Udtalelse om :

- Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om EF-mønstre, og - Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om retlig beskyttelse af mønstre (95/C 110/05)

Det Økonomiske og Sociale Udvalg besluttede den 30. maj 1994 under henvisning til forretningsordenens artikel 23 at afgive udtalelse om de ovennævnte emner.

Det forberedende arbejde henvistes til ØSU's Sektion for Industri, Handel, Håndværk og Tjenesteydelser, som udpegede Jean Pardon til ordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 3. februar 1995.

Det Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 323. plenarforsamling af 22. og 23. februar 1995, mødet den 22. februar, med et flertal af stemmer for og 3 hverken for eller imod, følgende udtalelse.

1. Indledning

Da Europa-Parlamentet havde bebudet, at det ville afgive sin udtalelse om emnet inden fornyelsen, besluttede ØSU, der ønskede at afgive udtalelse først, at det omgående ville afgive en første delvis, men definitiv udtalelse, som kun omhandlede de vigtigste og mest omstridte spørgsmål, således som det blev påpeget i ØSU's første udtalelse ().

ØSU har således allerede behandlet følgende bestemmelser i forordningsforslaget:

- artikel 5: mønstrets nyhedskarakter,

- artikel 6: mønstrets individuelle karakter,

- artikel 23: »reparationsbestemmelsen«.

Nævnte udtalelse blev vedtaget på ØSU's 317. plenarforsamling (mødet den 6. juli 1994).

I tillægsudtalelsen behandler ØSU en række andre spørgsmål i tilknytning til Kommissionens forslag.

2. Generelle bemærkninger

2.1. Kommissionen har fremlagt to forslag: et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om EF-mønstre (KOM(93) 342 endelig udg. af 3. december 1993) og et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om retlig beskyttelse af mønstre (KOM(93) 344 endelig udg. af 3. december 1993).

3. Den foreslåede forordning om EF-mønstre

3.1. Den foreslåede forordning tilsigter at etablere fri udveksling af og ensartede konkurrencevilkår for industrielle mønstre og varer, hvori der er inkorporeret industrielle mønstre, samt at indføre en adækvat beskyttelse af denne form for industriel og kommerciel ejendomsret.

3.2. Mønstre er en afbildning af et udseende, som kan opfattes med de menneskelige sanser. Der anvendes ikke noget æstetisk kriterium.

3.3. Specielt produktdesignet har inden for det sidste tiår fået stadig større betydning. For mange varers vedkommende gælder det, at forbrugerne ikke kun efterspørger dem på grund af deres funktion, men også - og måske specielt - på grund af deres design.

3.4. Med den foreslåede forordning skal der indføres en enkelt gyldig EF-rettighed, som skal eksistere side om side med de forskellige nationale beskyttelsesordninger, der udelukkende finder territorial anvendelse og derfor indebærer, at brugerne pålægges byrder i form af mange registreringer og betaling af forskellige afgifter i forskellige medlemsstater, lige som der også skal føres tilsyn med de rettigheder, der er opnået i de forskellige lande.

3.5. Godt design er et af EF-industriernes vigtigste aktiver i deres konkurrence med industrier fra tredjelande, som ofte har lavere lønomkostninger.

Design kan imidlertid ofte let reproduceres, da det i mange tilfælde ikke kræver nogen speciel knowhow. Den foreslåede forordning tilsigter derfor, som ønsket af erhvervslivet, at etablere en lovgivning, der i det mindste giver en vis beskyttelse mod uretmæssig tilegnelse af mønstre.

Efter Kommissionens opfattelse er en forordning det eneste retsinstrument, som kan opfylde disse målsætninger.

Fællesskabets mønsterbeskyttelsesordning er et tostrenget system, hvor der dels indføres en beskyttelse baseret på registrering, dels en automatisk beskyttelse, der indtræder, når mønstret gøres tilgængeligt for offentligheden.

3.6. Det grundlæggende krav til beskyttelsen er, at mønstret er nyt og har individuel karakter, dvs. at mønstret i den informerede brugers øjne opfattes som adskillende sig fra andre mønstre på markedet.

