FÆLLES HOLDNING (EF) Nr. 17/95 fastlagt af Rådet den 12. juli 1995 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/. . ./EF om ONP-vilkår for taletelefonitjenesten (95/C 281/03)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 100 A,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg (2),

i henhold til fremgangsmåden i traktatens artikel 189 B (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1) I Rådets direktiv 90/387/EØF af 28. juni 1990 om oprettelse af det indre marked for teletjenester ved gennemførelse af tilrådighedsstillelse af åbne net (ONP) (4) er det blandt andet fastsat, at der skal vedtages et særdirektiv om indførelse af ONP-vilkår for taletelefonitjenesten;

(2) i henhold til nævnte direktiv skal ONP anvendes inden for offentlige telenet og, hvor det er relevant, inden for offentlige teletjenester; indførelse af ONP inden for taletelefonitjenesten indebærer derfor, at ONP også må indføres inden for de net, der anvendes til udbud af taletelefonitjenesten;

(3) alle de former for netteknologi, der anvendes i medlemsstaterne på nuværende tidspunkt, skal underlægges ONP-vilkår for adgang til og brug af de faste offentlige telefonnet og -tjenester, uanset om der er tale om analoge telefonnet, digitale net eller tjenesteintegrerede digitalnet (ISDN);

(4) dette direktiv finder ikke anvendelse på mobiltelefonitjenester; det finder dog anvendelse i tilfælde, hvor operatører af offentlige mobiltelefonitjenester gør brug af det faste offentlige telefonnet, og navnlig for så vidt angår sammenkoblingen mellem et mobiltelefonnet og det faste offentlige telefonnet i en enkelt medlemsstat med henblik på at opnå fælleseuropæiske tjenester; direktivet finder ikke anvendelse på direkte sammenkobling mellem operatører af offentlige mobiltelefonitjenester;

(5) nærværende direktiv finder ikke anvendelse på tjenester eller faciliteter, der stilles til rådighed i nettermineringspunkter uden for Fællesskabet;

(6) I Kommissionens direktiv 90/388/EØF af 28. juni 1990 om liberalisering af markedet for teletjenester (5) kræves det, at medlemsstaterne inddrager eksklusive rettigheder inden for levering af tjenesteydelser på telekommunikationsområdet, bortset fra taletelefoni; det omfatter hverken telex, mobiltelefoni eller personsøgning;

(7) nogle medlemsstater har allerede inddraget eksklusive rettigheder inden for tilrådighedsstillelse af taletelefonitjenester og offentlige telenet; disse medlemsstater bør sørge for, at alle brugere kan abonnere på harmoniserede telefonitjenester i overensstemmelse med dette direktiv; dette direktiv bør ikke hindre adgangen til markedet for taletelefonitjenester eller tilrådighedsstillelse af et offentligt telenet;

(8) taletelefonitjenesten er blevet vigtig af samfundsmæssige og økonomiske årsager, og alle i Fællesskabet bør have ret til at kunne abonnere herpå; princippet om ikke-diskriminering forudsætter, at taletelefonitjenesten skal tilbydes og efter anmodning stilles til rådighed for alle brugere uden forskelsbehandling; princippet om ikke-diskriminering gælder også med hensyn til tilslutningsmulighed, takster, tjenestens kvalitet, leveringstider, ligelig fordeling af kapacitet i tilfælde af knaphed, reparationstider samt adgangen til information om nettet og kundeinformation i overensstemmelse med den gældende lovgivning om beskyttelse af personlige oplysninger og privatlivets fred;

(9) i overensstemmelse med direktiv 90/388/EØF skal medlemsstater, der opretholder særlige eller eksklusive rettigheder for tilrådighedsstillelse og drift af offentlige telenet, sørge for, at der gælder objektive og ikke-diskriminerende vilkår for adgangen til nettet og brugen heraf, og at disse vilkår offentliggøres; der bør ske en harmonisering af, hvilke specifikationer der skal offentliggøres, og i hvilken form, således at det bliver lettere at stille teletjenester til rådighed både inden for de enkelte medlemsstater og mellem disse indbyrdes, og navnlig således, at det gøres lettere for selskaber, virksomheder og fysiske personer, der er etableret i en given medlemsstat, at stille tjenester til rådighed for selskaber, virksomheder og fysiske personer i andre medlemsstater;

(10) i overensstemmelse med princippet om, at myndighedsopgaver og driftsopgaver skal holdes adskilte, er der oprettet nationale myndighedsorganer i medlemsstaterne; ifølge nærhedsprincippet bør det nationale myndighedsorgan i de enkelte medlemsstater spille en væsentlig rolle ved gennemførelsen af dette direktiv, ikke mindst i forbindelse med offentliggørelsen af målsætninger og statistikker over, i hvilket omfang målsætningerne er realiseret, og i forbindelse med frister for iværksættelse af nye faciliteter, høring af brugere/forbrugere og bruger-/forbrugerorganisationener, kontrol med nummeringsplaner, tilsyn med brugsvilkår, bilæggelse af tvister samt ved at sikre, at forbrugerne får en korrekt behandling i hele Fællesskabet; myndighedsorganerne bør have de nødvendige beføjelser til at varetage disse opgaver fuldt ud;

(11) et væsentligt aspekt ved enhver tjeneste er dens kvalitet, som den konstateres af brugeren, og af hensyn til brugerne bør det offentliggøres, hvilke parametre der tilstræbes overholdt for tjenestens kvalitet, og i hvor stort et omfang de fastsatte mål realiseres; en forudsætning for at kunne konstatere, om tjenestekvaliteten når op på samme niveau overalt i Fællesskabet, er, at parametrene for tjenestekvalitet harmoniseres, og at der fastlægges ensartede målemetoder; forskellige brugerkategorier kan have forskellige krav med hensyn til tjenestens kvalitet, og det kan derfor være relevant med differentierede takster;

(12) brugere af det faste offentlige telefonnet bør mindst have samme rettigheder over for teleselskaberne, som de har over for leverandører af andre varer og tjenesteydelser, og teleselskaber bør ikke nyde uberettiget retlig beskyttelse i forholdet til brugere af det faste offentlige telefonnet;

(13) en aftale mellem de berørte parter kan udgøre en kontrakt; for at undgå urimelige kontraktvilkår bør de nationale myndighedsorganer have ret til at kræve ændringer i de vilkår, som teleselskaberne pålægger brugerne i deres kontrakter; medlemsstaterne bestemmer selv, om deres nationale myndighedsorgan skal gennemgå kontraktvilkårerne, inden teleselskaberne bringer dem i anvendelse, eller på ethvert senere tidspunkt efter anmodning fra en bruger;

(14) i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige vilkår i forbrugeraftaler (6) giver forbrugerne allerede en generel beskyttelse, for så vidt angår kontraktbestemmelserne; i forbindelse med nærværende direktiv er det imidlertid nødvendigt at udbygge denne generelle beskyttelse ved at tilføje mere specifikke bestemmelser, der bør gælde for alle brugere;

(15) ud over den basale taletelefonitjeneste, der stilles til rådighed for brugerne, bør der, i den udstrækning det er teknisk og økonomisk muligt, tilbydes brugerne et harmoniseret minimumssæt af avancerede taletelefonifaciliteter til kommunikation både inden for den enkelte medlemsstat og mellem medlemsstaterne indbyrdes;

(16) hvis der for at imødekomme efterspørgslen på markedet indføres andre taletelefonifaciliteter ud over det i nærværende direktiv omhandlede harmoniserede minimumssæt af taletelefonifaciliteter, må dette hverken være til hinder for tilrådighedsstillelsen af de basale taletelefonifaciliteter eller medføre urimelige forhøjelser i prisen for den basale taletelefonitjeneste;

(17) i forbindelse med harmoniseringen af vilkårene for taletelefonitjenesten bør medlemsstaterne på baggrund af forskellene i nettenes tekniske udviklingsgrad og efterspørgslen have en vis handlefrihed, hvad angår fastlæggelsen af gennemførelsesfristerne;

(18) Kommissionen har udarbejdet retningslinjer for anvendelse af Fællesskabets konkurrenceregler på telekommunikationssektoren (7) blandt andet for at gøre det klart, hvordan Fællesskabets konkurrencebestemmelser skal anvendes, når teleselskaberne samarbejder om implementering af en tværeuropæisk sammenkobling af offentlige net og tjenester;

(19) det er en forudsætning for, at teletjenesteudbydere og andre brugere kan stille velfungerende og effektive teletjenester til rådighed og tilbyde nye anvendelsesmuligheder, at de - i overensstemmelse med fællesskabsrettens principper - får adgang til det faste offentlige telefonnet via andre tilslutningspunkter end de nettermineringspunkter, som de fleste brugere har adgang til; sådanne anmodninger skal være rimelige i henseende til teknisk gennemførlighed og økonomisk bæredygtighed; der skal indføres fremgangsmåder, der kan skabe balance mellem efterspørgslen og teleselskabernes berettigede interesser; det er af afgørende vigtighed, at det faste offentlige nets integritet bevares, når en fuld og effektiv udnyttelse af det faste offentlige telefonnet nødvendiggør sådanne særlige nettilslutninger;

(20) i henhold til definitionen i direktiv 90/387/EØF kan nettermineringspunktet placeres hos teleselskabet; i nærværende direktiv opstilles der ikke noget specifikt krav om, at tjenesteudbyderne skal kunne placere deres udstyr i teleselskabets lokaler;

(21) det er påkrævet, at de nationale myndighedsorganer iværksætter passende beskyttelsesordninger, så det sikres, at teleselskaberne ikke diskriminerer mod tjenesteudbydere, som de konkurrerer med, herunder navnlig beskyttelsesordninger for at sikre lige adgang til netgrænseflader; de takster, der gælder for teleselskaber, når de bruger det faste offentlige telefonnet til at fremføre teletjenester, bør være de samme som dem, der gælder for andre brugere;

(22) det bør også komme brugerne til gode, hvis anvendelsen af nye intelligente netarkitekturer medfører stordriftsfordele; en udvikling af Fællesskabets marked for teletjenester forudsætter, at faciliteter som de i dette direktiv omhandlede står til rådighed i så vidt udstrækning som muligt; princippet om ikke-diskriminering bør følges på en sådan måde, at udviklingen af mere avancerede teletjenester ikke hindres;

