Udkast til RÅDETS FORORDNING (Euratom, EF) om statistik over erhvervsstrukturer /* KOM/95/99ENDEL - CNS 95/0076 */
EF-Tidende nr. C 146 af 13/06/1995 s. 0006
Udkast til Rådets forordning (Euratom, EF) om statistik over erhvervsstrukturer (95/C 146/05) KOM(95) 99 endelig udg. - 95/0076(CNS) (Forelagt af Kommissionen den 3. april 1995) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213, under henvisning til udkast til forordning forelagt af Kommissionen, under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet, under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg, og ud fra følgende betragtninger: I Rådets direktiv 64/475/EØF (1) og Rådets direktiv 72/221/EØF (2), i henhold til hvilke der skal udarbejdes et sæt sammenhængende statistikker, er der ikke taget højde for økonomiske og tekniske ændringer; i Rådets resolution af 14. november 1989 (3) anmodedes Kommissionen om at forbedre statistiske data om handel ved at bringe dem i overensstemmelse med Fællesskabets definitioner og om at forøge mængden af sådanne data, der indsendes til De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor; i Rådets beslutning 92/326/EØF (4) vedtog man et program for udvikling af europæiske tjenesteydelsesstatistikker, herunder udarbejdelse af samordnede statistikker på nationalt og regionalt plan, navnlig med hensyn til handel og distribution; i Rådets direktiv 78/660/EØF (5) indførtes foranstaltninger til forbedring af koordineringen af nationale bestemmelser vedrørende fremlæggelse og indhold af årsregnskaber og årsberetninger, værdiansættelsesmetoderne i samme og deres offentliggørelse for så vidt angår visse selskaber med begrænset ansvar; Det Europæiske Fællesskab har i mellemtiden gjort betydelige fremskridt i integrationsbestræbelserne; de nye politikker og retningslinjer inden for økonomi og konkurrence, på det sociale område, på miljøområdet og på virksomhedsområdet kræver initiativer og beslutninger på grundlag af relevante statistikker; oplysninger i medfør af eksisterende fællesskabsbestemmelser eller i de forskellige medlemsstater er ikke tilstrækkelige, mangelfulde eller ikke tilstrækkeligt sammenlignelige til at kunne tjene som pålideligt grundlag for Kommissionens arbejde; i Rådets afgørelse 93/379/EØF (6) vedtoges et flerårigt fællesskabshandlingsprogram til styrkelse af de prioriterede områder og med henblik på at sikre kontinuiteten og konsolideringen af erhvervspolitikken for navnlig små og mellemstore virksomheder i Fællesskabet; der er behov for statistikker med henblik på at vurdere virkningen af de foranstaltninger, der tages for at opfylde målsætningerne i afgørelsen, og navnlig for at kunne disponere over sammenlignelige statistiske data for virksomheder i alle sektorer, statistikker vedrørende nationale og internationale underentrepriseforbindelser mellem virksomhederne og forbedrede statistikker over små og mellemstore virksomheder; i Rådets beslutning 93/464/EØF (7) vedtoges et rammeprogram for prioriterede aktioner vedrørende statistiske oplysninger 1993-1997; der er behov for statistikker over erhvervsdrift, navnlig med hensyn til uddannelse, forskning, udvikling og innovation, miljøbeskyttelse, investeringer, økoindustrier, turisme og højteknologiske industrier; udviklingen af Det Europæiske Fællesskab og forvaltningen af det indre marked øger behovet for sammelignelige data om sammensætningen af arbejdstagernes indtægter, prisen på arbejdskraft og virksomhedernes uddannelsesaktiviteter; der er behov for komplette og pålidelige statistiske kilder med henblik på at sikre en korrekt anvendelse af bestemmelserne i Rådets direktiv om harmonisering af fastlæggelsen af bruttonationalindkomsten i markedspriser (89/130/EØF, Euratom) (8); udarbejdelse af nationalregnskabsdata i henhold til Det Europæiske Nationalregnskabssystem (ENS) kræver sammenlignelige, komplette og pålidelige statistiske kilder; der er et særligt behov for regionale indikatorer og regnskaber med henblik på at kunne kontrollere virkningen af tilskud fra strukturfondene; for at Kommissionen kan udføre sine opgaver i henhold til traktaterne, særlig med henblik på det indre marked, jf. artikel 7 A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, bør den råde over fuldstændige, aktuelle pålidelige og sammenlignelige oplysninger om erhvervenes struktur, aktiviteter og resultater i Fællesskabet; der er behov for standardisering, hvis Fællesskabets behov for oplysninger vedrørende økonomisk konvergens skal opfyldes; virksomhederne og deres faglige sammenslutninger har brug for sådanne oplysninger til vurdering af deres aktiviteter og resultater i forhold til konkurrenterne i deres sektor, både på regionalt, nationalt og internationalt plan; i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet kan fastsættelsen af fælles statistiske normer, som giver mulighed for udarbejdelse af harmoniserede data, kun ske effektivt på fællesskabsplan; disse normer vil i hver medlemsstat blive gennemført under kontrol af de organer og institutioner, der er ansvarlige for udarbejdelsen af officielle statistikker; den bedste metode til bestemmelse af erhvervenes struktur, aktiviteter og resultater er at indsamle statistiske oplysninger, som er i overensstemmelse med