Udtalelse fra Regionsudvalget om »Kommissionens meddelelse "Short sea shipping: Perspektiver og udfordringer"« CdR 19/96
EF-Tidende nr. C 129 af 02/05/1996 s. 0028
Udtalelse fra Regionsudvalget om »Kommissionens meddelelse "Short sea shipping: Perspektiver og udfordringer"« (96/C 129/06) Regionsudvalget besluttede den 18. juli 1995 at udarbejde en udtalelse om den ovennævnte meddelelse. Det forberedende arbejde henvistes til Underudvalg 3 »Transport og Telekommunikation«, som udpegede Jean Louis Joseph til ordfører. Underudvalg 3 mødtes den 10. oktober 1995. Medlemmerne var forinden blevet tildelt et foreløbigt forslag til udtalelse af ordføreren. Formålet var at udveksle synspunkter om emnet og gennem udtalelsen at inddrage fagfolk fra søfartsbranchen i Kommissionens overvejelser. 8. november 1994 mødtes en arbejdsgruppe i Regionsudvalgets hovedsæde i Bruxelles. Europa-Parlamentets ordfører, medlemmer af Underudvalg 3 repræsentanter fra Europa-Kommissionen og søfarts-branchen kunne tilkendegive deres mening om short sea shipping. Underudvalg 3 holdte møde igen den 14. december 1994 for at afrunde diskussionen. Regionsudvalget vedtog på sin 11. plenarforsamling af 17.-18. januar 1996, mødet den 18. januar 1996, følgende udtalelse. INDLEDNING Siden starten af århundredet har skibsfragten haft en gennemsnitlig årlig fremgang på ca. 3 %. 30 % af al gods, der bliver fragtet mellem EU-landene bliver fragtet via søvejen. Det er den næststørste transportform i Europa efter vejtransporten (hvis markedsandel er på 37 % af den samlede trafikmængde). Denne sektor er karakteristisk for sine periodiske aktiviteter, da udbud og efterspørgsel er underkastet økonomiske (globalisering af samhandlen og voksende konkurrence), politisk (organisering af samhandlen og udvikling af transportmåderne) og klimatiske tilfælde. De seneste år ser man i søtransporten en koncentration af trafikken omkring nogle store shippingselskaber og tilsvarende tilstedeværelsen af små selskaber på nichemarkeder. Med denne udvikling har fulgt en forringelse af de økonomiske resultater for sektorens virksomheder. Det skyldes til dels høje tariffer og driftsomkostninger. For at mildne lidt på vanskelighederne har visse stater iværksat særlige præmieordninger for investering og skatteincitamenter og/eller specifikke sociale forhold. Disse bestemmelser har for eksempel gjort det muligt at ansætte flere udlændinge i besætningen, hvis løn er lavere end deres egen befolknings. Det bemærkelsesværdige er også, at visse flåder eller visse besætninger er blevet overflyttet, selv inden for den Europæiske Union, til lande med en mere fordelagtig skatteordning. En anden aktuel tendens er at transportvirksomhederne udvikler transportmåderne. De anvender mere og mere forskellige transportmåder og udvider deres net ved at opkøbe transportselskaber og ved at indgå alliancer (vertikal koncentration). I Verdenshandelsorganisationen (det tidligere GATT) er søtransporten en af de sektorer, der ikke er blevet lavet nogen aftaler om endnu. En reducering af tarifbarrierene kunne være en af de tilskyndende faktorer til at få opgang i verdenshandlen i almindelighed og specielt i søtransporten. Dette har til hensigt at påvise, at det ville være hensigtsmæssigt på europæisk plan som i enhver medlemsstat at klarlægge og igangsætte en udviklingsstrategi for søtransporten og specielt for short sea shipping. BETRAGTNINGER Regionsudvalget henviser til - Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Fællesskab - navnlig artikel 3, der anbefaler indførelse af en fælles politik på transportområdet, - hvidbogen fra 6. april 1992 om den fælles transportpolitiks fremtidige udvikling (KOM(92)96 endelig udg.) vedtaget af Rådet i juli 1993, - meddelelsen fra Kommissionen om den fælles transportpolitik: Handlingsprogram 1995-2000 (KOM(302)95 endelig udg.). 1. Regionsudvalget mener, at Europa-Kommissionen i denne forbindelse er kvalificeret til at starte en offentlig debat om den fremtidige udvikling inden for transportpolitikken. Den sætter som mål at styrke short sea shipping'ens stilling i gennemførelsen af et stort unikt transportmarked i Europa gennem loyal konkurrence mellem alle transportmidler og maksimal udnyttelse af transportkapaciteten. Meddelelsen støtter sig til 3 ideer: - forbedring af kystfartøjstjenestens kvalitet og effektivitet - udvikling af havneinfrastrukturen og effektiviteten i havnene - forberedelse af kystfartøjerne til udvidelsen af Europa. Ifølge hvidbogens principper bør hvert transportmiddel og hver havn klare sig med sine egne kvalifikationer og møde en loyal konkurrence. Den påkrævede harmonisering i denne sektor er foranledning til nogle delikate og komplekse spørgsmål, som Kommissionen ligeledes prøver at besvare i sin meddelelse. 