Forslag til Rådets forordning (EF) om forbedring af landbrugsstrukturernes effektivitet (96/C 115/04) KOM(96) 58 endelig udg. - 96/0044(CNS)

(Forelagt af Kommissionen den 27. februar 1996)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 42 og 43,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet,

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg, og

ud fra følgende betragtninger:

Der er i Rådets forordning (EØF) nr. 2328/91 af 15. juli 1991 om forbedring af landbrugsstrukturernes effektivitet (1) flere gange blevet foretaget væsentlige ændringer; for at opnå en mere klar og rationel tekst bør nævnte forordning kodificeres; for at forenkle teksten og sikre den fornødne sammenhæng bør Rådets direktiv 75/268/EØF af 28. april 1975 om landbrug i bjergområder og i visse ugunstigt stillede områder (2) indarbejdes i forordningen;

i henhold til artikel 1 i Rådets forordning (EØF) nr. 2052/88 af 24. juni 1988 om strukturfondenes opgaver og effektivitet samt om samordningen af deres interventioner indbyrdes såvel som med interventionerne fra Den Europæiske Investeringsbank og de øvrige eksisterende finansielle instrumenter (3), tilsigter den politik, som Fællesskabet fører gennem strukturfondene, at støtte virkeliggørelsen af de generelle målsætninger i traktatens artikel 130 A og 130 C ved at bidrage til virkeliggørelsen af fem højt prioriterede mål; det påhviler Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Udviklingssektionen, at fremme udviklingen af landdistrikterne ved at fremskynde tilpasningen af landbrugsstrukturerne som led i reformen af den fælles landbrugspolitik;

EUGFL-interventionerne til virkeliggørelse af mål nr. 5a gennemføres efter reglerne i Rådets forordning (EØF) nr. 4253/88 af 19. december 1988 om gennemførelsesbestemmelser til forordning (EØF) nr. 2052/88 for så vidt angår samordningen af de forskellige strukturfondes interventioner indbyrdes såvel som med interventionerne fra Den Europæiske Investeringsbank og de øvrige eksisterende finansielle instrumenter (4) og efter reglerne i Rådets forordning (EØF) nr. 4256/88 af 19. december 1988 om gennemførelsesbestemmelser til forordning (EØF) nr. 2052/88 for så vidt angår Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Udviklingssektionen (5);

den foreliggende fælles aktion skal indgå som led i andre horisontale foranstaltninger, hvorom der er truffet beslutning for at virkeliggøre mål nr. 5a; desuden skal den afspejle en række principper, der generelt følges inden for Fællesskabets landbrugsstrukturpolitik, når fondene intervenerer;

det er ikke muligt at nå de mål for den fælles landbrugspolitik, der er anført i traktatens artikel 39, stk. 1, litra a) og b), uden at landbruget støttes i sine bestræbelser på fortsat at forbedre sine strukturer, navnlig i områder hvor særligt alvorlige problemer gør sig gældende;

denne forbedring af strukturerne er et nødvendigt element i udviklingen af den fælles landbrugspolitik; den bør derfor gennemføres ud fra et fællesskabssynspunkt og på grundlag af fællesskabskriterier;

årsagerne til og arten og omfanget af de strukturelle problemer i landbruget er vidt forskellige, og dette kan nødvendiggøre løsninger, som varierer efter områderne, og som kan tilpasses i tidens løb; det er nødvendigt at medvirke til den samlede sociale og økonomiske udvikling i hvert enkelt område;

situationen på markederne for landbrugsprodukter har ændret sig og vil også i fremtiden ændre sig som følge af den omlægning af den fælles landbrugspolitik, der er nødvendig for gradvis at formindske produktionen i de sektorer, hvor der er produktionsoverskud;

i denne sammenhæng bør strukturpolitikken bidrage til at hjælpe landbrugerne i deres bestræbelser for at tilpasse sig den nye situation og til at afdæmpe de virkninger, som omlægningen af markeds- og prispolitikken kan få, navnlig for landbrugsindkomsterne;

for at Fællesskabets landbrug fortsat kan gøre sig gældende på verdensmarkederne, må den fælles landbrugspolitik vedvarende sigte mod, at landbrugsbedrifternes effektivitet og konkurrenceevne øges; hvis markedspolitikken skal sikre den afgørende justering med henblik på at opretholde EF-landbrugets konkurrenceevne på lang sigt, må strukturpolitikken også bidrage hertil, ved at produktions- og afsætningsstrukturerne styrkes mest muligt, uden at dette dog må medføre, at der skabes øget uligevægt mellem de produktionsressourcer, der tildeles landbrugssektoren, og de forventelige afsætningsmuligheder;

i forbindelse med denne aktion bør det, for at kunne opfylde målet om forbedring af landbrugsstrukturernes effektivitet, være op til medlemsstaterne, hvorvidt de, alt efter de særlige omstændigheder, som gør sig gældende for deres landbrugere, ønsker at fastsætte foranstaltninger og at tilpasse dem til de faktiske omstændigheder, samtidig med at de opretholder forpligtelsen til at overholde sektorforbuddene, sektorbegrænsningerne og statsstøttereglerne;

landbrugsstrukturen i Fællesskabet er kendetegnet ved et stort antal landbrugsbedrifter, hvor de strukturelle betingelser, som skulle gøre det muligt at sikre en rimelig indkomst og levestandard, ikke er til stede;

i fremtiden vil kun de bedrifter, hvor landbrugeren har tilstrækkelige faglige kvalifikationer, hvor rentabiliteten påvises ved et regnskab, og hvor der foreligger en plan til konkret forbedring, kunne tilpasses den økonomiske udvikling;

formålet med Fællesskabets investeringsstøtte er at modernisere landbrugsbedrifterne for at øge deres levedygtighed inden for rammerne af en rationel udvikling af landbrugsproduktionen; ved tilpasningen af dette element i strukturpolitikken er det nødvendigt at tilgodese hensynet til landbrugets modernisering og differentiering, uden at dette kommer i modstrid med foranstaltningerne til begrænsning af overskudsproduktion;

en landbruger kan normalt kun få investeringsstøtte fra Fællesskabet, hvis han har landbrug som hovederhverv, hvilket vil sige, at han mindst anvender halvdelen af sin tid til bedriftens landbrug, og at han henter mindst halvdelen af sin indkomst herfra; investeringsstøtten bør dog udvides til at omfatte personer, der ikke har landbrug som hovederhverv, hvis disse personer på deres bedrift driver skovbrug eller udøver turist- eller håndværksmæssige aktiviteter eller virksomhed til beskyttelse af miljøet og bevaring af landskabet;

investeringsstøtten bør koncentreres om de bedrifter, hvor behovet for støtte er størst;

en tilpasning af bedriftsstrukturerne gennem en øget produktivitet, der giver sig udslag i en større produktion, støder på grænser, der på grund af markedssituationen for en række landbrugsprodukter ikke kan overskrides; støtte til investeringer sigter ikke nødvendigvis mod at øge produktionskapaciteten, men også mod at opnå en kvalitativ forbedring af produktionsvilkårene; det har vist sig nødvendigt at koncentrere støtten om investeringer, der gør det muligt at nedsætte produktionsomkostningerne og forbedre leve- og arbejdsvilkårene, eller som tager sigte på en omstilling af produktionen; støtten kan også ydes til investeringer, som sigter mod at differentiere indkomstkilderne, navnlig ved turist- og håndværksmæssige aktiviteter eller fremstilling og salg af gårdprodukter på bedrifterne, og til investeringer, hvis formål er at forbedre dyrenes hygiejneforhold og velfærd samt at beskytte og forbedre miljøet;

i øvrigt gør målsætningen vedrørende ligevægt på markederne i Fællesskabet det nødvendigt at fastsætte særlige betingelser for ydelse af investeringsstøtte inden for svinesektoren, mælkesektoren og oksekødssektoren; denne målsætning gør det absolut påkrævet at forbyde investeringsstøtte inden for æg- og fjerkræsektoren;

indrømmelse af særlige fordele til unge landbrugere kan gøre det lettere for dem ikke blot at etablere sig, men kan ligeledes fremme den strukturelle tilpasning af bedriften efter deres første etablering;

regnskabsføring er et uundværligt middel til nøjagtigt at vurdere bedrifternes finansielle og økonomiske situation, særlig i forbindelse med bedrifter, som moderniseres; en finansiel tilskyndelse kan fremme regnskabsføring;

med henblik på en rationel produktion og en forbedring af levevilkårene er det ligeledes formålstjenligt at fremme oprettelsen af sammenslutninger, som har til formål at nå frem til et samarbejde mellem bedrifterne om anvendelse af ny teknologi og driftsmetoder, der sigter på beskyttelse og forbedring af miljøet og bevaring af landskabet, og sammenslutninger, der tilsigter alternativ landbrugspraksis eller en mere rationel fælles udnyttelse af landbrugets produktionsmidler eller fælles drift;

i denne forbindelse er det ligeledes hensigtsmæssigt at fremme oprettelsen af landbrugsorganisationer, der har til formål at tilbyde vikarordninger og driftskonsulentordninger;

