51995IP0170

Beslutning om meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om samordning af Fællesskabets og medlemsstaternes uddannelsesforanstaltninger i udviklingslandene (KOM(94)0399 - C4-0158/95)

EF-Tidende nr. C 287 af 30/10/1995 s. 0233


A4-0170/95

Beslutning om meddelelse fra Kommissionen til Raadet og Europa-Parlamentet om samordning af Faellesskabets og medlemsstaternes uddannelsesforanstaltninger i udviklingslandene (KOM(94)0399 - C4-0158/94)

Europa-Parlamentet,

- der henviser til Kommissionens meddelelse til Raadet og Europa- Parlamentet om samordning af Faellesskabets og medlemsstaternes uddannelsesforanstaltninger i udviklingslandene (KOM(94)0399 - C4- 0158/94) og til Raadets resolution af 25. november 1994,

- der henviser til betaenkning fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde og udtalelse fra Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse og Medier (A4- 0170/95),

A. der henviser til, at uddannelse er en grundlaeggende menneskerettighed,

B. der henviser til den betydning, undervisning og uddannelse har for demokratiseringen og opbygningen af en retsstat og dens institutioner,

C. der med dyb bekymring henviser til de omfattende budgetnedskaeringer paa det sociale og undervisningsmaessige omraade i en raekke udviklingslande, der er ved at blive kvalt i gaeld og oekonomisk nedgang,

D. der henviser til behovet for en tilstraekkelig grunduddannelse, som skal give boern og voksne den noedvendige viden og de noedvendige faerdigheder til i videst muligt omfang at udnytte de bestaaende muligheder i den faktiske verden, de lever i, og til vaerdien af en saadan grunduddannelse for det sociale sammenhold og den enkeltes integrering i samfundet,

E. der henviser til den rolle, undervisning og uddannelse spiller som uundvaerligt grundlag i forbindelse med gennemfoerelsen af andre dele af udviklingssamarbejdet, saasom sundhed, familieplanlaegning og beskaeftigelse samt med hensyn til at oege accepten blandt befolkningen som helhed for bestraebelser paa disse omraader,

F. der henviser til, at undervisning og uddannelse ved at fremme de produktive og kreative kraefter faar stor betydning i forbindelse med bekaempelsen af fattigdom og bliver en afgoerende faktor for den varige forbedring af levevilkaarene og velstanden,

G. der henviser til, at undervisning og uddannelse oeger beskaeftigelsesmulighederne under de hurtigt skiftende betingelser og krav, der stilles paa arbejdsmarkedet, og at uddannelsen af egen kvalificeret og faglaert arbejdskraft fremmer en selvstaendig udvikling,

H. der er bekymret over de talrige studerende og erhvervsuddannede, der efter afslutning af deres yderst bekostelige uddannelse delvis paa grund af mangel paa passende beskaeftigelses- og indkomstmuligheder forlader deres land og stiller deres viden og evner til raadighed i industrialiserede lande, der tilbyder finansielle godtgoerelser, som udviklingslandene ikke kan hamle op med, mens nogle ogsaa udvandrer som foelge af politisk, etnisk eller religioes forfoelgelse,

I. der med bekymring henviser til de problemer, der skyldes visse landes holdning til uddannelse for alle, herunder navnlig piger og medlemmer af religioese mindretalsgrupper,

J. der henviser til det voksende problem med millioner af flygtninge og tvangsforflyttede (som foelge af krige, kriser og fattigdom), hvis uddannelse bliver afbrudt, og som udgoer en byrde for nabolandene, der ofte er lige saa fattige, samtidig med at de forspilder deres evner;

K. der henviser til de indfoedte folkeslags ret til en uddannelse, som respekterer deres kultur, kulturarv, sprog, historie og traditioner,

L. der henviser til pigers og drenges ligeberettigelse og den positive indflydelse, pigernes og kvindernes skolegang og uddannelse har paa deres sociale position og den demografiske udvikling, folkesundheden, boernedoedeligheden samt familiens indkomst,

M. der henviser til, at en alment tilgaengelig grunduddannelse, som i hoejere grad er tilpasset de lokale forhold og de regionale forudsaetninger, vil kunne daemme op for afvandringen fra landet til byerne og samtidig bidrage til udviklingen af landdistrikterne,