fælles metodologiske principper og med fælles definitioner af karakteristika; kun på grundlag af koordineret indsamling af oplysninger kan der udarbejdes statistikker, som er tilstrækkeligt pålidelige, hurtigt tilgængelige og fleksible, og som har den detaljeringsgrad, som opfylder Kommissionens og virksomhedernes behov; de statistiske data, som indsamles i et fællesskabssystem, skal være af tilfredsstillende kvalitet, og denne kvalitet såvel som de arbejdsbyrder, den indebærer, skal være sammenlignelige fra den ene medlemsstat til den anden, og det er derfor nødvendigt i fællesskab at opstille de kriterier, som gør det muligt at opfylde disse krav; det er nødvendigt at forenkle de administrative procedurer for virksomhederne, navnlig små virksomheder, herunder at fremme nye teknikker til indsamling og bearbejdelse af data; det kan stadig være nødvendigt at indsamle de data, som er nødvendige for opstilling af statistikker over erhvervsstrukturer, direkte i virksomhederne, med anvendelse af metoder og teknikker, som sikrer, at dataene er udtømmende, pålidelige og ajourførte, og uden at det påfører de involverede parter, navnlig små og mellemstore virksomheder, en arbejdsbyrde, som ikke står i et rimeligt forhold til de resultater, brugerne af de nævnte statistikker med rimelighed kan forvente; den almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser (GATS) er blevet undertegnet, og der er et betydeligt behov for statistik med henblik på administration og udvikling af aftalen for så vidt angår størrelsen af markederne i deltagerlandene og deres markedsandele; det er nødvendigt at råde over en juidisk ramme, som er fælles for alle områder af virksomhedsstatistikker, og som også dækker aktiviteter og områder, for hvilke der endnu ikke er udviklet statistikker - UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: Artikel 1 Formål 1. Ved udvikling af et europæisk erhvervsinformationssystem forestår medlemsstaterne produktionen af fællesskabsstatistikker vedrørende erhvervenes struktur, aktiviteter og resultater i medlemsstaterne såvel som den fremtidige udvikling af disse data i samarbejde med Kommissionen. 2. Med hensyn til produktionen af statistiske data, som nævnt i stk. 1, skal medlemsstaterne i samarbejde med Kommissionen og i overensstemmelse med det flerårige rammeprogram for prioriterede aktioner vedrørende statistiske oplysninger 1993-1997, som blev vedtaget i Rådets beslutning 93/464/EØF, forbedre forudsætningerne for at reducere virksomhedernes administrative byrde ved tilvejebringelsen af officiel statistik. ANVENDELSESOMRÅDE Artikel 2 Dækning 1. Nærværende forordning omfatter alle aktiviteter, der er anført i hovedafdelingerne C-K og M-O i den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter i De Europæiske Fællesskaber (NACE Rev. 1), indført ved Rådets forordning (EØF) nr. 3037/90 (9), ændret ved Kommissionens forordning (EØF nr. 761/93 (10). 2. Statistiske enheder af de typer, som er opført i hovedafdeling I i bilaget til Rådets forordning (EØF) nr. 696/93 (11), og som klassificeres under en af de aktiviteter, som nævnes i stk. 1, er omfattet i anvendelsesområdet for forordningen. Anvendelsen af specifikke enheder for indsamling af statistiske oplysninger er angivet i de bilag, der henvises til i artikel 4, stk. 3. Data om aktiviteterne i hovedafdelingerne M-O i NACE Rev. 1 omfatter private virksomheder, offentlige institutioner og private non-profit institutioner. Identificering og klassificering af offentlige og private non-profit institutioners aktiviteter skal foretages med anvendelse af statistiske enheder, som ligger så tæt som muligt på de statistiske enheder, der er defineret for den private sektor. Artikel 3 Undersøgelsesområde Nærværende forordning vedrører indsamling af statistiske oplysninger om følgende områder: i) erhvervenes struktur og udvikling såvel som arten af forbindelserne mellem virksomhederne ii) de anvendte produktionsfaktorer og andre elementer, på grundlag af hvilke aktiviteterne, resultaterne og konkurrenceevnen kan måles iii) udviklingen i virksomheder og markeder på regionalt, nationalt og internationalt plan og på fællesskabsplan iv) de faktorer, på grundlag af hvilke erhvervsdriften kan undersøges v) de forhold, som er specifikke for undersøgelse af små og mellemstore virksomheder vi) de faktorer, som er specifikke for undersøgelse af særlige aktivitetsgrupper eller analyser i overensstemmelse med lignende klassifikationer. IAGTTAGELSE OG VURDERING AF KARAKTERISTIKA SAMT UDARBEJDELSE OG OVERFØRSEL AF RESULTATER Artikel 4 Moduler 1. De data, der udarbejdes for de i artikel 3 opførte områder, skal opdeles i moduler. 2. Modulerne er ordnet i to typer: - et generelt modul: statistiske data skal udarbejdes årligt for alle eller hovedparten af de aktiviteter, der er opført i artikel 2, stk. 1 - detaljeret modul: statistiske data skal udarbejdes for særlige aktivitetsgrupper eller tematiske emner vedrørerende de områder, som er opført i artikel 3. 