valgmulighederne. Dette gælder også for Windows CE.

8.2. Spørgsmål 6B

Burde sådanne målsætninger identificeres klarere, og hvor de kan omsættes til bestemte forpligtelser, skulle sådanne forpligtelser da kunne overdrages til en bredere gruppe af aktører?

8.2.1. Situationen inden for radio/tv-spredning og IT taler for, at der identificeres mere klare målsætninger, samt at bestemte forpligtelser fastsættes. Som allerede nævnt må målsætninger af almen økonomisk interesse på et senere tidspunkt gælde for operatørerne af bredbåndsnet. Det er måske for tidligt at pålægge disse nye netværker en forpligtelse om adgang til bredbåndet, men dette må være det langsigtede mål.

8.2.2. Hvad radio- og tv-spredning angår, vil kanalernes voksende specialisering kunne medføre, at de målsætninger, der er opstillet for public service-tjenesterne, ikke nødvendigvis kan opnås inden for rammerne af bredt orienterede kanaler. Enhver ændring vil afhænge af erfaringerne fra et flerkanalsmiljø.

8.2.3. Knopskydningen og globaliseringen af radio- og tv- samt informationstjenester rejser uundgåeligt spørgsmålet om almene interesser i relation til indhold. Det ligger uden for denne udtalelses rammer at tage stilling for eller imod ny lovgivning. ØSU forventer at blive hørt om disse spørgsmål på et senere tidspunkt og er allerede i færd med at udarbejde en udtalelse om beskyttelse af mindreårige.

9. Spørgsmål 7

Lovgivningens fremtidige udformning

9.1. Spørgsmål 7A

Kræver den aktuelle udvikling en nyvurdering af den måde, hvorpå reglerne anvendes på telekommunikations-, radio/tv-sprednings- og IT-sektorerne?

9.1.1. ØSU mener, at Kommissionen stiller de rigtige spørgsmål, og er generelt enig i, at lovgivningen bør bygge på de principper, som nævnes i grønbogen, nemlig:

(i) Ingen lovgivning for lovgivningens skyld;

(ii) lovgivningen bør baseres på det indre markeds friheder;

(iii) lovgivningen bør tage hensyn til erhvervslivets situation; og

(iv) lovgivningen bør hurtigt og effektivt opfylde målsætninger af social og almen interesse.

9.1.2. Konkurrence om bredbåndsinfrastrukturen er et vigtigere spørgsmål på det konvergerede marked, og konvergensen er derfor en god anledning til at diskutere Kommissionens lovgivningsstrategi vedrørende telekommunikation og vurdere, om monopolrettigheder kan bevares i andet end helt exceptionelle situationer. De traditionelle offentlige teleoperatører ønsker at indføre bredbåndstjenester, mens konkurrencen vil komme fra digitalkabel, trådløs telekommunikation samt jord- og satellitbaseret digital radio- og tv-spredning.

9.2. Spørgsmål 7B

Repræsenterer eksistensen af forskellige lovgivningsmyndigheder eller ministerier med ansvar for forskellige aspekter af telekommunikations-, medie- og IT-aktiviteterne en brugbar løsning til lovgivningsmæssig tilsyn på baggrund af konvergens?

9.2.1. I et konvergeret industri- og markedsmiljø med klare politiske målsætninger vil adskillelsen af lovgivningsmæssige funktioner mellem ministerier og nationale lovgivere kunne skabe hindringer for en effektiv levering af gamle og nye tjenester til forbrugerne. Hvor lovgivning er påkrævet, bør håndhævelse og efterlevelse baseres på de politiske målsætninger snarere end på den type aktivitet, som reguleres. Lovgivningen bør være et incitament snarere end en hindring for effektivitet og økonomisk udvikling.

9.2.2. Det er derfor en fordel, at netværkene har en enkelt eller en fælles lovgiver. Det samme gælder ikke medieindholdet.

9.3. Spørgsmål 7C

Vil konvergensen kræve en nyvurdering af lovgivningsansvaret på nationalt plan, fællesskabsplan eller internationalt plan, og, hvis dette er tilfældet, på hvilke områder?

