Udtalelse om meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet - EF-politikkens udvikling og fremtid i frugt og grønsagssektoren (95/C 102/10)

Kommissionen besluttede den 13. september 1994 under henvisning til EØF-traktatens artikel 43 og 198 at anmode om Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om den ovennævnte meddelelse.

Det forberedende arbejde henvistes til ØSU's Sektion for Landbrug og Fiskeri, som udpegede José Bento Gonçalves til ordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 1. december 1994.

Det Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 322. plenarforsamling, af 25. og 26. januar 1995, mødet den 26. januar 1995, mødet den 26. januar 1995, med 73 stemmer for, 39 imod og 11 hverken for eller imod, følgende udtalelse.

1. Indledning

1.1. Meddelelsen indeholder nogle overvejelser om den kommende reform af den fælles markedsordning for sektoren, hvor målet er at hjælpe EU's frugt- og grønsagsproducenter med at udnytte deres potentiale bedst muligt.

1.2. ØSU bifalder Kommissionens initiativ og finder indholdet af meddelelsen acceptabelt. Eftersom visse vigtige aspekter af reformen kun beskrives meget vagt, forbeholder ØSU sig imidlertid ret til at udarbejde en mere detaljeret udtalelse, når den har fået kendskab til de konkrete forslag.

2. Generelle bemærkninger

2.1. Kommissionen tegner et korrekt situationsbillede, som - omend lidt sent - afspejler de synspunkter, producentorganisationerne i de forskellige medlemslande har fremsat.

2.2. ØSU er enig i Kommissionens generelle vurdering af den nuværende markedsordning og fremhæver dens gentagne løfte om at opfylde de forpligtelser, den indgik sammen med Rådet på mødet i september 1993: »for de sektorer, hvor de fælles markedsordninger endnu ikke er blevet ændret, forpligter ... sig til at vedtage de bestemmelser, der er nødvendige for at sikre landbrugernes indkomster og fællesskabspræferencen. I disse sektorer vil der blive taget hensyn til de landbrugsmæssige og finansielle betingelser og principper, der er blevet anvendt i hele landbrugssektoren« (side 3 i Kommissionens meddelelse).

2.3. Der må ligeledes tages hensyn til det forhold, at de indgåede GATT-forpligtelser betyder, at det for hele den fælles landbrugspolitik er nødvendigt at overholde den budgetramme, der er fastlagt for de kommende år.

2.4. Frugt- og grønsagsavl udgør sammen med vin-, olivenolie- og kvægproduktion en aktivitet med en lang tradition, og derfor vil en indgriben i disse sektorer skabe store sociale spændinger. De er endvidere det økonomiske eksistensgrundlag for flertallet af EU's landbosamfund. Medlemsstaterne har brug for disse samfund til EU's opbygning og videre udvikling, både for at bevare de naturlige ressourcer og miljøet, men først og fremmest for at bremse afvandringen fra og ørkendannelsen i store områder i Unionen, således at de allerede alarmerende, voksende sociale problemer og marginaliseringen i byområder ikke yderligere skærpes.

2.4.1. At ændre markedsordningen for denne sektor er ikke blot et spørgsmål om økonomi. Andre vanskelige overvejelser må ligeledes inddrages, såsom det menneskelige aspekt, mangelen på alternative aktiviteter og typen af de mennesker, der er berørt, samt de job sektoren skaber lokalt, og den indirekte beskæftigelse, den giver i forarbejdnings- og distributionsleddet.

2.4.2. Det skal endvidere fremhæves, at sektoren kun lægger beslag på en beskeden andel af EUGFL's budget (ca. 3,9 %), trods det forhold at den tegner sig for 16 % af Fællesskabets samlede produktion og for 4,3 % af det udnyttede landbrugsareal (ULA).

2.4.2.1. Markedsordningen kan komme til at berøre 1,8 millioner bedrifter, hvoraf 1,35 millioner har en gennemsnitlig størrelse på 1,3 ha. De resterende 450 000 er specialiserede bedrifter med en gennemsnitlig størrelse på mellem 4,2 og 7,9 ha.

2.4.2.2. Derfor er det nødvendigt, at sektoren nu, hvor den er kriseramt og har behov for tilpasning, får passende budgetmidler, så de påtænkte tiltag bliver effektive og gør produktionen konkurrencedygtig.

2.4.2.3. Grønsager er en vigtig bestanddel af en sund og alsidig kost.

ØSU slår derfor lige som ernæringseksperterne til lyd for et øget grønsagsforbrug.

