A4-0189/96

Beslutning om meddelelse fra Kommissionen til Raadet og Europa-Parlamentet om krisen i EF's fiskerisektor (KOM(94)0335 - C4-0086/94)

Europa-Parlamentet,

- der henviser til Kommissionens meddelelse til Raadet og Europa- Parlamentet (KOM(94)0335 - C4-0086/94),

- der henviser til forslag til beslutning af David Martin om en fornuftig og baeredygtig fiskeripolitik (B4-0562/95)

- der henviser til den nuvaerende vanskelige situation i fiskerisektoren og i de maritime regioner, til den krise, der har ramt fiskeressourcerne og de dermed forbundne menneskelige aktiviteter, og til Parlamentets politiske vilje til at finde en loesning,

- der henviser til Kommissionens forslag om at reducere fiskeriindsatsen, som blev forelagt paa samlingen i Raadet (fiskeri) den 10. juni 1996,

- der henviser til betaenkning fra Fiskeriudvalget (A4-0189/96),

A. der fastslaar, at indholdet af Kommissionens meddelelse om krisen i EF's fiskerisektor i stor udstraekning er en sammenfatning af Fiskeriudvalgets synspunkter,

B. der henviser til, at den faelles fiskeripolitik, der er den anden faelles politik i Den Europaeiske Union, er den af EU-politikkerne, der er kendetegnet af den stoerste grad af integration, da den omfatter foelgende politikker: bevarelse og forvaltning af ressourcerne, strukturer (flaadestoerrelse, FUP), kontrol, videnskabelig forskning, markeder (tilbagetagelsespris og referencepris), hygiejneregler, strukturelle ledsageforanstaltninger (FIUF, PESCA) tillige med en raekke sociale ordninger om foertidspensionering samt fiskeriaftaler med tredjelande og med multilaterale organisationer,

C. der imidlertid henviser til, at fiskerivarer, der er bundet til GATT og ydermere til Faellesskabets talrige aftaler med tredjelande om aftalemaessige eller ensidige tarifreduktioner og derfor er afhaengige af verdensmarkedet, rammes uformindsket af verdensmarkedets faldende priser i modsaetning til landbrugsprodukter, der er omfattet af den faelles landbrugspolitik;

D. der henviser til, at Kommissionens nylige forslag om at reducere Faellesskabets fiskeriindsats, i nogle tilfaelde med op til 40%, vil oege presset paa fiskerisektoren og paa de personer, som er afhaengige af den, idet disse foranstaltninger vil faa direkte negative konsekvenser for beskaeftigelsen og desuden betydelige regionale virkninger paa de omraader, som fortrinsvis er afhaengig af fiskerisektoren,

E. der henviser til, at Den Europaeiske Union maa vaere i stand til at konkurrere effektivt paa verdensmarkedet, men at den paa den anden side maa have passende mekanismer til at forebygge alvorlig forvridning som foelge af illoyal konkurrence,

F. der derfor understreger, at der i fagkredse hersker den opfattelse, at den faelles fiskeripolitik er ude af balance: paa den ene side begraensningerne som foelge af en faelles europaeisk politik og paa den anden side dereguleringen af et verdensmarked uden sikkerhedsnet,

G. der henviser til, at fiskerisektoren traditionelt er kendetegnet ved konflikter mellem producent- og industriorganisationerne til skade for alle parters interesser,

H. der erkender, at fiskerisektoren og en baeredygtig udvikling heraf er af stor betydning for de mennesker, hvis indkomster er direkte eller indirekte afhaengige af fiskeri og de dermed forbundne aktiviteter,

I. der henviser til kystfiskeriets betydning for visse omraader i EU som foelge af det store antal personer, der direkte eller indirekte er afhaengig af det, rent bortset fra dets betydning for forsyningerne til de lokale fiskeforarbejdningsindustrier og til udvikling af andre lokale oekonomiske aktiviteter, der er vigtige for at sikre den regionale udvikling i disse omraader og fremme den oekonomiske og sociale samhoerighed,