(23) teleselskaberne bør tilskyndes til at etablere de nødvendige samarbejdsordninger, så der sikres fuld sammenkoblelighed af offentlige net overalt i Fællesskabet, navnlig hvad angår taletelefonitjensten; de nationale myndighedsorganer bør lette et sådant samarbejde; for at sikre at brugernes interesser tilgodeses i hele Fællesskabet, og at fællesskabsretten overholdes, bør sammenkobling være underlagt myndighedernes tilsyn og så vidt muligt være i overensstemmelse med det bestående internationale regelsæt, der er fastlagt i Den Internationale Telekommunikationsunion (ITU). De nationale myndighedsorganer bør derfor, hvor det er relevant, have ret til at kræve indsigt i alle oplysninger vedrørende netsammenkoblingsaftaler; Kommissionen kan anmode medlemsstaterne om nærmere oplysninger vedrørende særlige aftaler om adgang til nettene og netsammenkobling, hvis fællesskabsretten åbner mulighed herfor;

(24) sammenkobling af de offentlige telefonnet er en forudsætning for, at der kan etableres fællesskabsdækkende taletelefonitjenester; det påhviler de nationale myndighedsorganer at sikre, at vilkårene for at få adgang til de faste offentlige telefonnet, herunder sammenkobling for teleselskaber fra andre medlemsstater og operatører af offentlige mobiltelefonitjenester, er objektive og ikke-diskriminerende i overensstemmelse med direktiv 90/387/EØF;

(25) hvis en medlemsstats faste offentlige telefonnet forvaltes af mere end ét teleselskab, skal de nationale myndighedsorganer føre passende tilsyn med sammenkoblingsbetingelserne for at sikre tilrådighedsstillelsen af taletelefonitjenester over hele Fællesskabet, sådanne sammenkoblingsbetingelser skal udformes i overensstemmelse med principperne i dette direktiv;

(26) princippet om ikke-forskelsbehandling i forbindelse med sammenkobling har først og fremmest til formål at sikre, at teleselskaber ikke misbruger en dominerende stilling;

(27) i henhold til direktiv 90/387/EØF skal fælles effektive takstprincipper bygge på objektive kriterier og omkostningsbasering overalt i Fællesskabet; en overgangsperiode af rimelig længde kan være nødvendig, inden disse takstprincipper kan indføres fuldt ud; det er et krav, at taksterne er let forståelige, at de offentliggøres på passende måde, at de i tilstrækkeligt omfang fastsættes separat for de enkelte ydelser i overensstemmelse med traktatens konkurrenceregler, og at de er ikke-diskriminerende og sikrer ligebehandling; anvendelsen af princippet om omkostningsbaserede takster bør ske under hensyn til målsætningen om en tjeneste, der er åben for alle, og kan tage hensyn til de politikker vedrørende fysisk planlægning, der har til formål at sikre samhørigheden inden for en medlemsstat;

(28) ansvaret for tilsynet med taksterne bør ligge hos de nationale myndighedsorganer; takststrukturerne bør afpasses efter den teknologiske udvikling og efterspørgslen; kravet om omkostningsbaserede takster betyder, at teleselskaberne inden for en rimelig frist bør indføre et regnskabssystem, hvori omkostningerne kan henføres til de enkelte tjenester så nøjagtigt som muligt på grundlag af et gennemskueligt omkostningsregnskab; dette kan f.eks. ske ved at gennemføre princippet om fuld omkostningsfordeling;

(29) det overordnede princip om, at taksterne skal være omkostningsbaserede, skal følges med en vis fleksibilitet, således at der under de nationale myndighedsorganers tilsyn kan praktiseres rabatordninger for visse former for brug af tjenesten eller anvendes samfundsmæssigt ønskværdige takster for visse befolkningsgrupper, for visse typer samtaler eller for visse tidspunkter af døgnet; rabatordninger skal være i overensstemmelse med traktatens konkurrenceregler, navnlig det generelle princip, at indgåelse af kontrakter ikke må gøres betinget af, at der accepteres tillægsforpligtelser uden forbindelse til hovedydelsen; tjenester, der stilles til rådighed på grundlag af særlige eller eksklusive rettigheder, må navnlig ikke via rabatordninger sammenkædes med tjenester, der stilles til rådighed på et konkurrencegrundlag;

(30) brugerne bør kunne kontrollere, om deres regninger er korrekte, og der bør åbnes mulighed for, at regningerne udspecificeres i et sådant omfang, at brugernes behov tilgodeses, dog således at lovgivningen om databeskyttelse og beskyttelse af privatlivets fred ikke tilsidesættes;

(31) der bør være let adgang til abonnentfortegnelser, da dette er vigtigt for at kunne bruge taletelefonitjenesten; abonnentinformation bør stilles til rådighed på et rimeligt og ikke-diskriminerende grundlag; brugerne bør have mulighed for at vælge, hvorvidt de vil optages i abonnentfortegnelsen, i overensstemmelse med de gældende bestemmelser vedrørende databeskyttelse og beskyttelse af privatlivets fred; dette direktiv ændrer ikke ved de gældende regler for levering af abonnentfortegnelser;

(32) offentlige betalingstelefoner spiller en vigtig rolle for adgangen til taletelefonitjenesten, især for alarmopkald, og det bør derfor sikres, at de opstilles i tilstrækkeligt omfang til at dække brugernes rimelige behov;

(33) ud fra den betragtning, at alle brugere vil have fordel af at kunne anvende en og samme type forudbetalte telefonkort i alle medlemsstater, har Kommissionen bemyndiget Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN) og Den Europæiske Komité for Elektroteknisk Standardisering (Cenelec) til at udarbejde passende standarder; disse standarder bør suppleres med aftaler på et forretningsmæssigt grundlag, for at sikre at kort fra en medlemsstat også kan bruges i andre medlemsstater;

(34) i nogle medlemsstater gælder der bistandsordninger for befolkningsgrupper med særlige behov; taletelefonitjenesten kan indgå heri, idet denne tjeneste må betragtes som værende af stor betydning for handicappede;

(35) Kommissionen har anmodet Det Europæiske Institut for Telestandarder (ETSI) om at undersøge de tekniske og økonomiske muligheder for at indføre en harmoniseret netgrænseflade for enkeltlinjer, der kan skaffe adgang til og åbne mulighed for brug af det faste offentlige telefonnet i alle medlemsstater; for at sikre harmoniseret adgang for ISDN-terminaludstyr bør der opstilles krav til det tilsvarende nettermineringspunkt, herunder specifikationer for telefonstikkets udformning;

(36) ansvaret for indenlandske telefonnumre bør ligge hos de nationale myndighedsorganer; nummereringsordninger bør udarbejdes i nær kontakt med teleselskaberne og bør være i overensstemmelse med en langsigtet nummereringsordning for hele Europa samt med den internationale nummereringsplan; nummerændringer er bekostelige både for teleselskaberne og for brugerne og bør holdes på et minimum, dog således at de nationale og internationale behov på lang sigt tilgodeses;

(37) Rådets resolution af 19. november 1992 om et fælleseuropæisk samarbejde om nummerering inden for teletjenester (8) fastslår, at en styrkelse af samarbejdet om nummereringsordninger for tjenester med fælleseuropæisk sigte er en politisk hovedmålsætning; der er behov for at få skabt en europæisk nummerserie for at lette indførelsen og anvendelsen af fælleseuropæiske taletelefonitjenester, herunder frikaldsnumre/grønne numre;

(38) det følger af direktiv 90/388/EØF, at medlemsstater, som praktiserer en tilladelses- eller anmeldelsesordning for teletjenester, skal sikre, at vilkårene for tilladelser er objektive, ikke-diskriminerende og let forståelige, at afslag begrundes, og at de kan ankes; brugsvilkårene for det faste offentlige telefonnet skal være forenelige med fællesskabsretten, navnlig direktiv 90/387/EØF; efter Rådets direktiv 92/44/EØF af 5. juni 1992 om etablering af ONP-vilkår for faste kredsløb (9) skal restriktioner, der skal sikre overholdelsen af de væsentlige krav, være forenelige med fællesskabsretten og gennemføres af de nationale myndighedsorganer ved hjælp af forskrifter; der må ikke indføres eller opretholdes tekniske restriktioner for sammenkobling af faste kredsløb og det offentlige telefonnet;

(39) det følger af direktiv 90/387/EØF, at de væsentlige krav, der kan lægges til grund for restriktioner i adgangen til og brugen af offentlige telenet og -tjenester, kun omfatter nettets driftssikkerhed, bevarelse af netintegriteten, driftskompatibilitet mellem tjenester i begrundede tilfælde, og i passende omfang databeskyttelse; herudover finder de generelle bestemmelser for tilslutning af terminaludstyr anvendelse; de nationale myndighedsorganer kan tillade, at der anvendes procedurer, der giver en televirksomhed mulighed for at reagere øjeblikkeligt i tilfælde af alvorlig overtrædelse af adgangs- eller brugsvilkårene;

(40) princippet om forståelighed finder anvendelse på de standarder, der danner grundlag for taletelefonitjenesten; det følger af direktiv 90/387/EØF, at en harmonisering af de tekniske grænseflader og adgangsbetingelser skal bygge på fælles tekniske specifikationer, hvorved der tages hensyn til det internationale standardiseringsarbejde; efter Rådets direktiv 83/189/EØF af 28. marts 1983 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter (10) må der ikke udarbejdes nye standarder på felter, hvor harmoniserede europæiske standarder er under udarbejdelse;

(41) for at Kommissionen kan føre effektivt tilsyn med gennemførelsen af dette direktiv, bør medlemsstaterne meddele Kommissionen, hvilke nationale myndighedsorganer der er ansvarlige for de funktioner, der oprettes ved dette direktiv, og for fremsendelsen af den relevante information, som er nødvendig efter direktivet;

(42) ud over de ankemuligheder, som medlemsstatens ret eller fællesskabsretten giver adgang til, bør der på såvel nationalt niveau som på fællesskabsniveau være adgang til en enkel ordning for bilæggelse af tvister; denne ordning bør være hurtigt fungerende, lidet bekostelig og let forståelig, og den bør involvere alle de berørte parter;

(43) teletjenester omfattes af lovgivningen om beskyttelse af forbrugerne, lovgivningen om databeskyttelse og lovgivningen vedrørende udsendelse af information og materiale, som kan vække anstød, og der fastsættes derfor ikke yderligere særlige bestemmelser herom i nærværende direktiv;

(44) det vil forbedre gennemsigtigheden, hvis der føres en stadig og systematisk dialog med televirksomhederne, brugerne, forbrugerne, producenterne og tjenesteudbyderne vedrørende de områder i dette direktiv, der har relevans for hele Fællesskabet; høring af fagforeningerne er allerede omfattet af Kommissionens beslutning 90/450/EØF (11), hvorved der oprettes et fællesudvalg for teletjenester sammensat af repræsentanter for arbejdsgivere og arbejdstagere, som skal bistå Kommissionen;

