A4-0056/97

Beslutning om Kommissionens hvidbog om almen uddannelse og erhvervsuddannelse - undervise og laere - paa vej mod det kognitive samfund (KOM(95)0590 - C4-0597/95)

Europa-Parlamentet,

- der henviser til Kommissionens hvidbog om almen uddannelse og erhvervsuddannelse - undervise og laere - paa vej mod det kognitive samfund (KOM(95)0590 - C4-0597/95),

- der henviser til betaenkning fra Det OEkonomiske og Sociale Udvalg (CES 479/96/endel.),

- der henviser til betaenkning fra Regionsudvalget (Cdr. 115/96),

- der henviser til retten til almen uddannelse, undervisning og erhvervsuddannelse og navnlig artikel 26 i Verdenserklaeringen om Menneskerettigheder, artikel 2 i protokollen til den europaeiske menneskerettighedskonvention, artikel 10 i det europaeiske socialcharter og artikel 13 i den internationale konvention om oekonomiske, sociale og kulturelle rettigheder,

- der henviser til betaenkning fra Udvalget om Sociale Anliggender og Beskaeftigelse og udtalelser fra Udvalget om Forskning, Teknologisk Udvikling og Energi og Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse og Medier (A4-0056/97),

A. der henviser til, at Kommissionens hvidbog om almen uddannelse og erhvervsuddannelse er glaedelig derved, at den har sat gang i en tiltraengt debat om, hvilken plads almen uddannelse og erhvervsuddannelse boer have i Den Europaeiske Unions, medlemsstaternes, de regionale og lokale myndigheders og arbejdsmarkedets parters politiske programmer paa alle niveauer samt i de ikke-statslige organisationer,

B. der henviser til, at dokumentet understreger de sig hurtigt aendrende oekonomiske og teknologiske forhold inden for almen uddannelse og erhvervsuddannelsessystemerne, navnlig virkningen af informationssamfundet, globaliseringen af oekonomien og virkningerne af de videnskabelige og teknologiske fremskridt,

Udfordringerne

C. der henviser til, at det ikke er lykkedes for Kommissionen i tilstraekkelig grad at tage andre vaesentlige udfordringer op, herunder aendringer i befolkningen, den relative nedgang i udgifter til offentlig uddannelse og erhvervsuddannelse og de oegede risici for social udstoedelse for voksende dele af befolkningen,

D. der henviser til, at den offentlige sektor snarere end den enkelte er ansvarlig for at sikre, at alle har adgang til uddannelse,

E. der henviser til, at befolkningsudviklingen i Europa, navnlig befolkningens aldring, betyder en radikal aendring af vort samfunds struktur,

F. der henviser til, at denne udvikling, kombineret med hurtige teknologiske forandringer og omstrukturering af vor oekonomi, kraever nytaenkning omkring maalene for almen uddannelse og erhvervsuddannelse og om centrering af offentlige udgifter om livslang uddannelse,

G. der henviser til, at Unionens medlemsstater staar over for en anden udfordring, nemlig at oege investering i almen uddannelse og erhvervsuddannelse paa trods af de nuvaerende budgetindskraenkninger,

H. der henviser til, at dette delvis kan ske gennem et skift fra passiv til aktiv arbejdsmarkedspolitik, hvilket erfaringen i visse medlemsstater viser,

I. der henviser til, at kun en lille del af de samlede udgifter i oejeblikket gaar til offentlig uddannelse og til, at denne del er faldende,

J. der henviser til, at dette er i modstrid med det paatraengende behov for at modernisere uddannelsessystemet,

K. der henviser til, at der er fare for oeget udbredelse af social udstoedelse, eftersom afstanden mellem »de der ved noget, og de der ikke ved noget« oeges, og det er derfor noedvendigt med foranstaltninger, der goer det muligt for alle at erhverve arbejdsmarkedsorienterede og fleksible faerdigheder,