Rådet har fastlagt fællesskabslisterne over de ugunstigt stillede landbrugsområder, for hvilke der på fællesskabsplan skal træffes særlige foranstaltninger, som er tilpasset situationen i de pågældende områder, navnlig for at tage hensyn til de naturlige produktionsbetingelser og for at sikre landbrugerne i disse områder en rimelig indkomst;

det kan være absolut påkrævet at yde en årlig godtgørelse som kompensation for varige naturbetingede ulemper til de landbrugere, som udøver fast landbrugsvirksomhed i de ugunstigt stillede områder, for at nå de mål, der er fastsat for landbruget i disse områder; det bør overlades medlemsstaterne, inden for de grænser og på de betingelser, der er fastlagt for de forskellige områdetyper, at fastsætte denne godtgørelse, såvel hvad angår beløbenes størrelse som de produktioner, der kan komme i betragtning; godtgørelsen bør fastlægges således, at der tages hensyn til omfanget af de foreliggende ulemper og til bedrifternes økonomiske situation og indkomstforhold;

for at afhjælpe markeds- og miljøulemperne bør godtgørelsen begrænses til 1,4 storkreaturer pr. ha af bedriftens samlede foderareal; hvad angår loftet over Fællesskabets støtte pr. bedrift bør de administrative vanskeligheder afhjælpes ved, at den nuværende ordning erstattes af en ordning, der er mere enkel, og som samler Fællesskabets indsats omkring de bedrifter, der har størst behov herfor, det vil sige en begrænsning af Fællesskabets bidrag svarende til 120 enheder;

rationalisering af bedrifterne og nødvendigheden af at bevare det naturlige miljø nødvendiggør, at der i de ugunstigt stillede områder ydes støtte til kollektive investeringer bl.a. i foderproduktion og til forbedring og udlægning af græsgange, herunder alpegræsgange;

udviklingen og specialiseringen af landbruget kræver, at den aktive landbrugsbefolkning har et tilfredsstillende uddannelsesniveau i almen, teknisk og økonomisk henseende, navnlig med hensyn til nyorientering inden for driftsledelse, produktion og afsætning samt unge, der ønsker at etablere sig eller for nylig har etableret sig på en landbrugsbedrift;

utilstrækkeligheden af de til rådighed stående midler for erhvervsuddannelse samt efter- og videreuddannelse, navnlig af ledere og administratorer af kooperativer og sammenslutninger inden for landbruget, er i flere områder en hæmsko for bestræbelserne på at gennemføre den nødvendige tilpasning af landbrugsstrukturerne;

ifølge principperne for reformen af strukturfondene og navnlig i medfør af artikel 5 og 11 i forordning (EØF) nr. 2052/88 bidrager EUGFL finansielt til nationale støtteordninger ved refusion af udgifter, som medlemsstaterne har afholdt; satserne for Fællesskabets medfinansiering kan gradueres efter de kriterier og inden for de grænser, som er fastsat i artikel 13 i nævnte forordning; disse satser fastsættes af Kommissionen;

hvad administrationen angår bør det tillades medlemsstaterne at fastlægge yderligere betingelser for gennemførelsen af de foranstaltninger, som fastsættes ved denne forordning;

for at lette tilpasningen af landbrugsstrukturerne i visse regioner er det nødvendigt, at der foretages en række midlertidige tilpasninger af retsforskrifterne for at fremskynde tilpasningen af landbrugsstrukturerne som led i reformen af den fælles landbrugspolitik;

af hensyn til klarheden og for at lette regelmæssig ajourføring bør støttebeløbene indsættes i et bilag til forordningen -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

AFSNIT I Ramme for den fælles aktion

Artikel 1

For at fremskynde tilpasningen af landbrugsstrukturerne i Fællesskabet i overensstemmelse med mål nr. 5a som omhandlet i artikel 1 i forordning (EØF) nr. 2052/88 indføres der en fælles aktion i henhold til artikel 2, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 4256/88, som skal gennemføres af medlemsstaterne, og som har følgende formål:

i) at bidrage til genoprettelse af ligevægten mellem produktion og markedskapacitet

ii) at bidrage til forbedring af bedrifternes effektivitet gennem forstærkning og omlægning af deres strukturer og ved fremme af supplerende aktiviteter

iii) at bevare et levedygtigt landbrugssamfund og bidrage til udvikling af samfundstrukturen i landdistrikterne og sikre landbrugerne en rimelig levestandard, bl.a. ved hjælp af godtgørelse for følgerne af naturbetingede ulemper i ugunstigt stillede landbrugsområder

iv) at bidrage til beskyttelse af miljøet og bevaring af landskabet, herunder varig bevaring af landbrugets naturressourcer.

Artikel 2

EUGFL, Udviklingssektionen, medfinansierer som led i den fælles aktion de nationale støtteordninger vedrørende:

a) foranstaltninger, der tilsigter investeringer i landbrugsbedrifter, navnlig for at nedbringe produktionsomkostningerne, forbedre landbrugernes leve- og arbejdsvilkår, fremme diversificeringen af deres aktiviteter, herunder afsætning af produkter på bedriften, samt bevare og forbedre naturmiljøet

b) foranstaltninger, der skal tilskynde unge landbrugere til at etablere sig

c) foranstaltninger til fordel for landbrugsbedrifter med henblik på indførelse af regnskabsføring samt til oprettelse af sammenslutninger, tjenester og andre foranstaltninger omfattende flere bedrifter

d) foranstaltninger, der skal støtte landbrugsindkomsterne og bevare et levedygtigt landbrugssamfund i ugunstigt stillede landbrugsområder ved hjælp af landbrugsstøtte, der ydes som godtgørelse for naturbetingede ulemper

e) aktioner vedrørende erhvervsuddannelse i tilknytning til de i litra a), b) og c) nævnte foranstaltninger.

Artikel 3

Den i denne forordning omhandlede EF-støtte er begrænset til de finansielle midler, der følger af den fordeling, som er omhandlet i artikel 12, stk. 4, i forordning (EØF) nr. 2052/88, jf. dog artikel 32, stk. 2, i nærværende forordning.

Med henblik herpå kan medlemsstaterne gøre ansøgernes ret til at modtage denne støtte afhængig af, hvilke finansielle midler der er til rådighed.

AFSNIT II Ordning med støtte til investeringer i landbrugsbedrifter

Artikel 4

For at bidrage til en forbedring af landbrugsindkomsterne og af leve-, arbejds- og produktionsvilkårene på landbrugsbedrifter kan medlemsstaterne i henhold til den fælles aktion indføre en ordning med støtte til investeringer i landbrugsbedrifter.

Artikel 5

1. Støtteordningen er begrænset til landbrugsbedrifter, hvor landbrugeren:

a) har landbrug som hovederhverv.

Medlemsstaterne kan dog anvende støtteordningen for de deltidslandbrugere, som har mindst 50 % af deres samlede indkomst fra landbrug, skovbrug, turist- og håndværksmæssige aktiviteter eller virksomhed til vedligeholdelse af landskabet, hvortil der ydes offentlig støtte, og som udøves på bedriften, uden at den del af indkomsten, der kommer direkte fra landbrugsvirksomheden på bedriften, er mindre end 25 % af landbrugerens samlede indkomst, og at den arbejdstid, der anvendes til aktiviteter uden for bedriften, ikke udgør over halvdelen af landbrugerens samlede arbejdstid

b) er i besiddelse af tilstrækkelig faglig dygtighed

c) opstiller en plan for konkret forbedring af bedriften; i denne plan skal det påvises, at investeringerne er berettigede under hensyn til situationen på bedriften og dens økonomi, samt at gennemførelsen af denne plan vil medføre en længerevarende forbedring af situationen

d) forpligter sig til at føre et forenklet regnskab, der mindst omfatter:

- bogføring af indtægter og udgifter med tilhørende bilag

- opstilling af en årsbalance med oversigt over bedriftens aktiver og passiver.