Ved de ikke-registrerede mønstre gives rettighedshaveren beskyttelse mod reproduktion, hvorimod rettighedshaveren ved det registrerede EF-mønster tillægges en egentlig eneret til at benytte mønstret.

3.7. Beskyttelsen er på tre år for det ikke-registrerede EF-mønsters vedkommende, medens den for det registrerede EF-mønsters vedkommende er på fem år med mulighed for forlængelse med yderligere femårsperioder op til i alt maksimalt 25 år.

3.8. I Kommissionens forslag til forordning opereres der dog med en undtagelse fra denne beskyttelsesperiode på 25 år for reservedele, der kun nyder beskyttelse i tre år. For visse dyre, varige og komplekse produkters vedkommende - såsom biler - kan mønsterbeskyttelsen af designet på komponenter, som det komplekse produkt består af, skabe et reelt monopol på reservedele; når det gælder sådanne produkter, er der blevet indføjet en såkaldt reparationsbestemmelse, der åbner mulighed for at reproducere mønstre med henblik på at fremstille reservedele tre år efter den første markedsføring af det produkt, hvorpå mønstret anvendes. Fabrikanten har således en treårig eneretsperiode.

4. Det foreslåede direktiv om retlig beskyttelse af mønstre

4.1. Den EF-beskyttelsesordning, der tænkes indført ved hjælp af direktivet, kan ikke fra dag til anden erstatte de eksisterende nationale beskyttelsesordninger. Der vil være behov for, at ordningerne eksisterer side om side, i det mindste i en vis periode. Selv om EF-mønstret træder i kraft og bliver det beskyttelsesmiddel, mønsterfrembringere og deres retssuccessorer foretrækker, må de nationale myndigheder stadig opretholde deres registreringsordninger af hensyn til allerede erhvervede rettigheder. Registreringer, som nationale rettighedshavere allerede har fået foretaget, må stadig kunne fornyes op til den maksimumsperiode for beskyttelsen, der gælder i henhold til det pågældende lands lovgivning.

Hertil kommer, at selv når EF-mønstret er blevet den foretrukne beskyttelsesordning, er det uundgåeligt, at visse nationale virksomheder, der kun opererer på lokale markeder, stadig vil foretrække kun at få national beskyttelse.

En overgang fra en national markedsapproach til en EF-markedsapproach kan være en langsom proces for visse mønsterindehavere, fordi de har brug for en vis tid til at vænne sig til EF-systemet.

4.2. Med det foreslåede direktiv søger man at reducere de retlige hindringer for fri udveksling af designprodukter samt at etablere en ordning, hvor konkurrencen ikke fordrejes inden for det indre marked.

4.3. Det foreslåede direktiv er et uundværligt supplement til forordningen om EF-mønstre.

4.4. I henhold til subsidiaritetsprincippet behøver harmoniseringen ikke at omfatte alle aspekter af den nationale specifikke mønsterbeskyttelseslov, og det er tilstrækkeligt at harmonisere de elementer, der er nødvendige for, at en specifik national beskyttelse kan eksistere side om side med EF-mønsterbeskyttelsen.

Disse vedrører definitionen på »mønster«, kravene til beskyttelse og herunder grundene til udelukkelse fra beskyttelse, ikke nyhedsskadelig offentliggørelse i relation til kravet om individuel karakter og nyhedskravet, beskyttelsens omfang og indhold, registreringshindrende grunde samt ugyldighedsgrunde og definitionen på rettigheder, der tillægges ved mønstret, herunder også indskrænkninger heri samt konsumption af rettigheder.

5. Kommissionens forordningsforslag

5.1.

Artikel 1

Begrebet »mønster« synes ikke at være ens på de forskellige sprog. Der bør foretages en omhyggelig sproglig revision, især for at gøre definitionen i artikel 3, litra a), mere brugbar og præcis.

5.2.