Formaalet

L. der henviser til, at almen uddannelse og erhvervsuddannelsessystemer paa baggrund af de nye sociale og oekonomiske forhold boer give de enkelte mennesker mulighed for at laere hele livet igennem,

M. der henviser til, at forbedring af almen uddannelse og erhvervsuddannelse medfoerer oeget oekonomisk vaekst og stoerre individuel indtaegt og giver den enkelte bedre konkurrencebetingelser paa arbejdsmarkedet,

N. der henviser til, at forskning viser,

- at uddannelse i EU kan tegne sig for op til 14% af den aarlige vaekstrate,

- at uddannelsesresultater har stoerre virkning paa indtjening end andre faktorer som f.eks. den sociooekonomiske baggrund, race, naturlige evner og arbejdserfaring, navnlig for kvinders vedkommende,

- at relative arbejdsloeshedstal er langt hoejere paa lavere uddannelsestrin,

- at en solid basisuddannelse for unge mennesker forkorter jobsoegningstiden betydeligt, hvis den kombineres med muligheder for at faa erhvervserfaring, og risikoen for denne aldersgruppe for at blive langtidsledig formindskes derfor,

- at et hoejt niveau for uddannelse og faglig uddannelse er gavnligt for erhvervets konkurrenceevne, da det giver en mere produktiv, fleksibel og mobil arbejdsstyrke,

O. der henviser til, at almen uddannelse og erhvervsuddannelse bidrager til at fremme sociale maal saasom formindskelse af kriminalitet, forbedring af befolkningens sundhed, miljoebeskyttelse og fremme af demokrati, lige muligheder, social retfaerdighed og bekaempelse af racisme og fremmedhad,

P. der henviser til, at hvidbogen foerst og fremmest fokuserer paa viden og kognitive faerdigheder og i utilstraekkeligt omfang tager hensyn til de sociale, emotionelle, moralske og aandelige aspekter af almen uddannelse og erhvervsuddannelse,

Q. der henviser til, at der i denne beslutning laegges stor vaegt paa, at medlemsstaterne gennemfoerer foranstaltninger, idet de har det stoerste ansvar for politik vedroerende almen uddannelse og erhvervsuddannelse,

Livslang uddannelse: modtagere

1. bifalder, at hvidbogen har understreget nogle vigtige emner saasom noedvendigheden af en bred basisviden, den oegede betydning af at laere fremmedsprog, at faa skolen og erhvervslivet til at naerme sig hinanden, betydningen af laerlingeuddannelse, planen om en europaeisk frivillig tjeneste og noedvendigheden af at oege investering i uddannelse og undervisning;

2. er kritisk over for Kommissionens holdning, som centreres naesten udelukkende om unge mennesker; er af den opfattelse, at debatten boer udvides til at omfatte livslang uddannelse og til at omfatte foelgende maalgrupper:

- boern

- voksne arbejdstagere

- kvinder

- mennesker, der er udelukket eller udstoedt fra samfundet, herunder langtidsledige og personer, som ikke har nydt godt af almen uddannelse eller en grundlaeggende erhvervsuddannelse

- virksomhederne;

Boern

3. er af den opfattelse, at evnen til livslang uddannelse boer udvikles paa et meget tidligt stadium; mener derfor, at der boer udfoldes bestraebelser paa at oege deltagelse i forskoleundervisning, som er en indfoering af boernene i et bredt pensum gennem legebetonet indlaering og tilsvarende didaktiske metoder;

4. finder det ligeledes noedvendigt at revidere undervisningsmetoder og - indhold med det formaal at skabe uddannelser, hvori der laegges vaegt paa lige rettigheder for maend og kvinder, og at opnaa stoerre engagement fra boernene uanset deres baggrund; er af den opfattelse, at dette kraever bestemmelser om individualiseret undervisning, ikke mindst gennem anvendelse af informationsteknologi, for at fremme aktiv deltagelse og indlaering, og saaledes goere eleverne til uddannelsesaktoerer;

