Regionsudvalgets udtalelse om »Kommissionens meddelelse "Samhørighed og Informationssamfundet"« (98/C 64/03)

REGIONSUDVALGET har -

under henvisning til Kommissionens meddelelse »Samhørighed og Informationssamfundet« (KOM(97) 7 endelig udg.),

under henvisning til Kommissionens beslutning af 11. juni 1997 om i henhold til artikel 198 C, stk. 1, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab at anmode om Regionsudvalgets udtalelse,

under henvisning til sin beslutning af 8. marts 1996 om i forventning om høring at henvise det forberedende arbejde til Underudvalg 3 »Transport og Kommunikationsnet«,

under henvisning til Underudvalg 3's forslag til Regionsudvalgets udtalelse (CdR 270/97 rev.), som blev vedtaget den 25. september 1997 med Risto Sakari Koivisto som ordfører -

på den 20. plenarforsamling den 19.-20. november 1997 (mødet den 19. november) vedtaget følgende udtalelse.

1. Baggrund

1.1. Kommissionens meddelelse »Samhørighed og Informationssamfundet« ligger i forlængelse af henstillingerne i den første opfølgningsrapport om den sociale og økonomiske samhørighed og kompletterer grønbogen »Liv og arbejde i informationssamfundet: Mennesket i centrum«. Med denne meddelelse indleder Kommissionen anden fase i udviklingen hen imod informationssamfundet: Liberaliseringen af telemarkederne er næsten gennemført, og tiden er kommet til en nærmere undersøgelse af informationssamfundets indvirkning på forskellige områder.

1.2. Selvom åbningen af telemarkedet og harmoniseringsforanstaltningerne i princippet skulle omfatte hele EU's område, ligger den største fare ifølge meddelelsen i at investeringerne i visse regioner vil blive forsinket. Markedskræfterne må derfor i fornødent omfang suppleres med politisk handling for at udjævne de eksisterende forskelle og for at sikre at informationssamfundet udvikler sig i det ønskede tempo i alle EU's regioner.

1.3. Disse politiske foranstaltninger kræver medvirken af regioner, nationale regeringer og EU-institutionerne.

1.4. Regionsudvalget finder meddelelsen særdeles vigtig fordi man her for første gang analyserer sammenhængen mellem informationssamfundet og den økonomiske og sociale samhørighed i EU og i øvrigt tillægger informationssamfundets regionale aspekter samme vægt som Regionsudvalget har gjort i en række udtalelser.

2. Sammenfatning af Kommissionens meddelelse

2.1. Udviklingen i informationssamfundet kan i høj grad medvirke til at fremme opfyldelsen af målsætningen i traktatens artikel 130 A om økonomisk og social samhørighed. For øjeblikket har Europas regioner imidlertid vidt forskellige forudsætninger for at deltage i og drage nytte af denne udvikling. Især hvad angår infrastruktur samt omkostninger, pålidelighed og udvikling af tjenester er forskellene store.

2.2. Informationssamfundet giver også store muligheder for at skabe nye former for beskæftigelse og job der kræver højt kvalificerede medarbejdere.

2.3. Alle processer i forbindelse med informationssamfundet har også vidtgående geografiske og sociale konsekvenser.

2.4. Hvis privatpersoner, institutioner og virksomheder i alle dele af EU skal kunne udnytte de muligheder der ligger i informationssamfundet, bør forudsætningerne være til stede overalt i EU.

2.5. Kommissionen har fremmet liberaliseringen af telemarkederne idet man har set dette som en forudsætning for at fremskynde udbredelsen af telenet, fremme udviklingen af innovative tjenesteydelser og sænke forbrugerpriserne. Ved at udarbejde regler for forsyningspligtydelserne vil Kommissionen sikre adgangen til disse i alle regioner.

2.6. Kun en meget beskeden andel af strukturfondsmidlerne bruges til foranstaltninger der har til formål at fremme efterspørgslen efter informationssamfundets tjenester.

