Forslag til Rådets forordning (EF) om indførelse af euroen (96/C 369/06) KOM(96) 499 endelig udg. - 96/0250(CNS)

(Forelagt af Kommissionen den 18. oktober 1996)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 109 L, stk. 4, tredje punktum,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Denne forordning fastsætter pengelovgivningsbestemmelser for de medlemsstater, der har vedtaget at indføre euroen; der er allerede blevet fastsat bestemmelser om kontinuitet i kontraktforhold, udskiftning af henvisninger til ecuen i retlige instrumenter med henvisninger til euroen og afrunding i Rådets forordning [. . .]; det skal om nødvendigt overvejes at træffe foranstaltninger inden for andre lovområder; f.eks. om dobbelt prismærkning og omvekslingsgebyrer;

(2) Det Europæiske Råd besluttede på mødet i Madrid den 15. og 16. december 1995, at den europæiske valutas navn skal være »euro«; det specifikke navn »euro« skal anvendes i stedet for den generiske betegnelse »ecu«, som i traktaten anvendes om den europæiske valutaenhed; euroen skal som valuta for medlemsstaterne uden dispensation opdeles i 100 underenheder med navnet »cent«; definitionen af navnet »cent« forhindrer ikke brug af varianter af denne betegnelse i almindelig brug i medlemsstaterne;

(3) Rådet træffer efter fremgangsmåden i traktatens artikel 109 L, stk. 4, tredje punktum, de foranstaltninger, som er nødvendige for en hurtig indførelse af euroen ud over dem, der indebærer fastlæggelse af omregningskurserne;

(4) i alle tilfælde, hvor en medlemsstat i medfør af traktatens artikel 109 K, stk. 2, bliver en medlemsstat uden dispensation, træffer Rådet i henhold til traktatens artikel 109 L, stk. 5, de andre foranstaltninger, som er nødvendige for indførelse af euroen som fælles valuta i den pågældende medlemsstat;

(5) i henhold til traktatens artikel 109 L, stk. 4, vedtager Rådet på datoen for indledning af tredje fase de omregningskurser, til hvilke de deltagende medlemsstaters valutaer fastlåses uigenkaldeligt, og til hvilken uigenkaldeligt fastlåst kurs euroen træder i stedet for disse valutaer;

(6) eftersom der hverken er nogen kursrisiko mellem euroenheden og de nationale valutaenheder eller mellem de nationale valutaenheder indbyrdes, skal lovbestemmelserne fortolkes i lyset heraf;

(7) udtrykket »aftale«, der anvendes ved definitionen af retlige instrumenter, skal anses for bl.a. at omfatte skriftlige og mundtlige aftaler, stiltiende aftaler og aftaler, der kan udledes af parternes adfærd;

(8) for at forberede en problemfri overgang til euroen er det nødvendigt med en overgangsperiode mellem erstatningen af de deltagende medlemsstaters valutaer med euroen og indførelsen af europengesedler og -mønter; i denne periode vil de nationale valutaenheder blive defineret som underopdelinger af euroen; der etableres derved retlig ækvivalens mellem euroenheden og de nationale valutaenheder;

(9) euroen skal være regningsenheden for Den Europæiske Centralbank (ECB) og de deltagende medlemsstaters centralbanker; dette forhindrer ikke de nationale centralbanker i at føre konti i deres nationale valutaenhed i løbet af overgangsperioden, især for deres medarbejdere og den offentlige administration;

(10) i løbet af overgangsperioden kan der gyldigt udfærdiges retlige instrumenter i euroenheden eller den nationale valutaenhed; medmindre andet aftales, skal de økonomiske agenter respektere valutaangivelsen i et retligt instrument ved udførelsen af alle handlinger, der skal udføres i henhold til det pågældende instrument; for at sikre, at betalingssystemerne fungerer problemfrit, er det nødvendigt med undtagelser fra denne generelle regel; for om nødvendigt at kunne redenominere fordringer til euroenheden og ændre regningsenheden i de operationelle procedurer for de regulerede markeder skal medlemsstaterne kunne træffe passende foranstaltninger;

(11) i forbindelse med transaktioner med den offentlige sektor kan de deltagende medlemsstater tillade brug af euroenheden, men må kun pålægge brug af den ved henvisning til EF-lovgivning;

