Forslag til Rådets forordning (EF) om en revideret EF-ordning for tildeling af et miljømærke (97/C 114/09) (EØS-relevant tekst) KOM(96) 603 endelig udg. - 96/0312(SYN)

(Forelagt af Kommissionen den 19. marts 1997)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 130 S, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg,

i overensstemmelse med fremgangsmåden i traktatens artikel 189 C,

i samarbejde med Europa-Parlamentet, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Formålet med Rådets forordning (EØF) nr. 880/92 af 23. marts 1992 om en EF-ordning for tildeling af et miljømærke (1) var at oprette en frivillig EF-ordning for tildeling af et miljømærke for at fremme produkter med færre miljøvirkninger i hele deres livscyklus og give forbrugerne nøjagtige, ikke-vildledende og videnskabeligt baserede oplysninger om produkters miljøvirkninger;

(2) ifølge artikel 18 i forordning (EØF) nr. 880/92 skal Kommissionen senest fem år efter forordningens ikrafttræden gennemgå ordningen på baggrund af erfaringerne med anvendelsen af den og i givet fald foreslå passende ændringer til forordningen;

(3) erfaringerne fra forordningens anvendelse har vist, at der er behov for at gøre ordningen mere effektiv og forenkle anvendelsen;

(4) de grundlæggende mål for en frivillig og selektiv EF-miljømærkeordning er stadig gyldige; en sådan ordning skal navnlig vejlede forbrugerne om produkter, der giver mulighed for at reducere virkningen for miljøet, når hele produktets livscyklus betragtes, samt give oplysninger om de mærkede produkters miljømæssige egenskaber;

(5) det er nødvendigt at forklare, at miljømærket viser forbrugerne, hvilke produkter der giver mulighed for at reducere visse miljøvirkninger sammenlignet med andre produkter i samme produktgruppe uden at påvirke de bestemmelser, der gælder for produkter på fællesskabsplan eller nationalt plan;

(6) ordningens anvendelsesområde bør omfatte produkter og miljøfaktorer, som er af væsentlig interesse for Fællesskabet, både hvad angår det indre marked og miljøet;

(7) procedurer og metoder for opstilling af miljømærkekriterier skal ajourføres i lyset af de videnskabelige og tekniske fremskridt og den indhøstede erfaring på dette område, og for at sikre overensstemmelse med relevante internationalt anerkendte standarder, der udvikles på dette område;

(8) principperne for opstilling af selektivitetsniveauet for miljømærket skal tydeliggøres for at fremme en ensartet og effektiv gennemførelse af ordningen;

(9) miljømærket skal indeholde enkle, præcise, ikke-vildledende og videnskabeligt baserede oplysninger om væsentlige miljøaspekter, der tages i betragtning i forbindelse med tildeling af mærket, for at forbrugerne på et velinformeret grundlag kan træffe deres valg;

(10) det er nødvendigt at indføre en differentiering i miljømærket for at fremme og anerkende yderligere miljøforbedringer ud over de grænser, der er fastsat for tildeling af mærket;

(11) det er nødvendigt at overlade opgaven med at fastsætte miljømærkekriterier og vurderings- og verifikationskrav til et passende uafhængigt organ for at opnå en effektiv og neutral gennemførelse af ordningen;

(12) det pågældende organ bør sammensættes af de kompetente organer, som medlemsstaterne allerede har udpeget i henhold til artikel 9 i forordning (EØF) nr. 880/92, for fuldt ud at kunne udnytte disse organers ekspertise, strukturer og ressourcer og forebygge dobbeltarbejde og ressourcespild;

(13) oprettelse af et sådant organ i form af en sammenslutning af kompetente organer vil tage nogen tid, og denne forordning bør derfor først gennemføres fuldt ud, når et sådant organ er arbejdsdygtigt;

