Forslag til Rådets forordning (EF) om finansielle og faglige foranstaltninger til støtte for reformen af økonomiske og sociale strukturer i tredjelande og territorier i Middelhavsområdet (95/C 232/05) (Tekst af betydning for EØS) KOM(95) 204 endelig udg. - 95/0127(CNS)

(Forelagt af Kommissionen den 7. juni 1995)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 235,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet, og

ud fra følgende betragtninger:

Af hensyn til Middelhavsregionens stabilitet og velstand er det nødvendigt at indlede en ny fase i forbindelserne, hvorefter der forudses oprettelse af et frihandelsområde mellem Det Europæiske Fællesskab og tredjelandene og territorierne i Middelhavsområdet såvel som de associerede lande Cypern og Malta, der har ansøgt om medlemskab, samt en toldunion med Tyrkiet;

Det Europæiske Råd bekræftede på sit møde i Essen den 9. og 10. december 1994, at Middelhavsområdet er et prioriteret område af strategisk betydning for Den Europæiske Union, og vedtog målsætningen om at etablere et Euro-Middelhavspartnerskab;

det er nødvendigt at udfolde bestræbelser for at sikre, at Middelhavsregionen bliver et område med politisk stabilitet og sikkerhed baseret på respekten for demokratiet, god regeringsskik og respekten for menneskerettighederne;

for tredjelandene og territorierne i Middelhavsområdet vil oprettelsen af et frihandelsområde medføre en gennemgribende strukturreform;

det er derfor nødvendigt at støtte den indsats, som tredjelandene og territorierne i Middelhavsområdet vil gøre for at reformere deres økonomiske og sociale strukturer;

et intensiveret regionalt samarbejde og særlig udviklingen af økonomiske forbindelser og samhandel mellem tredjelande og territorier i Middelhavsområdet, som fremmer økonomiske reformer og omstrukturering, bør opmuntres;

de bilaterale protokoller om finansielt og fagligt samarbejde, som Fællesskabet har indgået med tredjelande i Middelhavsområdet, var et nyttigt første grundlag for samarbejde, og det er nu nødvendigt at bygge på de indhøstede erfaringer og indgå i et nyt partnerskab i en fælles ramme;

reglerne for forvaltningen af et sådant partnerskab skal fastlægges;

med henblik herpå finder denne forordning anvendelse på den række foranstaltninger, der var omfattet af Rådets forordning (EØF) nr. 1762/92 af 29. juni 1992 om gennemførelse af protokollerne om finansielt og fagligt samarbejde indgået af Fællesskabet med tredjelandene i Middelhavsområdet (1) samt Rådets forordning (EØF) nr. 1763/92 af 29. juni 1992 om finansielt samarbejde af interesse for alle tredjelandene i Middelhavsområdet (2) for foranstaltninger, der strækker sig ud over det enkelte lands grænser, Rådets forordning (EF) nr. 1734/94 af 11. juli 1994 om finansielt og fagligt samarbejde med de besatte områder (3) og forslag KOM(94) 289 endelig udg. til Rådets forordning (EF) om jobskabelse og støtte af små virksomheder og mikrovirksomheder i Maghreb-landene (4);

denne forordning erstatter derfor ovennævnte forordninger fra 1. januar 1997, mens det er nødvendigt at bevare forordning (EØF) nr. 1762/92 i kraft for forvaltningen af finansprotokoller, der stadig finder anvendelse på dette tidspunkt, og for bevilling af midler, der stadig er til rådighed i henhold til de udløbne finansprotokoller;

i forbindelse med projekter på miljøområdet kan der for lån, som Den Europæiske Investeringsbank, i det følgende benævnt »Banken«, på de betingelser, som den har fastsat i overensstemmelse med sine vedtægter, yder af sine egne midler, ydes rentegodtgørelse;

i forbindelse med lånetransaktioner, der omfatter rentegodtgørelse, hænger Bankens ydelse af lån af egne midler og ydelse af rentegodtgørelse over Fællesskabets budgetmidler nødvendigvis sammen og betinger hinanden; Banken kan ifølge sine vedtægter ved en enstemmig afgørelse i bestyrelsen, i tilfælde hvor der foreligger en negativ udtalelse fra Kommissionen, beslutte at yde et lån af egne midler under forudsætning af at der ydes rentegodtgørelse, fremgangsmåden ved ydelse af rentegodtgørelse bør på denne baggrund under alle omstændigheder føre til en hurtig afgørelse, hvad enten godtgørelsen ydes eller eventuelt nægtes;

