51996PC0189

Forslag til RÅDETS FORORDNING (EF) om den fjerde ændring af forording (EF) nr. 3699/93 om kriterier og betingelser for EF- strukturinterventioner inden for fiskeri, akvakultur og forarbejdning og afsætning af fiskerivarer og akvakulturprodukter /* KOM/96/0189 ENDEL - CNS 96/0124 */

EF-Tidende nr. C 178 af 21/06/1996 s. 0020


Forslag til Rådets forordning (EF) om den fjerde ændring af forordning (EF) nr. 3699/93 om kriterier og betingelser for EF-strukturinterventioner inden for fiskeri, akvakultur og forarbejdning og afsætning af fiskerivarer og akvakulturprodukter (96/C 178/06) (Tekst af betydning for EØS) KOM(96) 189 endelig udg. - 96/0124(CNS)

(Forelagt af Kommissionen den 30. april 1996)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 43,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2080/93 af 20. juli 1993 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2052/88 for så vidt angår det finansielle instrument til udvikling af fiskeriet (1), særlig artikel 6,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet,

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg, og

ud fra følgende betragtninger:

Rådets forordning (EF) nr. 3699/93 af 21. december 1993 (2), senest ændret ved forordning (EF) nr. 2719/95 af 20. november 1995 (3), definerer kriterierne og betingelserne for EF-strukturinterventioner inden for fiskeri, akvakultur og forarbejdning og afsætning af fiskerivarer og akvakulturprodukter;

der bør ydes støtte til iværksættelse af foranstaltninger til fremme af et produkt eller en produktionsmetode i de særlige tilfælde, hvor henvisningen til et geografisk område er en integrerende bestanddel af den varespecifikation, som er nødvendig for at opnå officiel anerkendelse af oprindelsen, jf. Rådets forordning (EØF) nr. 2081/92 af 14. juli 1992 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler (4); en sådan henvisning forudsætter desuden, at der er opnået officiel anerkendelse af oprindelsen;

i artikel 7b i Rådets forordning (EØF) nr. 3759/92 af 17. december 1992 om den fælles markedsordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter (5), senest ændret ved forordning (EF) nr. 3318/94 (6), er der fastsat en ordning, hvorefter der ydes finansiel støtte til de producentorganisationer, som iværksætter en plan til forbedring af kvaliteten og afsætningen af deres produkter; for at sikre juridisk og budgetmæssig sammenhæng i denne ordning bør denne støtte således nævnes i artikel 13 i forordning (EF) nr. 3699/93;

den agromonetære ecu-kurs er ikke blevet bibeholdt i forbindelse med FIUF-interventionerne, således som det fremgår af de præmiesatser, der er fastsat i bilag IV til forordning (EF) nr. 3699/93; bestemmelserne om anvendelse af den agromonetære ecu, jf. Rådets forordning (EØF) nr. 3813/92 af 28. december 1992 om den regningsenhed og de omregningskurser, der skal anvendes i den fælles landbrugspolitik (7), senest ændret ved forordning (EF) nr. 150/95 (8), gælder dog i princippet for alle interventioner henhørende under traktatens artikel 43; af hensyn til klarheden bør det således præciseres i nærværende forordning, at ecuens budgetomregningskurs er den eneste gældende med virkning fra 1. januar 1994, som er datoen for ikrafttrædelsen af forordning (EF) nr. 3699/93 -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Forordning (EF) nr. 3699/93 ændres således:

1) I artikel 12, sidste afsnit, indsættes følgende som sidste sætningsled:

». . . undtagen i det særlige tilfælde, hvor den geografiske oprindelse af et produkt eller en fremstillingsmetode er en integrerende bestanddel af den varespecifikation, som er nødvendig for at opnå en officiel anerkendelse af oprindelsen i den i forordning (EØF) nr. 2081/92 nævnte forstand. Sådanne henvisninger er kun tilladt fra den dato, hvor betegnelsen er indført i det register, der er fastsat i artikel 6, stk. 3, i forordning (EØF) nr. 2081/92.«

2) I artikel 13, andet afsnit, ændres »artikel 7« til »artikel 7 og 7b«.

3) I artikel 16 indsættes følgende supplerende stykke mellem stk. 1 og stk. 2:

»1a. De i denne forordning fastsatte ecu-beløb omregnes til nationale valutaer på grundlag af de i De Europæiske Fællesskabers Tidende, serie C, offentliggjorte kurser, som anvendes pr. 1. januar i det år, hvor medlemsstaten træffer beslutning om at yde præmier eller støtte.«

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Artikel 1, punkt 3, anvendes dog fra 1. januar 1994.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

(1) EFT nr. L 193 af 31. 7. 1993, s. 1.

(2) EFT nr. L 346 af 31. 12. 1993, s. 1.

(3) EFT nr. L 283 af 25. 11. 1995, s. 3.

(4) EFT nr. L 208 af 27. 7. 1992, s. 1.

(5) EFT nr. L 388 af 31. 12. 1992, s. 1.

(6) EFT nr. L 350 af 31. 12. 1994, s. 15.

(7) EFT nr. L 387 af 31. 12. 1992, s. 1.

(8) EFT nr. L 22 af 31. 1. 1995, s. 1.