(14) det er nødvendigt at sikre, at EF-miljømærkeordningen er forenelig og koordineret med andre EF-mærknings- eller kvalitetscertificeringsordninger, som dem der er oprettet ved Rådets direktiv 92/75/EØF af 22. september 1992 om angivelse af husholdningsapparaters energi- og ressourceforbrug ved hjælp af mærkning og standardiserede vareoplysninger (2) og Rådets forordning (EØF) nr. 2092/91 af 24. juni 1991 om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter og om angivelse heraf på landbrugsprodukter og levnedsmidler (3);

(15) der bør fastsættes bestemmelser for at sikre, at EF-miljømærkeordningen og andre miljømærkeordninger i Fællesskabet stemmer overens og er komplementære for at undgå at forvirre forbrugerne og skabe markeds- og handelsforvridninger samt for at øge miljømærkets tiltrækning for potentielle ansøgere;

(16) det er nødvendigt at sikre gennemsigtighed i ordningens anvendelse, og at den er i overensstemmelse med relevante internationale standarder, så fabrikanter og eksportører uden for EU lettere kan få adgang til og deltage i ordningen;

(17) forordning (EØF) nr. 880/92 bør erstattes af denne forordning, således at de nødvendige reviderede bestemmelser af ovennævnte grunde kan indføres på den mest effektive måde, samtidig med at der fastsættes passende overgangsbestemmelser for at sikre kontinuiteten og en smidig overgang fra den ene forordning til den anden -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Formål og principper

1. Formålet med EF-ordning for tildeling af et miljømærke (i det følgende benævnt »ordningen«) er at vejlede og give nøjagtige, ikke-vildledende og videnskabeligt baserede oplysninger til forbrugerne om produkter, der vil kunne bidrage til at reducere visse specifikke miljøvirkninger sammenlignet med andre produkter i samme produktgruppe og således bidrage til en effektiv ressourceanvendelse og en bedre beskyttelse af miljøet.

2. Miljøvirkningerne fastlægges på basis af en undersøgelse af interaktionerne med miljøet, herunder anvendelsen af energi og naturressourcer i et produkts samlede livscyklus.

3. Deltagelse i ordningen forudsætter overholdelse af miljøkrav og andre forskrifter i fællesskabsretten eller national lovgivning, der gælder for et produkts forskellige livsstadier.

4. Gennemførelsen af ordningen skal være i overensstemmelse med og koordineret med andre relevante EF-mærknings- eller kvalitetscertificeringsordninger som især EF-ordningen om energimærkning og ordningen om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter.

Artikel 2

Miljøkrav

1. Miljømærket kan tildeles et produkt, der besidder egenskaber, der giver det mulighed for i væsentlig grad at bidrage til forbedringer i forbindelse med vigtige miljøfaktorer, der fastlægges på grundlag det vejledende vurderingsskema, der er anført i bilag I.

Livscyklusens præproduktionsfase omfatter udvinding eller produktion og oparbejdning af råmaterialer og energiproduktion. Disse aspekter skal, så vidt det er teknisk muligt, tages i betragtning i overensstemmelse med de metodemæssige krav, der er anført i bilag II.

2. Når de komparative forbedringer vurderes, skal der tages hensyn til de positive nettovirkninger for miljøet og de miljømæssige fordele og ulemper i tilknytning til tilpasningerne i de pågældende produkters forskellige levetidsstadier.

Ved vurderingen skal der også tages hensyn til eventuelle miljøfordele ved at anvende de pågældende produkter.

3. De vigtigste aspekter fastlægges ved at identificere de virkningskategorier, hvor det undersøgte produkt yder det største bidrag inden for livscyklusperspektivet, og heriblandt dem, hvor der er et betydeligt potentiale for forbedringer.

Der anvendes de i bilag II anførte metodemæssige krav.