2.4.3. Opretholdelsen af en stor og kompakt arbejdsstyrke berettiger derfor fuldt ud, at man forfølger målene for den fælles markedsordning og opretholder støtte- og forvaltningsmekanismerne. Dette skal navnlig ses i lyset af de forpligtelser, som EU for nylig påtog sig med underskrivelsen af den nye GATT-aftale, og som helt sikkert ikke afviger fra den fælles landbrugspolitiks tre principper som nedfældet i Rom-traktatens artikel 39.

2.5. EF's selvforsyningsgrad for frugt og grønsager ligger generelt på gennemsnitlig 40 %.

Denne sats bør betragtes som en strategisk tærskel, og enhver reduktion vil være uacceptabel. Ændringerne i den fælles markedsordning må derfor sikre, at produktionen i det mindste fastholdes på det nuværende niveau.

2.6. Udbudspresset på det europæiske marked betyder, at fællesskabspræferencen må overholdes ved import af alle frugt- og grønsagsprodukter.

Ved tilbagekøb må EUGFL-Garantisektionen fortsat stå for finansieringen af alle de produkter, som allerede er omfattet af ordningen.

Hvad de øvrige produkter angår, kunne der efter en overgangsperiode indføres en ordning med finansiering over EUGFL-Garantisektionen, eventuelt med deltagelse af producentorganisationerne.

2.7. Oprettelsen og driften af producentorganisationer og deres sammenslutninger i henhold til EF-forordning nr. 1035/72 () må ligeledes forbedres for at koncentrere udbuddet, så det passer til den voksende koncentration af efterspørgslen. Der må dog også tages hensyn til den specifikke situation i den enkelte region og især til gennemsnitsstørrelsen af de berørte bedrifter.

2.7.1. Landbrugskooperativerne kan, navnlig i området med små bedrifter, med fordel fungere som producentorganisationer ved at trække på egne årelange erfaringer, bl.a. af teknisk og kommerciel art. De samler allerede produktionen på deres medlemsbedrifters vegne og yder dem teknisk bistand under hele produktionsprocessen, oplagringen, sorteringen og kvalitetskontrollen lige til distributionen til forbrugerne. Disse organisationer kan tilbyde forbrugerne en garanti for de anvendte produktionsmetoder. I de områder, hvor den nuværende markedsordning fungerer bedst (Holland, Belgien og Storbritannien), er producentorganisationerne kooperativer. Enhver lovændring skal tage hensyn til dette forhold.

2.8. ØSU rejser spørgsmålet om de konsekvenser, som aftalerne med lande i Middelhavsområdet og Østeuropa kan få for denne sektor. ØSU er dog klar over, at geopolitiske forhold og solidaritetsspørgsmål ikke kan lades ude af betragtning. EU's landbrugssektor må dog ikke være ene om at holde for.

2.8.1. EU's handelsbalanceoverskud over for disse lande kommer andre sektorer i EU til gode. Det er derfor rimeligt, at EU retter op på den sociale uretfærdighed, som dette forhold indebærer.

2.9. ØSU godkender Kommissionens analyse af den situation, sektoren befinder sig i både i EU og internationalt. Den udtrykker ligeledes tilfredshed med den planlagte omfordeling af budgetmidlerne, hvormed følgende tilstræbes:

- en bedre samling af udbuddet over for en stadig mere koncentreret distribution,

- en ny forvaltningsmetode for konjunkturoverskuddene og gradvis fjernelse af strukturoverskuddene,

- et mere afbalanceret forhold mellem friskvarer og forarbejdede produkter,

- en omdefinering af normerne under hensyntagen til forbrugerinteresserne,

- en specifik fremgangsmåde til løsning af de specifikke problemer, der gør sig gældende for en række produkter, der er mindre produkter på fællesskabsplan, men vigtige på regionalt eller lokalt plan,

- en skærpelse af kontrollen, som også bør omfatte produkternes karakteristika (størrelsen og kvaliteten af importerede produkter, og om muligt produktionsmetoder).

3. Særlige bemærkninger

3.1.

Producentorganisationer

3.1.1. ØSU er enig med Kommissionen i, at den vel nok mest effektive måde at koncentrere udbuddet på og forvalte markedet er gennem producentorganisationer. De vil skabe en tættere og mere velafbalanceret forbindelse til efterspørgselssiden, bl.a. så produktionen lettere kan afstemmes efter forbrugernes ønsker.

3.1.2. Nøglen til den nye forordnings succes vil især ligge i, at producenterne frivilligt slår sig sammen i producentorganisationer, deltager aktivt i dem og leverer hele deres produktion, så de kan sikre en effektiv forvaltning i de enkelte produktionsår. Producenterne får herved et sikkerhedsnet i form af en passende indkomst.

