FÆLLES HOLDNING (EF) Nr. 20/96 fastlagt af Rådet den 21. marts 1996 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentet og Rådets beslutning Nr. . . . /96/EF af . . . om et sæt retningslinjer for transeuropæiske telenet (96/C 134/04)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 129 D, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg (2),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (3),

i henhold til fremgangsmåden i traktatens artikel 189 B (4), og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Implementeringen og udviklingen af transeuropæiske telenet sigter mod at sikre, at informationer kan cirkulere og udveksles over hele Unionen; dette er en forudsætning for at borgerne og erhvervslivet, navnlig de små og mellemstore virksomheder, kan få fuldt udbytte af mulighederne på telekommunikationsområdet, så »informationssamfundet«, hvor udviklingen af applikationer tjenester og telekommunikationsnet er af afgørende betydning, kan få fodfæste, og således at enhver borger, virksomhed eller myndighed hvor som helst i Unionen, herunder i de mindre udviklede områder eller randområderne, kan få fat i de informationer, den har brug for, uanset hvilken form og mængde de foreligger i;

(2) i hvidbogen om vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse fremhævede Kommissionen betydningen af at få etableret informationssamfundet, som, i og med at det medfører, at der opstår nye former for økonomiske, politiske og sociale relationer, vil hjælpe med til, at Fællesskabet kan tage det kommende århundredes nye udfordringer op; denne erkendelse blev fastslået på Det Europæiske Råds møde i Bruxelles i december 1993;

(3) med det indre marked opstår der et område uden indre grænser, hvor det skal sikres, at varer, personer, kapital og tjenesteydelser kan cirkulere frit, og hvor Fællesskabets allerede vedtagne og kommende foranstaltninger indebærer omfattende udveksling af informationer mellem enkeltpersoner, organisationer og administrationer; effektive midler til udveksling af informationer er afgørende for forbedringen af den industrielle konkurrenceevne; denne informationsudveksling kan sikres ved hjælp af transeuropæiske telenet; eksistensen af transeuropæiske telenet vil styrke den sociale samhørighed på fællesskabsniveau;

(4) implementeringen og udviklingen af transeuropæiske telenet bør sikre, at informationer udveksles frit mellem enkeltpersoner, erhvervsdrivende og administrationer, samtidig med at enkeltpersoners privatsfære og intellektuelle og industrielle ejendomsrettigheder beskyttes;

(5) i rapporten »Europa og det globale informationssamfund«, som blev udarbejdet til Det Europæiske Råds møde på Korfu den 24. og 25. juni 1994, anbefalede medlemmerne af en gruppe fremtrædende erhvervsrepræsentanter at etablere transeuropæiske telenet og at sikre, at de kunne sammenkobles med samtlige europæiske net; rapporten identificerede mobilkommunikation som en søjle i informationssamfundet, hvis potentiale bør styrkes; i juni 1994 udtalte Det Europæiske Råd sin generelle tilslutning til denne anbefaling;

(6) Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet under overskriften »Europa på vej mod informationssamfundet. En handlingsplan« følger disse anbefalinger; konklusionerne fra Rådets møde den 28. september 1994 om denne handlingsplan understreger, at en hastig udvikling af en ydedygtig informationsinfrastruktur er absolut nødvendig for Fællesskabet på grundlag af en global sammenhængende og afbalanceret politik;

(7) ifølge traktatens artikel 129 C skal Fællesskabet opstille et sæt retningslinjer omfattende mål og prioriteter samt hovedlinjerne i de aktioner, der påtænkes gennemført for transeuropæiske net; i disse retningslinjer fastlægges projekter af fælles interesse; transeuropæiske net inden for telekommunikationsinfrastruktur omfatter de tre lag, som tilsammen danner disse net: Applikationslaget, laget af generiske tjenester og laget af basale net;

(8) informationssamfundet kan ikke udvikle sig, uden at der står en række applikationer til rådighed, herunder navnlig applikationer af kollektiv interesse, som optimalt imødekommer brugernes behov, og hvor der i givet fald er taget hensyn til ældres og handicappedes behov; applikationer indgår derfor som en vigtig del af projekterne af fælles interesse;

(9) allerede i de eksisterende telenet, især Euro-ISDN, kan projekter af fælles interesse i mange tilfælde gennemføres med det formål at tilvejebringe transeuropæiske applikationer; for at sådanne projekter af fælles interesse skal kunne udpeges, må der opstilles retningslinjer;

(10) gennemførelsen af de forslag, der vedtages på nationalt eller regionalt plan, og analoge initiativer bør koordineres i Unionen;

(11) ved udvælgelsen og gennemførelsen af sådanne projekter bør der tages hensyn til al infrastruktur, der udbydes af nuværende og nye leverandører;

(12) Europa-Parlamentet og Rådet har vedtaget beslutning nr. 2717/95/EF af 9. november 1995 om retningslinjer for udviklingen af EURO-ISDN som et transeuropæisk net (5);

