A4-0147/95

Beslutning om Kommissionens dokument om Europa efter aar 2000 - »Samarbejde om fysisk planlaegning af det europaeiske omraade« (KOM(94)0354 - C4-0216/95)

Europa-Parlamentet,

- der henviser til Kommissionens dokument om Europa efter aar 2000 - »Samarbejde om fysisk planlaegning af det europaeiske omraade« (KOM(94)0354 - C4-0216/95),

- der henviser til traktaten om Den Europaeiske Union, saerlig artikel B, samt EF-traktatens artikel 129 A og 130 A og B,

- der henviser til sine beslutninger af 15. december 1983 ((EFT C 010 af 16.01.1984, s. 115.)), om europaeisk oplaeg til fysisk planlaegning, af 26. oktober 1990 ((EFT C 295 af 26.11.1990, s. 652.)) om en EF-politik for fysisk planlaegning og af 16. september 1992 ((EFT C 284 af 02.11.1992, s. 75.)) om EF's politik vedroerende fysisk planlaegning: Europa aar 2000,

- der henviser til Kommissionens femte periodiske beretning om den sociale og oekonomiske situation og udvikling i Faellesskabets regioner,

- der henviser til sin beslutning af 28. maj 1993 om regioner med lav befolkningstaethed ((EFT C 176 af 28.06.1993, s. 226.)),

- der henviser til Europa-Raadets og Regionsudvalgets beslutninger,

- der henviser til betaenkning fra Udvalget om Regionalpolitik (A4- 0147/95),

A. der henviser til, at der i unionstraktaten, som et af traktatens grundlaeggende maal, er blevet indfoejet en maalsaetning om at styrke den oekonomiske og sociale samhoerighed, navnlig ved at formindske forskellene mellem de forskellige omraaders udviklingsniveauer, og til, at det i EF-traktaten fastsaettes, at baade medlemsstaternes oekonomiske politik og alle Faellesskabets politikker og aktioner skal udformes og gennemfoeres under hensyntagen til maalet om at styrke den oekonomiske og sociale samhoerighed,

B. der henviser til, at ifoelge oplysningerne i femte periodiske beretning om den sociale og oekonomiske situation og udvikling i Faellesskabets regioner, er de regionale skaevheder i Unionen stadig betydelige, paa trods af de foranstaltninger, der er truffet, og til de nye problemer, som de mindst begunstigede regioner vil staa over for paa vejen mod Den Monetaere Union,

C. der henviser til de gennemgribende samfundsoekonomiske og politiske forandringer, der har fundet sted i de senere aar, og til den betydelige aendring af Unionens geografiske rammer, som Tysklands forening og Finlands, Sveriges og OEstrigs tiltraedelse har medfoert, samt til de nyerammer for forbindelserne med landene i OEsteuropa og Middelhavsomraadet, hvilket har resulteret i et mere komplekst og sammensat omraade,

D. der henviser til, at i et omraade uden indre graenser er der adskillige problemer, der ikke kan loeses inden for nationale rammer, f.eks. urbaniseringen i de store floders gennemstroemningsomraader, saa medlemsstaternes beslutninger paavirker mere end blot disses respektive nationale territorier, og at Faellesskabets politikker, saerlig vedroerende strukturforanstaltninger, landbrug, miljoe, transport og de transeuropaeiske net, har vaesentlig indvirkning paa udviklingen af det europaeiske omraade, uden at disse politikker er en del af en global strategi,

E. der henviser til, at unionstraktaten fastlaegger noedvendigheden af, at alle Unionens politikker udformes under hensyntagen til miljoeet, og at der med handlingsprogrammet paa miljoeomraadet er blevet fastlagt nye rammer med henblik paa at sikre en baeredygtig udvikling, hvilket blev bekraeftet af genoprettelsesstrategien i hvidbogen om vaekst, konkurrenceevne og beskaeftigelse; der henviser til, at et omraades tiltraekningskraft som hjemsted for virksomheder og befolkningsgrupper i stadig hoejere grad bestemmes af miljoeet,

F. der konstaterer, at det under ingen omstaendigheder kan tolereres, at der er flere millioner arbejdsloese i et faelles europaeisk omraade, og at den fysiske planlaegning skal stoette de jobskabelsesforanstaltninger, der omtales i hvidbogen om vaekst, konkurrenceevne og beskaeftigelse,

G. der henviser til Europaraadets arbejde paa omraadet fysisk planlaegning, navnlig det europaeiske charter om fysisk planlaegning,