Artikel 3

Miljømærkekriterier og vurderings- og verifikationskrav

1. Der opstilles specifikke miljømærkekriterier for forskellige produktgrupper. Disse kriterier fastlægger de krav for hvert af de i artikel 2 nævnte miljøfaktorer, som et produkt skal opfylde for at få tildelt miljømærket.

2. Kriterierne skal så vidt muligt sikre, at produkterne udvælges efter følgende principper:

a) i kriteriernes gyldighedsperiode skal produktets udsigter til markedsindtrængning i Fællesskabet være tilstrækkeligt store til at udvirke miljøforbedringer gennem forbrugernes valg

b) et selektivitetskriterium fastlægges under hensyntagen til den tekniske og økonomiske gennemførlighed af de tilpasninger, der er nødvendige for at opfylde det inden for et rimeligt tidsrum

c) kriterierne fastlægges med henblik på at skabe de bedste muligheder for en generel forbedring af miljøet.

Disse principper må ikke forhindre fremme af innovative produkter gennem passende miljømærkekriterier, når sådanne produkter har store muligheder for at trænge ind på markedet.

3. Kriterierne og selektivitetsniveauet bestemmes i overenstemmelse med den miljøvurdering, der er beskrevet i bilag III.

4. Kravene ved vurdering af specifikke produkters overensstemmelse med miljømærkekriterierne og ved verifikation af betingelserne for miljømærkets anvendelse, som anført i artikel 8, stk. 1, opstilles sammen med miljømærkekriterierne efter produktgrupper.

5. Gyldighedsperioden for kriterierne samt kravene ved vurdering og verifikation fastlægges inden for hvert sæt miljømærkekriterier for hver enkelt produktgruppe.

Artikel 4

Anvendelsesområde

1. EF-miljømærket kan tildeles produkter, der er fremstillet i eller indført til Fællesskabet, og som overholder de væsentlige miljøkrav i artikel 2 og de fastlagte miljømærkekriterier. Miljømærkekriterierne fastlægges efter produktgrupper.

2. For at indgå i denne ordning skal en produktgruppe opfylde følgende betingelser:

a) den skal samlet repræsentere en betydelig salgs- og handelsandel i det indre marked

b) den skal på et eller flere stadier i produktets levetid indebære betydelige miljøvirkninger på globalt eller regionalt niveau og/eller af generel art

c) den skal indeholde et betydeligt potentiale for at udvirke miljøforbedringer gennem forbrugernes valg samt et incitament for fabrikanterne til at søge konkurrencemæssige fordele ved at markedsføre produkter, der opfylder kravene for miljømærket

d) en betydelig del af den samlede salgsmængde skal sælges til den endelige forbruger.

Produktgrupperne prioriteres på basis af den videnskabelige og praktiske gennemførlighed af klare og kontrollerbare miljømærkningskriterier.

3. En produktgruppe omfatter alle produkter, der tjener samme formål, og som kan sidestilles hvad angår anvendelse og forbrugernes opfattelse. En produktgruppe kan underopdeles i undergrupper med tilsvarende tilpasning af miljømærkekriterierne, hvis produkternes funktionelle egenskaber kræver det, samt hvis miljømærkets muligheder for at skabe miljøforbedringer derved optimeres.

Definitionen af produktgrupper og undergrupper skal omfatte krav om egnethed til anvendelsesformålet.

Miljømærkekriterierne for de forskellige undergrupper af en given produktgruppe skal anvendes fra samme tidspunkt.

4. Miljømærket må ikke tildeles produkter, der er stoffer eller præparater klassificeret som meget giftige, giftige, miljøfarlige, carcinogene, teratogene og mutagene eller reproduktionstoksiske i henhold til Rådets direktiv 67/548/EØF (4) eller 88/379/EØF (5).

5. Denne forordning gælder ikke for levnedsmidler, drikkevarer og lægemidler.

Artikel 5

Procedurer for opstilling af miljømærkekriterier og vurderings- og verifikationskrav

1. Kommissionen støtter oprettelse af en sammenslutning af kompetente organer, som anført i artikel 9, som skal have status som juridisk person med benævnelsen »Den Europæiske Miljømærkeorganisation«, i det følgende benævnt »EMO«.