N. der henviser til den vaerdifulde rolle, som de ikke-statslige organisationer spiller i udviklingen og gennemfoerelsen af strategier for forandring og fornyelse i udviklingslandene,

1. gaar ind for, at alle boern uanset koen og herkomst boer have adgang til en hensigtsmaessig grunduddannelse og, hvor det er muligt, til mindst fem aars formel uddannelse, og at bestraebelserne paa at sikre, at alle voksne laerer at laese og skrive, fortsaettes, og at vellykkede nye metoder stoettes og anvendes i stoerre omfang; yderligere bestraebelser paa ogsaa at indbefatte kvinders og pigers uddannelse, som hidtil har vaeret overset, boer prioriteres;

2. anbefaler, at skolepligten indfoeres ved lov, som skal vaere bindende uden undtagelse og uden »smuthuller« som f.eks. muligheden for at »frikoebe« boern fra pligten, for at bevidstgoere befolkningen om uddannelsens betydning for sikringen af boernenes og hele samfundets fremtid; i stedet for at boern sendes paa arbejde, tilskyndes der til skolegang ved at yde finansiel stoette eller stipendier, i det omfang dette er oekonomisk muligt; opfordrer til institutionelt og finansielt at sikre grunduddannelsen ved at undersoege alternative finansieringsformer, som tager hensyn til det paagaeldende lands socio- oekonomiske virkelighed;

3. anser det for noedvendigt, navnlig i forbindelse med formidlingen af grunduddannelse, at anvende fleksible undervisningsformer, f.eks. i form af mobile skoler og laerere, for at leve op til de specifikke behov i de enkelte regioner og lande, hvor der findes befolkningsgrupper, som ikke har noget fast opholdssted, og gadeboern uden fast bolig;

4. henviser til noedvendigheden af at gribe ind over for boernearbejde paa en saadan maade, at boernene saettes i stand til at gaa i skole samtidig med, at foraeldrene sikres et eksistensminimum;

5. kraever, at situationen for de boern, som lever i katastrofeomraader, omraader med noed og i flygtningelejre, tages med i betragtning under overvejelserne omkring grunduddannelsen;

6. opfordrer ligeledes til, at der ydes saerlig stoette til uddannelse af flygtninge og tvangsforflyttede, idet denne undervisning saa vidt muligt skal gives paa deres eget sprog for i givet fald at lette deres tilbagevenden til deres land;

7. gaar ind for at forbinde grunduddannelsen med erhvervelsen af grundlaeggende viden paa forskellige af livets omraader saasom sundhed, reproduktiv sundhed, ernaering, miljoe, haandvaerk og landbrug; mener ligeledes som Kommissionen, at det er noedvendigt at styrke undervisningen i menneskerettigheder;

8. henviser til den utilstraekkelige fingerfaerdighed hos brede befolkningslag i udviklingslandene, som skyldes manglende manuel aktivitet allerede i barndommen, og understreger derfor betydningen af en hensigtsmaessig undervisning f.eks. i form af sloejd og formning allerede i grundskolen;

9. opfordrer til, at der i saerlig grad laegges vaegt paa, at der i de foerste aar af grunduddannelse skabes mulighed for, at boernene saa vidt muligt bliver undervist paa deres modersmaal saavel som paa landets officielle sprog, og til, at de lokale offentlige myndigheder tager behoerigt hensyn til, hvad en saadan politik indebaerer, og orienterer de beroerte befolkningsgrupper om den og fordoemmer politikken i stater, som naegter drenge og piger af anden national oprindelse den elementaere ret til undervisning paa modersmaalet, som internationale organisationer og internationale aftaler sikrer;

10. opfordrer til, at udviklingslandene i samarbejde med deres lokalsamfund fremsaetter forslag til praktiske initiativer til, hvordan den offentlige grunduddannelse kan prioriteres i hoejere grad, og hvordan det sikres, at der ikke diskrimineres mod piger og boern fra daarligt stillede befolkningsgrupper;