2. Støtteordningen begrænses til landbrugsbedrifter, hvor arbejdsindkomsten pr. mandsarbejdsenhed (MAE) er mindre end den i stk. 3 omhandlede referenceindkomst multipliceret med 1,2.

Endvidere kan medlemsstaterne begrænse denne støtteordning til landbrugsbedrifter, der har karakter af familiebrug.

3. Medlemsstaterne fastsætter referenceindkomsten, der dog ikke kan overstige den gennemsnitlige bruttoløn for arbejdstagere uden for landbruget i området.

4. Den konkrete forbedringsplan skal mindst indeholde:

- en redegørelse for udgangssituationen

- en redegørelse for situationen ved planens afslutning, udarbejdet på grundlag af et skønsmæssigt budget

- en oversigt over de planlagte foranstaltninger og navnlig over de planlagte investeringer.

5. Medlemsstaterne definerer begrebet »landbrug som hovederhverv«.

For fysiske personer skal definitionen mindst omfatte det krav, at den del af indkomsten, der kommer fra landbrugsbedriften, udgør mindst 50 % af landbrugerens samlede indkomst, og at den arbejdstid, som anvendes til aktiviteter uden for bedriften, udgør mindre end halvdelen af landbrugerens samlede arbejdstid.

For ikke-fysiske personer definerer medlemsstaterne nævnte begreb under hensyn til de i andet afsnit anførte kriterier.

6. Medlemsstaterne fastsætter de kriterier, som skal danne grundlag for bedømmelsen af landbrugerens faglige dygtighed, under hensyn til hans landbrugsfaglige uddannelsesniveau og/eller et vist minimum af erhvervserfaring.

Artikel 6

1. Støtteordningen kan omfatte investeringer med henblik på:

- en kvalitativ forbedring og en omstilling af produktionen efter markedets behov og i givet fald med henblik på tilpasning til EF-kvalitetsnormerne

- differentiering af virksomheden på bedriften, navnlig gennem udøvelse af turist- og håndværksmæssige aktiviteter eller fremstilling og salg på bedriften af gårdprodukter

- tilpasning af bedriften med det formål at nedsætte produktionsomkostningerne og gennemføre energibesparelser

- forbedring af leve- og arbejdsvilkårene

- forbedring af hygiejneforholdene inden for husdyrbruget samt overholdelse af EF-normerne for dyrevelfærd, eller, i mangel af sådanne, de nationale normer, indtil der bliver vedtaget EF-normer

- miljøbeskyttelses- og miljøforbedringsforanstaltninger.

2. Ydelse af investeringsstøtte kan udelukkes eller begrænses, såfremt de pågældende investeringer fører til en stigning i bedriftens produktion af produkter, som ikke har normale afsætningsmuligheder på markederne.

Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen, vedtager de nødvendige foranstaltninger og fastsætter navnlig produkterne med henblik på foregående afsnit.

3. Der kan ikke ydes støtte til investeringer i mælkesektoren, som medfører overskridelse af den referencemængde, der er fastsat i henhold til bestemmelserne om tillægsafgiften for mælk og mejeriprodukter, dog bortset fra tilfælde, hvor der er opnået forhåndstilsagn om en supplerende referencemængde, eller hvor der forud er blevet overført en sådan mængde i overensstemmelse med de pågældende bestemmelser.

I så fald er ydelse af støtte betinget af, at investeringen ikke bringer antallet af malkekøer op på mere end 50 køer pr. MAE og mere end 80 køer pr. bedrift, eller, hvis der på bedriften er over 1,6 MAE, ikke fører til en forøgelse af antallet af malkekøer med mere end 15 %.

4. Der kan ikke ydes støtte til investeringer, som medfører, at antallet af pladser til svin forøges.

Den nødvendige plads til en avlsso svarer til seks en halv plads til fedesvin.

Når en forbedringsplan omfatter en investering inden for svinesektoren, stilles der endvidere som betingelse for at yde støtte til denne investering, at en mængde, som svarer til mindst 35 % af den fodermængde, der forbruges af svinene, ved afslutningen af planen kan produceres på bedriften.

Kommissionen kan efter proceduren i artikel 30 bemyndige en medlemsstat til at fravige denne betingelse i ganske særlige tilfælde og udelukkende med henblik på investeringer, der tager sigte på at reducere udledninger fra husdyrgødning og at bortskaffe gylle på eksisterende bedrifter, forudsat at investeringerne fører til et bedre resultat for miljøbeskyttelsen end den betingelse, der fraviges, og under ingen omstændigheder resulterer i en stigning i produktionskapaciteten.

5. Støtte til investeringer i oksekødssektoren, bortset fra støtte, der tilsigter at beskytte miljøet og forbedre hygiejneforholdene inden for husdyrbruget og dyrenes velfærd og ikke forøger kapaciteten, begrænses til husdyrbrug, hvor kødkvægstætheden i planens sidste år ikke overstiger følgende antal storkreaturer pr. ha foderareal, der anvendes til produktion af foder til dette kvæg: 3, 2,5 og 2 storkreaturer pr. ha for planer, der ender i henholdsvis 1994, 1995 og 1996 eller senere. Lofterne på 2,5 og 2 storkreaturer pr. ha gælder først for ansøgninger, der indgives efter den 1. januar 1994.

Hvis det antal dyr, som holdes på en bedrift, og som skal tages i betragtning ved fastsættelse af tæthedsfaktoren i overensstemmelse med artikel 4, litra g), stk. 1, i forordning (EØF) nr. 805/68 (6), ikke overstiger 15 storkreaturer, gælder en maksimal tæthed på 3 storkreaturer pr. ha.

Omregningstabellen for storkreaturer findes i bilag II.

6. Investeringsstøtten kan ikke ydes i æg- og fjerkræsektoren, medmindre den tilsigter at beskytte miljøet og forbedre hygiejneforholdene inden for husdyrbruget og dyrenes velfærd og ikke forøger kapaciteten.

Artikel 7

1. Investeringsstøtteordningen omfatter støtte i form af kapitaltilskud eller hertil svarende rentegodtgørelse eller henstand med afdrag eller en kombination heraf til de nødvendige investeringer for gennemførelse af forbedringsplanen, bortset fra udgifter i forbindelse med køb af:

- jord

- levende svin og fjerkræ samt slagtekalve.

Ved køb af levende dyr er det kun den i forbedringsplanen omhandlede første anskaffelse, der kan komme i betragtning.

Støtteordningen kan omfatte garantier for optagne lån og renter, såfremt der ikke foreligger tilstrækkelig realsikkerhed eller personlig sikkerhed.

2. Den samlede støtte, udtrykt i procent af investeringsbeløbet, begrænses til følgende:

a) for ugunstigt stillede områder:

- 45 % for investeringer i fast ejendom

- 30 % for andre investeringer

b) for de øvrige områder:

- 35 % for investeringer i fast ejendom

- 20 % for andre investeringer.

3. Kapitaltilskuddet kan omfatte investeringer på op til det i bilag I anførte beløb. Medlemsstaterne kan fastsætte lavere beløb.

Hvis støtten ikke ydes som kapitaltilskud, opstiller medlemsstaterne hvert år en oversigt over støtten i procent af investeringsbeløbet, med angivelse af den gennemsnitlige årlige forrentning uden rentegodtgørelse, godtgørelsens størrelse, lånenes løbetid, godtgørelser og afdrag, der er forskudt i tid, og alle andre parametre, der anvendes til at udtrykke støtten i tilskudsækvivalent.

En medlemsstat kan efter proceduren i artikel 30 bemyndiges til for et bestemt tidsrum at yde en højere støtte end den i første afsnit fastsatte, hvis situationen på kapitalmarkedet i medlemsstaten berettiger hertil.

Artikel 8

Antallet af planer for konkret forbedring, der successivt kan godkendes i en seksårsperiode pr. støttemodtager, er begrænset til tre. De samlede investeringer, der kan medfinansieres, er begrænset til de i bilag I anførte beløb.

Artikel 9

1. En plan for konkret forbedring kan omfatte en enkelt bedrift eller flere sammensluttede bedrifter med henblik på en fuldstændig eller delvis sammenslutning af disse bedrifter.

2. Er der tale om en sammenslutning af bedrifter, omfatter planen for konkret forbedring sammenslutningen og i givet fald de dele af bedrifterne, der stadig drives af dens medlemmer.

