51995PC0185

Forslag til RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 77/99/EOF om sundhedsmæssige problemer i forbindelse med produktion og markedsføring af kødprodukter og visse produkter af animalsk oprindelse /* KOM/95/185 ENDEL */

EF-Tidende nr. C 192 af 26/07/1995 s. 0005


Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 77/99/EØF om sundhedsmæssige problemer i forbindelse med produktion og markedsføring af kødprodukter og visse produkter af animalsk oprindelse (95/C 192/05) (Tekst af betydning for EØS) KOM(95) 185 endelig udg.

(Forelagt af Kommissionen den 19. maj 1995)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 77/99/EØF af 21. december 1976 om sundhedsmæssige problemer i forbindelse med produktion og markedsføring af kødprodukter og visse produkter af animalsk oprindelse (1), senest ændret ved direktiv 92/118/EØF (2), særlig artikel 19,

under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

En række punkter i bilaget til direktiv 77/99/EØF bør tilpasses for at tage hensyn til de teknologiske fremskridt i kødforarbejdningssektoren og for at bringe de tekniske krav på linje med gældende praksis;

det er følgelig nødvendigt at ændre bestemmelserne om de generelle betingelser for autorisation af virksomheder, de generelle hygiejneforskrifter for lokaler, inventar og værktøj, de særlige hygiejneforskrifter for virksomheder, der tilvirker kødprodukter, forskrifter for råvarer, der skal anvendes til fremstilling af kødprodukter, og for indpakning emballering og mærkning, sundhedsmærkning, oplagring og transport af kødprodukter samt om de særlige betingelser for færdigretter af kød og afsmeltede fedtstoffer;

i afventning af endelige foranstaltninger, der forenkler de gældende tekster, bør der vedtages midlertidige foranstaltninger, så det undgås, at der anbringes flere sundhedsmærker på kødprodukter, der indeholder mere end et produkt af animalsk oprindelse -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

I bilagene til direktiv 77/99/EØF foretages følgende ændringer:

1) Bilag A, kapitel I, nr. 2, litra e), affattes således:

»e) tilstrækkelig ventilation og om nødvendigt god damp- og emudsugning for at nedsætte kondensdannelse på overflader som vægge og lofter til det mindst mulige.«

2) I bilag A, kapitel I, nr. 8, tilføjes følgende sætning:

»Til desinfektion af inventar og værktøjer skal der bruges vand med en mindstetemperatur på 82 °C eller andre desinfektionsmetoder, som den kompetente myndighed har godkendt.«

3) I bilag A, kapitel I, nr. 12, tilføjes følgende sætning:

»Hvis den kompetente myndighed ikke er til stede hyppigt, er et aflukke til opbevaring af udstyr og materialer tilstrækkeligt«.

4) Bilag A, kapitel I, nr. 15, affattes således:

»15. tilstrækkelige faciliteter til rengøring og desinfektion af transportmidler; faciliteter, der ikke er beliggende på virksomheden, kan benyttes med den kompetente myndigheds samtykke.«

5) I bilag A, kapitel I, indsættes følgende som nr. 16:

»16) Når tørforarbejdningsprocesser kræver fravær af vand til fremstilling af produkter som omhandlet i artikel 2, litra b), nr. iv), kan visse krav og især dem i nr. 2, litra a) og g), i dette kapitel tilpasses. Under alle omstændigheder skal der benyttes rengørings- og desinfektionsmetoder, som ikke kræver vand, i de berørte virksomhedsafsnit og navnlig i dem, hvor der foretages tørblanding og påfyldning af beholdere bestemt til emballering af produkterne.«

6) I bilag A, kapitel II, afnist A, punkt 1, affattes sidste punktum således:

»Rengøring og desinfektion skal finde sted med en hyppighed og ifølge metoder, der er i overensstemmelse med principperne i artikel 7.«

7) Bilag A, kapitel II, afsnit A, punkt 5, affattes således:

»5. Rengøringsmidler, desinfektionsmidler og lignende produkter skal bruges ifølge fabrikkens anvisninger på en sådan måde, at de ikke har uheldig indvirkning på udstyr, materialer, råvarer eller produkter.

Efter brug af sådanne produkter skal instrumenter og udstyr skylles grundigt med drikkevand, medmindre den kompetente myndighed finder det godtgjort, at produkternes brugsanvisning gør en sådan skylning overflødig.