3.1.3. Formålet må være at værne om principperne om objektiv kontrol med et rentabelt og kontinuerligt udbud. Producenterne skal deltage aktivt. ØSU skønner, at Kommissionen bør præcisere de mindstekrav, som en producentorganisation skal opfylde for at blive anerkendt. Kravene skal være fleksible og bl.a. afhænge af:

- lokale og regionale forhold,

- bedrifternes gennemsnitsstørrelse,

- socio-økonomisk situation,

- forvaltningens enkelthed, professionalisme og gennemsigtighed,

- mekanismer for uafhængig og professionel kontrol,

- markedsføringens placering,

- samarbejdet mellem producentorganisationer af hensyn til bedre koncentration af udbuddet,

- udnyttelsen af landbrugskooperativerne og disses erfaringer i mange regioner med småbedrifter og lettere anerkendelse af kooperativerne som producentorganisationer, når de opfylder de nødvendige bestemmelser.

3.1.3.1. Der skal tages hensyn til de enkelte producentorganisationers udviklingsniveau og fastsættes en passende overgangsperiode og støtte til de relevante tilpasninger samt til oprettelse af kontrolmekanismer.

3.1.3.2. Endvidere skal finansieringsmekanismerne undersøges for at sikre, at interventionerne afvikles betids, da mange producenter jo har en svag økonomi.

3.2.

Samfinansiering

3.2.1. Den fælles landbrugspolitiks støtteregler vil komme til at halte, hvis producenter og medlemsstater skal samfinansiere frugt- og grønsagssektoren, når andre produkter med reformerede markedsordninger fortsat finansieres fuldt ud af EUGLS's garantisektion (korn, olieafgrøder, kød).

3.2.2. Erfaringerne viser, at samfinansiering kan have uensartede konsekvenser pga. de økonomiske forskelle mellem medlemsstaterne. I stedet for at mindskes skærpes uligevægten mellem producenterne i de forskellige regioner.

3.2.3. Samfinansiering af markedsføringstiltag, kvalitetsforbedring og miljøbeskyttelse er mål, som et flertal af EU's borgere kræver opfyldt. Dog kan de kun konkretiseres, hvis importvarer underkastes samme krav, bl. a. mærkningskrav, da EU's producenter ellers vil komme til at betale en høj pris.

3.2.4. Eventuel samfinansiering skal først indføres efter en længere overgangsperiode med 100 procents EU-finansiering og efter en nøje analyse af producentorganisationernes og markedets udvikling.

3.3.

Driftskapital

3.3.1. ØSU ser med interesse på forslaget om at stille driftskapital til rådighed for producentorganisationerne. Driftskapitalen skal decideret bruges til at intervenere på og forvalte markedet. Det er et værdifuldt instrument for de tiltag, som producentorganisationerne skal iværksætte med det hovedmål at opnå den fornødne konkurrenceevne.

3.3.2. Angående eventuel anvendelse til tilbagekøb og salg til industrien mener sektionen, at frugt og grønsager ikke må diskrimineres i forhold til andre allerede ændrede markedsordninger. Derfor må der ikke findes undtagelser om sektordeltagelse i finansieringen af sådanne foranstaltninger.

3.3.3. Ved ydelse af offentlige tilskud til driftskapitalen skal der tages højde for:

- situationen for de produkter, som markedsføres,

- regionens organisationsniveau,

- organisationsmedlemmernes profil,

- eventuelle konkurrenceforstyrrelser på det indre marked som følge af forskelle i den politik, medlemsstaterne fører.

3.3.4. ØSU henstiller desuden, at man i forbindelse med reformen af den fælles markedsordning for frugt- og grønsagsprodukter fremmer producenterne beskyttelse mod naturkatastrofer. Der kunne især ydes finansiel hjælp til producenterne, forarbejdningsvirksomhederne og kooperativerne til tegning af forsikring () mod hagl- og frostskader og til installering af antihagl(net)og antifrostudstyr.

3.4.

Tilbagekøbsordningen

3.4.1. Tilbagekøbene bør udelukkende fungere som en markedsregulerende mekanisme til forvaltning af de konjunkturbestemte overskud. De må under ingen omstændigheder blive et produktionsmål i sig selv, og der bør tages forholdsregler for at undgå dette.

Begrænsninger i tilbagekøbsprisen og interventionssatsen for produkter med strukturelle overskud bør ledsages af rydningsprogrammer, der finansieres 100% af EU.

Revisionen af ordningen bør ske efter objektive kriterier under hensyntagen til, at der kun er forekommet ureglementeret adfærd i forbindelse med seks af de fjorten produkter, der er omfattet af den fælles markedsordning. Derfor vil generelle sanktioner ikke være acceptable.