2.7. For at fjerne de regionale forskelle og fremme en harmonisk udvikling af Europas regioner foreslår Kommissionen foranstaltninger inden for følgende tre områder:

a) I forbindelse med udviklingen af en reguleringspolitik for lovgivningen på telemarkedet bør man indlede en bred diskussion om forsyningspligtydelsernes dækning og de generelle muligheder for at anvende informationssamfundets tjenester. Formålet er at sikre at alle brancher får fuldt udbytte af liberaliseringen på teleområdet i form af lavere priser, et bedre serviceniveau og innovative projekter.

b) Man bør fremover især koncentrere sig om at gøre telenettene mere dækkende og tage hensyn til forholdet mellem de påkrævede investeringer og de enkelte regioners økonomiske formåen.

c) For at stimulere efterspørgslen agter Kommissionen at iværksætte en række initiativer der har til formål at udvikle integrerede og strategiske projekter i relation til informationssamfundet. Heri indgår også en vurdering af de nuværende finansieringsinstrumenter.

BEMÆRKNINGER TIL MEDDELELSEN

3. Informationssamfundets muligheder og de regionale forskelle

3.1. Regionsudvalget mener at man ved at udnytte informationssamfundets muligheder betydeligt vil kunne fremme etableringen af nye tjenesteydelser inden for bl.a. uddannelse og sundhedspleje i regioner, hvor udbudet af sådanne tjenesteydelser har været mindre end i andre regioner.

3.2. Samtidig giver det øgede fjernarbejde og virksomhedernes større frihed med hensyn til valg af beliggenhed helt nye muligheder for jobskabelse i de regioner som udnytter informationssamfundet mere aktivt end gennemsnittet.

3.3. Visse nøgletal, f.eks. for udbredelsen af Internettet, viser at forskellene mellem medlemsstaterne snarere øges end udjævnes.

3.4. Regionsudvalget konstaterer at der ikke kun mellem de forskellige medlemsstater, men også i medlemsstaterne er store forskelle hvad angår mulighederne og interessen for at udnytte informationssamfundets potentiale med henblik på at øge beskæftigelsen og generelt fremme regionaludviklingen.

3.5. I denne forbindelse gør Regionsudvalget dog også opmærksom på at regionerne har forskellige udviklingsstrategier: Mange regioner lægger vægt på helt andre spørgsmål end udviklingen af informationssamfundet. Der bør i vurderingen af situationen tages hensyn til den lokale ekspertise, men man må samtidig ved hjælp af effektiv information sikre at den lokale ekspertises skøn ikke er baseret på forkerte oplysninger om de muligheder som informationssamfundet indebærer for regionaludviklingen.

3.6. Regionsudvalget fremhæver imidlertid også informationssamfundets og markedets globale karakter og det fortsatte behov for på alle måder at støtte udviklingen af såvel videncentre på informations- og kommunikationsteknologiområdet, som udviklingen af lignende strukturer, der generelt er etableret i kernelandene, hvilket vil gøre den samlede virkning på beskæftigelsen i Europa så stor som muligt. Samhørighed i informationssamfundet forudsætter at der lægges større vægt på at udnytte denne højtkvalificerede viden.

3.7. I sin meddelelse understreger Kommissionen at de regionale forskelle forklarer forskellene inden for telekommunikationsinfrastruktur og teletjenester. I de fleste kernelande er der generelt ikke sådanne forskelle, men alligevel er der også i disse stor forskel på udviklingen i de forskellige regioner. Regionsudvalget konstaterer at disse forskelle hovedsageligt beror på det private og offentlige aktivitets- og innovationsniveau i regionerne samt på beslutningstagernes og aktørernes kendskab til informationssamfundets muligheder.

3.8. Regionsudvalget er enig med Kommissionen i at samhørigheden i det europæiske informationssamfund bedst fremmes ved at etablere nye eller forbedre de eksisterende telenettjenester i de regioner hvor de er svagest udviklede. Det gælder især de regioner hvor heller ikke liberaliseringen af televirksomheden synes at føre til nye investeringer. Hvis ikke der sker en hurtig udvikling på dette punkt, vil de programmer der tager sigte på at stimulere europæernes efterspørgsel, kun have begrænsede virkninger i disse regioner, og kløften mellem regionerne vil uddybes yderligere.