(13) de nuværende net, herunder det nuværende ISDN-net, er ved at udvikle sig til avancerede net med forskellig datakapacitet, herunder net med bredbåndskapacitet, og de kan tilpasses til forskellige behov, bl. a. således at de kan tilbyde multimedietjenester og -applikationer; slutpunktet på denne udvikling bliver net for integreret bredbåndskommunikation (IBC-net); IBC-net bliver den optimale platform for udbygning af informationssamfundets applikationer;

(14) resultaterne af RACE-programmet (særprogram for forskning og teknologisk udvikling inden for kommunikationsteknologi (1990 1994)), vedtaget ved afgørelse 91/352/EØF (6), har banet vejen og lagt det teknologiske grundlag for indførelse af IBC-net i Europa;

(15) resultaterne af ESPRIT-programmet (særprogram for forskning og udvikling inden for informationsteknologi (1994 1998)), vedtaget ved afgørelse 94/802/EF (7), har banet vejen og lagt det teknologiske grundlag for indførelse af informationsteknologiske applikationer;

(16) resultaterne af særprogrammerne for forskning og teknologisk udvikling inden for telematiksystemer af almen interesse (1991 1994), vedtaget ved afgørelse 91/353/EØF (8), og særprogrammet for forskning og teknologisk udvikling samt demonstration inden for telematiksystemer af almen interesse (1994 1998), vedtaget ved afgørelse 94/801/EØF (9), baner vejen for indførelse af driftskompatible applikationer af almen interesse over hele Europa;

(17) det må sikres, at udviklingen af de transeuropæiske telenet, som skal omfatte virkelige praktiske problemer, samordnes effektivt med de forskellige fællesskabsprogrammer, herunder ikke mindst med særprogrammer under fjerde rammeprogram inden for forskning, teknologisk udvikling og demonstration, programmer til fordel for små og mellemstore virksomheder, som omfatter et program, der er orienteret omkring informationsindhold (som f. eks. INFO 2000 og MEDIA 2), og andre aktiviteter i et informationssamfund; der må endvidere sikres en sådan samordning med projekterne i Rådets afgørelse 95/468/EF af 6. november 1995 om fællesskabsstøtte til telematisk dataudveksling mellem administrationerne i Fællesskabet (IDA) (10);

(18) i meddelelsen om forberedende foranstaltninger inden for tværeuropæiske net: det integrerede bredbåndsnet (11), pegede Kommissionen på, at der burde gøres et stykke forberedende arbejde sammen med sektorens aktører med henblik på opstilling af retningslinjer; resultatet af dette arbejde har dannet grundlag for retningslinjerne for IBC-net i denne beslutning;

(19) telesektoren er ved at blive liberaliseret; udviklingen af transeuropæiske applikationer, generiske tjenester og basale net vil i stigende grad påhvile det private initiativ; denne udvikling på transeuropæisk plan skal nødvendigvis på europæisk plan modsvare behov, der har vist sig på markedet, eller aktuelle og betydelige samfundsbehov, som ikke dækkes af markedskræfterne alene; under hensyn hertil vil de berørte aktører i sektoren efter bestemte procedurer, der giver dem lige muligheder, blive anmodet om at fremsætte forslag til specifikke projekter af fælles interesse inden for udvalgte sektorer; disse procedurer skal fastlægges, og der skal vedtages en liste over de udvalgte sektorer; et udvalg skal bistå Kommissionen med at udpege projekter af fælles interesse;

(20) Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen indgik den 20. december 1994 en modus vivendi vedrørende gennemførelsesforanstaltningerne til retsakter vedtaget efter fremgangsmåden i traktatens artikel 189 B;

(21) projekter af fælles interesse, som vedrører en medlemsstats område, skal godkendes af vedkommende medlemsstat;

(22) Kommissionen træffer foranstaltninger for at sikre nettenes interoperabilitet og for at samordne de aktiviteter, medlemsstaterne iværksætter med sigte på implementering af transeuropæiske telenet;

(23) det er vigtigt for informationssamfundets udvikling, at der sikres effektiv informationsudveksling mellem Fællesskabet og tredjelande, herunder især medlemmerne af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde; derfor er det nødvendigt at fremme sammenkobling af og interoperabilitet mellem net i europæisk skala;

(24) aktiviteter, der falder inden for disse retningslinjer, er dog fuldt ud underlagt konkurrencereglerne i traktaten og gennemførelsesbestemmelserne -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Med denne beslutning fastlægges der retningslinjer, som omfatter mål, prioriteter og hovedlinjer for foranstaltninger vedrørende transeuropæiske net på telekommunikationsområdet (telenet). Disse retningslinjer identificerer projekter af fælles interesse ved at definere de udvalgte områder for disse projekter og ved at fastlægge proceduren og kriterierne for specificeringen heraf.

Artikel 2

Fællesskabet vil støtte sammenkobling af telenet, etablering og udbygning af driftskompatible tjenester og applikationer og adgangen til dem med følgende generelle formål:

- at lette overgangen til informationssamfundet, herunder især at støtte opfyldelsen af samfundsmæssige og kulturelle behov og forbedre livskvaliteten

- at forbedre Fællesskabets virksomheders konkurrenceevne, særlig for så vidt angår små og mellemstore virksomheder, og at styrke det indre marked

- at styrke den økonomiske og sociale samhørighed ved især at tage i betragtning, at det er nødvendigt at forbinde øområder, indlandsområder og udkantområder med Fællesskabets centrale områder

- at fremskynde aktivitetsudviklingen på nye vækstområder for at fremme beskæftigelsen.

