51995AC0574

UDTALELSE FRA DET OEKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG om Kommissionens forslag til Raadets direktiv om aendring af direktiv 77/388/EOEF om det faelles mervaerdiafgiftssystem (beskatning af landbrugsprodukter)

EF-Tidende nr. C 236 af 11/09/1995 s. 0010


Udtalelse om Kommissionens forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 77/388/EØF om det fælles merværdiafgiftssystem (beskatning af landbrugsprodukter) (95/C 236/02)

Rådet for Den Europæiske Union besluttede den 4. april 1995 under henvisning til EF-traktatens artikel 99 at anmode om Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om det ovennævnte emne.

Det forberedende arbejde henvistes til ØSU's Sektion for Økonomiske, Finansielle og Monetære Spørgsmål, som udpegede Camille Giacomelli til ordfører uden studiegruppe. Sektionen vedtog sin udtalelse den 16. maj 1995.

Det Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 326. plenarforsamling af 31. maj og 1. juni 1995, mødet den 31. maj 1995, enstemmigt følgende udtalelse.

1. Det Økonomiske og Sociale Udvalg konstaterer, at det ud fra den beretning, der ledsager det forelagte forslag til Rådets direktiv, kan konkluderes, »at da der ikke findes klare beviser for væsentlige konkurrenceforvridende effekter for afgiftspligtige personer i handlen inden for Fællesskabet som følge af forskelle i momssatserne, er der i øjeblikket ikke grund til at antage, at det indre marked ikke fungerer tilfredsstillende«.

1.1. Man må imidlertid ikke glemme, at det i henhold til EF-traktatens artikel 99 er målet at harmonisere momsområdet med henblik på at sikre det indre markeds funktion.

1.2. Hertil kommer, at den undersøgelse, Kommissionen har ladet foretage, og som munder ud i en tilsvarende konklusion, blev udarbejdet i august 1994 og derfor ikke kunne inddrage erfaringer fra de nye medlemsstater (Østrig, Finland og Sverige).

2. Trods den generelt positive konklusion i Kommissionens beretning har der dog vist sig at være problemer med handelen med visse landbrugsprodukter (blomster, planter osv., uld, træ til brug i industrien samt træ til brændsel), idet den påvirkes af, at et antal medlemsstater anvender reducerede satser eller nulsatser. De øvrige medlemsstater har ikke mulighed for som modtræk at sænke deres satser tilsvarende, da dette ikke længere er tilladt efter vedtagelsen af direktiv 92/77/EØF af 19. oktober 1992 () (ændring af artikel 12, stk. 3, litra d), i sjette momsdirektiv 77/388/EØF). Det fremlagte direktivforslag løser problemet ved at ophæve forbuddet i ovennævnte artikel og at udstrække muligheden for - endnu i to år - at anvende henholdsvis indføre reducerede satser for nævnte landbrugsvarer til at omfatte alle medlemsstater.

3. Direktivforslaget skal ses som en del af det regelkompleks, der skal sikre et velfungerende indre marked, og støttes af ØSU.

Bruxelles, den 31. maj 1995.

Carlos FERRER

Formand for

Det Økonomiske og Sociale Udvalg

() ØSU's udtalelse, EFT nr. C 332 af 31. 12. 1990, s. 121; direktiv 92/77/EØF, EFT nr. L 316 af 31. 10. 1991, s. 1.