3. Medlemsstaterne kan tildele investeringsstøtte til en sammenslutning af bedrifter, hvis mindst to tredjedele af sammenslutningens medlemmer opfylder betingelserne i artikel 5, stk. 1.

4. Bortset fra akvakulturområdet kan de i artikel 6, stk. 3, artikel 7, stk. 3, og artikel 8 omhandlede besætningsmæssige eller beløbsmæssige lofter multipliceres med antallet af bedrifter, der er medlemmer af sammenslutningen.

Disse lofter kan dog ikke overstige:

- 200 køer

- beløbene i bilag I

pr. sammenslutning, herunder i givet fald de dele af bedrifterne, der stadig drives af sammenslutningens medlemmer.

5. Kommissionen kan efter proceduren i artikel 30 tillade, at en medlemsstat yder investeringsstøtte til kooperativer og andre lignende sammenslutninger, hvis eneste formål er at drive en landbrugsbedrift. Samtidig fastsætter den særlige vilkår for ydelse af støtte til sådanne kooperativer og sammenslutninger samt vilkår og grænser for overskridelse af investeringsomfanget.

6. Medlemsstaterne fastsætter de betingelser, som de sammensluttede bedrifter skal opfylde, navnlig:

- den retlige form

- minimumsvarigheden, dog mindst seks år

- tilvejebringelse af indskudskapital

- medlemmernes deltagelse i driftsledelsen.

AFSNIT III Særlige foranstaltninger til fordel af unge landbrugere

Artikel 10

1. Medlemsstaterne kan yde unge landbrugere på under 40 år støtte til deres første etablering, hvis følgende betingelser er opfyldt:

- den unge landbruger etablerer sig på en landbrugsbedrift som driftsleder; det vil sige at vedkommende overtager det civilretlige og fiskale ansvar eller medansvar for bedriftens forvaltning og får den sociale status, der gælder for selvstændige driftsledere i den pågældende medlemsstat

- den unge landbruger etablerer sig med landbrug som hovederhverv eller begynder efter sin etablering som deltidslandbruger at drive landbrug som hovederhverv. Medlemsstaterne kan dog yde støtte til unge nyetablerende landbrugere, som uden at have landbrug som hovederhverv har mindst 50 % af deres samlede indkomst fra landbrug, skovbrug, turist- og håndværksmæssige aktiviteter eller offentligt støttet virksomhed til vedligeholdelse af landskabet, hvis disse aktiviteter udøves på bedriften, uden at den del af indkomsten, der kommer direkte fra landbrugsvirksomheden på bedriften, er mindre end 25 % af landbrugerens samlede indkomst, og uden at den arbejdstid, der anvendes til aktiviteter, uden for bedriften, udgør over halvdelen af landbrugerens samlede arbejdstid

- den unge landbruger har tilstrækkelige faglige kvalifikationer ved etableringen eller senest to år efter denne

- bedriften kræver en arbejdsindsats svarende til mindst én MAE, idet denne skal være nået senest to år efter etableringen.

2. Etableringsstøtten kan omfatte følgende:

a) En engangspræmie på højst det beløb, der er anført i bilag I. Præmieudbetalingen kan fordeles over højst fem år. Medlemsstaterne kan erstatte præmien med en tilsvarende rentegodtgørelse.

b) En godtgørelse af renterne af lån, som er optaget for at dække udgifterne i forbindelse med etableringen.

Rentegodtgørelsen ydes i højst 15 år; den kapitaliserede værdi af godtgørelsen må ikke overstige den fastsatte engangspræmie.

Medlemsstaterne kan i form af tilskud udbetale et beløb svarende til den rentegodtgørelse, støttemodtageren er berettiget til under hensyn til størrelsen og løbetiden af de optagne lån.

3. Medlemsstaterne fastlægger:

- betingelserne for etablering

- de særlige betingelser, hvis den unge landbruger ikke etablerer sig som eneste driftsleder på bedriften, navnlig hvis han etablerer sig inden for sammenslutninger eller kooperativer, hvis hovedformål er at drive en landbrugsbedrift, idet disse betingelser skal svare til dem, der kræves opfyldt ved etablering som eneste driftsleder

- de landbrugsfaglige kvalifikationer, der kræves på tidspunktet for etablering eller senest to år efter denne

- betingelserne for konstateringen af, at den arbejdsindsats, der svarer til mindst én MAE, er nået inden for maksimumsfristen på to år efter etableringen.

Artikel 11

Medlemsstaterne kan yde unge landbrugere på under 40 år en supplerende støtte til investeringer, der indgår i en plan for konkret forbedring, på højst 25 % af den i henhold til artikel 7, stk. 2, tildelte støtte, på betingelse af, at den unge landbruger fremlægger denne forbedringsplan inden for en frist på fem år fra etableringen, og at han er i besiddelse af de i artikel 10, stk. 1, omhandlede faglige kvalifikationer.

AFSNIT IV Statsstøtte til investeringer i landbrugsbedrifter

Artikel 12

1. For statsstøtte til investeringer i landbrugsbedrifter, der ydes uden for den i afsnit II omhandlede støtteordning, gælder betingelserne i denne artikel.

Denne artikel gælder, selv om medlemsstaterne ikke indfører den i afsnit II omhandlede ordning med støtte til investeringer.

2. (Støtte, som normalt godkendes). Medlemsstaterne kan yde investeringsstøtte til:

- køb af jord

- driftskreditter med rentegodtgørelse, hvis løbetid ikke overstiger et produktionsår

- køb af handyr til avl

- garantier for optagne lån, herunder renter af disse

- beskyttelse og forbedring af miljøet, for så vidt disse foranstaltninger ikke medfører en forøgelse af produktionskapaciteten

- forbedring af hygiejneforholdene inden for husdyrbrug samt overholdelse af EF-normerne for dyrevelfærd eller de nationale normer, når disse er strengere end EF-normerne, for så vidt investeringerne ikke medfører en forøgelse af produktionskapaciteten

- virksomhed på bedrifterne, som ikke tager sigte på planteavl eller husdyrbrug.

Traktatens artikel 92, 93 og 94 finder anvendelse på disse støtteordninger.

3. (Støtte til støtteberettigede bedrifter). Støtten til investeringer i enkeltbedrifter eller sammenslutninger af bedrifter, som opfylder betingelserne i artikel 5 og 9, må ikke overstige de i artikel 7, stk. 2 og 3, og artikel 11 fastsatte beløb.

Dette forbud gælder ikke for støtte til:

- opførelse af avlsbygninger

- flytning af avlsbygninger i offentlighedens interesse

- grundforbedring

- investeringer med henblik på beskyttelse og forbedring af miljøet.

Traktatens artikel 92, 93 og 94 og de i artikel 6 i denne forordning nævnte forbud og restriktioner, som gælder for visse sektorer, finder anvendelse på disse støtteordninger.

4. (Støtte til i øvrigt ikke-støtteberettigede bedrifter). Medlemsstaterne kan tildele investeringsstøtte til bedrifter, som ikke opfylder de i artikel 5 nævnte støttebetingelser.

a) Der kan ydes støtte af den størrelse, der er anført i afsnit II, såfremt den anvendes til:

- gennemførelse af energibesparelser

- grundforbedring

- investeringer vedrørende beskyttelse og forbedring af miljøet, for så vidt støtten ikke medfører en forøgelse af produktionskapaciteten

- forbedring af hygiejneforholdene i husdyrbruget samt overholdelse af EF-normerne for dyrevelfærd eller de nationale normer, når disse er strengere end EF-normerne, for så vidt investeringerne ikke medfører en forøgelse af produktionskapaciteten.

b) Støtten, som ikke må overstige de i bilag I anførte investeringsbeløb, kan ydes som overgangsstøtte til investeringer i mindre landbrugsbedrifter. Støtten kan ikke tildeles på betingelser, der er mere gunstige end de i artikel 7 og 11 fastsatte.

c) I alle andre tilfælde skal støtten:

- være mindst en fjerdedel lavere end støtten i medfør af afsnit II

- vedrøre investeringer som i en periode på seks år ikke overstiger det totale investeringsbeløb, som er angivet i bilag I, og

- opfylde de i artikel 6 og 7 nævnte betingelser, idet det i artikel 6, stk. 3, omhandlede antal malkekøer fastsættes til 50 pr. MAE og pr. bedrift, undtagen hvis den ydes til:

- opdræt af gæs og ænder til produktion af »foie gras«

- køb af husdyr, når købet kan fremmes i henhold til artikel 7, stk. 1, selv når der ikke er tale om førsteanskaffelse.