5. er ikke overbevist om, at det er tilraadeligt at foelge den model med saerlige skoler, der giver de unge en ny chance, som Kommissionen gaar ind for i sin hvidbog; tror derimod paa, at man skal fremme bevidstheden om behovet for at fremme lige muligheder inden for offentlig uddannelse for at udvikle den enkeltes muligheder og give alle en bred basisviden ved at sikre, at alle boern modtager undervisning, der er tilpasset deres egne individuelle behov, saaledes at de kan gennemfoere deres skoleundervisning med succes;

6. accepterer, at skolesystemerne er forskellige og understreger, at hvor det af Kommissionen foreslaaede system med skoler, der giver de unge en ny chance, gennemfoeres, maa dette ikke medfoere skabelsen af ghettoskoler og hovedformaalet maa vaere at integrere de unge i det offentlige uddannelsessystem;

7. mener, at der inden for medlemsstaternes uddannelsessystemer er et behov for positive foranstaltninger for at hjaelpe daarligt stillede grupper og enkeltpersoner;

8. foreslaar, at der etableres uddannelsespartnerskaber med daarligt stillede grupper med inddragelse af elevers familier, og at der ofres saerlig opmaerksomhed paa at bekaempe analfabetisme og uddanne laerere for at fremme udviklingen af partnerskaber mellem hjem og skole;

9. understreger det presserende behov for forskning vedroerende aarsagerne til daarlige uddannelsesresultater;

10. er af den opfattelse, at mainstream-uddannelse er et udmaerket redskab til at forhindre udstoedelse af boern fra mindre gode kaar, forudsat der stilles tilstraekkelig stoette og midler til raadighed herfor;

11. frygter, at de nye finansieringsordninger, der sigter mod maksimal cost- benefit i uddannelse og undervisning og indfoerer markedsoekonomiske faktorer i skolerne, vil oege den sociale opdeling og ikke sikre, at alle boern faar en reel undervisning, der kan danne grundlag for deres fremtidige liv;

Unge

12. kritiserer hvidbogen for ikke at laegge tilstraekkelig vaegt paa den almene uddannelse og erhvervsuddannelsens betydning for de unges forberedelse til de sociale, ligestillingsrelaterede, demokratiske og arbejdsmaessige opgaver i det voksne liv;

13. understreger, at uddannelses og erhvervsuddannelsessystemerne ikke kan fornys blot ved at skabe taettere tilknytning til erhvervslivet, men at foelgende er paakraevet:

- indfoerelse af en mere jaevn fordeling af teoretisk viden og praktiske faerdigheder i alle undervisningsplaner,

- udskydelse af afgoerelser om generelle forloeb og forloeb med erhvervssigte,

- indfoerelse af stoerre samarbejde og mobilitet baade inden for og mellem almen uddannelse og erhvervsuddannelse for at forbedre uddannelserne og goere det muligt at avancere fra erhvervsuddannelse til hoejere uddannelse,

- indfoerelse af raadgivning og erhvervsvejledning i overgangsperioder mellem grunduddannelse (f.eks. for unge, der afslutter den lovpligtige skolegang, erhvervsskoleuddannelsen og et studium) og arbejde,

- ansporing af unge til at udnytte mulighederne for aktivt borgerskab, erhvervserfaring, foretagsomhed og frivillige foranstaltninger;

- at man undgaar at oprette uddannelser med »undervisningsblindgyder«, som ikke giver mulighed for videreuddannelse;

Kvinder

14. finder det vaesentligt at skabe betingelser, som goer det muligt for kvinder at faa adgang til almen uddannelse og erhvervsuddannelse under hensyntagen til, at der ofte stadig paahviler dem en dobbelt opgave;