Artikel 3

Med henblik på at nå de i artikel 2 nævnte mål fastlægges følgende prioriteter:

- undersøgelse og godtgørelse af gennemførligheden og derpå udbygning af applikationer, som støtter udviklingen af et europæisk informationssamfund, herunder navnlig applikationer af kollektiv interesse

- undersøgelse og godtgørelse af gennemførligheden og derpå udbygning af applikationer, der bidrager til den økonomiske og sociale samhørighed ved at forbedre adgangen til informationer over hele Fællesskabet, idet der også bygges på Europas kulturelle mangfoldighed

- stimulering af initiativer, således at især mindre gunstigt stillede regioner inddrages i lanceringen af transeuropæiske teletjenester og applikationer

- undersøgelse og godtgørelse af gennemførligheden og derpå udbygning af applikationer og tjenester, der bidrager til at styrke det indre marked og beskæftigelsen, herunder navnlig sådanne applikationer og tjenester, som tilbyder små og mellemstore virksomheder midler til at forbedre deres konkurrenceevne i Fællesskabet og på verdensplan

- fastlæggelse, undersøgelse og godtgørelse af gennemførligheden og derpå udbygning af transeuropæiske generiske tjenester, som tilvejebringer overgangsfri adgang til alle former for information, også i landdistrikter og udkantområder, og som kan fungere sammen. med tilsvarende tjenester på verdensplan

- undersøgelse og godtgørelse af gennemførligheden af nye bredbåndsnet, hvor dette er nødvendigt for sådanne applikationer og tjenester, samt fremme af sammenkoblingen af sådanne net

- identificering og eliminering af huller og manglende forbindelser, der hindrer effektiv sammenkobling og interoperabilitet mellem alle bestanddele af telenettene i Fællesskabet og på verdensplan med særlig vægt på IBC-net.

Artikel 4

Hovedlinjerne for de foranstaltninger, der skal gennemføres for at nå de i artikel 2 nævnte mål, vil omfatte:

- udpegning af projekter af fælles interesse

- foranstaltninger, der sigter mod at øge enkeltpersoners, erhvervslivets og det offentliges opmærksomhed på det udbytte, de kan få af de avancerede transeuropæiske teletjenester og -applikationer

- foranstaltninger, der sigter mod at stimulere fælles initiativer fra brugere og leverandører til at igangsætte projekter inden for transeuropæiske telenet, ikke mindst IBC-net

- støtte inden for rammerne af de midler, der fastlægges af traktaten, til undersøgelse af gennemførligheden og derpå udbygning af applikationer, især applikationer af kollektiv interesse, samt tilskyndelse til etablering af samarbejde mellem det offentlige og det private, især i form af partnerskaber

- stimulering af udbuddet og brugen af tjenester og applikationer for små og mellemstore virksomheder og brugere inden for de liberale erhverv, som udgør en kilde til beskæftigelse og vækst

- fremme af nettenes indbyrdes sammenkobling, af bredbåndstjenesters og applikationers interoperabilitet og af den infrastruktur, de forudsætter, især hvad angår multimedia, samt af interoperabilitet mellem eksisterende og bredbåndsbaserede tjenester og applikationer.

Artikel 5

Transeuropæiske telenet udvikles i medfør af denne beslutning ved gennemførelse af projekter af fælles interesse. De områder, inden for hvilke der skal udpeges projekter af fælles interesse, er opført i bilag I.

Artikel 6

I overensstemmelse med artikel 7, 8 og 9 fastlægges projekter af fælles interesse inden for de områder, der er opført i bilag I, på grundlag af de kriterier, der er opført i bilag II. De udvalgte projekter kan få støtte fra Fællesskabet efter reglerne i Rådets forordning (EF) nr. 2236/95 af 18. september 1995 om generelle regler for Fællesskabets finansielle støtte inden for transeuropæiske net (12).

Artikel 7

1. I overensstemmelse med politikken for transeuropæiske net på andre områder udarbejder Kommissionen i samråd med aktørerne i sektoren et udkast til arbejdsprogram for udvælgelse af områder, inden for hvilke der kan stilles forslag om projekter af fælles interesse, idet disse områder skal falde inden for de hovedområder for projekter af fælles interesse, der er opført i bilag I. Arbejdsprogrammet ajourføres efter behov.

2. På grundlag af arbejdsprogrammet udfærdiger Kommissionen regelmæssigt indkaldelser af forslag til projekter af fælles interesse.

Artikel 8

1. Kommissionen er ansvarlig for gennemførelsen af denne beslutning.

2. I de tilfælde, der er anført i artikel 9, stk. 1, bistås Kommissionen af et udvalg, der består af repræsentanter for medlemsstaterne, og som har Kommissionens repræsentant som formand.