11. konstaterer, at udformningen af undervisningens indhold, maal og metoder samt undervisningsmaterialet er udviklingslandenes opgave og skal vaere afpasset efter disse landes kulturelle forhold, navnlig for saa vidt angaar de indfoedte folkeslags rettigheder; erkender vigtigheden af at fremme dels taenkeevnen og den selvstaendige doemmekraft og dels samfundskundskaben og demokratiforstaaelsen og understreger behovet for at inddrage lokalsamfundene i beslutningsprocessen, f.eks. i forbindelse med undervisning i lokale sprog;

12. goer opmaerksom paa noedvendigheden af en mere maalrettet tilpasning i planlaegningsfasen samt en mere langfristet planlaegning paa samtlige undervisnings- og uddannelsesomraader, navnlig gennem decentralisering og inddragelse af lokalsamfundene, og advarer imod foelgerne af konjunkturbestemte stramninger af sociale programmer paa dette omraade i forbindelse med budgetnedskaeringer eller -omlaegninger;

13. gaar paa grund af de kvalitative og kvantitative mangler inden for undervisnings- og uddannelsessystemet ind for hovedsageligt at rette opmaerksomheden mod kapacitetsforbedrende foranstaltninger inden for uddannelsessystemerne og for forbedring af forvaltningen af undervisningen paa alle niveauer under stoerre inddragelse af lokale samfund, saa de eksisterende ressourcer kan udnyttes bedst muligt med henblik paa at sikre en saa hoej kvalitet af uddannelsen som muligt og en saa hoej indskolingskvote som muligt; understreger i den forbindelse, at det gennem hensigtsmaessige foranstaltninger skal sikres, at pigernes andel ikke falder bagud i forhold til drengenes;

14. mener, at det er rimeligt at prioritere stoette til undervisnings- og uddannelsesmuligheder, som er tilpasset de naturlige, oekonomiske og sociale forhold for befolkningen i det enkelte land saaledes, at de saa vidt muligt er gavnlige for landets udvikling;

15. anser det for vaesentligt, at der stilles alternative uformelle uddannelsesmuligheder til raadighed for boern og voksne, som er ude af stand til at deltage i den formelle skoleuddannelse, eller som er blevet tvunget til at forlade det formelle uddannelsessystem paa et for tidligt tidspunkt;

16. erkender betydningen af en aktiv deltagelse fra foraeldre, laerere og lokale myndigheder for tilvejebringelsen af den bedst mulige uddannelse og opfordrer til, at de bliver inddraget i fremtiden;

17. opfordrer til, at uddannelsesproblematikken betragtes paa tvaers af generationerne, saa der sker en afvejning af investeringerne i voksenuddannelse og boerneuddannelse, og navnlig mellem laesefaerdighed og pigers uddannelse;

18. anser det som en vigtig forudsaetning for forbedring af undervisnings- og uddannelsessystemet, at der sikres uddannelses- og videreuddannelsesmuligheder for laerere, og at de sikres en afloenning, som svarer til deres indsats, tiltraekker personer, som er virkelig interesseret i undervisning, og motiverer dem til at foelge alment gaeldende kvalitetsnormer;

19. henviser til betydningen af uddannelsen paa sekundaertrinnet og uddannelsen af laerlinge inden for de tekniske, haandvaerksmaessige og administrative erhverv og anbefaler, at der fastsaettes normer for uddannelsen af laerlinge og for deres sociale sikring og arbejdsbeskyttelse; understreger betydningen af landsspecifikke uddannelseskoncepter;

20. anser det for uomgaengelig noedvendigt dels at skabe egnede arbejdspladser til folk, der er uddannet til lederstillinger, og dels at soerge for uddannelsesmuligheder for voksne, der arbejder inden for den uformelle sektor, med henblik paa at daekke befolkningens grundlaeggende behov og hindre affolkningen af landdistrikterne;

21. kraever, at der ydes stoette til erhvervsmaessig integrering af kvinder i erhvervslivet, i lokale og offentlige forvaltninger og statsforvaltningen og igangsaetningsstoette til kvinder, og at der i den forbindelse laegges saerlig vaegt paa formidling af know-how inden for kvindernes traditionelle aktivitetsomraader som (detail)handel samt foedevareproduktion og -forarbejdning;