(12) i henhold til traktatens artikel 105 A kan Rådet vedtage foranstaltninger med henblik på at harmonisere den pålydende værdi og de tekniske specifikationer for alle mønter;

(13) pengesedler og mønter kræver en tilstrækkelig beskyttelse mod forfalskning;

(14) pengesedler og mønter denomineret i de nationale valutaenheder mister deres status som lovligt betalingsmiddel senest seks måneder efter overgangsperiodens udløb; af praktiske grunde kan det være hensigtsmæssigt allerede at indføre europengesedlerne og -mønterne kort tid inden overgangsperiodens udløb;

(15) fra og med overgangsperiodens udløb skal henvisninger i retlige instrumenter, der foreligger ved overgangsperiodens udløb, læses som henvisninger til euroen efter de respektive omregningskurser; en fysisk redenominering af de eksisterende retlige instrumenter er derfor ikke nødvendig til dette formål; afrundingsreglerne i forordning [. . .] gælder også for de omvekslinger, der skal foretages ved overgangsperiodens udløb eller efter overgangsperioden; af tydelighedshensyn kan det være ønskeligt, at den fysiske redenominering sker så hurtigt som muligt; fra og med overgangsperiodens udløb kan de hidtidige nationale valutaenheder ikke længere gyldigt anvendes ved oprettelsen af nye retlige instrumenter -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

DEL I Definitioner

Artikel 1

I denne forordning forstås ved:

- »deltagende medlemsstater«: (landene A, B . . .)

- »retlige instrumenter«: lovbestemmelser, administrative retsakter, retsafgørelser, aftaler, ensidige retshandlinger, betalingsmidler bortset fra pengesedler og mønter samt andre retligt bindende instrumenter

- »omregningskurser«: de uigenkaldeligt fastlåste omregningskurser, der vedtages af Rådet i henhold til traktatens artikel 109 L, stk. 4, første punktum

- »euroenhed«: den valutaenhed, der er defineret i artikel 2, andet punktum

- »nationale valutaenheder«: enhederne af de deltagende medlemsstaters valutaer, således som disse enheder er defineret i deres respektive pengelovgivning dagen før indledningen af tredje fase

- »overgangsperiode«: tidsrummet, der begynder den 1. januar 1999 og slutter senest den 31. december 2001

- »regulerede markeder«: markeder for regelmæssig handel med samt clearing og afregning af et hvilket som helst af de instrumenter, der står anført i afsnit B i bilaget til direktiv 93/22/EØF (1) om investeringsservice i forbindelse med værdipapirer, samt systemer for regelmæssig handel med samt clearing og afregning af betalingsinstrumenter.

DEL II Erstatning af de deltagende medlemsstaters valutaer med euroen

Artikel 2

Valutaen for de deltagende medlemsstater skal være euroen. Valutaenheden skal være 1 euro. 1 euro opdeles i 100 cent.

Artikel 3

De deltagende medlemsstaters valutaer erstattes med euroen til omregningskurserne.

Artikel 4

Euroen skal være regningsenheden for Den Europæiske Centralbank (ECB) og de deltagende medlemsstaters centralbanker.

DEL III Overgangsbestemmelser

Artikel 5

Artikel 6-9 finder anvendelse i overgangsperioden.

Artikel 6

1. Euroen opdeles tillige i de nationale valutaenheder efter omregningskurserne. Underopdelinger heraf skal bevares. Med forbehold af bestemmelserne i denne forordning finder pengelovgivningen i de deltagende medlemsstater fortsat anvendelse.

2. Såfremt der i et retligt instrument henvises til en national valutaenhed, skal denne henvisning have samme gyldighed, som hvis der var henvist til euroenheden.

Artikel 7

Erstatningen af de deltagende medlemsstaters valutaer med euroen har ikke i sig selv den virkning at ændre valutaangivelsen i retlige instrumenter, der foreligger på den dato, hvor erstatningen finder sted.

Artikel 8

1. Handlinger, der skal udføres i henhold til retlige instrumenter, der foreskriver brug af en national valutaenhed, skal udføres i den pågældende nationale valutaenhed. Handlinger, der skal udføres i henhold til retlige instrumenter, der foreskriver brug af euroenheden, skal udføres i denne enhed.