der bør nedsættes et udvalg sammensat af repræsentanter for medlemsstaterne, som skal bistå Banken ved udførelsen af de opgaver, der påhviler den ved gennemførelsen af denne forordning;

af hensyn til en effektiv forvaltning af de foranstaltninger, der er forudset i denne forordning, og for at lette den politiske dialog med modtagerlandene kræves der en flerårig fremgangsmåde;

de i denne forordning forudsete foranstaltninger går ud over udviklingssamarbejdets rammer og skal anvendes på lande, der ikke kan klassificeres som udviklingslande; EF-traktaten indeholder derfor til udstedelsen af denne forordning ingen anden hjemmel end artikel 235 -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. Fællesskabet træffer foranstaltninger til at støtte de bestræbelser, som de tredjelande og territorier, der er anført i bilag I (i det følgende benævnt »Middelhavspartnerne«), vil udfolde for at reformere deres økonomiske og sociale strukturer.

2. Modtagerne af støtteforanstaltningerne kan ikke blot omfatte stater og regioner, men også lokale myndigheder, regionale organisationer, offentlige organer, lokale eller traditionelle samfund, virksomhedsstøtteorganisationer, private operatører, kooperativer, gensidige selskaber, foreninger, stiftelser og ikke-statslige organisationer.

Artikel 2

1. Støtteforanstaltninger gennemføres i sammenhæng med målsætningen om at opnå stabilitet og velstand på lang sigt og navnlig på områderne for økonomisk omstilling, opnåelse af socioøkonomisk ligevægt og regionalt og grænseoverskridende samarbejde.

2. Støtten til økonomisk omstilling og skabelse af et frihandelsområde mellem EU og Middelhavsområdet omfatter navnlig:

- udvikling af den private sektor og jobskabelse, herunder forbedring af forretningsklimaet og støtte af SMV

- fremme af europæiske private investeringer, herunder industrisamarbejde

- forbedring af den økonomiske infrastruktur

- foranstaltninger til støtte af strukturtilpasningsprogrammer

3. Støtten til at opnå en bedre socioøkonomisk balance omfatter navnlig:

- forbedring af de sociale tjenester

- en harmonisk og integreret udvikling i landdistrikterne

- øget samarbejde om fiskeri

- samarbejde på miljøområdet

- borgersamfundets inddragelse i udviklingen

- integeret udvikling af menneskelige ressourcer, især inden for uddannelse og erhvervsuddannelse samt forbedring af det videnskabelige og teknologiske potentiel

- styrkelse af demokratiet og respekten for menneskerettighederne

- kultursamarbejde

- på basis af ovennævnte foranstaltninger, samarbejde og faglig bistand med henblik på at modvirke ulovlig indvandring, narkotikahandel og international kriminalitet.

4. Regionalt og grænseoverskridende samarbejde støttes bl.a. gennem:

- oprettelse af strukturer og forbedring af infrastruktur for regionalt samarbejde mellem Middelhavspartnerne

- oprettelse af de infrastrukturer, der er nødvendige for regional samhandel, herunder transport, kommunikation og energi, forbedring af de regulatoriske rammer og infrastrukturprojekter af mindre omfang i forbindelse med grænseovergangsfaciliteter: der vil blive lagt særlig vægt på grænseovergangsfaciliteter på grænserne mellem Middelhavspartnerne og Unionen, på samarbejde i store geografiske regioner samt på foranstaltninger, der supplerer foranstaltninger, som gennemføres på dette område i Unionen

- samarbejde med Den Arabiske Liga og dens organer samt andre panarabiske og regionale aktiviteter.

5. God regeringsskik fremmes ved at støtte vigtige institutioner, herunder lokale myndigheder, fagforeninger, medier og virksomhedsstøtteorganisationer, og ved at bistå med at forbedre den offentlige forvaltnings kapacitet for at udarbejde politikker og styre gennemførelsen heraf.

6. Foranstaltninger, der træffes i henhold til forordningen, skal tage behørigt hensyn til at fremme kvinders deltagelse. Skabelse af beskæftigelse for kvinder og unge tillægges særlig betydning.

7. De aktiviteter, der finansieres i henhold til denne forordning, tager hovedsagelig form af faglig bistand, uddannelse, institutionsopbygning, politisk dialog, information, seminarer, undersøgelser, mikrovirksomheder, SMV og infrastrukturinvesteringsprojekter og foranstaltninger til oplysning om EF-projekter og -programmer. Hvor det kan være effektivt, kan decentralt samarbejde komme på tale. Operationer med risikovillig kapital og rentegodtgørelser kan finansieres, især i samarbejde med Den Europæiske Investeringsbank. Omkostningerne for modtagerne ved udarbejdelsen og gennemførelsen af støtteforanstaltningerne samt ved tilsyn hermed og revision heraf kan også dækkes.