J. der henviser til, at krisen i fiskerisektoren rammer hele erhvervet: smaafiskere, redere, industrien, fiskeeksportoerer, fiskehandlere og leverandoerer,

K. der henviser til, at denne sektor er af afgoerende betydning for de beroerte maritime regioner, og at fiskeriet boer behandles med den vaerdighed og tillaegges den vaegt, som det fortjener,

L. der henviser til, at overfiskning ikke blot forstyrrer havets oekosystem, men ogsaa beroerer selve fiskeindustrien, da den foerer til lavere priser og paa laengere sigt udtoemmer de eksisterende ressourcer,

M. der henviser til, at de tildelte kvoter maa respekteres og boer vaere baseret paa paalidelige og regelmaessig undersoegelser af de disponible ressourcer,

N. der henviser til, at de materielle og menneskelige ressourcer, som er udviklet med henblik paa kontrol med fiskeindustrien, i de fleste medlemsstater er utilstraekkelige og derfor giver svindel og overfiskning en mulighed for at udvikle sig,

1. bekraefter noedvendigheden af at reagere paa havfiskernes og fiskerisektorens oevrige oekonomiske aktoerers bekymringer ved i hoejere grad at inddrage dem i beslutningsprocessen, saaledes at de kan genfinde tilliden til den maade, hvorpaa Unionen foerer sin faelles fiskeripolitik;

2. er overbevist om, at den aengstelse, der praeger sektoren, i lige saa hoej grad skyldes mangelen paa klare perspektiver som oekonomiske vanskeligheder og i visse tilfaelde den manglende forstaaelse mellem fiskere og forarbejdningsindustrien;

3. anmoder Kommissionen og Raadet om at praecisere, hvilken betydning de tillaegger den »produktive« dimension i den faelles fiskeripolitik og foelgelig vurdere, paa hvilket niveau denne sektors fremtid befinder sig;

4. opfordrer Kommissionen til at udarbejde betingelser, som medlemsstaterne lovligt kan goere gaeldende for at begraense den saakaldte »quota hopping« og at tilskynde medlemsstaterne til at anvende disse betingelser med henblik paa i videst muligt omfang at bevare principperne om relativ stabilitet og historiske rettigheder,

5. opfordrer Kommissionen til at undersoege, hvordan forvaltningen af ressourcerne kan forbedres, navnlig for saa vidt angaar tekniske foranstaltninger, under hensyntagen til foelgende elementer: beskyttelse af omraader, hvor ungfiskene er koncentreret (om noedvendigt ved hjaelp af biologiske hvileperioder, der udloeser godtgoerelser), havrovdyrs betydning, bedre arbejdsredskaber og fangstmetoder og forbedring af vandkvaliteten, anvendelse af en licensordning for at oege fiskernes ansvarsbevidsthed og derved sikre deres fremtid;

6. fastholder, at en reduktion af fiskeriindsatsen ikke boer baseres paa en indskraenkning af fiskerflaaden i henhold til Kommissionens forslag i forbindelse med FUP IV, men derimod paa en aktiv politik til beskyttelse af fiskeressourcerne;

7. erkender, at fiskerisektoren umuligt kan komme ud af den nuvaerende krise, foer EU-flaaderne er blevet tilpasset realistiske vurderinger af de fiskeressourcer, som findes og kan udnyttes i farvande baade i og uden for EU;

8. anerkender ligeledes noedvendigheden af at lade bestandene vokse, indtil deres bevarelse er sikret og de kan udgoere grundlaget for en levedygtig fiskeindustri;

9. opfordrer Raadet til at gennemfoere et rigoristisk og retfaerdigt program for reducering af flaaden, som skal tjene til at nedbringe rovdrift paa fiskebestandene og samtidig give passende kompensation til de deraf beroerte fiskere;

10. henviser til artikel 8 i den nye grundforordning (EOEF) nr. 3760/92, der tillader nye elementer i forvaltningen;