15. mener, at der i en strategi til bekaempelse af arbejdsloeshed blandt kvinder boer traeffes positive foranstaltninger for at opmuntre piger og kvinder til at genoptage almen uddannelse og erhvervsuddannelse, navnlig inden for videnskabelige og tekniske emner, som giver adgang til et bredere spekter af beskaeftigelsesmuligheder, herunder ogsaa inden for de traditionelt mandsdominerede omraader;

Daarligt stillede grupper

16. mener, at flere tilbud er noedvendige til saerlige grupper, hvis adgang til livslang uddannelse i oejeblikket er meget begraenset, herunder langtidsledige, personer, der udfoerer ufaglaert arbejde eller deltidsarbejde, personer, som for en tid er borte fra arbejdsmarkedet, etniske mindretal, aeldre og handicappede, og personer med en minimal grunduddannelse og erhvervsuddannelse;

17. opfordrer de offentlige myndigheder til at skabe en struktur, der omfatter almen uddannelse og erhvervsuddannelse for disse saarbare grupper, herunder systemer med »permanente chancer«, fleksible overgangsmuligheder og anerkendelsesprocedurer, der foerer dem ind til hovedpulsaaren i det oekonomiske, sociale og demokratiske liv;

18. foreslaar, at en strategi med det formaal at bekaempe social udstoedelse ogsaa skal omfatte de hindringer, der bremser indlaering, mere »aktive« beskaeftigelsesforanstaltninger, underretning om arbejdsmarkedet, alfabetisering, adgang til informations- og kommunikationsteknologier samt individuelle studie- og handlingsplaner og andre lokalt maalrettede bestemmelser;

19. understreger langtidsarbejdsloeshedens marginaliserende virkning, der isaer kan bekaempes med almene projekter saasom forbedring af basale skolemaessige og informationstekniske faerdigheder og erhvervsuddannelser af laengere varighed;

20. fremhaever betydningen af, at handicappede personer ydes den stoette, som er noedvendig for at de kan indgaa i det almindelige uddannelsessystem, herunder at uddannelsesinstitutionerne goeres fuldt tilgaengelige for bevaegelseshaemmede personer;

Uddannelsesmiljoeet og laererne

21. understreger, at forudsaetningen for gode uddannelser af hoej kvalitet er, at laererne selv har en god uddannelse i deres fag, og at samfundet boer tage ansvaret for, at der er et tilstraekkelig stort antal veluddannede laerere til raadighed;

22. mener desuden, at en god og ajourfoert paedagogisk uddannelse, som kan inspirere og motivere eleverne til at tage imod undervisning samt anspore dem til paa egen haand at tilegne sig viden, er en vigtig forudsaetning for udviklingen af det kognitive samfund;

23. mener, at adgangen til gode undervisningsmaterialer, navnlig baseret paa ICT, er et vaesentligt element i uddannelsesprocessen;

24. kraever, at der ogsaa fremover ydes stoette til udarbejdelsen af multimedia- software til undervisningsbrug ud over rammerne for »det europaeiske aar for livslang uddannelse« paa betingelse af, at:

a) indholdets kvalitet bevares;

b) der tages hensyn til det didaktiske aspekt, og at laererne uddannes specielt hertil og forsynes med undervisningsmateriale, som de kan anvende;

c) maalgrupper (laerere og elever) inddrages i udviklingen af produkterne;

d) de finansielle virkninger omhyggeligt analyseres, saa der opnaas den bedst mulige omkostningseffektivitet, og skolen bevares som offentligt serviceorgan;

e) de offentlige skoler udstyres med et tilstraekkeligt antal computere;

25. er overbevist om, at skolen og uddannelsesmiljoeet er af stor betydning for elevers og laereres muligheder for henholdsvis at tilegne sig og formidle viden;

26. mener, at indlaering og undervisning i sprog ud over modersmaalet oeger mulighederne for mobilitet, kontakt, udvikling af viden og beskaeftigelsesmuligheder;