3. Hvert modul beskrives i bilagerne til nærværende forordning, og disse bilag udgør en integreret del heraf. Følgende oplysninger skal som minimum fremgå for hvert modul: i) de aktiviteter, hvorom der skal udarbejdes statistiske oplysninger, på grundlag af bestemmelserne i nærværende forordnings artikel 2, stk. 1 ii) de typer statistiske enheder, der skal anvedes ved udarbejdelse af de statistiske oplysninger, på grundlag af listen over statistiske enheder i nærværende forordnings artikel 2, stk. 2 iii) listerne over karakteristika, for hvilke der skal udarbejdes statistiske oplysninger, for de i artikel 3 nævnte områder, og referenceperioderne for disse karakteristika; disse lister kan variere afhængigt af de forskellige hovedaktiviteter, størrelser, geografiske lokaliseringer, juridisk status, finansiel og økonomisk kontrol samt typen af statistiske enheder, for hvilke der skal observeres karakteristika iv) en liste over statistiske oplysninger, der skal udarbejdes vedrørende erhvervsdemografien v) indsamlingshyppigheden for de enkelte data, enten årlig eller med flere års intervaller; foregår indsamlingen med flere års intervaller, skal den gennemføres mindst én gang hver tiende år vi) en tidsplan, som viser det første referenceår for de data, der skal indsamles vii) de normer, som gælder for repræsentativitet og kvalitetskontrol viii) den frist efter afslutningen af referenceperioden, inden for hvilken dataene indberettes ix) den maksimale længde af overgangsperioden, der kan bevilges. 4. Bilagene til nærværende forordning er: - et generelt modul for årlige statistikker over erhvervsstrukturer, bilag I - et detaljeret modul for statistik over erhvervsstrukturer inden for industrien, bilag II - et detaljeret modul for statistik over erhvervsstrukturer inden for handel, bilag III. Artikel 5 Kilder, krav og administrativ forenkling 1. Medlemsstaterne indsamler de nødvendige data til iagttagelse af de karakteristika, som er opført i de i artikel 4 omtalte lister, og kan benytte en kombination af forskellige kilder, som beskrevet nedenfor. Medlemsstaterne kan indsamle de nødvendige data ved hjælp af obligatoriske spørgeskemaundersøgelser, hvor de retlige enheder, som de statistiske enheder, der af medlemsstaterne anmodes om at levere oplysninger, tilhører eller er sammensat af, har pligt til at give korrekte og fyldestgørende oplysninger inden for de foreskrevne frister. Medlemsstaterne kan helt eller delvis undlade at gennemføre sådanne obligatoriske spørgeskemaundersøgelser, hvis de kan indsamle oplysningerne fra andre kilder, der er mindst lige så præcise og kvalitetsmæssigt forsvarlige. Med henblik herpå træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger til at give de for dataindsamlingen ansvarlige myndigheder lettere adgang til de relevante administrative kilder i medlemsstaten, der opfylder kravene om nøjagtighed som anført i artikel 6, stk. 2. Indsamling af data til iagttagelse af visse af karakteristikaene kan indebære, at der udtages stikprøver af de observerede enheder inden for den indberettende enhed. 2. Medlemsstaterne foretager ved hjælp af statistiske interferensmetoder skøn over de nødvendige data, i tilfælde hvor visse af karakteristikaene eller alle disse ikke er blevet iagttaget for alle de enheder, for hvilke der skal indsamles statistiske data i henhold til modulerne i artikel 4. 3. Medlemsstaterne skal tage fuldstændig hensyn til den arbejdsbyrde, virksomhederne, navnlig små og mellemstore virksomheder, bliver påført, og kravene til repræsentativitet og kvalitetskontrol (artikel 6), når de vælger metodekombinationer og anvendelse af skøn, som omtalt i stk. 1 og 2 ovenfor. 4. Med teknisk støtte fra Kommissionen forbedrer medlemsstaterne betingelserne for øget anvendelse af elektronisk dataoverførsel og automatisk databehandling. Artikel 6 Repræsentativitet og kvalitetskontrol 1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de indberettede data er repræsentative for strukturen af populationen af statistiske enheder, som fastlagt i bilagene til nærværende forordning, navnlig hvad angår de statistiske enheders hovedaktivitet, størrelse, økonomisk og finansiel kontrol i den forstand, som er indeholdt i GATS og Kommissionens direktiv 723/80/EØF (12) og geografisk beliggenhed. 2. Medlemsstaterne sikrer, at de statistiske data, som udarbejdes på grundlag af de indsamlede og anslåede data for de populationer, der henvises til i stk. 1, opfylder de nødvendige optimale krav til nøjagtighed, idet der tages hensyn til graden af repræsentativitet i medlemsstaten, behovet for statistik om Det Europæiske Fællesskab, nytten af at kunne råde over dataene i forhold til udgifterne til indsamling af samme og byrden for mindre virksomheder samt de anvendte metoder. 3. På Kommissionens anmodning giver medlemsstaterne Kommissionen alle oplysninger, som er nødvendige for at vurdere graden af nøjagtighed for resultaterne på EU-niveau. Denne vurdering forelægges for det i artikel 12 omhandlede udvalg. Artikel 7 Udarbejdelse af resultater 1. På grundlag af de indsamlede og anslåede data (artikel 5, stk. 1 og 5) udarbejder medlemsstaterne sammenlignelige resultater i overensstemmelse med standardiserede specifikationer. Resultaterne skal opgøres i henhold til et antal klassifikationer, således som fastsat for de enkelte moduler i bilagene. 