3.4.2. ØSU går ind for en forudfastsat tilbagekøbssats, som bygger på de mængder, de enkelte producentorganisationer rent faktisk afsætter.

En sådan begrænsning bør også gælde for produkter, der ikke er omfattet af tilbagekøbsprisen, men som der eventuelt interveneres overfor.

3.4.3. ØSU mener, at man bør forsøge at finde alternative løsninger for de tilbagekøbte produkter, således at man undgår destruering, som offentligheden normalt reagerer kraftigt imod. Måske kunne man overveje gratis uddeling til de dårligt stillede, forbrugsfremmende kampagner i skolerne, foder osv., men det må sikres, at sådanne aktioner ikke virker markedsforstyrrende.

3.5.

Importkontrol inden for GATT

3.5.1. I henhold til GATT-aftalerne skal der udformes en model for den praktiske gennemførelse af ordningen med indgangspriser og den særlige beskyttelsesklausul. Der skal tages hensyn til de særlige karakteristika ved handelen med disse produkter. Ved fastsættelsen af prisen ved grænsen må der tages hensyn til importprisen, tillægstolden og gennemsnitsprisen for europæiske og importerede produkter på grossistmarkederne i EU.

Beregningen af indgangsprisen bør præciseres for at undgå alvorlige forvridninger af konkurrencen.

3.5.2. Kommissionen bør overveje egnede foranstaltninger til at sikre en passende mængde-, pris- og kvalitetskontrol for alle importerede produkter med det mål at overvåge markedet og give forbrugerne sunde kvalitetsprodukter samt produktoplysning ved hjælp af passende mærkning.

3.5.3. ØSU påpeger, at markedet kun langsomt får kendskab til GATT-aftalernes gennemførelsesbestemmelser samt til anvendelsen af fællesskabspræferencen.

3.5.4. Ifølge GATT-aftalerne bør det ikke være tilladt at oprette kunstige handelsbarrierer som for eksempel vedrørende plantebeskyttelsesmidler. Hvis det alligevel sker, bør bestemmelserne være klare og ens for alle de lande, der har undertegnet GATT-aftalen.

3.6.

Kvalitetsnormer

3.6.1. Kvalitetsnormerne bør opretholdes, fordi de bidrager betydeligt til markedets gennemsigtighed og letter handelen, samtidig med at de leverer en række oplysninger, der kan være nyttige ved forbrugerens valg af vare.

3.6.2. Kommissionen og de forskellige aktører opfordres til at revidere disse normer og imødekomme forbrugernes krav, især med hensyn til de sundheds- og ernæringsmæssige aspekter samt visse organoleptiske data.

3.6.3. Opstilling af normer skal i tilfælde af en alvorlig krise kunne benyttes til at regulere markedet med.

3.7.

Brancheorganisationer

3.7.1. Den vertikale organisering af sektoren ville kun vinde ved udbredelsen af brancheorganisationer. Den effektivitet, der er opnået i visse medlemsstater med tradition for brancheorganisationer, er et bevis herpå. Derfor mener ØSU, at der med udgangspunkt i princippet om frivillighed og repræsentativitet bør indføres passende EU-regler for disse organisationers virke.

3.8.

Forlægning af produktionen

3.8.1. Selvom Kommissionen ikke tillægger dette stor betydning i sin meddelelse, er sektionen af den opfattelse, at forudsætningerne for udbredelsen af dette fænomen er til stede i mange regioner, og at det kan blive et alvorligt problem i de kommende år. Derfor er det tilrådeligt at overvåge symptomerne og fænomenets udvikling, så der kan sættes ind i tide.

3.9.

Overgangsperiode

3.9.1. Markedssvingningerne vil fortsætte, og det vil være vanskeligt at beregne deres omfang nøjagtigt, især når det gælder stigningen i importen. Der må derfor i hver region udarbejdes tilpasningsplaner, som kan gøre det muligt at styre produktionen. Foranstaltningerne bør udøve en chokvirkning, så den europæiske produktion kan forblive konkurrencedygtig, og der bør foreligge planer for kontrol og evaluering af foranstaltningernes effektivitet.

3.9.2. De omlægnings- og omstruktureringsforanstaltninger, der skal indføres, skal sigte mod at efterkomme efterspørgslen, og markedsandelen skal opretholdes på et niveau svarende til det nuværende eller i det mindste identisk hermed (40 % af forbruget). Investeringerne skal placeres i egnede områder for at opretholde den lokale beskæftigelse og undgå afvandringen fra landet til storbyerne.

