A4-0075/97

Beslutning om den ikke-konventionelle medicins status

Europa-Parlamentet,

- der henviser til forslag til beslutning af Pimenta, dell'Alba, Díez de Rivera Icaza, Crowley, Ewing, González Álvarez og Lord Plumb om alternativ eller komplementaer medicin (B4-0024/94),

- der henviser til sin udtalelse af 13. juni 1991 om Kommissionens forslag til Raadets direktiv om udvidelse af anvendelsesomraadet for direktiv 65/65/EOEF og 75/319/EOEF om tilnaermelse af lovgivning om farmaceutiske praeparater og om fastsaettelse af supplerende bestemmelser for homoeopatiske laegemidler ((EFT C 183 af 15.07.1991, s. 318.)),

- der henviser til Raadets direktiv 92/73/EOEF ((EFT L 297 af 13.10.1992, s. 8.)) om udvidelse af anvendelsesomraadet for direktiv 65/65/EOEF og 75/319/EOEF om tilnaermelse af lovgivning om farmaceutiske praeparater, og om fastsaettelse af supplerende bestemmelser for homoeopatiske laegemidler,

- der henviser til budgetpost B6-8332 i De Europaeiske Faellesskabers budget for regnskabsaaret 1994, budgetpost B6-7142, naestsidste led i De Europaeiske Faellesskabers budget for regnskabsaaret 1995, samt 4. og 5. led i budgetpost B6-7142 i Den Europaeiske Unions budget for regnskabsaaret 1996, hvori der afsaettes 1 million ecu til »forskning i effektiviteten af alternative terapeutiske metoder saasom kiropraktik, osteopati, akupunktur, naturopati, kinesisk laegekunst, antroposofisk medicin og fytoterapi ...«,

- der henviser til betaenkning fra Udvalget om Miljoe- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse og udtalelse fra Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder (A4-0075/97),

A. der henviser til, at en del af EU-medlemsstaternes borgere goer brug af visse ikke-konventionelle behandlingsformer og terapier, og at det derfor vil vaere urealistisk at se bort fra disse kendsgerninger,

B. der henviser til, at der ogsaa er flere laeger, der mener, at forskellige behandlingsmetoder eller forskellige indfaldsvinkler til sundhed og sygdom ikke gensidigt udelukker hinanden, men tvaertimod kan supplere hinanden,

C. der henviser til, at det er vigtigt at sikre, at patienterne i saa stort omfang som muligt kan traeffe et frit terapeutisk valg, samtidig med at de garanteres den stoerst mulige sikkerhed og den bedst mulige information om de saakaldte ikke-konventionelle behandlingsformers uskadelighed, kvalitet, effektivitet og eventuelle risici, samt beskyttes mod ikke-kvalificerede behandlere,

D. der henviser til, at alle de medicinske systemer og terapeutiske behandlingsformer, der benaevnes »ikke-konventionelle behandlingsformer«, har det traek til faelles, at de ikke anerkendes eller kun anerkendes delvis; der henviser til, at betegnelsen »alternativ« kan anvendes om en medicinsk eller kirurgisk behandling, som kan foretages i stedet for en anden behandling, og betegnelsen »komplementaer« om en behandling, der gives som supplement til en anden behandling; der henviser til, at det er uklar sprogbrug at tale om »alternative« eller »komplementaere« medicinske behandlingsformer, for saa vidt som kun den praecise kontekst, inden for hvilken terapien anvendes, goer det muligt at afgoere, om den er alternativ eller komplementaer; der henviser til, at en alternativ medicinsk behandlingsform ogsaa kan vaere komplementaer; der henviser til, at termen »ikke-konventionelle behandlingsformer«, der anvendes i denne beslutning, omfatter begreberne »alternative behandlingsformer, »bloede behandlingsformer« og »komplementaere behandlingsformer«, der anvendes i flaeng i visse medlemsstater som betegnelse for andre medicinske discipliner end den konventionelle medicin,

E. der henviser til, at laegen for at beskytte sine egne patienters helbred optimalt kan anvende alle midler og al viden inden for et hvilket som helst medicinsk omraade paa grundlag af sin viden og sin samvittighed,

F. der henviser til, at der findes et bredt spektrum af ikke-konventionelle medicinske behandlingsformer, og at visse af dem, navnlig kiropraktik, homoeopati, antroposofisk medicin, traditionel kinesisk medicin, (herunder ogsaa akupunktur), shiatsu, naturopati, osteopati, fytoterapi, etc.) nyder en form for statsanerkendelse i visse medlemsstater og/eller har opbygget en organisatorisk struktur paa europaeisk plan (faelles grunduddannelse, etiske regler, etc.); der imidlertid henviser til, at kun nogle af dem opfylder foelgende kriterier: at de i visse medlemsstater nyder en form for statsanerkendelse, har opbygget en organisatorisk struktur paa europaeisk plan og selvregulerende mekanismer,