11. kraever, at der for alle stoerre fiskebestande vedtages langsigtede maal for forvaltningen af hver enkelt bestand, og at der udvikles og gennemfoeres videnskabeligt baserede forvaltningsstrategier, der vil sikre bevarelsen af baade maalbestandene og de arter, der er afhaengige af disse;

12. anmoder Kommissionen og Raadet om at fremme overfoerslen af pris- og markedsanliggender til EF-regi ved at skaerpe bestemmelserne i de eksisterende forordninger (obligatorisk tilbagetagelsespris, bedre overholdelse af referencepriser, imoedegaaelse af illoyal konkurrence ved hjaelp af sundhedsmaessige standarder for importerede varer);

13. oensker, at producentorganisationerne i hoejere grad inddrages i markedspolitikken;

14. opfordrer Kommissionen til at foretage en vurdering af effektiviteten af de foranstaltninger og instrumenter, der hidtil har vaeret anvendt i forbindelse med den faelles fiskeripolitik og navnlig at undersoege virkningerne af en stoerre fleksibilitet i anvendelsen af disse instrumenter, som f.eks. i forbindelse med den bonus, man i nogle undersektorer kunne betale til industrien, naar denne betaler en minimumspris til producenterne;

15. opfordrer Kommissionen til at tilskynde til indgaaelse af brancheaftaler og aftaler mellem producent- og forarbejdelsesleddet;

16. mener, at det er ubetinget noedvendigt at indfoere et finansielt instrument med det formaal at holde priserne oppe i tilfaelde af et fald i markedspriserne, navnlig i forbindelse med fersk fangst; konstaterer, at kun 2% af Unionens fiskeribudget anvendes til prisstoette;

17. er af den opfattelse, at salgsfremmende foranstaltninger for fiskerivarer og kvalitetsforbedring boer vaere blandt de aktioner, der prioriteres hoejest i et kommende aktionsprogram fra Kommissionen; der boer navnlig ske fremme af fiskearter, der har en hoej naeringsvaerdi, men som der af historiske og kulturelle aarsager ikke er saa stor efterspoergsel efter;

18. opfordrer Kommissionen til at styrke sin kontrol med hensyn til oprindelsen af raastofferne til forarbejdede varer, der er omfattet af saerlige aftaler inden for rammerne af den generelle praeferenceordning;

19. kraever, at kontrolsystemet goer medlemsstaternes og Unionens ansvar til et faelles ansvar, at kontrollen gennemfoeres i alle fiskezoner for derved at genoprette tilliden i de beroerte sektorer; henstiller til, at samtlige kontrolforanstaltninger udformes ud fra et kriterium om, at de skal vaere klare og enkle at anvende;

20. beklager, at Kommissionens seneste beretning om kontrol med gennemfoerelse af den faelles fiskeripolitik afsloerer store forskelle med hensyn til kontrollens kvalitet og hyppighed; mener, at overvaagnings- og kontrolforanstaltninger skal gennemfoeres konsekvent, skal vaere rentable og skal gennemfoeres uden urimelige byrder for erhvervet, hvis respekten for ordningen skal genoprettes;

21. kraever, at der oejeblikkelig indfoeres sociooekonomiske ledsageforanstaltninger, som f.eks. foertidspensioneringsordninger, saaledes at fiskere, der er blevet overfloedige, kan traekke sig tilbage fra deres haarde arbejde med vaerdighed; anmoder om, at niveauet for de nationale bidrag tages op til fornyet undersoegelse for at se, om dette er en hindring for gennemfoerelsen af strukturpolitiske foranstaltninger;

22. kraever, at de strukturelle foranstaltninger til fordel for de haardest ramte kyst- og oerandomraader udbygges; anmoder Kommissionen om at ivaerksaette en oplysningskampagne om PESCA og goere dette program til et sandt »LEADER«-program for havet, som skal gaelde for alle kyststater i EU;