2. Kommissionen giver ifølge den i artikel 13 anførte procedure en given EMO mandat til at opstille og regelmæssigt, men højst med tre års mellemrum, at justere miljømærkningskriterierne samt kravene ved vurdering og verifikation af overensstemmelse i forbindelse med disse kriterier for produktgrupper, der falder ind under denne forordnings anvendelsesområde.

Kommissionen handler på eget initiativ eller på anmodning fra EMO. Interesserede parter kan forelægge Kommissionen eller EMO forslag til produktgrupper.

Før Kommissionen udvælger en produktgruppe og giver EMO det tilsvarende mandat, hører den alle berørte parter i overensstemmelse med principperne i bilag IV, litra a) og b).

Et sådant mandat specificerer proceduren for opstilling af miljømærkekriterier i overensstemmelse med principperne i bilag IV. Proceduren skal navnlig sikre gennemsigtighed og høring af alle berørte parter som anført i bilag IV.

3. Kommissionen offentliggør henvisningerne til de pågældende kriterier og krav og ajourføringerne heraf i De Europæiske Fællesskabers Tidende, C-udgaven, når den har sikret sig, at betingelserne i det pågældende mandat er blevet opfyldt.

Artikel 6

Tildeling af miljømærket

1. Ansøgninger om miljømærket kan indgives af fabrikanter, importører og detailforhandlere. Sidstnævnte må kun indgive ansøgninger for produkter, der markedsføres under deres eget varemærke.

2. Ansøgningen kan vedrøre et produkt, der markedsføres under et eller flere varemærker. Der kræves ikke ny ansøgning for ændringer i et produkts egenskaber, der ikke påvirker overensstemmelsen med kriterierne.

3. Ansøgningen skal indgives til det kompetente organ i den medlemsstat, hvor produktet fremstilles eller importeres. Fabrikanter, der er etableret i tredjelande, og importører kan ansøge et ansvarligt organ i enhver af de medlemsstater, hvor de har markedsført eller har til hensigt at markedsføre det pågældende produkt. Såfremt produkter fremstilles i flere medlemsstater, forelægges ansøgningen det kompetente organ i en af de medlemsstater, hvor produktet fremstilles.

4. Miljømærket kan tildeles produkter, der opfylder de miljømærkekriterier, EMO har fastlagt, og hvis referencer er offentliggjort i henhold til artikel 5, stk. 3. Afgørelsen om tildeling af mærket træffes af det kompetente organ, der modtager ansøgningen, efter at det har undersøgt, om ansøgningen er i overensstemmelse med de vurderings- og verifikationskrav, som EMO har fastlagt. De kompetente organer skal i denne forbindelse anerkende de test og verifikationer, som er foretaget af organer, der er akkrediteret efter standarderne i EN 45000-serien eller tilsvarende internationale standarder.

5. De kompetente organer arbejder sammen for at sikre en effektiv og ensartet gennemførelse af vurderings- og verifikationsprocedurerne.

Artikel 7

Miljømærket

Miljømærket består af det logo og de oplysninger, der er anført i bilag III. Specifikationer vedrørende de oplysninger, der skal angives, og deres præsentation indgår i de kriterier, som EMO fastlægger. Inden fem år efter den dato, der er nævnt i artikel 16, stk. 2, andet afsnit, hører Kommissionen de nationale forbrugersammenslutninger, der er repræsenteret i det forbrugerudvalg, der blev nedsat ved Kommissionens afgørelse 95/260/EF (6), for at vurdere, hvor effektivt det graduerede miljømærke opfylder forbrugernes informationsbehov. På basis af denne vurdering indfører Kommissionen eventuelle hensigtsmæssige ændringer vedrørende de oplysninger, der skal anføres på miljømærket, ifølge den i artikel 13 fastsatte procedure.