Produkter til vedligeholdelse og rengøring skal opbevares i det i kapitel I, nr. 14, omhandlede lokale eller aflukke.«

8) I bilag B, kapitel II, punkt 4, erstattes næstsidste og sidste afsnit af følgende afsnit:

»Under opskæring og saltning skal de lokaler, hvor disse processer finder sted, holdes på en temperatur, der ikke overstiger 12 °C. Den kompetente myndighed kan dispensere fra dette krav, når den finder det berettiget i lyset af den teknologi, der anvendes ved tilvirkningen af kødproduktet, eller hvis det kan påvises, at processerne foregår således, at råvarer og færdigvarer holdes på en passende temperatur, hvorved deres hygiejne er sikret.«

9) I bilag B, kapitel III, affattes punkt 3 således:

»3. Anvendelse af andre råvarer af animalsk oprindelse til fremstilling af kødprodukter er tilladt, såfremt de pågældende råvarer overholder kravene i de relevante EF-retsforskrifter.«

10) Bilag B, kapitel V, punkt 4, tredje led, affattes således:

»- på emballage, der ikke er bestemt til den endelige forbruger, fremstillingsdato eller en kode, der kan læses af den kompetente myndighed, og som gør det muligt at identificere denne dato.«

11) Bilag B, kapitel VI, affattes således:

»KAPITEL VI

Sundhedsmærke

1. Kødprodukter skal være forsynet met et sundhedsmærke på hver salgsenhed i detailleddet. Mærkningen af produkterne på et iøjnefaldende sted skal ske på fremstillingstidspunktet eller straks efter fremstillingen på virksomheden eller i pakkecentret. Mærket skal være læseligt, og bogstaver og tal skal være tydelige. Sundhedsmærket kan anbringes på selve produktet eller på pakningen eller emballagen eller på en etiket påsat produktet, pakningen eller emballagen.

Sundhedsmærket kan også bestå af en plade af resistent metal, som ikke kan fjernes, og som opfylder alle hygiejnekravene og klart opfylder EF-kravene til materialer, der kommer i berøring med levnedsmidler.

Sundhedsmærket skal anbringes således, at det er udelukket, at det kan genbruges.

2. Som fravigelse af punkt 1 er sundhedsmærkning af kødprodukter ikke nødvendig:

a) på kødprodukter i sendinger beregnet til videreforarbejdning eller yderligere emballering på en autoriseret virksomhed, forudsat at

- de pågældende enheder indeholdende kødprodukter er forsynet med sundhedsmærket på ydersiden

- den modtagende virksomhed fører særskilt bog over mængder, type og oprindelse af kødprodukter, der er modtaget i henhold til dette punkt

- kødprodukternes bestemmelsessted og anvendelsesformål er klart angivet uden på engrosemballagen.

b) på kødprodukter, der ikke er indpakket eller emballeret, men sælges af fabrikanten som bulkvarer til detailhandelen, forudsat at

- sundhedsmærket er anbragt på den bulkbeholder, hvori kødprodukternes transporteres, og på ledsagedokumenterne

- de modtagende detailhandlere fører særskilt bog over mængder, type og oprindelse af kødprodukter modtaget i henhold til dette punkt.

3. Sundhedsmærket skal indeholde nedenstående angivelser i en oval ramme:

a) enten:

- øverst: afsenderlandets kendingsbogstaver med store, trykte bogstaver, f.eks.

B - DK - D - EL - E - F - IRL - I - L - NL - P - UK - AT - FI - SE efterfulgt af virksomhedens autorisationsnummer eller ifølge regler, der skal vedtages efter artikel 17, andet led, pakkecentrets autorisationsnummer, om nødvendigt tillige med et kodenummer, der angiver den produkttype, virksomheden er autoriseret for

- nederst: en af følgende forkortelser: CEE - EØF - EWG - EOK - EEC - EEG - ETY

b) eller:

- øverst: afsender landets navn med store bogstaver

- i midten: virksomhedens autorisationsnummer eller ifølge regler, der skal vedtages efter artikel 17, andet led, pakkecentrets autorisationsnummer, om nødvendigt tillige med et kodenummer, der angiver den produkttype, virksomheden er autoriseret for

- nederst: en af følgende forkortelser: CEE - EØF - EWG - EOK - EEC - EEG - ETY.