2. Regionsudvalget understreger ihærdig den positive rolle, som short sea shipping kan spille i forskningen af en bedre ligevægtig udvikling for diverse transportmidler, der tager sig af transporttjenesterne mellem EU-landene. Tendensen til overbelastning af landtrafikken og høje omkostninger i forbindelse med transportinfrastrukturen (tog, vej) styrker dette synspunkt. Desuden gør den stadig stigende samhandel mellem EU-landene det muligt at forudse, at en del transport ad vandvejen vil aflaste den nuværende strøm ad landvejen. Faktisk byder Europas geografiske konfiguration på et enormt og uudnyttet net af sø/flodsejlads, og søtransport byder på et direkte voksende potentiale, der kan føre til en favorabel økonomisk udvikling for såvel Europas perifere områder som de europæiske industricentrer. Endelig kan udviklingen inden for short sea shipping kun bidrage til opretholdelsen eller skabelsen af job i Den Europæiske Union og kan udgøre en vigtig plads i politikken om planlægning af Europaområdet. 3. Regionsudvalget bifalder Kommissionens bestemmelser. Enkelte bestemmelser er allerede vedtaget eller endda anvendt af Den Europæiske Union. Nogle bestemmelser kræver at blive uddybet, førend de tages i brug, og andre burde fuldendes og fremhæves eller endda skærpes. Spørgsmålet om short sea shipping burde behandles på verdensplan. Det bør indskrives i søtransportpolitikken, så man kan tage højde for en integreret tilnærmelse til problemerne med havneinfrastrukturen, for de eksisterende regler og et multimodalt transeuropæiske net med det formål at aflaste de vanskelige landkorridorer. Det er vigtigt og hastende for en rationel anvendelse af kommunikationsinfrastrukturen og stabiliseret egnsplanlægning, at man sænker den høje takst for short sea shipping, så den kan spille fuldt ud sin rolle i trafikfordelingen i henhold til transportmåderne. Den Europæiske Union og medlemsstaternes politik skal derfor følge disse målsætninger og finde de nødvendige midler til at opfylde disse. Myndighederne spiller også en væsentlig rolle for iværksættelsen af foranstaltninger til markedsføring og fremme af short sea shipping. BEMÆRKNINGER Regionsudvalget anlægger derfor Kommissionen og Rådet følgende bemærkninger: 4. Short sea shipping byder på sikre fordele (mindre energiforbrug, reduceret belastning af miljøet, bedre effektivitets- og omkostningsforhold af investeringer i søtransport og havne i sammenligning med landtransporten), men short sea shipping er stadig genstand for et vist antal strukturelle, institutionelle, juridiske og operationelle forvrængninger, der bremser dens udvikling. 5. De forskellige undtagelsesordninger og reglementer i medlemsstaterne er en hindring for iværksættelse af en fælles søtransportpolitik i Europa. Gennemførelsen af et unikt marked for søtransport og navnlig for short sea shipping er i den grad betinget af, at man vedtager regler, der giver speditører og skibsredere konkurrerende markedsbetingelser. 6. Short sea shipping over grænserne bør operere på samme betingelser som landtransporten. Ved at harmonisere konkurrencebetingelserne mellem medlemsstaterne vil man kunne genskabe søtransportens konkurrenceevne i Europa. Denne vilje til at konvergere betingelserne fremgår ikke direkte af dokumentet fra Kommission som en prioritet, men kun som et langsigtet mål. I denne forbindelse ville det være passende: a) at princippet om indmeldelse i det fælles EUROS register anvendes systematisk. Forskellen i betingelserne for tildelingen af skibsnationalitet og skatteforhold i henhold til lokaliseringen af skibsrederisædet opretholder konkurrenceforvrængningerne. Overførelsen af flag til tredjelande, der har billig arbejdskraft, har uheldige konsekvenser for beskæftigelsen af sømænd, der er borgere i Den Europæiske Union. Af denne årsag er det ønskværdigt, at man starter med at fuldende definitionen af den europæiske skibsreder og overvejer at skabe et »Europa« flag. b) at spørgsmålet om harmonisering af lovgivningerne og reglementerne vedrørende arbejdsbetingelserne og den ansatte europæiske sømands status (for eksempel ved at tildele dem den status som udvandrer, som det er tilfældet i de nordlige stater) bliver behandlet. Den aktuelle juridiske blødhed tilskynder uacceptabel praksis af social dumping i Europa. c) at driftbetingelserne for de forskellige medlemsstaters havne angående behandlingen af søfartssamhandlen skal bringes i overensstemmelse og først på det industrielle plan, idet man harmoniserer konkurrence- og transportbetingelserne. Det er snarere arbejdsvanerne og anvendelsesmetoderne, man bør harmonere på det økonomiske plan end havnenes juridiske status. d) at Kommissionen indfører princippet om mere lige fordeling af de eksterne transportomkostninger til fordel for søtransporten i sin grønbog om indregning af de eksterne transportomkostninger. e) at Kommissionen foreslår nogle tilskyndende foranstaltninger, der kan lette finansieringen af søtransportskibene (kystfartøj - fragt - container). På denne måde kunne man undgå forvrængninger i aktiviteterne på de europæiske skibsværfter og forny kystfartsflåden, hvis gennemsnitsalder overgår de 20 år. f) at undgå misbrug af monopol på havneaktiviteter for at sikre en gradvis udvikling hen imod lige konkurrence. 