2. Særligt skal resultaterne opgøres på undergruppeniveau i NACE Rev. 1, medmindre andet er angivet i de i artikel 4 omhandlede moduler eller vedtaget af Kommissionen efter høring af det i artikel 12 omhandlede udvalg i overensstemmelse med den procedure, som er beskrevet i artikel 13, i hvilke tilfælde resultaterne skal opgøres på et mere aggregeret niveau i NACE Rev. 1. Artikel 8 Indberetning af resultaterne 1. Medlemsstaterne indberetter de i artikel 7 omhandlede resultater, herunder data, der i henhold til national lovgivning eller praksis betragtes som fortrolige i henhold til bestemmelserne i Rådets forordning (Euratom, EØF) nr. 1588/90 af 11. juni 1990 om fremsendelse af fortrolige statistiske oplysninger til De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor (13). Omhandlede forordning fastsætter regler for den fortrolige behandling af oplysninger. 2. Resultaterne indberettes i en hensigtsmæssig teknisk form og inden for en frist efter afslutningen af referenceperioden, som fastsættes for hvert modul (artikel 4, stk. 3) i bilagene og som ikke kan overstige 18 måneder. Yderligere skal der, hvis det er fastsat for et givet modul, indberettes nogle få foreløbige resultater, som er fremkommet ved skøn, inden for en frist efter afslutningen af referenceperioden, som fastsættes for hvert modul i bilagene, og som ikke kan overstige ti måneder. ALMINDELIGE BESTEMMELSER Artikel 9 Rapporter På Kommissionens anmodning giver medlemsstaterne Kommissionen de relevante oplysninger med hensyn til hvordan forordningen gennemføres i medlemsstaterne. Artikel 10 Overgangsperiode og afvigelser 1. En overgangsperiode skal opstilles for hvert af modulerne, som er fastsat i bilagene. 2. I overgangsperioderne kan afvigelser fra bestemmelserne i bilagene til denne forordning accepteres, i det omfang det er nødvendigt at foretage større ændringer af de nationale statistiske systemer inden for statistik over erhvervsstrukturer. 3. Bestemmelserne i nærværende forordning og de relevante moduler skal være fuldt gennemført i medlemsstaterne inden udgangen af de overgangsperioder, som er fastsat for hvert af modulerne. Artikel 11 Nyvurdering 1. Rådet tager nærværende forordning op til fornyet overvejelse inden for tre år fra datoen for dens ikrafttræden og derefter mindst hvert tredje år. 2. Med henblik herpå fremlægger Kommissionen ved begyndelsen af det år, hvor nyvurderingen finder sted, en rapport for Rådet vedrørende de erfaringer, man har gjort med det arbejde, der er udført i henhold til denne forordning, navnlig med hensyn til de i artikel 3 opførte områder og de i artikel 4, stk. 2, omtalte bilag. Kommissionen fremlægger samtidig rapporten for Europa-Parlamentet. UDVALGSBESTEMMELSER Artikel 12 Høring af udvalget Gennemførelsesbestemmelserne til denne forordning, herunder de foranstaltninger, der er nødvendige af hensyn til tilpasningen af den økonomiske og tekniske udvikling vedrørende indsamling og statistisk bearbejdning af data, bearbejdning og indberetning af resultaterne, især vedrørende: i) opdatering af listen over karakteristika, statistik over erhvervsdemografi og foreløbige resultater, forudsat at en sådan opdatering ikke, efter en kvantitativ vurdering, indebærer forøgelse af antallet af observerede enheder eller af byrden for enhederne, som ikke står i et rimeligt forhold til de forventede resultater (artikel 4 og 8) ii) hyppigheden for indsamling af statistiske data iii) definitioner af karakteristika og deres relevans for visse aktiviteter (artikel 4) iv) fastsættelse af referenceperioden (artikel 4) v) første referenceår for udarbejdelse af foreløbige resultater (artikel 8) vi) anvendelse af kvalitetskontrol for NACE Rev. 1-undergrupper (artikel 6) vii) de standardiserede specifikationer for bearbejdningen af resultater, navnlig de klassifikationer og inddelinger, der skal anvendes ved bearbejdningen (artikel 7) viii) den hensigtsmæssige tekniske form for indberetning af resultaterne (artikel 8) ix) opdatering af tidsfristerne for indberetning af resultaterne (artikel 8) x) overgangsperioden og afvigelserne fra bestemmelserne i denne forordning i løbet af overgangsperioden (artikel 10) fastsættes af Kommissionen efter høring af Udvalget for Det Statistiske Program, der er nedsat ved Rådets afgørelse 89/382/EØF/Euratom (14) i henhold til den procedure, der er beskrevet i artikel 13. Artikel 13 Procedure 1. Kommissionens repræsentanter forelægger udvalget et udkast til de foranstaltninger, der skal træffes. Udvalget afgiver en udtalelse om dette udkast inden for en frist, som formanden kan fastsætte under hensyntagen til, hvor meget det pågældende spørgsmål haster, om nødvendigt ved afstemning. 2. Udtalelsen optages i mødeprotokollen; derudover har hver medlemsstat ret til at anmode om, at dens holdning indføres i mødeprotokollen. 3. Kommissionen tager størst muligt hensyn til udvalgets udtalelse. Den underretter udvalget om, hvorledes den har taget hensyn til dets udtalelse. AFSLUTTENDE BESTEMMELSER Artikel 14 Ophævelse af eksisterende bestemmelser vedrørende statistik over erhvervsstrukturer Rådets direktiv 64/475/EØF og 72/221/EØF har ikke længere gyldighed efter indberetningen af alle data for referenceåret 1994. Artikel 15 Ikrafttræden Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i alle medlemsstater. (1) EFT nr. 131 af 13. 8. 1964, s. 2193/64. (2) EFT nr. L 133 af 10. 