Med undtagelse af traktatens artikel 92, stk. 2, finder traktatens artikel 92, 93 og 94 ikke anvendelse på denne støtte.

AFSNIT V Støtte til indførelse af regnskabsføring

Artikel 13

1. Medlemsstaterne kan indføre en ordning til fremme af indførelse af regnskabsføring på landbrugsbedrifter.

Denne ordning omfatter støtte til landbrugere, der har landbrug som hovederhverv, idet støtten fordeles over mindst de fire første år, i hvilke der føres et driftsregnskab på bedriften. Regnskaberne skal føres i mindst fire år.

Medlemsstaterne fastsætter størrelsen af denne støtte inden for det interval, der er fastsat i bilag I.

2. Regnskabsføringen skal

a) omfatte:

- udarbejdelse af en årlig åbnings- og afslutningsstatus

- systematisk og regelmæssig registrering i løbet af regnskabsåret af alle bevægelser i penge og naturalier, der vedrører bedriften

b) afsluttes med årlig fremlæggelse af:

- en beskrivelse af bedriftens generelle karakteristika, navnlig de anvendte produktionsfaktorer

- en detaljeret balance (aktiver og passiver) og driftsregnskab (indtægter og udgifter)

- de nødvendige oplysninger til vurdering af effektiviteten for så vidt angår driftsledelsen for bedriften som helhed, navnlig arbejdsindkomsten pr. MAE og landbrugerens indkomst, samt til vurdering af rentabiliteten i forbindelse med de vigtigste driftsgrene.

3. Udvælges bedriften af myndigheder, der af medlemsstaterne er udpeget til at indsamle regnskabsmæssige oplysninger med henblik på videnskabelig oplysning og undersøgelse, særlig inden for rammerne af Fællesskabets informationsnet for landøkonomisk bogføring, skal landbrugeren, som modtager støtten, forpligte sig til uden navns nævnelse at stille de regnskabsmæssige oplysninger vedrørende sin bedrift til rådighed for disse myndigheder.

AFSNIT VI Igangsætningsstøtte til sammenslutninger af landbrugere

Artikel 14

Medlemsstaterne kan tildele igangsætningsstøtte til anerkendte sammenslutninger, der har til formål at nå frem til:

- et samarbejde mellem bedrifterne, herunder samarbejde med henblik på anvendelse af ny teknologi og driftsmetoder, der sigter på beskyttelse og forbedring af miljøet og bevaring af landskabet

- indførelse af alternativ landbrugspraksis

- en mere rationel fælles udnyttelse af landbrugsproduktionsmidler

- fælles drift.

Denne støtte skal bidrage til dækning af sammenslutningernes administrationsudgifter i højst fem år fra oprettelsen.

Medlemsstaterne fastsætter størrelsen af denne støtte i forhold til antallet af deltagere og arten af den fælles aktivitet. Maksimumsbeløbet pr. sammenslutning er anført i bilag I.

Medlemsstaterne fastsætter disse sammenslutningers retlige form og betingelserne for samarbejdet mellem deres medlemmer.

AFSNIT VII Støtte til oprettelse af vikarordninger

Artikel 15

1. Medlemsstaterne kan yde igangsætningsstøtte til landbrugssammenslutninger, som har til formål at oprette vikarordninger. Denne støtte skal bidrage til dækning af administrationsudgifterne.

2. Vikarordningen skal være anerkendt af medlemsstaten og fuldtidsbeskæftige mindst én vikar, der er fuldt kvalificeret til det arbejde, han skal udføre.

3. Medlemsstaterne fastsætter betingelserne for anerkendelse af vikarordninger, og navnlig:

- deres retlige form

- betingelserne i forbindelse med administration og regnskabsføring

- vikartyper, som kan omfatte afløsning af landbrugeren, dennes ægtefælle eller en voksen medhjælper

- minimumsvarigheden, dog mindst ti år

- minimumsantallet af tilsluttede landbrugere.

4. Medlemsstaterne fastsætter igangsætningsstøtten, idet den ikke må overstige det beløb pr. fuldtidsbeskæftiget vikar, der er anført i bilag I. Dette beløb fordeles på de første fem år, hvor vikaren er beskæftiget; det kan fordeles således, at det gradvis falder i løbet af perioden.

AFSNIT VIII Støtte til driftskonsulentordninger

Artikel 16

1. Medlemsstaterne kan yde igangsætningsstøtte til landbrugssammenslutninger med det formål at tilvejebringe eller styrke konsulentordninger og bidrage til dækning af sammenslutningernes administrationsudgifter.

2. Driftskonsulentordningen skal være anerkendt af medlemsstaten og fuldtidsbeskæftige mindst én kvalificeret konsulent.

3. Støtten ydes for arbejde, der udføres af konsulenter, som yder specifik bistand til den tekniske, økonomiske, finansielle og administrative drift af landbrugsbedrifterne.

4. Medlemsstaterne fastsætter betingelserne for anerkendelse af ordningerne, og navnlig:

- deres retlige form

- betingelserne i forbindelse med administration og regnskabsføring

- minimumsvarigheden, dog mindst ti år

- minimumsantallet af tilsluttede landbrugere.

5. Medlemsstaterne fastsætter støtten pr. fuldtidsbeskæftiget konsulent. Beløbet fordeles på de første fem år, hvor konsulenten er beskæftiget; det kan fordeles således, at det gradvis falder i løbet af perioden. Det tilskudsberettigede maksimumsbeløb for støtten er anført i bilag I.

6. Medlemsstaterne kan i stedet for den i stk. 5 fastsatte støtte yde støtte til indførelse af driftsledelse for landbrugsbedrifter til fordel for landbrugere, der har landbrug som hovederhverv, og som benytter sig af driftskonsulentordningerne.

I så fald fastsætter medlemsstaterne maksimumsstøtten pr. bedrift til det beløb, der er anført i bilag I, fordelt over mindst to år.

AFSNIT IX Ordning med støtte til ugunstigt stillede landbrugsområder

I. UDLIGNINGSGODTGØRELSE

Artikel 17

1. Med henblik på at sikre fortsat landbrugsvirksomhed og dermed opretholdelse af et befolkningsminimum eller bevarelse af det naturlige miljø i visse ugunstigt stillede områder, der er opført på den liste, som vedtages efter proceduren i artikel 21, bemyndiges medlemsstaterne til at indføre en støtteordning til fremme af landbrugsvirksomhed og forbedring af indkomsterne for landbrugere i disse områder.

Ved anvendelsen af foranstaltningerne under denne ordning bør der tages hensyn til de specifikke forhold og udviklingsmålene for hvert område.

2. I disse områder kan medlemsstaterne til fordel for landbrugsvirksomhed yde en årlig udligningsgodtgørelse, som fastsættes i forhold til de varige naturbetingede ulemper.

Artikel 18

1. Medlemsstaterne kan tildele udligningsgodtgørelse til landbrugere, der dyrker mindst 3 ha udnyttet landbrugsareal (ULA), og som forpligter sig til at udøve landbrugsvirksomhed, der svarer til målene i artikel 17, i mindst fem år fra den første udbetaling af en udligningsgodtgørelse. Landbrugeren kan frigøres fra denne forpligtelse, såfremt han ophører med landbrugsvirksomhed, og hvis den fortsatte drift af de pågældende arealer er sikret; han frigøres fra denne forpligtelse i tilfælde af force majeure, navnlig ekspropriation eller anden afståelse i det offentliges interesse; endvidere frigøres en landbruger, som oppebærer pension i henhold til en ordning med alderspension eller førtidspension.

I den italienske region Mezzogiorno, herunder også øerne, i de franske oversøiske departementer og i de græske, portugisiske og spanske områder fastsættes minimum for ULA pr. bedrift dog til 2 ha.

2. Medlemsstaterne kan fastsætte supplerende eller indskrænkende betingelser for ydelse af udligningsgodtgørelse, herunder til fordel for anvendelse af driftsmetoder, der er forenelige med kravene om beskyttelse af miljøet og bevaring af landskabet.

Artikel 19

1. Medlemsstaterne fastsætter udligningsgodtgørelsens størrelse under hensyn til, i hvor høj grad de varige naturbetingede ulemper påvirker landbrugsvirksomheden, og inden for de nedenfor anførte grænser, uden at godtgørelsen dog kan være mindre end det i bilag I anførte beløb pr. storkreatur eller i givet fald pr. ha.

a) (dyregodtgørelse) Når det drejer sig om produktion af kvæg, får, geder eller hovdyr, beregnes godtgørelsen i forhold til besætningens størrelse. Godtgørelsen må ikke overstige de beløb pr. storkreatur, der er anført i bilag I. Det samlede beløb for godtgørelsen må ikke overstige det beløb pr. ha af bedriftens foderareal, som er anført i bilag I. Tabellen for omregning af kvæg, hovdyr, får og geder til storkreaturer er anført i bilag II.