22. anbefaler i betragtning af de knappe midler en realistisk behovsplanlaegning i forbindelse med den hoejere skoleuddannelse, de videregaaende uddannelser og erhvervsuddannelserne svarende til erhvervslivets og den offentlige administrations efterspoergsel, men paa en maade, som afspejler de overordnede hensyn og betydningen af en baeredygtig samfundsudvikling;

23. opfordrer til, at der ydes stoette til et regionalt samarbejde mellem universiteter og andre hoejere laereanstalter med henblik paa at opnaa de stordriftsfordele, som findes paa dette plan, og at fremme solidariteten mellem nabofolk; venskabsbyaftaler og udveksling af elever mellem uddannelsesinstitutioner og lokale initiativer kan ogsaa bidrage hertil;

24. gaar ind for, at lokale institutioner og organisationer samt eksperter og arbejdstagere saa vidt muligt inddrages i planlaegningen og gennemfoerelsen af de af Faellesskabet og medlemsstaterne finansierede projekter, idet det i den forbindelse sikres, at der i alle faser tages hensyn til kvindernes interesser og behov gennem ligelig repraesentation; understreger, at man boer tilstraebe et partnerskab med de ikke-statslige organisationer i de tilfaelde, hvor de i kraft af deres graesrodssagkundskab i hoejere grad kan tilpasse uddannelsesprogrammerne til de lokale behov, og at der ligeledes skal goeres en indsats for at anvende nyskabelser fra de ikke-statslige organisationer i stoerre maalestok og for at evaluere resultaterne af dem;

25. henviser til, at nyskabelser og reformer inden for uddannelsessektoren er en langsigtet maalsaetning, som forudsaetter en langsigtet politik fra myndighedernes side, og understreger behovet for et tilsvarende langsigtet tilsagn fra Faellesskabet og medlemsstaterne, hvis tiltagene inden for denne sektor skal give positive resultater;

26. understreger betydningen af, at de foranstaltninger, som Faellesskabet og medlemsstaterne traeffer til fremme af uddannelse og faglig uddannelse, munder ud i en udvikling, som den lokale forvaltning kan leve med paa lang sigt baade i praktisk og oekonomisk henseende;

27. understreger noedvendigheden af at oege effektiviteten af, hvordan lokale ressourcer til uddannelse og faglig uddannelse anvendes, og mener, at der skal laegges vaegt paa at fremme nyskabelser som fjernundervisning med det formaal at forbedre baade kvaliteten og udbuddet af formel undervisning;

28. gaar ind for mere sammenhaeng og effektivitet, udveksling af oplysninger og erfaringer, en saa rationel anvendelse af de menneskelige og oekonomiske ressourcer som muligt samt samordning af den politik, der foeres til forbedring af undervisnings- og uddannelsessystemet i udviklingslandene, og at dette skal ske i hensigtsmaessige organer, i giverorganisationernes hovedkontorer og paa lokalt plan, idet der ogsaa tages hensyn til erfaringerne i lande uden for EU;

29. anser i den forbindelse udveksling af oplysninger og erfaringer samt arbejdsdeling med hensyn til gennemfoerelsen af programmer for et lovende udgangspunkt og opfordrer til at inddrage de internationale organisationer, der er aktive inden for uddannelsessektoren, de ikke- statslige organisationer samt giverlandene og Europa-Parlamentet;

30. henstiller, at en vaesentlig procentdel af bevillinger til udviklingsfonden afsaettes til undervisning og uddannelse, herunder bl.a. til gennemfoerelse af eller stoette til udvekslings- og uddannelsesprogrammer, som gennemfoeres i samarbejde med modtagerlandene eller de lokale ikke-statslige udviklingsorganisationer eller humanitaere organisationer;

31. henstiller, at der foretages en omhyggelig undersoegelse af mulighederne for at konvertere tilbagebetalingen af visse landes gaeld til »uddannelsesbevillinger« for at muliggoere et oekonomisk genopsving, som giver stoerre finansiel sikkerhed;

32. paalaegger sin formand at sende denne beslutning til Raadet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.