6. 1972, s. 57. (3) EFT nr. C 297 af 25. 11. 1989, s. 2. (4) EFT nr. L 179 af 1. 7. 1992, s. 131. (5) EFT nr. L 222 af 14. 8. 1978, s. 1. (6) EFT nr. L 161 af 2. 7. 1993, s. 68. (7) EFT nr. L 219 af 28. 8. 1993, s. 1. (8) EFT nr. L 49 af 21. 2. 1989, s. 26. (9) EFT nr. L 293 af 24. 10. 1990, s. 1. (10) EFT nr. L 83 af 3. 4. 1993, s. 1. (11) EFT nr. L 76 af 30. 3. 1993, s. 1. (12) EFT nr. L 195 af 29. 7. 1980, s. 35. (13) EFT nr. L 151 af 15. 6. 1990, s. 1. (14) EFT nr. L 181 af 28. 6. 1989, s. 47. BILAG I GENERELT MODUL FOR ÅRLIGE STATISTIKKER OVER ERHVERVSSTRUKTURER Afsnit 1 Formål Dette bilag indeholder et generelt modul for udarbejdelse af fællesskabsstatistikker over erhvervenes struktur, aktiviteter og resultater i medlemsstaterne i henhold til de i nærværende forordnings artikel 1 omtalte formål. Afsnit 2 Dækning 1) Aktiviteter, som er omfattet af dette modul (artikel 4, stk. 3, nr. i), i nærværende forordning): Statistiske data skal udarbejdes for alle hovedafdelingerne C-K i NACE Rev. 1 med undtagelse af undergruppe 6602 og gruppe 672. Hvis der for enkelte af de aktiviteter, som er omfattet af ovennævnte dækning, ikke skal udarbejdes statistiske data, vil dette udtrykkeligt fremgå af nedenstående liste over karakteristika. Indsamling og statistisk bearbejdelse af data gælder ikke de enheder, som er klassificeret i undergruppe 6602, gruppe 672 og hovedafdelingerne M-O i NACE Rev. 1. Disse enheder skal være genstand for en særskilt undersøgelse, som beskrevet i dette bilags afsnit 10. Disse aktiviteter er opført i afsnit 9 i dette bilag. 2) Statistiske enheder, som er omfattet af dette modul (artikel 4 stk. 3, nr. ii), i nærværende forordning): Hvis der for virksomheder bestående af alle typer statistiske enheder ikke skal udarbejdes statistiske data, vil dette udtrykkeligt fremgå af nedenstående liste over karakteristika. Afsnit 3 Undersøgelsesområder De statistiske data, der skal udarbejdes, vedrører områderne nr. i), ii) og iii) i artikel 3 i nærværende forordning og navnlig undersøgelse af værditilvæksten og af dens hovedelementer. Afsnit 4 Karakteristika 1) Nedenstående lister over karakteristika og statistiske data (artikel 4, stk. 3, nr. iii) og v)) viser, hvor det er relevant, den type statistiske enhed, for hvilken der skal udarbejdes statistiske data, og om sådanne data skal udarbejdes årligt eller med flere års intervaller (artikel 4, stk. 3, nr. iv)). 2) Kommissionen fastsætter, efter høring af det i nærværende forordnings artikel 12 omhandlede udvalg og i henhold til den procedure, der er beskrevet i forordningens artikel 13, de tilsvarende benævnelser for de karakteristika, for hvilke der skal udarbejdes statistiske data for aktiviteterne i hovedafdeling J i NACE Rev. 1, som svarer mest til dem, der anført under punkt 3 til 5 nedenfor. 3) Årlige demografiske statistiske data skal udarbejdes for de specificerede statistiske enheder >TABELPOSITION> 4) Virksomhedskarakteristika, for hvilke der skal der udarbejdes årlige statistiske data >TABELPOSITION> 5) Karakteristika, for hvilke der skal udarbejdes årlige regionale statistiske data >TABELPOSITION> Afsnit 5 Første referenceår 1) Med henvisning til artikel 4, stk. 3, nr. vi), i nærværende forordning er kalenderåret 1995 det første referencår, for hvilket der skal udarbejdes statistiske data. 2) For referenceårene 1995, 1996 og 1997 påhviler det, hvor der ikke er adgang til de nødvendige data for udarbejdelse af resultater for visse eller alle karakteristikaene 12 18 0 (finansielt overskud) og 14 11 0 til 14 22 0 (opdeling af omsætning og indkøb efter geografiske områder) i en eller flere medlemsstater, de berørte medlemsstater at gennemføre pilotundersøgelser med henblik på at vurdere, i hvilket omfang det er muligt at indsamle de nødvendige data for udarbejdelse af resultater for de karakteristika, for hvilke der ikke er adgang til data. I henhold til artikel 9 i denne forordning skal medlemsstaterne oplyse Kommissionen om resultatet af pilotundersøgelserne. I henhold til artikel 11 i denne forordning forelægger Kommissionen en rapport for Rådet om resultaterne af pilotundersøgelserne med en anbefaling med hensyn til videreførelse af aktionen. Afsnit 6 Rapport over kvaliteten af de statistiske data Før hver af karakteristikaene skal medlemsstaterne opgive nøjagtighedsgraden relateret til et pålidelighedsniveau på 95 %, og disse oplysninger skal være indeholdt i Kommissionens rapport, som omhandlet i artikel 6 i denne forordning, om gennemførelsen i medlemsstaterne af nævnte artikel. Afsnit 7 Udarbejdelse af resultater 1) Resultaterne af virksomhedsstatistikkerne skal opgøres på det aktivitetsgruppeniveau, som er nævnt i afsnit 9 i nærværende bilag. 2) Resultaterne af virksomhedsstatistikkerne skal tillige opgøres efter størrelseskategorier for hver gruppe i hovedafdelingerne C-G i NACE Rev. 1 og på aktivitetsgruppeniveau, som angivet i afsnit 9 i nærværende bilag, for de øverige hovedafdelinger. 3) Resultaterne af de regionale statistiske data skal opgøres på 2-ciffer-niveau i NACE Rev. 1 (hovedgrupper) og niveau II i nomenklaturen for statistiske territoriale enheder (NUTS). 4) Hvor der er tale om områder, som er støtteberettigede over strukturfondene, kan der benyttes en mere detaljeret geografisk opdeling. 