9.3.1. Det er nødvendigt at vurdere, hvorvidt konkurrencereglerne er tilstrækkelige til at kontrollere fremtidens konvergerede miljø. Når konvergensen på grund af digitaliseringen har udryddet mange af årsagerne til at regulere i de pågældende sektorer (f.eks. manglen på frekvensspektrum, netværkskapacitet, industriens og markedets strukturer), vil konkurrencereglerne muligvis være tilstrækkelige. EU's konkurrenceregler kan desuden være et mere passende grundlag end lovgivning for at sikre ensartet kontrol med de konvergerede sektorer på EU-plan.

9.3.2. ØSU er enig i, at nærhedsprincippet bør anvendes inden for EU-lovgivningens overordnede rammer.

10. Spørgsmål 8

De internationale aspekter ved konvergens

10.1. Spørgsmål 8A

Er der på baggrund af konvergensen behov for yderligere aktivitet på internationalt plan?

10.1.1. Den amerikanske regering har for nylig udarbejdet en »grønbog« om den tekniske forvaltning af Internettet. På denne baggrund mener ØSU, at Kommissionen bør videreføre den politik, der er skitseret i dens nylige meddelelse om behovet for at styrke det internationale samarbejde. Der er tale om centrale spørgsmål, og ØSU opfordrer Kommissionen til at gennemføre dette initiativ.

10.1.2. Konvergens kræver fortløbende støtte fra Verdenshandelsorganisationen og andre internationale organer for at sikre åben adgang til infrastrukturen for nye og konvergerede tjenester.

10.2. Spørgsmål 8B

Hvilke (eventuelle) yderligere trin kræves for at opmuntre andre lande, særlig lande i Central- og Østeuropa, til at skabe betingelser under hvilke den aktuelle udvikling kan udnyttes?

10.2.1. Det er en betingelse for medlemskab og forhandling om tiltrædelse, at landene i Central- og Østeuropa snarest muligt bringer deres lovgivning på linie med EU's. ØSU støtter denne fremgangsmåde, især i forbindelse med infrastrukturnetværkene.

11. Spørgsmål 9

Principper og mulige strategier på baggrund af konvergensen

11.1. Spørgsmål 9A

Hvilken effekt vil konvergensen have på de principper for den fremtidige lovgivning, som gælder for telekommunikations-, medie-, og IT-sektorerne, og skal disse principper tilpasses på baggrund af konvergensen?

11.1.1. Grønbogen anfører fem principper:

11.1.2. Princip 1

Lovgivning bør begrænses til det, der er strengt nødvendigt for at nå klart identificerede mål.

ØSU er især enig i argumentet om, at alle regler, der indføres, bør være skræddersyet til at opfylde klart identificerede mål på en proportional måde.

11.1.3. Princip 2

Fremtidige lovgivningsmæssige fremgangsmåder bør imødekomme brugernes behov.

ØSU anser adgang til bredbåndet, brugervenlighed, transparent prissætning og spektret af tilgængelige indholdstjenester for vigtige emner.

11.1.4. Princip 3

Lovgivningsmæssige beslutninger bør baseres på et behov for klare og forudsigelige rammer.

ØSU støtter dette princip. Det er især vigtigt med en klar skelnen mellem infrastruktur og indhold.

11.1.5. Princip 4

Sikring af fuld deltagelse i et konvergeret miljø.

ØSU mener, at nøglen til dette er universel adgang til bredbåndstjenesterne.

11.1.6. Princip 5

Uafhængige og effektive lovgivere vil være af central betydning i et konvergeret miljø.

ØSU støtter især forslaget om lovgivningsmæssig uafhængighed.

11.2. Spørgsmål 9B

Hvis konvergensen kræver tilpasning af eksisterende lovgivningsstrategier, skal en sådan tilpasning da:

(i) søge at bygge på, og hvor det er hensigtsmæssigt, udvide eksisterende rammer, fremfor at skabe nye;

(ii) skabe nye rammer for mange online og interaktive tjenester, som skal sameksistere med de rammer, som aktuelt finder anvendelse på traditionelle telekommunikations- og radiospredningsaktiviteter, eller

(iii) søge at skabe omfattende rammer, der anvender ensartede lovgivningsstrategier på alle tre sektorer?