27. mener, at den videnskabelige, oekonomiske og sociokulturelle udveksling i Europa ville blive fremmet gennem en evne til effektivt at kommunikere paa to faellesskabssprog og opfordrer Kommissionen til at fremme og stoette de nationale, regionale og/eller lokale myndigheder, for at sikre, at behovet for at naa dette maal afspejles i undervisningsprogrammerne;

28. kraever derfor, at der arbejdes henimod foelgende maal:

- god beherskelse af modersmaalet

- et godt praktisk kendskab til et foerste fremmedsprog, som der skal undervises i allerede fra grundskolens begyndelse

- passivt kendskab til et eller flere fremmedsprog, isaer sprog der er beslaegtede med modersmaalet, og sprog som tales i nabolandene eller i lande, hvortil der er historiske baand, hvad enten disse lande er medlemmer af EU eller ej

- sikkerhed for, at hver medlemsstat i sekundaerundervisningen tilbyder saa mange europaeiske sprog som muligt, og at intet sprog indtager en dominerende stilling, saaledes at den kulturelle mangfoldighed i Europa kan bevares

- en saerlig laereruddannelse, hvor der tages hensyn til moderne sprogindlaeringsmetoder;

29. opfordrer Kommissionen til at stoette anvendelsen af moderne metoder, multimedier inden for uddannelse og udvikling af net med henblik paa undervisning i sprog paa faellesskabsplan;

30. goer opmaerksom paa det vigtige bidrag, som undervisnings- og uddannelsestilbud uden for skolerne yder, navnlig inden for ungdomsbevaegelserne og voksenundervisningen;

Den ansatte/virksomheden

31. er overbevist om, at erhvervslivet har et stort ansvar med hensyn til at fremme videreuddannelse, men markedskraefterne alene er ikke tilstraekkelig til at opfylde kvalifikationskrav og krav om faerdigheder paa et marked, som er udsat for hurtige og omfattende forandringer, navnlig hvad angaar informations- og kommunikationsteknologier;

32. mener, at medlemsstaternes regeringer boer foere an ved at etablere partnerskab og anspore til oeget investering i og engagement inden for livslang uddannelse, henviser i denne forbindelse til den rolle, som offentlige arbejdsformidlingsbureauer og Den Europaeiske Socialfond kan spille;

33. er ligeledes af den opfattelse, at arbejdstagerens deltagelse i vedvarende uddannelse og erhvervsuddannelse skal fremmes gennem

- sikring af den enkelte arbejdstagers ret til uddannelse, der svarer til hans eget og virksomhedens behov,

- indfoerelse af et anerkendelsessystem for nyerhvervet viden og nyerhvervede faerdigheder og anerkendelse heraf i form af loen og karrieremuligheder,

- maalrettet aktion for den saakaldte periferiske arbejdsstyrke, dvs. arbejdstagere med daarlige uddannelse, deltidsansatte og midlertidigt ansatte med ringere uddannelsesmuligheder,

- loesning af de saerlige problemer, for ansatte i mikro-, smaa og mellemstore virksomheder og for selvstaendige erhvervsdrivende;

Partnerskab og ressourcer

34. fastslaar, at arbejdsmarkedets parter har en afgoerende rolle med hensyn til at skabe motivation og adgang til livslang uddannelse f.eks. ved at naa til enighed om ikke blot den ansatte og arbejdsgiverens behov men ogsaa ved at skabe arbejdspladser og erhvervsuddannelsesmuligheder for unge arbejdssoegende, arbejdsloese og andre daarligt stillede grupper;

35. understreger behovet for at etablere maalrettet partnerskab paa lokalt plan mellem lokale og regionale myndigheder, ikke-statslige organisationer, den lokale befolkning og virksomheder, inklusive SMV'er, for at give adgang til relevant uddannelse og erhvervsuddannelsesmuligheder;