H. der henviser til den aktivitet, som siden 1989 er blevet udfoldet paa de uformelle moeder mellem ministrene med ansvar for fysisk planlaegning, og som har resulteret i Kommissionens udarbejdelse af strategidokumenterne Europa aar 2000 og Europa efter aar 2000, samt i nedsaettelsen af Komitéen for fysisk planlaegning og udvikling, som muliggoer et permanent samarbejde medlemsstaterne imellem,

I. der henviser til, at Komitéen for fysisk planlaegning og udvikling og Kommissionen har faaet paalagt at udarbejde en plan for fysisk planlaegning af Faellesskabets omraade, som skal vaere den politiske og praktiske viderefoerelse af analyserne i dokumentet Europa efter aar 2000,

J. der henviser til Parlamentets egne gentagne udtalelser til fordel for udformning af en faelles politik for fysisk planlaegning,

K. der henviser til, at en forbedring af den europaeiske konkurrenceevne skal opnaas via en forstaerket indsats paa omraaderne forskning og teknologioverfoersel, og til, at de mindre udviklede regioner er alvorligt bagud paa disse omraader, og at sagkundskaben, den videnskabelig-tekniske kultur, er blevet en afgoerende produktionsfaktor, hvilket goer det noedvendigt paa europaeisk plan at skabe et »knowhow-samfund«;

L. der henviser til det fremragende arbejde, der ligger til grund for dokumentet Europa efter aar 2000 - samarbejde om fysisk planlaegning af Faellesskabets omraade, hvoraf det fremgaar, at der sker en stadig stoerre spredning i forskellene inden for det europaeiske omraade, og at det for at opnaa en afbalanceret og baeredygtig udvikling i Unionen er noedvendigt at raade over en faelles politik for fysisk planlaegning i den oekonomiske og sociale samhoerigheds tjeneste;

M. der henviser til, at de maal om oekonomisk og social samhoerighed, som er fastsat i Maastricht-traktaten, vil vaere vanskeligere at naa i visse regioner i Den Europaeiske Union, hvor de geografiske eller menneskelige forhold er vanskelige, hvilket gaelder isolerede eller fjerntliggende bjerg- eller kystomraader, landdistrikter med lav befolkningstaethed, Nordkap eller alle oe-regionerne, som foruden deres permanent vanskelige situation paa grund af deres karakter af oesamfund ogsaa undertiden er kendetegnet af en eller flere af de tidligere naevnte faktorer;

N. der henviser til, at de krav, som Europa-Parlamentet stillede i sin udtalelse om »Europa efter aar 2000", stadig er gaeldende,

O. der henviser til, at Unionen efter udarbejdelsen af dokumentet »Europa efter aar 2000 - samarbejde om fysisk planlaegning af det europaeiske omraade« er blevet udvidet med nye medlemsstater, hvilket der i dokumentet skal tages hensyn til,

1. anser det for en afgoerende opgave i forbindelse med den planlagte revision af traktaten i 1996 at indfoeje de noedvendige elementer til udformning af en politik for fysisk planlaegning paa europaeisk plan, og navnlig at

a. give mulighed for fastlaeggelse af faelles retningslinjer, som sikrer sammenhaeng og komplementaritet i faellesskabspolitikkerne, med henblik paa at opnaa en afbalanceret og baeredygtig udvikling i Unionen og en deraf foelgende styrkelse af den oekonomiske og sociale samhoerighed,

b. styrke politikken for de transeuropaeiske net, idet disse udvides til at omfatte undervisning, faglig uddannelse, forskning og miljoe,

c. tilvejebringe en retlig ramme, der fremmer det graenseoverskridende og tvaerregionale samarbejde,

d. yde et bidrag til EU's gradvise udvidelse;

opfordrer Kommissionen og Raadet til at informere Europa-Parlamentet om det konkrete indhold af en eventuel traktatmaessig forankring af den europaeiske fysiske planlaegning i saa god tid, at dets kompetente udvalg kan behandle disse forslag indgaaende;

Fysisk planlaegning: det vaesentligste middel til samhoerighed

2. finder, at fysisk planlaegning foerst og fremmest boer vaere et middel til bekaempelse af regionale forskelle i Unionen, saadan som det implicit fremgaar af EF-traktaten, hvori det i artikel 130 B hedder, at medlemsstaterne skal foere deres oekonomiske politik og samordne denne med henblik paa at styrke samhoerigheden, og at alle Faellesskabets politikker og aktioner skal udformes og gennemfoeres under hensyntagen til dette maal og bidrage til dets virkeliggoerelse;