8. Hvis et element, der er afgørende for videreførelsen af støtteforanstaltningerne, er fraværende, kan Rådet, især i tilfælde af overtrædelse af de demokratiske principper og menneskerettighederne, efter forslag fra Kommissionen vedtaget med kvalificeret flertal, træffe afgørelse om hensigtsmæssige foranstaltninger vedrørende bistanden til en Middelhavspartner.

Artikel 3

1. Foranstaltninger, der finansieres i henhold til forordningen, udvælges under hensyntagen til bl.a. modtagernes prioriteter, aktuelle behov og fremskridt henimod strukturreformer samt på grundlag af en vurdering af, hvor effektive de pågældende foranstaltninger vil være for at nå de tilstræbte mål for Fællesskabets støtte, i påkommende fald i overensstemmelse med associerings- eller samarbejdsaftalernes bestemmelser.

2. På nationalt og regionalt niveau udarbejdes treårige vejledende programmer, som tager hensyn til de prioriteter, der er identificeret sammen med Middelhavspartnerne, herunder konklusionerne af den økonomiske dialog, og som om fornødent ajourføres hvert år. Disse programmer definerer de vigtigste mål og retningslinjer for Fællesskabets støtte på de vejledende områder, der er omhandlet i artikel 2, og kan omfatte et finansieringsoverslag. De kan ændres i anvendelsesperioden under hensyntagen til erfaringerne fra gennemførelsen af denne forordning samt Middelhavspartnernes fremskridt på områderne strukturreform, makroøkonomisk stabilisering og social fremgang.

3. Finansieringsafgørelser, der navnlig er baseret på disse vejledende programmer, træffes efter fremgangsmåden i artikel 10.

Artikel 4

1. Kommissionen sikrer sammen med medlemsstaterne og på grundlag af de oplysninger, der er leveret af medlemsstaterne, en effektiv koordination af Fællesskabets og de enkelte medlemsstaters bistandsbestræbelser. Desuden støttes koordination og samarbejde med internationale finansielle institutioner og andre donorer.

2. De foranstaltninger, der omhandles i denne forordning, kan træffes af Fællesskabet enten uafhængigt eller i form af samfinansiering med Middelhavspartnerne selv eller med dels offentlige eller private organer i medlemsstaterne og Den Europæiske Investeringsbank, dels tredjelande eller multilaterale organer.

Artikel 5

1. Fællesskabets finansiering tager navnlig form af gavebistand eller risikovillig kapital. For så vidt angår samarbejdsforanstaltninger på miljøområdet, kan den ligeledes tage form af rentegodtgørelser for lån, som Banken yder af sine egne midler.

2. Gavebistand kan anvendes til at finansiere eller samfinansiere aktiviteter, projekter eller programmer, som bidrager til virkeliggørelsen af de i artikel 2 fastlagte mål. Omfanget af finansiering som gavebistand til aktiviteter, projekter eller programmer afhænger bl.a. af disses kapacitet til at give et finansielt udbytte.

3. Finansieringsafgørelser og alle finansieringsaftaler, der følger heraf, skal udtrykkelig indeholde bestemmelser om bl.a. tilsyn og finanskontrol foretaget af Kommissionen og revision foretaget af Revisionsretten på stedet.

Artikel 6

1. Foranstaltninger i henhold til denne forordning kan dække udgifter til import af varer og tjenesteydelser samt lokale udgifter, som er nødvendige for at gennemføre projekterne og programmerne. Skatter, afgifter og gebyrer finansieres ikke af Fællesskabet.

Kontrakter i forbindelse med gennemførelse af foranstaltninger, som finansieres af Fællesskabet i medfør af denne forordning, skal i de pågældende Middelhavspartnere være omfattet af en skatte- og toldordning, som ikke er mindre gunstig end den, disse partnere anvender over for den mest begunstigede nation eller den mest begunstigede internationale organisation inden for udviklingssamarbejde.

2. Vedligeholdelses- og driftsomkostninger kan dækkes for uddannelses-, kommunikations- og forskningsprogrammer og for andre projekter; i sidstnævnte tilfælde kan sådanne omkostninger kun dækkes i startfasen og i faldende grad.

3. For investeringsprojekter kombineres Fællesskabets finansiering med igangsætterens egne ressourcer eller med finansiering på markedsvillkår afhængigt af projektets art. Fællesskabets finansiering må dog højst udgøre 80 % af de samlede finansieringsomkostninger.