11.2.1. ØSU mener, at lovgivingsstrategien for det fremvoksende konvergerede miljø bør finde den rette balance mellem forsigtighed og innovation. En ny deregulerings-/reguleringsrunde bør undgås. De regler, som aktuelt finder anvendelse på telekommunikations- og audiovisuelle/radio- og tv-spredningssektorer, bør, hvor de er hensigtsmæssige, fortsat anvendes på grundlag af en passende og ensartet fortolkning med henblik på at tilpasse dem til ændrede teknologiske og erhvervsmæssige betingelser. Definitionen af sådanne tjenester bør baseres på en forståelse af markedet snarere end på traditionelle lovgivningsstrategier. Den nuværende vertikale lovgivning kan på en passende måde tilpasses og gradvist integreres i det nye miljø. ØSU mener, at den hastighed, hvormed nye regler indføres og eksisterende lovrammer tilpasses, bør dikteres af udviklingen på markedet. Denne strategi synes at være den bedste garanti for, at de lovgivningsprincipper, som er udstukket ovenfor, efterleves.

11.2.2. ØSU er imod den anden lovgivningsstrategi og støtter en kombination af den første og tredje strategi i det omfang, denne er gennemførlig på lang sigt. I den nærmeste fremtid bør lovgivningen baseres på de nuværende principper, men efterhånden som konkurrencen øges, kan det blive mindre besværligt at lovgive. Når de nye infrastrukturer og tjenester er mere etablerede, og de nye brugerpræferencer kendes, kan man tage de lovgivningsmæssige strukturer op til fornyet overvejelse.

Bruxelles, den 29. april 1998.

Tom JENKINS

Formand for Det Økonomiske og Sociale Udvalg

() EFT C 296 af 29.9.1997.

() SEK(97) 2390 endelig udg.

() EFT L 256 af 26.11.1995.

() EFT L 74 af 22.3.1996.

() EFT L 256 af 26.11.1995.

() EFT C 355 af 21.11.1997.

() KOM(97) 553 endelig udg. og KOM(1998) 8 endelig udg.

() KOM(97) 356 endelig udg. af 16.10.1997.

() KOM(97) 523 endelig udg. af 24.10.1997.

() EFT C 89 af 19.3.1997.

() KOM(97) 587 endelig udg. af 26.11.1997.

() KOM(97) 570 endelig udg. af 18.11.1997.

BILAG till Det Økonomiske och Sociale Udvalgs udtalelse

Følgende ændringsforslag blev forkastet under forhandlingerne, men opnåede over en fjerdedel af de afgivne stemmer:

Punkt 7.2.10

Resten af punktet efter andet punktum slettes og erstattes med følgende:

»Bortset fra dette mener ØSU, at transmissionen af vigtige sportsbegivenheder og andre større arrangementer hører til den information, som borgerne har krav på. I medlemsstater med en offentligt ejet, landsdækkende eller næsten landsdækkende tv-kanal, som borgerne ved lov er forpligtet til at abonnere på, bør disse kunne kræve, at vigtige sportsbegivenheder, hvor landets egne sportsfolk deltager, sendes på denne kanal, om end ikke nødvendigvis kun på denne kanal.«

Punkt 7.2.11

Nyt punkt indføjes, og det hidtidige punkt 7.2.11 nummereres som 7.2.12.

»Et problem på det kommercielle marked er, at adgangen til vigtige begivenheder kan være mere værd for visse radio- og tv-selskaber end for andre, fordi den er med til at sælge betalings-tv-abonnementer. På et tidspunkt vil arrangørerne af sportsbegivenheder blive nødt til at afveje indtægterne fra et betalende tv-publikum til begivenheden med fordelen ved et tv-publikum som mål for annoncering. Ofte kan et større publikum, der er mål for annoncering, være mere værd end et mindre, betalende tv-publikum.«

Begrundelse

Ifølge det tredje punktum i 7.2.10 er »det eneste problem« i forbindelse med præsentationen af sport i medierne et kommercielt problem, som derefter beskrives. Det er ikke korrekt. Borgernes ret til at se større sportsbegivenheder o.l. på de offentligt ejede og betalte nationale kanaler er en grundlæggende rettighed, hvor der drives sådanne kanaler. 7.2.10 er omformuleret for at tydeliggøre og fremhæve dette. Det mindre vigtige kommercielle aspekt flyttes ned til et nyt punkt 7.2.11, og det hidtidige punkt 7.2.11 nummereres som 7.2.12.

Afstemningsresultat

For: 42, imod 45, hverken for eller imod: 12.