Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om søgsmål med nedlæggelse af påstand om forbud inden for området beskyttelse af forbrugernes interesser (96/C 107/03) (Tekst af betydning for EØS) KOM(95) 712 endelig udg. - 96/025(COD)

(Forelagt af Kommissionen den 16. februar 1996)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Den Europæiske Union, særlig artikel 100 A,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg,

i henhold til fremgangsmåden i traktatens artikel 189 B, og

ud fra følgende betragtninger:

I visse fællesskabsdirektiver, som er anført i listen i bilaget til dette direktiv, fastsættes regler for beskyttelse af forbrugernes økonomiske interesser;

de eksisterende mekanismer på såvel nationalt plan som på fællesskabsplan til sikring af overholdelsen af disse direktiver gør det ikke altid muligt at afhjælpe konsekvenserne af overtrædelser af deres bestemmelser på et for forbrugernes interesser relevant stade;

virkningen af de nationale bestemmelser hvorved ovennævnte direktiver omsættes til national lovgivning, og som skal bringe ulovlig praksis til ophør, forringes, når en sådan praksis har konsekvenser i en anden medlemsstat end den, hvor den har sin oprindelse;

disse problemer er til skade for det indre marked, idet de betyder, at det blot er nødvendigt at flytte udgangspunktet for en ulovlig praksis for at beskytte sig mod enhver form for retsforfølgning, hvilket indebærer en konkurrencefordrejning til ugunst for det store flertal af virksomheder, som overholder bestemmelserne i den nationale lovgivning;

disse problemer er af en sådan art, at de kan forringe forbrugernes tillid til det indre marked, og de kan føre til forskelsbehandling af de organisationer, der repræsenterer forbrugerne, og som lider skade som følge af en praksis, som er ulovlig i henhold til fællesskabsretten;

de nævnte former for praksis går ofte på tværs af grænserne mellem medlemsstaterne, hvilket i øvrigt er baggrunden for den indbyrdes tilnærmelse af de materielle retsregler på dette område;

i første omgang er det nødvendigt hurtigt i et vist omfang at koordinere de nationale bestemmelser, der gør det muligt at bringe ovennævnte former for ulovlig praksis til ophør, således at de eksisterende retsmidler kan få fuld virkning, uanset i hvilket land den ulovlige praksis har haft virkninger;

målet for det påtænkte initiativ kan kun nås gennem fællesskabslovgivning, og det påhviler derfor Fællesskabet at handle;

i henhold til artikel 3 B, tredje afsnit, i traktaten pålægges det Fællesskabet kun at handle i det omfang, det er nødvendigt for at nå traktatens mål; i overensstemmelse med denne bestemmelse er det vigtigt at respektere de nationale retsordners særegenheder; dette kan opnås ved af give medlemsstaterne mulighed for at vælge mellem forskellige løsninger med virkninger, der svarer til hinanden;

en af disse løsninger bør gå ud på, at et uafhængigt offentligt organ, der har til opgave at beskytte forbrugernes interesser og/eller de konkurrencemæssige interesser, udøver den ret til at indlede søgsmål, der er omhandlet i dette direktiv;

den anden løsning bør gå ud på, at denne ret udøves af organisationer, der har en legitim interesse i at beskytte forbrugerne, samt af organisationer, der repræsenterer virksomhederne, efter de kriterier, der er fastsat i den nationale lovgivning;

medlemsstaterne bør kunne anvende begge løsninger;

det påhviler medlemsstaterne på nationalt plan at udpege de organer og/eller organisationer, der er godkendt i forbindelse med dette direktiv; princippet om gensidig anerkendelse bør anvendes over for de organer/organisationer, der godkendes af medlemsstaterne;

det påhviler medlemsstaterne at tilsende Kommissionen en liste over de organer og/eller organisationer, der er godkendt i overensstemmelse med bestemmelserne i dette direktiv, samt at meddele enhver ændring i disse nationale lister; det bør påhvile Kommissionen at sørge for offentliggørelse af disse lister i De Europæiske Fællesskabers Tidende;