5) For hovedafdelingerne G-K i NACE Rev. 1 skal resultaterne af virksomhedsstatistikken i afsnit 4, punkt 3 og 4 ovenfor opdeles efter, om der består majoritetskontrol af en udenlandsk virksomhed, således som defineret i GATS, eller ej. Afsnit 8 Indberetning af resultaterne Resultaterne indberettes inden 18 måneder efter udgangen af referenceperiodens kalenderår. Afsnit 9 Aktivitetsgrupper Nedenstående aktivitetsgrupper refererer til NACE Rev. 1-nomenklaturen. HOVEDAFDELING C, D, E OG F Råstofudvinding; fremstillingsvirksomhed; elektricitets-, gas- og vandforsyning; bygge- og anlægsarbejder Inddeling i henhold til NACE Rev.1 4-ciffer-niveau (undergruppe) HOVEDAFDELING G Engroshandel og detailhandel; reparation af motorkøretøjer, motorcykler og varer til personlig brug og husholdningsbrug Inddeling i henhold til NACE Rev. 1 4-ciffer-niveau (undergruppe) >TABELPOSITION> >TABELPOSITION> >TABELPOSITION> >TABELPOSITION> >TABELPOSITION> >TABELPOSITION> >TABELPOSITION> Afsnit 10 Rapporter og pilotundersøgelser for særlige aktiviteter Under henvisning til artikel 9 i denne forordning afleverer medlemsstaterne en rapport til Kommissionen omhandlende definition, struktur og tilgængelighed af information om statistiske enheder, som er klassificeret i undergruppe 6602, gruppe 672 og under hovedafdelingerne M til O i NACE Rev. 1. Kommissionen gennemfører efter høring af udvalget i overensstemmelse med den procedure, som er beskrevet i artikel 13 i denne forordning, en række pilotundersøgelser vedrørende disse aktiviteter. Gennem den nyvurderingsprocedure, som er beskrevet i artikel 11 denne forordning, oplyser Kommissionen Rådet om mulighederne for for disse aktiviteter at udarbejde statistiske data, som ligger så tæt som muligt på dem, som er opført under punkt 3 til 5 i afsnit 4 i dette bilag. Afsnit 11 Overgangsperiode For dette generelle modul kan overgangsperioden (artikel 10, stk. 1) ikke overstige tre år regnet fra de første referenceår for udarbejdelse af statistiske data som anført i afsnit 5 i dette bilag. BILAG II ET DETALJERET MODUL FOR STATISTIK OVER ERHVERVSSTRUKTURER INDEN FOR INDUSTRISEKTOREN Afsnit 1 Formål Dette bilag indeholder et detaljeret modul for udarbejdelse af koordinerede, harmoniserede fællesskabsstatistikker over erhvervenes struktur, aktiviteter og resultater i medlemsstaterne i henhold til de i denne forordnings artikel 1 omtalte formål. Afsnit 2 Dækning 1) Aktiviteter, som er omfattet af dette modul (artikel 4, stk. 3, nr. i), i nærværende forordning): Der skal udarbejdes statistiske data for alle virksomheder og de deraf afhængige statistiske enheder klassificeret under hovedafdelingerne C, D, E og F i NACE Rev.1. Disse hovedafdelinger dækker råstofudvinding (C), fremstillingsvirksomhed (D), elektricitets-, gas- og vandforsyning (E) samt bygge- og anlægsvirksomhed (F). 2) Størrelse: De statistiske data, som skal udarbejdes, skal være repræsentative for statistiske enheder af alle størrelseskategorier. 3) Hvis der for visse af de aktiviteter eller størrelseskategorier, som er omfattet af ovenstående dækningsområde, ikke skal udarbejdes statistiske data, vil dette udtrykkeligt fremgå af nedenstående liste over karakteristika. Afsnit 3 Undersøgelsesområde De statistiske data, som skal udarbejdes, vedrører områderne nr. i), ii), iii), iv) og v) i artikel 3 i nærværende forordning og navnlig: - en central liste af statistiske data til brug for en detaljeret analyse af industrierhvervenes struktur, aktiviteter, resultater og konkurrenceevne - en udvidet liste af statistiske data til brug for undersøgelse af specifikke emner som f.eks. underentrepriser, små virksomheders finansieringsomkostninger og -muligheder. Afsnit 4 Karakteristika 1) Nedenstående lister over karakteristika og statistiske data (artikel 4, stk. 3, nr. iii) og v)) viser, hvor det er relevant, den type statistiske enhed, for hvilken der skal udarbejdes statistiske data, og om sådanne data skal udarbejdes årligt eller med flere års intervaller (artikel 4, stk. 3, nr. iv)). Statistiske data og karakteristika, som er anført i kursiv, er tillige indeholdt i listerne for det generelle modul. 2) Årlige demografiske statistiske data skal udarbejdes for de specificerede statistiske enheder >TABELPOSITION> 3) Virksomhedskarakteristika, for hvilke der skal udarbejdes årlige statistiske data >TABELPOSITION> 4) Virksomhedskarakteristika, for hvilke der skal udarbejdes statistiske data med flere års intervaller >TABELPOSITION> 5) Karakteristika, for hvilke der skal udarbejdes årlige regionale statistiske data >TABELPOSITION> 6) Karakteristika vedrørende faglige enheder, for hvilke der skal udarbejdes årlige statistiske data >TABELPOSITION> Afsnit 5 Første referenceår 1) Med henvisning til artikel 4, stk. 3, nr. vi), i nærværende forordning er kalenderåret 1995 det første referenceår, for hvilket der skal udarbejdes statistiske data. De første referenceår for de statistiske data, der skal udarbejdes med flere års mellemrum, er anført nedenfor for de koder, under hvilke de enkelte karakteristika er opført. >TABELPOSITION> 2) Flerårlige statistikker skal udarbejdes mindst hvert femte år. 3) For referenceårene 1995, 1996 og 1997 