Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ONP-vilkår for taletelefonitjenesten og om udbud af forsyningspligtsydelser på teleområdet under konkurrenceforhold« (97/C 133/14)

Rådet for Den Europæiske Union besluttede den 10. februar 1997 under henvisning til EF-traktatens artikel 100 A at anmode om Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om det ovennævnte emne.

Det forberedende arbejde henvistes til ØSU's Sektion for Transport og Kommunikation, som udpegede Jacques Pé til ordfører.

Det Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 343. plenarforsamling af 26. og 27. februar 1997, mødet den 27. februar 1997, med 87 stemmer for og 2 hverken for eller imod, følgende udtalelse.

1. Kommissionens forslag

1.1. Forslaget er et led i ajourføringen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/62/EØF af 13. december 1995 om ONP-vilkår for taletelefonitjenesten (). Revisionen skal i henhold til artikel 32 i dette direktiv finde sted inden den 1. januar 1998.

1.2. Det er hensigten, at forslaget skal erstatte direktiv 95/62/EF.

1.3. Som det fremgår af titlen, indeholder forslaget som noget nyt fastsættelsen af »et udbud af forsyningspligtydelser på teleområdet under konkurrenceforhold«.

2. Generelle bemærkninger

2.1. Ifølge ØSU's udtalelse af 31. maj 1995 () »forudsætter det foreslåede direktiv ikke nogen specifik liberaliseringsgrad og overlader det til de enkelte medlemsstater at meddele Kommissionen, hvilke televirksomheder der skal omfattes af direktivet. Dette stemmer overens med subsidiaritetsprincippet; afhængigt af, hvor præcist ONP-vilkårenes anvendelsesområde defineres, kan det imidlertid medføre visse forskelle i ONP-vilkårenes anvendelse i de enkelte medlemsstater«.

2.2. Det nye forslag indeholder i overensstemmelse med ønskerne i ØSU's udtalelser fra 1990 og 1995 en beskrivelse af de forskellige slags operatører samt udbuddet af forsyningspligtydelser på teleområdet.

2.3. ØSU har i tidligere udtalelser påpeget behovet for at definere et sæt minimumstjenester efter afskaffelsen af monopolet (). Den nuværende definition af forsyningspligtydelser inden for telekommunikation dækker taletelefoni, fax- og datatjenester og en række supplerende basistjenester som specificeret fakturering og tonesignalering. ØSU bifalder definitionen i direktivforslaget, men mener samtidig, at forsyningspligtydelserne ikke nødvendigvis skal blandes sammen med disse minimumstjenester, eftersom det kunne give borgerne det indtryk, at EU kun vil garantere dem visse minimumsrettigheder. Dette er så meget desto mere beklageligt, som det netop er ambitionen med direktivet at fastlægge nogle mere præcist definerede forsyningspligtydelser inden for taletelefoni.

2.4. Mobiltjenester bør ikke være helt udelukket fra direktivets anvendelsesområde. En række bestemmelser bør kunne anvendes både på mobiltjenester og faste net, f.eks. bestemmelserne om kontrakter og offentliggørelse af oplysninger.

3. Særlige bemærkninger

3.1. ØSU bifalder bestemmelserne i artikel 3 om, at medlemsstaterne skal sikre alle borgere adgang til forsyningspligtydelser på hele deres territorium. Stk. 2 i samme artikel synes dog at kunne føre til konkurrenceforvridning. Hvis omkostninger i forbindelse med levering af forsyningspligtydelser i nogle medlemsstater deltes mellem operatørerne, mens de i andre modtog statstilskud, ville prisen for forbrugerne selvfølgelig variere derefter. Det er vigtigt, at dette forslag til direktiv, det fremtidige direktiv om »samtrafik på teleområdet« () og Kommissionens meddelelse af 27. november 1996 () er indbyrdes kohærente.

3.2. ØSU er glad for at kunne konstatere, at Kommissionen har taget hensyn til dets seneste udtalelse og har medtaget levering af ekstrafaciliteter ud over det almene tjenesteudbud (art. 14 og 15 i forslaget til direktiv, der er et fremskridt i forhold til artikel 9 i det gældende direktiv). ØSU ønsker dog af hensyn til den fysiske planlægning en præcisering af udtrykket »rimelige anmodninger« i artikel 5, stk. 1. Ifølge artikel 5's nuværende ordlyd skal alle rimelige anmodninger om tilslutning efterkommes. Samtidig underlægges udbydere af faste net som en byrdefuld og afskrækkende pligt de samme forpligtelser som en udbyder af forsyningspligtydelser - dette gælder også nye udbydere. Derfor foreslås følgende tilføjet til artikel 5, stk. 1, efter »et fast sted efterkommes«:

»af mindst én udbyder i enhver del af medlemsstaten. De kan eventuelt udpege mindst én udbyder til dette formål«.

3.3. ØSU har ligeledes med tilfredshed kunnet konstatere, at forsyningspligtydelserne nu også omfatter abonnentfortegnelser.

3.4. Endelig er det positivt, at medlemsstaterne skal sikre almen adgang til et unikt alarmnummer (112).

Bruxelles, den 27. februar 1997.

Tom JENKINS

Formand for Det Økonomiske og Sociale Udvalg

() EFT nr. L 321 af 30. 12. 1995, s. 6.

() EFT nr. C 236 af 11. 9. 1995, s. 38 (ordfører: Bo Green).

() EFT nr. C 19 af 25. 1. 1993, s. 126 (punkt 2.2).

() KOM(95) 379 endelig udg. (EFT nr. C 313 af 24. 11. 1995, s. 7); ØSU's udtalelse: EFT nr. C 153 af 28. 5. 1996, s. 21.

() Kommissionens meddelelse om evalueringskriterier for nationale systemer til beregning af omkostninger og finansiering af forsyningspligtsydelser på telekommunikationsområdet, samt retningslinjer til medlemsstaterne vedrørende disse systemers funktionsmåde (KOM(96) 608 - foreligger d.d. ikke på dansk).