Artikel 8

Miljømærkets anvendelse, omkostninger og gebyrer

1. Det kompetente organ indgår en kontrakt med ansøgeren om betingelserne for mærkets anvendelse. Betingelserne for mærkets anvendelse omfatter ligeledes bestemmelser om tilbagetrækning af tilladelsen til at anvende mærket. Tilladelsen genbehandles, og kontrakten revideres eller bringes til ophør efter hver ændring af de miljømærkekriterier, der gælder for et givet produkt.

2. Miljømærket må ikke anvendes, og der må ikke henvises til miljømærket i reklamer, før mærket er blevet tildelt, og fra det tidspunkt kun i forbindelse med det specifikke produkt, som det er blevet tildelt.

Falsk eller vildledende reklame eller brug af et mærke eller logo, der kan føre til forveksling med det EF-miljømærke, der indføres med denne forordning, er ikke tilladt.

3. Ved ansøgning om tildeling af et mærke opkræves betaling for omkostningerne ved behandling af ansøgningen.

Der skal erlægges et gebyr for brug af mærket. Gebyrets størrelse er fastlagt i bilag V.

Artikel 9

Kompetente organer

1. Hver medlemsstat sikrer, at det (de) organ(er), i det følgende benævnt »kompetent organ« (»kompetente organer«), der har ansvaret for at udføre de opgaver, der er omhandlet i denne forordning, udpeges, og at det (de) er funktionsdygtigt(e). Hvis der udpeges mere end et kompetent organ, fastlægger medlemsstaten de respektive beføjelser og koordineringskrav, der gælder for de pågældende organer.

2. Medlemsstaterne påser, at:

a) de kompetente organer er sammensat på en måde, der sikrer, at de er uafhængige og neutrale

b) de kompetente organers forretningsorden sikrer, at alle berørte parter inddrages på nationalt plan, samt at der er en passende gennemsigtighed

c) de kompetente organer anvender bestemmelserne i denne forordning på en korrekt måde.

Artikel 10

Fremme af miljømærket

Medlemsstaterne og EMO støtter ordningens udvikling ved at fremme bevidstgørelsesforanstaltninger og oplysningskampagner, der er henvendt til forbrugere, producenter, detailforhandlere og offentligheden generelt, og som specifikt har til formål at fremme EF-miljømærkets anvendelse.

Artikel 11

Andre miljømærkeordninger i medlemsstaterne

1. Inden fem år efter den dato, der er nævnt i artikel 16, stk. 2, andet afsnit, skal gældende og nye offentlige og private miljømærkeordninger i medlemsstaterne tilrettelægges således, at de gælder for produktgrupper, for hvilke der ikke er opstillet specifikke EF-miljømærkekriterier.

2. Kommissionen fremmer samarbejdet mellem EF-ordningen og andre ordninger i medlemsstaterne med det formål at sikre den nødvendige koordinering.

Artikel 12

Tilpasning til den tekniske udvikling

Bilagene til denne forordning tilpasses til den tekniske udvikling, herunder udviklingen i den relevante internationale standardisering, efter fremgangsmåden i artikel 13.

Artikel 13

Udvalg

Kommissionen bistås af et udvalg af rådgivende karakter, der består af repræsentanter for medlemsstaterne, og som har Kommissionens repræsentant som formand.

Kommissionens repræsentant forelægger udvalget et udkast til de foranstaltninger, der skal træffes. Udvalget afgiver en udtalelse om dette udkast inden for en frist, som formanden kan fastsætte under hensyn til, hvor meget det pågældende spørgsmål haster, i givet fald ved afstemning.

Udtalelsen optages i mødeprotokollen; derudover har hver medlemsstat ret til at anmode om, at dens holdning indføres i mødeprotokollen.