4. Reguleringens virkninger

4.1. Regionsudvalget konstaterer at liberaliseringen på teleområdet snarere vil øge end mindske de regionale forskelle. Dette gælder ikke blot forskellene mellem samhørigheds- og kernelandene, men også forskellene i medlemsstaterne. Det er naturligt at de nye tjenester som kræver en grundlæggende infrastruktur, koncentreres i de områder hvor efterspørgslen er tilstrækkelig stor. For så vidt angår EU's samlede økonomiske udvikling betragter Regionsudvalget det som risikabelt at forsinke etableringen af disse tjenester ved at bruge f.eks. licenspolitikken til at kræve et mere dækkende udbud end rentabiliteten tillader.

4.2. Regionsudvalget finder gennemførelsen af samhørigheden i det europæiske informationssamfund vigtig og godkender derfor at man i et vist omfang benytter sig af lovgivningsmæssige foranstaltninger, selvom disse delvist er i modstrid med de generelle principper om fri konkurrence på teleområdet. Hvad angår definitionen af forsyningspligtydelsernes minimumsniveau i alle regioner konstaterer Regionsudvalget dog følgende:

a) Gennemførelsen af et alment tjenesteudbud vil sandsynligvis medføre højere brugerafgifter for teletjenester, i det mindste i tyndtbefolkede regioner. I fremtiden vil teletjenesterne stadig oftere bestå i »pakker« tilpasset forskellige brugergrupper, hvor det ikke vil være muligt at specificere og regulere afgifterne for de traditionelle særskilte tjenester. De store kunder i kerneregionerne vil få store rabatter, mens brugerne i mere fjerntliggende områder vil komme til at betale mere, herunder for de omkostninger der er forbundet med forsyningspligtydelser til virksomhederne.

b) Kommissionens forslag om at opstille forskellige kriterier for forsyningspligtydelser til forskellige brugergrupper (bl.a. hospitaler, skoler, små og mellemstore virksomheder) er i og for sig motiveret. De brugergrupper der nævnes i meddelelsen, er dog meget heterogene for så vidt angår brugen af teletjenester. Regionsudvalget mener at det ville være et bedre udgangspunkt at forsøge at fastlægge kriterierne for forsyningspligtydelserne på grundlag af brugsomfanget.

c) Mange teletjenester nærmer sig de traditionelle medier for så vidt angår indhold og markedsmekanismer. Teleselskaberne fokuserer i stigende grad på antallet af nettilkoblede husstande og virksomheder for at kunne give f.eks. reklamer en så bred dækning som muligt. Blandt virksomhederne er behovet for en sådan dækning stadig stigende.

4.3. Regionsudvalget konstaterer at den stramme licenspolitik i visse tilfælde har gavnet samhørigheden, som når finansiering og koncession på mobiltelefonnettet har været betinget af at nettet skulle have en vis regional dækning. Regionsudvalget mener, at det er motiveret at benytte sådanne instrumenter til at udligne regionale forskelle i infrastruktur, pris, kvalitet og adgang, men at en mere omfattende regulering let kan modvirke liberaliseringens oprindelige målsætninger, dvs. forhale udviklingen og føre til højere teletjenesteafgifter for privatpersoner og virksomheder.

4.4. Regionsudvalget håber at man i stedet for en alt for vidtgående regulering vil stræbe efter at udvikle f.eks. satellitbaserede teletjenester hvis terminaler fås til en overkommelig pris, og som uden store investeringer i et grundlæggende net samtidig dækker samhørighedsregionerne.

5. De lokale og regionale myndigheders ansvar

5.1. Regionsudvalget understreger atter engang, og med henvisning til sine tidligere udtalelser om informationssamfundet, at de regionale og lokale myndigheder spiller en vigtig rolle og har et ansvar for udviklingen af det europæiske informationssamfund.

5.2. Regionsudvalget er enig med Kommissionen i at mulighederne i informationssamfundet bedst kan identificeres og udnyttes på det regionale niveau. Regionsudvalget konstaterer også, i strid med Kommissionens opfattelse, at forskellige regioner allerede har udarbejdet omfattende programmer for udvikling af informations- og kommunikationsteknologi hvor der også lægges vægt på foranstaltninger der skal fremme udviklingen af infrastruktur og applikationer.