36. mener, at der gennem oprettelse af mange smaa uddannelsescentre, der er spredt i regionen, saasom mindre universiteter, regionale virksomheds- og uddannelsescentre, kan skabes nye beskaeftigelsesmuligheder ogsaa i tyndt befolkede omraader;

37. mener, at institutioner for almen uddannelse og erhvervsuddannelsesorganer boer arbejde sammen med andre partnere for at fastlaegge nye metoder for paedagogik og aktiv indlaering samt for at fremme anerkendelse af faerdigheder og viden;

38. er overbevist om, at Kommissionen paa baggrund af den igangvaerende befolkningsudvikling og udviklingen paa arbejdsmarkedet burde have lagt stoerre vaegt paa medlemsstaternes behov for at omdirigere deres ressourcer og udnytte de budgetinitiativer, der er bestemt til at fremme livslang uddannelse og forhindre, at menneskeligt potentiel gaar tabt;

39. opfordrer medlemsstaterne til, at de ud over at gennemfoere SOCRATES- og LEONARDO-programmerne oeger deres samarbejde og ivaerksaetter foranstaltninger med henblik paa udveksling og tilrettelaeggelse af uddannelsesforloeb under anvendelse af moduler fra andre EU-medlemsstater med det formaal at fremme den gensidige anerkendelse af eksamensbeviser og lette adgangen til viden og europaeisk kultur for saa mange som muligt;

EU's rolle

40. minder om, at EU's rolle er begraenset til at stoette, tage initiativ til og samordne undervisning og uddannelse, mens medlemsstaterne fortsat har hovedansvaret inden for dette omraade;

41. forventer, at Raadet og Kommissionen ved udarbejdelsen af de aarlige budgetter i oeget grad tager hensyn til, at Den Europaeiske Union prioriterer den almene erhvervsuddannelse som middel til forbedring af beskaeftigelsessituationen;

42. minder om, at EU's indsats paa uddannelses- og kulturomraadet finansieres over udgiftsomraade 3 (»interne aktioner«) i de finansielle overslag, men at 80% af udgifterne dog er forbeholdt forskning og netvaerk, og at der foeres meget streng kontrol med alle andre udgifter, og paapeger, at der til programmer som SOCRATES og LEONARDO, der i hvidbogen flere steder anfoeres som finansiel ramme for den bebudede indsats, allerede bevilges for faa midler;

43. opfordrer derfor budgetmyndigheden til at forhoeje de finansielle midler til programmerne LEONARDO og SOCRATES for at kunne finansiere de nye politiske maal, der er fastlagt i forbindelse med indfoerelsen af det kognitive samfund;

44. opfordrer derfor budgetmyndighederne til ogsaa at indlede en tilbundsgaaende droeftelse om de finansielle perspektiver og navnlig om stoerrelsen af bevillingerne under udgiftsomraade 3 i de finansielle overslag;

45. er faktisk ikke enig med Kommissionen i dens opfattelse af, at der ikke i de finansielle overslag er behov for yderligere midler for at imoedekomme vor moderne samfunds udfordringer; da det f.eks. stoetter forslaget om en europaeisk frivillig tjeneste, er det noedvendigt at stille tilstraekkelige finansielle midler til raadighed for ikke at skabe forhaabninger, som ikke kan indfries;

46. goer opmaerksom paa, at anerkendelsen af kvalifikationer, som er erhvervet uden for de normale uddannelses- og undervisningsformer, er forbundet med store vanskeligheder; kraever derfor, at indholdet af erhvervsmaessige kvalifikationsbeviser bliver mere gennemskueligt, samt anerkendelse af kvalifikationer paa europaeisk plan;

47. opfordrer Kommissionen til at undersoege hele omraadet vedroerende ressourcer til almen uddannelse og erhvervsuddannelse og efterforske en raekke relevante initiativer herunder skattebegunstigelse, aktiv arbejdsmarkedspolitik, uddannelsesafgifter, individuelle uddannelseskonti, omdirigering af ressourcer til foranstaltninger, som skal hindre daarlige uddannelsesresultater og langtidsledighed, udvikling af fjernundervisning med nye ICT'er, dobbelt anvendelse af skoler og virksomheder som uddannelsescentre, samt ligebehandling af kapitalinvestering og uddannelsesinvesteringer;