(45) i betragtning af den kraftige udvikling inden for sektoren bør indførelsen af ONP-vilkår inden for taletelefonitjenesten ske gradvist, dvs. over en længere periode, og retsgrundlaget bør være så fleksibelt, at der kan tages hensyn til ændringer i efterspørgslen på markedet og udviklingen i teknologien; der bør derfor indføres en ordning, som gør det nemt at ændre de tekniske bestemmelser, samtidig med at der tages fuldt hensyn til medlemsstaternes standpunkter og ONP-Udvalget inddrages;

(46) der er formentlig behov for en procedure til sikring af konvergensen på fællesskabsniveau ved at fastsætte harmoniserede mål og tidsfrister for taletelefonitjenester og -faciliteter; i forbindelse med en sådan konvergensprocedure bør ONP-Udvalget medvirke; i proceduren bør der tages fuldt hensyn til, hvor langt fremme udviklingen af nettet er, og hvor stor efterspørgslen er på markedet i Fællesskabet;

(47) en avanceret omkostningseffektiv taletelefonitjeneste i hele Fællesskabet - der er én af de fundamentale forudsætninger for det indre marked - kan ikke etableres på tilfredsstillende måde af de enkelte medlemsstater og bør derfor etableres på fællesskabsplan gennem vedtagelse af dette direktiv;

(48) ifølge beslutning 91/396/EØF (12) skal der indføres et fælleseuropæisk alarmnummer; Rådets direktiv 91/263/EØF af 29. april 1991 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om teleterminaludstyr samt gensidig anerkendelse af udstyrets overensstemmelse (13) fastlægger vilkårene for tilslutning af terminaludstyr til det faste offentlige telefonnet;

(49) en formationsbaseret økonomi er under udvikling i Europa; åben adgang til nettene er et afgørende spørgsmål på verdensplan; Rådet har fastsat en tidsplan for liberalisering af alle teletjenester, netværk og teleinfrastrukturer; en afbalanceret politik for liberalisering og harmonisering - herunder ledsageforanstaltninger med henblik på at sikre, at den almene tjeneste opretholdes - vil fortsat sikre, at erhvervslivet, industrien og borgerne kan få adgang til en moderne, prismæssigt overkommelig og effektiv kommunikationsinfrastruktur, der vil formidle et rigt og varieret udbud af tjenester;(50) Kommissionen opfordres i Rådets resolution af 22. juli 1993 (14) til forelægge de nødvendige forslag til retsforskrifter inden den 1. januar 1996 og undersøge, hvorledes tilrådighedsstillelse af åbne net kan tilpasses den fremtidige udvikling -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Anvendelsesområde

1. Formålet med dette direktiv er at fastlægge harmoniserede bestemmelser for åben og effektiv adgang til og anvendelse af de faste offentlige telefonnet og de offentlige telefontjenester, samt at sikre, at der overalt i Fællesskabet er adgang til en harmoniseret taletelefonitjeneste.

2. Direktivet finder ikke anvendelse på mobiltelefonitjenester, medmindre der er tale om sammenkobling mellem de net, der bruges til offentlige mobiltelefonitjenester, og de faste offentlige telefonnet.

Artikel 2

Definitioner

1. Definitionerne i direktiv 90/387/EØF finder anvendelse på nærværende direktiv, hvor det er relevant.

2. I dette direktiv forstås ved:

- »fast offentligt telefonnet«: det offentlige koblede telenet, som blandt andet anvendes til formidling af taletelefonitjenesten mellem faste nettermineringspunkter

- »brugere«: slutbrugere, herunder forbrugere (f.eks. private slutbrugere), og tjenesteudbydere, herunder teleselskaber, når disse selskaber stiller tjenester til rådighed, som også leveres eller kan leveres af andre

- »nationalt myndighedsorgan«: den eller de instanser i en medlemsstat, der - lovmæssigt adskilt fra og funktionsmæssigt uafhængigt af teleselskaberne - af medlemsstaten blandt andet har fået til opgave at varetage de i dette direktiv omhandlede myndighedsopgaver

- »ONP-Udvalget«: det udvalg, der er nedsat ved artikel 9, stk. 1, i direktiv 90/387/EØF- »offentlig betalingstelefon«: en telefon, hvortil der er offentlig adgang, og for hvis brug der betales ved hjælp af mønter, betalingskort og/eller forudbetalte kort.

Artikel 3

Tilrådighedsstillelse af tjeneste, tilslutning af terminaludstyr samt brug af nettet

Medlemsstaterne sørger for, at de respektive teleselskaber hver for sig eller i fællesskab tilvejebringer et fast offentligt telefonnet og en taletelefonitjeneste i overensstemmelse med bestemmelserne i dette direktiv med henblik på at sikre et harmoniseret udbud i hele Fællesskabet.

Medlemsstaterne sørger navnlig for, at brugerne kan:

a) få leveret en forbindelse til det faste offentlige telefonnet efter anmodning

b) tilslutte og bruge godkendt terminaludstyr placeret hos brugeren under overholdelse af medlemsstatens og Fællesskabets lovgivning.

Medlemsstaterne sikrer, at anvendelsen af leverede tilslutninger ikke underkastes andre begrænsninger end dem, der er anført i artikel 22.

Artikel 4

Offentliggørelse af information og adgang hertil

1. De nationale myndighedsorganisationer sikrer, at der offentliggøres tilstrækkelig og ajourført information om adgangen til og brugen af det faste offentlige telefonnet og den offentlige taletelefonitjeneste i overensstemmelse med overskriftslisten i bilag I.

Ændringer i tjenesteudbuddet og oplysning om nye tilbud skal offentliggøres så hurtigt som muligt. Det nationale myndighedsorgan kan fastsætte en passende bekendtgørelsesfrist.

2. De i stk. 1 omhandlede oplysninger skal offentliggøres på passende måde, således at de er let tilgængelige for brugerne. Medlemsstaternes respektive statstidender skal indeholde en henvisning til offentliggørelsen af oplysningerne.

3. De nationale myndighedsorganer skal senest et år efter vedtagelsen af dette direktiv, og derefter hver gang der foretages ændringer, underrette Kommissionen om, hvordan den i stk. 1 omhandlede information stilles til rådighed. Kommissionen offentliggør med regelmæssige mellemrum en henvisning til den information, den således er blevet underrettet om, i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 5

Målsætninger for leveringstider og tjenestens kvalitet

1. De nationale myndighedsorganer sikrer, at der fastsættes og offentliggøres målsætninger for leveringstider og indikatorer for tjenestens kvalitet baseret på listen i bilag II. Definitioner og målemetoder samt oplysning om, hvordan teleselskaberne opfylder disse målsætninger, skal offentliggøres hvert år. Det nationale myndighedsorgan skal mindst hvert tredje år tage defintioner, målemetoder og målsætninger op til revision.

2. Offentliggørelsen skal ske som fastlagt i artikel 4.

3. Kommissionen skal i samråd med ONP-Udvalget, der handler i overensstemmelse med fremgangsmåden i artikel 30, i fornødent omfang anmode ETSI om at udarbejde europæiske standarder for fælles definitioner og fælles målemetoder.

Artikel 6

Vilkår for tjenesters ophør

1. De nationale myndighedsorganer sikrer, at udbuddet af en given tjeneste opretholdes i et rimeligt tidsrum, og at en tjeneste ikke kan bringes til ophør eller ændres i en grad, som påvirker brugen, før de berørte brugere er blevet hørt, og før udløbet af en passende offentlig bekendtgørelsesfrist, der fastsættes af det nationale myndighedsorgan.

2. Uden at dette berører de ankemuligheder, som er hjemlet i national lovgivning, skal medlemsstaterne sikre, at brugere, der i henhold til national lovgivning handler sammen med organisationer, som repræsenterer bruger- og/eller forbrugerinteresser, kan indbringe tilfælde for det nationale myndighedsorgan, hvor de berørte brugere ikke er indforstået med den ophørsdato, som teleselskabet påtænker.

Artikel 7

Brugerkontrakter

1. De nationale myndighedsorganer sikrer, at brugerne har en kontrakt, hvori det er specificeret, hvilken tjeneste teleselskabet skal stille til rådighed samt alle kompensations- og/eller tilbagebetalingsordninger for det tilfælde, at tjenestens kvalitetsniveau ifølge kontrakten ikke overholdes.

2. Teleselskaberne skal besvare en anmodning om tilslutning til det faste offentlige telefonnet uden forsinkelse og skal over for brugeren opgive en forventet dato for levering af tjenesteydelsen.

3. De nationale myndighedsorganer skal kunne kræve teleselskabernes kontraktvilkår og vilkårene for deres eventuelle kompensations- og/eller tilbagebetalingsordninger ændret. Brugerkontrakter med teleselskaberne skal indeholde en kort redegørelse for, hvordan procedurer for bilæggelse af tvister iværksættes.

4. Medlemsstaterne sikrer, at brugere har ret til at anlægge sag mod et teleselskab.

Artikel 8

Fravigelse af de offentliggjorte betingelser

Hvis et teleselskab anser det for urimeligt at imødekomme en konkret anmodning om tilslutning til det faste offentlige telefonnet på de offentliggjorte tarif- og leveringsbetingelser, skal det indhente de nationale myndighedsorganers samtykke til, at nævnte betingelser fraviges i det pågældende tilfælde.

Artikel 9

Avancerede faciliteter

1. De nationale myndighedsorganer sikrer, at de i bilag III, punkt 1, beskrevne faciliteter stilles til rådighed i den udstrækning, dette er teknisk gennemførligt og økonomisk bæredygtigt, i overensstemmelse med de i artikel 24 omhandlede tekniske standarder.

2. De nationale myndighedsorganer skal anspore og tilskynde til, at de i bilag III, punkt 2, beskrevne tjenester og faciliteter stilles til rådighed i overensstemmelse med de i artikel 24 omhandlede tekniske standarder, når efterspørgslen hos brugerne tilsiger dette, ved hjælp af ordninger på et forretningsmæssigt grundlag mellem teleselskaberne og eventuelt andre, som stiller en given tjeneste eller facilitet til rådighed i overensstemmelse med traktatens konkurrencebestemmelser.

3. De nationale myndighedsorganer sikrer, at der fastlægges frister for indførelse af de i bilag III, punkt 1, beskrevne faciliteter, og at der herved tages hensyn til, hvor udviklet nettet er, hvor stor efterspørgslen er, og hvor langt standardiseringsarbejdet er fremme, og de sikrer, at fristerne offentliggøres som fastlagt i artikel 4. De nationale myndighedsorganer skal tilskynde til, at frister for de i bilag III, punkt 2, beskrevne tjenester og faciliteter fastsættes og offentliggøres på samme måde.