I ugunstigt stillede landbrugsområder, hvor de varige naturbetingede ulempers særligt alvorlige karakter gør det berettiget, kan den samlede godtgørelse dog forhøjes til det beløb pr. storkreatur og pr. ha, som er anført i bilag I.

Godtgørelsen begrænses til 1,4 storkreaturer pr. ha af bedriftens samlede foderareal.

Køer, hvis mælk er bestemt til afsætning, kan kun tages i betragtning ved beregning af godtgørelsen:

- i bjergområder

- i andre ugunstigt stillede områder, hvor mælkeproduktionen udgør en vigtig del af bedrifternes produktion, idet der er fastsat et loft på 20 malkekøer pr. landbruger

b) (arealgodtgørelse) Når det drejer sig om anden produktion end af kvæg, hovdyr, får eller geder, beregnes godtgørelsen i forhold til det udnyttede areal med fradrag af arealer med foderafgrøder samt:

i) i alle ugunstigt stillede landbrugsområder med fradrag af arealer, der anvendes til dyrkning af hvede, bortset fra arealer, der anvendes til dyrkning af blød hvede i de områder, hvor det gennemsnitlige udbytte ikke overstiger 2,5 tons pr. ha, der anvendes til denne produktion

ii) i alle ugunstigt stillede landbrugsområder med fradrag af arealer, der er dækket af plantager med æble-, pære- eller ferskentræer, og som overstiger 0,5 ha pr. bedrift

iii) i ugunstigt stillede områder, bortset fra bjergområderne, med fradrag af arealer, der anvendes til dyrkning af vin, bortset fra vinbrug med et udbytte på under 20 hl pr. ha, til dyrkning af sukkerroer samt til intensivt dyrkede afgrøder.

Godtgørelsen må ikke overstige det beløb pr. ha, som er anført i bilag I. I de ugunstigt stillede landbrugsområder, hvor de varige naturbetingede ulempers særligt alvorlige karakter gør det berettiget, kan den samlede godtgørelse dog forhøjes til det beløb pr. ha, der er anført i bilag I.

c) (differentiering af godtgørelsen) Medlemsstaterne kan differentiere udligningsgodtgørelsen efter bedriftens økonomiske situation og landbrugerens indkomst. Godtgørelsen kan ligeledes differentieres efter anvendelsen af landbrugsmetoder, der er forenelige med kravene til miljøbeskyttelse eller bevaring af landskabet, uden at eventuelle forhøjelser dog kan kumuleres med den i forordning (EØF) nr. 2078/92 omhandlede støtte (7).

2. Udgifterne i forbindelse med udligningsgodtgørelsen giver ikke anledning til EUGFL-medfinansiering, når landbrugeren oppebærer pension i henhold til en ordning med alderspension eller førtidspension.

Det er forbudt at yde udligningsgodtgørelse for varige naturbetingede ulemper, der overskrider de i dette afsnit fastsatte grænser eller ikke opfylder de sammesteds fastsatte betingelser.

3. Det maksimale beløb, der kan ydes fra EUGFL, begrænses til ækvivalenten af 120 enheder pr. bedrift, hvad enten der er tale om storkreaturer eller arealenheder (ha); ud over ækvivalenten af de første 60 enheder halveres det maksimale beløb, der kan ydes pr. storkreatur eller pr. ha.

4. Ved anvendelsen af denne artikel betragtes alle ugunstigt stillede områder i Finland som bjergområder.

II. STØTTE TIL KOLLEKTIVE INVESTERINGER

Artikel 20

1. I de ugunstigt stillede områder kan medlemsstaterne yde støtte til kollektive investeringer i foderproduktion, herunder oplagring og fordeling af foder, til forbedring og udlægning af græsgange, der drives i fællesskab, og i bjergområder til kollektive eller individuelle investeringer i vandreservoirer, direkte adgangsveje til græsgange og alpegræsgange samt læskure til besætningerne.

Når husdyrholdet i disse områder udgør en marginal aktivitet, kan den fastsatte støtte dog udvides til også at omfatte andre landbrugsaktiviteter end opdræt.

2. De i stk. 1 omhandlede arbejder kan, hvis det økonomisk er berettiget, omfatte mindre vandforsyningsforanstaltninger til landbruget, som er forenelige med miljøbeskyttelsen, herunder mindre vandingsanlæg samt opførelse eller reparation af de læskure, der er nødvendige i forbindelse med sæsonbestemt opflytning af besætningerne.

3. Den støtte, der kan medfinansieres af EUGFL, må ikke overstige de beløb pr. kollektiv investering, pr. forbedret eller udlagt ha græsarealer eller alpegræs og pr. ha vandingsareal, der er anført i bilag I.

III. AFGRÆNSNING AF UGUNSTIGT STILLEDE OMRÅDER

Artikel 21

1. Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om grænserne for de områder, der under hensyn til de særlige kendetegn i artikel 22 25 vil kunne optages på EF-listen over ugunstigt stillede landbrugsområder, og i hvilke de påtænker at anvende den i dette stykke nævnte særlige støtteordning. De giver samtidig alle relevante oplysninger om disse områders særlige kendetegn og om de foranstaltninger, der indgår i den særlige støtteordning, de påtænker at anvende i disse områder.

2. Rådet vedtager listen over de ugunstigt stillede områder efter proceduren i traktatens artikel 43.

3. Der kan, hvis en medlemsstat anmoder om det i overensstemmelse med stk. 1, foretages ændringer i områdegrænserne efter samme procedure som fastsat i artikel 30. Disse ændringer må dog ikke føre til, at det udnyttede landbrugsareal i samtlige områder i den pågældende medlemsstat udvides med mere end 1,5 % af denne stats udnyttede landbrugsareal.

Artikel 22

1. De ugunstigt stillede områder omfatter bjergområder, hvor landbrugsvirksomhed er nødvendig for at bevare den naturlige struktur, især af hensyn til beskyttelse mod erosion eller for at opfylde fritidsbehov, samt andre områder, hvor opretholdelsen af et befolkningsminimum eller vedligeholdelsen af naturområderne ikke er sikret.

2. I disse områder skal der tilvejebringes tilstrækkelige kollektive faciliteter, især tilkørselsveje til bedrifterne, elektricitet og drikkevand, samt i områder, hvor der er mulighed for virksomhed af turistmæssig eller fritidsbetonet art, rensning af spildevand. Mangler sådan udbygning, bør anskaffelsen heraf fastsættes i de offentlige udbygningsprogrammer inden for en kort frist.

Artikel 23

1. Bjergområderne består af kommuner eller dele af kommuner, som skal være kendetegnet ved en betydelig begrænsning af mulighederne for anvendelse af jorderne og en betydelig forøgelse i arbejdsomkostningerne som følge af:

a) enten meget vanskelige klimatiske forhold, der skyldes højden, og som resulterer i en mærkbar afkortet vækstperiode

b) eller stejle skråninger i lavere beliggende dele af det meste af området, således at mekanisering ikke er mulig eller kræver anvendelse af særligt, meget kostbart materiel

c) eller en kombination af disse to faktorer, såfremt de ulemper, der følger af hver af dem hver for sig, er mindre fremtrædende; i så fald skal de ulemper, der følger af denne kombination, svare til de ulemper, som skyldes de i de to første led nævnte situationer.

2. Områder nord for den 62. breddegrad og i nogle tilstødende områder syd for denne breddegrad, hvor der gælder lignende klimatiske forhold, som gør landbrugsaktiviteter særligt vanskelige, skal betragtes som bjergområder.

Artikel 24

De ugunstigt stillede områder, der trues af affolkning, og hvor vedligeholdelse af naturområderne er nødvendig, består af ensartede landbrugsområder med hensyn til naturlige produktionsbetingelser, som samtidig skal have følgende særlige kendetegn:

a) tilstedeværelse af uproduktive jorder, som kun i ringe udstrækning egner sig til intensiv drift, hvis ringe muligheder ikke kan forbedres uden store omkostninger, og som hovedsagelig kan benyttes til ekstensivt kvæghold

b) som følge af det naturlige miljøs ringe produktivitet opnås resultater, som ligger langt under gennemsnittet for så vidt angår de væsentligste kendetegn, der er karakteristiske for landbrugets økonomiske stilling

c) enten ringe tæthed eller tendens til tilbagegang i en befolkning, som i overvejende grad er afhængig af landbrugsvirksomhed, og hvis stadig hurtigere tilbagegang vil sætte områdets og befolkningens levedygtighed på spil.