3. er af den opfattelse, at det foerste element i en fysisk planlaegning paa europaeisk plan boer udgoeres af den strukturelle funktion, som Faellesskabets finansielle instrumenter har, og at hensigten hermed maa vaere at forbedre og tilstraebe en mere omhyggelig anvendelse af strukturfondenes og Samhoerighedsfondens aktioner samt af programmerne til fremme af de saakaldte bloede faktorer (kultur, uddannelse osv.);

4. mener, at et levedygtigt europaeisk omraade forudsaetter en langsigtet strategi for bevarelse af natur- og kulturarven, som er uloeseligt forbundet med begrebet baeredygtig udvikling;

5. kraever ligeledes, at der i strategien til beskyttelse af naturarven med saerlig opmaerksomhed goeres en indsats for genbeplantning af skov i mange omraader af Unionen, for derved at skabe en ubrydelig forbindelse mellem beskaeftigelsespolitik og baeredygtig udvikling;

6. anerkender den afgoerende rolle, som vandressourcerne, infrastrukturerne, landbruget, skovene og turismen spiller i forbindelse med den fysiske planlaegning;

7. stoetter Kommissionen i dens synspunkt om, at fysisk planlaegning er en noedvendig forudsaetning for genopbygning og opretholdelse af Unionens globale konkurrenceevne, men fremhaever, at det er bydende noedvendigt ogsaa at sikre de enkelte omraaders konkurrenceevne, hvis man oensker at sikre lige muligheder, hvilket vil sige at garantere lige adgang for de forskellige regioner til udstyr og infrastrukturer;

8. opfordrer Kommissionen til i sine undersoegelser inden for rammerne af den europaeiske fysiske planlaegning fremover at tage hensyn til den seneste udvikling og de seneste aendringer inden for den transeuropaeiske transportinfrastrukturplanlaegning (de transeuropaeiske transportnet) og navnlig at foretage en mere tilbundsgaaende analyse af disses indvirkning paa de maritime og ofte struktursvage regioner i Faellesskabets yderste periferi;

9. hilser med tilfredshed den analyse af de offentlige finansers rolle, som paabegyndes i dokumentet Europa efter aar 2000, og anmoder Kommissionen om at uddybe denne indfaldsvinkel med hensyn til at omsaette de horisontale politikker vedroerende fysisk planlaegning i maalelige stoerrelser, foerst og fremmest via udvikling af en indikator til maaling af forholdet mellem offentlige tilskud og indkomsten pr. indbygger i de enkelte regioner, hvad angaar de saerlige indikatorer saasom demografisk, oekonomisk og infrastrukturmaessig koncentration og graden af miljoebeskyttelse, og saaledes at det klar fremgaar, hvilke midler der allokeres til de horisontale politikker vedroerende fysisk planlaegning; beklager, at der i kapitlet vedroerende de offentlige finansers indvirkning paa miljoeet ikke findes en analyse af de offentlige tjenesteydelsers rolle, idet en forsvinden af de offentlige tjenesteydelsers omfordelende virkninger yderligere kan svaekke randomraaderne og de ugunstigt stillede omraader; stoetter udarbejdelsen af en form for opfoelgningsmetode, som muliggoer en kontrol af maalsaetningerne for Unionens regionalpolitik inden for de reelle admin- istrative rammer, og som kan anvendes til at foelge indvirkningen paa beskaeftigelsen af Unionens og medlemsstaternes gennemfoerte regionalpolitik og oekonomiske politik, saerlig i de mindre udviklede omraader;

10. understreger desuden, at Den Europaeiske Unions territorium ogsaa omfatter regioner »i den yderste periferi«, som paa grund af deres meget specielle kendetegn og saerlig deres store afstand fra det europaeiske kontinent kun kan overtage den europaeiske politik for fysisk planlaegning paa en maade, der i hoej grad adskiller sig fra de oevrige regioner i Unionen;

11. understreger behovet for en overregional planlaegning til beskyttelse og bevarelse af de knappe vandressourcer; bekraefter, at der er behov for at skabe et graenseoverskridende net af vandbeskyttelseszoner og bevare og styrke det regionale vandkredsloeb; kraever, at der traeffes hensigtsmaessige foranstaltninger med henblik paa at saenke vandforbruget og forbedre vandkvaliteten;

Naerhedsprincippet - handlingsinstrumenter

12. fastslaar, at de politiske og administrative befoejelser vedroerende fysisk planlaegning og tilpasning henhoerer under saavel Unionen og medlemsstaterne som under de regionale og lokale myndigheder; anbefaler omhyggelig overholdelse af naerhedsprincippet og tilslutter sig, at de faelles retningslinjer for en europaeisk politik for fysisk planlaegning fastlaegges i naert samraad mellem alle beroerte institutionelle aktoerer;