Artikel 2

Der bør henvises til sammenhængen mellem denne artikel og Rådets forordning (EØF) nr. 40/94 af 20. december 1993, som blev offentliggjort (). Ved denne forordning indførtes Harmoniseringskontoret for varemærker, mønstre og modeller i det indre marked.

5.3.

Artikel 3

Definitionerne synes meget omfattende, selv om det anføres i begrundelsen, at opregningerne har karakter af eksempler og ikke er udtømmende.

Definitionen i artikel 3, litra a), af »mønster« kunne lyde som følger: et produkts udseende - det være sig produktet som helhed eller en del heraf - og hvor udseendet blandt andet er bestemt af produktets særlige linjer, konturer, farver, form, virkning og/eller af selve produktmaterialet og/eller produktets ornament.

Såvel »edb-programmer« som »halvledere« skal udtrykkeligt undtages fra forordningens anvendelsesområde.

5.4.

Artikel 4

Det må undersøges, om de almindelige betingelser for beskyttelse, der er anført i artikel 4, er forenelige med artikel 25 i TRIPS-aftalen (GATT-aftalen om de handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder, som bl.a. omfatter varemærkeforfalskede varer).

ØSU bifalder indholdet af artikel 4, stk. 2, som dog bør formuleres bedre, så det fremgår klart, at enhver beskyttelse af et sammensat produkts enkeltdele er udelukket, hvis disse ikke i sig selv opfylder nyhedskravet og kravet om individuel karakter.

I den franske udgave kunne man erstatte »article complexe« med »produit complexe« (), og endvidere kan punktummets afslutning (»i det omfang ... karakter«) generelt udgå til fordel for følgende formulering: »hvis det bidrager til det sammensatte produkts nyhedskarakter og individuelle karakter«.

5.5.

Artikel 7

Den »dato«, hvor mønstret første gang blev offentliggjort, bør kunne fastslås med større sikkerhed. Fastslåelsen af denne dato er faktisk et vigtigt element.

Gælder den således fastslåede dato på verdensplan eller udelukkende inden for Den Europæiske Union? For at denne dato kan anvendes som begyndelsestidspunkt for den treårige beskyttelsesperiode, bør det præciseres, at de interesserede parter i EF skal kunne få datoen for offentliggørelsen oplyst.

Der bør derfor tilføjes et yderligere punktum, som kunne lyde således: »Dersom tredjemand anmoder om det, skal den person, der påberåber sig retten til et ikke-registreret EF-mønster, oplyse datoen for mønstrets offentliggørelse.«

5.6.

Artikel 8

Af hensyn til klarheden bør de forskellige hypoteser, der opstilles i denne artikel, figurere særskilt.

5.7.

Artikel 9, stk. 1

Man kan udlede af begrundelsen, at denne bestemmelse tager sigte på at udelukke de mønstre fra beskyttelsen, hvis form er fuldstændig dikteret af den funktion, de skal udfylde. Der er ikke mulighed for variationer, og mønstret har ingen arbitrære elementer. Formuleringen bør derfor ændres, så ordet »arbitrære« ikke forekommer.

5.8.

Artikel 9, stk. 2

Det fastsættes, at der ikke kan opnås beskyttelse af mønstre på sammenkoblingselementer, som er nødvendige for, at to elementer kan kobles sammen og hver især opfylde deres funktion. Formålet med bestemmelsen er at sikre kompatibiliteten mellem produkter af forskellige mærker. Formuleringen »rent mekanisk kan samles med eller tilkobles« skal derfor fortolkes snævert. Udtrykket »samles med« giver det indtryk, at bestemmelsen også skal anvendes på mønstre eller dele af mønstre, som ikke vedrører sammenkoblingselementet. For at undgå eventuelle fejlfortolkninger bør udtrykket »samles med« udgå.

F.eks. er en bildør nødvendigvis beregnet til at blive inkorporeret i karrosseriet, og dørens dimensioner kan derfor ikke beskyttes med enerettigheder, men det siger sig selv, at dørens ydre form eller dens prydelementer kan beskyttes.