Kommissionens repræsentant forelægger udvalget et udkast til de foranstaltninger, der skal træffes. Udvalget afgiver en udtalelse om dette udkast inden for en frist, som formanden kan fastsætte under hensyn til, hvor meget det pågældende spørgsmål haster. Det udtaler sig med det flertal, der er fastsat i traktatens artikel 148, stk. 2, for vedtagelse af de afgørelser, som Rådet skal træffe på forslag af Kommissionen. Ved afstemninger i udvalget tillægges de stemmer, der afgives af repræsentanterne for medlemsstaterne, den vægt, der er fastlagt i den nævnte artikel. Formanden deltager ikke i afstemningen.

Kommissionen vedtager de påtænkte foranstaltninger, når de er i overensstemmelse med udvalgets udtalelse.

Er de påtænkte foranstaltninger ikke i overensstemmelse med udvalgets udtalelse, forelægger Kommissionen straks Rådet et forslag til de foranstaltninger, der skal træffes. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Har Rådet ved udløbet af en frist på tre måneder regnet fra forslagets forelæggelse for Rådet ikke truffet nogen afgørelse, vedtages de foreslåede foranstaltninger af Kommissionen.

Artikel 9

1. Den i artikel 8 fastlagte procedure anvendes ved:

- udarbejdelse og ajourføring af det i artikel 7 nævnte arbejdsprogram

- udformning af indholdet i indkaldelser af forslag

- udpegning af projekter af fælles interesse med anvendelse af kriterierne i bilag II

- fastlæggelse af supplerende støtte- og samordningsforanstaltninger

- foranstaltninger til evaluering af arbejdsprogrammets gennemførelse på det finansielle og tekniske plan.

2. Kommissionen underretter på hvert møde udvalget om, hvor langt man er kommet med gennemførelsen af arbejdsprogrammet.

Artikel 10

Denne beslutning finder anvendelse på tjenesteintegrerede digitalnet (ISDN), jf. dog Europa-Parlamentet og Rådets beslutning nr. 2717/95/EF.

Artikel 11

Medlemsstaterne skal under overholdelse af fællesskabsbestemmelserne bestræbe sig på at lette gennemførelsen af projekter af fælles interesse.

Artikel 12

Denne beslutning berører ikke eventuelle økonomiske forpligtelser for en medlemsstat eller for Fællesskabet.

Artikel 13

Rådet kan i hvert enkelt tilfælde godkende deltagelse fra tredjelande, navnlig tredjelande, som er parter i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, eller som har indgået associeringsaftaler med Fællesskabet; godkendelsen sker efter den fremgangsmåde, der er fastsat i traktatens artikel 228, således at der åbnes mulighed for, at tredjelandene kan bidrage til gennemførelsen af projekter af fælles interesse, og således at telenettenes sammenkobling og interoperabilitet fremmes, dog kun for så vidt det ikke medfører en forhøjelse af støtten fra Fællesskabet.

Artikel 14

Hvert andet år forelægger Kommissionen en beretning om gennemførelsen af denne beslutning for Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget.

Beretningen vil indeholde en vurdering af de resultater, der er nået med støtte fra Fællesskabet på de forskellige projektområder set i forhold til de overordnede mål.

Artikel 15

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget, den . . .

For Europa-Parlamentet

Formand

For Rådet

Formand

(1) EFT nr. C 302 af 14. 11. 1995, s. 23.

(2) EFT nr. C 39 af 12. 2. 1996, s. 20.

(3) EFT nr. C 129 af 2. 5. 1996.

(4) Europa-Parlamentets udtalelse af 1. februar 1996 (EFT nr. C 47 af 19. 2. 1996, s. 15), Rådets fælles holdning af . . (endnu ikke offentliggjort i Tidende) og Europa-Parlamentets afgørelse af . . . (endnu ikke offentliggjort i Tidende).

(5) EFT nr. L 282 af 24. 11. 1995, s. 16.

(6) EFT nr. L 192 af 16. 7. 1991, s. 8.

(7) EFT nr. L 334 af 22. 12. 1994, s. 24.

(8) EFT nr. L 192 af 16. 7. 1991, s. 18.

(9) EFT nr. L 334 af 22. 12. 1994, s. 1.

(10) EFT nr. L 269 af 11. 11. 1995, s. 23.

(11) EFT nr. C 200 af 24. 7. 1993, s. 22.

(12) EFT nr. L 228 af 23. 9. 1995, s. 1.

BILAG I

OMRÅDER FOR PROJEKTER AF FÆLLES INTERESSE

De transeuropæiske telenet vil åbne Fællesskabets marked for de nye applikationer og tjenester, som bør blive grundlaget for informationssamfundets udvikling. De har afgørende betydning for udviklingen af Fællesskabets velstand, for skabelsen af nye arbejdspladser og for styrkelsen af den økonomiske og sociale samhørighed.

Der er almindelig enighed om, at transeuropæiske telenet bedst kan anskueliggøres ved hjælp af en analysemodel i følgende tre lag:

- Applikationslaget, som giver brugerne tovejsforbindelse med generiske tjenester og det basale netværk med henblik på opfyldelse af erhvervsmæssige, uddannelsesmæssige og sociale behov. For at brugerne i hele Fællesskabet kan få maksimalt udbytte af applikationerne, skal disse kunne fungere sammen (interoperabilitet).