7. Udover overvindelse af hindringerne, er Regionsudvalget specielt opmærksom på nødvendigheden af at forenkle de administrative procedurer, der eventuel kunne paralysere udviklingen inden for short sea shipping. 8. I Kommissionens dokument indbefatter short sea shipping sø- og flodsejlads. Dette giver større muligheder for indgreb med forskellige midler. Risikoen for at tage for systematisk fat på problemerne med de store flodkanaler i Europas centrum og dermed forsømme andre problemer eksisterer. De foreliggende specifikke oplysninger kunne anvendes bedre og være genstand for særlige bestemmelser. 9. Regionsudvalget, der er overbeviste om, at opgangen inden for short sea shipping kan i den grad bidrage til udvikling af aktiviteterne i små og mellemstore havne, lægger vægt på, at der fremlægges konkrete foranstaltninger for at udnytte bedst muligt havnenes stigende potentiale. For eksempel ville udviklingen af omladningshavnene gør det muligt at øge havneaktiviteten i små og mellemstore havne med investeringer i havneinfrastrukturen. Et samarbejde mellem havnene på dette punkt er muligt, ønskværdigt og burde fremhæves på europæisk plan. Man kunne i øvrigt tildele nogen penge til et vist antal pilot- og forsøgsmarkeder, der ved at vise sig effektive og uden at virke konkurrenceforvridende, kunne bruges som eksempler til at fremme short sea shipping i disse havne. 10. Det ville være prisværdigt at inddrage i Kommissionens meddelelse de resultater, som Nordsølandene er kommet frem til vedrørende short sea shipping. Disse resultater burde integreres i meddelelsen på lige fod med resultaterne fra havnene og trafikken i Nordsø-, Østersø- og Middelhavsområdet, der således tager højde for den fælles kystlinje i sin helhed. Undersøgelserne for de 8 korridorer bringer nogle interessante aspekter i overvejelsen vedrørende udviklingen inden for short sea shipping, men de kan kun anvendes som reference til fremtidige forslag om konkrete handlinger. Det kan tænkes, at der bliver iværksat andre korridorundersøgelser. 11. Iværksættelsen af MARIS-projektet åbner op for nogle interessante perspektiver. Skabelsen af sådan et maritimt informationsnet kan kun have positive indvirkninger på udviklingen inden for short sea shipping effektivitet og tjenester. Short sea shipping bør fremstå som en transportmåde, der er baseret på teknologi, der er let tilgængelig. Regionsudvalget foreslår Kommissionen at foretage forsøg i to eller tre regioner, der er egnet til at modtage denne teknologi. 12. Endelig ville det være ønskværdigt, at Kommissionen og Rådet præciserede tydeligt, hvordan man får EU-støtte til havneprojekterne, der er af fælles interesse. Selvom havnene ikke figurer i det transeuropæiske nets skemakort, burde programmet om finansiering af EU støttede projekter inddrage finansieringsmulighederne, eftersom de spiller en væsentlig rolle i den generelle økonomiske udvikling og i stabiliseringen af Europa, så man kunne udvikle havneområdernes bagland. Regionsudvalget lægger vægt på, at de under alle omstændigheder bliver inddraget i rammeprogrammet angående det transeuropæiske transportnet ved genforhandlingerne i 1999. KONKLUSIONER 13. Det ville være ønskværdigt, at der blev udarbejdet et passende initiativ som gør det fuldt muligt for short sea shipping at spille rolle indenfor den europæiske transportpolitik. 14. Regionsudvalget er villige til at tage del i Kommissionens overvejelser vedrørende dette vigtige emne. Den værdsætter, at Kommissionen har respekteret subsidiaritetsprincippet og ønsker, at dette princip anvendes på områder, der fremhæver lokal- og regionalmyndighedernes beføjelser. 15. Politikken for short sea shipping kan og bør være et betydningsfuldt trumfkort for lokaliseringspolitikken. De lokale og regionale myndigheder bør tages med på råd og spille en aktiv rolle i beslutningstagningen på de berørte områder, som de berøres af og i særdeleshed angående planlægningen af havnenes infrastruktur, trafikforvaltning og miljøspørgsmål. Bruxelles, den 18. januar 1996. Jacques BLANC Formand for Regionsudvalget