Det samme er tilfældet med et bilhjul. Et hjul er beregnet til at blive monteret på en given bil. Hjulet har et vist antal huller, som nødvendigvis skal svare til boltene, for at hjulet kan monteres på en bestemt bil. Antallet af huller og fastspændingsdybden kan altså ikke give monopolrettigheder. Til gengæld kan alle andre elementer i hjulets form, dets »stil«, beskyttes. Bilhjulsproducenter har ret til at fremstille hjul, der passer til en given bilmodel, såfremt hjulets mønster afviger fra originalen.

5.9.

Artikel 10

Dette princip, der er knæsat i Pariserkonventionen, vedrører mønstre, men ikke »udnyttelsen eller offentliggørelsen« af dem. For at princippet kan få fuld gyldighed og gennemslagskraft, bør udtrykket i citationstegn fjernes.

5.10.

Artikel 12

For tredjemand er det vanskeligt at fastslå den referencedato, som danner begyndelsestidspunktet for det ikke-registrerede EF-mønsters beskyttelse. Det foreslås derfor, at indehaveren af det ikke-registrerede EF-mønster forpligtes til at oplyse datoen for beskyttelsesperiodens begyndelse til enhver, der måtte anmode om det.

5.11.

Artikel 14

I stk. 2 bør det præciseres, at det drejer sig om en undtagelse fra princippet i stk. 1 vedrørende den EF-mønsterberettigede.

I stk. 2 i den franske udgave bør ordet »obligations« erstattes af ordet »fonctions«.

5.12.

Artikel 15

Denne artikel omhandler de tilfælde, hvor flere personer i fællesskab har frembragt et mønster, og det foreslås med rette, at de pågældende skal have mønsterretten i fællesskab.

Det skal imidlertid præciseres, hvordan mønsterrettigheden skal udøves.

I princippet bør de nærmere vilkår for rettighedens udøvelse fastsættes ved kontrakt. I modsat fald skal rettigheden ifølge begrundelsen udøves i fællesskab.

Det kunne dog også fastsættes, at den enkelte rettighedshaver kan handle uafhængigt, således som det er tilfældet i Benelux-landenes enhedslov ().

5.13.

Artikel 16, stk. 1

I stedet for at tale om overførsel af EF-mønstret til den mønsterberettigede i forbindelse med søgsmål, ville det være bedre at anvende den variant, Kommissionen foreslog den 11. januar 1995: »... kan den person, der er berettiget ... kræve at blive anerkendt som den retmæssige mønsterindehaver at regne fra EF-mønstrets frembringelse« ().

5.14.

Artikel 16, stk. 3

Fristen på to år bør også finde anvendelse, når der er tale om ikke-registrerede EF-mønstre.

5.15.

Artikel 19

Der må tages højde for sammenhængen mellem denne artikel og artikel 39, stk. 4.

5.16.

Artikel 20

Ifølge denne artikel har indehaveren af et ikke-registreret EF-mønster ret til at forbyde tredjemand at benytte et tilsvarende mønster, såfremt det er resultatet af en »kopiering«. Navnlig inden for tekstilindustrien vil denne bestemmelse kun være acceptabel, hvis bevisbyrden vendes om. Mønsterindehaveren bør med andre ord kun have den indledende bevisførelse: hvis han kan bevise, at han har frembragt mønstret, og at tredjemands mønster i væsentlig grad ligner hans eget, skal sagsøgte føre bevis for, at han ikke har kopieret det mønster, som sagsøgeren har rettighederne til.

Teksten bør gøres enklere og klarere.

5.17.

Artikel 21

Indehaveren af et mønster, som anvendes på et produkt, bør direkte kunne anmode om indgriben over for en fabrikant, der fremstiller midler til produktion af det kopierede mønster. (Jf. Kommissionens forslag til Rådets forordning () om foranstaltninger med henblik på at forbyde overgang til fri omsætning, udførsel og forsendelse af varemærkeforfalskede og piratkopierede varer.

Registreringen kan under ingen omstændigheder have tilbagevirkende kraft.

5.18.