dette direktiv bør ikke berøre de internationale privatretsregler og ej heller gældende konventioner mellem medlemsstaterne;

medlemsstaterne bør kunne indføre bestemmelser om, at den part, der har til hensigt at indlede et søgsmål med påstand om nedlæggelse af forbud, skal afgive et forudgående varsel herom, således at den indklagede part får mulighed for selv at bringe den ulovlige praksis til ophør;

anvendelsen af dette direktiv bør ikke berøre anvendelsen af fællesskabsbestemmelserne om konkurrence -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Anvendelsesområde

1. Formålet med dette direktiv er at koordinere medlemsstaternes love, bekendtgørelser og administrative bestemmelser vedrørende visse retsmidler, der skal gøre det muligt at sikre beskyttelse af forbrugernes interesser, således at det sikres, at det indre marked fungerer korrekt.

2. I dette direktiv forstås ved overtrædelse enhver handling, som skader forbrugernes interesser, og som er i modstrid med de i bilaget anførte direktiver, som er omsat i medlemsstaternes nationale ret.

Artikel 2

Søgsmål med nedlæggelse af påstand om forbud

1. Medlemsstaterne udpeger den domstol eller myndighed, der har kompetence til at træffe afgørelse i søgsmål, der er indbragt af de i medfør af artikel 3 godkendte organer/organisationer, med henblik på:

a) hurtigst muligt og i givet fald gennem en foreløbig afgørelse at nedlægge forbud mod enhver overtrædelseshandling

b) eventuelt at træffe de nødvendige foranstaltninger til at afhjælpe konsekvenserne af overtrædelsen, herunder også offentliggørelse af afgørelsen

c) hvis den sagsøgte part ikke efterkommer afgørelsen inden for den deri fastsatte frist, at pålægge sagsøgte at betale sagsøgeren dagbøder for hver dags forsinkelse eller enhver anden form for bøder, der måtte indgå i den nationale lovgivning for at sikre, at afgørelser fuldbyrdes.

2. Når søgsmål på grundlag af gældende konventioner kan indledes i en anden medlemsstat end den, hvis lovgivning hævdes overtrådt, skal den kompetente instans, som har fået sagen forelagt, træffe de samme foranstaltninger som ved overtrædelse af den nationale lovgivning.

Artikel 3

Organer/organisationer, der kan indlede søgsmål

1. I dette direktiv forstås ved »godkendt organ/organisation« ethvert organ eller enhver organisation, som ifølge national ret har en legitim interesse i at sikre overholdelsen af de bestemmelser, der er omhandlet i artikel 1, herunder navnlig:

a) et uafhængigt offentligt organ, som specielt har fået til opgave at beskytte forbrugernes interesser, i de medlemsstater hvor der findes et sådant organ, og/eller

b) organisationer, der har en legitim interesse i at beskytte forbrugernes interesser, samt organisationer, der er repræsentative for virksomheder eller sammenslutninger af virksomheder efter kriterier fastsat i den nationale lovgivning.

2. For at opfylde bestemmelserne i dette direktiv og uden at dette berører de rettigheder, som andre organer/organisationer besidder i henhold til national lovgivning, udarbejder hver medlemsstat på nationalt plan en liste over de organer/organisationer, der har kompetence til at indlede de i artikel 2 omhandlede søgsmål. De organer/organisationer, der optages på denne liste, modtager en skriftlig erklæring herom, hvorved de over for de kompetente retsinstanser eller myndigheder kan dokumentere, at de har opnået godkendelse.

3. De lister, der udarbejdes i henhold til stk. 2, samt eventuelle ændringer af disse fremsendes til Kommissionen af medlemsstaterne, og de offentliggøres i C-udgaven af De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 4

Overtrædelser inden for Fællesskabet

1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at godkendte organer/organisationer, når de interesser, de repræsenterer, berøres af en overtrædelse med oprindelse i en anden medlemsstat, kan indbringe sagen for den i artikel 2 omhandlede domstol eller myndighed efter forelæggelse af den i artikel 3, stk. 2, nævnte erklæring.