- Laget af generiske tjenester, som udgøres af kompatible generiske tjenester med tilhørende styringselementer. De generiske tjenester supplerer applikationerne og bidrager til, at de kan fungere sammen, ved at sikre, at deres fælles krav opfyldes.

- Laget af basale net, der fysisk set udgør nettenes adgangsveje og transportmiddel og indeholder deres koblingselementer, herunder styring og signalering. Disse elementer sikrer sammenkoblingen af de transeuropæiske telenet.

Disse tre lag udgør en sammenhængende struktur, hvor applikationerne hviler på de to nedre lag: generiske tjenester og basale net. Det betyder, at applikationer ikke kan tilbydes, hvis bare et af de to andre lag mangler. Imidlertid bør hvert lag være tilstrækkelig åbent til, at det kan understøtte ethvert element i laget umiddelbart over det. På denne baggrund bør projekter af fælles interesse udpeges ud fra, i hvor høj grad de kan yde praktisk støtte til, at målene med denne beslutning nås.

I de følgende afsnit fastlægges de områder, inden for hvilke der vil blive udpeget projekter af fælles interesse.

1. Applikationer

Applikationsprojekter af fælles interesse vil blive udpeget inden for følgende områder:

- et net for universiteter og forskningscentre: Der bør oprettes et avanceret transeuropæisk net med multimedieapplikationer, som forbinder universiteter og forskningscentre over hele Europa med åben adgang til deres biblioteker

- fjernuddannelse og -undervisning: Alle borgere, skoler, læreanstalter og virksomheder bør have adgang til avancerede tjenester for fjernuddannelse og -undervisning. Der bør oprettes centre for undervisningssoftware og undervisningstjenester, som små og mellemstore virksomheder, store selskaber, uddannelsessystemer og offentlige forvaltninger bør kunne etablere forbindelse til over hele Fællesskabet. Nye metoder til faglig uddannelse for informationssamfundet bør udvikles og fremmes

- telematik for sundhedsvæsenet: Transeuropæiske net og applikationer bør udbygges på grundlag af fælles standarder i Fællesskabet; disse net og applikationer skal forbinde alle parter i sundhedssystemet med hinanden, ikke mindst alment praktiserende læger, hospitaler, lægehuse og andre centre under det offentlige sundhedsvæsen

- transporttelematik: Alle muligheder i de transeuropæiske telenet bør udnyttes til at levere brugerorienterede tjenester inden for områderne logistisk støtte til transporterhvervene og udvikling af værdiforøgende tjenester såsom informationstjenester, integrerede betalings- og reservationstjenester, rejseplanlægning og ruteanvisning samt fragt- og flådestyring. Herudover bør transporttelematiktjenester i byområder være omfattet under hensyntagen til standardiserings- og interoperabilitetskrav. Ved udnyttelsen af disse tjenester, der er baseret på avancerede faste og mobile telekommunikationsnet, bør der, når det er muligt, tilvejebringes den nødvendige komplementaritet med og interoperabilitet i de transeuropæiske transportnet

- telematik for miljøet: Transeuropæiske telenet kan yde et vigtigt bidrag til overvågningen og forvaltningen af miljøet, herunder håndtering af katastrofesituationer

- distancearbejde: Udvikling af distancearbejde (i hjem og satellitkontorer) på grundlag af avancerede kommunikationssystemer vil bidrage til, at der opstår nye former for fleksibilitet på arbejdsstedet og i arbejdets tilrettelæggelse. Gennem decentralisering af erhvervsaktiviteter kan distancearbejdet også bidrage til at mindske de miljømæssige følger af den daglige pendling til befolkningscentrene. Der bør rettes særlig opmærksomhed mod evalueringen af de sociale følgevirkninger af disse applikationer

- telematiktjenester for små og mellemstore virksomheder: Der sigtes mod projekter af fælles interesse, som understøtter europæiske små og mellemstore virksomheders brug af applikationer og tjenester i de transeuropæiske telenet, som giver forbindelse til myndigheder, brancheforeninger, forbrugere, kunder og leverandører, og som også omfatter informationstjenester og elektronisk handel. Der bør gøres en indsats for at sprede oplysning om telematikbaserede løsninger blandt Fællesskabets små og mellemstore virksomheder

- elektronisk tilbudsgivning: Der bør etableres et transeuropæisk net for elektronisk tilbudsgivning, så der kan indføres elektroniske procedurer for offentlige indkøb mellem offentlige administrationer og leverandører i Fællesskabet

- byinformationsmotorveje: Oprettelsen af net og tjenester bør fremmes, således at husholdninger, virksomheder, sociale institutioner og administrationer forbindes indbyrdes og får online adgang til multimedietjenester for information, uddannelse, kultur, underholdning og turisme på lokalt, regionalt, nationalt og fællesskabsplan. Etablering af forbindelser mellem by- og regionalnet bør fremmes