13. mener, at samarbejde og udveksling af oplysninger paa grundlag af faelles indikatorer, der er gaeldende over hele Europa, boer vaere de primaere handlingsinstrumenter paa omraadet fysisk planlaegning;

14. glaeder sig over de institutionelle fremskridt, som har fundet sted i de seneste aar, men anser det for at vaere af afgoerende betydning, at

a. formalisere moederne mellem ministrene med ansvar for fysisk planlaegning,

b. goere Komitéen for fysisk planlaegning og udvikling til et staaende udvalg,

c. fremskynde oprettelsen af et europaeisk observationsorgan;

d. den europaeiske rammeplan for fysisk planlaegning loebende tilpasses de aendrede forhold;

e. der ved den institutionelle uddybning af den europaeiske politik for fysisk planlaegning laegges vaegt paa, at de regionale og lokale aktoerer inddrages i rimeligt omfang, og at de faar befoejelser inden for udviklings- eller arealudnyttelsesplanlaegningen i form af informationer eller muligheder for direkte deltagelse;

15. anmoder Kommissionen og Komitéen for fysisk planlaegning og udvikling om hurtigst muligt at fuldfoere arbejdet med at udarbejde planen for fysisk planlaegning af Faellesskabets omraade og fremover endvidere udarbejde en aarsberetning om fysisk planlaegning, og opfordrer dem til at tage naervaerende beslutning i betragtning og forbeholder sig ret til eventuelt at afgive udtalelse om ovennaevnte dokumenter;

16. stoetter fortsatte initiativer fra Kommissionens side paa omraadet fysisk planlaegning, navnlig inden for rammerne af artikel 10 i EFRU- forordningen, og foelger desuden med stor interesse Kommissionens arbejde med udvikling af informationssystemer, naermere bestemt det geografiske informationssystem (GIS), som koordineres af Eurostat;

17. opfordrer Kommissionen og Raadet til hurtigst muligt at orientere Europa-Parlamentet om de nye finansielle spillerum for en europaeisk politik for fysisk planlaegning (pilotaktioner i henhold til EFRU- forordningens artikel 10, udvidelse og udbygning af INTERREG- faellesskabsinitiativet), saa det i sin egenskab af ligeberettiget del af budgetmyndigheden har tilstraekkelig tid til at tage stilling til disse foranstaltninger;

18. anser det for vaesentligt, navnlig i lyset af de begivenheder, som har aendret Unionens sammensaetning og geopolitiske forhold, at fortsaette og udvide samarbejdet med Europaraadet paa omraadet fysisk planlaegning;

19. opfordrer Kommissionen og Komitéen for fysisk planlaegning og udvikling til i forbindelse med Cyperns, Maltas og de associerede central- og oesteuropaeiske landes forventede indtraeden i Den Europaeiske Union og under hensyntagen til enhver fysisk planlaegningspolitiks langsigtede karakter, at de allerede nu laegger parametre for en udvidet union til grund for udarbejdelsen af en fysisk planlaegning for Faellesskabet for saaledes i tide at imoedegaa de problemer, der forudses i forbindelse med integration af disse lande; anser det derfor for hensigtsmaessigt, at Den Europaeiske Union indleder et samarbejde med ansoegerlandene inden for fysisk planlaegning med henblik paa samraad og afstemning af deres politik;

Aktionsomraader

20. understreger noedvendigheden af over en langsigtet strategi for genskabelse af den geografiske ligevaegt i Europa og finder det noedvendigt at bevare en integreret synsvinkel ved loesning af problemer, som i vidt omfang overlapper hinanden; problemerne med bymaessig koncentration kan ikke loeses, uden at der tages hensyn til den rolle, som landdistrikterne spiller, idet loesningen af koncentrationsproblemerne ikke kan opprioriteres paa bekostning af isolationsproblematikken for at faa en tilstraekkelig trafikdaekning; en loesningsmodel maa sigte mod at faa en blanding af arbejdssteder og boliger samt indkoebs- og tjenesteydelsesfaciliteter og skabe rekreative omraader og miljoeforbedringer og med hensyntagen til de sociale foelger af fordelings- og omfordelingsprocessen;

21. finder, at de transeuropaeiske net er af vaesentlig betydning for den fysiske planlaegning, og derfor skal retningslinjerne for transport og energi hurtigst muligt suppleres, ligesom informationssamfundet skal gennemfoeres under iagttagelse af kriteriet om universelle tjenester; er enig med Kommissionen i, at det er noedvendigt at supplere de store netvaerk med sekundaere netvaerk og henviser til betydningen af en finansiering over strukturfondene og Samhoerighedsfonden, hvad der indebaerer en hensigtsmaessig koordinering;