Kommissionen tager størst muligt hensyn til udvalgets udtalelse. Den underretter udvalget om, hvorledes den har taget hensyn til dets udtalelse.

Artikel 14

Overgangsbestemmelser

Forordning (EØF) nr. 880/92 ophæves hermed.

Den gælder fortsat for kontrakter, der er indgået i henhold til dens artikel 12, stk. 1, i forordningen.

Artikel 15

Revision

1. Senest fem år efter den dato, der er henvist til i artikel 16, stk. 2, andet afsnit, gennemgår Kommissionen på ny ordningen på baggrund af erfaringerne med dens anvendelse.

2. Kommissionen fremsætter forslag til eventuelle ændringer af forordningen.

Artikel 16

Afsluttende bestemmelser

1. Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

2. Bortset fra artikel 5, stk. 1, gælder forordningens bestemmelse dagen efter den dag, hvor Kommissionens beslutning om, at EMO er i stand til at udføre sine opgaver, offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

(1) EFT nr. L 99 af 11. 4. 1992, s. 1.

(2) EFT nr. L 297 af 13. 10. 1992, s. 16.

(3) EFT nr. L 198 af 22. 7. 1991, s. 1. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 418/96 (EFT nr. L 59 af 8. 3. 1996, s. 10).

(4) EFT nr. L 196 af 16. 8. 1967, s. 1. Forordningen er senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/56/EF (EFT nr. L 236 af 18. 9. 1996, s. 35).

(5) EFT nr. L 187 af 16. 7. 1988, s. 14. Forordningen er senest ændret ved Kommissionens direktiv 96/65/EF (EFT nr. L 265 af 18. 10. 1996, s. 15).

(6) EFT nr. L 162 af 13. 7. 1995, s. 37.

BILAG I

VEJLEDENDE VURDERINGSSKEMA

>TABELPOSITION>

BILAG II

METODEMÆSSIGE KRAV TIL UDVÆLGELSE AF MILJØNØGLEASPEKTER

Indledning

Forløbet med fastlæggelse og udvælgelse af miljønøgleaspekter vil omfatte følgende trin:

- markedsundersøgelse

- analyse af livscyklus

- teknisk, økonomisk og markedsmæssig analyse af mulighederne for miljøforbedringer svarende til de forskellige foreliggende valgmuligheder.

Markedsundersøgelse

Markedsundersøgelsen dækker de forskellige typer produkter, der tilhører den undersøgte produktgruppe, på fællesskabsmarkedet, de producerede, importerede og solgte mængder, markedsstrukturen i medlemslandene. Handel i og uden for Fællesskabet tages i betragtning.

Forbrugernes opfattelse, funktionelle forskelle mellem produkttyperne og behovet for at fastlægge undergrupper skal kortlægges og vurderes.

Der opstilles via markedsundersøgelsen et udvalg af referenceprodukter, der er repræsentative for produktgruppen på fællesskabsmarkedet.

Livscyklusanalyse (LCA)

Livscyklusanalysen foretages i tråd med de internationalt anerkendte metoder og standarder. Den skal omfatte følgende trin:

a) Måldefinition og afgrænsning. Det omfatter fastlæggelse af:

i) funktionsenheden

ii) definition af produktsystemafgrænsning

iii) LCA's detaljeringsniveau for udarbejdelse af miljømærkningskriterier

iv) den procedure, der skal følges for at sikre undersøgelsens kvalitet.

b) Oversigtsanalyse, der identificerer og om muligt kvantificerer input og output mellem de undersøgte produktsystemer og miljøet. Det afføder en oversigtstabel.

c) Virkningsvurderingen bestemmer, karakteriserer og vurderer miljøvirkningerne af de gensidige påvirkninger, der er fastlagt i oversigtsanalysen. Den omfatter:

i) klassificering af virkninger

ii) karakterisering af virkninger

iii) vurdering af virkninger

iv) vurdering af forbedringer

v) valideringsprocedure.

