51995AC0973

UDTALELSE FRA DET OEKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG om Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Raadets beslutning om fastholdelse af nationale bestemmelser vedroerende forbud mod anvendelsen af visse tilsaetningsstoffer under fremstillingen af en raekke specifikke levnedsmidler

EF-Tidende nr. C 301 af 13/11/1995 s. 0043


Udtalelse om Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om fastholdelse af nationale bestemmelser vedrørende forbud mod anvendelsen af visse tilsætningsstoffer under fremstillingen af en række specifikke levnedsmidler (95/C 301/12)

Rådet for De Europæiske Fællesskaber besluttede den 7. juni 1995 under henvisning til EF-traktatens artikel 100 A at anmode om Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om det ovennævnte emne.

Det forberedende arbejde henvistes til ØSU's Sektion for Miljø-, Sundheds- og Forbrugerspørgsmål, som udpegede Kenneth Gardner til ordfører og Sergio Colombo og Joop Koopman til medordførere. Sektionen vedtog sin udtalelse den 11. juli 1995.

Det Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 328. plenarforsamling af 13.-14. september 1995, mødet den 13. september, enstemmigt følgende udtalelse.

1. Generelle bemærkninger

1.1. Forslaget har til formål at give medlemsstaterne mulighed for at fastholde nationale forbud mod anvendelsen af tilsætningsstoffer i visse »traditionelle levnedsmidler«.

1.2. Disse forbud stammer fra en tid, hvor levnedsmidlernes sammensætning ikke kendtes i detaljer. Vi ved nu, at de fra naturens hånd indeholder mange af de ingredienser, som nu betegnes som tilsætningsstoffer, hvis de tilsættes separat. Dette illustreres ved nedenstående to eksempler.

1.2.1. Traditionelle (og alle andre) oste indeholder:

E 300 askorbinsyre eller C-vitamin

E 330 citronsyre naturligt forekommende syre

E 270 mælkesyre naturligt forekommende syre E 280 propionsyre naturligt forekommende syre og konserveringsmiddel

E 340 fosforsurt kali et fosfat

E 332 kaliumcitrat citronsurt salt

E 333 kalciumcitrat et af de kalciumsalte, som gør mælk til en vigtig kilde til kalk for den menneskelige organisme

E 341 kalciumfosfat ditto

E 322 lecithin emulgeringsmiddel

E 471 mono- og

di-glycerider af

fedtsyrer emulgeringsmidler

E 160(a) â-karotin naturligt forekommende farvestof

Og mange andre »E«-stoffer.

1.2.2. Traditionelt (og alt andet) øl indeholder mange andre »E«-stoffer, bl.a.:

E 220 svovldioxid et konserveringsmiddel, som fremkommer under brygningen.

1.3. ØSU konstaterer samtidig, at konserveringsmidler fortsat kan tilsættes visse traditionelle levnedsmidler, hvor dette er almindelig praksis.

1.4. Kommissionen pointerer med rette, at forslaget ikke kan begrundes ud fra helbredsmæssige kriterier. Heller ikke forbrugeroplysning kan bruges som kriterium for en begrundelse. Enhver ingrediens, som er tilsat levnedsmidlerne, skal deklareres på lige fod med ingredienserne i alle andre levnedsmidler.

1.5. Endelig er beskyttelsen af traditionelle levnedsmidler, som påpeget af Kommissionen, allerede dækket af forordningen om specificitetsattestering () og af forordningen om geografiske betegnelser ().

1.6. ØSU er af den opfattelse, at det må forebygges, at medlemsstaterne anvender forbuddet til protektionistiske formål.

1.7. Af den grund kan ØSU kun gå ind for forslaget, hvis der foretages nedenstående ændringer.

2. Særlige bemærkninger

2.1. Artikel 1

Med henblik på at give forbrugeren klare oplysninger om traditionelle produkter og sikre etableringsfriheden og den frie bevægelighed for varer må følgende føjes til artikel 1:

a)

For at kunne opnå beskyttelse i henhold til denne beslutning, skal produkterne være mærket med ordene:

(produktets navn) efter traditionel (landets navn) opskrift, f.eks.

- Brød efter traditionel fransk opskrift - Feta-ost efter traditionel græsk opskrift

- Øl efter traditionel tysk opskrift (jf. dog punkt 2.2.2.1)

b)

Det må klart fremgå af artiklen og betragtningerne, at produkter, der er forsynet med et sådant mærke, kan fremstilles i enhver medlemsstat under iagttagelse af bestemmelserne i de to forordninger nævnt i punkt 1.5.

c)

Det bør klart fremgå af artiklen og betragtningerne, at produkter, som ikke er forsynet med et mærke med disse tre elementer (tradition, land, produktnavn) skal følge de normale bestemmelser for tilsætningsstoffer, sammensætning osv.

d)

Medlemsstaterne må ikke indføre administrative og lovgivningsmæssige hindringer mod sådanne produkter.

2.2. Bilag

2.2.1. Der er nogle oversættelsesproblemer i forbindelse med betegnelserne i bilaget. Produkterne bør alle mærkes på samme måde som det franske brød i den franske originaltekst: dvs. »pain de tradition française«, hvilket kan gengives ved »brød efter traditionel fransk opskrift«. Betegnelserne på alle andre levnedsmidler i denne kategori bør ændres tilsvarende, f.eks. »øl efter traditionel tysk opskrift«.

2.2.2. Betegnelserne i anden kolonne bør ændres som følger:

Tyskland Øl efter traditionel tysk opskrift

Grækenland Feta-ost efter traditionel græsk opskrift

Frankrig Brød efter traditionel fransk opskrift

Frankrig Trøffelkonserves efter traditionel fransk opskrift

Frankrig Sneglekonserves efter traditionel fransk opskrift

Frankrig Kødkonserves af gås, and, kalkun efter traditionel fransk opskrift

Østrig »Bergkäse« efter traditionel østrigsk opskrift

Finland »Mämmi« efter traditionel finsk opskrift.

2.2.2.1. På tysk kan følgende beskrivelse anvendes i stedet for »Øl efter traditionel tysk opskrift«: »Øl brygget i overensstemmelse med Reinheitsgebot«.

Dette er det begreb, der traditionelt anvendes på tysk, og som er anerkendt af forbrugerne.

2.2.3. Strengt taget ser det ikke ud til, at alle produkter på Kommissionens liste var omfattet af de nationale lovgivninger inden 1. januar 1992. Dette gælder for eksempel »brød efter traditionel fransk opskrift«. Kommissionen bør undersøge, om dette kriterium faktisk er opfyldt.

Bruxelles, den 13. september 1995.

Carlos FERRER

Formand for

Det Økonomiske og Sociale Udvalg

() Rådets forordning (EØF) nr. 2082/92 af 14. 7. 1992, EFT nr. L 208 af 24. 7. 1992.

() Rådets forordning (EØF) nr. 2081/92 af 14. 7. 1992, EFT nr. L 208 af 24. 7. 1992.