Regionsudvalgets udtalelse om »Mål 4 og ADAPT: for en bedre tilpasning af de menneskelige ressourcer« (97/C 379/03)

REGIONSUDVALGET har -

under henvisning til Europa-Kommissionens arbejdsdokument »Mål 4 og ADAPT: for en bedre tilpasning af de menneskelige ressourcer« (SEK(96) 2150),

under henvisning til Europa-Kommissionens Hvidbog om Vækst, Konkurrenceevne og Beskæftigelse, konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Essen og Tillidspagten for Beskæftigelse,

under henvisning til Regionsudvalgets udtalelse om de regionale og lokale myndigheders rolle i det partnerskab, der forvalter strukturfondene (),

under henvisning til Regionsudvalgets udtalelse om Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om det tredje flerårige program for små og mellemstore virksomheder (SMV'er) i Den Europæiske Union (1997-2000) (),

under henvisning til sin beslutning af 8. marts 1996, i overensstemmelse med artikel 198 C, 4. afsnit, at udarbejde en udtalelse om dette spørgsmål og at overdrage det forberedende arbejde til Underudvalg 4 »Bypolitik«,

under henvisning til forslag til udtalelse (CdR 123/97 rev.) vedtaget af Underudvalg 4 den 30. maj 1997 (ordfører: Bernard Frau) -

på den 19. plenarforsamling den 17.-18. september 1997 (mødet den 17. september) enstemmigt vedtaget følgende udtalelse.

1. Indledning

1.1. Mål 4 og ADAPT: Regionsudvalgets indfaldsvinkel

Sigtet med den midtvejsrapport, Underudvalg 4 er blevet bedt om at udtale sig om, er at gøre status over gennemførelsen af mål 4 og ADAPT. Aktionerne under mål 4 og ADAPT ligger helt på linje med konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Essen samt Kommissionens hvidbog om vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse og initiativet vedrørende tillidspagten for beskæftigelse.

Kommissionens midtvejsrapport er struktureret således, at den tilgodeser tre krav gående ud på at:

- Beskrive de overordnede politiske målsætninger for mål 4 og for ADAPT.

- Fremlægge en evaluering af programmerne på disses nuværende stadium.

- Stille forslag om perspektiver for mål 4 og ADAPT, der på baggrund af retningslinjerne og de første resultater gør det muligt at udnytte den valgte fremgangsmåde bedst muligt.

1.1.1. I udtalelsen tages der hensyn til den mere omfattende debat, som det strategiske slag vedrørende Den Europæiske Socialfonds fremtid samt den fremtid, der venter mål 4, udgør. Først foretages en evaluering af kommissionsdokumentet tekniske indhold og dernæst fremføres en mere politisk og bredere indfaldsvinkel til udviklingen og konkurrenceevnen, der omfatter hele samfundet og som tilføjer en ny dimension, der muliggør en bedre forståelse for anvendelsen af menneskelige ressourcer i byområder.

1.1.2. Vi bør i forbindelse med vore forslag bevæge os ud over den begrænsede ramme, der blot består i intern forvaltning af arbejdskraften i virksomhederne, for i stedet at give os i kast med byernes samlede potentiale med det formål at satse på en bæredygtig social og borgerorienteret udvikling. Herigennem støtter Regionsudvalget et mere bredt anlagt syn på samspillet mellem industriel omlægning, vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse, som fokuserer mere på mennesket og bevæger sig ud over rent kvantitative analysemetoder.

2. Generelle bemærkninger

2.1. Beskrivelse af de overordnede retningslinjer

Med det formål både at forebygge arbejdsløshed og styrke økonomiens samlede konkurrenceevne skal interventionerne under mål 4 og ADAPT forbedre industri- og servicevirksomheders konkurrencemæssige miljø. Interventionerne sigter på at forbedre forvaltningen af de menneskelige ressourcer på baggrund af de aktuelle forandringer. Det horisontale aspekt gør dem egnede overalt i EU.

2.1.1. Prioriteter og specifikke aspekter

For at undgå for spredte tiltag og for at styrke foranstaltningernes effektivitet tilstræbes det at koncentrere projekterne på de største behov.

Lovgivningen indholder seks nøgleelementer, som dækker prioriterede aspekter og specifikke aspekter ved projekterne. De tre prioriteter anføres nedenfor, efterfulgt af de tre specifikke aspekter ved projekterne:

- Forudplanlægningen sigter mod at identificere og minimere virkningerne af disse ændringer ved at forbedre arbejdsstyrkens tilpasningsevne og udnytte de nye beskæftigelsesmuligheder.

- Erhvervsuddannelse og videreuddannelse: På grundlag af de i forudplanlægningsfasen identificerede behov bør uddannelsernes indhold og overensstemmelsen mellem udbud af og efterspørgsel efter kvalifikationer forbedres, således at de lever op til de nye måder at tilrettelægge arbejde på.

- Forbedring af erhvervsuddannelsessystemerne: Formålet er at styrke uddannelsessystemernes kapacitet både for så vidt angår materielle som menneskelige midler - uddannelse af undervisere, udvikling af multimedier, forbedring af de pædagogiske metoder og værktøjer - med henblik på videreuddannelse, som gives i medlemsstaterne eller som tilbydes i virksomhederne.

- Ledighedstruede arbejdstagere: Der er tale om to grupper af arbejdstagere. Den ene er arbejdstagere med få eller ingen kvalifikationer og den anden arbejdstagere, hvis kvalifikationer er blevet forældede i forhold til de nye behov.

- SMV's særlige behov: På baggrund af SMV's vanskeligheder med at få adgang til planlægning og uddannelsesredskaber er sigtet med interventionsrammen at styrke kvalitetsydelserne til disse virksomheder for at give dem mulighed for selv at påtage sig ansvaret for dette område.

- Partnerskab: Med henblik på at give mål 4 størst mulig effektivitet søges der den bredest og størst mulige deltagelse fra aktørerne på de forskellige gennemførelses- og planlægningsniveauer. Der forudses udvikling af samarbejdsnet på alle niveauer (lokalt, regionalt, nationalt).

2.1.2. Der foreligger en klar mangfoldighed af indfaldsvinkler som følge af de forskellige nationale forhold og medlemsstaternes strategiske valg. De nationale politikker er meget forskellige med hensyn til arbejdstagernes tilpasning til forandringerne i industrien (graden af statslig indgriben, bestemmelser om samfinansiering, anvendelse af forudplanlægning osv.). Det kan også konstateres, at der forekommer en mere eller mindre striks fortolkning af programmets retningslinjer. Kun få nationale forhold er forenelige med samtlige retningslinjer og medlemsstaterne skal derfor træffe tvingende valg for at sikre den konkrete gennemførelse af mål 4.

3. Særlige bemærkninger

3.1. Præsentation af de første resultater

Medlemsstaternes faktiske gennemførelse af aktionerne under mål 4 har været meget langsom og gennemførelsesgraden varierer. De ansvarlige myndigheder har foretrukket at gennemføre aktioner under mål 3 (arbejdsløshedsbekæmpelse). Selv om programmerne har en fælles struktur, optræder der store udsving i indfaldsvinklerne og i de resultater, som de forskellige medlemsstater opnår, primært som følge af de forskellige niveauer af offentlige subsidier, forskelle i samfinansieringen og forskellig fortolkning af retningslinjerne.

3.1.1. Der kan udledes nogle overordnede tendenser trods den korte gennemførelsesperiode, og trods den kendsgerning, at opfølgningssystemerne varierer meget:

Hvad planlægning angår, optager erhvervsuddannelse den største plads. Der er tale om manglende konsekvens, når det drejer sig om foregribelse af tendenser. Princippet om horisontalitet støder på hindringer på grund af, at erhvervsuddannelsessystemerne tilrettelægges på sektorplan, og der forekommer en klar mangel på koncentration som følge af SMV'ernes vanskeligheder med at opnå samfinansiering. Selv om partnerskab er en målsætning, der deles af størsteparten af medlemsstaterne, er der tale om store udsving i de hindringer, som svage virksomheder støder på med hensyn til opnåelse af partnere.

3.2. Problemer med tilknytning til ADAPT

3.2.1. ADAPT-projekter vedrører både SMV og de strukturer, der giver dem støtte på lokalt, nationalt og regionalt plan. Nedenstående tal bør bæres in mente, når man vurderer denne kritik:

- 15 % af de eksisterende projekter vedrører jobskabelse med betydelig koncentration inden for erhverv som turismen, arbejde i miljøsektoren, erhvervsdrivende foreninger og erhverv til opfyldelse af sociale behov.

- 20 % af projekterne vedrører arbejdets tilrettelæggelse, kvalitetsstyring, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen.

- 20 % af projekterne vedrører tilrettelæggelsen af arbejdet, forudplanlægning og udvikling af bedre redskaber beregnet på mindre virksomheder og organisationer, der støtter arbejdstagerne.

- Mange projekter vedrører også udviklingen af bedre lokale strukturer.

