A4-0361/96

Beslutning om Kommissionens rapport, jf. traktatens artikel 189 B, stk. 8, om den faelles beslutningstagnings anvendelsesomraade (SEK(96)1225 - C4- 0464/96)

Europa-Parlamentet,

- der henviser til Kommissionens rapport, jf. traktatens artikel 189 B, stk. 8, om den faelles beslutningstagnings anvendelsesomraade (SEK(96)1225 - C4-0464/96),

- der henviser til sin beslutning af 18. april 1991 ((EFT C 129 af 20.05.1991, s. 136.)) om faellesskabsretsakternes karakter,

- der henviser til sine beslutninger af 17. maj 1995 ((EFT C 151 af 19.06.1995, s. 56.)) om unionstraktatens funktion med henblik paa regeringskonferencen i 1996 - gennemfoerelsen og udviklingen af Unionen - og af 13. marts 1996 ((EFT C 96 af 01.04.1996, s. 77.)) med (i) udtalelse fra Europa-Parlamentet om indkaldelse af regeringskonferencen og (ii) evaluering af Refleksionsgruppens arbejde og praecisering af Europa-Parlamentets politiske prioriteringer i forbindelse med regeringskonferencen,

- der henviser til betaenkning fra Udvalget om Institutionelle Spoergsmaal og til udtalelse fra Udvalget om OEkonomi, Valutaspoergsmaal og Industripolitik (A4-0361/96),

A. der paa ny bekraefter noedvendigheden af at udvide den faelles beslutningstagning til at omfatte samtlige retsakter:

- for at sikre demokratiseringen af den europaeiske lovgivningsproces,

- for at forenkle lovgivningsprocedurerne paa EU- plan ved at afskaffe samarbejdsproceduren og mindske risikoen for unoedige konflikter om, hvilket retsgrundlag der skal anvendes,

B. der henviser til, at udvidelsen af den faelles beslutningstagning til at omfatte samtlige retsakter rejser problemet med hensyn til disse retsakters definition,

C. der bemaerker, at opstillingen af et hierarki mellem de forskellige kategorier af EU-retsakter kunne loese dette problem, og at erklaering nr. 16 om hierarkiet af faellesskabets retsakter i slutakten til traktaten om Den Europaeiske Union fastlaegger, at regeringskonferencen »skal undersoege, hvorvidt det er muligt at tage klassificeringen af Faellesskabets retsakter op til revision med henblik paa at opstille et passende hierarki mellem de forskellige kategorier af retsakter«,

D. der paa ny bekraefter, at udvidelsen af afstemninger med kvalificeret flertal til at omfatte samtlige retsakter boer vaere et af regeringskonferencens maal for at sikre et udvidet EU's effektivitet; der ikke desto mindre paapeger, at udvidelsen af den faelles beslutningstagning til at omfatte retsakter vedtaget med kvalificeret flertal ikke ville goere det muligt at loese problemet med definitionen af en retsakt,

E. der henviser til, at udvidelsen af den faelles beslutningstagning til at omfatte samtlige retsakter, der i oejeblikket henhoerer under samarbejdsproceduren, ville vaere et fremskridt, men ville holde omraader af stor politisk betydning saasom borgerskab, skatteforhold, landbrugspolitikken og visse miljoeaspekter uden for den faelles beslutningstagnings omraade,

F. der henviser til, at en afgoerelse i hvert enkelt tilfaelde og helt uden kriterier af spoergsmaalet om, hvorvidt den faelles beslutningsprocedure skal finde anvendelse, ville foere til et minimumskompromis mellem medlemsstaterne og ville vaere blottet for enhver kohaerens,

G. der henviser til, at enhver fremgangsmaade, der er baseret paa stillingtagen fra gang til gang og derfor vil vaere empirisk, ikke vil kunne afhjaelpe den alvorlige forvirring og usikkerhed, som den europaeiske retsorden praeges af,

1. vedtager foelgende bemaerkninger om Kommissionens dokument:

2. Den overordnede vurdering

2. 1. Kommissionens dokument, der foreslaar en udvidelse af den faelles beslutningstagning til at omfatte hele lovgivningsomraadet og bestraeber sig paa at opstille praecise kriterier for definitionen af dette omraade, har den store fordel, at det - ved siden af Europa-Parlamentets forslag - indtil videre er det eneste forslag til en politisk sammenhaengende maade at tackle det rejste problem paa;

2. 2. Kommissionens dokument indeholder imidlertid svagheder paa tre omraader:

- de valgte kriterier ville i visse tilfaelde vinde ved at blive praeciseret;

- definitionen af en lov er mangelfuld og skal noedvendigvis suppleres;

- fastlaeggelsen af lovgivningsomraadet i henhold til kriterierne er baade risikabel og restriktiv;

3. Unoejagtigheder

Der er visse betydelige unoejagtigheder i de kriterier, Kommissionen foreslaar:

3. 1. Kriteriet vedroerende »vigtige elementer i en faellesskabsaktion inden for et praecist omraade« forekommer at vaere yderst subjektivt i sin nuvaerende form og anvendelse, men kunne med en bedre definition vaere hensigtsmaessigt for fastlaeggelse af lovgivningsomraadet i bestemte tilfaelde, der vedroerer lovgivningens indvirkning og kvalitet.

3. 2. Det samme goer sig gaeldende for begrebet »teknisk omraade«, der ikke udtrykkelig anfoeres som kriterium af Kommissionen, men anvendes »de facto« som et »negativt« kriterium af Kommissionen ved opstillingen i bilag 4 af de omraader, der ikke hoerer ind under den faelles beslutningsprocedure.

3. 3. Begrebet »generelt anvendelsesomraade« ville vinde ved at blive praeciseret, da det har givet anledning til talrige interinstitutionelle konflikter; dette begreb boer defineres i modsaetning til begreberne »individuel foranstaltning« og »forvaltningsretsakt«;

4. Noedvendige tilfoejelser

4. 1. Det boer praeciseres, at retsakter er af normativ, program- eller budgetmaessig karakter ((For sidstnaevnte kategoris vedkommende, hvortil hoerer finanslove, kraever gennemfoerelsen af den faelles beslutningstagning saerlige procedurer.)); enhver ikke budgetmaessig retsakt, som omfatter opfoerelse af »beloeb, der skoennes noedvendige«, og som dermed har en indvirkning paa den aarlige budgetbehandlings forloeb, boer anerkendes som lovgivningsmaessig.

4. 2. Kommissionens dokument boer omfatte retsakter, der i henhold til Kommissionens egne kriterier er af lovgivningsmaessig art og inden for den nuvaerende ramme henhoerer under den tredje soejle; regeringerne vil saaledes ikke laengere kunne unddrage sig enhver reel parlamentarisk kontrol paa nationalt eller europaeisk plan inden for saerligt foelsomme omraader som menneskerettigheder og borgerlige frihedsrettigheder;

5. Ubegrundede restriktioner i forbindelse med gennemfoerelsen

Paa basis af Kommissionens kriterier skulle andre omraader og retsakter vaere underordnet den faelles beslutningstagning, herunder foelgende:

5.1. Unionsborgerskab

Artikel 8 B, stk. 2: valgret og valgbarhed ved valg til Europa-Parlamentet for enhver unionsborger i den medlemsstat, hvor han har bopael: kommunalvalg er medtaget i Kommissionens dokument, og det er vanskeligt at forstaa, hvorfor valg til Europa-Parlamentet er udeladt.

Artikel 8 E: opfylder Kommissionens kriterier.

5.2. Konkurrence

Artikel 87: der er tale om generelle regler til gennemfoerelse af traktatens principper.

Artikel 92, stk. 3, litra e): hvor EP i oejeblikket ingen rolle spiller, men som fastlaegger nye kategorier af statsstoette, der betragtes som forenelige med det indre marked.

Artikel 94: der er tale om generelle regler til gennemfoerelse af traktatens principper med hensyn til statsstoette.