3.9.3. Overgangsperiodens varighed skal fastsættes ud fra evalueringsresultaterne og finansieringens omfang.

3.10.

Statistik

3.10.1. ØSU noterer sig Kommissionens bekymring over manglerne i statistikkerne. Der bør gøres en aktiv indsats for at forbedre dem, blandt andet gennem inddragelse af de organisationer, der repræsenterer sektorens forskellige aktører inden for produktion, handel, forarbejdning og forbrug.

3.11.

Forarbejdede produkter

3.11.1. Forarbejdningen bør være et konstant mål for en del af EU-produktionen af frugt og grønsager og ikke - som det er tilfældet nu for flere produkters vedkommende - kun en marginal løsning, der kommer i anden række efter friskvaremarkedet. Det er nødvendigt at sikre gennemskuelige og stabile forbindelser mellem producenterne og forarbejdningsindustrien.

3.11.2. Under ingen omstændigheder bør reguleringen af friskvaremarkedet gøre det vanskeligt at lade disse produkter gå til forarbejdning. Derfor kan ØSU støtte videreførelsen af en selvstændig markedsordning for disse produkter. En sådan svarer i alt væsentligt til indholdet af forordning (EØF) nr. 426/86. Den er afstemt efter situationen på det indre marked og sikrer større fleksibilitet i produktionen, hvilket opfylder de principper, der er anført i Kommissionens dokument.

3.11.3. Forarbejdningsindustrien må også have mulighed for at få råvarerne til mere konkurrencedygtige priser eller mere tilgængelige priser via et kontraktsystem, som sikrer landbrugsproducenterne garanterede minimumspriser og forarbejdningsindustrien prisdifferencen på råvarer fra EU og fra konkurrerende tredjelande.

Bruxelles, den 26. januar 1995.

Carlos FERRER

Formand for

Det Økonomiske og Sociale Udvalg

() EFT nr. L 118 af 20. 5. 1972.

() Informationsrapport: CES 454/94 fin. Initiativudtalelse: EFT nr. C 313 af 30.11. 1992.

BILAG til det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse

1. Forkastede ændringsforslag (FO-art. 47, stk. 3)

Følgende ændringsforslag blev forkastet under forhandlingerne:

Punkt 2.9 (sidste led)

Ordene »en skærpelse af kontrollen, ...« udgår og erstattes af:

»en bedre forbrugeroplysning«.

Begrundelse

Forbrugerne er modstandere af en kvalitetskontrol, der blandt andet frasorterer de små æbler, som børn foretrækker. I stedet herfor ønsker forbrugerne oplysninger om størrelse og produktionsmetoder.

Afstemningsresultat

41 stemmer for; 56 stemmer imod; 10 hverken for eller imod.

Punkt 3.2 - Samfinansiering

Punkt 3.2.1, 3.2.2 og 3.2.3 slettes og erstattes med:

»3.2.1. ØSU glæder sig over, at der indføres samfinansiering i denne sektor. Dette vil medføre en mere ansvarlig og forsigtig anvendelse af EU's midler og vil bane vejen for yderligere reformer i andre sektorer.«

Punkt 3.2.4 bliver til 3.2.2.

»Eventuel« slettes i linje 1, og i stedet skrives »Samfinansieringen« (det nuværende punkt 3.2.4).

I sidste sætning i det nuværende punkt 3.2.2 slettes »I stedet for at mindskes« og sætningen formuleres således: »Dermed skærpes uligevægten«.

Begrundelse

Samfinansiering betyder, at medlemsstaten bidrager til udgifterne. Dette bidrag fra statsbudgettet vil gøre medlemsstaten mere forsigtig og ansvarlig, idet den vil få forståelse for, at visse udgifter må afholdes.

Afstemningsresultat

40 stemmer for; 64 stemmer imod; 8 hverken for eller imod.

Punkt 3.6.3

Udgår.

Begrundelse

Forbrugerne er modstandere af en kvalitetskontrol, der blandt andet frasorterer de små æbler, som børn foretrækker. I stedet herfor ønsker forbrugerne oplysninger om størrelse og produktionsmetoder.

Afstemningsresultat

40 stemmer for; 59 stemmer imod; 7 hverken for eller imod.

2. Tekst i sektionens udtalelse, som blev erstattet af et vedtaget ændringsforslag (FO art. 47, stk. 4)

Punkt 3.1.3 (første punktum)

»Formålet må være at sikre, at efterspørgslen dækkes af et rentabelt og kontinuerligt udbud. Producenterne skal deltage aktivt.«

Afstemningsresultat

67 stemmer for; 28 stemmer imod; 9 hverken for eller imod.