G. der henviser til EF-traktaten, saerlig afsnit III, artikel 52-66, om fri bevaegelighed for personer og fri etableringsret, og til, at forskelle med hensyn til anerkendelse af de enkelte ikke-konventionelle behandlingsformer og deres status i Den Europaeiske Union udgoer en hindring for udoevelsen af disse rettigheder; der henviser til, at den ret til at praktisere, som visse praktiserende behandlere paa sundhedsomraadet i oejeblikket nyder i deres hjemlande, ikke under nogen omstaendigheder maa indskraenkes gennem en aendring paa europaeisk plan af disse behandlingsformers status eller grad af anerkendelse; ej heller maa patienternes valgfrihed med hensyn til ikke-konventionelle medicinske behandlingsformer begraenses; der henviser til traktatens bestemmelser vedroerende medlemsstaterne, saerlig i artikel 57, stk 1, 2 og 3,

H. der henviser til, at der allerede er sket en klar udvikling, dels gennem vedtagelse i visse medlemsstater af national lovgivning, som liberaliserer udoevelsen af ikke-konventionelle behandlingsformer, samtidig med at udoevelsen af saerlige behandlinger forbeholdes den autoriserede laegestand (f.eks. vedtog det nederlandske senat den 9. november 1993 en lov herom med titlen »Beroepen in de Individuele Gezondheidszorg«), dels gennem vedtagelse af lovgivning om saerlige omraader (lov om osteopati i 1993 og om udoevelse af kiropraktik i 1994 i Det Forenede Kongerige samt lov om kiropraktik i Danmark i 1991, i Sverige i 1989 og i Finland), eller ved at goere uddannelsen statsanerkendt (kiropraktik i Det Forenede Kongerige og i de nordiske lande) samt ved at optage laegemidler i farmakopéen (antroposofisk medicin i Tyskland),

I. der henviser til, at europaeisk lovgivning om status for og udoevelse af ikke-konventionelle behandlingsformer kan give patienterne en garanti, og at de enkelte grene selv boer kunne gennemfoere den faglige organisation paa europaeisk plan (etiske regler, fagregister, uddannelseskriterier og -niveau),

J. der henviser til, at det er noedvendigt at definere de enkelte behandlingsformer inden for ikke-konventionel medicin klart, og at der med henblik herpaa skal foretages kliniske undersoegelser, evalueringer af behandlingsresultater, grundforskning (virkemaader) samt andre videnskabelige undersoegelser eller akademisk forskning for at vurdere effektiviteten af de terapier, der ivaerksaettes, idet denne vurdering naturligvis skal foretages efter den metodik, der saedvanligvis anvendes i forbindelse med human terapeutik, det vil sige en metodik, der er baseret paa aktuelle videnskabelige data, saerlig biologiske og statistiske data,

K. der henviser til, at der kan opnaas en uundvaerlig garanti for borgerne ved at lovgive om og samordne uddannelseskriterierne i forbindelse med udoevelse af ikke-konventionelle behand-lingsformer, og som mener, at det er vigtigt baade af hensyn til patienterne og behandlerne, at denne harmonisering foregaar paa et hoejt kvalifikationsniveau, og at der i hvert enkelt tilfaelde kraeves erhvervelse af et statsanerkendt diplom, som opfylder de saerlige krav, der stilles inden for de enkelte behandlingsmetoder, og at uddannelsesniveauet skal vaere afpasset efter de almindelige sundhedsprincipper, som er gaeldende for enhver terapi, samt de saerlige forhold, der gaelder inden for de forskellige ikke- konventionelle behandlingsformer,

L. der henviser til, at indfoering i visse ikke-konventionelle behandlingsformer burde indgaa i uddannelsen af laeger inden for konventionel medicin,

M. der henviser til, at den europaeiske farmakopé boer kunne omfatte alle ikke-konventionelle farmaceutiske produkter og urtemedicin, saa behandlerne faar mulighed for at udoeve deres erhverv paa korrekt vis, og saa patienterne samtidig faar garanti for, at der vil blive foretaget en omhyggelig evaluering af de ikke-konventionelle laegemidler, og at det derfor er noedvendigt at tage direktiv 65/65/EOEF, 75/319/EOEF og 92/73/EOEF samt forordning (EOEF) nr. 2309/93 om oprettelse af Det Europaeiske Agentur for Laegemiddelvurdering op til fornyet behandling for saaledes at give patienterne garanti for de ikke-konventionelle laegemidlers kvalitet og uskadelighed,