5.3. Visa

Artikel 100 C: der boer sondres mellem de generelle regler, som er lovgivningsmaessige retsakter, der vedroerer personlige rettigheder, og som boer henhoere under den faelles beslutningstagning, og gennemfoerelsesretsakter - saasom opstillingen eller aendringen af listen over de paagaeldende lande - som ikke er underordnet den faelles beslutningstagning.

5.4. Den OEkonomiske og Monetaere Union

- Artikel 103, stk. 5, 104 A, stk. 2 og 104 B, stk. 2: den faelles beslutningstagning boer finde anvendelse herpaa, fordi de naermere regler for gennemfoerelsen af proceduren for multilateral overvaagning, forbuddet mod privilegeret adgang og ordningen for statsstoette udgoer generelle regler og ikke et »teknisk« omraade.

- Til gengaeld kunne artikel 105 A, stk. 2, i forbindelse med denne reform overgaa til hoeringsproceduren.

5.5. Transeuropaeiske net

Samtlige foranstaltninger, som er omhandlet i artikel 129 C; den nuvaerende opdeling i foranstaltninger under den faelles beslutningstagning og foranstaltninger, der ikke hoerer under den faelles beslutningstagning, foelger ikke nogen logik.

5.6. Industrien

Artikel 130, stk. 3: disse foranstaltninger har et »generelt anvendelsesomraade« og kan blive af meget stoerre betydning fremover.

5.7. Forskning

Artikel 130 I, stk. 3: praksis viser, at dette program er mere end blot gennemfoerelsesbestemmelser; den faelles beslutningsprocedure vil derfor vaere noedvendig, selv om det ville vaere bedre at lade dette stykke udgaa og samle alle noegleafgoerelser i stk. 1 og 2 i samme artikel.

Artikel 130 J: der er tale om generelle regler til gennemfoerelse af rammeprogrammet.

Artikel 130 N.

5.8. Retten i Foerste Instans

Artikel 168 A, stk. 2: der er tale om en generel afgoerelse, for saa vidt angaar overdragelse til Retten af nye befoejelser eller aendring af dens sammensaetning;

5.9. Bekaempelse af svig

Artikel 209 A: saafremt det nuvaerende retsgrundlag styrkes, saaledes som oensket af EP.

5.10. Euratom-traktaten

En raekke bestemmelser i denne traktat giver hjemmel for vedtagelse af retsakter af politisk betydning (se artikel 7, 31, 47, 85, 96 osv.); de fleste af disse bestemmelser kraever afstemning med kvalificeret flertal i Raadet.

Diverse

5. 11. Paa visse omraader boer traktaten revideres med henblik paa at sondre mellem lovgivningsmaessige retsakter og gennemfoerelsesretsakter, saerlig artikel 43 vedroerende den faelles landbrugspolitik og artikel 113 vedroerende den faelles handelspolitik, hvor man kunne indfoeje en artikel 113 a vedroerende internationale aftaler og en artikel 113 b vedroerende lovgivningsmaessige foranstaltninger.

5. 12. Den demokratiske kontrol paa EU-plan boer ogsaa styrkes for visse retsakter og omraader, som ikke direkte henhoerer under den faelles beslutningstagning. Saaledes boer de strategiske droeftelser for saa vidt angaar Den OEkonomiske og Monetaere Union (overordnede retningslinjer for den oekonomiske politik osv.) vaere underkastet demokratisk kontrol paa EU-plan, dog uden at Europa-Parlamentet inddrages i gennemfoerelsesbeslutningerne;

5. 13. Der boer tages hensyn til den vaekst inden for det lovgivningmaessige omraade, som bliver resultatet af den nye traktat, og dette boer foere til en udvidelse af anvendelsesomraadet for den faelles beslutningsprocedure.

6. Konklusion

Kommissionen har ydet et bidrag til demokratiseringen af EU'S lovgivningsprocedurer, men manglerne og unoejagtighederne i Kommissionens dokument og navnlig kloeften mellem kriterierne og disses anvendelse, der er for restriktiv, boer paapeges;

* * *

7. paalaegger sin formand at sende denne beslutning til Raadet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.