Klassificering og karakterisering af virkninger foretages med henvisning til de virkningskategorier, der er fastlagt i adfærdskodeksen fra Society of Environmental Toxicology and Chemistry (SETAC, 1993).

Med henblik på denne forordning fastlægges den fremgangsmåde, der skal anvendes, med henblik på at identificere kategorier af virkninger, hvor de undersøgte produkter vil kunne give det største bidrag, set i et levetidsperspektiv, og på at give kvantificerede oplysninger om de forskellige typer virkninger svarende til de forskellige produkttyper i den behandlede produktgruppe.

LCA-undersøgelsen vil blive anvendt på det repræsentative udvalg, der er fastlagt gennem markedsundersøgelsen.

Forbedringsanalyse

Forbedringsanalysen tager navnlig følgende aspekter i betragtning:

- det teoretiske potentiale for miljøforbedring i tilknytning til de mulige ændringer, markedsstrukturerne forårsager; dette baseres på forbedringsvurderingen fra LCA

- den tekniske, industrielle og økonomiske gennemførlighed af produktions- og markedsændringer i forskellige hypotetiske forløb

- forbrugeradfærd, -opfattelser og -præferencer, der måtte indvirke på miljømærkets effektivitet.

BILAG III

BESKRIVELSE AF MILJØMÆRKET

Miljømærkets form

Miljømærket tildeles produkter, der er i overensstemmelse med mindst minimumsniveauet af kriterierne for alle de udvalgte miljønøgleaspekter. Det omfatter oplysninger til forbrugerne ifølge skemaet nedenfor.

>START GRAFIK>

Dette produkt opfylder

betingelserne for

EU-MILJØMÆRKET

Miljønøgleaspekter

Miljøpoint (¹)

X

Y

Z

(¹) Dette er et eksempel. Der kan gives én, to eller tre »blomster« for hvert nøgleaspekt.>SLUT GRAFIK>

Indhold

Mærket indeholder de aspekter, hvor der findes kvantificerede miljømærkekriterier. Disse aspekter beskrives i ikke tekniske og entydige termer.

Mærket indeholder ligeledes generiske oplysninger om kvalitative kriterier.

BILAG IV

PROCEDUREMÆSSIGE PRINCIPPER FOR FASTLÆGGELSE AF MILJØMÆRKEKRITERIER

Der gælder følgende proceduremæssige krav for udarbejdelse af miljømærkekriterier:

Berørte parters inddragelse:

a) De af mandatet direkte eller indirekte berørte parter skal inddrages, og der skal aktivt søges en afbalanceret deltagelse af alle relevante interessegrupper, såsom industrien, herunder SMV og håndværk gennem deres fagorganisationer, fagforeninger, forhandlere, miljøbeskyttelsesgrupper, forbrugerorganisationer.

b) Berørte parter i og uden for Fællesskabet skal behandles på lige fod.

c) Der nedsættes en specifik ad hoc-gruppe, der inddrager de ovenfor nævnte berørte parter, til udarbejdelse af miljømærkekriterier for hver produktgruppe.

d) Der opstilles et særligt arbejdsprogram med tilhørende tidsplan, der navnlig indeholder følgende faser:

i) markedsundersøgelse

ii) livscyklusanalyse (der omfatter følgende trin: definition af mål og afgrænsning, oversigtsanalyse og vurdering af virkninger) samt forbedringsanalyse

iii) forslag til kriterier.

Hver fase eller hvert trin afsluttes med mindst ét møde i ad hoc-gruppen for at overveje resultaterne og angive retningslinjer for det videre forløb.

Der skal gøres alle rimelige bestræbelser på at nå til enighed hele forløbet igennem, medens der sigtes mod et højt miljøbeskyttelsesniveau. EMO skal imidlertid anvende beslutningstagningsprocedurer i overensstemmelse med dem, der anvendes af de europæiske standardiseringsorganer.