N. der henviser til, at Raadet i sin resolution af 20. december 1995 ((EFT C 350 af 30.12.1995, s. 6.)) om praeparater fremstillet paa basis af laegeplanter opfordrer Kommissionen til at praecisere »den retlige status for praeparater fremstillet paa basis af laegeplanter under hensyn til Faellesskabets bestemmelser om farmaceutiske specialiteter« samt undersoege, »hvilke specifikke krav der maa opfyldes for at sikre beskyttelsen af folkesundheden«,

O. der henviser til noedvendigheden af at paavise et laegemiddels kvalitet, effektivitet og uskadelighed og at offentliggoere monografier om de enkelte produkter,

P. der henviser til, at lovgivning paa omraadet for kosttilskud (vitaminer, mikronaeringsstoffer, etc.) i betragtning af den aktuelle lovgivningssituation vil medvirke til at beskytte forbrugerne uden at begraense det frie udbud og valgfriheden samt give kvalificerede behandlere mulighed for at udskrive recept paa saadanne produkter,

Q. der henviser til, at der maa fastsaettes en overgangsperiode, der goer det muligt for praktiserende behandlere at tilpasse sig den nye lovgivning, og der maa nedsaettes et aekvivalensudvalg, der skal have til opgave at vurdere de beroerte behandleres situation i hvert enkelt tilfaelde,

1. anmoder Kommissionen om at paabegynde arbejdet med at anerkende ikke- konventionelle behandlingsformer, hvis undersoegelsens resultater giver mulighed herfor, og med henblik herpaa at traeffe de noedvendige foranstaltninger for at tilskynde til oprettelsen af de behoerige organer;

2. opfordrer Kommissionen til at foretage en tilbundsgaaende undersoegelse af de enkelte ikke-konventionelle behandlingsformers uskadelighed, effektivitet, anvendelsesomraade og komplementaere eller alternative karakter samt en sammenlignende undersoegelse af de forskellige nationale lovgivningsmodeller for behandlere inden for den ikke-konventionelle medicin;

3. opfordrer Kommissionen til ved udformningen af EU-lovgivningen om ikke- konventionel medicin klart at sondre mellem »komplementaere« ikke- konventionelle behandlingsformer og de saakaldte »alternative« behandlingsformer, dvs. behandlingsmetoder, der kan anvendes i stedet for konventionelle behandlingsformer;

4. opfordrer Raadet til efter afslutningen af det forarbejde, der er beskrevet i punkt 2 ovenfor, at fremme udviklingen af forskningsprogrammer inden for ikke-konventionelle terapeutiske metoder, der inddrager de ikke- konventionelle behandlingsformers individuelle og holistiske fremgangsmaade, deres forebyggende virkninger og saerlige egenskaber; forpligter sig for sit eget vedkommende til at goere det samme;

5. opfordrer indtraengende Kommissionen til saa hurtigt som muligt at forelaegge en rapport for Raadet og Europa-Parlamentet om resultaterne af de allerede gennemfoerte undersoegelser og forskningsarbejder inden for rammerne af budgetkonto B-7142, som siden 1994 har vaeret forbeholdt forskning i effektiviteten af homoeopati og andre ikke-konventionelle behandlingsformer;

6. opfordrer Kommissionen til i undersoegelsen af de anvendte ikke-konventionelle behandlingsformers effektivitet at soerge for, at der ikke som laegemiddel under nogen af disse behandlingsformer i medlemsstaterne anvendes organer fra dyrearter, der er udryddelsestruede, og som foelgelig er indkoebt illegalt;

7. opfordrer Kommissionen til at udarbejde et direktivforslag om kosttilskud, som ofte ligger lige paa graensen mellem diaetprodukter og laegemidler. Denne lovgivning skal goere det muligt at sikre en god fabrikationspraksis, som bygger paa forbrugerbeskyttelse, og uden at begraense den frie adgang eller det frie valg, og som giver behandlerne mulighed for frit at kunne anbefale saadanne produkter; opfordrer Kommissionen til at fjerne handelsskrankerne mellem medlemsstaterne og give helseproduktfabrikanterne fri adgang til alle markeder i EU;

8. paalaegger sin formand at sende denne beslutning til Raadet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer.