FORKLARENDE RAPPORT om konventionen om Republikken Østrigs, Republikken Finlands og Kongeriget Sveriges tiltrædelse af konventionen om, hvilken lov der skal anvendes på kontraktlige forpligtelser, åbnet for undertegnelse i Rom den 19. juni 1980, samt af første og anden protokol vedrørende Domstolens fortolkning af denne konvention (Tekst godkendt af Rådet den 26. maj 1997) (97/C 191/02)

INDLEDNING

Konventionen om, hvilken lov der skal anvendes på kontraktlige forpligtelser, åbnet for undertegnelse i Rom den 19. juni 1980 (Rom-konventionen af 1980), fastlægger ensartede lovvalgsregler for de områder, den gælder for. Disse regler udgør et vigtigt supplement til konventionen af 27. september 1968 (Bruxelles-konventionen af 1968) om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige sager, herunder handelssager. I henhold til artikel 28 i Rom-konventionen af 1980 er denne (kun) åben for undertegnelse for de stater, der har undertegnet traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab.

For at de regler, der således er gjort ensartede, ligeledes kan anvendes på Den Europæiske Unions nye medlemsstater, der har forpligtet sig til at tiltræde Rom-konventionen af 1980, vedtog De Faste Repræsentanters Komité den 1. februar 1996 at nedsætte en arbejdsgruppe, som skulle forberede de tre nye medlemsstaters tiltrædelse af Bruxelles-konventionen af 1968 og Rom-konventionen af 1980 samt protokollerne hertil med de tilpasninger og ændringer, der er foretaget ved de senere tiltrædelseskonventioner. Arbejdsgruppen har på to møder udarbejdet de nødvendige tekniske ændringer som følge af de tre staters tiltrædelse.

Der foretages en teknisk tilpasning af protokollen om De Europæiske Fællesskabers Domstols fortolkning af konventionen om, hvilken lov der skal anvendes på kontraktlige forpligtelser, undertegnet den 19. december 1988, i det følgende benævnt »første protokol af 1988«, idet højesteretterne i de tiltrædende medlemsstater opregnes.

Første protokol af 1988 og protokollen om tildeling af visse beføjelser til De Europæiske Fællesskabers Domstol vedrørende fortolkning af konventionen om, hvilken lov der skal anvendes på kontraktlige forpligtelser, undertegnet den 19. december 1988, i det følgende benævnt »anden protokol af 1988«, (sammen benævnt »de fortolkende protokoller af 1988«) tager sigte på en ensartet fortolkning af Rom-konventionen af 1980. De er endnu ikke trådt i kraft.

Østrigs forslag om at benytte tiltrædelseskonventionen som anledning til at udvide reglerne om forbrugerbeskyttelse i artikel 5 i Rom-konventionen af 1980 blev mødt med interesse i gruppen. Det viste sig imidlertid, at undersøgelsen af et sådant spørgsmål ville være temmelig kompleks; det ville kræve en tilbundsgående undersøgelse og ville dermed komme til at forsinke arbejdets afslutning. På denne baggrund godkendte konferencen af medlemsstaternes regeringer på tidspunktet for godkendelsen af tiltrædelseskonventionen, den 29. november 1996, en erklæring fra den østrigske delegation, hvori den omtaler interessen for at foretage en undersøgelse af dette spørgsmål i nær fremtid. Denne erklæring blev knyttet til konferencens mødeprotokol.

Tiltrædelseskonventionen indeholder en række afsluttende bestemmelser. Endelig omfatter tiltrædelseskonventionen en tilpasning af den protokol, der er knyttet til Rom-konventionen af 1980, og som foruden Danmark giver også Sverige og Finland hjemmel til at opretholde deres lovvalgsregler vedrørende søtransport af gods.

AFSNIT I

Almindelige bestemmelser

Artikel 1

I denne bestemmelse anføres det udtrykkeligt, at Republikken Østrig, Republikken Finland og Kongeriget Sverige tiltræder de pågældende tre instrumenter, nemlig Rom-konventionen af 1980 og første og anden protokol af 1988.

Rom-konventionen af 1980 er blevet ændret ved to tidligere tiltrædelseskonventioner, nemlig konventionen om Grækenlands tiltrædelse, undertegnet den 10. april 1984 i Luxembourg, i det følgende benævnt »tiltrædelseskonventionen af 1984«, og konventionen om Kongeriget Spaniens og Republikken Portugals tiltrædelse, undertegnet den 18. maj 1992 i Funchal, i det følgende benævnt »tiltrædelseskonventionen af 1992«. De tre nye medlemsstaters tiltrædelse gælder den således ændrede udgave af Rom-konventionen af 1980.

AFSNIT II

Tilpasninger af den protokol, der er knyttet til Rom-konventionen af 1980

Artikel 2

Ifølge artikel 21 i Rom-konventionen af 1980 kan medlemsstaterne opretholde en afvigende lovgivning, hvis denne beror på en international konvention, som de har undertegnet. De danske lovvalgsregler vedrørende søtransport af gods afviger fra Rom-konventionen af 1980, men stemmer overens med de øvrige nordiske landes lovgivning. De nordiske landes ensartede lovgivning på dette område bygger dog (traditionelt) ikke på en international konvention, men på, at disse landes parlamenter samtidig har vedtaget enslydende love, og artikel 21 kan således ikke anvendes i det foreliggende tilfælde, selv om denne form for lovharmonisering rent faktisk svarer meget til den, der er baseret på en international overenskomst. For at Danmark kunne opretholde disse fælles bestemmelser, blev en protokol herom knyttet til Rom-konventionen af 1980.

Da der for Sverige og Finland, som begge har deltaget i de nordiske landes lovharmonisering, gælder samme ret som for Danmark, udvider artikel 2 protokollen til også at omfatte Sverige og Finland. I denne forbindelse er henvisningerne til de berørte danske bestemmelser blevet ajourført.

Medlemsstaterne har imidlertid anset det for hensigtsmæssigt at afgive en fælleserklæring, der er knyttet til konventionen, og hvori de tager til efterretning, at Danmark, Sverige og Finland er rede til at undersøge, i hvilket omfang der er mulighed for, at fremtidige ændringer af deres nationale ret om søtransport af gods overholder proceduren i artikel 23 i Rom-konventionen af 1980.

AFSNIT III

Tilpasninger af første protokol af 1988

Artikel 3

I artikel 2, litra a), i første protokol af 1988 findes der en oversigt over de højesteretter i medlemsstaterne, der kan indbringe sager for De Europæiske Fællesskabers Domstol med henblik på præjudiciel afgørelse. Denne oversigt suppleres med en oversigt over højesteretterne i de nye medlemsstater.

AFSNIT IV

Afsluttende bestemmelser

Artikel 4-8

Ifølge de afsluttende bestemmelser, som tager udgangspunkt i tiltrædelseskonventionerne af henholdsvis 1984 og 1992, har den finske og den svenske tekst til Rom-konventionen af 1980, første og anden protokol af 1988 og tiltrædelseskonventionerne af 1984 og 1992 samme retlige gyldighed som teksterne på de øvrige sprog. Desuden fastslås kravet om signatarstaternes ratifikation af tiltrædelseskonventionen, der opstilles bestemmelser for dens ikrafttræden, og endelig bestemmes det, at tiltrædelseskonventionen har samme gyldighed på alle tolv sprog.

I anledning af tiltrædelseskonventionens undertegnelse, er teksterne til Rom-konventionen af 1980, første og anden protokol af 1988 samt de ændringer, der er foretaget ved de senere tiltrædelser, blevet udfærdiget på finsk og svensk.