- bibliotekstjenester: Der bør udbygges avancerede transeuropæiske netforbundne bibliotekstjenester, der omfatter alle typer af biblioteker (nationalbiblioteker, universitets-/forskningsbiblioteker, kommunebiblioteker osv.), så der åbnes effektiv adgang til både de reserver af organiseret viden og det væld af kulturrigdomme, som opbevares af biblioteker over hele Fællesskabet, til støtte for det økonomiske, sociale, uddannelsesmæssige og kulturelle liv i Fællesskabet

- telematiktjenester for arbejdsmarkedet: Der bør udvikles netforbundne tjenester, som f. eks. databaser med jobinformation, for at understøtte det omskiftelige arbejdsmarked i Fællesskabet og hjælpe med til at bekæmpe arbejdsløsheden

- kulturel og sproglig mangfoldighed: Der bør tages initiativer til at fremme bevaringen af og adgangen til Europas kulturarv samt kreativiteten og til at demonstrere informationsinfrastrukturens muligheder for at støtte udviklingen af lokalt indhold på lokale sprog og udbredelse heraf

- enkeltpersoners adgang til tjenesterne: Der bør etableres applikationer, der viser, hvordan enkeltpersoner kan få adgang til tjenester af kollektiv interesse. Som eksempler kunne nævnes kiosker og adgangspunkter på offentlige steder samt brug af smart cards og elektroniske tegnebøger. For at tilgodese handicappede bør der tages særlige krav i betragtning tidligt under planlægningen af projekterne samt med hensyn til adgang til tjenesterne.

2. Generiske tjenester

Projekter af fælles interesse, der vedrører net for generiske tjenester, vil blive udpeget inden for følgende områder:

- implementering af operationelle transeuropæiske generiske tjenester: Disse tjenester bør især omfatte elektronisk post, filoverførselssystemer, online adgang til elektroniske databaser samt videotjenester. Da der er et presserende behov for sådanne transeuropæiske generiske tjenester, kommer de til at bygge på eksisterende net eller net under udvikling, faste eller mobile, og brugertilslutninger. De bør desuden omfatte serviceelementer på fællesskabsplan, herunder databeskyttelse, informationssikkerhed, transeuropæiske »kiosksystemer«, netvejvisersystemer, osv.

- gradvis udbygning af generiske tjenester til et multimediemiljø. Disse tjenester giver slutbrugerne adgang til multimedietjenester; de kunne f. eks. omfatte - men bør ikke begrænses til - multimediepost, højhastighedstjenester for filoverførsel og videotjenester, herunder bestillingsvideo (video-on demand). Der bør tilskyndes til både erhvervsmæssig og privat brug af nye tjenesteelementer, som f. eks. automatisk oversættelse, talegenkendelse og grafiske brugergrænseflader

- indførelse af producentneutrale digitale signaturer som grundlag for tilrådighedsstillelse af åbne tjenester og mobilitet i anvendelsen: Generiske tjenester forudsætter en lang række indbyrdes supplerende og konkurrerende tjenesteleverandører. Tilrådighedsstillelse af åbne tjenester og mobilitet i anvendelsen bliver af allerstørste betydning og forudsætter, at elektroniske navne (digitale signaturer) er almindeligt udbredt og teknisk understøttet.

3. Basale net

Projekter af fælles interesse, der vedrører basale net, vil blive udpeget inden for følgende områder:

- Euro-ISDN (tjenesteintegrerede digitalnet): ISDN er i dag forretningsmæssigt og teknisk en realitet på transeuropæisk plan og er derfor det mest hensigtsmæssige og effektive digitale koblede bærernet, der er i stand til at formidle nye tjenester og applikationer. Det udviklingsstadium, det har nået, gør det til en chance for Europa, hvis marked og geografiske udstrækning vil finde deres berettigelse ved implementeringen af disse nye tjenester og applikationer i europæisk skala. Det bør dog ikke glemmes, at ISDN kun er et første skridt, og at det efterhånden blot bliver et net, der giver brugerne adgang til bredbåndsbærernet

- kommerciel indførelse af styret ATM (Asynchronous Transfer Mode) og andre IBC-net: Dette område må anses for at være af allerstørste fælleseuropæiske interesse

- interoperabilitet mellem eksisterende kommunikationsnet og IBC-net: Eksisterende net (til fastnettjenester, mobiltjenester og satellitbaserede tjenester) bør forbindes og samdrives både indbyrdes og med ATM-baserede højhastighedsnet med det formål at tilvejebringe de økonomisk mest hensigtsmæssige løsninger på de forskellige situationer, der vil fremstå under etableringen af informationssamfundet. Dette spørgsmål er centralt for udviklingen af IBC-nettet, og det er særlig relevant for små og mellemstore virksomheder samt for liberale erhverv og for private brugere.