22. er bekymret over risikoen for, at netvaerkene paa grund af bestraebelserne paa at opnaa en omgaaende rentabilitet vil medvirke til at skaerpe ulighederne, idet de i foerste raekke kommer de centrale omraader til gode, som lider under overbelastning, i stedet for at skabe forbindelse mellem randomraader og minder i denne forbindelse om de maalsaetninger, som er indeholdt i EF-traktatens artikel 129 B;

23. anser det for noedvendigt at udforme og udvikle de transeuropaeiske informationsnet paa en saadan maade, at der derved saa hurtigt som muligt kan skabes beskaeftigelsesmuligheder i landdistrikterne inden for fremtidsorienterede sektorer saasom information, tjenesteydelser og teknologi;

24. understreger paa ny behovet for at prioritere infrastrukturen for den offentlige transport, isaer de miljoevenlige transportformer, paa bekostning af den individuelle persontransport;

25. mener, at de transeuropaeiske net ikke maa gennemfoeres paa bekostning af det naturlige miljoe;

26. mener, at opretholdelse, stabilisering og styrkelse af landdistrikterne, som i isaer visse omraader trues af oerkendannelse og afvandring, er vaesentlig baade for den territoriale og industrielle ligevaegt i Unionen og for bevarelsen af Europas natur- og kulturarv og for de sociale aspekter; finder, at der er behov for at gennemfoere en grundigere analyse af de konsekvenser, som den faelles landbrugspolitik kan faa for disse omraader;

27. finder, at by- og landproblematikken ikke kan behandles saerskilt, og bifalder den strategi, som Kommissionen gaar ind for, og som gaar ud paa at udvikle mindre og mellemstore bysamfund, der samtidig kan skabe en ny dynamik i de omkringliggende landdistrikter og fremme decentralisering af erhvervsaktiviteterne som et bidrag til at mindske problemerne med overbelastning af storbyerne;

28. er bevidst om, at storbyerne har presserende problemer i form af overbelastning, miljoeforringelse og social udstoedelse; er bekymret over den tiltagende konkurrence mellem storbyerne om at tiltraekke erhvervsaktiviteter, hvad der kun kan forvaerre problemerne; gaar ind for en fremgangsmaade, som begunstiger samarbejdet mellem byerne og deres integration i det omgivende omraade, og stoetter den af Kommissionen skitserede strategi, som gaar ud paa at fremme en ordning med mange bycentre under stadig hensyntagen til de forskellige former for bydannelse, der forekommer i medlemsstaterne;

29. goer opmaerksom paa, at integrationen af randomraaderne i Unionens oekonomi er den vanskeligste udfordring, som landskabsplanlaegningen staar over for; gentager, at der under alle omstaendigheder boer sikres lige adgang til infrastrukturerne for at garantere lige muligheder; henviser til, at det i henhold til traktaten er en hovedmaalsaetning for udviklingen af de transeuropaeiske net at bryde randomraadernes isolation;

30. goer opmaerksom paa, at regionerne i Faellesskabets yderste periferi, som defineret i erklaering 26 i traktaten, er karakteriseret ved stor afstand og ved at vaere oesamfund, og dette berettiger til en mere omfattende saerbehandling i form af en saerlig retlig status inden for Unionen;

31. opfordrer Kommissionen til i sine kommende dokumenter at stille regionerne i Faellesskabets yderste periferi i centrum for sine overvejelser om de saerlige omraader (sektion B), paa lige fod med byomraader, landdistrikter og graenseomraader og ikke laengere blot at behandle dem i et bilag;

32. finder, at erfaringerne med det graenseoverskridende samarbejde er af stoerste betydning og opfordrer medlemsstaterne til at styrke dette samarbejde; i denne forbindelse er det noedvendigt at styrke INTERREG II-programmets effektivitet mest muligt ved i politisk og juridisk henseende at fremme de permanente samarbejdsstrukturer for saavel de indre som ydre graenser i Unionen;

33. fremskynder tilfoejelsen af det graenseoverskridende element som en del af samarbejdet mellem Unionen og SNG-landene og dets inddragelse i det fremtidige TACIS-program;

34. anmoder Kommissionen om saa hurtigt som muligt at forelaegge et forslag med henblik paa at udvide anvendelsesomraadet for INTERREG II-initiativet til aktioner, der vedroerer fysisk planlaegning; anvendelsen af dette initiativ boer ledsages af en tilsvarende foroegelse af de hertil opfoerte budgetmidler;

35. paalaegger sin formand at sende denne beslutning til Raadet, Kommissionen og Europaraadet.