48. opfordrer paa grundlag af artikel 126 og 127 og i overensstemmelse med artikel 3b i EF-traktaten Kommissionen til

- at fremme forskning og udbredelse af oplysninger om foranstaltninger til at forhindre fejlafgoerelser i uddannelsesforloebet og stoette foreninger og laerere, der specialiserer sig i hjaelp til svagere elever, navnlig ved at fremme aktiv indlaering, forbedre anvendelsen af computerteknologi inden for undervisning og erhvervsuddannelse og udvikle software til interaktiv uddannelse, samt til at laegge vaegt paa laereruddannelsen som det vigtigste redskab i forbindelse med livslang uddannelse og paa udviklingsbehov inden for voksenpaedagogik;

- at yde oekonomisk stoette til pilotprojekter og partnerskab for at bidrage til gennemfoerelse af strategier for opbyggelse af et vidtspaendende uddannelsessamfund, f.eks. vejledningsordninger for personer, der risikerer at blive udstoedt, saasom kvinder, handicappede og immigranter;

- at fremme udvikling af god praksis ved i Kommissionen at indfoere stoerre integrering og samordning mellem aktioner, der har til formaal at bistaa daarligt stillede grupper i at integrere sig i uddannelsessamfundet;

49. mener, at det i lyset af udviklingen af informationssamfundet og dets betydning for undervisningssektoren og erhvervsuddannelserne er vigtigt, at Kommissionen er konsekvent og samler de forskellige projekter rundt om de reviderede forslag om foranstaltninger, som den skal fremsaette;

50. mener ogsaa, at der boer goeres en indsats for at integrere uddannelsesforanstaltninger og erhvervsuddannelse i relevante EU-politikker og -programmer (f.eks. Strukturfondene og det fjerde rammeprogram for forskning og udvikling);

51. goer opmaerksom paa, at foranstaltninger til fremme af den almene uddannelse og erhvervsuddannelse i oeget grad boer satse paa at udjaevne forskelle paa grund af koen;

52. opfordrer CEDEFOP til i overensstemmelse med sine politiske retningslinjer for prioriteter paa mellemlang sigt for 1997-2000 at gennemfoere mere maalrettet forskning vedroerende gennemfoerligheden, effektiviteten og anvendeligheden af projekter vedroerende

- anerkendelse af faerdigheder og

- en europaeisk laerlingeordning;

53. opfordrer Kommissionen paa baggrund af resultatet af ovennaevnte forskning, til i samraad med arbejdsmarkedets parter at forelaegge et detaljeret forslag om indfoerelsen af en europaeisk laerlingeordning;

54. opfordrer Kommissionen til at udnytte sine rettigheder i henhold til EF- traktatens artikel 118 B til at fremme en debat blandt arbejdsmarkedets parter om de praktiske maader til fremme af investering i og adgang til almen uddannelse og erhvervsuddannelse til gavn for personer baade med og uden beskaeftigelse;

55. opfordrer Kommissionen til at sikre, at de territoriale aftaler, den medvirker til at faa etableret i alle medlemsstaterne, ogsaa omfatter uddannelse og erhvervsuddannelse som en del af deres beskaeftigelsesskabende strategier;

56. opfordrer Kommissionen til at revidere sin nuvaerende aktionsplan og udarbejde et mere omfattende og detaljeret forslag paa baggrund af de mange kommentarer til og kritikken af hvidbogen;

57. forventer derfor, at Kommissionen paa ny hoerer Parlamentet om denne reviderede plan;

58. paalaegger sin formand at sende denne beslutning til Raadet, Kommissionen, Det OEkonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget, EFS, UNICE og CEEP.