Ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om ændring af beslutning 93/383/EØF af 14. juni 1993 om referencelaboratorier til kontrol med marine biotoksiner /* KOM/97/0210 endelig udg. - COD 96/0234 */
EF-Tidende nr. C 189 af 20/06/1997 s. 0009
Ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om ændring af beslutning 93/383/EØF af 14. juni 1993 om referencelaboratorier til kontrol med marine biotoksiner (1) (97/C 189/06) (EØS-relevant tekst) KOM(97) 210 endelig udg. - 96/0234(COD) (Forelagt af Kommissionen i henhold til EF-traktatens artikel 189 A, stk. 2, den 12. maj 1997) Den 25. september 1996 forelagde Kommissionen Rådet et forslag om ændring af Rådets beslutning 93/383/EØF af 14. juni 1993 om referencelaboratorier til kontrol med marine biotoksiner. Retsgrundlaget for dette forslag var traktatens artikel 43. Efter at Kommissionen har gennemgået forslaget igen, er der følgende ændringer til det oprindelige forslag: I artikel 1 indsættes følgende punkter: 3) Beslutningens titel affattes således: »Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om ændring af beslutning 93/383/EØF af 14. juni 1993 om referencelaboratorier til kontrol med marine biotoksiner«. 4) Henvisningerne i beslutningen affattes således: »EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 100 A, under henvisning til forslag fra Kommissionen (1), under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg, i henhold til fremgangsmåden i artikel 189 B i traktaten, og ud fra følgende betragtninger: (1) EFT nr. C 331 af 6. 11. 1996, s. 12.« 5) Der indføjes en ny betragtning før de andre betragtninger: »Gennemførelsen af det indre marked nødvendiggør med henblik på beskyttelse af sundheden i veterinærsektoren og plantesundhedssektoren en samordnet kontrol af varernes sundhedstilstand; dette krav gælder bl.a. for marine biotoksiner;« 6) Vedrører ikke den danske udgave. (1) EFT nr. C 331 af 6. 11. 1996, s. 12.