3.2.2. Der bør tages hensyn til to store problemer, som anføres af Kommissionen, for så vidt angår ADAPT:

- Kompleksiteten i forbindelse med iværksættelsen af tværnationale programmer, der omfatter en lang række deltagere på fire forskellige planer, dvs. fællesskabsplan, nationalt, regionalt og lokalt plan.

- Vanskeligheden ved at gennemføre tværnationale programmer inden for lovgivningsrammer, der er udformet med henblik på nationale programmer. Der bør være mulighed for at fremme tværnationale aktioner på et egnet juridisk grundlag.

3.2.3. Gennemførelsen af mål 4 får såkaldt strukturerende virkninger, der mere generelt påvirker de aktive arbejdsmarkedspolitikker. Dette involverer: Inddragelsen af arbejdsministerier som aktive parter i andre politikker end dem, der vedrører forvaltning af arbejdsløsheden, og styrkelsen af begrebet aktiv og forebyggende arbejdsmarkedspolitik i stedet for krisepolitikker.

3.3. Kommissionens konklusioner

3.3.1. På baggrund af en lang række gennemførelsesvanskeligheder, som skyldes initiativets nyskabende samt komplekse karakter, men ligeledes den hurtige udvikling i de strukturelle ændringer, fremkomsten af informationssamfundet og vilkårlige økonomiske konjunkturer samt vanskeligheder med samfinansieringen af aktiviteterne, er det efter Kommissionens opfattelse vigtigt at understrege følgende overvejelser:

- Klarlægge begrebet strukturelle ændringer inden for rammerne af en varig udvikling.

- Lette foregribelsesopgaven.

- Koncentrere innovationsindsatsen om aktioner inden for forudplanlægning og dennes sammenhæng med uddannelse og forbedring af erhvervsuddannelsessystemerne samt om at løse de problemer, som SMV lider under.

- Styrke partnerskaber overalt på alle niveauer.

- Sikre finansieringen under overholdelse af princippet om omkostningseffektivitet.

3.3.2. Kommissionen understreger, at samtlige overvejelser kan gennemføres uden at ændre retningslinjerne for mål 4 og ADAPT.

4. Henstillinger

Regionsudvalget:

4.1. Udtrykker tilfredshed med Kommissionens forslag om ændringer og i særdeleshed problemerne med tilknytning til finansiering, koncentration og partnerskaber.

4.2. Konstaterer globaliseringens og den aktuelle makroøkonomiske politiks negative indflydelse på beskæftigelsen og efterlyser en bred debat om arbejdspladsen i dagens samfund i tilknytning til et fremstød for en aktiv arbejdsmarkedspolitik, som skal skaffe job til de dårligst stillede grupper på arbejdsmarkedet. I forbindelse med debatten om reformen af EU's strukturfonde bør det sikres, at der inden for strukturfondssystemet også fremover opretholdes instrumenter til en aktiv og forebyggende arbejdsmarkedspolitik.

4.3. Anser det for vigtigt, at målprogrammerne også anvendes til at støtte projekter, der øger samarbejdet mellem den offentlige og den private sektor og forbedrer det lokale arbejdsmarkeds effektivitet gennem en styrkelse og ajourføring af de faglige kvalifikationer hos kommunernes og regionernes medarbejdere.

4.4. Henstiller, at der tages skridt til en mere decentraliseret tilgang, der samler ansvaret for forvaltningen af mål 3, mål 4 og fællesskabsinitiativerne ADAPT og EMPLOYMENT hos de regionale partnerskaber. Herved kan der skabes bedre sammenhæng mellem de forskellige foranstaltninger under Den Europæiske Socialfond og bedre sammenhæng til de øvrige dele af strukturfondene, som altovervejende forvaltes på regionalt niveau.

4.5. Anmoder om forenkling af udbudsprocedurerne og indførelse af nye kriterier, som kan sikre, at de SMV'er, der har størst behov for bistand, kan opnå den nødvendige samfinansiering. Påpeger, at det offentliges budgetsituation bevirker, at der kun står meget begrænsede eller slet ingen midler til rådighed til den krævede nationale medfinansiering i mange regioner. Kræver derfor, at andelen af medfinansiering med nationale offentlige midler nedsættes, at det som hovedregel tillades at erstatte offentlige medfinansieringsmidler med private midler, og at ADAPT-programmets varighed forlænges med 1-2 år.

4.6. Foreslår, at regionerne tildeles en vigtigere rolle i forbindelse med udvælgelsen af projekter.

Bruxelles, den 17. september 1997.

Pasqual MARAGALL i MIRA

Formand for Regionsudvalget

() EFT C 100 af 2. 4. 1996, s. 72.

() EFT C 34 af 3. 2. 1997, s. 34.