2. Medlemsstaterne kan fastsætte, at den i stk. 1 omhandlede direkte indledelse af søgsmål forudsætter, at sagen forinden er forelagt et/en godkendt organ/organisation i den territorialt kompetente medlemsstat med henblik på at dette/denne organ/oraganisation indleder det i artikel 2 omhandlede søgsmål; i så fald fastsætter medlemsstaterne en rimelig frist for de godkendte nationale organers/organisationers svar.

Artikel 5

Forudgående varsel

1. Medlemsstaterne kan indføre eller opretholde bestemmelser om, at den part, som der skal indledes søgsmål mod, i forvejen underrettes herom; de medlemsstater, der benytter sig af denne mulighed, påser, at bestemmelserne vedrørende et sådant forudgående varsel giver mulighed for fuldbyrdelse af et søgsmål med nedlæggelse af påstand om forbud inden for en rimelig frist.

2. De betingelser for forudgående varsel, medlemsstaterne vedtager, meddeles Kommissionen og offentliggøres i C-udgaven af De Europæiske Fællesskabers Tidende.

3. Et forudgående varsel har opsættende virkning for forældelsen.

Artikel 6

Rapporter

Hvert tredje år, første gang senest den 31. december 2000, forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om anvendelsen af dette direktiv.

Artikel 7

Bestemmelser, der sikrer større handlefrihed

Dette direktiv er ikke til hinder for, at medlemsstaterne indfører eller opretholder bestemmelser, der på nationalt plan sikrer de organisationer, der repræsenterer forbrugerne, samt erhvervsorganisationer og/eller offentlige organer samt alle berørte personer, større handlefrihed.

Artikel 8

Gennemførelse

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 31. december 1997. De underretter straks Kommissionen herom.

Når medlemsstaterne vedtager disse foranstaltninger, skal de indeholde en henvisning til dette direktiv, eller de skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for denne henvisning fastsættes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 9

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 10

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

BILAG

LISTE OVER DE DIREKTIVER, DER ER HENVIST TIL I ARTIKEL 1, STK. 2

- Rådets direktiv 84/450/EØF af 10. september 1984 (vildledende reklame); EFT nr. L 250 af 19. 9. 1984, s. 17

- Rådets direktiv 85/577/EØF af 20. december 1985 (aftaler indgået uden for fast forretningssted); EFT nr. L 372 af 31. 12. 1985, s. 31

- Rådets direktiv 87/102/EØF af 22. december 1986, som ændret ved Rådets direktiv af 22. februar 1990 (forbrugerkredit); EFT nr. L 42 af 12. 2. 1987, s. 48; ændret ved direktiv 90/88/EØF; EFT nr. L 61 af 10. 3. 1990, s. 14

- Rådets direktiv 89/552/EØF af 3. oktober 1989 (udøvelse af tv-radiospredningsvirksomhed), artikel 10-23; EFT nr. L 298 af 17. 10. 1989, s. 23

- Rådets direktiv 90/314/EØF af 13. juni 1990 (pakkerejser, herunder pakkeferier og pakketure); EFT nr. L 158 af 23. 6. 1990, s. 59

- Rådets direktiv 92/28/EØF af 31. marts 1992 (reklame for humanmedicinske lægemidler); EFT nr. L 113 af 30. 4. 1992, s. 13

- Rådets direktiv 91/13/EØF af 5. april 1993 (urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler); EFT nr. L 95 af 21. 4. 1993, s. 29

- Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 94/47/EF af 26. oktober 1994 (beskyttelse af køber i forbindelse med visse aspekter ved kontrakter om brugsret til fast ejendom på timeshare-basis); EFT nr. L 280 af 29. 10. 1994, s. 83

- Europa-Parlamentet og Rådets direktiv . . . af . . . (aftaler vedrørende fjernsalg).