Der udarbejdes et arbejdspapir med resumé af de væsentligste resultater af hver fase, der i rette tid gives deltagerne før møderne i ad hoc-gruppen.

Åben høring og gennemsigtighed

e) Der udarbejdes og offentliggøres en slutrapport med de væsentligste resultater. Dokumenter på mellemstadier, der afspejler resultaterne af de forskellige stadier i arbejdet, skal stilles til rådighed for interesserede parter, og deres kommentarer hertil skal tages i betragtning.

f) Der offentliggøres et foreløbigt udkast til rapporten med udkastet til miljømærkekriterier. Der foretages en åben høring om denne foreløbige rapport. Der gives en periode på mindst 60 dage til fremsendelse af bemærkninger, før kriterierne vedtages. Eventuelle bemærkninger tages i betragtning. På anmodning gives der oplysninger om, hvorvidt bemærkningerne er blevet fulgt.

g) Rapporten skal indeholde et kort referat og bilag med detaljerede databehandlede oversigter.

Fortrolighed

h) Der skal sikres beskyttelse af fortrolige oplysninger, der gives af enkeltpersoner, offentlige organisationer, private selskaber, interessegrupper, interesserede parter eller andre kilder.

Planlægning

i) I mandatet skal der fastlægges en frist for arbejdets afslutning. EMO offentliggør hver sjette måned en vejledende planlægning af arbejdet og ajourføringer heraf.

BILAG V

GEBYRSTØRRELSE

1. For hver ansøgning om tildeling af et mærke betales et gebyr til dækning af omkostningerne ved ansøgningens behandling.

Ansøgningsgebyret er generelt 500 ECU, og 250 ECU for SMV (1) og fabrikanter i udviklingslande.

2. Hver ansøger, der er blevet tildelt et miljømærke, betaler hvert år et gebyr for mærkets anvendelse til det kompetente organ, der har tildelt mærket.

3. Årsgebyret dækker en periode på tolv måneder, der begynder den dag, mærket tildeles ansøgeren.

4. Årsgebyret beregnes som en procentdel af den årlige omsætning i Den Europæiske Union af det produkt, hvortil miljømærket er tildelt.

5. Procentsatsen af det årlige salgsvolumen er 0,15 % med et loft på 40 000 ECU.

6. Minimumsbeløbet er 500 ECU.

7. For SMV og fabrikanter i udviklingslande er procentsatsen af den årlige omsætning 0,10 %.

8. 50 % af de indbetalte årsgebyrer stilles på anmodning til rådighed for EMO til finansiering af EMO's arbejde i forbindelse med EF-miljømærkeordningen, herunder oplysningskampagner.

SUPPLERENDE BESTEMMELSER

i) Tallene for produktets årlige salgsvolumen baseres på priser ab fabrik.

ii) Hverken ansøgningsgebyret eller årsgebyret må omfatte nogen som helst udgift til afprøvning og kontrol, der måtte være nødvendig for produkter, der er genstand for ansøgninger. Ansøgerne skal selv afholde omkostningerne ved afprøvning og kontrol.

Afprøvningskrav fastlægges under hensyntagen til formålet med at minimere omkostningerne heraf, navnlig med henblik på at fremme SMV's og fabrikanter i udviklingslandes deltagelse i ordningen.

iii) Fællesskabets gennemgang af gebyrstrukturen for miljømærkeordningen kan medføre en revision af tallene. Dette ændrer ikke de afgifter, der skal betales i forbindelse med ansøgninger, der medførte tildeling af mærket før den dag, Fællesskabet beslutter af revidere tallene, indtil udløbet af gyldighedsperioden for de kriterier, der gælder for det pågældende mærke.

(1) SMV som defineret i Kommissionens henstilling 96/280/EF af 3. april 1996 (EFT nr. L 107 af 30. 4. 1996, s. 4).