Artikel 27, stk. 1

På grundlag af litra b), og herunder især henvisningen til artikel 9, stk. 2, må det konkluderes, at denne bestemmelse giver mulighed for at erklære et EF-mønster delvist ugyldigt.

Visse sammenkoblingselementer kan givet opfylde betingelserne for beskyttelse, dvs. nyhedskravet og kravet om individuel karakter. I og med at der henvises til artikel 9, stk. 2, erklæres et mønster kun ugyldigt, hvis sammenkoblingselementet som sådant er genstand for en særskilt EF-mønsterret.

I de fleste tilfælde er mønstret til et sammenkoblingselement imidlertid ikke noget selvstændigt mønster, idet det indgår i det samlede mønster. Den beskyttelse, det samlede mønster nyder godt af, dækker ikke mønstret til sammenkoblingselementet, da det er udelukket i medfør af artikel 9, stk. 2. Denne restriktion gør ikke mønstret ugyldigt, men begrænser blot rækkevidden af dets beskyttelse.

Henvisningen til artikel 9, stk. 2, i artikel 27, stk. 1, bør derfor begrænses til de tilfælde, hvor sammenkoblingselementet i sig selv udgør et særskilt mønster. Hvis der er mulighed for at erklære delvis ugyldighed, bør der i øvrigt tages højde for konsekvenserne heraf. Procedurereglerne bør også omfatte ændring af registeret, så det sikres, at enhver person kan konsultere registeret for at få at vide, om et specifikt, registreret EF-mønster er blevet erklæret delvist ugyldigt. Dette er ikke ønskeligt, da det er i modstrid med den forenkling, der tilsigtes med det forelagte forslag.

5.19.

Artikel 27, stk. 2

I forbindelse med denne bestemmelse og bestemmelserne i artikel 56 og 88, som er knyttet hertil, fastslås det ikke klart, hvorfor en tredjepart, som ikke krænker mønsterretten, men er vidende om en ugyldighedsgrund i henhold til denne artikel, ikke kan begære, at mønstret erklæres ugyldigt.

5.20.

Artikel 39

De elementer, der er opregnet i stk. 3, er fakultative. Det foreslås, at der åbnes mulighed for at udarbejde en detaljeret liste over mønsterelementer, som ansøgeren betragter som nye og individuelle. Denne liste kunne være til nytte for både mønsterindehaveren og tredjemand med henblik på at fastslå beskyttelsens gyldighed og omfang nærmere.

5.21.

Artikel 40

Kollektive ansøgninger er betinget af, at de produkter, hvori mønstrene skal inkorporeres, alle hører til samme underklasse af produkter eller samme sæt eller sammensætning af enheder.

Denne begrænsning er for restriktiv. Henvisningen til underklassen af produkter bør udgå.

Afgifterne bør struktureres på en sådan måde, at personer, der indgiver individuelle ansøgninger, ikke krydssubsidierer de kollektive ansøgninger.

5.22.

Artikel 52

Det fremgår af denne artikel sammenholdt med artikel 21, stk. 2, at mønsterindehaveren i udsættelsesperioden kun kan påberåbe sig de rettigheder, der er knyttet til et ikke-registreret EF-mønster.

Indgivelse af en ansøgning om et EF-mønster med anmodning om, at bekendtgørelsen udsættes, er af interesse. Man bør imidlertid overveje at indrømme alle de rettigheder, der er knyttet til et registreret EF-mønster, selv om ansøgningen om EF-mønstret indgives med anmodning om udsættelse, og indgivelsen dermed er forbundet med færre formaliteter og mindre afgifter.

Mønstre, hvis bekendtgørelse er udsat, bør tillægges samme rettigheder som registrerede mønstre.

Problemet kan løses ved at præcisere artikel 21, stk. 2, som følger: »Hvis bekendtgørelsen af et registreret EF-mønster er blevet udsat i henhold til artikel 52, giver dette registrerede EF-mønster dets rettighedshaver de i artikel 20 nævnte rettigheder«.

I forbindelse med mønstre, hvis bekendtgørelse er udsat, bør enhver interesseret part have ret til aktindsigt på Mønsterkontoret.