23. opfordrer Kommissionen til at foreslaa foranstaltninger for at fremme brancheaftaler mellem producenterne og forarbejdningsindustrien eller at styrke de eksisterende aftaler;

24. anmoder Kommissionen om at inddrage spoergsmaalet om EU's udvidelse med landene i Central- og OEsteuropa, saaledes at de aendringer af den faelles fiskeripolitik, som er noedvendige for at loese krisen inden for fiskerisektoren ikke gaar imod denne udvikling;

25. anmoder Kommissionen om i samarbejde med fagkredse at udarbejde uddannelsesprogrammer for fiskere, bl.a. med henblik paa omskoling;

26. er af den opfattelse, at den videnskabelige forskning boer udgoere en vigtig del af den faelles fiskeripolitik, og at den ikke laengere boer vaere dikteret af de faktiske forhold, men udformes saaledes, at der aabnes mulighed for en reel forudgaaende beregning af den korrekte forvaltning af ressourcerne og en tilpasning af fangstteknikkerne;

27. mener, at beslutninger om forvaltningen af EU's faelles fiskeriressourcer ikke udelukkende kan traeffes centralt; mener, at fiskerne i de paagaeldende farvande boer deltage mere aktivt i denne beslutningsproces; disse beslutninger boer desuden baseres paa en fortsat videnskabelig forskning i de faktiske forhold i EU's forskellige havomraader, og Parlamentet boer informeres og hoeres herom;

28. opfordrer Kommissionen til at goere det fornoedne for at genopbygge tilliden mellem fiskeriforskerne og fiskerne;

29. finder, at det til trods for den aktuelle krise og gennemfoerelsen af FUP IV er absolut noedvendigt, at moderniseringen af fiskeriflaaden fortsaettes med det resultat, at vi faar fartoejer, der har bedre hygiejne- og sikkerhedsforhold, og som anvender mere selektive fangstredskaber, men at det samtidigt maa sikres, at flaadens kapacitet ikke paa nogen maade udvides;

30. mener, at foranstaltningerne til fordel for skibsbygningsindustrien, baade hvad angaar nybygninger og reparationsarbejde, vil goere det muligt for Unionen at beholde en vis grad af selvstaendighed paa det oekonomiske plan inden for fiskeriet og haevde Europas tilstedevaerelse paa havene med en fremtidsorienteret fiskeriflaade;

31. bekraefter vigtigheden af traditionelle og nye typer fiskeriaftaler som et vigtigt bidrag til forsyningen af fisk i Faellesskabet, som et erhvervsgrundlag for Faellesskabets fiskere og som en bidragyder til den lokale oekonomi i en raekke fiskeriregioner; mener imidlertid, at en fortsat stoette til fiskeriaftaler er afhaengig af en langt hoejere grad af budgetmaessig og institutionel gennemsigtighed; noterer sig imidlertid de stadig flere vanskeligheder, som rejses af visse tredjelande, og skoenner det derfor noedvendigt at overveje en revision af indholdet af dette aspekt af den faelles fiskeripolitik;

32. anmoder Kommissionen om at soerge for, at der tages hensyn til producenternes interesser under forhandlingerne om samarbejdsaftaler mellem EU og tredjelande, navnlig ved at nedsaette tolden og yde oekonomisk stoette mod at faa tildelt fiskekvoter;

33. mener, at Den Europaeiske Union i forbindelse med forhandlinger om fiskeriaftaler med tredjelande boer tage behoerigt hensyn til bevarelsen af verdensfiskebestandene og gennemfoerelse af bevarelsesforanstaltninger;

34. oensker at tage hensyn til »Middelhavs«-dimensionen og anmoder Kommissionen om at foelge Barcelona-konferencen op og forelaegge et fleraarigt handlingsprogram paa grundlag af den beslutning om fiskeriet i Middelhavet, som Parlamentet vedtog den 16. februar 1996 ((EFT C 65 af 04.03.1996, s. 202.));

35. paalaegger sin formand at sende denne beslutning til Raadet og Kommissionen.