4. Supplerende støtte- og samordningsforanstaltninger

Foruden at yde støtte til projekter af fælles interesse bør Fællesskabet iværksætte en række foranstaltninger, der sigter mod at tilrettelægge de fornødne rammer. Disse foranstaltninger vil bidrage til konsensusudviklingen og samordningen af nationale og regionale aktiviteter, der sigter mod at stimulere og fremme nye applikationer og tjenester i overensstemmelse med gennemførelsen af programmer på andre områder samt til udviklingen af bredbåndsbærernet. De vil bl. a. indebære høring af de europæiske organisationer for standardisering og strategisk planlægning og samordning med de foranstaltninger, der finansieres af Fællesskabets forskellige finansieringsinstrumenter. Foranstaltningerne omfatter:

- udvikling af målspecifikationer og overgang hen imod disse mål. Specifikationerne vil hjælpe sektorens aktører med at træffe fornuftige økonomiske investeringsbeslutninger

- definition af midler til at få adgang til IBC-net på de tre specificerede lag

- etablering af fælles specifikationer på grundlag af europæiske standarder og verdensstandarder

- fremme af samarbejdet mellem aktørerne i sektoren, herunder navnlig nye og fragmenterede operatører, som f. eks. kabel-tv-net, samt samarbejdet med brugere

- samordning af aktiviteter under denne beslutning med relevante fællesskabsprogrammer og nationale programmer.

BILAG II

KRITERIER FOR UDPEGNING AF PROJEKTER AF FÆLLES INTERESSE

Projekter af fælles interesse udpeges blandt de projektforslag, der indsendes af interesserede aktører i sektoren som reaktion på en forslagsindkaldelse som nævnt i artikel 7. De udvælges på grundlag af en vurdering af, hvorvidt de er i overensstemmelse med de i artikel 2 og 3 anførte mål og prioriteter.

Desuden skal der tages hensyn til de økonomiske og finansielle kriterier, der er fastlagt i forordning (EF) nr. 2236/95. Det drejer sig om følgende kriterier, som efter denne forordnings regler vil blive benyttet til at afgøre, om der skal bevilges økonomisk støtte til et bestemt projekt:

- projektets potentielle økonomiske levedygtighed, som der bør være sikkerhed for

- projektets modenhed

- fællesskabsdeltagelsens stimulerende virkning på offentlig og privat finansiering

- finansieringspakkens soliditet

- direkte eller indirekte socioøkonomiske virkninger, navnlig virkninger for beskæftigelsen

- konsekvenser for miljøet

- især for grænseoverskridende projekters vedkommende skal der også tages hensyn til den tidsmæssige samordning af de enkelte projektdele.

RÅDETS BEGRUNDELSE

I. INDLEDNING

1. Den 8. juni 1995 forelagde Kommissionen som led i en meddelelse om en metodologi for implementering af informationssamfundets applikationer et forslag til Europa-Parlamentet, og Rådets beslutning om et sæt retningslinjer for transeuropæiske telenet.

Forslaget bygger på EF-traktatens artikel 129 D, stk. 1.

2. Europa-Parlamentet afgav udtalelse under førstebehandlingen den 1. februar 1996.

Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget afgav deres udtalelse hhv. den 22. november 1995 og den 18. januar 1996.

På baggrund af disse udtalelser forelagde Kommissionen et ændret forslag den 20. marts 1996.

3. Rådet fastlagde sin fælles holdning den 21. marts 1996 i henhold til traktatens artikel 189 B.

II. FORMÅL

Formålet med forslaget er at opstille retningslinjer omfattende mål og prioriteter samt hovedlinjerne i de aktioner, der påtænkes gennemført for telenet, samt at fastlægge projekter af fælles interesse på området.

III. GENNEMGANG AF DEN FÆLLES HOLDNING

1. generelle bemærkninger

Rådets fælles holdning indeholder kun få ændringer til Kommissionens forslag. Rådet tilslutter sig således generelt den strategi, som Kommissionen har foreslået. Det finder navnlig, at initiativet til konkrete projekter, i betragtning af sektorens særlige karakter, der er kendetegnet ved hurtige teknologiske ændringer og stadig større liberalisering, skal udgå fra den private sektor og være i overensstemmelse med brugernes behov.

Med hensyn til Europa-Parlamentets ændringsforslag har Rådet i en lang række tilfælde tilsluttet sig Kommissionens holdning, som den kommer til udtryk i dennes ændrede forslag.

I de tilfælde, hvor Rådet har set sig foranlediget til at foretage ændringer i Kommissionens forslag, samt i dennes holdning til Europa-Parlamentets ændringsforslag, er dette hovedsagelig sket ud fra følgende hensyn:

- at sikre, at teksten er i overensstemmelse med bestemmelserne i EF-traktatens afsnit XII

- at præcisere forbindelserne og sikre sammenhængen med andre relevante EF-bestemmelser, især Europa-Parlamentet og Rådets beslutning nr. 2717/95/EF af 9. november 1995 om retningslinjer for udvikling af EURO-ISDN (tjenesteintegreret digitalnet) som et transeuropæisk net.

2. Særlige bemærkninger

(Medmindre andet er angivet, går henvisningerne på den fælles holdning for så vidt angår betragtningerne og artiklerne i beslutningen, og på den nummerering, som Kommissionen har anvendt i sit ændrede forslag, for så vidt angår Europa-Parlamentets ændringsforslag)

i) Rådet har i Kommissionens forslag ønsket at indsætte den nye betragtning 21, hvori der gøres opmærksom på, at projekter af fælles interesse, som vedrører en medlemsstats område, skal godkendes af vedkommende medlemsstat i henhold til traktatens artikel 129 D.

ii) Rådet har i adskillige tilfælde fulgt Kommissionens holdning med hensyn til Europa-Parlamentets ændringsforslag, idet det:

- i sin fælles holdning har medtaget følgende ændringsforslag, undertiden med visse mindre redaktionelle ændringer:

nr. 1, 2 (første del), 3, 4, 6 (med hensyn til princippet), 7 (første del), 10, 11 (første del), 15, 16 (første del), 20 (med hensyn til princippet) og 31 (første del).