For at tilgodese eventuelle fortrolighedskrav kunne man i forbindelse med mønstre, hvis bekendtgørelse er udsat, sondre mellem en »åben« registrering, der giver offentligheden ret til aktindsigt, og en »lukket« registrering, som ikke giver mulighed for indsigt.

5.23.

Artikel 89, stk. 2

I artikel 89, stk. 2, hjemles en formodning om gyldighed, idet et EF-mønster skal betragtes som nyt i den i artikel 5 anførte betydning, dersom rettighedshaveren fremlægger bevis til støtte for sin påstand om, at mønstret har individuel karakter.

Det vil altså sige, at mønstret formodes at opfylde nyhedskravet i artikel 5, når der kan fremlægges bevis for dets individuelle karakter i henhold til artikel 6.

Det fremgår af forordningsforslagets begrundelse (side 70), hvad der skal forstås ved »fremlægge bevis for«.

Med de foreslåede bestemmelser vendes bevisbyrden i realiteten om, idet den pålægges sagsøgte, hvis denne anlægger kontrasøgsmål, dvs. den potentielle mønsterkrænkende part, og ikke rettighedshaveren.

Når rettighedshaveren baserer sit krav på mønstrets individuelle karakter, anses mønstret for at være nyt, indtil sagsøgte beviser det modsatte under et kontrasøgsmål om ugyldighed.

Indtil det modsatte er bevist, anses mønstret altså for at have »individuel karakter« i den i artikel 6 anførte betydning og for at være nyt i den i artikel 5 anførte betydning.

5.24.

Artikel 93

I henhold til stk. 2 skal en EF-mønsterdomstol kunne pålægge overtræderen at forelægge oplysninger om de mønsterkrænkende produkters oprindelse.

Inden for visse industrisektorer, hvor produkterne afsættes meget hurtigt, kan det være nødvendigt, at oplysningerne forelægges omgående, så mønsterindehaveren kan finde det mønsterkrænkende produkts oprindelse så hurtigt som muligt. Hvis mønsterindehaveren skal anlægge søgsmål mod en sælger for at finde frem til kilden, vil proceduren blive meget vanskelig, ineffektiv, omkostningskrævende og resultatløs, og det gælder især, hvis søgsmålet vedrører beskyttelse af et ikke-registreret mønster (hvor rettighederne kun gælder, når kopier fremstilles eller anvendes forsætligt), og sælgeren handler i god tro.

Der bør derfor tilføjes en supplerende bestemmelse, som giver indehaveren af et registreret og især et ikke-registreret EF-mønster mulighed for at anlægge søgsmål med henblik på indhentning af oplysninger, uafhængigt af søgsmålet for mønsterkrænkelse, således som det er muligt ifølge tysk lovgivning. Hermed vil rettighedshaveren få mulighed for at få nyttige oplysninger, der kan føre frem til kopiens kilde, altså til den person, der handler forsætligt.

For at undgå enhver uretmæssig tilegnelse af oplysninger om konkurrenter, kan der til søgsmålet knyttes et krav om indbetaling af en garantisum i lighed med den procedure, der gælder i toldforordningen om bekæmpelse af varemærkeforfalskning.

6. Kommissionens direktivforslag

ØSU kan fuldt og helt støtte det foreslåede direktiv.

Bruxelles, den 22. februar 1995.

Carlos FERRER

Formand for

Det Økonomiske og Sociale Udvalg

() EFT nr. C 388 af 31. 12. 1994.

() O.a.: Svarende til den danske formulering.

() Benelux-landenes enhedslov om varemærker (»Loi uniforme Benelux sur les marques«) undertegnet i Bruxelles den 19. 3. 1962, ændret den 10. 11. 1983 og ændret på ny den 2. 12. 1992; sidstnævnte ændring er endnu ikke trådt i kraft.

() O.a.: ØSU's oversættelse.

() EFT nr. L 341 af 30. 12. 1994, s. 8.

() EFT nr. L 11 af 14. 1. 1994, s. 1-36.