Artikel 25

Begrænsede områder med særlige ulemper, hvor bevarelse af landbrugsvirksomhed er nødvendig af hensyn til miljøbeskyttelse, naturpleje, turistmæssig aktivitet eller kystbeskyttelse, kan sidestilles med ugunstigt stillede områder. Disse områders samlede areal kan i en medlemsstat ikke overstige 4 % af landets samlede areal.

AFSNIT X Tilpasning af erhvervsuddannelsen til kravene i det moderne landbrug

Artikel 26

1. Medlemsstaterne kan i de områder, hvor det viser sig nødvendigt og af hensyn til en tilfredsstillende gennemførelse af de tilsvarende aktioner, indføre en særlig støtteordning med henblik på at forbedre erhvervsuddannelsen inden for landbruget for personer, der er omfattet af de i artikel 5 16 omhandlede foranstaltninger, samt for unge landbrugere på under 40 år, medmindre aktioner er finansieret under Rådets forordning (EØF) nr. 4255/88 (8).

Artikel 27

Denne ordning kan omfatte:

- erhvervsuddannelses- samt efter- og videreuddannelseskurser og praktikanttjeneste for landbrugere, medhjælpende familiemedlemmer og ansatte inden for landbruget, som er ude over den skolepligtige alder, samt supplerende uddannelseskurser eller praktikantophold for sådanne personer med det formål at forberede landbrugerne til den kvalitative omlægning af produktionen og anvendelsen af produktionsmetoder, der er forenelige med kravet om beskyttelse af naturen, samt give dem det uddannelsesniveau, der er nødvendigt, for at de kan drive det areal, der er tilplantet med skov

- uddannelseskurser for ledere og bestyrere af producentsammenslutninger og kooperativer, for så vidt som det er nødvendigt for at forbedre producenternes økonomiske organisation og forarbejdningen og afsætningen af landbrugsprodukter fra det pågældende område

- supplerende uddannelseskurser, der er nødvendige for at opnå det i artikel 10, stk. 1, omhandlede niveau for erhvervskvalifikation, og som er af en varighed på mindst 150 timer.

Artikel 28

1. Denne støtteordning omfatter ydelse af støtte:

a) til deltagelse i kurser eller praktikanttjeneste

b) til tilrettelæggelse og gennemførelse af kurser og praktikanttjeneste.

2. De af medlemsstaterne afholdte udgifter ved ydelse af støtte til erhvervsuddannelse er støtteberettiget op til det i bilag I anførte maksimumsbeløb pr. person, som har deltaget i et komplet kursus eller praktikantophold; heraf er et ligeledes i bilag I anført beløb forbeholdt supplerende kurser eller praktikantophold vedrørende omlægning af produktionen, anvendelse af produktionsmetoder, som er forenelige med beskyttelsen af naturen, og drift af de arealer, der er tilplantet med skov.

Foranstaltningerne i henhold til denne artikel omfatter ikke kurser og praktikanttjeneste, der indgår i normale programmer og ordninger inden for landbrugsuddannelse på sekundær- eller universitetsniveau.

AFSNIT XI Generelle og finansielle bestemmelser

Artikel 29

1. Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om:

- forslag til love og administrative bestemmelser, som de påtænker at vedtage i henhold til denne forordning, herunder bestemmelser i forbindelse med artikel 12

- allerede eksisterende bestemmelser, som gør det muligt at anvende denne forordning.

2. Ved fremsendelsen af de forslag til love og administrative bestemmelser og de allerede gældende bestemmelser, der er omhandlet i stk. 1, forelægger medlemsstaterne en redegørelse for den forbindelse, der på regionalt plan består mellem på den ene side den pågældende foranstaltning og på den anden side landbrugets økonomiske situation og dets særlige strukturforhold.

3. For så vidt angår de forslag, der meddeles i henhold til stk. 1, første led, undersøger Kommissionen, under henvisning til deres overensstemmelse med denne forordning og under hensyntagen til dennes målsætninger og den nødvendige sammenhæng mellem de forskellige foranstaltninger, om betingelserne for Fællesskabets finansielle deltagelse i den i artikel 1 omhandlede fælles foranstaltning er opfyldt.

4. Medlemsstaterne fremsender til Kommissionen teksten til de i stk. 3 omhandlede love og administrative bestemmelser umiddelbart efter deres vedtagelse.

Artikel 30

For så vidt angår de bestemmelser, der meddeles i henhold til artikel 29, stk. 1, andet led, og stk. 4, træffer Kommissionen efter proceduren i artikel 29, stk. 1, andet til femte led, i forordning (EØF) nr. 4253/88 senest to måneder efter meddelelsen afgørelse om, hvorvidt betingelserne for Fællesskabets finansielle deltagelse i den i artikel I omhandlede fælles aktion er opfyldt, set ud fra kravet om, at bestemmelserne skal stemme overens med nærværende forordning og de heri fastsatte mål, og at der skal være fornøden sammenhæng mellem de forskellige foranstaltninger.

Artikel 31

1. For at sikre sammenhæng med den fordeling af bevillingerne på de enkelte medlemsstater, der følger af bestemmelserne i artikel 12, stk. 4, i forordning (EØF) nr. 2052/88, for perioden 1994-1999, udarbejder medlemsstaterne på grundlag af de i artikel 29, stk. 2, i nærværende forordning omhandlede elementer overslag over de årlige udgifter.

Østrig, Finland og Sverige udarbejder disse overslag for perioden 1995-1999.

Disse overslag omfatter alle de udgifter, der finansieres af EUGFL, Udviklingssektionen, og som henhører under:

- nærværende forordning

- Rådets direktiv 72/159/EØF (9)

- Rådets direktiv 72/160/EØF (10)

- Rådets forordning (EØF) nr. 1035/72 (11)

- Rådets forordning (EØF) nr. 1360/78 (12)

- Rådets forordning (EØF) nr. 389/82 (13)

- Rådets forordning (EØF) nr. 1696/71 (14).

2. Medlemsstaterne lader overslagene over de årlige udgifter ledsage af en støtteansøgning, der forelægges i henhold til artikel 14, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 4253/88.

Ansøgningen om støtte skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige, for at Kommissionen kan vurdere den, herunder en beskrivelse af den foreslåede aktion, dens anvendelsesområde, herunder det geografiske, og dens specifikke formål samt en angivelse af, hvilke organer der er ansvarlige for dens gennemførelse, og af modtagerne.

I det omfang de forordninger, der er omhandlet i stk. 1 i denne artikel, og de nationale gennemførelsesbestemmelser, der er meddelt Kommissionen, indeholder en beskrivelse af aktionerne og deres specifikke formål, er det ikke nødvendigt at oplyse herom i støtteansøgningen.

Støtteansøgningen skal dog under alle omstændigheder indeholde en fordeling af de forventede udgifter mellem de forordninger, der er anført i stk. 1, og, for så vidt angår forordning (EØF) nr. 2328/91, mellem de forskellige afsnit i denne forordning for hele perioden, samt en fordeling af de samlede udgifter pr. år.

3. For de regioner, der er omfattet af mål nr. 1 og 6 som defineret i artikel 1 i forordning (EØF) nr. 2052/88, indarbejdes de udgiftsoverslag, der er omhandlet i stk. 1, i dokumenterne vedrørende programmeringen som fastsat i artikel 8, stk. 7, i nævnte forordning og i artikel 5, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 4253/88.

4. For de områder, der ikke er omfattet af mål nr. 1 og 6, meddeler medlemsstaterne senest den 30. april 1994 de i stk. 1 omhandlede udgiftsoverslag, idet der sondres mellem oplysninger vedrørende områder, der er omfattet af mål nr. 5b, og oplysninger vedrørende resten af området.

Østrig, Finland og Sverige meddeler disse overslag senest tre måneder efter tiltrædelsen.

Medlemsstaterne ajourfører i givet fald senest den 30. april udgiftsoverslagene og de oplysninger, der er fremlagt sammen med støtteansøgningerne.

5. Kommissionen vedtager gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel efter proceduren i artikel 30.

Artikel 32

1. Der kan som led i medfinansieringen ydes tilskud fra fonden til udgifter, som medlemsstaterne har afholdt i forbindelse med de aktioner, der er omhandlet i artikel 5 11 og 13 28.