Artikel 10

Særlige nettilslutninger

1. De nationale myndighedsorganer sikrer, at teleselskaberne imødekommer rimelige anmodninger fra andre brugere end

a) operatører af offentlige mobiltelefonitjenester

b) teleselskaber, der udbyder taletelefonitjenester

om adgang til det faste offentlige telefonnet via andre nettermineringspunkter end dem, der er omhandlet i bilag I.

Anser et teleselskab det i et konkret tilfælde for urimeligt at imødekomme en anmodning om en særlig nettilslutning, skal den indhente det nationale myndighedsorgans samtykke til, at tilslutningen underlægges restriktioner eller afslås. De berørte brugere skal have mulighed for at indbringe sagen for det nationale myndighedsorgan, inden der træffes afgørelse.

Hvis en anmodning om en særlig nettilslutning afslås, skal ansøgeren hurtigst muligt have oplysning om grundene til, at anmodningen afslås; denne bestemmelse gælder dog ikke for retlige skridt i henhold til en national ordning til gennemførelse af licensbetingelserne i overensstemmelse med EF-lovgivningen eller for retssager ved en national domstol.

2. De nærmere tekniske og forretningsmæssige betingelser for særlige nettilslutninger aftales mellem de berørte parter, dog således at det nationale myndighedsorgan kan gribe ind som fastlagt i stk. 1, 3 og 4. Aftalen kan omfatte refusion til teleselskabet for omkostninger i forbindelse med bl.a. etableringen af den ønskede nettilslutning; herved skal de principper om omkostningsbasering, der er fastlagt i bilag 2 til direktiv 90/387/EØF respekteres fuldt ud.

3. De nationale myndighedsorganer kan når som helst gribe ind på eget initiativ og skal gribe ind, hvis en af parterne anmoder herom, for at fastsætte vilkår, der er ikke-diskriminerende, retfærdige og rimelige for begge parter, og som indebærer den største fordel for alle brugere.

4. De nationale myndighedsorganer har ligeledes ret til i alle brugeres interesse at sikre, at aftalerne omfatter betingelser, som opfylder kriterierne i stk. 3, at de indgås og gennemføres hurtigt og effektivt, samt at de omfatter bestemmelser om, hvordan relevante standarder skal opfyldes, hvordan de væsentlige krav skal tilgodeses, og/eller hvordan kvaliteten skal opretholdes for den samlede forbindelse gennem nettet.

5. De betingelser, som de nationale myndighedsorganer fastlægger i henhold til stk. 4, offentliggøres som fastsat i artikel 4.

6. De nationale myndighedsorganer sikrer, at teleselskaberne overholder princippet om ikke-diskriminering, når de anvender det faste offentlige telefonnet til at stille tjenester til rådighed, som andre tjenesteudbydere også stiller eller kan stille til rådighed.

7. Kommissionen anmoder i samråd med ONP-Udvalget, der handler i overensstemmelse med fremgangsmåden i artikel 30, ETSI om at udarbejde standarder for nye typer nettilslutning, hvor dette er relevant. Reference til sådanne standarder skal offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende, jf. artikel 5, stk. 1, i direktiv 90/387/EØF.

8. Nærmere oplysninger om enkelthederne i aftaler vedrørende særlige nettilslutninger skal efter anmodning stilles til rådighed for det nationale myndighedsorgan.

Artikel 11

Sammenkobling af net

1. De nationale myndighedsorganer sikrer, at rimelige anmodninger om netsammenkobling med det faste offentlige telefonnet fra nedenstående selskaber imødekommes, blandt andet for at sikre tilrådighedsstillelse af taletelefonitjeneste i hele Fællesskabet:

a) teleselskaber, der stiller faste offentlige telefonnet til rådighed i andre medlemsstater, og som er anmeldt i overensstemmelse med artikel 26, stk. 3

b) operatører af offentlige mobiltelefonitjenester i samme medlemsstat.

Ingen anmodning om sammenkobling må afslås af et teleselskab, uden at vedkommende nationale myndighedsorgan på forhånd har erklæret sig indforstået hermed.

De berørte parter kan også træffe aftale om, at operatører af offentlige mobiltelefonitjenester i andre medlemsstater kan sammenkobles med det faste offentlige telefonnet, når disse operatører er anmeldt i overensstemmelse med artikel 26, stk. 3. Ingen anmodning om sådan sammenkobling må afslås af et teleselskab, uden at vedkommende nationale myndighedsorgan på forhånd har erklæret sig indforstået hermed.

2. De nærmere tekniske og forretningsmæssige betingelser for netsammenkobling skal aftales mellem de berørte parter, dog således at det nationale myndighedsorgan kan gribe ind som fastlagt i artikel 10, stk. 3 og 4.

3. De nationale myndighedsorganer tilser, at teleselskaberne overholder princippet om ikke-diskriminering, når de indgår sammenkoblingsaftaler med andre.

4. Indeholder sammenkoblingsaftalerne særlige kompensationsbestemmelser for teleselskabet i tilfælde, hvor parterne er underlagt forskellige driftsvilkår, f.eks. med hensyn til priskontrol eller pligt til at stille tjenesten til rådighed overalt, skal disse kompensationsbestemmelser være omkostningsbaserede, ikke-diskriminerende og fuldt begrundede, og de må kun anvendes efter godkendelse fra det nationale myndighedsorgan, som skal handle i overensstemmelse med fællesskabsretten.

5. Nærmere oplysninger om enkelthederne i sammenkoblingsaftaler skal efter anmodning stilles til rådighed for det nationale myndighedsorgan.

Artikel 12

Takstprincipper og disses forståelighed

1. De nationale myndighedsorganer sikrer, at taksterne for brug af det faste offentlige telefonnet og taletelefonitjenesten opfylder de grundlæggende principper om forståelighed og omkostningsbasering, i overensstemmelse med bilag 2 til direktiv 90/387/EØF, og at de opfylder bestemmelserne i nærværende artikel.

2. Med forbehold af princippet om omkostningsbasering kan de nationale myndighedsorganer pålægge teleselskaberne takstforpligtelser med henblik på at opfylde målsætningen om adgang for alle til telefonitjenesten, herunder hensynet til den fysiske planlægning.

3. Taksterne for adgang til og brug af det faste offentlige telefonnet skal være uafhængige af det formål, brugeren anvender det til, medmindre anvendelsesformålet kræver en anden tjeneste eller facilitet.

4. Taksterne for faciliteter, der ligger ud over tilslutning til det offentlige telefonnet og tilrådighedsstillelse af taletelefonitjeneste, skal i overensstemmelse med fællesskabsretten fastsættes særskilt i et sådant omfang, at brugeren ikke er tvunget til at betale for faciliteter, der ikke er nødvendige for den tjeneste, der er anmodet om.

5. Taksterne skal normalt indeholde følgende elementer, og hvert af disse skal identificeres særskilt ved opkrævningen:

- en oprettelsesafgift for tilslutning til det faste offentlige telefonnet og oprettelse af abonnement på taletelefonitjenesten

- en abonnementsafgift, der afhænger af, hvilken type tjeneste og hvilke faciliteter brugeren har valgt

- samtaleafgifter, i hvis beregning der bl.a. kan tages hensyn til trafikstærke og trafiksvage perioder.

Anvendes der andre takstelementer, skal disse være let forståelige og baseret på objektive kriterier.

6. Takster skal offentliggøres som fastlagt i artikel 4.

7. Takstændringer må først gennemføres efter udløbet af en passende offentlig bekendtgørelsesfrist, der fastsættes af det nationale myndighedsorgan.

Artikel 13

Principper for omkostningsregnskaber

1. Medlemsstaterne sikrer, at de teleselskaber, der er indberettet i overensstemmelse med artikel 26, stk. 2, senest pr. 31. december 1996 anvender et omkostningsregnskabssystem, der gør det muligt at gennemføre artikel 12, og at et kompetent og af disse selskaber uafhængigt organ kontrollerer, at omkostningsregnskabssystemet overholdes. Der offentliggøres regelmæssigt en erklæring om overholdelse af systemet.

2. De nationale myndighedsorganer sikrer, at en beskrivelse af omkostningsregnskabssystemet, hvoraf hovedkategorierne for kontering af omkostninger og reglerne for allokering af omkostningerne i forbindelse med taletelefonitjenesterne fremgår, stilles til rådighed på forlangende. De nationale myndighedsorganer skal efter anmodning meddele Kommissionen oplysninger om de omkostningsregnskabssystemer, som teleselskaberne anvender.

3. Med forbehold af sidste afsnit i dette stykke skal et system som nævnt i stk. 1 indeholde følgende elementer:

a) Omkostningerne ved taletelefonitjenesten skal navnlig baseres på teleselskabernes direkte omkostninger til oprettelse, drift og vedligeholdelse af taletelefonitjenesten samt til markedsføring og fakturering af denne.

b) Fællesomkostninger, dvs. omkostninger, der hverken kan henføres til taletelefonitjenesten eller til andre aktiviteter, fordeles således:

i) fællesomkostninger skal så vidt muligt fordeles på grundlag af en direkte analyse af omkostningernes oprindelse

ii) er en direkte analyse ikke mulig, skal fællesomkostningerne fordeles på grundlag af en indirekte tilknytning mellem disse og en anden omkostningskategori eller gruppe af omkostningskategorier, for hvilken en direkte tilskrivning eller fordeling er mulig. En sådan indirekte tilknytning baseres på indbyrdes sammenlignelige omkostningsstrukturer

iii) kan der hverken findes noget direkte eller indirekte grundlag for omkostningsfordelingen, fordeles omkostningerne efter en generel fordelingsnøgle, der beregnes på grundlag af forholdet mellem samtlige udgifter, som direkte hidrører fra eller indirekte tilskrives dels taletelefonitjenesten, dels andre tjenester.

Der kan anvendes andre omkostningsregnskabssystemer, hvis de er egnede med henblik på gennemførelse af artikel 12 og som sådan er blevet godkendt af det nationale myndighedsorgan til brug for teleselskaberne, idet dog Kommissionen skal underrettes herom, inden de tages i brug.

4. Detaljerede regnskabsoplysninger skal under iagttagelse af fortrolighed stilles til rådighed for det nationale myndighedsorgan, når det anmoder derom.

5. Medlemsstaterne sikrer, at regnskaberne for de teleselskaber, der er indberettet i overensstemmelse med artikel 26, udfærdiges, offentliggøres og forelægges til revision i overensstemmelse med reglerne i medlemsstaternes nationale lovgivning.