Artikel 7

1. Indkaldelse af tilbud og kontrakter er åben på lige vilkår for alle fysiske og juridiske personer i medlemsstaterne og Middelhavspartnerne.

2. I tilfælde af samfinansiering kan Kommissionen fra sag til sag tillade, at deltagere fra andre lande end de pågældende Middelhavspartnere afgiver tilbud og tildeles kontrakter. I sådanne tilfælde kan deltagelse af virksomheder fra tredjelande kun godkendes, hvis der er tale om gensidighed.

Artikel 8

1. Finansieringsafgørelser, som gælder et beløb på mere end 2 000 000 ECU, og som ikke vedrører rentegodtgørelse for Den Europæiske Investeringsbanks lån og risikovillige kapital, træffes efter fremgangsmåden i artikel 10.

2. Finansieringsafgørelser vedrørende samlede tildelinger træffes efter fremgangsmåden i artikel 10. Kommissionen underretter det i artikel 10 nævnte udvalg om anvendelsen af disse samlede tildelinger.

3. Afgørelser, som ændrer afgørelser, der er truffet efter fremgangsmåden i artikel 10, træffes af Kommissionen, når de ikke indebærer væsentlige ændringer eller en supplerende forpligtelse på over 20 % af den oprindelige forpligtelse.

4. Finansieringsafgørelser angående ydelse af rentegodtgørelse i forbindelse med lån, der er ydet af Banken, træffes efter fremgangsmåden i artikel 11. Finansieringsafgørelser angående tilvejebringelse af risikovillig kapital træffes efter fremgangsmåden i artikel 12.

Artikel 9

De i denne forordning omhandlede foranstaltninger, som finansieres over Det Europæiske Fællesskabs almindelige budget, vurderes, vedtages og forvaltes af Kommissionen, idet Banken dog stadig forvalter rentegodtgørelser og transaktioner vedrørende risikovillig kapital i henhold til en generalfuldmagt, som Kommissionen har givet den på Fællesskabets vegne i overensstemmelse med artikel 105, stk. 3, i finansforordningen af 21. december 1977 vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget.

Artikel 10

1. Kommissionen bistås af et udvalg bestående a repræsentanter for medlemsstaterne og under forsæde af Kommissionens repræsentant, benævnt »MED-Udvalget« (i det følgende benævnt »udvalget«). En repræsentant for Banken deltager i dette arbejde, dog uden stemmeret.

2. Kommissionens repræsentant forelægger udvalget et udkast til de foranstaltninger, der skal træffes. Udvalget afgiver en udtalelse om dette udkast inden for en frist, som formanden kan fastsætte under hensyn til, hvor meget det pågældende spørgsmål haster. Det udtaler sig med det flertal, der er fastsat i traktatens artikel 148, stk. 2, for vedtagelse af de afgørelser, som Rådet skal træffe på forslag af Kommissionen. Ved afstemninger i udvalget tillægges de stemmer, der afgives af repræsentanter for medlemsstaterne, den vægt, som er fastsat i nævnte artikel. Formanden deltager ikke i afstemningen.

3. Kommissionen vedtager foranstaltninger, der finder anvendelse omgående. Hvis disse foranstaltninger imidlertid ikke er i overensstemmelse med udvalgets udtalelse, underretter Kommissionen straks Rådet om foranstaltningerne. I dette tilfælde udsætter Kommissionen anvendelsen af de foranstaltninger, som den har vedtaget, i seks uger.

Rådet kan med kvalificeret flertal træffe en anden afgørelse inden for den periode, der er fastsat i første afsnit.

4. Udvalget kan undersøge ethvert andet spørgsmål i forbindelse med gennemførelsen af denne forordning, der forelægges det af dets formand, eventuelt efter anmodning fra en repræsentant for en medlemsstat, og især ethvert spørgsmål i forbindelse med den almindelige gennemførelse, forvaltningen af programmet, samfinansiering og den i artikel 4 omhandlede koordination.

5. Udvalget vedtager sin forretningsorden med kvalificeret flertal.

6. Kommissionen holder regelmæssigt udvalget orienteret og forelægger det oplysninger om gennemførelsen af foranstaltninger i henhold til denne forordning.

7. Europa-Parlamentet orienteres regelmæssigt om gennemførelsen af denne forordning.

Artikel 11

1. For så vidt angår projekter på miljøområdet, som finansieres ved lån med rentegodtgørelse, udarbejder Banken et finansieringsforslag i overensstemmelse med sine vedtægter. Banken anmoder i ovensstemmelse med artikel 21 i sine vedtægter Kommissionen om en udtalelse og hører ligeledes det udvalg, der er omhandlet i artikel 13.