påhviler det, hvor der ikke er adgang til de nødvendige data for udarbejdelse af resultater for visse eller alle karateristikaene 12 16 0 og 12 18 0 til 12 20 0 (indtægt fra ordinære aktiviteter, finansielt overskud, bruttooverskud og årsresultat), 14 11 0 til 14 22 0 (opdeling af omsætning og indkøb efter geografiske områder) og 15 61 0 og 15 62 0 (køb eller salg af andele og lign.) i en eller flere medlemsstater, de berørte medlemsstater at gennemføre pilotundersøgelser med henblik på at vurdere, i hvilket omfang det er muligt at indsamle de nødvendige data for udarbejdelse af resultater for de karakteristika, for hvilke der ikke er adgang til data. I henhold til artikel 9 i denne forordning skal medlemsstaterne oplyse Kommissionen om resultatet af pilotundersøgelserne. I henhold til artikel 11 i denne forordning forelægger Kommissionen en rapport for Rådet om resultaterne af pilotundersøgelserne med en anbefaling med hensyn til videreførelse af aktionen. Afsnit 6 Rapport over kvaliteten af de statistiske data For hver af karakteristikaene skal medlemsstaterne opgive nøjagtighedsgraden relateret til et pålidelighedsniveau på 95 %, og disse oplysninger skal være indeholdt i Kommissionens rapport, som omhandlet i artikel 6 i denne forordning, om gennemførelsen i medlemsstaterne af nævnte artikel. Afsnit 7 Udarbejdelse af resultater 1) Resultaterne af virksomhedsstatistikkerne skal opgøres på 4-ciffer-niveau i NACE Rev.1 (undergruppe). 2) Resultaterne af virksomhedsstatistikkerne skal tillige opgøres efter størrelseskategorier og på 3-ciffer-niveau i NACE Rev.1 (gruppe). 3) Resultaterne af virksomhedsstatistikkerne skal tillige opgøres efter offentlige og private virksomheder baseret på den finansielle og økonomiske kontrol i den forstand, som anvendes i Kommissionens direktiv 80/723/EØF og på 3-ciffer-niveau i NACE Rev.1 (gruppe). 4) Resultaterne af statistikkerne vedrørende faglige enheder skal opgøres på 4-ciffer-niveau i NACE Rev.1 (undergruppe). 5) Resultaterne af de regionale statistiske data skal opgøres på 2-ciffer-niveau i NACE Rev.1 (hovedgrupper) og niveau II i nomenklaturen for statistiske territoriale enheder (NUTS). Hvor der er tale om områder, som er støtteberettigede over strukturfondene, kan der benyttes en mere detaljeret geografisk opdeling. 6) Resultaterne vedrørende karakteristikaene 21 11 0-4, 21 12 0-4 og 21 14 0-4 (inklusive) vedrørende driftsudgifter og investeringer til miljøformål skal udarbejdes for følgende aktivitetsgrupper i NACE Rev.1: - Hovedafdeling C - Afdeling DA - Afdeling DB + DC - Afdeling DD - Afdeling DE - Afdeling DF - Afdeling DG + DH - Afdeling DI - Hovedgruppe 27 - Hovedgruppe 28 - Afdeling DK + DL + DM + DN - Hovedgruppe 40 - Hovedgruppe 41 Afsnit 8 Indberetning af resultaterne Resultaterne indberettes inden 18 måneder efter udgangen af referenceperiodens kalenderår. Foreløbige resultater skal indberettes inden ti måneder efter udgangen af referenceperiodens kalenderår for statistiske data, som er udarbejdet for nedenstående karakteristika: Koder: 11 11 0 (Antal virksomheder) 12 11 0 (Omsætning) 12 12 0 (Produktionsværdi) 13 11 0 (Samlet køb af varer og tjenesteydelser) 13 32 0 (Lønomkostninger) 15 11 0 (Bruttoinvesteringer i materielle aktiver) 16 11 0 (Antal beskæftigede) Disse foreløbige resultater skal opgøres på 3-ciffer-niveau i NACE Rev.1 (gruppe). Afsnit 9 Overgangsperiode For dette detaljerede modul for statistik over erhvervsstrukturer inden for industrisektoren kan overgangsperioden (artikel 10, stk. 1) ikke overstige tre år regnet fra de første referenceår for udarbejdelse af statistiske data som anført i afnit 5 i dette bilag. BILAG III ET DETALJERET MODUL FOR STATISTIK OVER ERHVERVSSTRUKTURER INDEN FOR HANDEL Afsnit 1 Formål Dette bilag indeholder et detaljeret modul for udarbejdelse af harmoniserede fællesskabsstatistikker over handelsaktiviteter i henhold til de i denne forordnings artikel 1 omtalte formål. Dette modul indeholder en detaljeret liste over karakteristika, for hvilke det er nødvendigt at udarbejde statistiske data for at udbygge kendskabet til den regionale, nationale og internationale udvikling samt udviklingen på fællesskabsplan i handelssektoren. Afsnit 2 Dækning 1) Aktiviteter, som er omfattet af dette modul (artikel 4, stk. 3, nr. i) i nærværende forordning): Der skal udarbejdes statistiske data for alle aktiviteter under hovedafdeling G i NACE Rev. 1. Denne hovedafdeling dækker engroshandel og detailhandel, reparation af motorkøretøjer, motorcykler og varer til personlig brug og husholdningsbrug. Statistikken vedrører populationen af alle virksomheder, hvis hovedaktivitet er klassificeret i hovedafdeling G. 2) Størrelse: De statistiske data, som skal udarbejdes, skal være repræsentative for statistiske enheder af alle størrelseskategorier. 