2. For de områder, der ikke er omfattet af mål nr. 1 og 6 som defineret i artikel 1 i forordning (EØF) nr. 2052/88, træffer Kommissionen efter proceduren i artikel 30 beslutning om betingelserne for Fællesskabets finansielle deltagelse, herunder satsen for Fællesskabets medfinansiering, i overensstemmelse med de kriterier og inden for de grænser, der er fastsat i artikel 13 i forordning (EØF) nr. 2052/88, således at sammenhængen med den fordeling af bevillingerne mellem medlemsstaterne, som følger af bestemmelserne i artikel 12, stk. 4, andet afsnit, i sidstnævnte forordning, sikres.

For at sikre, at grænsen for de midler, der er til rådighed for samtlige de aktioner, der er omhandlet i artikel 2 i forordning (EØF) nr. 4256/88, ikke overskrides, kan betingelserne i første afsnit revideres efter samme procedure.

3. Kommissionen vedtager i givet fald gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel efter proceduren i artikel 30.

Artikel 33

1. Støtten udbetales i overensstemmelse med artikel 21 i forordning (EØF) nr. 4253/88. Udbetalingen af restbeløbet eller refusionen, som sker på betingelserne i stk. 4 i nævnte artikel, foretages desuden på grundlag af:

- en erklæring fra medlemsstaterne om, hvilke udgifter de har afholdt i løbet af et kalenderår

- en rapport om gennemførelsen af foranstaltningerne i det pågældende kalenderår, der udarbejdes i overensstemmelse med artikel 25, stk. 4, i nævnte forordning

som begge forelægges for Kommissionen inden den 1. juli det følgende år.

2. Kommissionen vedtager gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel efter proceduren i artikel 30.

Artikel 34

Medlemsstaterne kan fastsætte supplerende betingelser for gennemførelsen af de i denne forordning fastsatte støtteforanstaltninger.

Artikel 35

Kommissionen vedtager efter proceduren i artikel 30 gennemførelsesbestemmelser, der gør det muligt at foretage en overvågning og evaluering, navnlig for at sikre, at der er sammenhæng mellem gennemførelsen af de i artikel 2 i forordning (EØF) nr. 4256/88 omhandlede fælles aktioner og den fordeling af bevillingerne på de enkelte medlemsstater, der følger af bestemmelserne i artikel 12, stk. 4, i forordning (EØF) nr. 2052/88.

Artikel 36

Kommissionen kan efter proceduren i artikel 30 på eget initiativ eller efter anmodning fra en medlemsstat justere de i denne forordning fastsatte beløb for at tage hensyn til udviklingen i inflationsraten.

Artikel 37

1. Denne forordning berører ikke medlemsstaternes ret til på de områder, der er omfattet af denne forordning, med undtagelse af det område, der er omfattet af artikel 5 9, artikel 11, artikel 12, stk. 4, og artikel 17, at iværksætte supplerende støtteforanstaltninger, hvis betingelser eller regler for ydelse afviger fra de deri fastsatte, eller hvis beløb overstiger de deri fastsatte lofter, under forudsætning af at disse foranstaltninger træffes i overensstemmelse med traktatens artikel 92, 93 og 94.

2. Med undtagelse af traktatens artikel 92, stk. 2, finder traktatens artikel 92, 93 og 94 ikke anvendelse på de støtteforanstaltninger, der er omfattet af artikel 5 9, artikel 11, artikel 12, stk. 4, og artikel 17 i denne forordning.

Artikel 38

Der gennemføres kontrol i overensstemmelse med artikel 23 i forordning (EØF) nr. 4253/88.

Artikel 39

Følgende særbestemmelser gælder for Portugal indtil den 31. december 1995:

a) Kommission kan i forbindelse med den i artikel 30 nævnte beslutning bemyndige Den Portugisiske Republik til ved fastsættelsen af referenceindkomsten efter artikel 5, stk. 3, at anvende en korrektionsfaktor på den gennemsnitlige bruttoindkomst for arbejdstagere uden for landbruget for det portugisiske område som helhed. Denne faktor kan ikke overstige:

- 1,7 for 1993

- 1,5 for 1994

- 1,3 for 1995.

b) Udligningsgodtgørelsen i henhold til artikel 17 kan ydes til landbrugere, der dyrker mindst 1 ha udnyttet landbrugsareal på det portugisiske fastland.

Artikel 40

1. Følgende særbestemmelser gælder for de nye tyske delstater indtil den 31. december 1996:

a) Ved oprettelse af familiebedrifter:

- anvendes den i artikel 5, stk. 2, første led, fastsatte betingelse ikke

- kan Tyskland yde den i artikel 10 og 11 omhandlede støtte til landbrugere, der ikke er over 55 år. Dog er støtte til landbrugere, der er fyldt 40 år, ikke berettiget til tilskud fra EUGFL.

b) Betingelserne i artikel 6, stk. 3, andet afsnit, og i artikel 9, stk. 4, andet afsnit, første led, anvendes ikke for støtte, der ydes til oprettelse af nye familiebedrifter eller omstrukturering af kooperative bedrifter, hvis antallet af malkekøer på de nye eller omstrukturerede bedrifter som helhed ikke overstiger antallet af malkekøer på de tidligere bedrifter.

De betingelser, der for svinekødssektoren er fastsat i artikel 6, stk. 4, vedrørende antallet af svinepladser og i artikel 9, stk. 4, andet afsnit, andet led, anvendes ikke på støtte, som ydes til nye familiebedrifter eller til omstrukturering af kooperative bedrifter, hvis antallet af svinepladser på de nye eller omstrukturerede bedrifter som helhed ikke overstiger antallet af svinepladser på de tidligere bedrifter.

c) Det i artikel 7, stk. 2, første afsnit, omhandlede samlede investeringsbeløb er som fastsat i bilag I.

Det i artikel 9, stk. 4, andet afsnit, andet led, fastsatte loft forhøjes til det tredobbelte af dette investeringsbeløb pr. bedrift.

d) Ved omstrukturering af kooperative bedrifter anvendes artikel 9, stk. 5, ligeledes på sammenslutninger, der ikke har retlig status som kooperativ.

Artikel 41

1. Forordning (EØF) nr. 2328/91 og direktiv 75/268/EØF ophæves.

2. Henvisninger til den ophævede forordning og det ophævede direktiv skal betragtes som henvisninger til nærværende forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag III.

Artikel 42

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

(1) EFT nr. L 218 af 6. 8. 1991, s. 1. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 2387/95 (EFT nr. L 244 af 12. 10. 1995, s. 50).

(2) EFT nr. L 128 af 19. 5. 1975, s. 1.

(3) EFT nr. L 374 af 31. 12. 1988, s. 25. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 3193/94 (EFT nr. L 337 af 24. 12. 1994, s. 11).

(4) EFT nr. L 374 af 31. 12. 1988, s. 1. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 3193/94 (EFT nr. L 337 af 24. 12. 1994, s. 11).

(5) EFT nr. L 374 af 31. 12. 1988, s. 25. Forordningen er senest ændret ved forordning (EØF) nr. 2085/93 af 20. 7. 1993 (EFT nr. L 193 af 31. 7. 1993, s. 44).

(6) EFT nr. L 148 af 28. 6. 1968, s. 24.

(7) EFT nr. L 215 af 13. 7. 1992, s. 85.

(8) EFT nr. L 374 af 31. 12. 1988, s. 21. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 3193/94 (EFT nr. L 337 af 24. 12. 1994, s. 11).

(9) EFT nr. L 96 af 23. 4. 1972, s. 1.

(10) EFT nr. L 96 af 23. 4. 1972, s. 9.

(11) EFT nr. L 118 af 20. 5. 1972, s. 1.

(12) EFT nr. L 166 af 23. 6. 1978, s. 1.

(13) EFT nr. L 91 af 23. 2. 1982, s. 1.

(14) EFT nr. L 175 af 4. 8. 1971, s. 1.

BILAG I

BELØB

>TABELPOSITION>

BILAG II

TABEL FOR OMREGNING TIL STORKREATURER

Tyre, køer og andet kvæg over to år, hovdyr over seks måneder 1,0 storkreatur

Kvæg fra seks måneder til to år 0,6 storkreatur

Får 0,15 storkreatur

Geder 0,15 storkreatur

BILAG III

SAMMENLIGNINGSTABEL

>TABELPOSITION>