2. Dette udvalg afgiver en udtalelse om Bankens forslag. Kommissionens repræsentant gør i udvalget rede for Kommissionens holdning til det pågældende projekt og navnlig for, om det er i overensstemmelse med målene i denne forordning og med de generelle retningslinjer, som Rådet har fastlagt. Udvalget orienteres endvidere af Banken om de lån uden rentegodtgørelse, som denne agter at yde af sine egne midler.

3. På grundlag af denne høring anmoder Banken Kommissionen om at træffe en finansieringsafgørelse med henblik på ydelse af rentegodtgørelse for det pågældende projekt.

4. Kommissionen forelægger MED-Udvalget et udkast til afgørelse om godkendelse eller i givet fald afvisning af finansieringen af rentegodtgørelsen.

5. Kommissionen sender den i stk. 4 omhandlede afgørelse til Banken, som derefter kan yde lånet, hvis afgørelsen indebærer godkendelse af rentegodtgørelsen.

Artikel 12

1. Banken forelægger et forslag vedrørende finansiering med risikovillig kapital for det i artikel 13 omhandlede udvalg med henblik på en udtalelse. Kommissionens repræsentant redegør i udvalget for Kommissionens holdning til det pågældende projekt og navnlig for, om det er i overensstemmelse med målene i denne forordning og med de generelle retningslinjer, som Rådet har fastlagt.

2. På grundlag af denne høring sender Banken forslaget til Kommissionen.

3. Kommissionen træffer finansieringsafgørelsen inden for en passende frist under hensyntagen til projektets beskaffenhed.

4. Kommissionen sender den i stk. 3 omhandlede afgørelse til Banken, som træffer de nødvendige foranstaltninger.

Artikel 13

1. Der nedsættes under Banken et udvalg bestående af repræsentanter for medlemsstaterne, benævnt »Artikel 13-Udvalget«.

Udvalget har som formand repræsentanten for den medlemsstat, som fører forsædet i Bankens Styrelsesråd, og Banken varetager sekretariatsforretningerne. En repræsentant for Kommissionen deltager i udvalgets arbejde.

2. Udvalgets forretningsorden vedtages af Rådet, som træffer afgørelse med enstemmighed.

3. Udvalget udtaler sig med kvalificeret flertal som fastlagt i traktatens artikel 148, stk. 2.

4. I udvalget tillægges de stemmer, der afgives af repræsentanter for medlemsstaterne, den vægt, som er fastlagt i traktatens artikel 148, stk. 2.

Artikel 14

1. Kommissionen undersøger sammen med Banken, i hvilken udstrækning foranstaltningerne i medfør af denne forordning er gennemført, og forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en årsrapport herom, senest den 30. april. Rapporten skal indeholde oplysninger om de foranstaltninger, der er blevet finansieret i årets løb, med behørigt hensyn til fortrolighed, og skal give en vurdering af de opnåede resultater.

2. Kommissionen og Banken evaluerer de projekter, der vedrører dem hver især, for at afgøre, om målene er nået, og for at opstille retningslinjer med det formål at gøre de fremtidige aktiviteter mere effektive. Evalueringsrapporterne sendes til Rådet og Europa-Parlamentet.

Artikel 15

1. Forordning (EØF) nr. 1763/92 og forordning (EF) nr. 1734/94 ophæves med virkning fra den 31. december 1996.

2. Med virkning fra den 31. december 1996 finder forordning (EØF) nr. 1762/92 anvendelse på forvaltningen af de protokoller, der stadig er i kraft på dette tidspunkt, og på bevillingen af midler, der stadig er til rådighed i henhold til de udløbne protokoller.

Artikel 16

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

(1) EFT nr. L 181 af 1. 7. 1992, s. 1.

(2) EFT nr. L 181 af 1. 7. 1992, s. 5.

(3) EFT nr. L 182 af 16. 7. 1994, s. 4.

(4) EFT nr. C 214 af 4. 8. 1994, s. 26.

BILAG I

Partnerlande og territorier omhandlet i artikel 1

Den Demokratiske Folkerepublik Algeriet

Republikken Cypern

Den Arabiske Republik Egypten

Staten Israel

Det Hashemitiske Kongerige Jordan

Den Libanesiske Republik

Republikken Malta

Kongeriget Marokko

Den Syriske Arabiske Republik

Den Tunesiske Republik

Republikken Tyrkiet

De besatte områder (Gaza og Jordanflodens vestbred)