Artikel 14

Rabatordninger, lavforbrugsordninger, samt andre særlige takstbestemmelser

1. De nationale myndighedsorganer kan godkende, at der kan tilbydes brugerne mængderabatordninger. Disse ordninger er undergivet det nationale myndighedsorgans tilsyn.

2. De nationale myndighedsorganer kan tillade særlige takster for tjenester, der er ønskelige af samfundshensyn, såsom alarmtjenester, eller for brugere med lavt forbrug samt for særlige socialgrupper.

3. De nationale myndighedsorganer sikrer, at takststrukturen omfatter lavere takster for samtaler inden for Fællesskabet i trafiksvage perioder herunder eventuelt nat- og weekendtakster.

4. De nationale myndighedsorganer sikrer, at eventuelle særlige takster for taletelefonitjenester, der stilles til rådighed som led i særlige projekter af begrænset varighed, på forhånd meddeles det nationale myndighedsorgan.

Artikel 15

Specificeret fakturering

De nationale myndighedsorganer sikrer, at der under hensyntagen til nettets udviklingsgrad og efterspørgslen fastlægges og offentliggøres målsætninger for adgang til specificeret fakturering som en facilitet, brugerne kan anmode om.

Det skal under overholdelse af gældende lovgivning vedrørende beskyttelse af personoplysninger og privatlivets fred af udspecificerede regninger fremgå, hvordan forbruget er sammensat, jf. dog stk. 3.

Samtaler, der er gratis for abonnenten, herunder opkald til hjælpetjenester, skal ikke figurere på abonnentens specificerede regning.

Inden for disse rammer kan der tilbydes brugerne forskellige specificeringsgrader til rimelige priser.

Artikel 16

Abonnentfortegnelse

De nationale myndighedsorganer sikrer under overholdelse af gældende lovgivning om beskyttelse af personoplysninger og privatlivets fred:

a) at brugerne har adgang til trykte eller elektroniske fortegnelser over taletelefonitjenestens abonnenter, og at disse fortegnelser ajourføres regelmæssigt

b) at det står brugerne frit for, om de vil lade sig optage i de offentligt tilgængelige abonnentfortegnelser

c) at teleselskaberne på anmodning stiller information i offentlige abonnentfortegnelser for taletelefonitjenesten til rådighed, og at dette sker på offentliggjorte vilkår, som er retfærdige, rimelige og ikke-diskriminerende.

Artikel 17

Offentlige betalingstelefoner

De nationale myndighedsorganer sikrer, at der står så mange offentlige betalingstelefoner til rådighed, at brugernes rimelige behov er dækket både med hensyn til antal og geografisk dækning, og at det er muligt at foretage alarmopkald fra sådanne telefoner. Opkald til det i beslutning 91/396/EØF omhandlede fælleseuropæiske alarmnummer skal være gratis.

Artikel 18

Forudbetalte telefonkort

1. Kommissionen sikrer, at ETSI og/eller CEN/CENELEC udarbejder standarder for et harmoniseret forudbetalt telefonkort til brug i betalingstelefoner i samtlige medlemsstater, og standarder for netgrænseflader i forbindelse dermed, således at forudbetalte telefonkort fra én medlemsstat kan bruges i de øvrige medlemsstater. En henvisning til disse standarder og standarderne for hertil knyttet udstyr skal offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

2. De nationale myndighedsorganer tilskynder til, at der efterhånden indføres offentlige betalingstelefoner, der opfylder disse standarder.

Artikel 19

Særlige ordninger for handicappede og for andre personer med særlige behov

De nationale myndighedsorganer kan fastlægge særlige ordninger for handicappede brugere samt andre personer med særlige behov i forbindelse med brugen af taletelefonitjenesten.

Artikel 20

Specifikationer for nettilslutning, herunder for stikket

1. Kommissionen anmoder i fornødent omfang og i samråd med ONP-Udvalget, der handler i overensstemmelse med fremgangsmåden i artikel 30, ETSI om at udarbejde standarder for nye typer harmoniserede nettilslutninger i overensstemmelse med de i punkt 2 i bilag II til direktiv 90/387/EØF indeholdte referencerammer. Der skal offentliggøres en henvisning til disse standarder i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

2. Hvis taletelefonitjenesten stilles til rådighed for brugerne via S/T-referencepunktet i et ISDN-net, sikrer de nationale myndighedsorganer, at indførelsen af et nyt nettermineringspunkt, når dette direktiv er gennemført, opfylder de relevante fysiske grænsefladespecifikationer, herunder specifikationerne for stikket, hvortil der er henvist i den liste over standarder, der er offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 21

Nummerering

1. Medlemsstaterne sikrer, at det nationale myndighedsorgan kontrollerer de nationale telefonnummereringsplaner, således at der opnås rimelige konkurrencevilkår. Særlig skal procedurerne for tildeling af enkeltnumre og af nummerserier være transparente, retfærdige og hurtige, og tildelingen skal ske på en objektiv, let forståelig og ikke-diskriminerende måde.

2. De nationale myndighedsorganer sikrer, at hovedelementerne i den nationale nummereringsplan samt alle senere tilføjelser til eller ændringer i dem offentliggøres uden andre begrænsninger end dem, der er dikteret af hensynet til statens sikkerhed.

3. De nationale myndighedsorganer skal tilskynde til en passende anvendelse af eventuelle europæiske nummereringsplaner med henblik på tilvejebringelse af de i bilag III, punkt 2, nævnte faciliteter.

Artikel 22

Brugs- og adgangsvilkår samt væsentlige krav

1. Medlemstaterne sikrer, at der ikke tillades vilkår, der medfører en begrænsning i adgangen til og udnyttelsen af det faste offentlige telefonnet eller den faste offentlige taletelefonitjeneste, medmindre dette er begrundet i de forhold, der er anført i stk. 3, 4 og 5, og at sådanne vilkår kun pålægges med de nationale myndighedsorganers tilladelse.

2. De nationale myndighedsorganer fastlægger fremgangsmåden, så der hurtigst muligt kan træffes afgørelse fra sag til sag om, hvorvidt et teleselskab i tilfælde, hvor det mener, at en bruger ikke opfylder brugsvilkårene, skal have tilladelse til at træffe foranstaltninger såsom at afslå en anmodning om tilslutning til det faste offentlige telefonnet, at afbryde taletelefonitjenesten eller at indskrænke dens disponibilitet. Fremgangsmåderne kan også give det nationale myndighedsorgan mulighed for på forhånd at tillade bestemte foranstaltninger i tilfælde af nærmere angivne overtrædelser af brugsvilkårene.

Det nationale myndighedsorgan sikrer, at disse fremgangsmåder bygger på en let forståelig beslutningsproces, hvor begge parters rettigheder tilgodeses. Afgørelse træffes først, når begge parter har haft mulighed for at fremføre deres synspunkter. Afgørelsen skal behørigt begrundes og meddeles parterne inden for en uge.

En sammenfattende fremstilling af fremgangsmåderne offentliggøres som fastlagt i artikel 4.

Denne bestemmelse berører ikke parternes ret til at anlægge sag ved domstolene.

3. Pålægges der brugerne brugsrestriktioner under henvisning til særlige eller eksklusive rettigheder for taletelefonitjenesten, skal dette ske i form af forskrifter, og restriktionerne skal offentliggøres i overensstemmelse med artikel 4.

4. Vilkårene for tilslutning af terminaludstyr til det offentlige telefonnet skal være i overensstemmelse med direktiv 91/263/EØF og offentliggøres i overensstemmelse med artikel 4 i nærværende direktiv.

Med forbehold af direktiv 91/263/EØF, sikrer de nationale myndighedsorganer i tilfælde, hvor en brugers terminaludstyr ikke eller ikke længere opfylder godkendelsesvilkårene, hvor udstyret fungerer forkert på en sådan måde, at det forstyrrer nettets integritet, eller hvor der er fysisk fare for personer, at følgende procedure følges:

- tjenesten kan af teleselskabet afbrydes, indtil terminalen er frakoblet nettermineringspunktet

- teleselskabet underretter øjeblikkeligt brugeren om afbrydelsen og meddeler årsagen hertil

- tjenesten skal stilles til rådighed igen, så snart brugeren har koblet terminaludstyret fra nettermineringspunktet.

5. Hvis adgangen til eller brugen af det offentlige telefonnet er underlagt restriktioner under henvisning til væsentlige krav, skal de nationale myndighedsorganer sikre, at det af de relevante nationale bestemmelser fremgår, hvilke af de under litra a)-d) nedenfor nævnte væsentlige krav der ligger til grund for restriktionerne.

Restriktioner, der pålægges under henvisning til væsentlige krav, skal offentliggøres som fastlagt i artikel 4.

Pålægges der restriktioner på grundlag af væsentlige krav, skal det ske ved bindende forskrifter.

Med forbehold af artikel 3, stk. 5, og artikel 5, stk. 3, i direktiv 90/387/EØF, gælder de væsentlige krav, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, i samme direktiv, for det faste offentlige telefonnet og den offentlige taletelefonitjeneste på følgende måde:

a) Nettets driftssikkerhed

Der må ikke med begrundelse i kravet om nettets driftssikkerhed indføres restriktioner for brugen af det faste offentlige telefonnet; dette gælder dog ikke for nødsituationer, idet et teleselskab for at beskytte nettets driftssikkerhed i så tilfælde kan:

- afbryde tjenesten

- indskrænke tjenestefunktionerne

- nægte nye brugere adgang til nettet og tjenesterne.

Ved nødsituation forstås i denne sammenhæng et netsammenbrud, der har karakter af katastrofe, eller et ekstraordinært tilfælde af force majeure, herunder ekstreme vejrforhold, oversvømmelse, lynnedslag, brand, strejke eller lockout, krig, militære operationer samt indre uroligheder. I nødsituationer skal teleselskabet gøre alt, hvad det kan for at sikre, at tjenesten opretholdes for alle brugere.

De nationale myndighedsorganer sikrer, at teleselskaberne har truffet forholdsregler, således at brugerne og de nationale myndighedsorganer øjeblikkeligt får meddelelse om nødsituationens begyndelses- og sluttidspunkt og om den midlertidige tjenesteindskrænknings art og omfang.

b) Bevarelse af nettets integritet

De nationale myndighedsorganer sikrer, at restriktioner i brugen af det offentlige telefonnet under henvisning til kravet om bevarelse af nettets integritet for at beskytte bl.a. netudstyr, programmel eller lagrede data ikke gøres mere omfattende end nødvendigt for nettets normale funktion. Restriktioner skal bygge på offentliggjorte, objektive kriterier og skal gennemføres uden diskrimination.

c) Driftskompatibilitet mellem tjenester

Når terminaludstyr er godkendt og taget i brug i overensstemmelse med direktiv 91/263/EØF, må der ikke pålægges yderligere restriktioner under henvisning til kravet om driftskompatibilitet mellem tjenester.