3) Hvis der for visse af de aktiviteter eller størrelseskategorier, som er omfattet af ovenstående dækningsområde, ikke skal udarbejdes statistiske data, vil dette udtrykkeligt fremgå af nedenstående liste over karakteristika. Afsnit 3 Undersøgelsesområde De statistiske data, som skal udarbejdes, vedrører områderne nr. i), ii), iii), og vi) i artikel 3 i nærværende forordning og navnlig: - strukturen i handelsnettet og dens udvikling såvel som associerings- og samarbejdsformer mellem virksomheder - distributionsaktivitet og salgsformer såvel som leverings- og salgsstruktur. Afsnit 4 Karakteristika Nedenstående lister over karakteristika og statistiske data (artikel 4, stk. 3, nr. iii) og v)) viser, hvor det er relevant, den type statistiske enhed, for hvilken der skal udarbejdes statistiske data, og om sådanne data skal udarbejdes årligt eller med flere års intervaller (artikel 4, stk. 3, nr. iv)). Statistiske data og karakteristika, som er anført i kursiv, er tillige indeholdt i listerne for det generelle modul. Årlige demografiske statistiske data skal udarbejdes for de specificerede statistiske enheder >TABELPOSITION> Virksomhedskarakteristika, for hvilke der skal udarbejdes årlige statistiske data >TABELPOSITION> Virksomhedskarakteristika, for hvilke der skal udarbejdes statistiske data med flere års intervaller >TABELPOSITION> Karakteristika, for hvilke der skal udarbejdes årlige regionale statistiske data >TABELPOSITION> Karakteristika, for hvilke der skal udarbejdes regionale statistiske data med flere års intervaller >TABELPOSITION> Afsnit 5 Første referenceår 1) Med henvisning til artikel 4, stk. 3, nr. vi), i nærværende forordning er kalenderåret 1995 det første referenceår, for hvilket der skal udarbejdes statistiske data. De første referenceår for de statistiske data, der skal udarbejdes med flere års mellemrum, er anført nedenfor for hver af de hovedgrupper i NACE Rev.1, for hvilke der skal indsamles data: >TABELPOSITION> 2) Hyppigheden af de flerårlige data er fem år. Der kan indrømmes medlemsstaterne en særlig overgangsperiode for regionale statistikker på ikke over tre år, hvis det er nødvendigt at foretage større ændringer af de nationale statistiske systemer vedrørende handel, eller hvis en medlemsstat skal tilpasse en eksisterende flerårlig lokal undersøgelse. 3) For referenceårene 1995, 1996 og 1997 påhviler det, hvor der ikke er adgang til de nødvendige data for udarbejdelse af resultater for visse eller alle karakteristikaene 12 18 0 (finansielt overskud) og 14 11 0 til 14 22 0 (opdeling af omsætning og indkøb efter geografiske områder) i en eller flere medlemsstater, de berørte medlemsstater at gennemføre pilotundersøgelser med henblik på at vurdere, i hvilket omfang det er muligt at indsamle de nødvendige data for udarbejdelse af resultater for de karakteristika, for hvilke der ikke er adgang til data. I henhold til artikel 9 i denne forordning skal medlemsstaterne oplyse Kommissionen om resultatet af pilotundersøgelserne. I henhold til artikel 11 i denne forordning forelægger Kommissionen en rapport for Rådet om resultaterne af pilotundersøgelserne med en anbefaling med hensyn til videreførelse af aktionen. Afsnit 6 Rapport over kvaliteten af de statistiske data og udarbejdelse af resultater 1) For hver af karakteristikaene skal medlemsstaterne opgive nøjagtighedsgraden relateret til et pålidelighedsniveau på 95 %, og disse oplysninger skal være indeholdt i Kommissionens rapport, som omhandlet i artikel 6 i denne forordning, om gennemførelsen i medlemsstaterne af nævnte artikel. 2) Virksomhedsstatistikkerne skal opgøres efter undergruppe i NACE Rev.1 i overensstemmelse med den procedure, som er fastlagt i artikel 7, stk. 2, i denne forordning. 3) Resultaterne af virksomhedsstatistikkerne skal tillige opgøres efter størrelseskategorier for hver NACE Rev.1-gruppe. 4) De regionale statistiske data skal udarbejdes på NUTS II-niveau for hver NACE Rev.1-gruppe. 5) Dækningen af de regionale statistiske data, der skal udarbejdes på flerårlig basis, svarer til populationen af alle lokale enheder, hvis hovedaktivitet er klassificeret i hovedafdeling G. Imidlertid kan dækningen indskrænkes til de lokale enheder, som afhænger af virksomheder, som er klassificeret i hovedafdeling G i NACE Rev.1, hvis denne population udgør mere end 95 % af den samlede dækning. Denne kvotient udregnes med anvendelse af den beskæftigelseskarakteristik, der findes i erhvervsregisteret. 6) Forenklede bestemmelser for karakteristika, som vedrører international handel med varer og tjenesteydelser: medlemsstaterne behøver ikke at udarbejde disse data, hvis sådan handel udgør mindre end 5 % af det samlede køb eller salg i detailhandelssektoren. Denne andel skal evalueres gennem flerårlige undersøgelser. Afsnit 7 Indberetning af resultaterne 1) Resultaterne indberettes inden 18 måneder efter udgangen af referenceperiodens kalenderår. 2) Foreløbige resultater skal indberettes inden 10 måneder efter udgangen af referenceperiodens kalenderår for statistiske data, som er udarbejdet for nedenstående karakteristika: - 12 11 0 (Omsætning) - 16 11 0 (Antal beskæftigede). Disse foreløbige resultater skal opgøres på 3-ciffer-niveau i NACE Rev.1 (gruppe). 3) Den mest hensigtsmæssige tekniske metode til indberetning af resultaterne fastsættes i overensstemmelse med den procedure, som er beskrevet i forordningen. Afsnit 8 Overgangsperiode For dette detaljerede modul for statistik over erhvervsstrukturer inden for handel kan overgangsperioden (artikel 10, stk. 1) ikke overstige tre år regnet fra de første referenceår for udarbejdelse af statistiske data som anført i afnit 5 i dette bilag.