5.3. Regionsudvalget mener at det europæiske informationssamfund primært bør bygge på borgernes behov. Regionerne og kommunerne disponerer over de nødvendige midler (bl.a. skoler og biblioteker) til at skabe et informationssamfund hvor mennesket står i centrum. Med deres hjælp kan man også finde frem til de løsninger som efterlyses i Kommissionens meddelelse, idet man tager hensyn til forskellige gruppers og enkeltborgeres behov og problemer og gennemfører samhørigheden også på dette niveau.

5.4. Regionsudvalget ønsker især at fremhæve de regionale og lokale myndigheders betydning i forbindelse med at fremme efterspørgslen efter informationssamfundets tjenester. Regionsudvalget mener at det er meget vigtigt at man støtter mulighederne for at anvende informationstjenesterne i skoler og på offentlige biblioteker og lignende steder som borgerne har let adgang til.

Skoler og lignende institutioner kan f.eks. gennem egne innovative projekter bidrage til udviklingen af et informationssamfund, der bedre svarer til de unges og mere generelt alle kultur- og skolefolkskrav.

5.5. Regionsudvalget konstaterer at de lokale myndigheders informationstjenester i mange projekter allerede har fungeret som en meget vigtig drivkraft for informationssamfundet på det regionale niveau. Regionsudvalget gør dog Kommissionen opmærksom på at de kommunale og regionale tjenester er beregnet på alle regionens borgere og virksomheder, mens den private sektor udelukkende er interesseret i betalende brugere. Når kommunerne udvikler tjenester der gør brug af ny teknologi, tvinges de hele tiden til også at opretholde og udvikle deres traditionelle informationskanaler. I betragtning af den vigtige funktion som de lokale og regionale myndigheders tjenester opfylder og de udviklingsvanskeligheder de lider under, er der efter Regionsudvalgets opfattelse brug for en større indsats for at fremme deres udvikling.

5.6. Regionsudvalget henviser til de muligheder IDA-programmet (program vedrørende dataudveksling mellem administrationerne) tilbyder for at skabe efterspørgsel i den private sektor. Programmet sigter i sin nuværende form hovedsagelig på applikationer som de lokale myndigheder ikke direkte har brug for. Regionsudvalget mener at samhørigheden i informationssamfundet vil kunne forbedres, både i og mellem medlemsstaterne, hvis IDA-programmet udvides til at omfatte en større del af de regionale og lokale myndigheders virkefelt.

5.7. Regionsudvalget er således ikke enig med Kommissionen i at hovedansvaret for etablering og udvikling af informationssamfundet ligger hos de private virksomheder, teleoperatørerne og tjenesteudbyderne.

6. Regionale strategier i relation til informationssamfundet

6.1. Regionsudvalget ser positivt på Kommissionens henstilling til medlemsstaterne om i partnerskab med bl.a. de regionale og lokale myndigheder at vedtage en strategisk tilgang til informationssamfundet som fremmer samarbejdet mellem forskellige aktører.

6.2. Regionsudvalget fremhæver de positive erfaringer med IRISI-initiativet (tværregionalt initiativ for informationssamfundet) som viser at der er brug for forskellige strategier i forskellige regioner. Regionsudvalget mener navnlig at regionale strategier for informationssamfundet har stor betydning for regionaludviklingen. Regionsudvalget anser det for lige så vigtigt og fra et socialt perspektiv måske endnu vigtigere at der gennemføres innovative projekter på græsrodsniveau. Både funktionelt og i anvendelsen af EU's finansieringsinstrumenter bør man finde en fornuftig balance mellem strategierne og sådanne projekter.

6.3. Regionsudvalget mener at det er svært at udvikle en god regional strategi hvis ikke man har positive eller negative erfaringer fra projekter gennemført sammen med mennesker og/eller virksomheder på græsrodsniveau.