Hvis de nationale myndighedsorganer i kontrakter vedrørende sammenkobling af offentlige net eller særlige nettilslutninger indfører krav med hensyn til driftskompatibilitet mellem tjenester, skal disse krav offentliggøres som fastlagt i artikel 4.

d) Databeskyttelse

Medlemsstaterne kan kun underlægge brugen af det offentlige telefonnet restriktioner under henvisning til kravet om databeskyttelse, i det omfang det er nødvendigt for at sikre, at de relevante databeskyttelsesforskrifter overholdes, herunder bestemmelser om beskyttelse af personoplysninger, beskyttelse af fortrolig information, der transmitteres eller lagres, og beskyttelse af privatlivets fred, alt under overholdelse af fællesskabslovgivningen.

6. De nationale myndighedsorganer sikrer, at brugere på passende måde og i fornødent omfang underrettes i forvejen af teleselskaberne om tidsrum, hvor adgangen til eller brugen af det offentlige telefonnet kan blive begrænset eller umuliggjort som følge af planlagt vedligeholdelsesarbejde.

Artikel 23

Manglende betaling

Medlemsstaterne skal godkende nærmere bestemte foranstaltninger i forbindelse med manglende betaling af regninger og mulige følger heraf med hensyn til afbrydelse eller ophør af tjenester; disse foranstaltninger offentliggøres som fastlagt i artikel 4. Det skal ved foranstaltningerne sikres, at det, så vidt det er teknisk muligt, kun er den berørte tjeneste, der afbrydes, og at brugeren modtager forudgående meddelelse herom.

Artikel 24

Tekniske standarder

1. De nationale myndighedsorganer skal tilskynde til, at tjenester stilles til rådighed i overensstemmelse med følgende lister af standarder:

- standarder, som er offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende, jf. artikel 5, stk. 1, i direktiv 90/387/EØF

eller, hvor sådanne ikke findes

- europæiske standarder, som er vedtaget af ETSI eller CEN/CENELEC

eller, hvor sådanne ikke findes

- internationale standarder eller anbefalinger, som er vedtaget af Den Internationale Telekommunikationsunion (ITU), Den Internationale Standardiseringsorganisation (ISO) eller Den Internationale Elektrotekniske Kommission (IEC),

eller, hvor sådanne ikke findes

- nationale standarder eller specifikationer

uden at dette berører eventuel henvisning til de europæiske standarder, der måtte blive gjort obligatoriske, ifølge artikel 5, stk. 3, i direktiv 90/387/EØF.

2. De nationale myndighedsorganer sikrer, at teleselskaberne på anmodning underretter brugerne om standarder og specifikationer, herunder alle europæiske og/eller internationale standarder, som gennemføres ved nationale standarder, og som danner grundlag for tilrådighedsstillelse af de tjenester og faciliteter, der er omhandlet i dette direktiv.

Artikel 25

Bestemmelser om konvergens på fællesskabsplan

1. Kommissionen undersøger på grundlag af de rapporter, som de nationale myndighedsorganer indsender i henhold til artikel 26, stk. 5, og den information, der offentliggøres i henhold til artikel 4, hvorledes arbejdet med opfyldelse af målsætningerne og indførelse af ensartede tjenester og faciliteter inden for Fællesskabet forløber.

2. Viser det sig, at opfyldelsen af de i artikel 5, 9 og 15 nævnte krav er utilstrækkelig til at sikre udbuddet til brugerne af tjenester og faciliteter, der er harmoniseret på fællesskabsplan, kan der fastsættes harmoniserede mål og frister for opfyldelsen heraf efter fremgangsmåden i artikel 31.

Når Kommissionen iværksætter denne fremgangsmåde, skal der fuldt ud tages hensyn til nettets udviklingsgrad og efterspørgslen på hver enkelt medlemsstats marked.

3. Kan der ikke indgås aftaler på et forretningsmæssigt grundlag mellem teleselskaberne, navnlig med hensyn til de faciliteter, der forudsætter samarbejde inden for Fællesskabet, jf. artikel 9, stk. 2, kan der udarbejdes henstillinger om, hvilke vilkår det er nødvendigt at opnå, for at brugerne kan få stillet harmoniserede faciliteter til rådighed.

Der skal i henstillingerne tages passende hensyn til nettets udviklingsgrad, de forskellige arkitekturer og efterspørgslen på markedet i Fællesskabet.

Artikel 26

Indberetning og aflæggelse af rapport

1. Senest den [. . .] (15*) indberetter medlemsstaterne til Kommissionen, hvilken myndighed de har udpeget som nationalt myndighedsorgan.

2. Medlemsstaterne indberetter til Kommissionen navnene på de teleselskaber, som dette direktiv gøres gældende ovenfor, med særligt henblik på at sikre, at der stilles net og tjenester til rådighed i overensstemmelse med artikel 3.

Uden at dette berører den fremtidige anvendelse af ONP-foranstaltningerne, kan de medlemsstater, der har inddraget eksklusive rettigheder inden for taletelefoni, anvende dette direktiv på selskaber, der udpeges på grundlag af en betydelig markedsandel eller på grundlag af en dominerende stilling i det område, hvor de har tilladelse til at drive virksomhed, så det sikres, at der i hvert distrikt på deres område er mindst ét selskab, der er underlagt bestemmelserne i dette direktiv.Medlemsstaterne kan sikre sig, at teleselskaberne har pligt til at give de oplysninger, der er nødvendige for at afgøre, om dette direktiv anvendes.

3. De nationale myndighedsorganer meddeler Kommissionen navnene på de teleselskaber på deres område, der har tilladelse til at koble deres faste net direkte sammen med net, der tilhører teleselskaber i andre medlemsstater, for at stille taletelefonitjenester til rådighed.

De nationale myndighedsorganer meddeler Kommissionen navnene på de operatører af offentlige mobiltelefonitjenester på deres område, der har tilladelse til at koble sig direkte sammen med faste net, der tilhører teleselskaber i andre medlemsstater, for at stille taletelefonitjenester til rådighed.

4. Kommissionen offentliggør de i stk. 2 og 3 omhandlede navne i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

5. De nationale myndighedsorganer aflægger årligt rapport til Kommissionen med oplysning om, hvor store fremskridt der er gjort med hensyn til realisering af de målsætninger, der er fastlagt af de nationale myndighedsorganer i henhold til artikel 5, 9 og 15.

Den årlige rapport fremsendes til Kommissionen inden fem måneder efter årets udløb.

6. De nationale myndighedsorganer stiller følgende oplysninger til rådighed og meddeler dem til Kommissionen, hvis denne anmoder herom: Oplysninger til rådighed om de sager, bortset fra sådanne, som er omhandlet i artikel 23, hvor adgangen til eller brugen af det offentlige telefonnet eller taletelefonitjenesten har været indskrænket eller nægtet, herunder om de trufne foranstaltninger og begrundelsen herfor.

Denne bestemmelse gælder dog ikke for retlige skridt i henhold til en national ordning med henblik på at få overholdt licensbetingelserne i overensstemmelse med EF-lovgivningen eller for retssager ved en national domstol.

Artikel 27

Forligsprocedure og bilæggelse af tvister nationalt

Med forbehold af

a) Kommissionens eller en medlemsstats ret til at tage retlige skridt i henhold til traktaten

b) de rettigheder, som gældende national lovgivning hjemler den person, der påberåber sig den i nr. 4 og 5 omhandlede procedure, de berørte teleselskaber, eller andre, medmindre der indgås en aftale til løsning af uoverensstemmelse mellem disse

c) bestemmelserne i dette direktiv om, at de nationale myndighedsorganer kan fastsætte vilkårene i aftaler mellem teleselskaber og brugere

skal brugeren have adgang til følgende fremgangsmåder:

1) Medlemsstaterne sikrer, at alle parter, herunder brugere, tjenesteudbydere, forbrugere eller andre teleselskaber, der har en tvist med et teleselskab vedrørende en formodet overtrædelse af dette direktivs bestemmelser, har ret til at anke sagen til det nationale myndighedsorgan eller en anden uafhængig instans. Der skal på nationalt plan fastlægges lettilgængelige og principielt prisbillige fremgangsmåder med henblik på en retfærdig, hurtig og letforståelig løsning af sådanne tvister. Disse fremgangsmåder skal også følges i tilfælde, hvor brugere har en tvist med et teleselskab om deres telefonregninger.

2) En bruger eller et teleselskab kan i tilfælde, hvor en tvist involverer teleselskaber i mere end én medlemsstat, påberåbe sig den i nr. 3 og 4 omhandlede forligsprocedure ved skriftlig meddelelse til det nationale myndighedsorgan og til Kommissionen. Medlemsstaterne kan også tillade deres nationale myndighedsorganer at påberåbe sig forligsproceduren.

3) Sagen kan henvises til formanden for ONP-Udvalget, hvis de nationale myndighedsorganer eller Kommissionen efter en meddelelse som omhandlet i nr. 2 finder, at der bør foretages en nærmere undersøgelse.

4) I det i nr. 3 omhandlede tilfælde iværksætter ONP-Udvalgets formand den nedenfor beskrevne fremgangsmåde, når han finder det godtgjort, at alle rimelige skridt er taget på nationalt plan:

a) ONP-Udvalgets formand indkalder hurtigst muligt en arbejdsgruppe bestående af mindst to medlemmer fra ONP-Udvalget, én repræsentant for de berørte nationale myndighedsorganer, samt ONP-Udvalgets formand eller en anden af ham udpeget embedsmand fra Kommissionen. Arbejdsgruppen, hvori Kommissionens repræsentant har formandskabet, skal normalt træde sammen inden for en frist på ti dage efter indkaldelsen. Formanden kan efter forslag fra et hvilket som helst medlem af arbejdsgruppen beslutte at opfordre indtil to andre personer til at bistå gruppen som eksperter

b) arbejdsgruppen giver den klagende part, de berørte medlemsstaters nationale myndighedsorganer og de involverede teleselskaber lejlighed til at fremsætte deres synspunkter i mundtlig eller skriftlig form

c) arbejdsgruppen bestræber sig på at bilægge uoverensstemmelsen mellem de involverede parter inden for en frist på tre måneder fra den dato, hvor den i nr. 2 omhandlede meddelelse er modtaget. Formanden for ONP-Udvalget informerer dette om resultatet af proceduren, med henblik på udvalgets stillingtagen.

5) Den part, der iværksætter denne fremgangsmåde, afholder selv sine omkostninger i forbindelse hermed.