4. Hvis et kødprodukt indeholder andre ingredienser af animalsk oprindelse såsom fiskevarer, mejeriprodukter eller ægprodukter, må der kun anbringes et enkelt sundhedsmærke.«

12) Bilag B, kapitel VII; punkt 1, affattes således:

»1. Kødprodukter skal opbevares i lokaler som omhandlet i kapitel I, punkt 1, litra a), og i tilfælde af kødprodukter, som ikke kan holdes ved omgivelsestemperaturer, opbevares på kølelagre som omhandlet i artikel 2, nr. 8, eller som er autoriseret i henhold til andre relevante direktiver.

Kødprodukter, der kan holdes ved omgivelsestemperatuer, kan opbevares i lagerlokaler, der er solidt bygget, lette at rengøre og desinficere samt autoriseret af den kompetente myndighed.«

13) I bilag B, kapitel VII, indsættes følgende som punkt 5:

»5. De handelsdokumenter, der omhandles i artikel 3, afsnit A, stk. 9, litra b), nr. i), skal ledsage kødprodukterne i første afsætningsled; hvis kødprodukterne siden omfordeles og/eller ompakkes på en pakkecentral, vedtages de nødvendige bestemmelser efter artikel 17, andet led.«

14) Bilag B, kapitel VIII, afsnit B, affattes således:

»B. Lederen eller bestyreren af en virksomhed, der fremstiller kødprodukter i hermetisk lukkede beholdere, skal envidere ved udtagning af stikprøver sikre sig, at

1. der for kødprodukter beregnet til opbevaring ved omgivelsestemperatur anvendes en varmebehandling, der kan tilintetgøre eller inaktivere patogene kim samt sporer af patogene mikroorganismer. Der skal føres et register med fremstillingsparametre såsom opvarmningens varighed, temperaturen, påfyldningen, beholdernes størrelse osv. Varmebehandlingsudstyret skal være forsynet med kontrolanordninger, så det kan verificeres, at beholderne har gennemgået en effektiv varmebehandling

2. tomme beholdere opfylder EF-kravene til materialer, der kommer i berøring med levnedsmidler

3. der med forudfastsatte mellemrum føres kontrol med den daglige produktion for at sikre, at lukningen er effektiv. Med henblik herpå skal der forefindes passende udstyr til at undersøge lodrette sektioner eller afrive sømmene på de lukkede beholdere

4. fabrikanten foretager supplerende kontrol stikprøvevis for at sikre sig, at de forarbejdede produkter har gennemgået en effektiv behandling, ved hjælp af

- inkubationstest; inkubationen skal ske ved 37 °C i syv døgn eller ved 35 °C ti døgn eller ved en anden tilsvarende kombination

- mikrobiologiske undersøgelser af beholdernes indhold på virksomhedens laboratorium eller på et andet autoriseret laboratorium

5. de fornødne kontrolforanstaltninger gennemføres for at sikre, at kølevandet efter benyttelse indeholder en restmængde af klor. Medlemsstaterne kan dog indrømme dispensation fra dette krav, hvis vandet opfylder kravene i direktiv 80/778/EØF.«

15) Bilag B, kapitel IX, punkt 2, litra a), affattes således:

»2. a) kødprodukter, der indgår i færdigretter, skal straks efter kogningen/stegningen

i) enten blandes hurtigst muligt med de øvrige ingredienser; i så fald skal det tidsrum, hvori kødprodukternes temperatur ligger mellem 10 og 60 °C, være så kort som muligt

ii) eller afkøles til 10 °C eller derunder, inden de blandes med de øvrige ingredienser.

Såfremt der benyttes andre tilvirkningsmetoder, skal disse være godkendt efter proceduren i artikel 20.«

16) Bilag C, kapitel II, afsnit A, punkt 2, litra a), affattes således:

»a) et kølelager, medmindre råvarerne indsamles og afsmeltes inden for de tidsgrænser, der er fastsat i afsnit B, punkt 3, litra b) og c)«

17) I bilag C, kapitel II, afsnit B, punkt 7, udgår »med henblik på fremstilling af råvarer«.

18) I bilag C, kapitel II, afsnit B, affattes punkt 8 således:

»8. Afsmeltet animalsk fedt skal afhængig af typen opfylde følgende norm:

>TABELPOSITION>

«

Artikel 2

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 1. Januar 1996.

De underretter straks Kommissionen herom.

Når medlemsstaterne vedtager disse bestemmelser, henvises der deri til dette direktiv, eller de ledsages ved offentliggørelsen af en sådan henvisning. De nærmere regler for denne henvisning fastsættes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 3

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 4

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

(1) EFT nr. L 26 af 31. 1. 1977, s. 85.

(2) EFT nr. L 62 af 15. 3. 1993, s. 49.