2. Bestemmelserne i stk. 1 gælder, medmindre andet aftales mellem aftaleparter.

3. Uanset bestemmelserne i stk. 1 kan et beløb, der enten er denomineret i euroenheden eller i den nationale valutaenhed i en given deltagende medlemsstat, og som skal betales inden for denne medlemsstat ved kreditering af kreditors konto, enten betales af debitor i euroenheden eller i den pågældende nationale valutaenhed. Beløbet kan krediteres kreditors konto i hans kontos denominering, idet en eventuel omveksling skal ske til omregningskurserne.

4. Uanset bestemmelserne i stk. 1 kan hver enkelt deltagende medlemsstat træffe foranstaltninger, som kan være nødvendige for at:

- redenominere fordringer denomineret i de nationale valutaenheder til euroenheden; denne bestemmelse finder anvendelse på obligationer og andre gældsinstrumenter, der kan omsættes på kapitalmarkeder

- give regulerede markeder mulighed for at ændre regningsenheden for deres operationelle procedurer fra en national valutaenhed til euroenheden.

5. Andre bestemmelser end bestemmelserne i stk. 4, der forpligter til brug af euroenheden, må kun vedtages af de deltagende medlemsstater i henhold til en tidsramme, der er fastsat i EF-lovgivningen.

6. Nationale lovbestemmelser, der tillader eller pålægger netting, modregning eller teknikker med tilsvarende virkning, skal gælde for pengeforpligtelser, uanset hvilken valuta de er denomineret i, hvis denomineringen er i euroenheden eller en national valutaenhed, idet en eventuel omveksling skal ske til omregningskurserne.

Artikel 9

Pengesedler og mønter denomineret i en national valutaenhed skal bevare deres status som lovlige betalingsmidler inden for de territoriale grænser pr. sidste dag inden tredje fase.

DEL IV Europengesedler og -mønter

Artikel 10

Senest pr. 1. januar 2002 sætter ECB og de deltagende medlemsstaters centralbanker pengesedler denomineret i euro i omløb. Uanset bestemmelserne i artikel 15 er disse pengesedler de eneste pengesedler, der har status som lovligt betalingsmiddel i alle disse medlemsstater.

Artikel 11

Senest pr. 1. januar 2002 udsteder de deltagende medlemsstater mønter denomineret i euro eller cent, som opfylder den pålydende værdi og de tekniske specifikationer, som Rådet måtte fastsætte i henhold til traktatens artikel 105 A, stk. 2, andet punktum. Uanset bestemmelserne i artikel 15 er disse mønter de eneste mønter, der har status som lovligt betalingsmiddel i alle disse medlemsstater. Ingen bortset fra den udstedende myndighed og personer, der er særligt udpegede i den nationale lovgivning i den udstedende medlemsstat, har pligt til i én betaling at modtage mere end 50 mønter.

Artikel 12

De deltagende medlemsstater skal fastsætte passende sanktioner mod efterligning og forfalskning af pengesedler og mønter.

DEL V Afsluttende bestemmelser

Artikel 13

Artikel 14, 15 og 16 finder anvendelse fra overgangsperiodens udløb.

Artikel 14

Såfremt der i retlige instrumenter, der foreligger ved overgangsperiodens udløb, henvises til de nationale valutaenheder, skal disse henvisninger læses som henvisninger til euroenheden i henhold til de respektive omregningskurser og beregnes i overensstemmelse med de afrundingsregler, der er fastsat i forordning [. . .].

Artikel 15

Pengesedler og mønter denomineret i en national valutaenhed som omhandlet i artikel 6, stk. 1, skal vedblive at være lovlige betalingsmidler inden for deres respektive territoriale grænser i højst seks måneder efter overgangsperiodens udløb; denne frist kan nedsættes ved en national lov.

Artikel 16

I overensstemmelse med gældende love eller praksis i de deltagende medlemsstater skal de respektive udstedere af pengesedler og mønter vedblive at omveksle de pengesedler og mønter, de tidligere har udstedt, for euro til omregningskursen.

DEL VI Ikrafttræden

Artikel 17

Denne forordning træder i kraft den 1. januar 1999.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

(1) Rådets direktiv 93/22/EØF af 10. maj 1993 om investeringsservice i forbindelse med værdipapirer (EFT nr. L 141 af 11. 6. 1993, s. 27).