Artikel 28

Udsættelse

1. Er en medlemsstat ikke i stand til, eller forudser den, at den ikke vil være i stand til at opfylde kravene i artikel 12 og 13, giver den Kommissionen meddelelse om grunden hertil.

2. Udsættelse med opfyldelse af forpligtelserne i artikel 12 og 13 kan kun accepteres i tilfælde, hvor den pågældende medlemsstat kan godtgøre, at opfyldelse af kravet ville resultere i en urimeligt stor byrde for medlemsstatens teleselskaber.

3. Medlemsstaten meddeler i givet fald Kommissionen, inden for hvilken frist kravene kan opfyldes, og hvilke foranstaltninger den påtænker at gennemføre for at overholde denne frist.

4. Når Kommissionen modtager en meddelelse som omhandlet i stk. 1, underretter den medlemsstaten om, hvorvidt den skønner, at dennes særlige situation gør det berettiget, at der på grundlag af kriterierne i stk. 2 gives den udsættelse med gennemførelsen af artikel 12 og 13, og i givet fald hvor længe en sådan udsættelse er berettiget.

Artikel 29

Teknisk tilpasning

Der træffes efter fremgangsmåden i artikel 31 afgørelse om tilpasning af bilag I, punkt 2, samt bilag II og III til den tekniske udvikling eller til ændringer i efterspørgslen.

Artikel 30

Rådgivende udvalgsprocedure

1. Kommissionen bistås af det udvalg, der er oprettet ved artikel 9, stk. 1, i direktiv 90/387/EØF.

Udvalget hører især repræsentanter for teleselskaberne, brugerne, forbrugerne, fabrikanterne og tjenesteudbyderne.

2. Kommissionens repræsentant forelægger udvalget et udkast til de foranstaltninger, der skal træffes. Udvalget afgiver en udtalelse om dette udkast inden for en frist, som formanden kan fastsætte under hensyn til, hvor meget det pågældende spørgsmål haster, i givet fald ved afstemning.

Udtalelsen optages i mødeprotokollen; derudover har hver medlemsstat ret til at anmode om, at dens holdning indføres i mødeprotokollen.

Kommissionen tager det størst mulige hensyn til udvalgets udtalelse. Den underretter udvalget om, hvorledes den har taget hensyn til dets udtalelse.

Artikel 31

Forskriftsudvalgsprocedure

1. Uanset artikel 30 gælder følgende procedure med hensyn til de i artikel 25 og 29 omhandlede forhold.

2. Kommissionens repræsentant forelægger udvalget et udkast til de foranstaltninger, der skal træffes. Udvalget afgiver en udtalelse om dette udkast inden for en frist, som formanden kan fastsætte under hensyn til, hvor meget det pågældende spørgsmål haster. Det udtaler sig med det flertal, der er fastsat i traktatens artikel 148, stk. 2, for vedtagelse af de afgørelser, som Rådet skal træffe på forslag af Kommissionen. Ved afstemninger i udvalget tillægges de stemmer, der afgives af repræsentanterne for medlemsstaterne, den vægt, som er fastlagt i nævnte artikel. Formanden deltager ikke i afstemningen.

3. Kommissionen vedtager de påtænkte foranstaltninger, når de er i overensstemmelse med udvalgets udtalelse.

4. Er de påtænkte foranstaltninger ikke i overensstemmelse med udvalgets udtalelse, eller hvis der ikke er afgivet nogen udtalelse, forelægger Kommissionen straks Rådet et forslag til de foranstaltninger, der skal træffes. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Har Rådet ikke inden tre måneder regnet fra forslagets forelæggelse for Rådet truffet nogen afgørelse, vedtages de foreslåede foranstaltninger af Kommissionen.

Artikel 32

Revision af direktivet

1. Inden den 1. januar 1998 træffer Europa-Parlamentet og Rådet på grundlag af et forslag som Kommissionen forelægger i god tid, afgørelse om revision af dette direktiv med henblik på tilpasning heraf til kravene i forbindelse med liberalisering af markedet.

2. Kommissionen undersøger og aflægger rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om, hvorledes dette direktiv fungerer, første gang senest den [. . .] (16*). Rapporten skal bl.a. bygge på medlemsstaternes oplysninger til Kommissionen og ONP-Udvalget. I fornødent omfang kan der i rapporten fremsættes forslag til yderligere foranstaltninger med sigte på fuldstændig gennemførelse af direktivets målsætning.

Artikel 33

Gennemførelse af direktivet

1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at efterkomme dette direktiv inden den [. . .] (17**). De underretter straks Kommissionen herom.

Disse foranstaltninger skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 34

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 35

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i . . .

På Europa-Parlamentets vegne

Formand

På Rådets vegne

Formand

(1) EFT nr. C 122 af 18. 5. 1995, s. 4.

(2) Udtalelse afgivet den 31. maj 1995 (endnu ikke offentliggjort i Tidende).

(3) Europa-Parlamentets udtalelse af 16. maj 1995 (endnu ikke offentliggjort i Tidende), Rådets fælles holdning af . . . (endnu ikke offentliggjort i Tidende) og Europa-Parlamentets afgørelse af . . . (endnu ikke offentliggjort i Tidende).

(4) EFT nr. L 192 af 24. 7. 1990, s. 1.

(5) EFT nr. L 192 af 24. 7. 1990. s. 10. Direktivet er ændret ved direktiv 94/46/EF (EFT nr. L 268 af 19. 10. 1994, s. 15).

(6) EFT nr. L 95 af 21. 4. 1993, s. 29.

(7) EFT nr. C 233 af 6. 9. 1991, s. 2.

(8) EFT nr. C 318 af 4. 12. 1992, s. 2.

(9) EFT nr. L 165 af 19. 6. 1992, s. 27. Direktivet er ændret ved Kommissionens beslutning 94/439/EF (EFT nr. L 181 af 15. 7. 1994, s. 40).

(10) EFT nr. L 109 af 26. 4. 1983, s. 8. Direktivet er senest ændret ved direktiv 94/10/EF (EFT nr. L 100 af 19. 4. 1994, s. 30).

(11) EFT nr. L 230 af 24. 8. 1990, s. 25.

(12) EFT nr. L 217 af 6. 8. 1991, s. 31.

(13) EFT nr. L 128 af 23. 5. 1991, s. 1. Direktivet er senest ændret ved direktiv 93/97/EØF (EFT nr. L 290 af 24. 11. 1993, s. 1).

(14) EFT nr. C 213 af 6. 8. 1993, s. 1.

(15*) Et år efter vedtagelsen.

(16*) Tre år efter direktivets vedtagelse.

(17**) Et år efter direktivets vedtagelse.

BILAG I

OVERSKRIFTER FOR INFORMATION, DER SKAL OFFENTLIGGØRES I HENHOLD TIL ARTIKEL 4

1. NAVN OG ADRESSE PÅ TELESELSKABER

Der angives navn og adresse (hovedsæde) på de(t) teleselskab(er), der stiller faste offentlige telefonnet og/eller faste offentlige taletelefonitjenester til rådighed.

2. UDBUDDET AF TELETJENESTER

2.1. Typer af tilslutninger til det faste offentlige telefonnet

Der angives tekniske grænsefladespecifikationer for almindelige nettermineringspunkter, samt, hvor det er relevant, en henvisning til nationale og/eller internationale standarder og anbefalinger i overensstemmelse med artikel 24:

- for analoge og/eller digitale net:

a) grænseflade for enkelttilslutninger

b) grænseflade for gruppetilslutninger

c) grænseflade for direkte gennemvalg (direct dialling in - DDI)

d) andre almindeligt forekommende grænseflader

- for ISDN:

a) grænsefladespecifikationer for basistilslutning og primærtilslutning i S/T-referencepunkterne, samt signaliseringsprotokollen

b) information om, hvilke bæretjenester der kan fremføre taletelefonitjenester

c) andre almindeligt forekommende grænseflader

- og eventuelle andre almindeligt forekommende grænseflader.

Ud over de ovenfor anførte informationer, der skal offentliggøres regelmæssigt som anført i artikel 4, skal teleselskaberne uden forsinkelse underrette leverandører af terminaludstyr, hvis det konstateres, at bestemte netkarakteristika forhindrer godkendt terminaludstyr i at fungere korrekt.

2.2. Udbuddet af telefontjenester

Der gives en beskrivelse i grundtræk af den taletelefonitjeneste, der tilbydes, herunder hvad oprettelsesafgiften og abonnementsafgiften omfatter (f.eks. telefonistekspederede tjenester, abonnetfortegnelser, vedligeholdelse).

Det anføres, hvilke ekstra faciliteter og hvilke funktioner i taletelefonitjenesten der faktureres særskilt fra basistjenesten, og hvor det er relevant, henvises der til de tekniske standarder eller specifikationer, de opfylder, jf. artikel 24.

2.3. Takster

Herunder takster for tilslutning, brug og vedligeholdelse samt nærmere oplysninger om eventuelle rabatordninger.

2.4. Kompensations-/tilbagebetalingspolitik

Herunder nærmere oplysninger om eventuelle kompensations- eller tilbagebetalingsordninger.

2.5. Typer af vedligeholdelsesservice, der tilbydes

2.6. Fremgangsmåde ved bestilling

Herunder oplysning om, hvor i teleselskabet man kan henvende sig.

2.7. Standardkontraktvilkår

Herunder oplysning om en eventuel minimumskontraktperiode.

3. GODKENDELSESKRAV

Dette omfatter en klar beskrivelse af alle godkendelsesvilkår, som har betydning for brugerne, herunder tjenesteudbydere. Som minimum offentliggøres

- oplysning om godkendelsesvilkårenes art, herunder om der kræves anmeldelse og/eller tilladelse på et individuelt grundlag, eller om godkendelsen er af generel art, således at der ikke kræves individuel registrering og/eller tilladelse

- oplysning om godkendelsers eller tilladelsers varighed

- en liste over alle dokumenter, der indeholder relevante oplysninger om, hvilke godkendelsesvilkår medlemsstaten pålægger.

4. TILSLUTNINGSVILKÅR FOR TERMINALUDSTYR

Dette omfatter en fuldstændig oversigt over det nationale myndighedsorgans krav til terminaludstyr på linje med bestemmelserne i direktiv 91/263/EØF, herunder i relevant omfang vilkårene for kabling hos kunden og nettermineringspunktets placering.

5. ADGANGS- OG BRUGSRESTRIKTIONER

Dette omfatter enhver form for brugsrestriktioner, der er pålagt i overensstemmelse med kravene i artikel 22.