6.4. Regionsudvalget anser det for særdeles vigtigt at udviklingen af uddannelserne knyttes sammen med de regionale strategier for informationssamfundet da kendskab til informationssamfundets muligheder ud fra et samhørighedssynspunkt er lige så vigtigt som udbudet af tjenesteydelser i informationssamfundet.

7. Udvikling af EU's finansieringsinstrumenter

7.1. Med henvisning til de gode erfaringer fra IRISI-initiativet anser Regionsudvalget det for vigtigt at man med støtte fra strukturfondene udvikler mulighederne for tværregionale og multinationale samarbejdsprojekter.

7.2. Regionsudvalget mener at navnlig fælles regionale projekter for kerne- og samhørighedsregionerne vil kunne fremme overførsel af viden og dermed også styrke samhørigheden.

7.3. Overalt i EU gennemføres der lovende regionale udviklingsprojekter. Regionsudvalget anser det for vigtigt at man i de praktiske beslutninger om strukturfondsmidlernes anvendelse også lægger vægt på tidligere erfaringer og på overførsel af viden til gavn for andre regioner, samt at der afsættes ressourcer til dette formål.

7.4. Regionsudvalget mener at man kan anvende rammeprogrammet for FTU til at fremme den teknologiske udvikling i det europæiske informationssamfund uden at dette bringer rammeprogrammets generelle målsætninger i fare. Dette kan f.eks. foregå ved at man i visse af rammeprogrammets delprogrammer lægger vægt på at samhørighedsregioner og andre regioner med svagere aktivitetsforudsætninger deltager i afprøvningen af de applikationer der er udviklet til informationssamfundet.

7.5. Regionsudvalget noterer sig at der i løbet af den nuværende programmeringsperiode har fundet store forandringer sted, hvilket forklarer hvorfor man i programmeringsdokumenterne i især de gamle medlemsstater næsten ikke har taget hensyn til informationssamfundets betydning for regionaludviklingen. Kommissionens meddelelse levner ikke meget plads til projekter der skal stimulere efterspørgslen i informationssamfundet, hvilket tydeligt viser at det nuværende kontrolinterval ikke garanterer tilpasning til hurtige forandringer. Målprogrammerne bør derfor gøres mere fleksible så man i den relativt lange gennemførelsesperiode bedre kan reagere på forandringer i samfundet.

7.6. Regionsudvalget anser det for vigtigt at man i de kommende målprogrammer tager tilstrækkelig hensyn til gennemførelse af samhørighed i informationssamfundet, og at man også udnytter muligheden for at anvende strukturfondsmidlerne til foranstaltninger der kan stimulere efterspørgslen.

8. Konklusioner

Regionsudvalget:

8.1. mener at de muligheder som åbner sig med informationssamfundet, er af stor betydning for regionaludviklingen og for udviklingen af samhørigheden;

8.2. mener ligesom Kommissionen at politiske foranstaltninger til fremme af efterspørgslen efter informationssamfundets tjenesteydelser er særdeles vigtige og at programmer med dette formål skal tildeles strukturfondsressourcer;

8.3. mener at det vigtigste mål inden for den nærmeste fremtid for så vidt angår samhørigheden er at udbygge infrastrukturen så telenettene får tilstrækkelig dækning i alle regioner;

8.4. gør Kommissionen opmærksom på at en regulering der begrænser liberaliseringen af telemarkedet, så som gennemførelse af et alment tjenesteudbud, også kan have skadelige virkninger på samhørigheden;

8.5. konstaterer at de regionale og lokale myndigheders ansvar og stilling i relation til udviklingen af det europæiske informationssamfund, især hvad angår hensynet til det sociale aspekt, er af mindst lige så stor betydning som den private sektors;

8.6. ønsker som modvægt til de regionale og nationale strategier også at give handlekraftige aktører på det lokale niveau mulighed for at udvikle det europæiske informationssamfund ved hjælp af små innovative projekter;

8.7. anser det for vigtigt at udvikle mulighederne for samarbejdsprojekter mellem regionerne med økonomisk støtte fra strukturfondene og at man også på andre måder fremmer overførsel af erfaringer og viden.

Bruxelles, den 19. november 1997.

Pasqual MARAGALL i MIRA

Formand for Regionsudvalget