Det bemærkes, at princippet i ændringsforslag nr. 20 er overtaget i form af en ny artikel 10.

- ikke har medtaget følgende ændringsforslag:

nr. 2 (anden del), 5, 7 (anden del), 9, 12, 13, 14, 16 (anden del), 17, 18, 19, 21, 27 (anden del), 29, 30, 31 (anden del), 32, 33 og 35 (første del).

Det skal med hensyn til ændringsforslag 17 bemærkes, at Rådet, ligesom Kommissionen, har ønsket, ved at indsætte en ny betragtning 20, at erindre om, at det lægger stor vægt på den »modus vivendi«, som de tre institutioner har indgået på området.

iii) Derimod har Rådet ikke kunnet følge Kommissionen med hensyn til følgende af Europa-Parlamentets ændringsforslag:

Ændringsforslag nr. 8 (betragtning 19 i Kommissionens forslag)

Rådet har ikke kunnet tage dette ændringsforslag til følge, da det af hensyn til god lovgivningspraksis har udeladt den pågældende betragtning i sin fælles holdning. Rådet mener således, at præamblen i en retsakt udelukkende bør give en begrundelse for den dispositive del.

Ændringsforslag nr. 11 (anden del) (Artikel 2)

Med hensyn til anden del af dette ændringsforslag mener Rådet, at affattelsen af første led i artikel 2 i Kommissionens oprindelige forslag var både bredere og mere præcis. Det har derfor foretrukket at bibeholde denne tekst i sin fælles holdning, idet det har tilføjet »kulturelle« behov.

Ændringsforslag nr. 22 (bilag I, indledningen)

Rådet finder, at henvisningen til basistjenesternes producentneutrale karakter ikke er relevant i en sådan beslutning om retningslinjer.

Ændringsforslag nr. 23 (bilag I, afsnit 1)

Rådet mener, at der i tilstrækkelig grad er taget hensyn til lokale sprog i beslutningen, såvel i den dispositive del, især artikel 2 og 3 som i bilag I, afsnit 1, i forbindelse med flere forskellige applikationsområder, navnlig »kulturel og sproglig mangfoldighed«

Ændringsforslag nr. 24 (bilag I, afsnit 1)

Rådet mener, at formålet med applikationsområdet »fjernuddannelse og -undervisning« er at fremme transeuropæiske telenet, idet fastlæggelsen af Fællesskabets politik på uddannelsesområdet hører ind under andre bestemmelser i traktaten og andre EF-instrumenter.

Ændringsforslag nr. 25 (bilag I, afsnit 1)

Med hensyn til applikationsområdet »transporttelematik« er der i Rådets fælles holdning valgt en anden formulering end den, der findes i Kommissionens forslag og i ændringsforslaget, ud fra ønsket om at undgå enhver risiko for overlapning med retningslinjerne for transeuropæiske transportnet.

Ændringsforslag nr. 26 (bilag I, afsnit 1)

Rådet har medtaget sidste punktum i dette ændringsforslag i sin fælles holdning, idet det finder, at det er en passende understregning af en dimension, der bør tages skyldigt hensyn til i forbindelse med applikationsområdet »distancearbejde«. Det har dog ment, at de øvrige ændringer, der foreslås i dette ændringsforslag, er alt for restriktive.

Ændringsforslag nr. 27 (bilag I, afsnit 1)

Rådet har ikke medtaget de af Europa-Parlamentet foreslåede ændringer, som Kommissionen til dels har accepteret i sit ændringsforslag, men har bibeholdt formuleringen i Kommissionens oprindelige forslag, som det finder dækker de forskellige aspekter af spørgsmålet både præcist og fyldestgørende.

Ændringsforslag nr. 28 (bilag I, afsnit 1)

Rådet har ikke medtaget selve dette ændringsforslag, men det har taget hensyn hertil, idet det har tilføjet en henvisning til »kreativiteten« og til »udbredelse« af lokalt indhold på lokale sprog.

Ændringsforslag nr. 34 (bilag I, afsnit 4)

Rådet finder, at henvisningen til de tre specificerede lag, der fandtes i Kommissionens forslag, har en præcisering, som det er hensigtsmæssigt at bibeholde.

Ændringsforslag nr. 35 (anden del) (bilag II)

Med hensyn til anden del af dette ændringsforslag er henvisningen til projekternes tværnationale karakter udeladt i den fælles holdning. Rådet mener, at de forskellige affattelser, såvel Kommissionens som Europa-Parlamentets, tilføjer et bindende element, der er unødvendigt, eftersom der i flere af beslutningens bestemmelser, især artikel 2 og 3 og bilag I allerede er taget passende hensyn til denne dimension.