6. PARAMETRE FOR TJENESTENS PERFORMANS OG KVALITET

Definitioner, målemetoder, målsætninger og opfyldelse af disse i overensstemmelse med kravene i artikel 5.

7. MÅLSÆTNINGER FOR INDFØRELSEN AF NYE TJENESTER, FUNKTIONER, FACILITETER OG TAKSTER

Målsætninger skal offentliggøres som fastlagt i artikel 9 og 15.

8. VILKÅR FOR SÆRLIG NETADGANG

Dette omfatter de vilkår for særlig netadgang, der fastsættes af nationale myndighedsorganer i henhold til artikel 10, stk. 5.

9. ADGANG TIL BESKRIVELSEN AF OMKOSTNINGSREGNSKABSSYSTEMET

Den adresse, hvorfra en beskrivelse af omkostningsregnskabssystemet kan rekvireres, jf. artikel 13.

10. HOVEDELEMENTERNE I DEN NATIONALE NUMMERERINGSPLAN

Som fastlagt i artikel 21.

11. VILKÅR FOR ANVENDELSE AF INFORMATION I ABONNENTFORTEGNELSER

Som fastlagt i artikel 16, litra c).

12. FORLIGSPROCEDURE OG BILÆGGELSE AF TVISTER

Dette omfatter retningslinjer for, hvilke ankeordninger brugerne har adgang til med hensyn til forlig og bilæggelse af tvister med teleselskaberne i overensstemmelse med fremgangsmåden i artikel 27. Det omfatter også en sammenfattende fremstilling af de procedurer for bilæggelse af tvister, der er omhandlet i artikel 22, stk. 2.

13. FREMGANGSMÅDE I TILFÆLDE AF MANGLENDE BETALING

Som fastlagt i artikel 23

BILAG II

LEVERINGSTIDER OG INDIKATORER FOR TJENESTENS KVALITET, JF. ARTIKEL 5

I nedenstående liste specificeres, på hvilke områder der skal offentliggøres indikatorer for kvaliteten af anmeldte operatørers tjeneste i medfør af artikel 26, stk. 2:

- leveringstid inden tilslutning til nettet

- fejlhyppighed pr. tilslutning

- ventetid inden rettelse af fejl

- hyppigheden af fejlbehandlede opkaldsforsøg

- klartoneventetid

- varighed af kaldsopsætning

- statistik over transmissionskvalitet

- svartid for telefonistekspederede tjenester

- hvor stor en del af de offentlige betalingstelefoner til mønter eller kort, der faktisk fungerer

- debiteringsnøjagtighed.

BILAG III

TILRÅDIGHEDSSTILLELSE AF AVANCEREDE FACILITETER, JF. ARTIKEL 9

1. Liste over de faciliteter, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1

a) Adgang til DTMF - dual tone multi frequency

Dette vil sige, at det offentlige telefonnet skal være indrettet således, at DTMF-telefoner kan bruges til signalering til centralen ved hjælp af toner som defineret i ITU-T-anbefaling Q.23, og at der skal kunne anvendes samme toner for end-to-end signalering gennem nettet, både inden for den enkelte medlemsstat og mellem medlemsstaterne indbyrdes.

b) Direkte indvalg (eller andre faciliteter med tilsvarende funktionalitet)

Dette vil sige, at brugere tilsluttet en PBX eller et tilsvarende privat system skal kunne modtage opkald direkte fra det offentlige telefonnet uden indgriben fra PBX-operatørens side.

c) Viderestilling af samtale

Dette vil sige, at indkommende opkald ved fravær/ved optaget permanent skal kunne videredirigeres til et andet nummer i den samme eller en anden medlemsstat.

Implementeringen af denne facilitet skal ske i overensstemmelse med lovgivningen vedrørende databeskyttelse og beskyttelse af privatlivets fred.

d) Indentifikation af kaldende nummer

Dette vil sige, at den part, der modtager opkaldet, kan se den kaldende parts nummer, inden samtalen etableres.

Implementeringen af denne facilitet skal ske i overensstemmelse med lovgivningen vedrørende databeskyttelse og beskyttelse af privatlivets fred.

2. Liste over de i artikel 9, stk. 2, omhandlede tjenester og faciliteter

a) Adgang til grønne numre/frikaldsfaciliteter i hele Fællesskabet

Herved forstås tjenester, herunder opkaldstjenester (kendt under forskellige betegnelser såsom grønne numre, frikaldsnumre, 0800-numre), hvor den kaldende ikke betaler for samtalen, eller hvor han kun betaler en del af de samlede omkostninger.

b) Kiosk-debitering i hele Fællesskabet

Hverved forstås muligheden for, at afgiften for brug af en tjeneste, der benyttes via et teleselskabs net, opkræves sammen med afgiften på selve samtalen.

c) Samtaleomstilling i hele Fællesskabet

Det vil sige, at en samtale skal kunne videreomstilles til en tredjepart i den samme eller en anden medlemsstat.

d) Automatisk modtager-betaler-ordning i hele Fællesskabet

Dette vedrører opkald, der både udgår fra og modtages i Fællesskabet.

Dette vil sige, at den part, der modtager opkaldet, på den kaldende parts anmodning - inden opkoblingen af samtalen - accepterer debitering af samtaleafgiften.

e) Identifikation af kaldende nummer i hele Fællesskabet

Dette vil sige, at den part, der modtager opkaldet, kan se den kaldende parts nummer, inden samtalen etableres.

Implementeringen af denne facilitet skal ske i overensstemmelse med lovgivningen vedrørende databeskyttelse og beskyttelse af privatlivets fred.

f) Adgang til telefonistekspedition i andre medlemsstater

Dette vil sige, at brugere i én medlemsstat har adgang til telefonistekspedition/hjælpetjenester i en anden medlemsstat.

g) Adgang til nummeroplysningen i andre medlemsstater

Dette vil sige, at brugere i én medlemsstat kan kalde nummeroplysningen i en anden medlemsstat.

RÅDETS BEGRUNDELSE

I. INDLEDNING

Kommissionen forelagde den 31. marts 1995 Rådet et forslag til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om ONP-vilkår for taletelefoni.

Europa-Parlamentet afgav førstebehandlingsudtalelse om forslaget den 16. maj 1995; Det Økonomiske og Sociale Udvalg afgav for sit vedkommende udtalelse den 31. maj 1995.

II. FÆLLES HOLDNING

På samlingen den 12. juli 1995 fastlagde Rådet med kvalificeret flertal sin fælles holdning, som findes i dok. 8280/95 ECO 110 CODEC 82.

III. DIREKTIVETS FORMÅL

Dette direktivforslag er en omarbejdning af det forslag, som Rådet oprindeligt havde fået forelagt i 1992, og som Europa-Parlamentet forkastede i juli 1994 under den fælles beslutningsprocedure, efter at forligsproceduren ikke havde ført til noget resultat.

Som det tidligere direktivforslag skal direktivet ses på baggrund af Rådets direktiv om oprettelse af det indre marked for teletjenester ved gennemførelse af tilrådighedsstillelse af åbne net (ONP), hvor taletelefonitjenesten defineres som et af de prioriterede områder, hvor der skal fastlægges ONP-vilkår.

Direktivet har tre grundlæggende formål:

- at fastlægge de rettigheder, som brugere af taletelefonitjenester har over for teleselskaberne

- at forbedre adgangen for alle brugere, herunder også tjenesteydende virksomheder, til den offentlige teleinfrastruktur

- at fremme formidlingen af taletelefonitjenesten på fællesskabsplan.

IV. ÆNDRINGER AF KOMMISSIONENS FORSLAG

Rådet har i sin fælles holdning foretaget følgende ændringer i forhold til Kommissionens forslag:

1. Forskriftskomitéproceduren (artikel 31)

Kommissionen tillagde i sit forslag kun det udvalg, der skal bistå ved anvendelsen af direktivet (ONP-Udvalget, som blev oprettet ved rammedirektivet (direktiv 90/387/EØF)), en rådgivende rolle.

Da medlemsstaterne imidlertid har udtrykt ønske om at blive tættere knyttet til de afgørelser, der skal træffes med henblik på anvendelsen af artikel 25 (konvergensproceduren) og artikel 29 (tilpasning af direktivets bilag til den tekniske udvikling), bestemmes det i den fælles holdning, at disse afgørelser træffes efter forskriftsudvalgsprocedure III, variant a), ligesom i rammedirektivet og i direktivet om etablering af ONP-vilkår for faste kredsløb.

2. Bestemmelser, der tager hensyn til den fremtidige fuldstændige liberalisering af telekommunikationssektoren (allerede gennemført i visse medlemsstater)

i) Syvende betragtning (ny)

I denne betragtning fastslås det, at de medlemsstater, der allerede har inddraget eksklusive rettigheder inden for taletelefoni, skal påse, at alle brugere kan få adgang til en harmoniseret telefonitjeneste i overensstemmelse med direktivets bestemmelser.

ii) Offentliggørelse af information og adgang hertil (artikel 4)

Kommissionen havde foreslået, at ændringer i tjenesteudbuddet senest skulle offentliggøres to måneder inden de gennemføres. Rådet fandt, at fristen hermed blev lagt i for faste rammer, hvorfor det ændrede denne bestemmelse, således at de nationale lovgivningsmyndigheder kan fastsætte en bekendtgørelsesfrist, der passer til markedssituationen.

iii) Konvergens på fællesskabsplan (artikel 25)

Affattelsen af artikel 25, stk. 3, er blevet bragt i overensstemmelse med affattelsen i den tidligere fælles holdning.

iv) Indberetning og aflæggelse af rapport (artikel 26)

Der er i artikel 26, stk. 2, indsat et nyt afsnit med nærmere præcisering af anvendelsen af direktivet i medlemsstater, der allerede har inddraget eksklusive rettigheder inden for taletelefoni.

v) Revision af direktivet (artikel 32)

Der er i artikel 32 indsat en ny bestemmelse, hvorefter Europa-Parlamentet og Rådet inden den 1. januar 1998 på grundlag af et forslag fra Kommissionen træffer afgørelse om revision af direktivet med henblik på tilpasning heraf til de krav, der opstår som følge af liberalisering af markedet.

3. Brugerkontrakter (artikel 7)

Efter artikel 7, stk. 1, skal alle kompensations- eller tilbagebetalingsordninger for det tilfælde, at tjenestens kvalitetsniveau ikke overholdes ifølge kontrakten, fremgå af brugerkontrakterne. Rådet har med hensyn til dette spørgsmål, om hvilket der under proceduren med fælles beslutningstagning var uenighed mellem Europa-Parlamentet og Rådet, accepteret at tage hensyn til Europa-Parlamentets tanker om forbrugerbeskyttelse.